Det Europæiske Råd
The President
PRESS
DA
PRESSEMEDDELELSE
35/17
31.1.2017
"United we stand, divided we fall": brev fra EU-formand
Donald Tusk til de 27 stats- og regeringschefer om EU's
fremtid inden topmødet i Malta
Kære kolleger
For bedst muligt at forberede vores drøftelse i Malta om fremtiden for Den Europæiske Union med 27 medlemsstater og i lyset
af de samtaler, jeg har haft med nogle af jer, vil jeg gerne præsentere et par overvejelser, som jeg tror de fleste af os deler.
De udfordringer, Den Europæiske Union står over for i øjeblikket, er farligere end nogensinde før siden Romtraktatens
undertegnelse. Vi har i dag at gøre med tre trusler, som ikke har eksisteret før, i hvert fald ikke i samme omfang.
Den første trussel, der kommer udefra, hænger sammen med den nye geopolitiske situation i verden og rundt omkring i Europa.
Et stadig mere – lad os sige – assertivt Kina, især på havene, Ruslands aggressive politik over for Ukraine og dets naboer,
krige, terror og anarki i Mellemøsten og i Afrika, hvor radikal islam spiller en vigtig rolle, og foruroligende udtalelser fra den nye
amerikanske administration gør alt sammen vores fremtid særdeles uforudsigelig. For første gang i historien er så mange
mennesker i denne stadig mere multipolære verden omkring os ved at blive åbent antieuropæiske eller i bedste fald EUskeptiske. Navnlig skiftet i Washington sætter Den Europæiske Union i en svær situation – med den nye administration, der
lader til at sætte spørgsmålstegn ved de sidste 70 års amerikanske udenrigspolitik.
Den anden trussel, der kommer indefra, hænger sammen med fremgangen i EU-fjendtlige, nationalistiske, stadig mere
fremmedfjendske anskuelser inden for EU selv. National egoisme er også ved at blive et attraktivt alternativ til integration.
Derudover næres centrifugale tendenser af fejl begået af dem, for hvem ideologi og institutioner er blevet vigtigere end
befolkningens interesser og følelser.
Den tredje trussel er de EU-venlige eliters sindsstemninger. En dalende tro på politisk integration, knæfald for populistiske
argumenter og tvivl på det frie demokratis grundlæggende værdier bliver alt sammen mere og mere synligt.
I en verden fuld af konflikt og konfrontation er det, der er brug for, mod, beslutsomhed og politisk solidaritet blandt europæerne.
Uden det vil vi ikke kunne overleve. Hvis ikke vi tror på os selv, på den dybere mening med integration, hvorfor skulle andre så
gøre det? I Rom bør vi forny denne tillidserklæring. I verden, som den ser ud i dag, med stater og kontinenter med flere hundrede
millioner indbyggere har de europæiske lande isoleret set ringe vægt. Men EU har et demografisk og økonomisk potentiale,
hvilket gør det til en partner, der kan måle sig med de største magter. Derfor bør det vigtigste signal, der bør blive sendt fra Rom,
være, at de 27 er rede til at stå sammen. Et signal om, at vi ikke kun skal, men ønsker at være forenet.
Lad os vise vores europæiske stolthed. Hvis vi lader, som om vi ikke kan høre de ord, og vi ikke bemærker de beslutninger, der
er rettet mod EU og vores fremtid, vil folk holde op med at behandle Europa som deres hjemland i videre forstand. Og hvad der
er ligeså farligt: globale partnere vil holde op med at respektere os. Objektivt set er der ingen grund til, at Europa og dets ledere
skal lefle for eksterne magter og deres ledere. Jeg ved, at i politik må værdighed ikke anvendes for hyppigt som argument, da
det ofte fører til konflikter og negative følelser. Men i dag er vi nødt til klart og tydeligt at forsvare vores værdighed, et forenet
Europas værdighed – uanset om vi taler til Rusland, Kina, USA og Tyrkiet. Lad os derfor have mod til at være stolte af vores
egne resultater, der har gjort Europa til det bedste sted på jorden. Lad os have mod til at modsætte os demagogers retorik, som
hævder, at den europæiske integration reelt kun er til gavn for eliten, og at almindelige mennesker kun har lidt som følge heraf,
og at lande vil klare sig bedre alene snarere end samlet.
Vi må se fremad – det var den mest hyppige anmodning fra jer i vores samtaler i løbet af de seneste måneder. Og det er der
ingen tvivl om. Men vi bør aldrig under nogen omstændigheder glemme de vigtigste grunde til, at vi for 60 år siden besluttede at
samle Europa. Vi hører ofte argumentet om, at mindet om de tidligere tragedier i et splittet Europa ikke længere er et argument,
at de nye generationer ikke kan huske vores inspirationskilder. Men hukommelsestab gør ikke den inspiration ugyldig, ligesom
den heller ikke fritager os fra vores pligt til hele tiden at erindre om de tragiske erfaringer med et splittet Europa. I Rom bør vi
klart gentage disse to grundlæggende, men alligevel glemte sandheder: For det første gik vi sammen for at undgå endnu en
historisk katastrofe, og for det andet, at tiden med europæisk samling har været den bedste i hele Europas århundredlange
historie. Det bør siges klart og tydeligt, at opløsning af Den Europæiske Union ikke vil føre til genetablering af en eller anden
form for mytisk, fuld suverænitet for dens medlemsstater, men til deres reelle og faktuelle afhængighed af store supermagter:
USA, Rusland og Kina. Kun sammen kan vi være helt uafhængige.
Vi må derfor tage beslutsomme og opsigtsvækkende skridt, som vil kunne ændre de kollektive følelser og puste nyt liv i ønsket
om at løfte den europæiske integration til næste niveau. Til det formål skal vi genoprette følelsen af ydre og indre sikkerhed og
den socioøkonomiske velfærd for Europas borgere. Dette kræver en endegyldig styrkelse af EU's ydre grænser; forbedret
samarbejde mellem de tjenester, der er ansvarlige for at bekæmpe terror og beskytte fred og orden inden for området uden
grænser; en stigning i forsvarsudgifterne; en styrkelse af EU's udenrigspolitik som helhed samt en bedre koordinering af de
enkelte medlemsstaters udenrigspolitikker; og sidst, men ikke mindst, fremme af investeringer, social integration, vækst og
beskæftigelse samt udnyttelse af fordelene ved teknologisk udvikling og konvergens både i euroområdet og i hele Europa.
Vi bør anvende USA's ændrede handelsstrategi til fordel for EU ved at intensivere vores dialog med interesserede partnere,
samtidig med at vi forsvarer vores interesser. Den Europæiske Union bør ikke opgive sin rolle som en handelsmæssig
stormagt, der er åben for andre, samtidig med at vi beskytter vores egne borgere og virksomheder og ikke glemmer, at
frihandel betyder fair handel. Vi bør også med fasthed forsvare den internationale orden, der bygger på retsstatsprincippet. Vi
kan ikke overgive os til dem, der ønsker at svække eller underkende de transatlantiske bånd, uden hvilke den globale orden og
fred ikke kan overleve. Vi bør minde vores amerikanske venner om deres eget motto:
United we stand, divided we fall
.
Press office - General Secretariat of the Council
Rue de la Loi 175 - B-1048 BRUSSELS - Tel.: +32 (0)2 281 6319
[email protected] - www.consilium.europa.eu/press