Velkommen i skole - Vallensbæk Kommune

1
Skoleåret 2017 / 2018
Velkommen i skole
- børnehaveklasse og skolefritidsordning
2
Indhold
Velkommen i skole! .......................................................................................... 3
Hvornår skal mit barn i skole?............................................................................ 4
Om overgangen fra daginstitution til skole........................................................ 4
Den røde tråd fra daginstitution til skole............................................................ 4
Forarbejdet..............................................................................................................5
Brobygningen..........................................................................................................5
Daginstitutionstakst.................................................................................................5
SommerCamp ........................................................................................................5
Indholdet i børnehaveklassen............................................................................ 5
Sprog......................................................................................................................5
Matematisk opmærksomhed...................................................................................5
Naturlige fænomener..............................................................................................5
Kreative og musiske udtryksformer..........................................................................6
Krop og Bevægelse.................................................................................................6
Engagement og fællesskab......................................................................................6
Samarbejde med Vallensbæk Musikskole .......................................................... 6
Sprogvurdering og evaluering............................................................................ 6
Skole/hjem......................................................................................................... 7
Sådan kontakter I os.......................................................................................... 7
3
Kære elever og forældre
Velkommen i skole!
I Vallensbæk Kommune er det vigtigt for os, at barnets første møde med skolen bliver en god oplevelse
for både børn og forældre. Derfor arbejder vi løbende
på at sikre ”den røde tråd”, som skaber sammenhæng
mellem barnets daginstitutions og skole liv.
Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng mellem barnets overgang fra hjem og daginstitution til skole og skolefritidsordning. Børnehaveklassen er en ny verden, hvor der bygges bro mellem
kendte og nye udfordringer, mange tråde flettes sammen, venskaber knyttes og ny viden skærper sanserne.
De nye elever skal med lektiehjælp og faglig fordybelse
være i skole gennemsnitlig 30 timer om ugen.
De vil møde en varieret skoledag, hvor der med udgangspunkt i leg og læring vil være fokus på sprog,
ma-tematisk opmærksomhed, naturlige fænomener,
kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse
samt trivsel, engagement og fællesskab.
Beslutningen om at gøre børnehaveklassen obligatorisk betyder, at der er lagt mere vægt på at styrke den
faglige læring. Skolerne i Vallensbæk har indskolingsafdelinger, hvor der arbejdes ud fra et tæt og anerkendende samarbejde, som skaber sammenhæng i børnenes hverdagsliv. Det er med til at sætte rammerne for
læringsmiljøet i børnehaveklassen, hvor barnet får mulighed for at eksperimentere og gøre erfaringer. Børnene skal styrke deres sanser og kunnen, træne deres
nysgerrighed og koncentration – i det hele taget blive
parate til de efterfølgende klassetrin. Vi anser det for
grundlæggende vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkesider og interesser og hjælpe barnet
til at udvikle nye sider af sig selv.
I denne folder kan I finde svar på de fleste spørgsmål
omkring overgangen fra børnehaven til skolelivet. Jeg
håber, at I bliver glade for jeres første skoleår i børnehaveklassen.
Med venlig hilsen
Morten Schou Jørgensen
Formand for Børne- og Kulturudvalget
4
Hvornår skal mit barn i skole?
Om overgangen fra daginstitution til skole
Børnehaveklassen udgør det første klassetrin i folkeskolens 10-årige grundskole frem til afslutningen af 9.
klassetrin. Alle børn skal starte i børnehaveklassen i det
kalenderår de fylder 6 år. Børn kan dog begynde i børnehaveklasserne allerede når de er 4 år og 10 måneder
gamle. Det kræver dog, at barnet forventes at kunne
følge undervisningen og rykke op i 1. klasse året efter.
I Vallensbæk har vi øget fokus på sammenhæng i børnenes hverdag, og en god overgang fra daginstitution
til skole og skolefritidsordning.
Overgangen kaldes brobygning, og skal som udgangspunkt sikre, at det enkelte barn får en så tryg start i
skolefritidsordning og skole som muligt.
Brobygningen starter 1. maj og foregår i skolefritidsordningen på den enkelte skole.
Hvis man som forældre har spørgsmål til ens barns skolestart kontaktes barnets daginstitution eller modtagende skole.
Målet er, at indholdet i børnehaveklassen opleves som
en videreudvikling af det kendte fra børnehaven samt
det nye i skolefritidsordning og skole.
Det betyder at:
¾¾ der er et tæt samarbejde mellem daginstitution,
skolefritidsordning og skolen
¾¾ der er medarbejdere fra børnehaverne med i skolefritidsordningerne, så børnene har kendte ansigter i det nye
¾¾ pædagoger og lærere mødes og taler om det enkelte barn inden skolestart
¾¾ skolen og skolefritidsordning har lokalefællesskab
og et tæt samarbejde om det enkelte barn og det
enkelte barns udvikling
¾¾ der arbejdes med de færdigheder, der ønskes
fremmet hos barnet
¾¾ barnet oplever tryghed, helhed og sammenhæng
ved skiftet fra institution til skolefritidsordning/
skole.
Når barnet 1. maj starter i brobygningen, har såvel daginstitution som skolefritidsordning længe været i gang
med planlægningen, for at sikre at både barn og pædagoger er godt forberedt på skiftet i barnets hverdag.
Den røde tråd fra daginstitution til skole
Temaer i børnehavens
pædagogiske læreplaner
Børnehaveklassens
obligatoriske temaer
Den første fagopdelte undervisning
Sproglig udvikling
Sprog
Dansk
Kristendomskundskab
Naturen og naturfænomener
Matematisk
opmærksomhed
Natur/teknik
Matematik
Naturen og naturfænomener
Naturfaglige
fænomener
Natur/teknik
Kulturelle udtryksformer
Kreative og musiske
udtryksformer
Musik
Billedkunst
Krop og bevægelse
Krop og bevægelse
Idræt
Sociale kompetencer
Alsidig personlig udvikling
Engagement og
fællesskab
Samvær
og
samarbejde
Sociale
færdigheder
5
Forarbejdet
Indholdet i børnehaveklassen
Alt personale, som deltager i overgangen har været
samlet til fælles planlægning, for at forberede det samlede forløb.
I folkeskolelovens § 11 står: ”Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre
udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene
fortrolige med skolens daglige liv.”
Brobygningen
Udgangspunktet for os er, at stimulere det enkelte
barn bedst muligt lige fra første skoledag, således at
børnene udvikler lyst og motivation til at beskæftige
sig med skolens indhold. Det er af betydning for vores
tilrettelæggelse af skoledagen, at alle børn fornemmer,
at de er gode til noget, at de har ting at tilføre samværet med andre børn, og således sætter vi øget fokus på
at udvikle børnenes sociale færdigheder.
Selve brobygningen finder sted fra den 1. maj, og ved
modtagelsen bliver barn og forældre budt velkommen
til den nye skolefritidsordning og skole.
Barnet vil her møde kendte pædagoger fra daginstitutionen og nye pædagoger fra skolefritidsordningen,
som sammen har et velforberedt program for modtagelsen.
Det fælles team af pædagoger vil i en periode arbejde med temaer, som har til formål at skabe tryghed og
pædagogisk sammenhæng i barnets hverdag.
Hvis der efter det indledende arbejde med at få de
nye børn integreret i skolefritidsordningen skulle være
enkelte børn, som føler sig lidt usikre på alt det nye,
rummer programmet mulighed for, at der afsættes
yderligere tid, for at hjælpe netop disse børn med at
integrationen forløber godt også for dem.
Daginstitutionstakst
I maj og juni holder skolefritidsordningerne ekstraordinært åbent i tidsrummet kl. 08.00–13:00, for at passe jeres barn, derfor betaler I daginstitutionstakst frem
til 1.juli.
SommerCamp
Kommunens tre skolefritidsordninger holder fælles
SommerCamp i 3 uger i sommerferien. Perioden meldes ud, så snart den er fastlagt.
Åbningstiden for SommerCampen vil være 06:3017:00 mandag-torsdag og 06:30-16:00 fredag.
Der vil i forbindelse med planlægningen blive lagt vægt
på at skabe en tryg og overskuelig hverdag for alle
børn, der deltager i SommerCampen, og der vil være
særlig fokus på de børn der er startet 1. maj.
Vi arbejder med følgende områder:
Sprog
I børnehaveklassen arbejdes der ud fra barnets sproglige forudsætninger. Undervisningen fokuserer på, at
eleverne tilegner sig færdigheder i de grundlæggende talesproglige handlinger at lytte, tale og spørge. De
fleste elever, der starter i børnehaveklassen har allerede et velfungerende talesprog. Vi arbejder videre med
dette, bl.a. gennem fortællinger og sproglege. Vi arbejder med rim, remser og rytme, og lærer om bogstavernes lyd og form.
Eleverne introduceres i øvrigt for skrivning og tekst.
Børnene skal opleve, at det skrevne kan bruges til noget. Det kan være teksten til en tegning, en god historie
eller en indkøbsseddel. Vi arbejder med bogstavernes
form og lyde. I legeskrivningen får eleverne mulighed
for at eksperimentere med selvopfundne tegn og skriblerier eller med at skrive små ord og sætninger.
Matematisk opmærksomhed
Leg med matematik er styrket i forhold til tidligere. Eleverne skal bygge videre på de erfaringer, de har med
sig fra dagtilbud og hjemmet. De får gennem leg, spil
og undersøgelser i den nære verden og på ture udbygget deres tidlige læring i matematik.
Vi fokuserer på elevernes forståelse af sammenhænge
mellem mængde, antal, talord og talsymboler. Eleverne arbejder med enkle geometriske figurer bl.a. kvadrat, firkant, trekant og cirkel.
Naturlige fænomener
Vi har fokus på, at eleverne ud fra viden og erfaring
færdes iagttagende i naturen og udbygge deres kendskab til dyr og planter, bæredygtighed samt årets rytme og opbygning. Elevernes skal blive i stand til at
genkende, til at undres og til at udforske naturen yderligere.
Vi får oplevelser i naturen bl.a. gennem besøg på Vallensbæk Naturskole ’Bækkehuset’ og på museer, og
eleverne får en oplevelse af vigtigheden af at passe på
naturen.
6
Kreative og musiske udtryksformer
Samarbejde med Vallensbæk Musikskole
I børnehaveklassen fokuserer vi på, at eleverne udtrykker sig i billeder, musik og drama. Vi arbejder med,
at eleverne fortæller om egne oplevelser, kan eksperimentere med bl.a. billeder, former, lyd samt kan anvende digitale medier i bearbejdelsen af oplevelser og
i kreative udtryk.
Børnehaveklasserne arbejder sammen med Vallensbæk
Musikskole om et musisk pædagogisk undervisningsforløb, hvor eleverne dramatiserer, synger og spiller på
instrumenter. Det betyder, at eleverne får forståelse for
rytme, puls, klangfarve og intonation samt øvelse i at
bruge stemmen, at kommunikere via musik – og gennem musikken styrkes det sociale fællesskab.
Eleverne får mulighed for at anvende sanser, fantasi
og kreativitet. Dette er med til at udvikle det enkelte
barns fantasi og forestillingsevne samt sociale kompetencer, bl.a. samarbejdsevne og opmærksomhed over
for andre.
Krop og Bevægelse
Eleverne skal udfordres med varierende fysiske aktiviteter og lege. Bevægelse er med til at understøtte indlæringen og glæden ved at gå i skole. Vi arbejder med
at styrke elevernes grov- og finmotoriske færdigheder
samt øje- og håndkoordination. Eleverne skal lære at
foretage valg, der styrker og udvikler kroppen. Derfor
arbejder vi med personlig hygiejne og kostråd.
Der er desuden fokus på trafik og færdsel. De mange
stisystemer i Vallensbæk gør det muligt at færdes trygt
til og fra skole, til fods eller på cykel. I børnehaveklassen lærer vi om at færdes i trafikken og finde rundt.
Engagement og fællesskab
Barnet lærer og udvikler sig i fællesskab med andre.
Derfor lægger vi vægt på, at barnet kan indgå i sociale
relationer med kammeraterne i børnehaveklassen. Det
betyder, at vi i klassen sammen opstiller regler for samvær. Barnet skal kunne sætte sig i andres sted, være en
god ven og forstå betydningen af et godt kammeratskab. Vi arbejder med, at eleverne selv bliver i stand til
at løse nogle af deres konflikter. I børnehaveklassen arbejdes der også meget med at kunne lytte til hinanden
og respektere andres grænser.
For at indgå i skolens sociale fællesskab og kunne deltage aktivt i undervisningen, er det vigtigt at kunne lytte til en besked og følge en instruktion. Det er vigtigt
at kunne samarbejde om løsningen af en fælles opgave
og komme med ideer til, hvordan man kommer videre. For en god skolegang er det også vigtigt, at barnet
kan fordybe sig i en opgave og arbejde koncentreret
med denne.
Sprogvurdering og evaluering
Der skal foretages en obligatorisk sprogvurdering af
alle børn i starten af børnehaveklassen.
Sprogvurderingen i 0. klasse afdækker elevens sproglige forudsætninger, så det er nemt og overskueligt at
få overblik over barnets sproglige kompetencer. Børnehaveklasselederen har med materialet fået et godt pædagogisk redskab i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning.
Sprogvurderingen kan foregå i klassen, men man kan
også vælge at dele klassen og gennemføre prøven for
en mindre gruppe elever, hvilket utvivlsomt vil skabe
mere ro om løsningen af opgaverne.
I børnehaveklassen har vi fokus på hele barnets udvikling. Vi danner os et helhedsbillede af barnets udvikling, som motoriske færdigheder, koncentration,
opmærksomhed, at følge sproglige instruktioner, talforståelse og samarbejdsevne.
Vi laver sprogvurdering, hvor vi anvender et iagttagelsesmateriale til beskrivelse og vurdering af lyd- og
bogstavkendskab. Børnene vil få forskellige opgaver,
som belyser deres begrebsforståelse og samarbejdsevne. Elevernes grov- og finmotoriske kunnen observeres ved en redskabsbane i idræt, og i klassen laves der
en klippe-/farveøvelse. Der laves også opgaver for at få
øget indblik i elevens begrebsopfattelse og relationer.
Observationerne og sprogvurderingen danner ramme
for skole/hjemsamtalen og det videre skoleforløb.
7
Skole/hjem
I børnehaveklassen bygger vi videre på det gode forældresamarbejde fra daginstitutionen, men samtidig er
børnehaveklassen det første møde med skolen. Det er
vigtigt, at samarbejdet bliver et gensidigt ansvar, som
bygger på loyalitet og tillid.
Inden børnene starter i børnehaveklasse inviteres børn
og forældre til arrangement på skolen. I børnehaveklassen afholder vi forældremøder og skole/hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen, og med barnet
i centrum. Der gives jævnligt skriftlige informationer
om børnehaveklassens dagligdag via ForældreIntra.
På ForældreIntra kan man orientere sig om aktiviteterne på skolen og se billeder fra dagligdagen og særlige
arrangementer. ForældreIntra er en hurtig vej til god
kommunikation mellem skole og hjem, og vi opfordrer
jer til at bruge det mest muligt.
Sådan kontakter I os
Egholmskolen
Skole.............4373 2646
SFO...............4373 2961
Hjemmeside:egholmskolen.skoleintra.dk
Forudsætningen for en god skolegang er et tæt samarbejde mellem forældre og skole.
Pilehaveskolen
Som forældre
Skole.............4364 4033
¾¾ skal I involvere jer i arbejdet med at give jeres børn
gode forudsætninger for skolegangen
SFO...............4364 4151
Hjemmeside:.pilehaveskolen.skoleintra.dk
¾¾ har I et medansvar ikke kun for eget barns læring
og trivsel, men for hele klassens trivsel.
Det er vigtigt at gå aktivt ind i processen med at skabe en god og rummelig klasse, som bygger på anerkendelse og respekt for den enkelte samt retten til at
være forskellig.
Vallensbæk Skole
Skole.............4362 2560
SFO...............4362 8415
Hjemmeside:.vallensbaekskole.skoleintra.dk
Center for Børn og Unge
Rådhus..........4797 4515
Læs mere om:
Fælles Mål for børnehaveklassen: uvm.dk
Vallensbæk Kommune: vallensbaek.dk
8
Center for Børn og Unge
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
4797 4000
www.vallensbaek.dk