1. No category

Notat
Februar 2017
Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne
En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne fortsætter i 2017. Fire kommuner har valgt helt at afskaffe dækningsafgiften, og 14
kommuner har sænket dækningsafgiften. Ingen kommuner har valgt at hæve dækningsafgiften. Analysen viser endvidere, at størstedelen af kommunerne, der opkræver den maksimale dækningsafgift,
er placeret i hovedstadsområdet.
Analysens resultater

37 kommuner opkræver dækningsafgift i 2017

Frederikssund, Kalundborg, Nyborg og Horsens har valgt at afskaffe dækningsafgiften i 2017

I 2017 opkræver ti kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille, hvoraf otte af
disse kommuner er placeret i hovedstadsområdet

I perioden fra 2011 til 2017 har i alt ti kommuner valgt at afskaffe dækningsafgiften

Den samlede opkrævning af dækningsafgifter hos landets virksomheder forventes i 2017 at
beløbe sig til ca. 2,3 mia. kr., hvilket er ca. 95 mio. kr. mindre end året før
Kontakt
 Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon 26 79 71 34
 Anette Sørensen, journalist, telefon 30 36 02 65
Dokumentnr. 2177560
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Telefon 72 16 00 00
www.danskbyggeri.dk
Postboks 2125
1015 København K
Telefax 72 16 00 10
[email protected]
Udviklingen i dækningsafgiften
Der er sket en positiv fremgang, når man ser på udviklingen i dækningsafgiften blandt kommunerne.
Et historisk tilbageblik til 2011 viser, at 51 kommuner dengang ikke opkrævede dækningsafgift, mens
24 kommuner opkrævede en dækningsafgift på hele 10 promille, hvilket er det maksimale niveau.
I 2017 har dette billede ændret sig betydeligt. Nu er der 61 kommuner, der ikke opkræver dækningsafgift, og kun 10 kommuner, der opkræver en dækningsafgift på 10 promille. I perioden 2011 til 2017
er der således 14 kommuner, som har valgt at afskaffe dækningsafgiften helt.
I figur 1 ses det desuden, at 23 kommuner har sænket dækningsafgiften i perioden, mens ingen
kommuner har hævet afgiften.
Figur 1: Udviklingen i kommunernes dækningsafgift
Antal kommuner
100
90
10
24
80
27
70
60
10 promille
23
50
Under 10 promille
40
Ingen dækningsafgift
61
30
51
20
10
0
2011
2017
Kilde: Danmarks Statistik og KL
Antallet af kommuner, der sænker dækningsafgiften, er steget i perioden 2011 til 2017. I perioden
2011 til 2013 var der i gennemsnit tre kommuner om året, som sænkede dækningsafgiften, mens der
i perioden 2014-2017, har været 19 kommuner i gennemsnit.
Endvidere ses det, at fire kommuner har valgt at afskaffe dækningsafgiften i 2017. Dette er en stigning i forhold til 2016, hvor kun én kommune fjernede dækningsafgiften. I 2017 er der således 37
kommuner, der fortsat opkræver dækningsafgift, i modsætning til 2016, hvor tallet var 41 kommuner.
Dertil er der 14 kommuner, som sænkede dækningsafgiften i 2017, hvoraf ni af kommunerne også
sænkede dækningsafgiften i 2016.
Der er således en positiv udvikling i gang i forhold til afskaffelsen af dækningsafgiften.
Side 2 af 5
Aftagende tendens i opkrævning af dækningsafgifter
I 2011 opkrævede virksomhederne i alt 3.284 mio. kr. i dækningsafgift, og i 2017 forventes der et
samlet provenu på 2.274 mio. kr. Det betyder, at virksomhederne i dag bliver opkrævet ca. 31 % mindre i dækningsafgift, end de gjorde i 2011.
I perioden fra 2011 til 2017 er de samlede dækningsafgifter faldet med over én mia. kr. Fra 2016 til
2017 forventes kommunernes samlede provenu at falde med ca. 95 mio. kr.
Eksempelvis har Københavns Kommune budgetteret med at indkrævede 938 mio. kr. i dækningsafgift i 2017, hvilket svarer til godt 40 % af det samlede provenu for dækningsafgift på landsplan, som
er på 2.274 mio. kr.
Figur 2: Provenu af dækningsafgiften i løbende priser
Mio. kr.
3.400
3.284
3.200
3.000
2.851
2.800
2.789
2.532
2.600
2.416
2.400
2.370
2.274
2.200
2.000
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017*
Kilde: Danmarks Statistik og KL
*Foreløbige budgettal
Regionalle forskelle
Af figur 3 fremgår den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgiften. Der er en klar tendens
til, at kommunerne i hovedstadsområdet gør størst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften.
I 2017 opkræver 37 kommuner dækningsafgift. Her er to tredjedele af kommunerne er placeret i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland. Samtlige af kommunerne i hovedstadsområdet opkræver afgiften, mens det gælder otte ud af elleve kommuner i Nordsjælland. De tre kommuner, der ikke opkræver dækningsafgift i Nordsjælland, er Frederikssund, Gribskov og Halsnæs.
Side 3 af 5
Der er dog også nogle få jyske kommuner, som stadig har dækningsafgift. Det drejer det sig om Randers, Fredericia, Kolding, Vejle, Aarhus og Aalborg. Aarhus og Aalborg har ikke ændret på dækningsafgiften i perioden 2011-2017.
Figur 3: Dækningsafgiften regionalt fordelt, 2017
Kilde: Danmarks Statistik og KL
Side 4 af 5
Metode
Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme. Kommunerne be1
slutter selv, om de vil opkræve afgiften, som kan udgøre mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien .
Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning.
Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved
ændret beskatningsgrundlag. Ændringer i beskatningsgrundlaget kan forekomme ved ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen.
Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning af forretningsejendomme. Værdien af
forretningsejendomme vurderes hvert andet år, og denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige
år. Den nye værdi ligger dog først til grund for beskatningen over et år senere. Det vil sige, at ejendomsvurderingen fra 2012 ligger til grund for beskatningen i 2014 og 2015, mens vurderingen fra
2014 anvendes i beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017.
Eksempel på udregning af dækningsafgiften
Hvis en ejendom er vurderet til 2.000.000 kr., og grundværdien udgør 500.000 kr., bliver forskelsværdien 1.500.000 kr. Der fratrækkes altid 50.000 kr. fra forskelsværdien inden udregning af dækningsafgiften, således at der ved en forskelsværdi på under 50.000 kr. ikke skal betales dækningsafgift. I
dette eksempel giver det et beregningsgrundlag på 1.450.000 kr., som satsen for dækningsafgiften
ganges med. Ved en maksimal dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på 14.500
kr. om året.
Tabel 1: Udregning af dækningsafgift
Værdi af erhvervsejendom
Grundværdi
Forskelsværdi
Beregningsgrundlag
Maksimal dækningsafgift
Årlig dækningsafgift til betaling
2.000.000 kr.
500.000 kr.
1.500.000 kr.
1.450.000 kr.
10 promille
1.450.000 kr. * 0,010 = 14.500 kr.
Datagrundlag
Satserne for dækningsafgiften er hentet fra Danmarks Statistik.
1
Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker
på den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end
50.000 kr., skal dækningsafgiften ikke betales.
Side 5 af 5