Hvordan skaber vi lige adgang til sundhed for børn og unge? Bjørn Holstein Børnesundhedsforsker Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Pct. med mindst et psykisk symptom dagligt efter familiens socialgruppe Gradueret social ulighed for mange andre aspekter af børns sundhed Eksempler • Svær overvægt • Tilskadekomst • Smerter • Fysisk inaktivitet • Lavt indtag af frugt og grønt • Daglig rygning • Stort forbrug af sodavand • Uregelmæssige måltidsvaner Hvad vil det sige at reducere social ulighed i sundhed? Hvad vil det sige at reducere social ulighed i sundhed? 30 25 19 20 14 15 10 20 22 13 8 5 0 I (høj) II III IV V VI (lav) Nej, man skal fjerne gradienten Hvordan kan man fjerne gradienten, dvs. udjævne social ulighed? Tre bud • Styrke den sociale kapital • Styrke de personlige kompetencer • Satse på de universelle tilbud Eksempel 1: Høj social kapital i skolen reducerer social ulighed i mental sundhed % med mindst et psykisk symptom dagligt Meilstrup CR et al. Self-efficacy and social competence reduce socioeconomic inequality in emotional symptoms: a social epidemiological study of schoolchildren. Indsendt Dokumentation for, at social kapital i skole og lokalsamfund kan reducere social ulighed i sundhed • • • • • • • • De Clercq B et al. Social inequality in adolescents' healthy food intake: the interplay between economic, social and cultural capital. Eur J Public Health 2016. [Epub ahead of print] Buijs T et al. The role of community social capital in the relationship between socioeconomic status and adolescent life satisfaction: mediating or moderating? Evidence from Czech data. Int J Equity Health 2016 12;15: 203. Pförtner TK et al. Does the association between different dimension of social capital and adolescent smoking vary by socioeconomic status? a pooled cross-national analysis. Int J Public Health. 2015; 60: 901-10 McPherson KE et al. The association between family and community social capital and health risk behaviours in young people: an integrative review. BMC Public Health 2013; 13: 971. Vyncke V et al. Does neighbourhood social capital aid in levelling the social gradient in the health and well-being of children and adolescents? A literature review. BMC Public Health. 2013; 13: 65 De Clercq B et al. Social capital and social inequality in adolescents' health in 601 Flemish communities: a multilevel analysis. Soc Sci Med 2012; 74: 202-10. Sellström E & Bremberg S. The significance of neighbourhood context to child and adolescent health and well-being: a systematic review of multilevel studies. Scand J Public Health 2006; 34: 544-54. Eksempel 2: Personlige kompetencer reducerer social ulighed i mental sundhed Risiko for mindst et psykisk symptom dagligt 5 4 Elever med høj handlekompetence Elever med lav handlekompetence 3 2 1 Høj socialgruppe Lav socialgruppe Nielsen et al. Soc Sci Med 2015; 140: 35-43 Eksempel 3: Universelle indsatser • Stor faglig og politisk interesse i disse år for at gøre en indsats for de mest udsatte børn og unge • Men der er en anden vej til at reducere social ulighed i sundhed: De universelle indsatser, fx indsatsen for alle børn i sundhedspleje, børnetandpleje, gode daginstitutioner og indsatser i grundskolen • Universelle indsatser har god effekt på sundhedsproblemer, og effekten er størst for de børn, som har det svageste udgangspunkt Dokumentation for virkningen af universelle indsatser mod social ulighed i sundhed Esping-Andersen et al. Child Youth Serv Rev 2012; 34: 576–589. Heckmann JJ. Skill formation and the economics of investing in disadvantaged children. Science 2006; 312: 1900-2. Diderichsen F et al. Ulighed I sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011. Nielsen et al. Health Education 2015; 115: 339-56. Allen G et al. Early intervention: Smart investment, massive savings. London: Cabinet Office, 2011 Konklusion 1. Der er meget betydelig social ulighed i sundhed blandt børn og unge 2. I skoleklasser med høj social kapital er der næsten ingen social ulighed i sundhed 3. Blandt elever med høj handlekompetence er der næsten ingen social ulighed i sundhed 4. En særlig indsats for sårbare børn og unge er godt, men det fjerner ikke den sociale ulighed i sundhed 5. Universelle indsatser for børn og unge i dagtilbud, skole og lokalsamfund er ikke blot sundhedsfremmende i sig selv, men kan også reducere social ulighed i sundhed Tak for opmærksomheden
© Copyright 2024