Urbanisering RESILIENS SYSTEM- OG STYRINGSKRISE? HVOFOR RESILIENS? HVORFOR RESILIENS? HVORFOR RESILIENS? Resiliens har først og fremmest fokus på ubalancer og udsatte samfundsgrupper Resiliens er kapaciteten af enkeltpersoner, fællesskaber og systemer til at overleve og vokse i en turbulent tid på trods af stress og chok, og selv tilpasse sig når forholdene kræver det . Effekt uden resiliens • En resilient by har følgende kvaliteter: • • • • • • Kender sine udfordringer Strategisk fremsynet Lærende og innovativ Bæredygtige ressourcestrategier Robust Inkluderende Resiliens handler om evnen til at bruge risiko som f.eks klimaforandringer og demografisk krydspres til innovation, fornyelse og nytænkning Social & Individuel Resiliens Fysiske miljø Social kapital Psykisk robusthed Meningsfuldhed Tilgængelige muligheder Potentielle muligheder Sundhed Resiliens opbygges og udvikles gennem: • 7 Kvaliteter • 4 Dimensioner • 12 Drivere • 50 “Sub-drivere” Sætte fokus på udfordringer og ubalancer Refleksion Robusthed Bæredygtige ressourcestrategier Redunans Fleksibilit et Overskud Integrere på tværs Inklusion Integreret GØR SPIRENDE UDFORDRINGER TIL NYE MULIGHEDER Strategiproces #1 Klima resiliens – er vi sikret? 100 100 ÅRS ÅRS HÆNDELSE HÆNDELSE 2015 2050 2100 (+175 (+200 (+ 244CM) CM) CM) #1 Klima resiliens • Integrere klimasikring i attraktive bymiljøer • Muligheder for erhverv indenfor vand, energi og forsyning • Strategisk energiplan #2 Social og Økonomisk resiliens – er vi klar til forandring? • Sociale og demografiske ændringer: – Flere ældre – Øget immigration – Nye og flere sårbare grupper – Flere enlige – Øget mobilitet – Nye livsmønstre – Skiftende industrier og beskæftigelsesforhold #2 Social sammenhængskraft • Resiliente børn • Inkluderende byrum • Strategisk forebyggelse • Positiv integration #3 Ny teknologi og urbanisering - Kan vi følge med udviklingen? • Befolkningstilvækst • Urbanisering • Pres på ressourcer og kapacitet • Ny teknologisk udvikling • 20% udenfor det digitale samfund #3 Urbanisering og ny teknologi • Nye resiliente byområder • Smart City strategi med fokus på inklusion, social og økonomisk resiliens VEJLE 2050 ? DE KOMMENDE GENERATIONER Resiliens gennem samskabelse SAMSKABELSE Hvad får Vejle ud af det? • Støtte fra 100 RC til at udvikle en langsigtet strategi for resiliens • Adgang til viden, værktøjer og funding • Bidrage til globalt samarbejde • Eksponering og positivt omdømme • Eksportmuligheder Udbytte og effekt • • • • • • • + 30 nye initiativer og projekter er identificeret, som en del af resiliens strategiarbejdet + 70 initiativer og projekter skal fortsat videreudvikles i en resiliens strategien (Eksempel samling) Etablering af ”Resilience Lab” (triple helix partnerskab) Private fonde bygger nyt iværksætterhus "Resilience House" To EU-projekter som en direkte følge af den 100 RC samarbejdet (H2020 + URBACT) Alle sektorer er partnere i resiliensstrategien (Erhvervsudvalg, Innovationsudvalg, Uddannelsesråd og boligselskaber). Vejle er medstifter af nationalt & skandinavisk netværk om resiliens, som skal yderligere etableres i 2016 24 SOCIAL RESILIENS - Hvordan tænker vi det? Strategiske fokusområder Organiseringen – social resiliens Claus Svold Politisk styregruppe Borgmester & viceborgmester Kirsten Tønnesen Ulrik Johansen Jonas Kroustrup Styregruppe social resiliens Direktion Michael Petterson Tovholdergruppe Alle forvaltninger Resiliens har først og fremmest fokus på ubalancer og udsatte samfundsgrupper Resiliens er kapaciteten af enkeltpersoner, fællesskaber og systemer til at overleve og vokse i en turbulent tid på trods af stress og chok, og selv tilpasse sig når forholdene kræver det . Effekt uden resiliens • En resilient by har følgende kvaliteter: • • • • • • Kender sine udfordringer Strategisk fremsynet Lærende og innovativ Bæredygtige ressourcestrategier Robust Inkluderende Resiliens handler om evnen til at bruge risiko som f.eks klimaforandringer og demografisk krydspres til innovation, fornyelse og nytænkning PARAMETRE I SOCIAL RESILIENS INGREDIENSER I SOCIAL RESILIENS • Forebygge polarisering - Fordi polariserede samfund • ofte vil have et element af ustabilitet i sig. Sammenhængskraft – Fordi et samfund med en stærk sammenhængskraft kan udgøre et væsentligt bidrag til samarbejde og sammenhold for det fælles bedste. – Tolerance og tillid – Fordi samfund der generelt er åbne og inkluderende og dermed har lave adgangsbarrierer (til samfundet) er mere stabile og i mindre grad ”chokeres” af afvigere. – Empowerment - selvværd og selvforsørgelse – Fordi handlekompetence er forudsætningen for at kunne skabe livskvalitet i sin tilværelse. AT KENDE SINE UDFORDRINGER RISIKO FOR ØGET POLARISERING Stigende immigration Stigning i antallet af familier belastet af socialt betingede problemer Flere sårbare grupper (flere hjemløse, flere psykisk sårbare unge) Aldrende befolkning Variation i uddannelsesniveau, indkomster og arbejdsmarkedstilknytning på tværs af byen (socio-økonomisk ulighed) KONSEKVENSER Kommunens attraktivitet falder – potentiel negativ vækst Fald i skatteindtægter og øgede offentlige udgifter Fald i urban kapital (fx investeringer) og social kapital MEDFØRER Pres på kommunale ydelser og services (herunder offentlige udgifter) Byens sammenhængskraft forringes Risiko for sociale spændinger og ustabilitet Risiko for øget betydning af negativ social arv Fald i tilliden til samfundet og dets institutioner FÆLLES VELFÆRDSUDFORDRINGER BARN UNG VOKSEN GAMMEL LIVSBANE STRESSOR ULIGE OPVÆKSTVILKÅR NEGATIV SOCIAL ARV AKTUELLE SIKRE EN GOD STRATEGISKE START PÅ LIVET SVAR SIKRE GOD SKOLE TIL ALLE INKLUSION VI UDVIKLER LØSNINGER HELE TIDEN PSYKISK SÅRBARE FOR FÅ I UDDANNELSE POLARISERING SIKRE TRIVSEL TRYGGE RELATIONER FOKUS PÅ UDDANNELSE INKLUSION MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT SOCIAL SKÆVVRIDNING ULIGHED I SUNDHED UNDGÅELSE AF POLARISERING FASTHOLDELS E I JOB INKLUSION/ INTEGRATION FLERE ÆLDRE OG DEMENTE PLEJEBEHOV STIGER HOLDE BEFOLKNINGEN LANGTIDS FRISK VORES SAMMENHÆNGENDE STRATEGIER OG POLITIKKER VORES PROJEKTER PROCES & INDDRAGELSE Next practice katalog: • Stakeholder interviews • Kritiske venner • Topleder-forum • Chefgrupper m.v. Munde ud i FYRTÅRNSPROJEKTER DOGMEREGLER LØSNINGER SKAL – TÆNKES INTEGRERET (ØKONOMISK, SOCIALT, KLIMA) – FOKUSERER PÅ AT VENDE UDFORDRINGER TIL FORDELE – FINDES PÅ BAGGRUND AF SAMSKABENDE OG NETVÆRKSBASEREDE PROCESSER – HAVE ET LANGSIGTET PERSPEKTIV – HAVE ET GLOBALT PERSPEKTIV KERNEBUDSKABER FRA FOKUSINTERVIEWS: • • • • • • • • • • • • • • Skab platforme, rum og anledninger til at mødes. Styrk de sociale fællesskaber! Åben op for meget mere samskabelse i Vejle Skab en fælles historiefortælling for, hvorfor vi bor i Vejle. - Og hvorfor vi alle er lige gyldige – uanset køn, hudfarve eller politisk ståsted – til at være en del af den fortælling. Fremtidens arbejdskraft skal være fleksible og bredt uddannede. Større fokus på de tidlige indsatser – det er her, der virkeligt kan gøres en forskel Gode rammevilkår for børn og familier er et vigtigt parameter i kommunens erhvervsindsats Flere langsigtede politiske beslutninger Invester i forebyggelse og tidlig indsats frem for symptombehandling Tværfaglig professionalisering Styrk det almene dannelsesbegreb i forhold til børn og unges læring – det giver resiliente mennesker Styrk det tværfaglige arbejde på tværs af sektorer Tænk kulturområdet ind som centralt og vigtigt Gør det nemmere at starte frivillige initiativer op Styrk inklusion af udsatte befolkningsgrupper FYRTÅRNSPROJEKTER… initiativ spor POLITIK FOR SOCIAL RESILIENS AT GØRE MED – OG IKKE GØRE FOR STRATEGISK FOREBYGGENDE INVESTERINGER FREMME AF SAMMENHÆNGSKRAFT *AKTIVERING AF CIVIL SAMFUND I INTERGRATION FREMTIDENS RESILIENTE ARBEJDSMARKED *SOCIAL ARV OG *UNGE OG UDDANNELSE *DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED (CSR) MOBILIET *VESTERGADE SOM CASE *DER ER BRUG FOR ALLE *SUNDHED – DET DOBBELTE KRAM *SOCIOØKONOMISKE VIRKSOMHEDER INTEGRERET TÆNKNING OG LANGSIGTET PERSPEKTIV
© Copyright 2024