1. No category

Temamøde 8
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Læringsmål
•
Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og
unges progression
•
Viden om, hvordan nogle kommuner arbejder med at tilpasse og
udvikle deres praksis, så alle børn trives og lærer mere
•
Indsigt i, hvordan man som forælder kan anvende den digitale
læringsplatform i folkeskolen og følge sit barns udvikling
Skolers erfaringer med at anvende data
Kristine Zacho Pedersen
Specialkonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Data – et (nyt?) nøglebegreb i skoleudvikling
Stort fokus på, hvordan man kan anvende de store mængder data
man har til rådighed på alle niveauer
(forvaltning, skoleledelse og fagprofessionelle)
Data – eller analyserne af data - kan understøtte valg af
indsatsområder, fokusere udviklingsarbejdet og kvalificere den
pædagogiske praksis
Dialogen om data kan skabe et fælles billede og understøtte
drøftelserne af, hvor vi er og hvor vi skal hen
En arbejdsdefinition af data
Data er både kvantitative og
kvalitative
Data er fastholdte, så de kan
genbesøges
Data skal analyseres for at
blive til viden
Data handler om noget
5
Ledelsens fokus på data i skolen
6
•
Et begyndende fokus på, hvordan der kan udvikles en kultur, hvor data
bringes i spil i de fælles drøftelser
”…vi øver os” er status på mange skoler
•
Bred – udviklet - forståelse af hvad data er
•
Arbejder primært med kvantitative data
•
Oplever et udefrakommende pres fra forvaltningen om fokus på bestemte
oplysninger
•
Rammesætter fagprofessionelles arbejde med data
Fagprofessionelles brug af data
- 3 hovedpointer
•
Upræcis forståelse af hvad data er
– Spænd i forståelse fra primært kvantitativt til mere grænseløs forståelse
– Uklarhed om hvad det indebærer at analysere data
– Tilsvarende begrebsmæssige usikkerhed om progression
•
Paradoks i brugen af data
– Grundlæggende skepsis i forhold til de kvantitative data
– Kvantitative data er dominerende i de fælles drøftelser af elevernes læring og
udvikling
•
Data bruges primært til at dokumentere – i mindre grad til at reflektere over egen
undervisning
Perspektiver fra international forskning
•
Der mangler effektstudier på området
•
Skabelsen af en datakultur på skolerne er vigtig
•
Fokus på læreres og pædagogers medinddragelse i udviklingen og udvælgelse af
data
•
Implementering og opbygning af datakapcitet kræver tid og ressourcer
•
Der er behov for at understøtte fagprofessionelles arbejde med fortolkning
9
Opmærksomhedspunkter for det videre arbejde
•
•
•
•
•
•
1
0
Kvalificere forståelsen af begrebet data
Styrke dialogen om og præciseringen af, hvordan man kan måle progression
Bruge data som grundlag for at analysere, reflektere over egen praksis med henblik på
at tilrettelægge ny undervisning (og ikke kun som dokumentation)
Styrke den systematiske indsamling og fastholdelse af kvalitative data – og bringe dem i
spil i dialogen med hjemmet
Skabe flere ’analyse-situationer’, hvor data bringes i spil med henblik på at styrke de
faglige drøftelser
Som ledelse at være opmærksom på, hvordan man med sine spørgsmål præger de
fagprofessionelles måde at indsamle og anvende data
Paradokset
Resultater fra forskellige former for test, målinger og prøver:
• Resultater fra afgangsprøver
• Årskarakterer
• Resultater fra nationale trivselsmålinger
• Resultater fra nationale test
• Standardiserede faglige test, fx ordstillelæsningsprøver (OS), sætningslæseprøver (SL), tekstlæseprøver (TL), Kontrolleret
Tegne-Iagttagelse (KTI), MAT-prøver 1-9, IL-prøven (læseforudsætninger og læseforståelse i indskolingen),
ordblindetesten, engelskprøven, Gyldendals webprøver i dansk.
Skoledata (fx som tilgængelige i kvalitetsrapporten)
• Frekvenser for overgang til ungdomsuddannelse
• Fraværsregistrering
• Oplysninger om elevernes sociale baggrund
• M.v.
Opgaver og elevproduktioner:
• Elevproduktioner, fx stile, tegninger på isometrisk papir, kreative produkter, fastholdte præsentationer m.v.
• Resultater fra diverse opgaver – både selvproducerede og ikke selvproducerede (fx diktat, færdighedsregning,
problemløsning m.v.)
• Digitale læremidler, fx MatematikFessor, ClioOnline, Gyldendal Uddannelse og lign.
• Resultater fra elevselvvurdering.
Observationer:
• Fastholdte undervisningsiagttagelser (fra egen undervisning)
• Diagnostiske observationer af den enkelte elev (fx registrering af elevadfærd på special-skoler)
• Registrering i klasselog m.v.
• Strukturerede observationer fra fx ledelse, vejledere eller øvrige kolleger.
”Altså, når jeg overtager fra mellemtrin
til udskoling, så ligger der forbløffende
lidt, det er nærmest ingenting. Og så
bliver det en mundtlig overlevering,
sådan lidt ”duttelut” ...
”Det handler ikke om, hvad elevernes standpunkt er
lige nu og her. Det handler om at se, hvor meget de
har udviklet sig. Vi er en skole der generelt ligger
højt, men vi har også nogle elever, hvor vi pludseligt
kan italesætte: De har klaret det meget godt. De
ligger stadig lavest, men de har gennemgået den
bedste lærings-progression”.
Hvad bruges data til at sige noget om?
”Vi ender med at trække en test
frem. Forældresamtalen bliver
forsimplet og ikke altid på den
gode måde”.
Skole-hjem
samtalen
Kompetencer
1
2
Overlevering
Tid
Iagttage
progression
Behov
Praktik
1
3
Visualisering fra EVA’s
erfaringsopsamling
Progression i læring og
trivsel – fra et politisk
perspektiv
Rådmand Tina French Nielsen
Et af vores vigtigste værktøjer
Prøveresultater
Andel med gode resultater
Andel af de allerdygtigste
Andel med dårlige resultater
Andelnationale
med gode
Data vedr. de
test viser bl.a.:
Udvikling fra
Udvikling 3fra
Udvikling 3Udvikling fra
3-årig
resultater –
• At Aalborg 2014-2015
Kommune2013-2014
endnu ikke
har Udvikling
nået
det årig
nationale
mål omUdvikling
80
%
elever
årig periode
2013-2014
periode
2013-2014
periode
med gode resultater i nogle af de nationale test. Det samme gør sig gældende
Dansk,
læsning
med
hele landet.
2.
klasse
÷ allerede
3%op til målet
0%
-6% % gode
-5% læsere
0%i 2. klasse.
-3%
• 14 skoler lever
om 80
6 skoler
4. klasse
÷
-2%
1%
1%
3%
-3%
0%
lever op til målet i 4. klasse. 12 skoler lever op til målet i 6. klasse og 15 skoler
6. klasse
÷
-2%
-4%
-1%
0%
-1%
-4%
lever op til målet i 8. klasse.
8. klasse
÷
2%
3%
2%
1%
1%
1%
• Matematik
19 skoler lever allerede op til målet om 80 % gode resultater i matematik i 3.
klasse.
15 skoler
lever 5%
op til målet
3. klasse
÷
8% i 6. klasse.
0%
2%
2%
4%
6. klasse
÷
4%
1%
0%
-1%
1%
De nationale test
-3%
Vi baserer indsatser på data
Læringssamtaler om data
Data og forældresamarbejde
Indblik i egen læring
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Dagtilbud & Skole
Vi arbejder ud fra en decentral styring med to spor
• Et politisk spor
• Et fagligt spor
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Hvordan ved politikerne, om børnene rykker fagligt i Vejen
Kommune?
Vi er orienteret gennem kommunens styringsværkstøjer tre
gange om året via:
• Kvalitetsrapporten
• Drifts- og udviklingsaftaler
• KL´s nøgletal
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Eksempel fra
Kvalitetsrapporte
n 2015-2016
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Drifts- og udviklingsaftale 2016
Politisk fastsatte mål:
Kommunale resultatmål (som en del af de skolepolitiske mål):
Senest i 2017 skal
1. Mindst 83 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale
test
2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige over en
årrække
3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og
matematik skal reduceres over en årrække
4. Mindst 95% af alle elever skal have karakteren 02 eller derover - både i de
danskfaglige og matematikfaglige 9. klasseprøver
5. Kommunens samlede gennemsnit ved 9. klasseprøverne skal være 7,3 eller
derover
6. Elevernes trivsel skal målt i løbende trivselstest øges
Udsnit fra Drifts- og
udviklingsaftalen 2016
med de skolepolitiske
resultatmål og en skoles
mål og resultater i dansk
og matematik
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Drifts- og udviklingsaftale 2016
Kommunale resultatmål
Mål og resultater
2015/2016
Mål 2016/2017
Mål og resultater fra
Ordlæseprøve 1
Ordlæseprøve 1:
Mål: 50 %
Resultat: 63 %
Ordlæseprøve 1:
Mål: 60 %
Mindst 83 % af eleverne skal
være gode til at læse og regne
målt i nationale test
Samlet Nationale test
dansk, læsning:
Mål: 77 %
Resultat: 78%
Samlet Nationale test
matematik:
Mål: 78%
Resultat: 75%
Samlet Nationale test dansk,
læsning:
Mål: 79 %
Samlet Nationale test matematik:
Mål: 77 %
Udsnit fra Drifts- og
udviklingsaftalen 2016
med de skolepolitiske
resultatmål og en skoles
mål og resultater i dansk
og matematik
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Hvordan følger vi progressionen i Vejen Kommune?
Gennem Vejen Kommunes
testplan (politisk vedtaget) og
Beregneren (politisk vedtaget),
hvor vi kan følge den faglige
progression i dansk og
matematik på elev-, klasse- og
skoleniveau
Eksempel fra Beregneren:
Dansk, tekstforståelse.
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Har børnene så god en progression, at de når 83 % målet?
NEJ – ikke samlet i kommunen (den kommunale testplan
fremrykker de nationale test til februar , bl.a. for at kunne
anvende Beregneren optimalt)
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Har politikerne mål for, om børnene rykker?
JA - Skolepolitiske mål fra 2014-2017.
Forventninger om progression frem mod
sommeren 2017.
Dagtilbud arbejder med området, og vi er på vej til at tage
det op politisk.
Det professionelle skøn og de unikke pædagoger, som via deres pædagogiske praksis forbedrer mulighederne for læring og trivsel
hos børnene , vil altid eksistere i dagtilbuddene - men det er ikke tilstrækkeligt!
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det?
Sprogvurderinger:
I Vejen Kommune sprogvurderes alle børn:
• grundlag for systematisk indsats = øget mulighed for social mobilitet.
Sprogvurderingsdata bruges til at understøtte og udvikle pædagogisk praksis
gennem bevidst og aktiv anvendelse af sprogvurderingsdata
Progression i læring og trivsel – hvordan måler vi det
Hvis vi ønsker at forbedre lærings- og trivselsmulighederne for alle børnene i dagtilbuddene, må vi på baggrund af data udvikle den kollektive
kapacitet i dagtilbuddet ved at engagere alle dagtilbuddets medarbejdere og ledelse i diskussioner om, hvad der er god pædagogisk praksis,
hvordan den ser ud, og hvilke resultater den giver.
KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017
Drøftelse
Tre farvede kort udgør hvert sit tema:
Gul: Min kommune har brug for at udvikle en politik på området.
Blå: Min kommune har allerede en politik, men måske skal vi overveje,
hvordan den skal videreudvikles.
Rød: Det er også relevant at snakke progression på dagtilbudsområdet.
Ræk det kort i vejret, der passer bedst til der, hvor I er, eller som I har lyst
I rejser jer nu op og finder sammen 2-3 personer med samme farve kort.
Drøft hvorfor temaet er valgt, og hvordan I vil tage fat på det, når I er