Notat
Maj 2015
Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner
En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har
valgt afskaffe dækningsafgiften i år, mens 19 andre kommuner har sat afgiften ned. Samtidig har
ingen kommuner valgt at hæve dækningsafgiften.
I hovedstadsområdet betaler virksomhederne dog stadig meget for beliggenheden, i det Region Hovedstaden rummer over halvdelen af de kommuner, der opkræver dækningsafgift og samtlige kommuner, der opkræver den maksimale dækningsafgift.
Københavns Kommune står for 40 % af de samlede opkrævede dækningsafgifter.
Den samlede opkrævning af dækningsafgifter hos landets virksomheder forventes i 2015 at beløbe
sig til 2,4 mia. kr.
Analysens resultater

42 kommuner opkræver dækningsafgift i 2015. Kommunerne Halsnæs, Silkeborg, Sorø og
Sønderborg har som de eneste afskaffet dækningsafgiften fuldstændig i sammenligning med
sidste år

I 2015 opkræver 11 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Det er 3 kommuner færre end sidste år. Alle de 11 kommuner er placeret i Region Hovedstaden

I 2015 forventes det samlede provenu for dækningsafgifter at udgøre 2,4 mia. kr. Det er et
fald på 5 % i forhold til de faktisk opkrævede dækningsafgifter sidste år, og et fald på 27 %
siden 2011. Niveauet er dog stadig meget højt
Dokumentnr. 2177560
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Telefon 72 16 00 00
www.danskbyggeri.dk
Postboks 2125
1015 København K
Telefax 72 16 00 10
[email protected]
Dækningsafgiften er stort set et fænomen for hovedstadsområdet
I 2015 opkræver 42 kommuner dækningsafgift. Ud af dem er 26 placeret i Region Hovedstaden. Derved bliver virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest ramt af dækningsafgiften. Af de resterende
16 kommuner med dækningsafgift, ligger de fleste i Region Sjælland eller Syddanmark. I Region
Nordjylland opkræver kun Aalborg Kommune dækningsafgift.
Figur 1: Regional oversigt over dækningsafgiften
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1
3
5
7
42
26
16
12
10
15
56
Har afgift
Ingen afgift
3
Kilde: Danmarks Statistik
Samlet set store fald i dækningsafgifterne – dog ikke i København
Dækningsafgifterne er faldet meget over de senere år. Fra 2007 til 2008 var der 11 kommuner, som
ændrede deres dækningsafgift. I den efterfølgende årrække fra 2008-2013 ændrede kun et mindre
antal kommuner deres dækningsafgifter. Fra 2013 til 2014 valgte 19 kommuner at sænke dækningsafgiften, mens der i 2015 er 23 kommuner, som har valgt at sænke afgiften eller helt afskaffe den.
Figur 2: Provenu af dækningsafgiften i løbende priser, mio. kr.
3.400
3.284
3.200
3.000
2.851
2.800
2.789
2.532
2.600
2.410
2.400
2.200
2.000
2011
2012
2013
2014
2015B
Kilde: Danmarks Statistik, budgetteret provenu for 2015 er fra KL
Side 2 af 5
Kommunernes samlede provenu forventes at falde en smule i 2015. På trods af det faldende niveau
siden 2011, bliver virksomhederne i 2015 dog stadig opkrævet omkring 2,4 mia. kr. i dækningsafgifter.
I 2014 opkrævede Københavns Kommune 942 mio. kr. i dækningsafgift, hvilket var hele 120 mio. kr.
mere, end kommunen havde budgetteret med i 2014. Københavns kommune forventer nu i 2015 at
opkræve 961 mio. kr. i dækningsafgifter, svarende til 54 % af de samlede dækningsafgifter i Region
Hovedstaden og 40 % af de samlede dækningsafgifter på landsplan. Dette på trods af, at kommunens afgiftssats er uændret på 9,8 promille.
Kommunernes samlede provenu for dækningsafgifter er steget markant siden år 2000. Udviklingen
fra 2000 og frem til 2011 skyldtes dels periodens stigning i ejendomsværdierne, hvilket øgede beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften. Dels er der i samme periode sket stigninger i dækningsafgiften. Yderligere kan antallet af anvendte erhvervsejendomme være steget i perioden, hvilket også
bevirker en stigning i beskatningsgrundlaget.
Udviklingen i perioden fra 2011 til 2013 skyldtes hovedsageligt fald i beskatningsgrundlaget, mens
sænkninger af satserne i specielt 2014 og 2015 også har bidraget til faldet i provenuet af dækningsafgiften over de seneste år.
Næsten halvdelen af kommunerne opkræver fortsat dækningsafgift i 2015. I år har 23 kommuner dog
sænket dækningsafgiften, hvoraf Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune helt har valgt
at afskaffe afgiften. Ud af de 23 kommuner, havde tre af dem en dækningsafgift på de maksimale 10
promille i 2014.
Figur 3: Provenu af dækningsafgiften siden 2000 i mio. kr.
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes budgetterede provenu for 2015 er hentet fra KL
Side 3 af 5
Store regionale forskelle
I det følgende ses den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgiften. Der er en klar tendens
til, at kommunerne i hovedstadsområdet gør størst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften.
26 af kommunerne i Region Hovedstaden opkræver således dækningsafgift i 2015. Dette udgør over
halvdelen af antallet af kommuner på landsbasis, der opkræver afgiften. Kun tre kommuner i Region
Hovedstaden opkræver ikke dækningsafgift. Virksomheder i trekantsområdet og det geografiske område omkring Aarhus rammes også af dækningsafgiften. Dog ses det, at Horsens, Kolding og særligt
Vejle Kommune har nedsat deres dækningsafgift, mens Silkeborg helt har fjernet dækningsafgiften.
Ud af de 42 kommuner, der opkræver dækningsafgift, opkræver 11 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Alle de 11 kommuner er placeret i hovedstadsområdet.
Dækningsafgiften regionalt fordelt
Side 4 af 5
Metode
Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme. Kommunerne be1
slutter selv, om de vil opkræve afgiften, som kan udgøre mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien .
Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning.
Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved
ændret beskatningsgrundlag. Ændringer i beskatningsgrundlaget kan forekomme ved ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen.
Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning af forretningsejendomme. Værdien af
forretningsejendomme vurderes hvert andet år, og denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige
år. Den nye værdi ligger dog først til grund for beskatningen over et år senere. Det vil sige, at ejendomsvurderingen fra 2012 ligger til grund for beskatningen i 2014 og 2015, mens vurderingen fra
2014 først anvendes i beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017.
Eksempel på udregning af dækningsafgiften
Hvis en ejendom er vurderet til 2.000.000 kr., og grundværdien udgør 500.000 kr., bliver forskelsværdien 1.500.000 kr. Der fratrækkes altid 50.000 kr. fra forskelsværdien inden udregning af dækningsafgiften, således at der ved en forskelsværdi på under 50.000 kr. ikke skal betales dækningsafgift. I
dette eksempel giver det et beregningsgrundlag på 1.450.000 kr., som satsen for dækningsafgiften
ganges med. Ved en maksimal dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på 14.500
kr. om året.
Tabel 1: Udregning af dækningsafgift
Værdi af erhvervsejendom
Grundværdi
Forskelsværdi
Beregningsgrundlag
Maksimal dækningsafgift
Årlig dækningsafgift til betaling
2.000.000 kr.
500.000 kr.
1.500.000 kr.
1.450.000 kr.
10 promille
1.450.000 kr. * 0,010 = 14.500 kr.
Datagrundlag
Satserne for dækningsafgiften er hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets
nøgletalsdatabase. Data for provenuet af dækningsafgiften i 2015 er indhentet fra KL og er budgetterede tal, mens tallene for de foregående år er faktiske tal.
1
Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker
på den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end
50.000 kr., skal dækningsafgiften ikke betales.
Side 5 af 5