1 vygotsky og målsætning

Kompetencemål
 At kunne bygge en progressionstrappe med
udgangspunkt i ZnU og i retningen af UU mål
 Skal kunne skrives ind i IUP
Vidensmål:
• Hvorfor er mål brugbart?
• Hvordan laver man en progression?
• Hvad er Znu – i praksis – og i
målsætningsarbejde..
 Hverdagen
er fyldt med mål og målsætninger
 ”Vi skal have fisk i aften”
 En forudsigelse om en fremtidig ønsket
situation
 Mål kan knytte sig til værdier
 Mål er attraktive og energiskabende
 Vi kan have mål om undgåelse, men ikke
negative mål
 menneskets evne til at ”drømme” kan være
en af de stærkeste kræfter vi kender
Knud Ramian,
Vidensudvikling
seniorkonsulent, psykolog, specialist i arbejds- og
organisationspsykologi, tankevækker
 Målsætninger
knytter sig, uden at vi tænker
over det, til ”forandring”
 Forskellen på drømme og målsætninger er
målbarheden. - Drømme går i opfyldelse, mål
opnås.
Mål opnået:
 Forholder
Ja
Nej
sig ikke til proces, ansvar, delvis
opnåelse etc.
 Enkelt, overskueligt
 Brugbart ved små operationelle mål
 en
individuel skala, der er forhandlet/
tilpasset den aktuelle situation/person
 Processen, delvis opnåelse, empowerment
Målopnåelsesskema
5. Meget mere end forventet
Målsat d.:
Opfølgning d.:
Målsætter:
Tema 1:
Motion
Prioritet i %:
En halv times
motion dagligt
Tema 2:
Kost
Prioritet i %:
Tema 3:
Læsning
Prioritet i %:
4. Mere end forventet
En halv times
motion 4 x ugl.
3. Forventet resultat
En halv times
motion 3 ugl.
2. Mindre end forventet
En times motion
1x ugl.
1. Meget mindre end
forventet
En times motion
hver14 dag.
Signaturer:
Tema 4:
Prioritet i %:
Vi må nok arbejde med en
kombination af disse yderpoler
 formuleres
i den ønskede adfærd – både for
den unge og de voksne
 Man skal kunne sige ja eller nej til om målet
er nået !!
 Man skal sætte tegn på, hvordan det ser ud,
når målet er nået
 Små mål – store sejre, mange sejre
 Store mål – sejre?
 Det sværeste er at lave de helt små mål, for
så skal man pludselig være konkret…
Fordi:
Det skaber fælles forståelse for hvor vi skal hen
og hvordan skal vi komme derhen
 Lærere, pædagoger, støtter og forældre og den
unge kan indgå i et reelt samarbejde, når alle
forstår målene
 Den unge ved hvad der skal læres, hvornår og
hvordan.
 Det bliver nemmere at evaluere
 Arbejdet med handleplaner bliver mere
overskueligt
 Udviklingen bliver synlig

 Mennesker
med særlige behov har mere at
slås med end andre, læring går
langsommere, vi mangler tid og der skal
derfor prioriteres!
 Ikke muligt at lave indsatsområder på alt –
altså hvad skal vi prioritere?
 UU og forældrene, den unge har prioriteret –
det er drømmen
 Følg den unges motivation – det er ham, der
skal lave indsatsen
 Drømmen skal ikke nås, den skal vise
retningen
En tilgang til målsætningsarbejdet
 Observerbart
 Dokumenteret
 Barnet
er i komfort zone
 Barnet kan samarbejde
 Ingen forsvarsstrategier
…
 Konteksten
– vi kan mere i trygge,
hjemlige omgivelser, eller når der
er anderledes forventninger
 Parametre, der giver udfordringer:
Sammen med andre/alene
 Lys, lyd, sansepåvirkninger,
 flere opgaver samtidig,
 sult, smerter, høj/lav arousal,
 Handicap, hjerneskader,
 Tillært hjælpeløshed
 Faglig tilpasning (sværhedsgrad)
 Optimal frustration

 Det
konkrete målsætningsarbejde
 Det egentlige mål
 Udfordringen
 Uoverskueligt
 Måske lige nu uopnåeligt
 Forsvars og mestringsstrategier
Det store
mål –
visionen drømmen
mål
Med støtte,
kontekst,
justeret
sværhedsgrad
etc stilladseringen
Status –
observeret
kompetence
 Beslutte
overordnet mål fra fælles mål, der
ligger i tråd med den retning vi ønsker
udvikling
 Finde en kompetence fra
kompetencemindmappet der er relevant
 Definer hvad han allerede kan
 Foreslå relevant indsats trinvis, med ansvar
organisering, tegn på læring etc.

Progressionstrappe bygges
 Hvad
indeholder kompetencen?
 Hvad skal man vide?
 Hvad skal man kunne?
 Hvad er formålet med at opnå denne
kompetence?
 Hvad skal den anden kunne og vide

Sige ja med lyd
 Er
udgangspunktet for en progression
 Står i bunden af progressionstrappen
Bliver et mål øverst på progressionstrappen
 Derefter udfyldes fra bund til top

Med stilladseringsparamtre
Med læringsparametre
 Med fjernelse af forhindringer


 Stilladsering
- der kan pilles ned som
progression: næste delmål = mindre stillads
 Parametre





Støtte (Sammen med en voksen)
Relation og motivation (Sammen med en
kammerat (hvem))
Tidsspænd (I 5 min.)
Kontekst (Inde i grupperummet/på legepladsen,
lille gruppe, alene)
Læringsstile/ funktionsstyrker (Med
kontrastfarver, 1 opgave ad gangen, med cd-ord)
 Fagligt
mere komplekst – fra to til 5 farver
 Fagligt parallelt – udpege trekanter i stedet
for firkanter
 Fagligt kombineret med andet fagligt – både
rytme og tonehøjde
 Motivationsfaktorer, der fremmer læring
 spejlingslæring
 Instruktion
 Læringsstile (både de lette og de svære)…
 Fastholdende
narrativer (for lave
forventninger og for høje forventninger)
 Fysiske og materielle rammer
 Manglende kompetencer hos de
professionelle
 Manglende tværprofessionelt samarbejde
(ikke nok ”vilde” ideer)
 Kompensationsmuligheder for
funktionshandicap
 Prioritering af hvad der skal læres
 Målets
deldiscipliner pindes ud
 Der laves en tydelig og trindelt progression
inden for hver deldisciplin eller færdighed
 Trinene skal hjælpe barnet (og de voksne)
til at være med til at styre sin egen
læreproces
 Ved tydelig progression bliver det lettere
at finde frem til rigtige metoder og rigtige
materialer i forhold til det enkelte barns
udvikling
 Progressionstrappen giver mulighed for at
alle kan byde ind
Indgå i
pludre-dialog
Svare på lyd
med lyd
Undersøge
med øjnene
Kunne tage
øjenkontakt i
5 sek.
Svare på
rytme med
rytme
Sammen med
nye voksne
Undersøge
ansigt med
v. hånd
Sige lyde på
opfordring
Lytte
koncentreret
i 5 sek.
Kasper kan tage
øjenkontakt i 5
sekunder ad gangen og
ansigtsafsøge med
hånd i kendt ramme
med Ida
Opdage
turtagning
med lyde
Opdage
turtagning
med klap
Opdage
imitationen
af hans lyde
Ansigtsunders
øge med hånd
– helle og kaj
Med helle
og kaj også
Konsolidere
Kompetnece
Kan tage
øjenkontakt i n
øjenkontakt
særig
kontekst
Afksrydsnin
gsskema på
væg
Sidde i
lænestolen
Konsolidere
kompetencen
ansigstundersø
gelse
Nyt område
med Ida
Kasper skal
kunne indgå i
pludredialog
med kendt
voksen
Indgå i
pludredialog
Progressionstrappe
Navn:
kasper
Drøm:
kunne pludre
konkret mål:
4.delmål
3.delmål
2. delmål
1 del mål
kan allerede
tage øjenkontakt i ro
med opstartsrutine
med Ida - op til 15 sekunder
og lave ansigtsundersøgelse
lave lyde
kunne lave turtagning
med rytme
opdage lydleg
lave ansigtsundersøgelse
med v. hånd - kaj og helle
tage øjenkontakt med
kaj og helle i ro med
opsatrtsrutine
voksenmål
Ida
kaj sætter sig 3 gange opm dagen 10 minutter med kasper i 20 cm afstand
helle samme
Ida samme
samme, men støt hånden
samme
trommeleg med tromme
stik. Ida holder en rytme
og giver plads til kasper
kasper skal kunne indgå
i pludredialog over to
minutter
med kendt voksen
Hvad skal vi kunne? (indhente ny viden, på kursus,
peer to peer?)
 Hvad skal vi vide? (samme)
 Hvad er tegnene på, at vi arbejder mod barnets
mål?
 Hvad gør vi, hvis vi fornemmer, at det ikke lykkes?
 Hvornår redigerer vi målene?
 Hvem er tovholder på målet?
 Hvordan kan vi synliggøre målene for os selv?




Progressionstrappen
Andre visuelle former
Hvordan evalueres der (barnets egenevaluering,
voksenevaluering)
 Hvordan
kan jeg med min faglighed
underbygge dette mål?
 Hvilke aktiviteter kan understøtte de mål
vi har aftalt:
ved at vinkle de aktiviteter vi allerede har
 Ved at finde andre aktiviteter
 Ved at kombinere aktiviteter

 lave
en progressionstrappe f.eks ud fra
ZnU
 Byd ind med jeres faglighed
 Overvej om trappen bliver ”for stejl” og
overvej flere trapper, der kan tages frem
efterhånden

Hvad vil jeg gerne have ham til ...


Hvad kan han nu?


Progressionsmålene, Fjernelse af forhindringerne, aktiviteten
Hvem gør hvad?


Hvad eller hvem står i vejen?
Læringsindsatser, hvor starter vi


Status, beskrivelsen
Forhindringer for dette


Drømmen
Kl. 8.15, tirsdag, sammen med Nikolaj og Signe, Mette
forbereder, Lotte booker lokale, Mette er tovholder,
Virker det/ virker det ikke?

Hvilken evalueringsform, hvor tit opgøres den?
Hvad vil
jeg
gerne
have
ham til
...
Hvad
kan han
nu?
Forhind- Lærings- Hvem
ringer
indsatser gør
for dette
hvad?
Virker
det/
virker
det
ikke?
Forfra
Det store
mål –
visionen drømmen
mål
Med støtte,
kontekst,
justeret
sværhedsgrad
etc stilladseringen
Status –
observeret
kompetence
 Observerbart
 Dokumenteret
 Barnet
er i komfort zone
 Barnet kan samarbejde
 Ingen forsvarsstrategier
…
 Konteksten
– vi kan mere i trygge, hjemlige
omgivelser, eller når der er anderledes
forventninger
 Parametre, der giver udfordringer:








Sammen med andre/alene
Lys, lyd, sansepåvirkninger,
flere opgaver samtidig,
sult, smerter, høj/lav arousal,
Handicap, hjerneskader,
Tillært hjælpeløshed
Faglig tilpasning (sværhedsgrad)
Optimal frustration
 Det
konkrete målsætningsarbejde
 Det egentlige mål
 Udfordringen
 Uoverskueligt
 Måske lige nu uopnåeligt
 Forsvars og mestringsstrategier
 Hvor



er vi på vej hen?
social kompetencer
Fælles mål
Kunne sige ja
 Dannelse
er den daglige drift – med høflig
skelen til fælles mål
 Kulturkompetencerne ligger ind under
dannelsesfagene.

Dvs: bogstaver, kommunikation og matematik har
et dannelsesperspektiv som f.eks.
Forårsblomster, verdens lande, kæledyr, surt og
sødt.
 Hverdagen
er fyldt med mål og målsætninger
 ”Vi skal have fisk i aften”
 En forudsigelse om en fremtidig ønsket
situation
 Mål kan knytte sig til værdier
 Mål er attraktive og energiskabende
 Vi kan have mål om undgåelse, men ikke
negative mål
 menneskets evne til at ”drømme” kan være
en af de stærkeste kræfter vi kender
Knud Ramian,
Vidensudvikling
seniorkonsulent, psykolog, specialist i arbejds- og
organisationspsykologi, tankevækker
 Målsætninger
knytter sig, uden at vi tænker
over det, til ”forandring”
 Forskellen på drømme og målsætninger er
målbarheden. - Drømme går i opfyldelse, mål
opnås.
Mål opnået:
 Forholder
Ja
Nej
sig ikke til proces, ansvar, delvis
opnåelse etc.
 Enkelt, overskueligt
 Brugbart ved små operationelle mål
 en
individuel skala, der er forhandlet/
tilpasset den aktuelle situation/person
 Processen, delvis opnåelse, empowerment
Målopnåelsesskema
5. Meget mere end forventet
Målsat d.:
Opfølgning d.:
Målsætter:
Tema 1:
Motion
Prioritet i %:
En halv times
motion dagligt
Tema 2:
Kost
Prioritet i %:
Tema 3:
Læsning
Prioritet i %:
4. Mere end forventet
En halv times
motion 4 x ugl.
3. Forventet resultat
En halv times
motion 3 ugl.
2. Mindre end forventet
En times motion
1x ugl.
1. Meget mindre end
forventet
En times motion
hver14 dag.
Signaturer:
Tema 4:
Prioritet i %:
Vi må nok arbejde med en
kombination af disse yderpoler
Alene det at fokusere på et
barns kompetencer og
udviklingsmuligheder
ændrer et barns
læringskurve
• Narrativet
• Energien
• Anerkendelsen ved at
blive set = højere
selvfølelse = bedre
motivation