Etanercept (Enbrel®)

Etanercept (Enbrel®)
Etanercept (Enbrel®)
Hvad er Etanercept (Enbrel®)
Før behandlingen
Etanercept er et lægemiddel, der
blandt andet bruges til behandling af
psoriasis og psoriasisgigt.
Inden du begynder behandlingen,
skal du have taget blodprøver, røntgen af lungerne samt test for tuberkulose (Mantoux-test).
Hvordan virker Etanercept
Etanercept virker ved at neutralisere
proteinet TNF-a.
TNF-a er vigtig for immunforsvaret,
men hos personer med psoriasis og
psoriasisgigt, er koncentrationen i
kroppen for høj.
Ved at neutralisere det overskydende
TNF-a med Etanercept mindskes
hud- og ledsymptomerne.
Hvor meget, hvor ofte og hvor
længe
Din hudlæge vurderer, hvilken dosis
du skal have og hvor længe du skal
have Etanercept.
Behandlingen stoppes, hvis der ikke
er sket forbedringer af dine hud- og/
eller ledsymptomer efter 12 uger.
Hvor hurtigt virker behandlingen
Virkningen af Etanercept indtræder
indenfor 3 måneder. Stopper man
behandlingen, vender symptomerne
ofte tilbage.
Etanercept (Enbrel®)
Sådan kommer du i gang med
behandlingen
Sygeplejersken vil lære dig, hvordan
behandlingen foregår.
Den første gang du skal tale med en
sygeplejersken, vil det tage ca. en
time. Du skal blandt andet lære at
sprøjte medicinen ind i huden.
Hvis du ikke kan stikke dig selv, kan
en pårørende måske lære det, eller du
kan få hjælp af en hjemmesygeplejerske.
Kontrol af behandlingen
Du skal til kontrol i ambulatoriet hver
3. måned. Du bliver set af en læge én
gang om året, de øvrige kontroller er
hos sygeplejersken.
Du skal have taget blodprøver inden
hver kontrol.
Udlevering af Etanercept
Vaccinationer
Du får udleveret medicinen på afdelingen. Da medicinen er meget dyr,
udleveres der kun medicin til 4 ugers
behandling ad gangen.
Sygeplejersken aftaler med dig, hvornår du kan hente medicinen.
Du får udleveret en køletaske ved første medicinudlevering, da medicinen
skal opbevares mellen 2-8 grader.
Køletasken skal medbringes fremover.
Nogle vacciner bør ikke gives samtidig med Etanercept. Du bør derfor
tale med din hudlæge før en vaccination.
Hvilke bivirkninger kan
forekomme
Som alle andre lægemidler kan Etanercept have bivirkninger. De fleste
bivirkninger opstår indenfor de første
dage og varer typisk et par uger.
Den hyppigste bivirkning ved Etanercept er en let lokal hudreaktion på injektionsstedet (rødme, ømhed, kløe).
Hudreaktionerne varer i gennemsnit
3-5 dage og opstår især i begyndelsen
af behandlingen. De fleste har ingen
problemer efter de første måneders
behandling.
Hvis du har mistanke om, at du har
fået en infektion eller du får feber,
skal du kontakte afdelingen.
Graviditet og amning
Du må ikke få Etanercept, hvis du er
gravid eller ammmer dit barn. Hvis
du ønsker at blive gravid, bør det
tidligst være 6 måneder efter afsluttet
behandling. Dette gælder både mænd
og kvinder.
Vær særlig opmærksom på
Når du er i behandling med Etanercept, er du mere modtagelig for at få
tuberkulose og andre infektioner.
Vær bl.a. opmærksom, hvis der er
tuberkulose i dine omgivelser.
Hvis du får feber, infektioner eller
ukendte symptomer, bedes du kontakte afdelingen.
Afbud
Hvis du bliver forhindret i at møde
til de aftalte tider, bedes du meddele
dette til afdelingen, gerne i så god tid
som muligt.
Etanercept (Enbrel®)
2016
Med venlig hilsen
Personalet Dermatologisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital
Sygehusvej 5
4000 Roskilde
Tlf. 4732 2600