Eksamensspørgsmål til aerodynamik
1. Nogle ror anvender aerodynamisk afbalancering.
Hvorfor?
a)
b)
c)
d)
For at opnå en bedre aerodynamisk strømning omkring roret.
For at piloten ikke skal bruge så store kræfter på at bevæge roret under flyvning.
For at roret også kan anvendes ved luftakrobatisk flyvning på hovedet.
For at sikre at roret aldrig bliver overbelastet.
2. Hvad er mest korrekt med hensyn til et stall?
a)
b)
c)
d)
Et luftfartøj kan stalle ved alle hastigheder.
Et luftfartøjs vinger staller ved forskellig indfaldsvinkel afhængig af hastigheden.
Et luftfartøj kan kun stalle hvis man flyver meget langsomt.
Et luftfartøj staller altid på begge vinger samtidigt.
3. Den samlede modstand (drag) for et givent fly:
a)
b)
c)
d)
er konstant ved alle hastigheder.
falder i takt med, at hastigheden går fra 0 til VNE.
er lig med grundmodstanden (parasite drag) + den inducerede modstand (induced drag).
stiger først og falder derefter, når hastigheden går fra 0 til VNE.
4. På fartmåleren findes en grøn farvemarkering.
Ved hvilken laveste hastighed begynder den?
a)
b)
c)
d)
Stallhastigheden ved tomvægt med motoren på 2300 omdrejninger og flaps nede.
Stallhastigheden ved fuldvægt med motoren på tomgang og flaps oppe.
Stallhastigheden ved tomvægt med motoren på tomgang og flaps nede.
Stallhastigheden ved fuldvægt med motoren på tomgang og flaps nede.
5. Flyvning i jordeffekt (på engelsk: ground effect):
a)
b)
c)
d)
bevirker at modstanden øges og opdriften mindskes.
forekommer kun under visse vejrforhold.
bevirker at modstanden øges og stallhastigheden mindskes.
bevirker at modstanden mindskes og opdriften øges.
6. Hvad er korrekt med hensyn til trykcentret?
a)
b)
c)
d)
Det bevæger sig bagud når indfaldsvinklen øges.
Det bevæger sig bagud når indfaldsvinklen mindskes.
Det befinder sig altid på samme sted.
Der er ingen sammenhæng mellem indfaldsvinkel og placering af trykcentret.
Side 1 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
7. Højderoret anvendes til at bevæge flyvemaskinen omkring:
a)
b)
c)
d)
tværaksen.
længdeaksen.
propelaksen.
højaksen.
8. Hvad er metoden på mange mindre luftfartøjer til at komme ud af et stall der sker i forbindelse
med et drej til venstre (flaps og understel er oppe)?
a) Giv fuld gas, giv fulde krængeror til venstre og sideror med venstre pedal for at få vingerne
vandret, før rattet tilpas meget frem så hastigheden genopbygges.
b) Gassen skal i tomgang, giv fulde krængeror til højre og sideror med højre pedal for at få
vingerne vandret, før rattet tilpas meget frem så hastigheden genopbygges.
c) Giv fuld gas, hold krængerorene neutrale, giv tilpas sideror med højre pedal for at få
vingerne vandret, rattet skal tilpas meget frem så hastigheden genopbygges.
d) Gassen skal i tomgang, hold krængerorene neutrale, giv tilpas sideror med højre pedal for at
få vingerne vandret, før rattet tilpas meget frem så hastigheden genopbygges.
9. Når man forøger flyvehastigheden samtidig med, at man holder højden:
a)
b)
c)
d)
mindskes det dynamiske tryk.
formindskes indfaldsvinklen.
stiger det statiske tryk.
forøges indfaldsvinklen.
10. Hvilken af nedenstående manøvrer vil øge loadfaktoren, sammenlignet med vandret ligeud
flyvning?
a)
b)
c)
d)
Stigning med konstant hastighed.
Nedgang med konstant nedgangshastighed.
Drej.
Stall.
11. Under et drej til højre konstaterer du, at kuglelibellens kugle glider ud til højre.
Hvad betyder dette?
a)
b)
c)
d)
At drejet er ukoordineret og udført med for lille krængning.
At drejet er ukoordineret og udført med for stor krængning.
At flyvemaskinens tværakse hælder til venstre.
At drejet er ukoordineret og udført med for lille højderorsudslag.
Side 2 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
12. Hvad sker der med den inducerede modstand, hvis indfaldsvinklen øges?
a)
b)
c)
d)
Den øges.
Den mindskes.
Den forbliver uændret.
Kan ikke angives.
13. Du er under indflyvning til landing med motoren på tomgang, da der pludselig indtræffer et stall
På den ene vinge.
Hvad er det første du vil foretage dig?
a)
b)
c)
d)
Trække rattet tilbage.
Skubbe rattet lidt frem.
Forsøge at rette den stallede vinge op ved hjælp af krængerorerne.
Trække flaps ind og samtidig give fuld gas.
14. En flyvemaskine siges at være statisk kursstabil når:
a)
b)
c)
d)
lateralcentret ligger foran tyngdepunktet.
lateralcentret og tyngdepunktet er sammenfaldende.
lateralcentret ligger bag ved tyngdepunktet.
lateralcentret og trykcentret er sammenfaldende.
15. Hvis du under en flyvning træder venstre pedal ned:
a)
b)
c)
d)
vil flyvemaskinens næse svinge til højre og flyet krænge til højre.
vil flyvemaskinens næse svinge til venstre og flyet krænge til venstre.
vil flyvemaskinens næse svinge til højre og flyet krænge til venstre.
vil flyvemaskinens næse svinge til venstre og flyet krænge til højre.
16. Urenheder samt is og sne på en flyvemaskines vinger kan være ødelæggende for
Flyveegenskaberne.
Angiv hvor det især er vigtigt at holde vingerne fri for urenheder.
a)
b)
c)
d)
Vingernes underside.
Bagerst på vingen.
Urenhederne har ingen betydning for flyveegenskaberne.
Vingeforkanterne.
Side 3 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
17. Hvis IAS er inden for det gule område på fartmåleren:
a)
b)
c)
d)
er største tilladte hastighed overskredet.
må flaps udfældes.
staller flyvemaskinen ved fuldvægt og med motoren på tomgang.
kan flyvemaskinen blive beskadiget i stærk urolig luft.
18. Under en glidning holder du den hastighed, der i flyvehåndbogen er opgivet som bedste
glidehastighed.
Glidevinklen i medvind i forhold til modvind:
a)
b)
c)
d)
bliver større
er ikke mulig at beregne.
bliver den samme.
bliver mindre.
19. Et indstilleligt haleplan kan erstatte:
a)
b)
c)
d)
trimklappen
sideroret.
flaps
slots
20. Hvilket instrument viser flyvemaskinens drejningshastighed om højaksen?
a)
b)
c)
d)
Den kunstige horisont.
Motorens omdrejningstæller.
Drejningsviseren.
Kuglelibellen.
21. Den øverste grænse for den grønne bue på en fartmåler er:
a)
b)
c)
d)
stallhastigheden ved fuldvægt, motoren på tomgang samt flaps oppe (VS1).
den største tilladte hastighed for fuldt udfældte flaps (VFE).
største tilladelige hastighed (VNE).
største rejsemarchhastighed (VNO), den største fartmålervisning, ved hvilken flyvemaskinen
ikke beskadiges i moderat turbulens.
Side 4 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
22. To flyvemaskiner, der vejer det samme, udfører et 360° drej med 30° krægning. Den ene med
En TAS på 80 KT og den anden med en TAS på 110 KT.
Hvad er korrekt?
a) Flyvemaskinen med en TAS på 110 KT har en mindre drejeradius end flyvemaskinen med
en TAS på 80 KT.
b) De to flyvemaskiner vil have den samme drejeradius.
c) Flyvemaskinen med en TAS på 110 KT har en større drejeradius end flyvemaskinen med en
TAS på 80 KT.
d) TAS har ingen indflydelse på flyvemaskinernes drejeradius.
23. Hvilke af nedenstående faktorerpåvirker propellens virkningsgrad?
1. Propelbladenes indfaldsvinkel.
2. Propellens omdrejninger (RPM).
3. Luftens tæthed.
a)
b)
c)
d)
Kun 1 og 2.
Både 1, 2 og 3.
Kun 2 og 3.
Kun 1 og 3.
24. Propelmomentet (torque) vil på et enmotors luftfartøj resultere i et krængemoment:
a)
b)
c)
d)
om længdeaksen i modsat retning af propellens omdrejningsretning.
om tværaksen i modsat retning af propellens omdrejningsretning.
om tværaksen i samme retning af propellens omdrejningsretning.
om længdeaksen i samme retning af propellens omdrejningsretning.
25. Den enkleste metode til at undgå stall og spind er, at:
a)
b)
c)
d)
luftfartøjet aldrig må krænge mere end omkring 15 grader.
man laster flyet så tyngdepunktet kommer så langt bagud som muligt.
man er påpasselig med at holde en vis margin over stallingshastigheden.
man laster flyet så tyngdepunktet kommer så langt fremad som muligt.
26. For at opnå et drej med så lille radius som muligt ved 30 graders krængning skal man flyve:
a)
b)
c)
d)
med en hastighed der er 2 gange stallhastigheden.
med en hastighed der er 3 gange stallhastigheden.
så hurtigt som muligt.
så langsomt som muligt.
Side 5 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
27. I forbindelse med inspektion af overfladen på en vinge konstaterer du, at malingen på og
omkring flere af nitterne er brudt op, og omkring 5% af nitterne mangler helt.
Har dette nogen betydning?
a) Nej, du må flyve i luftfartøjet og skal ikke foretage dig yderligere. Det er normalt at ældre
fly mangler op til 10% af nitterne på vingen.
b) Nej, du må flyve i luftfartøjet. Skaden skal dog snarest udbedres, fordi der kan samle sig
regnvand inden i vingen, og dette er et problem hvis drænrøret er tilstoppet.
c) Ja, og hvis mere end 5% af nitterne mangler, skal skaden udbedres inden videre flyvning
kan foretages.
d) Ja, der må under ingen omstændigheder flyves i luftfartøjet, da det formodentlig har været
udsat for G-påvirkninger over det tilladelige, og derved kan der være sket varig strukturel
skade.
28. Hvilke styreflader bruges primært til at styre luftfartøjets bevægelser omkring tværaksen?
a)
b)
c)
d)
Højderor.
Sideror.
Krængeror.
Sideror og højderor.
29. Hvad menes der med differentialstyring af krængerorene?
a) At det opadgående krængeror bevæger sig et mindre antal grader op end det nedadgående
bevæger sig ned.
b) At krængerorene udover den normale funktion, også kan bevæge sig opad samtidigt, og
dermed fungere som luftbremser.
c) At det nedadgående krængeror bevæger sig et mindre antal grader ned end det opadgående
bevæger sig op.
d) At krængerorene kan styres helt uafhængigt af hinanden.
30. Du er under indflyvning til landing med motoren på tomgang, da der pludselig indtræffer et stall
på den ene vinge.
Hvad er det første du vil foretage dig?
a)
b)
c)
d)
Trække rattet helt tilbage.
Forsøge at rette den stallede vinge op ved hjælp af krængerorene.
Give fuld gas og samtidig skubbe rattet lidt frem og derved sænke næsen tilpas.
Trække flaps ind og derefter give fuld gas.
Side 6 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
31. Ved flyvning i kraftig turbulens bør:
a)
b)
c)
d)
hastigheden reduceres til under maksimal manøvrehastighed (V a).
flaps udfældes.
normal marchhastighed bibeholdes.
hastigheden reduceres til 1,3 X stallhastigheden.
32. Under en glidning holder du den hastighed, der i flyvehåndbogen er opgivet som bedste
glidehastighed.
Glidevinklen i modvind i forhold til medvind:
a)
b)
c)
d)
bliver større.
bliver den samme.
er ikke mulig at beregne.
bliver mindre.
33. Hvad er korrekt vedrørende et propelblad?
a) Indstillingsvinklen (pitch) er mindst ved navet og tiltager hen imod bladets spids.
b) Indstillingsvinklen (pitch) er den samme på hele bladet.
c) Indstillingsvinklen (pitch) er størst ved navet og aftager hen imod bladets midte. Fra midten
og hen imod bladets spids er indstillingsvinklen den samme.
d) Indstillingsvinklen (pitch) er størst ved navet og aftager hen imod bladets spids.
34. I et drej vil stallhastigheden:
a)
b)
c)
d)
blive større hvis krængningen øges.
udelukkende være afhængig af flyvemaskinens masse.
blive mindre, hvis krængningen øges.
forblive den samme uanset krængningen.
35. Hvad sker der når indfaldsvinklen bliver større end den kritiske indfaldsvinkel?
a)
b)
c)
d)
Vingen staller, men kun hvis hastigheden er mindre end stallhastigheden.
Vingen staller uanset hastigheden.
Vingen staller, men kun hvis hastigheden er større end stallhastigheden.
Vingen staller, men kun hvis hastigheden er større end maksimal manøvrehastighed (V a).
Side 7 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
36. Flyvning i jordeffekt (på engelsk: ground effekt):
a)
b)
c)
d)
forekommer kun under visse vejrforhold.
forekommer kun ved landing på græsbaner.
bevirker øgning af opdrift.
bevirker mindskning af opdrift.
37. Den kunstige horisont viser luftfartøjets ændringer omkring:
a)
b)
c)
d)
tværaksen og længdeaksen.
højaksen og længdeaksen.
tværaksen men ikke længdeaksen.
længdeaksen men ikke tværaksen.
38. I forbindelse med et koordineret (rent) drej, gælder det at:
a)
b)
c)
d)
det ikke kan beregnes, hvad der sker med G-påvirkningen.
når krængningen øges stiger g-påvirkningen fra fx 1,5G til 2,0G.
når krængningen øges sker der ingenting med G-påvirkningen.
når krængningen øges falder g-påvirkningen fra fx 2,0G til 1,5G.
39. Hvad sker der med opdriften hvis vingearealet forøges til det dobbelte (og øvrige faktorer
forbliver uændrede):
a)
b)
c)
d)
Opdriften øges til det firedobbelte.
Opdriften halveres.
Der sker ikke nogle større ændringer med opdriften.
Opdriften øges til det dobbelte.
40. Hvis luftens hastighed øges til det dobbelte (og øvrige parametre forbliver uændrede):
a)
b)
c)
d)
firedobles opdriften.
forøges opdriften, men det kan ikke beregnes hvor meget.
fordobles opdriften.
halveres opdriften.
41. Hvis krængningen øges i et drej, vil stallhastigheden:
a)
b)
c)
d)
blive mindre, fx fra 50KT til 40KT.
blive større, fx fra 50KT til 60KT.
udelukkende være afhængig af flyvemaskinens masse.
forblive den samme, uanset krængningen.
Side 8 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0
Eksamensspørgsmål til aerodynamik
42. Hvad er slots?
a) Spalter i vingens forkant, hvorigennem luften kan strømme fra oversiden og ned på
undersiden.
b) Ekstra krængeror der anvendes ved høje hastigheder.
c) Spalter i vingens forkant, hvorigennem luften kan strømme fra undersiden og op på
oversiden.
d) Ekstra krængeror der anvendes ved lave hastigheder.
43. Hvilken af nedenstående hastigheder vil give mulighed for den største øgning af højde indenfor
en given tidsperiode (fx 5 minutter)?
a)
b)
c)
d)
Hastigheden for bedste stigehastighed, VY (best-rate-of-climb).
Hastigheden for bedste stigevinkel, VX (best-angle-of-climb).
Hastigheden for cruise-climb.
Stallhastigheden for flaps oppe.
Side 9 af 9
Thue C. Leibrandt – TUL, v2.0