1. No category

Hvordan skaber vi
lige adgang til
sundhed for børn
og unge?
Bjørn Holstein
Børnesundhedsforsker
Statens Institut for Folkesundhed
Syddansk Universitet
Pct. med mindst et psykisk symptom
dagligt efter familiens socialgruppe
Gradueret social ulighed for mange
andre aspekter af børns sundhed
Eksempler
• Svær overvægt
• Tilskadekomst
• Smerter
• Fysisk inaktivitet
• Lavt indtag af frugt og grønt
• Daglig rygning
• Stort forbrug af sodavand
• Uregelmæssige måltidsvaner
Hvad vil det sige at reducere social
ulighed i sundhed?
Hvad vil det sige at reducere social
ulighed i sundhed?
30
25
19
20
14
15
10
20
22
13
8
5
0
I
(høj)
II
III
IV
V
VI
(lav)
Nej, man skal fjerne gradienten
Hvordan kan man fjerne gradienten, dvs.
udjævne social ulighed?
Tre bud
• Styrke den sociale kapital
• Styrke de personlige kompetencer
• Satse på de universelle tilbud
Eksempel 1: Høj social kapital i skolen
reducerer social ulighed i mental sundhed
% med mindst et psykisk symptom dagligt
Meilstrup CR et al. Self-efficacy and social competence reduce socioeconomic inequality
in emotional symptoms: a social epidemiological study of schoolchildren. Indsendt
Dokumentation for, at social kapital i skole og
lokalsamfund kan reducere social ulighed i sundhed
•
•
•
•
•
•
•
•
De Clercq B et al. Social inequality in adolescents' healthy food intake: the interplay between
economic, social and cultural capital. Eur J Public Health 2016. [Epub ahead of print]
Buijs T et al. The role of community social capital in the relationship between socioeconomic status
and adolescent life satisfaction: mediating or moderating? Evidence from Czech data. Int J Equity
Health 2016 12;15: 203.
Pförtner TK et al. Does the association between different dimension of social capital and adolescent
smoking vary by socioeconomic status? a pooled cross-national analysis.
Int J Public Health. 2015; 60: 901-10
McPherson KE et al. The association between family and community social capital and health risk
behaviours in young people: an integrative review. BMC Public Health 2013; 13: 971.
Vyncke V et al. Does neighbourhood social capital aid in levelling the social gradient in the health and
well-being of children and adolescents? A literature review. BMC Public Health. 2013; 13: 65
De Clercq B et al. Social capital and social inequality in adolescents' health in 601 Flemish
communities: a multilevel analysis. Soc Sci Med 2012; 74: 202-10.
Sellström E & Bremberg S. The significance of neighbourhood context to child and adolescent health
and well-being: a systematic review of multilevel studies. Scand J Public Health 2006; 34: 544-54.
Eksempel 2: Personlige kompetencer
reducerer social ulighed i mental sundhed
Risiko for mindst et psykisk symptom dagligt
5
4
Elever med høj
handlekompetence
Elever med lav
handlekompetence
3
2
1
Høj socialgruppe
Lav socialgruppe
Nielsen et al. Soc Sci Med 2015; 140: 35-43
Eksempel 3: Universelle indsatser
• Stor faglig og politisk interesse i disse år for at gøre en indsats for
de mest udsatte børn og unge
• Men der er en anden vej til at reducere social ulighed i sundhed:
De universelle indsatser, fx indsatsen for alle børn i sundhedspleje,
børnetandpleje, gode daginstitutioner og indsatser i grundskolen
• Universelle indsatser har god effekt på sundhedsproblemer, og
effekten er størst for de børn, som har det svageste udgangspunkt
Dokumentation for virkningen af universelle
indsatser mod social ulighed i sundhed
Esping-Andersen et al. Child Youth Serv Rev 2012; 34: 576–589.
Heckmann JJ. Skill formation and the economics of investing in disadvantaged
children. Science 2006; 312: 1900-2.
Diderichsen F et al. Ulighed I sundhed – årsager og indsatser. København:
Sundhedsstyrelsen 2011.
Nielsen et al. Health Education 2015; 115: 339-56.
Allen G et al. Early intervention: Smart investment, massive savings. London:
Cabinet Office, 2011
Konklusion
1. Der er meget betydelig social ulighed i sundhed blandt børn
og unge
2. I skoleklasser med høj social kapital er der næsten ingen
social ulighed i sundhed
3. Blandt elever med høj handlekompetence er der næsten
ingen social ulighed i sundhed
4. En særlig indsats for sårbare børn og unge er godt, men det
fjerner ikke den sociale ulighed i sundhed
5. Universelle indsatser for børn og unge i dagtilbud, skole og
lokalsamfund er ikke blot sundhedsfremmende i sig selv, men
kan også reducere social ulighed i sundhed
Tak for opmærksomheden