Læs hele artiklen her…….

Unge psykisk sårbare i Region Sjælland skal have bedre behandlingsmuligheder i Region
Sjælland.
Poul Nyrup Rasmussen (PNR), tidligere statsminister i Danmark og nuværende protektor for
Headspace og frontkæmper for psykisk sårbare, gæstede i aftes Socialdemokratiets
medlemsmøde, hvor der også var mulighed for at få en rundvisning på det nye Psykiatrisygehus i
Slagelse.
PNR fortalte levende og med entusiasme om de udfordringer som psykisk sårbare har, hvor der er
"huller" som de psykisk sårbare kan "falde i" og hvor det er nødvendigt med en ekstra indsats.
Nogle oplever at være for syge til at klare deres dagligdag, deres skole, deres
ungdomsuddannelse eller deres kompetencegivende uddannelse - men for raske til at få
behandling i regionens behandlings psykiatri eller socialpsykiatrien. Forældrene oplever at den
unge har for store udfordringer som de ikke kan magte selv, men de véd heller ikke, hvor de kan
henvende sig.
Mange psykisk sårbare debuterer med egentlig psykisk sygdom i ungdomsårene, men har tidligere
frembudt på symptomer som f.eks. ensomhed, isolation og mistrivsel - det bliver senere til egentlig
psykisk sygdom som mentale udfordringer i forskellig grad. Det kan f.eks. være selvskade og/eller
spiseforstyrrelser, borderline eller andet.
PNR angiver at kunne påvise at såvel kommuner som regioner på sigt, kan hjælpe mange flere
unge psykisk sårbare, med at få et godt liv rent psykisk - og netop ikke gå fra mistrivsel til egentlig
psykisk sygdom, hvis der er mulighed for, at de unge kan få hjælp til deres mistrivsel i feks.
Headspace.
Der er dermed også mange sparede penge i senere behandling, overførselsydelser og andre
afledte udgifter.
Ja, PNR udtalte endog, at ingen kapitalfond kan gøre det meget bedre - og at mange flere unge vil
kunne gennemføre en ungdoms- og kompetencegivende uddannelse, samt at have et godt fysisk,
psykisk og socialt liv hvor de er selvforsørgende i voksenalderen, hvis de får den rette hjælp i tide.
Jeg havde tidligere hørt PNR´ indlæg om psykisk sårbare unge, og fandt det så interessant, at jeg
er glad for at der nu er flere der har fået lov til at høre det samme, sådan at vi forhåbentlig
sammen, kan lægge en mere fælles strategi om, at gøre det bedste vi kan for disse unge.
Der er efter min vurdering ingen tvivl om, at vi skal have nogle bedre tilbud til unge psykisk
sårbare, så de kan hjælpes godt inden de bliver rigtig syge - kun på dén måde kan vi hjælpe flest
muligt, bedst muligt - og for færrest mulige penge.
Dét er noget af det som jeg vil arbejde videre med i resten af denne valgperiode, men også have
fokus på efter næste valg, hvis jeg får vælgernes opbakning til at forsætte mit arbejde efter
regionsrådsvalget i november.
Vi har med andre ord ikke råd til at lade være, med at hjælpe disse psykisk sårbare unge med at
komme på rette vej i deres liv.
Kirsten Rask
Regionsrådsmedlem (A)
Region Sjælland