Urbanisering
RESILIENS
SYSTEM- OG
STYRINGSKRISE?
HVOFOR RESILIENS?
HVORFOR RESILIENS?
HVORFOR RESILIENS?
Resiliens har først og fremmest fokus på
ubalancer og udsatte samfundsgrupper
Resiliens er kapaciteten af enkeltpersoner,
fællesskaber og systemer til at overleve og
vokse i en turbulent tid på trods af stress og
chok, og selv tilpasse sig når forholdene
kræver det .
Effekt uden resiliens
• En resilient by har følgende kvaliteter:
•
•
•
•
•
•
Kender sine udfordringer
Strategisk fremsynet
Lærende og innovativ
Bæredygtige ressourcestrategier
Robust
Inkluderende
Resiliens handler om evnen til at bruge
risiko som f.eks klimaforandringer og
demografisk krydspres til innovation,
fornyelse og nytænkning
Social & Individuel Resiliens
Fysiske miljø
Social kapital
Psykisk robusthed
Meningsfuldhed
Tilgængelige
muligheder
Potentielle
muligheder
Sundhed
Resiliens opbygges og udvikles gennem:
• 7 Kvaliteter
• 4 Dimensioner
• 12 Drivere
• 50 “Sub-drivere”
Sætte fokus på udfordringer
og ubalancer
Refleksion
Robusthed
Bæredygtige ressourcestrategier
Redunans
Fleksibilit
et
Overskud
Integrere på tværs
Inklusion
Integreret
GØR SPIRENDE UDFORDRINGER
TIL NYE MULIGHEDER
Strategiproces
#1 Klima resiliens – er vi sikret?
100
100 ÅRS
ÅRS HÆNDELSE
HÆNDELSE 2015
2050
2100 (+175
(+200
(+ 244CM)
CM)
CM)
#1 Klima resiliens
• Integrere klimasikring
i attraktive bymiljøer
• Muligheder for
erhverv indenfor
vand, energi og
forsyning
• Strategisk energiplan
#2 Social og Økonomisk resiliens
– er vi klar til forandring?
• Sociale og demografiske ændringer:
– Flere ældre
– Øget immigration
– Nye og flere sårbare grupper
– Flere enlige
– Øget mobilitet
– Nye livsmønstre
– Skiftende industrier og
beskæftigelsesforhold
#2 Social sammenhængskraft
• Resiliente børn
• Inkluderende byrum
• Strategisk forebyggelse
• Positiv integration
#3 Ny teknologi og urbanisering
- Kan vi følge med udviklingen?
• Befolkningstilvækst
• Urbanisering
• Pres på ressourcer og
kapacitet
• Ny teknologisk udvikling
• 20% udenfor det digitale
samfund
#3 Urbanisering og ny teknologi
• Nye resiliente byområder
• Smart City strategi med
fokus på inklusion, social og
økonomisk resiliens
VEJLE 2050 ?
DE KOMMENDE GENERATIONER
Resiliens gennem samskabelse
SAMSKABELSE
Hvad får Vejle ud af det?
• Støtte fra 100 RC til at
udvikle en langsigtet
strategi for resiliens
• Adgang til viden, værktøjer
og funding
• Bidrage til globalt
samarbejde
• Eksponering og positivt
omdømme
• Eksportmuligheder
Udbytte og effekt
•
•
•
•
•
•
•
+ 30 nye initiativer og projekter er identificeret, som en del af resiliens
strategiarbejdet
+ 70 initiativer og projekter skal fortsat videreudvikles i en resiliens strategien
(Eksempel samling)
Etablering af ”Resilience Lab” (triple helix partnerskab)
Private fonde bygger nyt iværksætterhus "Resilience House"
To EU-projekter som en direkte følge af den 100 RC samarbejdet (H2020 +
URBACT)
Alle sektorer er partnere i resiliensstrategien (Erhvervsudvalg, Innovationsudvalg,
Uddannelsesråd og boligselskaber).
Vejle er medstifter af nationalt & skandinavisk netværk om resiliens, som skal
yderligere etableres i 2016
24
SOCIAL RESILIENS
- Hvordan tænker vi det?
Strategiske fokusområder
Organiseringen – social resiliens
Claus Svold
Politisk
styregruppe
Borgmester
& viceborgmester
Kirsten
Tønnesen
Ulrik
Johansen
Jonas
Kroustrup
Styregruppe
social resiliens
Direktion
Michael
Petterson
Tovholdergruppe
Alle
forvaltninger
Resiliens har først og fremmest fokus på
ubalancer og udsatte samfundsgrupper
Resiliens er kapaciteten af enkeltpersoner,
fællesskaber og systemer til at overleve og
vokse i en turbulent tid på trods af stress og
chok, og selv tilpasse sig når forholdene
kræver det .
Effekt uden resiliens
• En resilient by har følgende kvaliteter:
•
•
•
•
•
•
Kender sine udfordringer
Strategisk fremsynet
Lærende og innovativ
Bæredygtige ressourcestrategier
Robust
Inkluderende
Resiliens handler om evnen til at bruge
risiko som f.eks klimaforandringer og
demografisk krydspres til innovation,
fornyelse og nytænkning
PARAMETRE I SOCIAL RESILIENS
INGREDIENSER I SOCIAL RESILIENS
• Forebygge polarisering - Fordi polariserede samfund
•
ofte vil have et element af ustabilitet i sig.
Sammenhængskraft – Fordi et samfund med en stærk
sammenhængskraft kan udgøre et væsentligt bidrag til
samarbejde og sammenhold for det fælles bedste.
– Tolerance og tillid – Fordi samfund der generelt er åbne og
inkluderende og dermed har lave adgangsbarrierer (til samfundet) er
mere stabile og i mindre grad ”chokeres” af afvigere.
– Empowerment - selvværd og selvforsørgelse – Fordi
handlekompetence er forudsætningen for at kunne skabe livskvalitet i
sin tilværelse.
AT KENDE SINE UDFORDRINGER
RISIKO FOR ØGET POLARISERING
Stigende immigration
Stigning i antallet af familier
belastet af socialt betingede
problemer
Flere sårbare grupper (flere
hjemløse, flere psykisk sårbare
unge)
Aldrende befolkning
Variation i uddannelsesniveau,
indkomster og arbejdsmarkedstilknytning på tværs af byen
(socio-økonomisk ulighed)
KONSEKVENSER
Kommunens attraktivitet falder –
potentiel negativ vækst
Fald i skatteindtægter og øgede
offentlige udgifter
Fald i urban kapital (fx investeringer)
og social kapital
MEDFØRER
Pres på kommunale ydelser og services
(herunder offentlige udgifter)
Byens sammenhængskraft forringes
Risiko for sociale spændinger og
ustabilitet
Risiko for øget betydning af negativ
social arv
Fald i tilliden til samfundet og dets
institutioner
FÆLLES VELFÆRDSUDFORDRINGER
BARN
UNG
VOKSEN
GAMMEL
LIVSBANE
STRESSOR ULIGE
OPVÆKSTVILKÅR
NEGATIV
SOCIAL ARV
AKTUELLE
SIKRE EN GOD
STRATEGISKE START PÅ LIVET
SVAR
SIKRE GOD
SKOLE TIL ALLE
INKLUSION
VI UDVIKLER
LØSNINGER
HELE TIDEN
PSYKISK SÅRBARE
FOR FÅ I
UDDANNELSE
POLARISERING
SIKRE TRIVSEL
TRYGGE
RELATIONER
FOKUS PÅ
UDDANNELSE
INKLUSION
MANGEL PÅ
ARBEJDSKRAFT
SOCIAL
SKÆVVRIDNING
ULIGHED I
SUNDHED
UNDGÅELSE
AF POLARISERING
FASTHOLDELS
E I JOB
INKLUSION/
INTEGRATION
FLERE ÆLDRE OG
DEMENTE
PLEJEBEHOV
STIGER
HOLDE
BEFOLKNINGEN
LANGTIDS FRISK
 VORES SAMMENHÆNGENDE STRATEGIER OG POLITIKKER
 VORES PROJEKTER
PROCES &
INDDRAGELSE
Next practice katalog:
• Stakeholder interviews
• Kritiske venner
• Topleder-forum
• Chefgrupper m.v.
Munde ud i
FYRTÅRNSPROJEKTER
DOGMEREGLER
LØSNINGER SKAL
– TÆNKES INTEGRERET (ØKONOMISK, SOCIALT, KLIMA)
– FOKUSERER PÅ AT VENDE UDFORDRINGER TIL FORDELE
– FINDES PÅ BAGGRUND AF SAMSKABENDE OG
NETVÆRKSBASEREDE PROCESSER
– HAVE ET LANGSIGTET PERSPEKTIV
– HAVE ET GLOBALT PERSPEKTIV
KERNEBUDSKABER FRA FOKUSINTERVIEWS:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skab platforme, rum og anledninger til at mødes. Styrk de sociale fællesskaber!
Åben op for meget mere samskabelse i Vejle
Skab en fælles historiefortælling for, hvorfor vi bor i Vejle. - Og hvorfor vi alle er lige
gyldige – uanset køn, hudfarve eller politisk ståsted – til at være en del af den
fortælling.
Fremtidens arbejdskraft skal være fleksible og bredt uddannede.
Større fokus på de tidlige indsatser – det er her, der virkeligt kan gøres en forskel
Gode rammevilkår for børn og familier er et vigtigt parameter i kommunens
erhvervsindsats
Flere langsigtede politiske beslutninger
Invester i forebyggelse og tidlig indsats frem for symptombehandling
Tværfaglig professionalisering
Styrk det almene dannelsesbegreb i forhold til børn og unges læring – det giver
resiliente mennesker
Styrk det tværfaglige arbejde på tværs af sektorer
Tænk kulturområdet ind som centralt og vigtigt
Gør det nemmere at starte frivillige initiativer op
Styrk inklusion af udsatte befolkningsgrupper
FYRTÅRNSPROJEKTER… initiativ spor
POLITIK FOR SOCIAL
RESILIENS
AT GØRE MED – OG IKKE
GØRE FOR
STRATEGISK
FOREBYGGENDE
INVESTERINGER
FREMME AF
SAMMENHÆNGSKRAFT
*AKTIVERING AF CIVIL
SAMFUND I INTERGRATION
FREMTIDENS
RESILIENTE
ARBEJDSMARKED
*SOCIAL ARV OG
*UNGE OG UDDANNELSE
*DET RUMMELIGE
ARBEJDSMARKED (CSR)
MOBILIET
*VESTERGADE SOM CASE
*DER ER BRUG FOR ALLE
*SUNDHED – DET
DOBBELTE KRAM
*SOCIOØKONOMISKE
VIRKSOMHEDER
INTEGRERET TÆNKNING OG LANGSIGTET PERSPEKTIV