Forslag til udtalelse fra HK Service generalforsamling 1. marts 2017 Industriforliget er en ommer Generalforsamlingen vurderer, at det indgåede forlig samlet set ikke lever op til vores forventninger om forbedringer af overenskomsten. Generalforsamlingen kan konstatere følgende: - Der er opnået en række mindre forbedringer for børnefamilierne, herunder fuld løn i de i forvejen aftalte ugers forældreorlov. Der er opnået en forbedring af fritvalgslønkontoen, som er særlig vigtig for HK’erne. Mindstelønnens stigning er alt for beskeden sammenlignet med industriens milliardoverskud og de sidste mange års løntilbageholdenhed. Der er opnået ret til flere seniorfridage, men det er utilfredsstillende, at det skal betales via fritvalgslønkontoen og pensionsbidraget. Arbejdsgiverne har fået uhindret adgang til at etablere en 42 timers arbejdsuge over lang tid, hvorefter afspadseringen kan pålægges uden hensyn til den ansatte. Arbejdsgiverne fortsat kan beskytte sig mod overenskomstdækning under henvisning til 50 % reglen. Der er ikke indført stærkere værn mod social dumping. På det foreliggende grundlag kan generalforsamlingen ikke anbefale resultatet, og HK Service Hovedstaden informerer medlemmerne om dette. Stillet af Jakob Nerup Enhedslisten
© Copyright 2024