OK18 - hvad skal vi kæmpe for?

OK18 - hvad skal vi kæmpe for?
Kære medlem
Vi er i IDA godt i gang med at forberede overenskomstforhandlingerne på det
offentlige arbejdsmarked i 2018.
På vores tillidsrepræsentantkonference i efteråret 2016 havde vi de første
drøftelser. Jeg vil gerne introducere dig for nogle af de temaer, der var mest
fokus på.
Jeg håber, at det kan være med til at inspirere dig til dialog, da jeg rigtig
gerne vil høre din mening og have dine input til temaer for forhandling.
Med venlig hilsen
Carsten Eckhart Thomsen
Formand for IDA Offentlig
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
[email protected]
DK-1780 København V
ida.dk
+45 33 18 48 48
OK18 - hvad skal vi kæmpe for?
Side 2
Markedsløn til teknologiske vidensarbejdere og bedre dialog med arbejdsgiverne om lokal løndannelse
Som udgangspunkt skal IDA arbejde for at sikre og forbedre reallønnen for
alle. Det kan ske ved forhøjelse af grundløn eller ved forhøjelse af centralt aftalte tillæg.
Det kan også være ved at forbedre pensionsprocenten, mens vi samtidig sikrer en udvidet mulighed for, at man individuelt kan vælge at få pensionsforbedringen udbetalt som løn.
Vi ved, at der er udfordringer med at få den lokale løndannelse til at fungere,
og derfor mener jeg, at vi ved overenskomstforhandlingerne fortsat skal have
fokus på, at den lokale løndannelse udvikles og forbedres.
Den lokale løndannelse skal fungere. Derfor skal der være fokus på, at der
skabes en øget gennemsigtighed i forhandlingssystemet, og at der fortsat er
fokus på tillid mellem parterne.
Den lokale løndannelse skal være fleksibel og kunne understøtte både rekruttering, fastholdelse og motivation for løsning af kerneopgaver, hvilke tiltag
skal der til for at dette kan ske?
Sikring af et godt arbejdsmiljø
De offentlige arbejdspladser er under konstant udvikling og forandring. Det
kan både være i forhold til den måde, man arbejder på, de opgaver der skal
løses og i organiseringen af arbejdet.
Det kan man som medarbejder opleve som spændende og udfordrende, men
det kan også opleves som et pres og medvirkende til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Hvordan kan vi være med til at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø på de offentlige arbejdspladser?
OK18 - hvad skal vi kæmpe for?
Side 3
Større fleksibilitet i arbejdstiden
Min oplevelse er, at der er sket en udvikling i den fleksibilitet som arbejdsgiverne efterspørger – også på arbejdstiden. Det sætter et øget pres på medarbejderne i forhold til, hvad arbejdsgiverne forventer, at der leveres af arbejdstimer.
Vi har på statens område set, at man har opsagt betalte fridage, uden at der
er fulgt en lønkompensation med.
Hvordan skal vi håndtere denne udvikling, så der stadig er en sammenhæng
mellem den løn der betales, og det arbejde der leveres? Jeg tror, at det er et
emne, der kommer til at fylde en del ved forhandlingerne, og derfor vil jeg meget gerne høre hvad I tænker.
Udvikling og vedligeholdelse af teknologiske og naturvidenskabelige
kompetencer
Vi ved, at efterspørgslen på højtuddannelse medarbejdere med teknisk eller
naturvidenskabelig baggrund stiger.
Kombineret med at der stilles store krav til faglighed i opgaveløsningen, er
det vigtigt, at man som medarbejder føler sig rustet til at løse opgaverne
bedst muligt.
For at kunne byde ind med viden og idéer i opgaveløsningen, og i det hele taget kunne matche de krav, der stilles på arbejdspladsen, skal der være en
vedvarende fokus på kompetenceudvikling. Både for at sikre at man som
medarbejder, kan løse de opgaver der stilles i ens nuværende arbejde, men
også for at sikre, at man vedligeholder sin værdi i forhold til det øvrige arbejdsmarked.
Hvordan kan vi være med til at sikre, at alle udvikler og vedligeholder deres
kompetencer?
OK18 - hvad skal vi kæmpe for?
Side 4
Jeg vil meget gerne høre dine idéer til hvordan vores overenskomster
kan understøtte det gode arbejdsliv
Du kan skrive til os på [email protected] – jeg glæder mig til at høre fra dig