1 vygotsky og målsætning
Kompetencemål At kunne bygge en progressionstrappe med udgangspunkt i ZnU og i retningen af UU mål Skal kunne skrives ind i IUP Vidensmål: • Hvorfor er mål brugbart? • Hvordan laver man en progression? • Hvad er Znu – i praksis – og i målsætningsarbejde.. Hverdagen er fyldt med mål og målsætninger ”Vi skal have fisk i aften” En forudsigelse om en fremtidig ønsket situation Mål kan knytte sig til værdier Mål er attraktive og energiskabende Vi kan have mål om undgåelse, men ikke negative mål menneskets evne til at ”drømme” kan være en af de stærkeste kræfter vi kender Knud Ramian, Vidensudvikling seniorkonsulent, psykolog, specialist i arbejds- og organisationspsykologi, tankevækker Målsætninger knytter sig, uden at vi tænker over det, til ”forandring” Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden. - Drømme går i opfyldelse, mål opnås. Mål opnået: Forholder Ja Nej sig ikke til proces, ansvar, delvis opnåelse etc. Enkelt, overskueligt Brugbart ved små operationelle mål en individuel skala, der er forhandlet/ tilpasset den aktuelle situation/person Processen, delvis opnåelse, empowerment Målopnåelsesskema 5. Meget mere end forventet Målsat d.: Opfølgning d.: Målsætter: Tema 1: Motion Prioritet i %: En halv times motion dagligt Tema 2: Kost Prioritet i %: Tema 3: Læsning Prioritet i %: 4. Mere end forventet En halv times motion 4 x ugl. 3. Forventet resultat En halv times motion 3 ugl. 2. Mindre end forventet En times motion 1x ugl. 1. Meget mindre end forventet En times motion hver14 dag. Signaturer: Tema 4: Prioritet i %: Vi må nok arbejde med en kombination af disse yderpoler formuleres i den ønskede adfærd – både for den unge og de voksne Man skal kunne sige ja eller nej til om målet er nået !! Man skal sætte tegn på, hvordan det ser ud, når målet er nået Små mål – store sejre, mange sejre Store mål – sejre? Det sværeste er at lave de helt små mål, for så skal man pludselig være konkret… Fordi: Det skaber fælles forståelse for hvor vi skal hen og hvordan skal vi komme derhen Lærere, pædagoger, støtter og forældre og den unge kan indgå i et reelt samarbejde, når alle forstår målene Den unge ved hvad der skal læres, hvornår og hvordan. Det bliver nemmere at evaluere Arbejdet med handleplaner bliver mere overskueligt Udviklingen bliver synlig Mennesker med særlige behov har mere at slås med end andre, læring går langsommere, vi mangler tid og der skal derfor prioriteres! Ikke muligt at lave indsatsområder på alt – altså hvad skal vi prioritere? UU og forældrene, den unge har prioriteret – det er drømmen Følg den unges motivation – det er ham, der skal lave indsatsen Drømmen skal ikke nås, den skal vise retningen En tilgang til målsætningsarbejdet Observerbart Dokumenteret Barnet er i komfort zone Barnet kan samarbejde Ingen forsvarsstrategier … Konteksten – vi kan mere i trygge, hjemlige omgivelser, eller når der er anderledes forventninger Parametre, der giver udfordringer: Sammen med andre/alene Lys, lyd, sansepåvirkninger, flere opgaver samtidig, sult, smerter, høj/lav arousal, Handicap, hjerneskader, Tillært hjælpeløshed Faglig tilpasning (sværhedsgrad) Optimal frustration Det konkrete målsætningsarbejde Det egentlige mål Udfordringen Uoverskueligt Måske lige nu uopnåeligt Forsvars og mestringsstrategier Det store mål – visionen drømmen mål Med støtte, kontekst, justeret sværhedsgrad etc stilladseringen Status – observeret kompetence Beslutte overordnet mål fra fælles mål, der ligger i tråd med den retning vi ønsker udvikling Finde en kompetence fra kompetencemindmappet der er relevant Definer hvad han allerede kan Foreslå relevant indsats trinvis, med ansvar organisering, tegn på læring etc. Progressionstrappe bygges Hvad indeholder kompetencen? Hvad skal man vide? Hvad skal man kunne? Hvad er formålet med at opnå denne kompetence? Hvad skal den anden kunne og vide Sige ja med lyd Er udgangspunktet for en progression Står i bunden af progressionstrappen Bliver et mål øverst på progressionstrappen Derefter udfyldes fra bund til top Med stilladseringsparamtre Med læringsparametre Med fjernelse af forhindringer Stilladsering - der kan pilles ned som progression: næste delmål = mindre stillads Parametre Støtte (Sammen med en voksen) Relation og motivation (Sammen med en kammerat (hvem)) Tidsspænd (I 5 min.) Kontekst (Inde i grupperummet/på legepladsen, lille gruppe, alene) Læringsstile/ funktionsstyrker (Med kontrastfarver, 1 opgave ad gangen, med cd-ord) Fagligt mere komplekst – fra to til 5 farver Fagligt parallelt – udpege trekanter i stedet for firkanter Fagligt kombineret med andet fagligt – både rytme og tonehøjde Motivationsfaktorer, der fremmer læring spejlingslæring Instruktion Læringsstile (både de lette og de svære)… Fastholdende narrativer (for lave forventninger og for høje forventninger) Fysiske og materielle rammer Manglende kompetencer hos de professionelle Manglende tværprofessionelt samarbejde (ikke nok ”vilde” ideer) Kompensationsmuligheder for funktionshandicap Prioritering af hvad der skal læres Målets deldiscipliner pindes ud Der laves en tydelig og trindelt progression inden for hver deldisciplin eller færdighed Trinene skal hjælpe barnet (og de voksne) til at være med til at styre sin egen læreproces Ved tydelig progression bliver det lettere at finde frem til rigtige metoder og rigtige materialer i forhold til det enkelte barns udvikling Progressionstrappen giver mulighed for at alle kan byde ind Indgå i pludre-dialog Svare på lyd med lyd Undersøge med øjnene Kunne tage øjenkontakt i 5 sek. Svare på rytme med rytme Sammen med nye voksne Undersøge ansigt med v. hånd Sige lyde på opfordring Lytte koncentreret i 5 sek. Kasper kan tage øjenkontakt i 5 sekunder ad gangen og ansigtsafsøge med hånd i kendt ramme med Ida Opdage turtagning med lyde Opdage turtagning med klap Opdage imitationen af hans lyde Ansigtsunders øge med hånd – helle og kaj Med helle og kaj også Konsolidere Kompetnece Kan tage øjenkontakt i n øjenkontakt særig kontekst Afksrydsnin gsskema på væg Sidde i lænestolen Konsolidere kompetencen ansigstundersø gelse Nyt område med Ida Kasper skal kunne indgå i pludredialog med kendt voksen Indgå i pludredialog Progressionstrappe Navn: kasper Drøm: kunne pludre konkret mål: 4.delmål 3.delmål 2. delmål 1 del mål kan allerede tage øjenkontakt i ro med opstartsrutine med Ida - op til 15 sekunder og lave ansigtsundersøgelse lave lyde kunne lave turtagning med rytme opdage lydleg lave ansigtsundersøgelse med v. hånd - kaj og helle tage øjenkontakt med kaj og helle i ro med opsatrtsrutine voksenmål Ida kaj sætter sig 3 gange opm dagen 10 minutter med kasper i 20 cm afstand helle samme Ida samme samme, men støt hånden samme trommeleg med tromme stik. Ida holder en rytme og giver plads til kasper kasper skal kunne indgå i pludredialog over to minutter med kendt voksen Hvad skal vi kunne? (indhente ny viden, på kursus, peer to peer?) Hvad skal vi vide? (samme) Hvad er tegnene på, at vi arbejder mod barnets mål? Hvad gør vi, hvis vi fornemmer, at det ikke lykkes? Hvornår redigerer vi målene? Hvem er tovholder på målet? Hvordan kan vi synliggøre målene for os selv? Progressionstrappen Andre visuelle former Hvordan evalueres der (barnets egenevaluering, voksenevaluering) Hvordan kan jeg med min faglighed underbygge dette mål? Hvilke aktiviteter kan understøtte de mål vi har aftalt: ved at vinkle de aktiviteter vi allerede har Ved at finde andre aktiviteter Ved at kombinere aktiviteter lave en progressionstrappe f.eks ud fra ZnU Byd ind med jeres faglighed Overvej om trappen bliver ”for stejl” og overvej flere trapper, der kan tages frem efterhånden Hvad vil jeg gerne have ham til ... Hvad kan han nu? Progressionsmålene, Fjernelse af forhindringerne, aktiviteten Hvem gør hvad? Hvad eller hvem står i vejen? Læringsindsatser, hvor starter vi Status, beskrivelsen Forhindringer for dette Drømmen Kl. 8.15, tirsdag, sammen med Nikolaj og Signe, Mette forbereder, Lotte booker lokale, Mette er tovholder, Virker det/ virker det ikke? Hvilken evalueringsform, hvor tit opgøres den? Hvad vil jeg gerne have ham til ... Hvad kan han nu? Forhind- Lærings- Hvem ringer indsatser gør for dette hvad? Virker det/ virker det ikke? Forfra Det store mål – visionen drømmen mål Med støtte, kontekst, justeret sværhedsgrad etc stilladseringen Status – observeret kompetence Observerbart Dokumenteret Barnet er i komfort zone Barnet kan samarbejde Ingen forsvarsstrategier … Konteksten – vi kan mere i trygge, hjemlige omgivelser, eller når der er anderledes forventninger Parametre, der giver udfordringer: Sammen med andre/alene Lys, lyd, sansepåvirkninger, flere opgaver samtidig, sult, smerter, høj/lav arousal, Handicap, hjerneskader, Tillært hjælpeløshed Faglig tilpasning (sværhedsgrad) Optimal frustration Det konkrete målsætningsarbejde Det egentlige mål Udfordringen Uoverskueligt Måske lige nu uopnåeligt Forsvars og mestringsstrategier Hvor er vi på vej hen? social kompetencer Fælles mål Kunne sige ja Dannelse er den daglige drift – med høflig skelen til fælles mål Kulturkompetencerne ligger ind under dannelsesfagene. Dvs: bogstaver, kommunikation og matematik har et dannelsesperspektiv som f.eks. Forårsblomster, verdens lande, kæledyr, surt og sødt. Hverdagen er fyldt med mål og målsætninger ”Vi skal have fisk i aften” En forudsigelse om en fremtidig ønsket situation Mål kan knytte sig til værdier Mål er attraktive og energiskabende Vi kan have mål om undgåelse, men ikke negative mål menneskets evne til at ”drømme” kan være en af de stærkeste kræfter vi kender Knud Ramian, Vidensudvikling seniorkonsulent, psykolog, specialist i arbejds- og organisationspsykologi, tankevækker Målsætninger knytter sig, uden at vi tænker over det, til ”forandring” Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden. - Drømme går i opfyldelse, mål opnås. Mål opnået: Forholder Ja Nej sig ikke til proces, ansvar, delvis opnåelse etc. Enkelt, overskueligt Brugbart ved små operationelle mål en individuel skala, der er forhandlet/ tilpasset den aktuelle situation/person Processen, delvis opnåelse, empowerment Målopnåelsesskema 5. Meget mere end forventet Målsat d.: Opfølgning d.: Målsætter: Tema 1: Motion Prioritet i %: En halv times motion dagligt Tema 2: Kost Prioritet i %: Tema 3: Læsning Prioritet i %: 4. Mere end forventet En halv times motion 4 x ugl. 3. Forventet resultat En halv times motion 3 ugl. 2. Mindre end forventet En times motion 1x ugl. 1. Meget mindre end forventet En times motion hver14 dag. Signaturer: Tema 4: Prioritet i %: Vi må nok arbejde med en kombination af disse yderpoler Alene det at fokusere på et barns kompetencer og udviklingsmuligheder ændrer et barns læringskurve • Narrativet • Energien • Anerkendelsen ved at blive set = højere selvfølelse = bedre motivation
© Copyright 2024