1. No category

ONDSKABEN
Jan Guillou
ONDSKABEN
Bearbejdet af
Kirsten Kirch
Special-pædagogisk forlag
Ondskaben
Bearbejdet af: Kirsten
Kirch ISBN 87 7607 001 8
Lay-out af omslag: Torben Madsen
Foto omslag: Fra filmen Ondskaben,
venligst udlånt af Nordisk Film Vision
Tryk: Tarm Bogtryk A/S
3. oplag I. udgave 2006
© Special-pædagogisk
forlag, Birk Centerpark 32
7400 Herning
1. Ondskaben
Det er en tidlig aften i efteråret 1955. Familien spiser
aftensmad. Erik, hans mor, hans far og hans lillebror.
Erik ved, faren vil slå ham. Det gør faren næsten altid,
når de spiser aftensmad.
Erik ved, at han skal sidde stille. Hvis han bøjer hovedet
bagud, og faren rammer forkert, så bliver faren meget vred.
Men Erik drejer hovedet lidt, og faren rammer Erik på
kinden. Ikke på næsen, som han vil.
"Hm, hm," siger faren. "I dag tager v1 25 slag med
børsten."
De 25 slag med børsten varer kun tyve sekunder. Erik kan
nemt holde vejret i tyve sekunder. Og hvis han ikke
trækker vejret, så kan han lade være med at græde.
Når faren slår med birkegrene, varer det 35 sekunder. Så
længe kan Erik også holde vejret. Men pisken er det
værste. Når pisken laver det første hul i huden, er det svært
at lade være med at græde. Måske allerede efter tolv­
tretten slag. Og hvis Erik bevæger sig, mens faren slår, så
bliver faren vred og giver ti slag ekstra.
De 25 slag med børsten er ikke noget at være bange for.
Men nu skal Erik passe på ikke at lave flere fejl ved bordet.
5
Passe på ikke at tabe salt, vælte sit glas, skrælle sme
kartofler dårligt eller irritere sin lillebror.
"Sikke nogle sorte negle!" siger faren. "Det bliver fem
slag ekstra."
Okay, 30 slag med børsten. Næsten ingenting. Erik kan let
holde vejret i 30 sekunder.
Det er midt i september, og der kommer en stribe sol ind
gennem vinduet. Erik ser på solstriben og alt støvet i den.
Han puster til støvet i solstriben.
"Leg ikke ved bordet!" siger faren. "Fem slag ekstra."
Nå, 35 slag. Ikke noget at være bange for.
Solen skinner over på væggen, og Erik opdager en lys
firkant. Der hang et maleri igår, men nu er det væk. Nå, så
har moren og faren solgt et maleri mere.
Eriks familie var rig engang. De boede i en stor villa uden
for Stockholm. Faren havde sit eget firma. Men tidligt i
1950'eme lukkede firmaet, og faren tabte mange penge.
Nu arbejder faren som chef på en restaurant i Stockholm.
Og familien bor i en lejlighed. Når de mangler penge,
sælger de et af de mange dyre malerier.
6
Efter aftensmaden går Erik med faren ind i forældrenes
so­ veværelse. Moren sætter sig ved klaveret og
begynder at spille høj musik.
"Træk bukserne ned og buk dig," siger faren roligt og
tager børsten.
Erik trækker bukserne ned og bøjer sig frem. Han
trækker vejret dybt, lukker øjnene og knytter hænderne.
Faren slår.
"Gode venner igen?" siger faren, da han er
færdig.
"Gode venner igen," siger Erik, smiler og tager
farens hånd. Ellers skal han have 35 slag mere.
Erik går ind på sit værelse og lægger sig på sengen. Det har
været en god dag. Kun 35 slag med børsten. Og faren skal
arbejde på restauranten i aften. Så kan Erik gå i biografen.
2. En bande på skolen
Erik er 15 år og går i 8. klasse på statsskolen. Han er
leder af en bande, selv om han ikke er den stærkeste. En
dreng, som de kalder Fyrtårnet, er stærkere. Fyrtårnet er
næsten tyve centimeter højere end de andre drenge i 8.
klasse. Men han er ikke så hurtig i hovedet.
Banden arbejder med at låne penge ud til de andre drenge
på skolen. Renten er hundrede procent på to dage,
og
7
Fyrtårnet samler pengene ind. Det er også Fyrtårnet, der
tæver de drenge, der ikke betaler til tiden. Han slår stille
og roligt, uden at være hidsig.
Men ikke alle i banden er tilfredse med, at Erik er lederen.
Jørn vil gerne være leder af banden, men han har ikke lyst
til at slås med Erik. Det har han prøvet en gang, og det vil
han ikke prøve igen. Jørn synes, at Fyrtårnet skal tæve
Erik. Så kan Jørn blive den nye leder af banden, og
Fyrtårnet kan blive hans hjælper.
Erik ved, hvad der skal ske. Han er ikke bange for at ra tæv.
Det er han vant til hjemmefra. Men han er meget bange
for at stå alene tilbage uden banden. Han er nødt til at
vinde. Han ved, at det tager lang tid for Fyrtårnet at blive
hidsig. Derfor må Erik være hurtig og aggressiv, når
dagen
kommer.
Men det vigtigste er ikke at blive bange for
Fyrtårnets lange arme.
3. Erik og Fyrtårnet slås
Så
kommer
dagen.
Banden står i et hjørne af skolegården. Erik står og tæller
pengene fra dagens forretninger.
8
"Her," siger Erik og giver Fyrtårnet nogle penge. "Løb
lige hen til bageren og køb en kage for mig."
"Nej," siger Fyrtårnet. "Du kan selv købe dine kager."
Og så smider han pengene foran Eriks fødder.
Der bliver helt stille. Pengene ligger på jorden. Alle ved,
hvad det betyder. Nu må Erik følge sin plan.
"Du siger, du ikke gider løbe til bageren for mig," siger
Erik og går smilende hen mod Fyrtårnet.
"Ja, det siger jeg," svarer Fyrtårnet og løfter armene.
Erik smiler og slår meget hurtigt med alle sine kræfter
midt i Fyrtårnets mave. Fyrtårnet er ikke parat. Han
knækker sammen og kan ikke få luft. Erik slår ham
hurtigt og hårdt på næsen. Han rammer ikke helt rigtigt,
men slår hurtigt en gang igen. Så kommer næseblodet. Og
til sidst et slag mod Fyrtårnets højre øje.
Fyrtårnet går ned i knæ. Nu er det vigtigt at fortsætte. Erik
tager Fyrtårnet i håret og viser ham sin anden hånd, parat
til et slag på venstre øje.
"Giver du op?" spørger han.
Fyrtøjet nikker. Han har problemer med at trække vejret.
"Her," siger Erik og giver ham et lommetørklæde.
"Tør
det blod væk. Det ser ikke så godt ud."
Erik tager pengene op, giver dem til Jørn og bestiller to
kager.
9
Jørn henter kagerne, og Erik giver Fyrtårnet den ene.
Erik ved, at Fyrtårnet aldrig mere vil slås med ham.
Fyrtårnet er ikke hurtig nok i hovedet. Nu kan Erik beholde
sin bande. Han skal ikke stå alene tilbage.
4. Erik hilser på Julius
Drengene skal have tegning for første gang. Tegnelæreren
viser dem sin pegepind.
"Det her er min bedste ven på skolen," siger tegnelære­
ren og kigger kærligt på pegepinden. "Jeg kalder den
Julius. De elever, der laver ballade, får lov til at hilse på
Julius."
Tegnelæreren slår hårdt i bordet med pegepinden.
"Har I forstået, drenge?'' spørger han. "Eller skal jeg
vise, hvad Julius kan? Måske er der en, der vil melde sig
frivilligt?"
Erik kigger på pegepinden. Den ser ikke farlig ud. Et par
slag kan han nemt klare.
"Ja, hr. lærer," råber Erik og rejste sig.
"Melder du dig frivilligt?" spørger læreren og kigger
overrasket på Erik.
"Ja, hr. lærer. Den pind ser ikke så farlig ud."
Klassen holder vejret. Hvad vil læreren nu gøre?
10
"Nå, men så kom herop," siger læreren usikkert. "Du skal
stå her med ansigtet mod tavlen. Buk dig ned og tag fat
med hænderne ved tavlen. Sådan, ja."
Erik står parat og holder vejret. Læreren svinger pegepin­
den mod Eriks bagdel. Men han stopper lige før han
rammer. Erik rører sig ikke. Så slår læreren. Erik tænker på
sin far og står stille.
"Nå, hvordan var det at hilse på Julius?" spørger læreren.
"Har De allerede slået, hr. lærer?" spørger Erik og holder
vejret igen. Han ved, at nu kommer der flere slag.
Læreren slår seks hårde slag, men så stopper han sig selv.
Han sveder og er rød i hovedet.
Erik bliver stående, som om han ikke har mærket noget.
"Gå hen på din plads! Frække unge!" råber læreren.
Erik griner til klassen, mens han går hen på sin plads.
Drengene kigger på ham med store øjne. De kender ikke
Eriks far.
5. Farens humør
Samme aften er faren i farligt humør. Erik er meget
forsigtig. Sådan en aften kan let ende med hundepisken.
Ved bordet kommer det første slag over næsen hurtigt.
Erik sidder helt stille, og faren rammer ham præcis, som
11
han vil. Lidt senere bestemmer faren, at Erik skal have
tyve slag med børsten.
Moren har lavet chokoladebudding til dessert. Det
smager godt. Eriks lillebror stikker sin ske ned i Eriks
budding for at stjæle en mundfuld. Erik griber lillebrorens
hånd, og der falder chokolade på den hvide dug.
Faren fordobler de 20 slag til 40 slag.
Erik er bange for, at han kommer til at græde til sidst.
Og måske kan han ikke ligge stille. Så bliver faren mere
hidsig og glemmer at tælle.
Erik kan ikke spise sin budding.
Hvordan skal jeg klare de 40 slag, tænker Erik. Jeg må
lukke øjnene og tænke mig væk. Helt væk. Jeg vil koncen­
trere mig om at hade far. Koncentrere mig så meget, at den
lille blå flamme kommer frem inde bag øjnene. Den lille
blå flamme af had.
Moren sætter sig ved klaveret og begynder at spille, mens
Erik går med faren ind i soveværelset.
Erik trækker bukserne ned og bøjer sig frem, lukker verden
ude og trækker vejret dybt. I mørket bag de lukkede øjne
lyser hadets blå flamme.
Bagefter kan han ikke huske, hvordan han kom ud fra so­
veværelset. Han kan ikke huske, at han har taget farens
12
hånd og sagt "gode venner igen". Men han har gjort det.
Ellers får han ikke lov til at gå.
6. Lillebrorens afpresning
Om aftenen ligger han i sin seng og læser. Han ligger med
en lommelygte under dynen. Faren vil ikke have, at han
læser i sengen.
"Jeg vil have din lommelygte;" siger lillebroren i sengen
overfor.
Erik svarer ikke.
"Hvis jeg ikke får din lommelygte, så skriger jeg, og så
siger jeg til far, at du slog mig," siger lillebroren.
Erik tænker hurtigt. Skal han give lillebroren sin lomme­
lygte? Nej, lillebroren vil hurtigt finde på noget nyt, som
han vil have.
"Jeg tæller til tre," siger lillebroren, "og så skriger jeg. En."
Erik tænker. I dag er faren i dårligt humør, og det kan
blive meget farligt.
"To," siger lillebroren.
Skal Erik give lillebroren nogle penge? Nej, så vil lille­
broren have penge hver dag.
"Tre. Nu skriger jeg," siger lillebroren.
"Vent," siger Erik. "Ved du, hvad jeg gør, hvis du skriger.
Jeg slår dig!"
13
"Det tør du ikke, for så slår far dig," siger
lillebroren.
"Ja, men det er jeg ligeglad med," siger Erik. "Jeg lover
dig, at hvis du skriger, så tæver jeg dig, når far er
færdig med mig. Og jeg tæver dig igen i morgen, når jeg
kommer hjem fra skole. For så er far på arbejde. Har
du forstået det?"
"Nu skriger jeg," siger lillebroren.
"Jeg tæver dig," græder Erik.
Lillebroren skriger. Faren kommer ind med børsten i
hånden og tænder 1yset.
"Erik slog mig," siger lillebroren.
7. Pisken
Da faren er færdig, ligger Erik et stykke tid under dynen
og græder færdig. Så tænder han lyset og går over til
lillebro­ rens seng.
"Jeg lovede at slå dig," siger Erik og trækker dynen af
lil­ lebroren.
"Så slår far dig igen," siger lillebroren.
"Det ved jeg godt. Men jeg lovede at slå dig. Og jeg
holder altid, hvad jeg lover," siger Erik.
Hvor skal han slå broren? Han kan slå et par tænder
ud. Men han vil ikke skade broren så meget. Han vil
bare stoppe brorens afpresning.
14
Erik giver lillebroren to lussinger og et hårdt slag i maven.
Så slukker han hurtigt lyset og lægger sig i sin seng.
Faren kommer. Erik kan høre det, og hans blod fryser til
is. For faren kommer ikke løbende. Han kommer langsomt.
Med tunge skridt.
Faren tænder lyset. Hans ansigt er stift, og han har pisken
med. Faren bærer kærligt lillebroren ud. Så kommer han
igen og låser døren.
"Nej, kære far, det var ikke meningen ... kære far, det
er ikke som du tror. .." Erik græder. Han ved, at det
ikke hjælper. Faren kommer langsomt hen mod sengen.
Han hører moren ved klaveret.
Erik prøver at finde den lille flamme af had. Men det er
for sent.
"Kære far, pas på mit ansigt. Ikke slå mig i ansigtet, kære
søde far ..." græder Erik, mens han trykker ansigtet ned
i puden.
Det første slag rammer præcist lige på ryggen. Det næste
slag rammer samme sted. Erik skriger. Han tænker ikke
længere. Han skriger for hvert slag.
Da han bløder på ryggen og lårene, begynder faren at slå
på armene.
Erik græder vildt. Han græder, fordi han ikke kan hade
nu. Han kan kun føle smerten og afmagten. Han græder,
fordi han tror det aldrig vil holde op.
15
•
L
9. Angsten er vigtig
Erik tænker hurtigt, mens han går ud i skolegården.
Han kan ikke vinde med bokseteknik Han skal finde
angsten inde i Bokseren. Men han må ikke bruge grimme
metoder, for så vil de andre ikke respektere ham.
Det vigtigste er at gøre Bokseren bange. Og så slå ham i
ansigtet. Ikke bare give ham et blåt øje. Den slags er
Bokseren vant til. Nej, han skal brække næsen på ham.
Erik beder Jørn om at hente Bokseren. Alle i skolegården
ser det og forstår, at Bokseren skal slås med en fra banden.
Bokseren kommer hen til banden sammen med en gruppe
fra sin klasse.
"Hej," siger Erik roligt. "Du skylder os penge. Du har
chancen for at betale nu. Det vil du sikkert gerne."
"Nej," siger Bokseren og løfter hænderne op foran
brystet.
"Nå?" siger Erik og lyder overrasket. "Jamen, så er vi
desværre nødt til at tæve dig."
"Skal I tæve mig?" spørger Bokseren. "Flere mod en?
Feje hunde, det er hvad I er! Tøser! Kom en ad gangen! Så
får I tæv!"
"Det har du misforstået," siger Erik roligt. "Det er meget
værre: Jeg tager dig selv. Hvis du ikke betaler nu, så er jeg
nødt til at give dig tæv, som du aldrig glemmer."
18
•
Der går et sus gennem alle de drenge, der står i en kreds
omkring dem.
"Arh," siger Bokseren lidt usikkert. "Dig klarer jeg let med
en højre-venstre." Han løfter armene mere og begynder
at danse omkring Erik.
Erik står med hænderne i lommen.
"Jeg kan tæve dig gul og blå," siger Erik. "Men jeg har
ikke lyst til at tæve en fyr, der ikke har en chance. Du får
allersidste advarsel: Betaler du nu?"
"Nej!" råber Bokseren og danser rundt. "Du snakker
godt. Men kan du ramme mig?"
Erik smiler. Bokseren danser frem og tilbage.
"Du får to frislag," siger Erik.
Bokseren standser. Hans arme falder ned.
"Ja, du må slå mig to gange," siger Erik. "Så har du en
lille chance. Men husk nu, at jeg har advaret dig, ikke?"
Nu står Bokseren helt stille og kigger med åben mund på
Erik. Han er bange, kan Erik se.
Erik tager langsomt hænderne op af lommerne. Han
knytter hænderne og samler dem foran brystet.
"Arh, kom nu i gang," siger Bokseren usikkert.
"Nej, du har to frislag," siger Erik. "Men du er
måske bange?"
19
Drengene omkring dem råber og skriger. Bokserens
øjne bliver mere usikre. Erik koncentrerer sig om at
tænke på faren.
Bokseren slår. Men han slår dårligt. Erik har ingen
problemer med at tage imod slaget. Bokseren kigger
forbavset på ham.
"Det var et frislag," siger Erik. "Prøv
igen."
Nu er der sved på Bokserens pande. Han slår mod Eriks
kæbe. Det synger i Eriks hovede, og han får fat på hadets
blå flamme.
Bokseren ser forvirret ud. Nu skal Erik være hurtig.
Erik smiler og lader som om han vil sparke mod Bokserens
underliv. Bokseren tager armene ned for at beskytte sit
underliv. Så slår Erik hurtigt midt i Bokserens ansigt.
Blodet springer frem. Bokseren tager armene op for at
beskytte ansigtet. Erik sparker mod hans ene knæ.
Bokseren falder. Han ligger på jorden. Blodet løber ud af
hans næse. Erik har vundet.
"Jeg vil ikke give dig flere tæv," siger Erik. "Jeg synes, det
er synd for dig. Men husk at betale i morgen. Så skal du
ikke være bange mere."
20
10. Musiklæreren
Det er en tåget dag i november
1956.
Rektor holder tale om ondskaben i verden. Han taler om
de onde kommunister i Rusland, som har besat Ungarn.
"Husk, vi svenskere er et stærkt og modigt folk,"
siger rektor. "Stolte og stærke som vikinger!
Her på statsskolen har vi 700 drenge. I har alle en chance
for at få magt i samfundet, hvis I læser flittigt. Her på stats­
skolen vil vi ikke have dovne drenge. På vores skole
kæmper vi for en sund sjæl i en sund krop.
Husk, vi er et frit folk. En fin race med stolte traditioner.
Ikke som folk i Sovjet-Rusland. Der er menneskene som
maskiner. Uden forskel på stærke og svage, kloge og
dumme.
Men I drenge," fortsætter rektor. "I skal uddanne jer!
I skal arbejde hårdt hver dag, så I kan få en god
uddannelse. I skal beskytte Sverige mod kommunismen.
Vi svenskere skal forsvare os mod russerne. Lad os alle
bede," slutter rektor og folder sine hænder.
Efter bønnen synger de 700 drenge en salme. En lærer går
mellem rækkerne og kontrollerer, at alle elever har salme­
bogen i venstre hånd.
Efter rektors tale skal Eriks klasse have musik.
21
Musiklæreren står parat med pegepinden. Den bruger
han til at slå med.
"Ja, som rektor sagde: Russerne er farlige. De kommer
måske en dag for at tage vores dejlige Sverige fra os," siger
musiklæreren. "Lad os synge en salme. Vi synger 'Vor Gud
Han er så Fast en Borg', på side 46."
"Mener De, at vi skal synge russerne ihjel, hvis de
kommer, hr. lærer?" siger Erik.
Drengene i klassen griner.
Musiklæreren går ned til Erik.
Erik rejser sig hurtigt. Han står helt stille og kigger læreren
ind i øjnene. Musiklæreren står med pegepinden løftet til
slag. Men han slår ikke. Det er svært for ham at slå, fordi
Erik står så stille og kigger på ham.
"Hvis du slår nu, så får du problemer resten af året," siger
Erik.
Han ser chokket i lærerens øjne, da han siger 'du' og
ikke 'De'.
"Truer du mig?" spørger læreren.
"Du elsker at slå," sagde Erik og tager fat i
pegepinden. Han holder fast og kigger ind i lærerens
øjne.
"Du tror, du har magt, fordi du kan slå os med den pind,"
siger Erik. "Men det har du ikke. Og forresten, så ligner
du en ged. Fra i dag bliver dit navn 'Geden'."
Erik sætter sig. Han begynder at klappe, mens han
synger: "Sa-tans Ged, Sa-tans Ged, Sa-tans Ged."
22
Et øjeblik efter synger hele klassen det samme.
Læreren går.
11. Samtale på rektors kontor
Rektor sidder ved skrivebordet. Ved siden af står musik­
læreren, Geden.
Erik siger høfligt goddag og stiller sig med hænderne på
ryggen foran rektor.
"Du har været meget fræk overfor din musiklærer," siger
rektor.
"Ja," siger Erik, "men jeg var nødt til det. Det beklager
jeg, men det kunne desværre ikke være anderledes."
"Hvor gammel er du?" spørger rektor.
"Jeg er femten," svarer Erik.
"Javel," siger rektor og holder en pause. "Javel. Men du
vil selvfølgelig sige undskyld, fordi du har respekt for en
lærer."
"Nej, hr. rektor, det har jeg ikke." siger Erik.
"Hvad mener du?" spørger rektor
"Jeg kan ikke sige, at jeg har respekt for 'en lærer'. For
hvem er 'en lærer'?" siger Erik. "Er det alle lærere? Nej,
spørgsmålet er, om jeg har respekt for min musiklærer. Og
det har jeg ikke. Han tror, han kan lære os musik ved at slå
os med pegepinden. Han er en dårlig lærer."
23
Rektor springer op fra sin stol og begynder at gå rundt i
kontoret. Han råber meget højt. Lidt efter går han hen til
musiklæreren og siger et eller andet. Musiklæreren går.
Rektor sætter sig på sin stol.
"Du får en meget dårlig karakter i opførsel," siger han.
"Og hvis det sker en anden gang, så kan du ikke fortsætte
her på statsskolen. Er det forstået?"
"Javel, hr. rektor," svarer Erik.
"Så kan du gå, din bandit," siger rektor.
"Tak og farvel, hr. rektor," siger Erik og vender sig for at
gå.
"Lige en ting mere, Erik," siger rektor. "Du er jo også en
dygtig dreng. Det kan jeg se i din karakterbog. Pas nu
godt pa, ikke?. "
0
12. Erik synes det er svært
Ja, Erik skal passe på. Men hvordan?
Lærerne er så forskellige. Nogle er søde, som for
eksempel Anna, deres engelsklærer. Hun er en lille dame
med briller og håndtaske. Alle 35 drenge i klassen er højere
end hende. Alligevel har de respekt for hende. Hun slår
aldrig, men når hun skælder ud, så forstår de.
Deres geografilærer slår heller aldrig, og drengene
opfører sig pænt i hans timer.
24
Men deres svensklærer, hun trækker drengene i håret, hvis
de sætter et komma forkert.
Erik kan ikke finde ud af det. Er det lærerne, der er
problemet? Eller er det ham selv?
Kommer problemerne måske, fordi nogle af lærerne
ligner hans far?
Lærerne kan heller ikke finde ud af det. De er uenige om
Erik. Halvdelen af lærerne mener, at Erik er en dygtig og
høflig dreng. Den anden halvdel mener, at han er næsten
kriminel.
Erik tænker og tænker.
Han er fører for banden, og banden har magt. Den magt
skal de bruge mod de dårlige lærere. Hvis ikke Erik kan
lede banden, hvordan skal eleverne så klare sig mod de
dårlige lærere? Måske skal han bare sige farvel til banden?
Men drengene i banden er hans eneste venner. Han har
ikke lyst til at blive ensom.
Måske er det ikke rigtigt, at drengene i banden er hans
venner? Måske er de bare bange for ham? Og så er de jo
ikke rigtige venner? Måske er Erik helt alene i verden,
uden en eneste ven?
25
13. Det går galt
Eriks bande har travlt.
De låner penge ud til de andre drenge på skolen som før.
Men de tjener også penge på andre måder. De har fundet
ud af, at det er nemt at stjæle grammofon-plader i forret ­
nmgerne.
En dreng fra banden går ind i forretningen og spørger
efter en speciel klassisk plade. Ekspedienten begynder at
lede efter pladen. På samme tid kommer to andre drenge
fra banden ind og begynder at stjæle plader med pop­
musik. Banden sælger pop-musikken i skolegården, og de
tjener mange penge.
Det går godt i lang tid; men en dag går det galt.
Fyrtårnet, Kenn og Jørn bliver taget af politiet.
Alle bandens medlemmer kommer i forhør hos politiet.
Derefter taler de med socialrådgiver og psykolog. Til sidst
skal de til samtale på rektors kontor.
Erik sidder og venter. Han er er den sidste, der skal ind til
samtale med rektor. Alle de andre fra banden har talt med
rektor. Erik ved ikke, hvad de har sagt, for de er gået ud ad
en bagdør.
Rektor sidder ved sit skrivebord. Han er rød i ansigtet.
Erik stiller sig op foran rektors bord.
26
"Javel,"siger rektor tungt. "Her har vi så bagmanden. Du er
leder af en bande her på skolen. Du har tvunget de andre
drenge til at lave kriminelle ting. Du har tvunget dem til at
lyve, snyde og stjæle. Du er lederen, Erik. Og det hjælper
ikke at lyve, for de har allesammen tilstået. De har fortalt,
at du tvang dem til at gå ud og stjæle. Stakkels Jørn græd,
da han fortalte, hvor bange han var.
Skam dig, Erik! Har din far ikke lært dig respekt for
voksne?
De andre drenge, de er ikke så kloge som dig. De er bare
bange for dig. Men du er intelligent. Det kan vi se af
prøverne fra psykologen. Men du har ødelagt dine egne
chancer her i livet. Du kan ikke blive her på skolen. Vi vil
ikke have sådan en som dig her på vores skole. Og jeg
skriver til de andre skoler i Stockholm. Jeg vil sørge for, at
du ikke kan komme ind på en eneste skole i hele
Stockholm! Du er ond! Mennesker som dig har vi ikke
brug for!"
Erik bliver bleg. Rektors ord kører rundt i hans hovede.
Rektor taler videre, men Erik hører ikke mere. Han hører
kun ordene: Du er ond. Mennesker som dig har vi ikke
brug for!
Erik vender sig og går.
Skolegården er tom. De andre elever sidder i klasserne.
Erik står lidt stille, tom i hovedet. Så går han op til klassen.
27
Han åbner døren og går ind. Der bliver helt stille i klassen.
Jørn og Fyrtårnet ser ikke på ham.
Uden et ord går Erik hen til sin plads. Han tager sine
bøger og lægger dem i tasken. Så går han, uden at vende
sig om.
Rektors ord kører igennem hans hovede igen og igen: Du
er ond' Mennesker som dig har vi ikke brug for'
14. Ikke en skoledreng mere
Lidt efter sidder Erik på en bænk i parken. Han prøver at
tænke. Han kan ikke komme ind på en anden skole
Stockholm. Og så kan han ikke komme i gymnasiet.
Kan han få en uddannelse? Nej.
Kan han få arbejde på et skib og sejle langt væk? Nej.
Han er nødt til at gå hjem. Han skal hjem og have tæv.
Mange tæv.
Har din far ikke lært dig respekt for voksne? Ha! Rektor
forstår ingenting. Lærerne forstår ingenting. Heller ikke
kammeraterne. De kammerater, som giver Erik al skylden.
Erik er alene i verden, uden en eneste ven.
Han rejser sig. Nu skal han hjem og have tæv.
28
På vejen hjem stopper Erik
pludselig.
Nu er jeg ikke en skoledreng mere. Nu skal jeg ud og
arbejde, tjene mine egne penge. Og så skal jeg flytte
hjemmefra. Hvorfor skal jeg så lade far slå mig?
Nej, jeg vil ikke have flere tæv nu!
Men hvordan skal jeg få far til at forstå, at det er slut?
Han tror, jeg er som en hund.
Men han har glemt, at hunden kan bide.
Hvis jeg bider ham bare en gang, så bliver han bange.
Jeg skal give ham et chok. Han skal se sit eget blod.
Han skal aldrig mere piske mig som en hund.
Erik har besluttet sig. Han går hjem. Hans hånd ryster,
da han åbner døren.
15. To år på kostskole
Moren er hjemme. Hun står og taler med familiens
advokat, Ekegren.
"Goddag, Erik," siger Ekegren. "Jeg har lige haft en
samtale med din mor. Jeg hjælper hende med at sælge et
par malerier, så hun kan hjælpe dig. Det er ikke let at være
ung, hvad. Hvis du får brug for mig, så ringer du bare. Her
er mit kort."
Ekegren går.
29
"Sæt dig, Erik," siger moren. "Vi to skal tale sammen."
Erik sætter sig. Moren tænder en cigaret.
"Du ryger, ikke?" siger moren og byder Erik en cigaret.
"Jeg ved det hele," siger hun. "Jeg mødte din engelsklærer
for to dage siden. Hun er et dejligt menneske, og hun kan
så godt lide dig. Jeg fortalte hende om dine ... problemer
med far, og ..."
Moren ryster. Hun har tårer i øjnene. "Der er så meget,
jeg gerne vil hjælpe dig med, Erik," siger hun. "Men jeg
kan ikke. Jeg håber, du kan tilgive mig?"
Erik nikker.
"Men jeg kan hjælpe dig med de næste to år, så du kan
komme i gymnasiet bagefter," siger moren og rejser sig.
"Jeg har solgt et par malerier. Jeg kan betale for to år på en
god kostskole. Den hedder Solbakken. Kom."
Erik går med moren ind på værelset. Der ligger nyt tøj: blå
jakke, hvid skjorte, sorte sko, blåt slips. Det tøj, han skal
bruge på kostskolen. Moren har pakket hans kuffert.
"Du skal med toget om to timer," siger moren. "Og nu får
du det godt, Erik. Nu skal du ikke være ked af det mere."
To timer senere sidder Erik i toget. Han sidder og kigger på
sine hænder. Alle de små ar efter slåskampe, han har på
hænderne. Han håber, drengene på Solbakken ikke ser alle
30
de ar. De kender ham ikke, og han vil ikke fortælle om sin
tid på statsskolen. Han vil aldrig slås mere.
Han går ud på toilettet og ser i spejlet. Han ser en helt al­
mindelig dreng. Ingen ar i ansigtet, heldigvis. Hans næse
er ikke brækket. Hans tænder er ikke slået ud.
Han smiler til sig selv.
Han er glad for første gang i meget lang tid.
16. Velkommen til Solbakken
Toget kommer til stationen. En taxa venter på ham og
kører ham til kostskolen Solbakken uden for byen.
Taxaen stopper i en stor park. Omkring parken er der skov
med høje træer og en lille sø. Fra parken er der mange
stier og små veje ind i skoven.
Midt i parken ligger skolens huse. Et stort hus med klas­
selokaler og festsal. Et hus med spisesal og køkken. Og tre
elevhuse, hvor drengene bor. Et hus til underskolen, et hus
til mellemskolen og et hus til gymnasiet
Formanden for elevrådet, Bernhard, kommer og hilser
meget høfligt på Erik. Han viser Erik, hvor han skal bo i
mellemskolehuset. Værelset er lille, to senge og et skrive­
bord, en stol og to skabe.
31
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
"Dyrker du sport?" spørger Bernhard.
"Ja, jeg svømmer," svarer Erik.
"Så bliver du glad for at være her," siger Bernhard.
"Solbakken har meget fine sportspladser og en flot
svømmehal."
"Det lyder godt," siger Erik glad.
"Du kan komme til mig, hvis du har problemer," siger
Bernhard. "Jeg er formand for elevrådet. Eleverne her på
Solbakken opdrager hinanden. Det er ikke lærernes
opgave. Det klarer vi selv, ikke?"
Erik smiler. Her er dejligt.
17. Pierre
Han går tilbage til sit værelse. Her sidder Pierre, den
kammerat, Erik skal dele værelse med.
Erik og Pierre hilser på hinanden.
Pierre er en tyk dreng med briller. Han fortæller, at hans
forældre bor i Geneve.
"Sikke nogle fine sportspladser, I har her," siger Erik.
"Nå, er du vild med sport?" siger Pierre. "Jeg gider ikke
sport. Jeg synes ikke, det er sjovt at løbe rundt efter en
bold. Jeg vil hellere læse."
"Det er i orden," siger Erik og smiler.
32
"Men hvorfor er du kommet til det her satans sted?"
spørger Pierre. "Var du for dum til at klare dig på en stats­
skole? Eller for rig og fin til at gå i en folkeskole?"
"Nej, jeg havde bare lidt problemer med mine forældre,"
svarer Erik. "Men sig mig, hvordan er lærerne her? Slår de
meget?"
"Lærerne slår aldrig," siger Pierre.
"Nå?" siger Erik
Han føler sig lykkelig. Men han forstår ikke, hvorfor han
også har lyst til at
græde.
Pierre lægger en jazz-plade på grammofonen.
"Kan du lide jazz?" spørger han.
"Jeg kan bedre lide Elvis Presley," siger Erik.
"Er du god i skolen?" spørger Pierre.
"Ikke til matematik," svarer Erik. "Jeg tror, jeg skal have
ekstra
undervisning
i
matematik."
"Det kanjeg hjælpe dig med," siger Pierre. "Til halv
pris. Og hvis du ikke består eksamen, får du pengene
tilbage."
"Okay," smiler Erik. "Det er en aftale."
Erik og Pierre går over til spisesalen for at spise aftensmad.
Der er 20 lange borde i spisesalen. For enden af hvert
bord sidder bordchefen, som er en elev fra 3.G. eller fra
elevrådet. Ved siden af bordchefen sidder gymnasieelever
fra de fineste familier. Og på de almindelige pladser sidder
almindelige elever fra mellemskolen og underskolen.
33
Alle rejser sig og beder bordbøn sammen med rektor.
Derefter kommer køkkenpigerne og serverer maden. Det
er unge piger fra Finland, der arbejder i køkkenet og
serverer maden. En af de unge piger er meget smuk,
synes Erik.
18. I svømmehallen
Efter aftensmaden har mellemskolen to timer til sport
eller lektier. Derefter skal de være på deres værelser.
Erik går over i svømmehallen. Der står en lille gruppe
drenge fra gymnasiet.
"Hej," siger Erik. "Kan Jeg tage et par omgange
1
bassinet?"
"Er du ny her?" spørger en af de store drenge.
"Ja, jeg kom i dag," siger Erik.
"Okay, men du må lære vores regler," siger den store.
"Om aftenen er svømmehallen kun for os fra 3.G. og for
elevrådet. Og selvfølgelig for skolens svømmehold. Så
farvel med dig!"
"Jamen, jeg troede ...," siger Erik.
De svarer ikke.
Erik bliver stående. Lidt efter rar de øje på ham.
34
"Sagde vi ikke, at du skulle gå?"
"Jo, men det gør jeg ikke," siger Erik.
De kigger på ham. Han kan ikke gå nu.
"Hvor hurtigt skal man svømme 50 meter, hvis man skal på
skolens svømmehold?" spørger Erik.
"Skolens rekord er 29,6 sekunder," siger en af drengene.
"Jeg gør det på 29 sekunder," siger Erik. "Jeg gik til
svømning i Stockholm."
"Okay, jeg har et stopur," siger drengen.
Erik står og svinger armene, før han hopper i vandet.
Satans far, tænker han. Satans far! Han svømmer på
29,1 sekunder.
De store drenge hiver ham op afvandet. De giver hånd og
præsenterer sig.
Nu er han med på skolens svømmehold, og han må
træne, når han vil.
Bagefter svømmer Erik frem og tilbage i bassinet,
flere kilometer. Han er meget glad. Her på kostskolen
slår lærerne ikke. Her venter far ikke derhjemme.
Her kender de andre drenge ikke Erik fra Stockholms
statsskole.
35
19. En vindertype
Næste dag er der konkurrencer i alle sportsgrene.
Erik er en god løber. Han kan måske vinde en konkur­
rence i løb.
Men han forstår ikke, at drengene fra mellemskolen skal
kæmpe mod drengene fra gymnasiet. For så vinder gym­
nasiedrengene selvfølgelig.
Erik løber og deltager i andre konkurrencer.
Han bliver nummer to i længdespring, nummer to 1
kuglekast, nummer tre i diskos, nummer tre i 400-meter­
løb, nummer to i 100-meter-løb og nummer to i 5000meter-løb.
Gymnastiklærer Berg kommer hen til Erik og giver ham
hånden.
"Til lykke med de fine resultater," siger Berg.
"Tak," siger Erik. "Men det kunne være bedre. Jeg kom
dårligt fra start i 100-meter.
"Du kan ikke lide at tabe, vel?" siger Berg.
"Nej, ikke hvis jeg ved, jeg kan gøre det bedre," svarer
Erik og smiler.
"Er du god til fodbold?" spørger læreren.
"Jeg går aldrig fra en kamp uden at score," siger Erik.
"Det er godt, Erik. Du passer fint her på vores skole. Du
er en vindertype, og dem har vi brug for."
36
Erik smiler, da han går over til sit
værelse.
Han hører rektors ord: Du er ond! Mennesker som dig
har vi ikke brugfor I
Og han hører gymnastiklærer Bergs ord: Du er en vin­
dertype, og dem har vi brug for.
20.
Ingen
retfærdighed
Pierre ligger på sin seng og læser.
"Hvordan gik det?" spørger Pierre.
"Godt nok," siger Erik. "Bare ikke i 100-meter. Men jeg
kan ikke forstå systemet. Hvorfor skal vi fra mellemskolen
konkurrere med dem fra gymnasiet?"
"Forstår du ikke det?" siger Pierre. "Det er
selvfølgelig, fordi gymnasiet skal vinde!"
"Jamen, det er ikke retfærdigt!" siger Erik. "En fyr
fra gymnasiet er stærkere end en fra mellemskolen."
"Nej, der er ikke noget retfærdigt her," siger Pierre. "Vi
har et system, de kalder kammerat-opdragelse. Det
betyder, at de stærke skal tæve de svage. Sådan er det.
Både i sport og alt muligt andet."
"Slås de meget her?" spørger Erik.
"Ja, selvfølgelig," siger Pierre. "De elsker at slås.
De elsker straf. Her er det ikke lærerne, der straffer
eleverne. Her straffer eleverne hinanden."
37
"Får du mange tæv?" spørger Erik og kigger på Pierre.
"Jeg prøver at holde mig væk," siger Pierre og retter
på
sine briller. "Jeg er jo tyk. Og dygtig i skolen. De andre
mener også, jeg er fej. Så de gider ikke give mig så mange
tæv. Men du vinder i sport over dem fra gymnasiet, så
du får nok mange nødder i fremtiden."
"Hvad mener du med nødder?" spørger Erik.
"En nød, det er når bordchefen slår dig med en kniv lige
oven i hovedet," siger Pierre og ser træt ud.
"Satans også!" råber Erik og sparker til skabet. "Satans
også! Problemer igen! Jeg gider ikke slås
mere!"
21. Farligt
frem
at
stikke
næsen
Ved aftenbordet ser Erik for første gang en
nød.
En dreng fra mellemskolen sidder overfor Erik. Drengen
rækker hen forbi en anden dreng, da han vil tage
salt. Bordchefen ser det og kalder på drengen.
Oppe hos bordchefen bøjer drengen hovedet. Bordchefen
tager sin kniv og slår med skaftet lige oven i
drengens hovede. De andre drenge ved bordet griner.
Erik kan ikke lide det. Selve nødden ser ikke farlig ud.
Det kan han nemt klare.
Men han kan ikke klare at bøje hovedet, og han kan ikke
38
klare, at de andre griner.
38
"Hvad sker der, hvis man siger nej til at modtage en nød?"
spørger han Pierre.
"Så f'ar man en lørdag-søndag," siger Pierre. "Så kan
man ikke besøge sine forældre i weekenden. Man skal
blive på skolen og læse lektier i arresten."
"Kan man sige nej til en lørdag-søndag?"
"Nej, så bliver man smidt ud," svarer Pierre. "Og
hvis man slår igen på et medlem af elevrådet, så bliver
man også smidt. ud."
En lørdag-søndag på skolen, det er i orden, tænker Erik.
Han har ikke lyst til at besøge forældrene.
Erik og Pierre er på vej fra spisesalen.
En dreng fra underskolen kommer hen til dem.
"Du skal komme over og børste grev Oxens sko,"
siger drengen.
"Hvorfor det?" spørger Erik forbavset. "Er han i
elevrådet?"
"Nej, men han går i 3 .G ," svarer drengen.
"Nå, men så vil jeg ikke børste hans sko," siger Erik.
"Jamen," siger drengen," hvis jeg fortæller ham, at
du
siger nej, så får jeg en lørdag-søndag."
Drengen ser ulykkelig ud.
"Okay, jeg kommer," siger Erik. Han synes, det er synd
for den lille dreng.
Selvfølgelig kan han børste et par sko.
39
Men Oxen har sat ti par snavsede sko frem. Og han har
inviteret nogle venner til at se, når Erik børster skoene.
"De her sko skal børstes, så de skinner," siger Oxen.
"Jeg børster dem ikke!" siger Erik og går.
Pierre venter på værelset.
"Du får problemer," siger Pierre.
"Jamen, hvorfor?'' siger Erik. "Hvad har jeg gjort? De
ved bare, at jeg løber og svømmer hurtigt."
"Ja, men det er farligt at stikke næsen frem," siger Pierre.
"Du er dygtig til sport. Det kan de ikke lide. Det er bedre
at være en helt almindelig fyr, som ingen lægger
mærke til."
"Ville du have børstet de sko?" spørger Erik.
Pierre siger ikke noget i lang tid.
"Ja," svarer han så. "Ja, for jeg kan ikke lide at få tæv. Og
ham Oxen, han elsker at tæve folk. Han elsker at give et­
stings-slaget."
"Hvad er det for noget?" spørger Erik.
"Det er et slag med en spids krystal," svarer Pierre.
"Du ved, der står en flaske på bordet med en prop af
krystal. Den bruger de til at slå os i hovedet med. Så går
der hul, og Søster -det er skolens sygeplejerske -skal
sy hullet
sammen med et sting. Det er derfor det bliver kaldt et­
stings-slaget."
Erik kan høre, at Pierre er bange. Skal Erik slås for at
hjælpe Pierre? Nej! Erik vil ikke slås mere. Han er nødt til
40
at adlyde elevrådet. Ellers bliver han smidt ud. Og så har
han ikke flere chancer for at ra en uddannelse.
22. Straffen
Ved aftenbordet næste dag rejser elevrådets formand
sig. Han står med et papir i hånden og læser navne op
på de drenge, der skal komme til møde med elevrådet
efter af­ tensmaden. Eriks navn er der også. Nu skal Erik
straffes, fordi han ikke ville børste Oxens sko.
Erik finder elevrådets lokale. Udenfor sidder en række
drenge fra mellemskolen. De skal straffes, fordi de har
røget cigaretter eller har været uhøflige overfor elevrådet.
Det bliver Eriks tur til at komme ind. Lokalet ligner en
retssal, og medlemmerne af elevrådet har hvide skjorter,
slips og jakke på. Erik stiller sig med hænderne på ryggen.
"Erik, du har nægtet at bøste sko for Oxen," siger elevrå­
dets formand Bernhard. "Er det rigtigt?"
"Ja," siger Erik.
"Du rar en lørdag-søndag i arresten, fordi du har været
fræk.," siger Bernhard. "Ved du ikke, at du skal adlyde en
ordre fra en 3.G'er?"
"Jo, det ved jeg godt," siger Erik. "Men Oxen ville bare
gøre mig til grin overfor sine venner. Og han er ikke
medlem af elevrådet. Jeg ved godt, at man skal adlyde
41
ordrer fra elevrådet. Ellers bliver man smidt ud fra skolen.
Men Oxen er ikke med i elevrådet. Og jeg vil fanerne ikke
børste hans sko, så han og hans venner kan grine ad mig."
"Du bander overfor elevrådet," siger Bernhard. "Vi
dømmer dig derfor til en ekstra lørdag-søndag i arresten.
Og så vil vi have en undskyldning."
"Nej."
"Du vil ikke give en undskyldning?" spørger Bernhard.
"Nej, I har allerede givet mig en ekstra lørdag-søndag,
fordi jeg bander. Hvorfor skal jeg så også give en
und ­
skyldning?"
"Du må lige gå ud og vente, så vi kan diskutere sagen,"
siger Bernhard.
Erik går ud og venter. Et par minutter efter kalder de ham
ind igen.
"Nå, Erik, har du tænkt over din situation?" spørger
Bernhard.
"Ja," siger Erik.
"Vil du så sige undskyld?"
"Nej,"
"Rådet dømmer dig til fire lørdag-søndage. Vil du nu sige
undskyld?"
"Nej ! Det her er for dumt," siger Erik. "I har givet mig
en ekstra lørdag-søndag, fordi jeg bandede. Og så har I
givet mig en ekstra, fordi jeg ikke vil sige undskyld for at
bande. Jeg siger ikke undskyld! Vi kan bruge hele aftenen
42
til det her, og I kan give mig ekstra lørdag-søndage, til der
ikke er flere dage tilbage i året!"
Erik bliver sendt ud for at vente igen, mens elevrådet di­
skuterer. Fem minutter efter kalder de på ham.
"Rådet har taget en beslutning. Vi dømmer dig til 12
lørdag-søndage. Du kan vælge mellem lørdag-søndag
arresten eller en lørdag med strafarbejde."
"Jeg vælger arresten," svarer Erik.
"Godt. Du kan gå nu."
23. Kammerater
Erik og Pierre ligger i hver sin seng i mørket.
"Pierre," siger Erik, "bliver jeg smidt ud, hvis jeg siger
nej til en ordre fra et medlem af elevrådet."
"Nej, det har du misforstået," siger Pierre. "Du kan godt
nægte at børste sko eller andre dumme ting. Så får du bare
en lørdag-søndag. Men du må aldrig slå et medlem fra
elevrådet. Så bliver du smidt ud!"
"Åh, jeg er træt af det!" siger Erik. "Jeg havde så mange
problemer på min gamle skole, og nu begynder det også
her. Du må ikke sige det til nogen, Pierre, men jeg kan tåle
mange tæv. Og jeg kan slås. Mere end du drømmer om. Jeg
har bare ikke lyst til det mere. Man skader sig selv, og man
får ingen rigtige venner. Alle de andre er kun bange, fordi
43
man er den stærkeste. De er bange og falske. Og man
bliver selv så ensom."
"Jamen, Erik, tror du, det er sjovt at være mig?" siger
Pierre. "Tror du nogen vil være venner med sådan en som
mig, der er tyk og græder, når jeg får tæv? Jeg vil gerne
bytte med dig. Du er stærk. Du er næsten ligeså stor som
dem fra 3.G., og du er ikke bange. Du gør modstand mod
deres åndssvage system."
"Tror du, man kan gøre modstand uden at bruge vold?"
spørger Erik.
"Ja, det tror jeg," svarer Pierre. 'Tænk på Ghandi. Han
vandt over englænderne ved at bruge ikke-vold."
"Ja," siger Erik, "måske er det muligt."
Begge drengene ligger stille i mørket et stykke tid.
"Sover du, Pierre?" siger Erik.
"Næsten."
"Jeg vil bare sige, at du er min kammerat," siger Erik.
"Du er også min kammerat, Erik. Du er den eneste
kammerat, jeg har på den her skole."
24. Historie og biologi
Næste dag ved hele skolen, at Erik har fået 12 lørdag­
søndage. De fleste synes, Erik er for fræk. De kan lide
systemet som det er.
44
Klassen har historie. Læreren fortæller om tiden med de
store folkevandringer, hvor de germanske folk spredte sig
i Europa. Efter lærerens mening, fordi de germanske folk
var klogere og stærkere end de andre.
"Erik Ponti, vil du komme herop, så alle kan se dig,"
siger
læreren.
Erik går op til tavlen, og læreren peger med
pegepinden på Eriks krop.
"Vi ser her blå øjne, et fast blik, en lige næse. Et
harmonisk ansigt med kraftig hage. Ikke skæve øjne eller
høje kindben som hos for eksempel slaviske folk. Brede og
lige skuldre, en stærk ryg. Smalle hofter og lige ben med
kraftige lår. Et godt eksempel på den germanske race. Ja,
Erik, du må gerne sætte dig igen."
Erik går ned til sin plads. Han er chokeret. Hvorfor
accep­ terer de andre i klassen den slags nazi-snak?
"Og så kan vi se på den modsatte type," siger læreren.
"Pierre Tanguy, vil du lige komme herop. Her har vi den
sydlandske type. Brune øjne, der ligger dybt. Briller. Den
sydlandske næse er normalt ikke lige, men bøjet. Tænk for
eksempel på jøderne. Hagen er veg. Skuldrene er smalle og
slappe. Den store mave her, ja, og de brede hofter. Og så
benene, svage og tynde. Ikke en harmonisk krop. Tak,
Tanguy, du kan sætte dig igen."
45
Efter timen går Erik hen til Pierre.
"Sig mig, er der flere lærere her, der er gamle nazister?"
spørger Erik.
"Nej, han er den eneste nu," siger Pierre. "Og nu tager de
også jøder ind som elever. Det gjorde de ikke for ti år
siden."
"Jamen, hvordan kan han tillade sig at sige sådan
noget?"
Erik forstår ikke, at Pierre tager det så roligt.
"Glem ham, Erik," siger Pierre. "Han er bare en gammel
idiot. Tænk på vores biologilærer Tranen i stedet for. Vi
skal på tur med ham i biologi i dag. Han er utrolig dygtig
til at efterligne fuglenes stemmer. Han kan næsten snakke
med dem. Han er den bedste lærer på skolen efter min
mening."
25. Reglerne i Firkanten
Om aftenen er Erik på vej ned ad trappen til spisesalen. To
drenge fra 3.G. skubber til ham.
"Skubber du?" råber den ene dreng.
"Nej, det er jer, der skubber," svarer Erik roligt.
"Sig undskyld," råber den anden.
Alle på trappen står stille for at se, hvad der sker.
"Det var jer, der skubbede mig," siger Erik. "Så I kan
sige undskyld."
46
Erik prøver at gå videre mod spisesalen.
"Så er det Firkanten, din lille rotte" siger den ene
3.G'er alvorligt. "Du møder mig og min ven i Firkanten
klokken tyve, præcist."
Alle drengene på trappen råber og klapper.
"Javel," siger Erik og går.
Ved bordet fortæller Pierre om reglerne.
Firkanten er en plads bag ved skolens køkken. Her kan
drengene fra gymnasiet tæve nye elever, der er for frække.
Der er altid to fra gymnasiet mod en fra mellemskolen.
"Du får tæv, til du går ned på knæ, og så skal du kravle
ud af Firkanten," siger Pierre. "Hvis du kravler ud for
tidligt, så bliver du kaldt 'rotte', fordi du er fej."
"Hvad sker der, hvis man ikke kommer hen til
Firkanten?" spørger Erik.
"Så bliver du kaldt 'rotte' resten af din tid her på
skolen," siger Pierre.
"Hm hm. Men jeg må godt slå igen?" spørger Erik.
"Ja, klart. Det er jo inde i Firkanten. Så længe I er
derinde, må du klare dig selv, så godt du kan. Der er ingen,
der må hjælpe dig. Bagefter skal du nok over til Søster.
Hun er parat til at sy dig. Normalt kan kun klare skaderne.
Hvis det er nødvendigt, ringer hun efter en taxa, som kører
dig til sygehuset."
"Hvad med lærerne?" spørger Erik. "Kan de stoppe
en kamp i Firkanten?"
47
"Nej, når lærerne hører, at der skal være kamp i Firkanten,
så går de hjem og låser døren og trækker gardinerne ned,"
siger Pierre. "De åbner for radioen, så de ikke kan høre
noget. De blander sig aldrig. Det er jo kammeraterne her,
der skal opdrage hinanden."
"Har en dreng fra mellemskolen nogensinde vundet en
kamp i Firkanten?" spørger Erik.
"Det er ikke meningen, vi skal vinde. Vi skal bare
vise, at vi kan tage nogle tæv, før vi går ned på knæ og
kravler ud," svarer Pierre.
"Du må vise mig den Firkant, når vi har spist," siger
Erik.
Pierre nikker.
26. Forberedelser
til
Firkanten
Efter aftensmaden går Pierre med Erik hen til Firkanten.
Det er en stor firkant af cement bag ved køkkenet. Den er
cirka 30 kvadratmeter, og der er plads til mange
tilskuere
rundt om.
Erik bøjer sig og mærker på cementen. Den er meget ru.
Det er et dårligt sted at falde.
"Okay, nu har jeg set det," siger Erik. "Gå med mig op på
værelset og fortæl mig, hvordan det plejer at foregå."
48
Oppe på værelset forsøger Erik at få Pierre til at
fortælle, hvordan de to 3.G'ere slås. Sparker de? Slår de
med knytnæver eller håndkanten? Slår de på samme tid
eller en ad gangen?
Men Pierre ved ikke meget om vold og teknik. Han går
aldrig hen og ser kampene i Firkanten, så han kan ikke
fortælle særlig meget.
Erik skifter tøj. Han tager gymnastikskoene på, så han
står godt på cementen. Cowboy-bukser og en t-shirt, der
sidder stramt, så de ikke kan tage fat i hans tøj.
Han går hen til spejlet og kigger på sine tænder.
"Plejer de at sparke i ansigtet?" spørger han.
"Det ved jeg ikke. Men sidste år var der en fyr, der
mistede to tænder. For Fanden, Erik!" siger Pierre og
græder næsten. "For fanden! De er bare så rå!"
"Pierre, tag det roligt. Det er jo ikke sikkert, at jeg taber.
Jeg kan måske vinde. Jeg ved det ikke, for jeg har ikke
set de to fyre slås."
"Jamen, selv om du vinder, så er der bare nogle andre
3.G.'ere, der vil have dig i Firkanten. De fortsætter, lige til
du kravler ud på knæene. Jeg synes, du skal gå derhen, lade
dem slå dig lidt og kravle ud. Så er du færdig med dem, for
de gider ikke tage en taber i Firkanten flere gange."
"Pierre, hør nu her. Måske taber jeg. Måske brækker
de min næse eller slår mine tænder ud. Men jeg kravler
ikke
49
ud på knæene. Det gør jeg bare ikke!"
Pierre siger ikke noget. Han stirrer på Erik.
"Jeg vil gerne have, at du kommer derover i aften," siger
Erik.
"Nej. Jeg vil ikke se på det!" siger Pierre.
"Pierre. Du er den eneste her, der ønsker jeg skal vinde.
Du skal komme ! Lov mig det!"
"Okay. Jeg lover det."
"Så ses vi om et kvarter. Jeg går lige en tur for at kon­
centrere mig. Hej så længe."
"Hej, Erik. Og held og lykke!"
27. Velkommen i Firkanten
Erik løber lidt rundt i parken for at varme sine muskler.
Han mærker sit hjerte slå hårdt. Han kan ikke flygte fra
Solbakken. Han er nødt til at vinde. Om fire minutter
begynder det.
Han nærmer sig Firkanten og hører, at der er mange drenge
samlet. Fra vinduerne i køkkenet kigger de finske køkken­
piger ned på Firkanten.
Erik kigger efter Pierre og finder hans ansigt mellem de
andre drenge.
50
Et medlem af elevrådet går ind i Firkanten.
"Jeg skal som klubmester læse reglerne for denne kamp
om ære," råber han. "Ingen tilskuer må komme ind 1
Firkanten, lige meget hvad der sker. Kom her, Erik!"
Erik går ind i Firkanten. Han ser på de to 3.G.'ere, som står
parat udenfor Firkanten. De har deres ure og ringe på. Den
lange med den store næse har jakke på. Den tykke har
skjorte med lange ærmer, og han har bælte i bukserne. Og
de har glatte lædersko på. Er de slet ikke bange for ham?
Klubmesteren kalder på de to 3.G.'ere.
"Velkommen. I har besluttet at opdrage Erik," siger
klubmesteren. "Jeg håber, I vil gøre et godt stykke arbejde.
Værsågod, kampen kan begynde."
Erik står stille med hænderne i lommen og kigger på de
to fyre. De har løftet armene op i en gammeldags
boksestil­ ling og går langsomt hen mod ham. De ser
dumme ud, synes Erik. Han er sikker på, at de er dårlige
til at slås.
"Vent et øjeblik," siger Erik, da de to fyre kommer tæt
på. "Jeg ønsker en oplysning fra klubmesteren om
reglerne her. Okay?"
"Det er i orden," siger klubmesteren.
"Altså, jeg skal tæve de her to fyre, til de kravler ud
på knæene. Begge to? Eiler er det nok, hvis den ene
kravler
51
ud?" spørger Erik.
Der bliver meget stille, mens klubmesteren tænker.
"Æh... altså, kampen er færdig, når du kravler ud, eller når begge opdragerne kravler ud," svarer
klubmesteren.
"Godt. Jeg har lige et spørgsmål mere," siger Erik. "Må
jeg skade dem lige så meget jeg vil? Må jeg brække en arm
eller en næse, for eksempel?"
"Alt er tilladt," svarer klubmesteren kort.
28. En næse
Erik kigger hårdt på de to fyre.
"Du der med den store næse," siger han til den ene.
"Jeg brækker din næse. Du skal snart afsted til sygehuset.
Og du der, tykke," siger han og kigger på den anden.
"Bruger du højre eller venstre hånd?"
"Jeg er højrehåndet," svarer fyren forbavset.
"Godt. Så brækker jeg din venstre arm. Har I
forstået?" De to fyre griner nervøst og begynder at
danse lidt rundt
med armene løftet.
Erik stirrer på den lange med næsen, mens han meget
langsomt tager hænderne op af lommen. Den lange kigger
på Eriks hænder. Pludselig, midt i den langsomme
bevægelse, sparker Erik den tykke i underlivet og fortsæt­
ter i fuld fart med en albue mod den langes næse.
52
Den tykke står bøjet over sit underliv. Den lange ligger på
cementen, men hans næse er ikke brækket. Erik har ramt
hans tænder.
Erik går hurtigt frem mod den tykke. Først et slag,
så hovedet rykker tilbage. Så to slag i maven, så den
tykke ikke kan trække vejret et stykke tid. Hurtigt videre
til den lange, som er ved at rejse sig op.
Erik tager fat i den langes hår og rykker hans hovede ned
i cementen. Så sætter han sig oven på ham og kigger ind i
hans bange øjne. Fyrens overlæbe bløder.
"Nå, så er det næsen!" siger Erik så højt, at alle
tilsku­ erne kan høre det.
Erik slår med håndkanten. Han mærker, at næsebenet
knuses. Blodet vælter frem.
Erik går lidt væk. Den lange rejser sig op på knæene,
mens blodet løber fra hans næse.
"Nå, det er godt, du kom op på knæ," siger Erik. "Nu kan
du kravle ud."
Den lange bevæger sig ikke.
Erik går hen til ham.
Hvad skal han gøre, hvis ikke fyren kravler ud? Skade
ham
endnu
mere?
"Forsvind nu!" siger Erik. "Ellers må jeg brække din
arm. "
Så kravler fyren. Han græder af chok og skam. Og
fordi han har mistet et par tænder og et næseben.
53
29. En arm
Erik vender sig mod den tykke. Hvad nu? Skal han faktisk
brække hans arm? Erik håber, han kan gøre den tykke
så bange, at han kravler ud.
"Okay," siger Erik med let stemme. "Det var venstre
arm, vi skulle brække, ikke?"
Den tykke svarer ikke.
"Svar nu! Var det højre eller venstre?" råber Erik. "Rejs
dig op!"
"Ven... venstre," siger den tykke med angst i stemmen.
"Du ved godt, det kommer til at gøre ondt, ikke?"
siger Erik og går hen mod ham. "Men når ambulancen
kommer, så er du sikkert bevidstløs, og så kan du ikke
mærke noget mere. Er lægerne dygtige på det lokale
sygehus?"
Den tykke ser mere og mere bange ud, mens Erik nærmer
sig
"Vil du have en sidste chance?" siger Erik
Den tykke svarer ikke.
"Vil du, eller vil du ikke?" råber Erik. "Svar! Vil du have
en
sidste
chance?"
"Ja," hvisker den tykke.
"Så læg dig ned på knæ og kravl ud! Du skal være ude,
inden jeg har talt til ti. Jeg begynder nu. En ... to ..."
Drengene rundt om Firkanten råber og skriger. Den tykke
står og kigger rundt.
Htre . .. fire"
54
Erik ser afslappet ud, men han er næsten desperat. Hvad
skal han gøre, hvis fyren ikke kravler ud?
"fie m ... se k s ... syv ..."
Hvorfor har han sagt, han vil brække armen på fyren.
Hvorfor ikke bare et blåt øje eller en brækket næse? Nu er
han nødt til at gøre det, hvis fyren ikke kravler ud.
"Otto. .. ni . .."
Nu skal den tykke ned på knæ! Ellers skal Erik i gang
med en lang mishandling.
"ti!"
Erik løfter hænderne. Han ser den tykke ind i øjnene.
"Nej... nej ... jeg vil ikke ... du kan ikke ..." hvisker
fyren.
"Ned på knæ !"
Fyren går ned i knæ og begynder at græde. Han bevæger
sig ikke.
"Og kryb så ud! Nu!" Erik giver fyren et let spark bagi.
"U d!"
Drengene skriger højere og højere.
Fyren begynder at kravle.
Erik vender sig mod elevrådet og gyrnnasiedrengene.
"Er der flere, der har lyst til at opdrage mig?" spørger
han.
Han ved, at han ikke skal vente længe, for så er der
måske to, der melder sig. Han står et øjeblik mere. Så går
han.
55
30. Razzia
Erik går hurtigt hjem og henter sine badebukser.
Der er ingen i svømmehallen. Han står et øjeblik og
kigger ned i vandet. Der falder en dråbe blod fra hans
albue. Han kigger i såret. Der sidder en hård ting. Han
piller den ud. En tand, som han smider ned i vandet.
Erik svømmer som en rasende, og han bliver hurtigt træt.
Det bløder stadig fra albuen. Han bliver nødt til at gå over
til Søster og få det syet.
Pierre er gået i seng, da Erik kommer op på værelset.
Men han sover ikke.
"Det med at brække hans arm, Erik, var det virkelig din
plan?" spørger Pierre.
"Jeg ved det ikke," siger Erik. "Måske."
"Jeg forstår ikke, at man kan tæve andre mennesker på
den måde," siger Pierre. "Du gjorde det så intelligent, så
.
"
J eg ".
De kan høre larm ude fra gangen. Døre bliver åbnet.
Nogen råber.
Erik og Pierre kigger på hinanden. Hvad nu?
Døren til deres værelse bliver åbnet.
"Razzia! Alle ud på gangen!" råber næstformanden.
Alle mellemskoledrengene går ud på gangen. Elevrådet
undersøger alle værelser. De leder efter cigaretter.
56
De finder ingen cigaretter på Eriks og Pierres værelse, men
de smider alting rundt på gulvet. Til sidst klemmer de
en tube tandpasta ud i sengetøjet.
"Ind og ryd op!" råber næstformanden.
Alle drengene går igang med at rydde op. Ti minutter efter
er der razzia igen. Elevrådet skal kontrollere oprydningen.
"Jeg tror, jeg vil begynde at ryge igen," siger Erik.
"God ide," siger Pierre og viser Erik den pakke cigaretter, han har sat fast med tape under skrivebordet.
Erik griner.
"Men vi gemmer cigaretterne i skoven," siger Pierre.
"Det er en aftale," siger Erik. "Vi skal gøre modstand.
Det er vigtigt."
31. Lørdag-søndage
iarresten
Erik har fred og ro i lang tid. De andre i klassen er lidt
bange for ham, og han har ikke andre venner end Pierre.
Erik og Pierre går en tur i skoven to gange om dagen for at
ryge. Ikke fordi de trænger til tobakken, mere fordi det er
vigtigt at gøre modstand. Efter cigaretten tygger de på
grannåle, så de ikke lugter af røg.
57
Elevrådet står i parken og råber 'visitation' og undersøger
drengene fra mellemskolen. En gang imellem finder de en
cigaret, nogle tændstikker eller lidt tobak ilommerne. Det
koster en lørdag-søndag i arresten.
Erik og Pierre får to lørdag-søndage for at ryge. Det er
ikke noget problem, synes Erik. Han har det fint i arresten.
Når Erik møder i arresten klokken 6 lørdag morgen, har
han tasken fuld af bøger. Elevrådet kontrollerer hans taske.
Det er tilladt at medbringe skolebøger og Bibelen. Men
også andre bøger, som lærerne mener hjælper i undervis­
mngen.
Erik har god kontakt med lærerne, så han har lov til at
læse om Anden Verdenskrig, om verdens religioner,
spændende rejsebøger og berømte forfattere på svensk
og engelsk.
De første par timer iarresten sover han med hovedet på
bordet. Så laver han sine lektier til næste uge. Om efter­
middagen læser han af interesse.
Hans karakterer bliver højere og højere. Snart er Erik
nummer to i klassen. Pierre er nummer et.
Om aftenen svømmer Erik en time eller mere, før han går
i seng. Han har det godt.
58
32. Strafarbejde
Næste lørdag møder Erik som normalt i arresten kl. 6
morgen.
Elevrådet meddeler, at Erik skal lave strafarbejde i dag.
Han går med elevrådet ud på sportspladsen.
"Vi skal have et hul der," siger formanden og peger.
"Hullet skal være en firkant på to gange to meter, og
det skal være præcis to meter dybt."
Erik tager spaden og begynder. Han graver og graver. Det
er hårdt arbejde, og han sveder. Efter fire timer er hullet
præcis to gange to gange to meter.
Han skynder sig over til spisesalen for at få frokost.
Næsten alle de andre er færdige med at spise, så Erik
sidder alene i den store spisesal. En af de finske køkkenpi­
ger kommer med maden til ham.
"Hej, er det dig, der hedder Erik?" spørger pigen og smiler.
Erik kigger forbavset på hende.
"Det var godt, du tævede de to fra 3.G," siger hun. "Jeg
så det fra vinduet. Jeg hedder Marja."
Så går hun. Erik kigger efter hende.
Efter frokost går han tilbage til hullet og venter på
elevrådet, som skal kontrollere hans arbejde.
Elevrådet kommer efter en halv time.
59
Formanden
kontrollerer
hullet.
"Ja, det passer fint, Erik," siger formanden og smiler.
"Godt arbejde."
Erik nikker.
"Og ved du, hvad du skal lave nu?" spørger formanden.
"Nej, det ved jeg ikke," siger Erik.
"Du skal selvfølgelig fylde hullet igen," siger formanden
og smiler stort. De andre i elevrådet griner.
Erik ser ligesom en film for sine øjne. Han ser, at han løfter
spaden og slår formanden lige over øret. På filmen falder
formanden til jorden, hans briller flyver gennem
luften. Bloder vælter frem fra det store sår i hovedet.
Men Erik står stille. Helt stille.
Elevrådet griner. De venter på, hvad han vil sige. Men
Erik siger ikke noget.
De venter. Til sidst går de.
Erik sætter sig på jorden. Han kigger på sine hænder. De
ryster. For et øjeblik siden havde han lyst til at dræbe
formanden. Hans krop ville slå ihjel, men hans hoved
sagde nej.
Et par timer senere har Erik fyldt hullet. Han venter på
kontrol. Han ved, hvad der skal ske.
60
"Vi skal have et hul der," siger formanden og smiler.
"Hullet skal være en firkant på to gange to meter, og det
skal være præcis to meter dybt."
Erik svarer ikke. Han er helt rolig.
Erik graver et nyt hul og fylder det igen. Det regner.
Efter sidste kontrol er han så træt, at han ikke kan
spise aftensmad. Han tager et bad og går i seng.
33.
isport
Demokrati
Gymnastiklærer Berg vil gerne have, at Erik deltager i
skolens svømmekonkurrence. Erik har ikke lyst.
"Jeg har trænet i Stockholm fire år, hr. Berg. Jeg har
teknik som elitesvømmer. Jeg kan svømme fra dem alle­
sammen her. Det er ikke sjovt," siger Erik.
"Hør nu her, Erik," siger svømmelæreren. "Er du bange
for at få flere problemer med elevrådet, hvis du vinder
konkurrencen? Jeg har jo hørt, hvad der skete i Firkanten."
"Nej, jeg er ikke bange," siger Erik. "Jeg synes bare, det
er dumt at deltage i en konkurrence, hvor de andre ikke har
en chance."
"Nu skal jeg fortælle dig noget, Erik. Her på skolen har
vi en pokal, der kaldes "Løwens pokal". Hvorfor? Fordi en
fin familie ved navn Løwen har givet skolen den pokal. Og
hvem tror du altid vinder i svømning? Ja, Max Løwen
! Fordi han er den bedste? Nej, fordi hans familie gav
skolen
61
den pokal. De andre svømmere lader ham vinde hvert år.
Se, det synes jeg er dumt. Jeg synes, de rige folks børn skal
lære, at i sport er der demokrati. Den bedste mand vinder.
Ikke den rigeste eller fineste."
Erik deltager i svømmekonkurrencen. Han vinder alle
distancer. Løwen bliver nummer to, fordi alle de andre
lader ham svømme forbi.
"Ja, og her har vi vinderen!" råber svømmelærer Berg i sin
højttaler. "Erik Ponti. Erik har sat tre nye rekorder i dag.Til
lykke, Erik."
Der er stille i svømmehallen. Ingen klapper.
Berg begynder at klappe. Lidt efter klapper de fleste fra
mellemskolen. Men gymnasiet klapper ikke.
Så rejser rektor sig og begynder at klappe. Lidt efter lidt
begynder gymnasiet også at klappe. Erik skynder sig at gå.
Han skammer sig, fordi han har deltaget i en konkurrence
med tydelig svindel.
62
34. Drille og håne
Siden Eriks kamp i Firkanten har der ikke været så mange
kampe der.
Men en dag hører han om Otto Silverson og Gustav
Dahl fra elevrådet. De vil tæve en lille tynd fyr fra
fjerde mellem, der hedder Sigvard.
Erik vil ikke se det. Men Pierre fortæller, at Sigvard har
hånet Silverson. Sigvard har sagt, at Silverson kun tør slå
på de små, ikke på de stærke som Erik. Otto Silverson er
den værste bordchef, synes Erik. Han elsker at slå og finder
på alt muligt for at straffe drengene fra mellemskolen.
Sigvard har altså gjort modstand mod systemet. Måske
fordi Erik har startet modstanden.
Erik går hen til Firkanten alligevel.
Silverson og Gustav Dahl begynder med at give Sigvard
lussinger. Sigvard forsvarer sig næsten ikke.
Så slår de med knytnæver et stykke tid.
Pludselig slår Sigvard igen. Han rammer Silverson på
munden. Silverson bliver rasende. Han slår og slår fra
højre og venstre. Sigvard bøjer sig og bliver kun ramt på
arme og skuldre.
Til sidst bliver Silverson træt, og nu er det Gustav Dahls
tur. Han sætter et knæ op i Sigvards ansigt og slår ham så
i maven. Sigvard går i knæ, men kravler ikke ud. Gustav
63
Dahl begynder at sparke ham.
Til sidst kravler Sigvard ud.
"Sådan går det, hvis man er fræk," råber Silverson.
"Husk det nu ! O g hvis der er andre, der har lyst ..."
Silverson stopper sig selv.
Men det er for sent.
"Ja, jeg melder mig," råber Erik.
Drengene rundt omkring snakker ophidset. Silverson
siger ikke noget.
"Nå?" råber Erik. "Vil du ikke invitere mig alligevel,
lille rotte? Du er så glad for at tæve os fra
mellemskolen. Vil du ikke tæve mig?"
Silverson siger ikke noget. Drengene griner højt.
"Arh, for fanden," siger Silverson endelig. "Dig tager vi
en anden gang."
Silverson skynder sig væk. Mange griner bag hans ryg.
Erik er meget tilfreds. Det her er meget bedre end vold.
Han skal drille dem og håne dem. Det er ikke nødvendigt
at tæve dem. Og hvis andre drenge også begynder at
drille og håne, hvad så med elevrådets magt?
64
35. Modstand
Erik svømmer og svømmer. Ikke fordi han vil vinde flere
konkurrencer på skolen. Men fordi han tænker så godt,
mens han svømmer. Og han sover godt om natten bagefter.
Så kan han bedre kontrollere sin vrede, når han ser uret­
færdigheder.
Han har mange gange lyst til at slå fyrene fra
elevrådet eller 3.G" men han ved det er en farlig ide.
Så Erik svømmer.
En dag fortæller gymnastiklærer Berg ham, at svømmere i
USA er begyndt at lave styrketræning.
Erik begynder at træne med håndvægte. De første par
uger svømmer han dårligere. Men så begynder det at
hjælpe. Når han springer i vandet efter 50 minutter med
håndvægte, svømmer han længe uden at mærke modstand
fra vandet.
Han bliver bredere over skuldrene og vokser fra sit tøj.
Erik tænker og tænker, mens han svømmer. Han tænker på
modstand.
Pierre har for første gang nægtet at modtage en nød. Så
har han selvfølgelig fået en lørdag-søndag, men det er
okay.
Og Arne fra deres klasse nægtede sidste uge at tage imod
et-stings-slaget.
65
Nu er de tre, der nægter at tage imod tæv i spisesalen.
Hvis flere begynder at gøre modstand mod bordche­
ferne?
Et par dage efter nægter Johan at tage imod et-stings-slaget.
Johans far er socialdemokratisk politiker, og drengene
på Solbakken hader alle socialdemokrater.
Johan prøver at forklare, at et-stings-slaget er udemokra­
tisk.
"Man kan godt høre, du er socialdemokrat," siger en af
drengene. "Hvad mener du med udemokratisk? Det er ikke
kun dig, der får nødder eller et-stings-slag. Det er alle fra
mellemskolen. Hvis vi har fortjent det, selvfølgelig. Du har
lavet ballade ved bordet, ellers vil Silverson ikke straffe
dig. Og det er en fin gammel tradition her på stedet, at de
gamle elever skal opdrage de nye. Det er meget demokra­
tisk."
Silverson og Gustav Dahl tager Johan op i Firkanten to
dage senere. De tæver ham længe og grundigt.
66
36. Klosternatten
En måned efter skal eleverne vælge nye medlemmer til
elevrådet.
Otto Silverson stiller op til formand. Hans politik er
klar: Der er for mange elever fra mellemskolen, som
ikke re­ spekterer skolens regler. Han lover at skaffe
mere respekt for de gamle traditioner, hvis han bliver
formand.
Gustav Dahl stiller op som næstformand. Han støtter
Silversons politik.
Otto Silverson og Gustav Dahl bliver valgt.
"Så er der krig!" siger Pierre. "I nat er det Klosternatten."
"Hvorfor hedder det Klosternatten?" spørger Erik.
"Det er der ingen, der ved," svarer Pierre. "Det er en af
deres fine gamle traditioner. Den første nat med et nyt
elevråd er altid en Klostema!. Her kan det nye elevråd
'klostre' de drenge, der er for frække. Og man må ikke slå
i.gen. "
"Hvordan klostrer de?" spørger Erik.
"Åh, på mange måder," siger Pierre. "Sidste år blev en
dreng hængt op i fødderne ti meter over jorden. Han hang
der en time. En anden skulle stå en time under den kolde
bruser på badeværelset. Der er mange måder. Og jeg er
bange for, at de kommer efter dig, Erik."
"Har du hørt noget?"
67
"Lidt forskelligt," siger Pierre. "Nogen tror, de vil trække
dine fortænder ud. Andre tror, de vil binde dig til skorste­
nen."
"Og lærerne?" siger Erik. "De går ind til sig selv og
hører høj musik?"
Pierre nikker.
"Hvornår kommer de?" spørger Erik.
"Klosternatten begynder klokken halv ti, og den slutter
klokken fire. Vi kan ikke vide, hvornår de kommer."
"Okay, så har vi to timer," siger Erik.
Han undersøger døren. Den åbner ud mod gangen, og
døren har ikke en rigtig lås.
"Kan vi slå søm i døren?" spørger Erik.
"Det hjælper ikke," siger Pierre. "Så ødelægger de døren,
og så skal du selv betale en ny dør bagefter. Er du bange?"
"Ja," siger Erik.
"Nå, det troede jeg ikke," siger Pierre.
"Man er altid bange, når man ikke ved, hvad der skal
ske," siger Erik.
Erik går frem og tilbage på gulvet. Så stopper han.
"Kom, vi skal bruge skabet til at spærre døren."
De skubber skabet hen foran døren og sætter det fast i
dørkarmen. Skabet passer i bredden, men ikke i højden.
Døren er en halv meter højere end skabet.
68
"Fint," siger Erik. "De kan åbne døren. Men de får
problemer, hvis de vil ind. Hvor er den kølle, du bruger til
cricket?"
Pierre finder køllen.
"Erik, du ved godt, at du ikke må slå på elevrådet,
ikke?" "Jo, så bliver jeg smidt ud," svarer Erik. "Men
jeg vil
ikke slå på nogen. Jeg vil bare vise, hvor grænsen går."
37. Ventetid
"Vi slukker lyset," siger Erik. "Her skal være mørkt."
De sætter sig på hver sin seng og venter i mørket.
"Hvad er du mest bange for?" spørger Pierre.
"At blive smidt ud," siger Erik.
"Jeg mener bange for, hvad de gør ved dig," siger Pierre.
"Jeg er bange for mit ansigt," siger Erik. "At de slår mine
tænder ud. Ikke fordi det gør ondt. Men man ser
forfærde­ lig ud bagefter."
"Gør det ikke ondt?"
"Nej, ikke i situationen. Først bagefter. Du, hvornår tror
du de kommer?"
"Klokken tolv," siger Pierre. "Lige nu sidder de
sikkert og snakker om, hvordan de skal knække dig, så
du aldrig er fræk mere."
"Jeg forstår ikke, at det er lovligt," siger Erik.
69
"Selvfølgelig er det ikke lovligt," siger Pierre. "Men
lægerne på sygehuset er vant til, at elever her fra skolen
siger: "Jeg faldt på trappen", ''.jeg faldt ned fra taget" eller
"jeg væltede på cyklen". Så lægerne siger ikke noget."
Erik og Pierre sidder længe uden at snakke.
Det begynder at regne.
De venter.
Erik tænker på ondskaben. En fyr som Silverson er ond.
Det er tydeligt, at han elsker at tæve små drenge.
Men hvorfor er han ond?
Er han født sådan ?
Har han fået for mange tæv som barn?
Nej, for så er Erik selv også ond. Og det er han vel ikke?
Eller har Silverson fået en skade, fordi han har gået på
skolen så mange år?
Nej, Bernhard har gået her lige så længe, og Bernhard er
ikke ond.
Det er svært. Men Erik er sikker på en ting: Man skal
gøre modstand mod ondskaben.
Nu er klokken næsten tolv. Kommer de snart?
70
38. En spand lort
Erik og Pierre hører noget ude på gangen. Nogen hvisker
uden for døren. Lyset bliver tændt derude. Erik står parat i
mørket med køllen.
Døren bliver åbnet. Silverson er på vej ind til Erik og
Pierre, men skabet stopper ham. Erik slår med køllen.
Ti centimeter foran Silversons ansigt, lige ned i skabet.
Silverson skriger. De andre lukker hurtigt døren.
"Hvad finder de nu på?" siger Erik og smiler til
Pierre.
De kan høre snakken ude på gangen. "kølle ... farlig
... tosset ..."
Lidt efter bliver der stille.
"Læg den kølle!" råber Silverson.
"Kom ind og tag den fra mig!" råber Erik.
"Du har ikke en chance! Opgiv!" råber en anden ude på
gangen.
De hvisker igen derude. Erik står parat med køllen. Så
bliver døren åbnet igen.
Der står en fyr derude med en spand. Han svinger
spanden. Og så kaster han. Lort og tis fra spanden vælter
ind i værelset til Erik og Pierre, hen over skabet.
Lugten er rædsom.
Døren bliver lukket igen. De griner ude på gangen.
71
"Fik du lort på dig?" hvisker Erik til Pierre i mørket.
"Det tror jeg ikke," hvisker Pierre. "Det meste kom på
gulvet. Og i min seng."
De hører larm ude fra gangen. Nogen skubber noget tungt
hen foran døren.
"Jeg tror, de sætter sofaen foran døren," hvisker Pierre.
"De lukker os inde. Hvad skal vi gøre?"
"Ingenting," svarer Erik. "Vi skal vente, til de bliver
trætte."
39. Rengøring
"Jeg tror, de er gået nu," siger Erik. "Nu åbner vi vinduet."
"Hvad så, hvis de står og venter foran vinduet?" siger
Pierre.
"Så er det ikke så godt," siger Erik.
De trækker forsigtigt gardinet fra og kigger ud i regnen.
Nej, de kan ikke se nogen.
De åbner vinduet. Dejlig frisk luft suser ind i værelset.
"Hvis vi tænder lyset nu," siger Pierre, "så kan de se os,
men vi kan ikke se dem, hvis de står derude et sted."
"Det er rigtigt. Jeg tror, jeg har en bedre ide," siger Erik.
"Jeg hopper ud ad vinduet. Så løber jeg rundt om huset.
72
Hvis jeg ikke møder nogen, så kommer jeg ind på
gangen og skubber sofaen væk. Du bliver her og lukker
vinduet, hvis de kommer. Okay?"
"De venter måske på dig ved hoveddøren," siger Pierre.
"Ja, men så løber jeg fra dem!"
Erik hopper ud ad vinduet. Han løber hurtigt hen til nogle
træer. Der står han og nyder den rene luft.
Han ser ikke nogen. Langsomt begynder han at snige sig
rundt om huset. Der står ikke nogen ved hoveddøren.
Han går hen til gymnasiets elevhus. Der er kun lys i et
vindue på anden sal. Erik kravler op i et højt træ, så han
kan se ind ad vinduet. Der sidder Silverson og andre fra
elevrådet og snakker. Godt. Så venter de ikke på ham andre
steder.
Erik løber tilbage til mellemskolens elevhus. Der er helt
stille. Eleverne ligger på deres værelser og sover.
Klosternatten er forbi.
"Hej Pierre, det er mig," hvisker Erik og banker på døren.
Så skubber han sofaen væk.
Pierre åbner døren, og de tænder lyset på værelset.
Svineriet er værre, end de havde troet. Der er lort og
tis næsten overalt.
De arbejder to timer med at gøre rent. De skraber lort ned
i en spand, som bliver halvt fuld.
73
Til sidst stiller de skabet hen, så det er parat til at spærre
døren igen.
40. Hævn
"Jeg er tilbage om ti minutter," siger Erik og tager
spanden med lort.
Han lister stille ud af elevhuset og går over til gymnasi­
ets elevhus. Der er ikke lys i nogen vinduer nu.
Yderdøren er åben. Erik lister op ad trappen til anden sal.
Han går hen ad gangen og finder døren til Silversons
værelse. Langsomt åbner han døren og står stille i det
mørke værelse. Han kan høre to, der sover.
Men hvem er hvem? Det er vigtigt at vælge den rigtige
fyr. Han er nødt til at se dem. Han tænder lyset og slukker
hurtigt igen. Okay, det er Silverson i sengen til venstre.
De to fyre sover roligt videre.
Erik stiller spanden og lister hen til de to sengeborde. Der
står en lampe på hvert sengebord. Men hvor er kontakten?
Der, på væggen under vinduet. Erik trækker forsigtigt led­
ningerne ud af kontakten. Så, nu kan de ikke tænde lyset,
når de vågner.
Erik tager spanden. Han lister helt hen til Silverson. Så
løfter han spanden over Silversons hovede og hælder
lortet ud.
Et øjeblik efter er Erik ude af værelset.
74
Mens Erik løber hen ad gangen, kan han høre skrig og råb
fra Silversons værelse.
Halvtreds sekunder efter er Erik tilbage på værelset.
Pierre hjælper med at skubbe skabet på plads foran
døren. De sætter det godt fast med en lænesto1 foran.
"Smed du lortet ind på hans værelse?" spørger Pierre.
"Nej, jeg gik hen til ham og smed det lige i hovedet på
ham," svarer Erik.
"Er du rigtig klog? De slår dig ihjel!"
"Måske," siger Erik. "Men Silverson bliver til grin."
De går i seng. Erik falder hurtigt i søvn. Ved siden af hans
seng ligger køllen.
41. Erik håner Silverson
Silverson sidder ikke på sin plads som bordchef ved mor­
genmaden i spisesalen.
Mange elever kigger på Erik. De er spændte på, hvad
elevrådet har gjort ved ham i Klosternatten.
På vej ud kommer to drenge fra mellemskolen hen til Erik.
"Er det rigtigt, at du har tævet Silverson med en spand
lort?" spørger de.
75
"Nej! det kunne jeg aldrig drømme om," svarer Erik og
blinker til de to drenge. "Men sikke meget lort, der er her
på skolen! Silverson prøvede at smide en spand lort
hovedet på mig, men han ramte ikke."
Så, nu har de to drenge en historie at gå videre med.
Erik er sikker på, at elevrådet vil prøve at fange ham
senere på dagen. Han ved, de vil straffe ham.
Silverson kommer heller ikke til frokosten. Skolen koger
af historier om Klosternatten. De fleste mener, at Erik har
hældt fem spande lort i hovedet på Silverson. Erik siger
nej, men han smiler og ser meget tilfreds ud.
Det er svært at koncentrere sig i klassen. Erik tænker og
tænker. Hvad vil de gøre? Hvornår vil de fange ham?
Måske om natten? Det er hårdt at vente. Erik vil hellere
have det overstået med det samme. Helst i spisesalen.
Silverson sidder på sin plads, da Erik kommer ned til af­
tensmaden. Der bliver helt stille i salen. På vej hen til
sit bord standser Erik bag Silversons stol.
"Mærkeligt," siger Erik og snuser ind. "Jeg synes, her
lugter af lort. Har du ikke vasket dig, Silverson ?"
Drengene skriger af grin.
"Hold din kæft, Erik! Gå hen og sæt dig på din plads!"
råber Silverson hvid i ansigtet.
"Ja ja, tag det roligt," siger Erik og går langsomt. "Jeg
synes bare, man skal vaske sig, før man spiser."
76
Fra sin plads kan Erik se, at Silverson ikke spiser ret
meget.
Erik spiser.
"Sig mig, Silverson," råber Erik lidt efter, "det lort, du fik
i munden, var det fra elevrådet?"
Silverson svarer ikke.
"Så var det altså dit eget lort, du fik i munden, ikke?"
fortsætter Erik højt.
Silverson ser ikke på ham.
Hvordan kan Silverson tage det så roligt? Har han en plan?
Erik ved, at de vil prøve at fange ham efter aftensmaden.
Han er nødt til at vise dem, at han ikke er bange. Og han
skal prøve at få Silverson til at straffe ham her i spisesalen,
hvor alle kan se det. Så bliver mishandlingen ikke så grov.
"Jeg synes ikke, du spiser, Skideson," råber Erik og
beslutter, at han vil bruge navnet Skideson for fremtiden.
Silverson lægger kniv og gaffel fra sig og slår i bordet.
Men han kigger ikke på Erik.
Så, nu har jeg ham snart, tænker Erik.
"Tror du, vi skal have chokolade-budding til dessert,
Skideson? Brun chokolade, hvad?"
Nu virker det.
Silverson rejser sig.
Erik rejser sig også. Han stiller sig med ryggen mod
væggen. Han tager armene på ryggen og koncentrerer sig:
77
Ikke ned og ligge på gulvet! Ikke slå igen! Ikke græde!
Fortsæt med at håne ham!
42. En pige råber Stop!
Silverson står foran Erik og ryster af raseri.
Drengene i spisesalen står op på stolene for at se, hvad
der sker. Lærerne spiser og snakker og lader som om de
ikke hører noget.
Erik tænker på sin far.
Han opdager, at Silverson er lige ved at græde.
"Du lugter, Skideson."
Så slår Silverson det første slag. Han rammer Erik i
ansigtet.
"Dine hænder lugter af lort," siger Erik gennem
tænderne.
Silverson begynder at slå uden at tænke. Med højre og
venstre hånd rammer han Erik i ansigtet.
Han har en ring på venstre hånd. Den river huden op på
Eriks kind. Erik mærker, at en hjørnetand går løs. Næste
slag rammer næsen. Erik hører, at næsebenet brækker. Han
koncentrerer sig om at blive stående, mens blodet vælter
ud af næsen. Silverson kan ikke stoppe. Han slår og slår.
Erik koncentrerer alle kræfter om ikke at falde.
78
Så stopper slagene. Silverson står og puster foran ham.
Træt.
"Du lugter af lort," mumler Erik.
Silverson begynder igen. Det hele begynder at sejle
for Erik.
Så hører han en pige, der råber: "Stop!"
Er det en af køkkenpigerne? Er det hende Marja?
Silverson stopper. Og nu kommer rektor hen til dem.
"Så er det nok, Silverson," siger rektor kort.
Erik går. På vej forbi Silversons plads stopper han og
spytter en tand og en masse blod ud i Silversons tallerken.
43. På sygehuset
Erik vågner lidt op, da han står på toilettet. Håndvasken
bliver rød af blod.
Så går han over til Søster. Hun er parat og begynder at
vaske hans ansigt.
"Taxaen kommer snart," siger Søster. "Du skal på
sygehuset. Her er en ren skjorte, som du kan låne. Du skal
jo se pæn ud på sygehuset."
Erik husker ikke turen i taxaen.
Pludselig er han på sygehuset.
79
"Nå, du er nok faldet ned ad trappen på Solbakken ?" siger
lægen.
Erik svarer ikke.
Lægen bedøver ham.
"Skal der sys meget?" spørger Erik.
"To steder på kinden, seks-syv sting. Og her ved munden
to sting. Også inde i munden, tror jeg."
"Hvad med mit øje?" siger Erik.
"Du skal ikke være bange for øjet. Det kommer frem
igen om nogle dage," siger lægen. "Har de sparket dig?"
"Nej," siger Erik.
"Nå," siger lægen. "Mærkeligt. For et par måneder siden
var der en fyr. Han var også faldet ned ad trappen. Tre
tænder og en knust næse."
Erik svarer ikke.
"Du ved, vi læger skal jo melde til politiet, hvis vi ser
børnemishandling. Jeg vil gerne hjælpe med at lukke den
nazi-skole, du går på! Hvad siger du til det?"
"Jeg siger, jeg skal gå der halvandet år mere, så jeg kan
komme i gymnasiet," svarer Erik.
"Javel, ja," siger lægen og begynder at sy.
I taxaen tilbage tænker Erik på det med politiet.
Men det går ikke, det ved han.
Solbakken er ikke som resten af samfundet. Solbakken
har sine egne love. Solbakkens love står over samfundets
love, det har Erik forstået. Lægen kaldte det en nazi-skole.
Men Erik har brug for sin eksamen.
80
Pierre ligger i sin seng og sover.
Erik tænder ikke lyset på værelset. Skal han skubbe
skabet hen foran døren igen?
Nej, det er nok at sætte en bog mellem håndtaget og
karmen. Så kan han høre, hvis nogen prøver at komme ind.
Han falder i søvn med det samme.
44. Til møde hos elevrådet
Næste dag kommer Erik lidt sent ned til morgenmaden.
Silverson sidder på sin plads. Erik stopper bag hans stol.
"Mærkeligt. Har Skideson stadig ikke vasket sig?" siger
han højt.
Silverson vil rejse sig, men Erik lægger en hånd på hans
skulder og trykker ham ned på stolen.
Så går han langsomt hen til sin plads.
Erik prøver at spise normalt. Det er svært med alle de
sting i kinden og munden, og det gør ondt. Men det skal de
andre ikke se.
Næste dag kan han se med begge øjne.
Ved aftensmaden stopper han igen ved Silversons plads
og siger, at han lugter.
Silverson kigger ned i sin tallerken.
Erik får at vide, at han skal komme til møde med
elevrådet klokken tyve.
81
Hvad vil de? Er de så dumme, at de vil snakke om den
spand lort? De kan ikke bevise noget.
"Du forstår, hvorfor du skal til møde her?" siger Silverson,
da Erik kommer ind.
"Nej, det forstår jeg ikke," svarer Erik. "Men kan vi ikke
åbne et vindue og få lidt frisk luft?"
Silverson bliver bleg.
"Du er tiltalt efter paragraf 13," siger han. "Den paragraf,
som forbyder eleverne at skade medlemmer af elevrådet."
"Jamen, jeg stod med hænderne på ryggen, da du slog løs
på mig," siger Erik.
"Hold kæft! Vi snakker om Klosternatten. Tilstå! Vi ved,
at det var dig!"
"Nå, snakker du om den spand lort, som du fik i hovedet?
Nej, det var desværre ikke mig. Jeg ville gerne, men det
må blive en anden gang."
"Det kan kun være dig," siger Gustav Dahl.
"Nå, men så må I bevise det," siger Erik.
"Vi skal nok få dig til at tilstå," truer
Gustav. "Jeg tilstår aldrig," siger Erik og
smiler. "Ha! Nu tilstod du!" råber
Silverson.
"Det har du misforstået," svarer Erik. "Jeg vil selvfølge­
lig aldrig tilstå noget, jeg ikke har gjort."
"Tror du ikke, vi kan få dig til at tilstå?" råber Silverson.
"Hvis jeg tilstår under tortur, så gælder det ikke," svarer
Erik roligt. "Det ved alle."
82
"Hold nu kæft," skriger Silverson. "Hele skolen ved, at det
var dig!"
"Hele skolen er så venlig at tro, det var mig," svarer Erik.
"Men hvis I har beviser, hvorfor står vi så her og diskute­
rer?"
"Vi skal nok ordne dig, din lille skid!" råber Silverson.
"Ja, sikkert. Og måske mødes vi en mørk aften i
Stockholm en gang i fremtiden," siger Erik og kigger
Silverson i øjnene. "Det bliver sjovt, ikke?"
"Truer du mig?" skriger Silverson.
"Nej, det kunne jeg ikke drømme om," smiler Erik. "Jeg
siger bare, at det bliver sjovt. Kan jeg gå nu?"
"Du får fire lørdag-søndage, fordi du er fræk," siger
Gustav Dahl træt.
"Mange tak," siger Erik og går.
45. Muskler eller hjerne
Januar og februar går roligt.
Erik svømmer hver morgen og aften. Han svømmer
hurtigere, fordi han har flere muskler. Men hans teknik
bliver dårligere. Han savner sin træner.
Elevrådet generer ham ikke, og han generer ikke
elevrådet. De har våbenhvile.
Men en dag i marts slutter våbenhvilen.
Pierre bliver kaldt frem for at få en nød. Han nægter.
83
Næste dag sker det samme for Arne fra klassen. Han
nægter også.
Og næste dag igen er der en tredje elev, der nægter at tage
imod en nød.
De bliver alle tre kaldt til møde med elevrådet. Her får
de hver tre lørdag-søndage. Elevrådet truer dem med
Firkanten.
Pierre er bange.
"Jeg kan ikke klare Firkanten," siger han.
"Selvfølgelig kan du det," siger Erik. "Husk, det er ikke
tævene, der gør ondt. Det gør ondt, at man tvinges til
at adlyde dem."
"Ja, det er nemt for dig at sige!" råber Pierre.
"Nej, det er det samme for alle," siger Erik. "Du skal
bare tænke på, at du får det godt, når det er forbi.
Ligesom når man går i sauna efter hård træning."
"Men hvis de gør ligesom med Johan?" siger Pierre.
Erik tænker. Det er ikke let at svare. Pierre er svag, fordi
han er bange.
"Ved du hvad, Pierre. Jeg har måske en ide. Før de
begynder at tæve dig, så siger du højt, at de er nogle feje
hunde, der kun slår på folk, som ikke kan slå igen. Du
skal håne dem."
"Ja, og så får jeg flere tæv! Og jeg skal nægte flere
nødder. Og så skal jeg i Firkanten igen. Jeg klarer det
ikke!"
84
Nej, Erik kan se problemet. Pierre kan ikke blive så vred,
som det er nødvendigt. Volden sidder i hjernen, ikke i
musklerne. Kan han lære Pierre noget?
"Pierre, vi ved ikke, hvordan det går. Men jeg tror, du
skal håne dem," siger Erik. "Så meget som muligt. Det er
bedst for dig selv. Og så skal du give Silverson en lussing.
Du ved, sådan en lussing, der ikke gør ondt, men bare
fornærmer."
Pierre kigger på ham med store øjne.
"Ja, du skal vise ham, at du ikke respekterer ham,"
siger Erik. "Og jeg kan lære dig, hvordan du skal slå den
lussing. Jeg kan ikke lære dig at slås. Men sådan en
lussing, det kan jeg lære dig."
Erik viser Pierre, hvordan han skal slå.
46.
Pierre
i
Firkanten
To dage senere skal Pierre op iFirkanten til Otto Silverson
og Gustav Dahl.
Erik står mellem tilskuerne. Hans hænder er våde af
sved.
Nu begynder det i Firkanten.
"Tag brillerne af," råber Silverson.
"Tror du, jeg adlyder en idiot som dig?" siger Pierre med
helt rolig stemme.
85
"Tag nu de briller af!" siger Silverson.
Pierre løfter hænderne, som Erik har lært ham. Han vil
slå! Eriks hjerte banker.
Pierre snuser højt to-tre gange.
"Du lugter aflort," siger han. Og så giver han Silverson
en lussing.
Han rammer perfekt.
Silverson træder et skridt tilbage. Forbavset.
De finske køkkenpiger i vinduerne klapper.
Silverson går frem til Pierre og vil slå. Men Pierre
stopper ham.
"Et øjeblik. Jeg skal lige tage brillerne af."
Silverson står og ser dum ud, mens Pierre meget langsomt
tager brillerne af og putter dem i lommen.
"Så, kære Skideson, nu kan du begynde, hvis du har
lyst," siger Pierre.
Det første slag rammer ham på munden.
Lidt efter bløder Pierre flere steder. Men Silverson og
Gustav Dahl slår ikke særlig hårdt, kan Erik se.
Pierre forsvarer sig kun lidt. Han falder og bliver
liggende på cementen.
Silverson og Dahl sparker ham, men ikke særlig hårdt.
"Nå, må vi høre, om du vil tage imod nødder for
fremtiden?" råber Gustav Dahl.
Pierre prøver at svare, men Silverson sparker ham.
86
"Hvad siger den lille rotte?" råber Silverson. "Vil du re­
spektere elevrådet?"
"Jeg kan love alting nu," siger Pierre. "Men det er under
tortur. Jeg holder ikke, hvad jeg lover nu, dit lortesvin !."
Så sparker Silverson for alvor.
"Hvad kalder du mig?" skriger han og sparker igen.
Pierre svarer ikke.
"Et svin!" råber Erik højt. "Han kalder dig et
lortesvin!" "Javel," siger Silverson og kigger på Erik.
"Må jeg lige
høre det igen?"
"Skideson !" råber Erik.
Silverson sparker Pierre igen. Meget hårdt.
"Vil du sige det igen, Erik?" råber
Silverson. Erik svarer ikke. Han har forstået.
Men Pierre har ikke opgivet.
"Skideson, Lorteson," stønner han.
Flere spark.
Nu kan Pierre ikke kravle selv. De må bære ham ud af
Firkanten.
En af de finske køkkenpiger råber oppe fra et vindue:
"Saaataaans forbaaandede Skiiiidesoooon
!" Det lyder som hende Marja, synes Erik.
Et par timer efter kan Pierre tale normalt igen.
Erik har vasket hans sår.
87
"Du Erik," siger Pierre. "Jeg klarer ikke en tur i Firkanten
i.gen."
"Så er du nødt til at tage nødder," siger Erik.
"Det ved jeg. Men jeg vandt faktisk i dag, synes du
ikke?"
"Jo for fanden! Du gav ikke op. Det er det vigtigste."
47. Kulden
Den næste tid giver Silverson mange nødder. Specielt til
Pierre.
Erik begynder at håne elevrådet igen.
Drengene på skolen snakker. Hvad vil elevrådet gøre
med Erik? Han er stadig for fræk.
En lørdag sidst i marts kommer kulden fra nord igen. Det
fryser ti grader, og istapperne vokser fra taget.
Erik sidder i arresten og læser. Der kommer to fra
elevrådet. De har en fyr fra 3.G. med.
"Hej Erik," siger den ene. "Ham her fra 3.G. skulle lave
strafarbejde. Men han er forkølet. Kan han bytte med dig?
Så har du fri bagefter."
"Det er i orden," svarer Erik.
Han går med elevrådet hen til et lille skur. Ved siden af
skuret er der et område med grus.
Her ligger fire lange stænger af stål.
88
"Du skal slå de her stænger ned i jorden, så de sidder helt
fast. Når du er færdig, kan du bare lægge hammeren i
skuret der og gå hjem. Er det forstået?"
Erik nikker. Jorden er hård af frost, men han kan sikkert
klare arbejdet på en halv time. Og så har han fri resten af
dagen!
Erik kigger på stedet. Han skal slå stængerne i jorden, så
der er to meter mellem dem i en firkant. Okay. En halv time
efter er han færdig.
Han går op på værelset. Det er dejligt at have en lørdag
eftermiddag fri. Pierre og han sidder og læser hele efter­
middagen.
Ved aftenbordet er alt normalt.
Men efter aftensmaden venter elevrådet på ham. De
griber ham i arme og ben og bærer ham ned til skuret. Da
han ligger på jorden, binder de hans hænder og fødder med
reb, som de binder fast til stængerne. Til sidst ligger han
som et kors.
Det er næsten mørkt. Erik kan se nogle stjerner.
"Nå, lille Erik," griner Silverson. "Jeg håber, du har
slået de stænger godt i jorden."
Erik svarer ikke.
Silverson bøjer sig over ham med en kniv.
"Nu er du nok bange, lille Erik," griner han.
89
"Bange for en gammel kone som dig!" siger Erik. "Aldrig.
Men du lugter."
"Nu siger du undskyld!" råber Silverson og truer med
kniven.
Erik svarer ikke.
Silverson lægger kniven under Eriks næse. Han mærker
det kolde stål.
"Sig undskyld! Ellers skærer jeg din næse af!"
"Du lugter," siger Erik.
Pludselig tager Silverson kniven væk.
"Nu skal grisen vaskes," råber han.
Et øjeblik efter kommer en dreng med en spand meget
varmt vand. Han hælder den ud over Erik.
Erik skriger af smerte. Han prøver at komme fri af
rebene.
En spand mere med skoldende varmt vand. Smerten får
Erik til at skrige igen.
Den tredje spand er iskoldt vand. Erik skriger af chok.
Sidste spand er også kold. Stjernerne på himlen drejer
rundt.
Erik er alene.
Kroppen begynder at ryste. Vandet fryser til is på hans
krop. I hans næse. I hans hår.
Tøjet bliver stift.
Erik lukker øjnene.
Men han besvimer ikke, for hans krop ryster for meget.
90
Han ligger alene under kolde stjerner. Han ved, han skal
dø nu.
Han vil gerne synge en sang. Men han kan ikke huske
nogen sange.
48. Forbudt at hjælpe
Erik ved ikke, hvor længe han ligger.
Så er Søster der pludselig.
Hun skærer ham fri. Hjælper ham op at stå. Hjælper ham
med at gå.
De nærmer sig elevhusene. Erik vil gå selv.
"Hvad gør jeg, Søster?" spørger han. "Varm bruser og så
i seng?"
Han tror hun svarer ja. Han vakler videre. Han møder to
fra klassen. De stirrer på ham, men siger ikke noget.
Pierre ligger i sin seng, da Erik kommer op på
værelset. "De har bundet mig," siger Pierre. "Derfor
kunne jeg
ikke komme og hjælpe dig."
Erik tager dynen af Pierre. Ja, Pierre er bundet på hænder
og fødder.
Erik prøver at løsne rebene, men han kan ikke. Hans
fingre vil ikke.
"Du må vente lidt," siger han.
91
Han går ud i baderummet. Ind under den varme bruser med
tøjet på.
Han står længe under vandet, før han kan tage tøjet af. Så
går han ind til Pierre og skærer rebene over.
"De fangede mig og bandt mig," siger Pierre. "Og de
sagde til alle, at det var forbudt at hjælpe dig."
"Hvor længe skulle jeg ligge der?" spørger Erik. "Var det
meningen, at jeg skulle
dø?"
Pierre svarer ikke. Erik tager en masse tøj på og lægger
sig i sengen. Det gør ondt over hele kroppen.
"Jeg troede, jeg skulle dø," siger Erik.
Han falder i søvn. Feberen begynder. Og drømmene. Han
drømmer, at han skyder elevrådet med en maskinpistol
fra skolens tag.
49. Sommerferie
Det bliver varmere. Fuglene begynder at komme tilbage
til Sverige.
Foråret går uden store problemer. Kun en gang bliver
Erik og Pierre taget for at ryge.
Måske er det rigtigt, som nogen siger, at rektor har skældt
Silverson ud.
92
Erik læser hver lørdag-søndag i arresten, og hans karakte­
rer bliver bedre og bedre.
Tæt på sommerferien deltager Solbakken i en stor sports­
turnering sammen med andre kostskoler. Erik vinder så
mange konkurrencer, at Solbakken vinder hele turnerin­
gen.
Erik bliver Solbakkens sportshelt, og han får skolens
sølvpokal.
Erik er næsten lykkelig. Han er populær blandt
mange drenge på skolen. De har respekt for ham.
Skoleåret er næsten forbi. Nu kommer sommerferien, og
Erik skal hjem til Stockholm. Han er nervøs for at møde
faren, men han er heldig. Faren har filet arbejde på en re­
staurant i en ferieby, og han har taget lillebroren med.
Erik finder et arbejde på havnen. Her tjener han gode
penge ved at losse skibe i havnen. Hele dagen bærer han
store kasser og sække. De voksne arbejdere klapper ham
på ryggen og siger, at han arbejder godt.
Hver fredag rar han løn. Om aftenen går han ibiografen
eller i svømmehallen.
Han tjener så mange penge, at han kan rejse til England
og møde Pierre. De deltager sammen i et engelskkursus og
har det dejligt.
93
50. Ny
Klostemat
Skolen begynder igen efter en dejlig sommerferie.
Erik svømmer før morgenmaden og efter aftensmaden. Og
han styrketræner. Han løfter mange kilo jern. Op og ned.
Op og ned. Det gør ondt i musklerne, og Erik tænker på sin
far eller på Silverson. Han er helt koncentreret. Lægger
ikke mærke til de andre i lokalet, som kigger på ham, når
de tror, han ikke ser det.
Hans muskler vokser. Han forbereder sig. Han ved, der
vil komme en dag, hvor han skal bruge sine muskler. Han
vil aldrig mere ligge bundet fast til fire jernstænger en
frostnat under himlen.
Elevrådet generer ham ikke. De ser ham ikke og taler ikke
til ham. Det er, som om de har glemt, at han lever.
Der er snart valg til nyt elevråd. Eleverne kan vælge
mellem Silverson og en slap fyr fra 3.G. Silverson vinder
selvfølgelig. Han skal være formand for elevrådet et helt
år mere, og Gustav Dahl fortsætter også som
næstformand.
Erik og Pierre sidder i mørke og venter hele natten på
værelset, for nu er det Klosternat igen.
De har sat skabet foran døren.
Men der kommer ingen til dem.
94
Til gengæld bliver det den værste Klostema! i skolens
historie. Mange andre drenge bliver slået, barberet, malet,
hejst op i flagstænger og tisset på.
"De giver ikke op, Pierre. Jeg kan mærke det," siger Erik.
"Her på So1bakken er det ondskaben, der vinder. Jeg var så
glad før sommerferien, da jeg fik den pokal. Jeg troede, det
onde var slut. Men det slutter aldrig. Det findes i verden,
ligesom nazisterne fandtes.
Det er bare så svært at forstå, hvorfor det findes.
Hvorfor troede nazisterne, de havde ret til at slå millioner
af jøder ihjel?
Hvorfor mener sådan en fyr som Silverson, at det er
rigtigt at slå små drenge i hovedet, så de skal sys hos Søster
bagefter.
Jeg forstår det ikke."
51. Mobning
En uge efter Klosternatten begynder det.
Pierre bliver kaldt op til en nød hver aften. Nogle uger
efter begynder Silverson at give ham et-stings-slag. Pierre
bliver mobbet i skolegården. De sparker ham i enden, tager
brillerne fra ham, trækker hans bukser ned. Alt hvad de
kan finde på.
Men kun mod Pierre, aldrig mod Erik.
95
Pierre begynder igen at nægte nødder. Så tager de ham i
Firkanten og tæver ham.
Elevrådet kommer tit og laver razzia på Eriks og Pierres
værelse. De finder ingen cigaretter, men de roder alting ud
på gulvet og tisser i sengetøjet.
Altid i Pierres sengetøj, aldrig i Eriks.
Erik har det dårligt. Meget dårligt. Han kan se, at Pierre
ikke kan klare mobningen meget længere.
"Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, Pierre," siger Erik. "De
mobber dig, fordi jeg nægter at respektere dem. Men for
fanden! Jeg kan godt klare at bøje hovedet og tage de
nødder. Selvfølgelig. Men jeg ved ikke, om det hjælper."
"Jeg tror du har ret," siger Pierre. "Hvis du giver op nu,
så fortsætter de med at mobbe. Og så en dag kommer du til
at slå en fra elevrådet. Paragraf tretten, og du er ude!"
"Jamen, hvordan skal du klare mere?" siger Erik.
"Jeg tager til Schweiz om fjorten dage. Jeg er den bedste
i klassen, så jeg kan godt tage lidt ekstra juleferie. Jeg
skal stå på ski i Zermatt sammen med mine forældre."
"Så tager jeg også til Zermatt, når jeg får juleferie. Jeg
har penge nok fra sommerferien, så jeg kan bo på hotel. Jeg
har ikke lyst til at tage hjem til min kære far."
"Fint! Jeg klarer fjorten dage mere med mobning, og så
står vi på ski. Måske bliver de trætte og giver op."
96
De næste fjorten dage bliver meget hårde for Pierre. Men
endelig sidder han i en taxa på vej til stationen.
Et par uger efter står Erik og Pierre på ski i Zermatt.
52. Farvel til en god ven
Den første uge efter juleferien er fredelig. Men så
begynder de igen.
Hver aften bliver Pierre kaldt op til en eller flere nødder.
De mobber ham i skolegården, og de laver razziaer på
værelset. De ødelægger kun Pierres ting.
Erik kommer op på værelset efter en lørdag i arresten.
Pierre ligger på sengen. Puden er fuld af blod, og det ene
øje er helt lukket og rødt.
"Det er ikke så slemt," siger Pierre. "Bare lidt næseblod."
"For fanden, Pierre! Det her går ikke."
"Vi kan ikke give op overfor de svin," siger Pierre og
prøver at smile.
"Somme tider bliver man nødt til det," siger Erik.
"Lad os tænke lidt over det," siger Pierre.
Erik tænker hele næste dag i arresten. Han åbner ikke en
bog. Sidder bare og tænker.
Der er fem måneder tilbage til sommerferien. For Pierre
er fem måneder på den her måde et helvede. For Erik er det
97
kort tid. Han kan let klare nogle nødder, hvis han beslutter
det. Men det er slemt at tabe til svinene.
Er der andre måder?
Kan han true Silverson? Nej.
Kan han tæve Silverson om natten, så de ikke kan bevise
noget? Nej. Hvis han gør det, så bliver Pierre mishandlet
endnu mere.
Han kan gå til elevrådet. Han kan sige: Den dag I stopper
med at mishandle Pierre, den dag vil jeg begynde at tage
imod nødder.
Ja, det vil han gøre. Sådan skal det være.
En gang imellem er det nødvendigt at give op.
Erik har besluttet sig.
"Pierre, nu skal du høre!" råber Erik på vej ind i værelset.
Så bliver han stående. Alle bøgerne på Pierres hylde er
væk. Alle hans ting på skrivebordet er væk. Erik åbner
skabet. Pierres tøj er væk. På Eriks seng ligger et brev.
Erik sætter sig på sengen og åbner brevet med rystende
hænder.
Kære Erik
Når du læser det her, erjeg på vej til Schweiz.
Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg skal begynde på en
skole iGeneve.
98
Jeg håber ikke, du synes jeg er fej. Jeg prøvede så længe
jeg kunne.
Der er så meget, jeg gerne ville sige til dig, men taxaen
kommer snart.
Men du skal vide, at du er den bedste ven,jeg nogensinde
har haft.
Du kan skrive til mig på fars adresse i Geneve.
Hav det godt!
Din hengivne ven
Pierre
Erik sidder længe med brevet i hånden. Så lægger han sig
og trykker ansigtet ned i puden. Han græder længe.
Om aftenen går Erik en tur for at klare tankerne. Han taler
højt ud i mørket:
"Jeg lover dig, Pierre, atjeg vil hævne det her! Menjeg
lover dig også, at jeg vil prøve ikke at lave noget dumt, selv om jeg har lyst til det lige nu. Jeg sværger, Pierre, jeg
sværger, atjeg skal hævne det her!"
Han græder igen om natten i sin seng.
99
53. Ingen moral
Næste dag skal de have biologi. Biologilæreren Tranen ser
meget vred ud.
"I er nogen forbandede svin!" råber han. "Forstår I ikke,
hvad I har gjort mod Pierre!"
Alle i klassen ser ned i bordene. Erik bliver rød og varm.
"Og du, Erik! Du og Pierre var så gode venner. Hvorfor
har du ikke forsvaret ham?" råber den vrede lærer. "Er du
ligeså fej som de andre?"
"Man bliver smidt ud, hvis man slår et medlem af
elevrådet," siger Erik uden at kigge op på læreren.
"Jeg forstår ikke, at I kan opføre jer sådan. Pierre var den
bedste elev, der har gået på Solbakken. Dygtig, venlig og
høflig. Og I hjælper ikke en kammerat, der bliver mis­
handlet af elevrådet. Tænk, hvis det var jer selv! Tænk,
hvis ingen vil hjælpe jer! Hvad er forskellen på dyr og
mennesker? Det er moral ! Det er, at mennesker kan skelne
mellem godt og ondt. Det kan I ikke. I er som dyr! Jeg vil
tale med rektor om det her. Det må slutte med den slags
mishandling."
Efter timen går klassen stille ud. De går hen ad gangen
uden at tale sammen. Ingen har det godt.
100
54. En hue med tre huller
Det er en aften med stille snevejr. Erik er på vej hjem
fra det sted i skoven, hvor han og Pierre plejede at
ryge en cigaret sammen.
Rundt omkring i parken står elever fra gymnasiet og
ryger. Nogle af de finske køkkenpiger er der også.
En fra elevrådet råber, at Erik skal standse. Han skal kon­
trolleres for cigaretter.
Erik gider ikke deres kontrol. Han trækker sin hue ned over
ansigtet og går videre.
"Hov, du der! Stop! Hvem er det?" råber en 3.G.er.
Erik går roligt videre. 3.G.eren begynder at løbe efter
ham, men Erik løber hurtigt fra ham. Så trækker han
huen op igen og går helt roligt.
Oppe på værelset begynder Erik at få en
ide.
På skolen går næsten alle i det samme tøj. En stor og tyk
jakke, blå cowboy-bukser og tykke støvler. Og en blå
strikket hue. I det tøj ligner de alle hinanden. Man kan ikke
se, om der er en tyk eller tynd dreng inde i den store jakke.
Erik tager en saks og klipper tre huller i huen. Til øjnene
og munden.
Hvis han gemmer huen et sikkert sted udenfor." Og hvis
han passer på sine fodspor i sneen ... Og han skal huske
at tage sit ur af ...
Han vil hævne Pierre.
101
Næste dag køber han en ny blå hue af samme slags.
Om aftenen går han ud for at prøve sin plan. Han trækker
huen ned over ansigtet.
Han går forbi en gruppe fra elevrådet, der står og
snakker med køkkenpigerne.
"Hallo, du der! Stands!" råber en fra elevrådet. "Kom
her hen!"
Erik står stille og venter. Han kan kende ham, der råber.
Det er ham, der trak bukserne af Pierre.
Nu kommer fyren hen til Erik. Han rækker hånden ud for
at trække huen af Erik.
Erik slår ham i maven og sætter et knæ op i hans ansigt,
da han bukker sammen. Da fyren ligger på jorden, sætter
Erik sig på ham, bøjer hans ene arm om på ryggen og slår
med håndkanten mod hans næse. Den brækker med en tør
lyd.
Erik rejser sig. De andre fra gruppen står chokeret og
kigger.
"Hvem er du? Er det Erik, hvad?" skriger en af dem,
Erik svarer ikke med et ord. Men han vinker med
hånden for at få fyren til at komme.
Fyren er bange og går et par skridt tilbage. Erik
følger efter. Fyren begynder at løbe. Erik løber efter og
henter ham hurtigt. Ingen fra gruppen løber efter dem.
102
Erik vælter fyren om på jorden.
"Erik, du er tosset, du må ikke ... nej, lad være, jeg skal
aldrig mere ..." græder fyren og holder hænderne
for ansigtet.
Erik klemmer hårdt om fyrens testikler. Da fyren prøver at
beskytte sine testikler, slår Erik med håndryggen mod hans
næse. Den brækker.
Erik rejser sig og kigger i mørket hen mod gruppen. De
har travlt med at hjælpe den anden med den brækkede
næse.
Erik forsvinder ud
gemme sin hue.
skovens mørke. Han skal ud og
55. Manden med masken
Næste dag løber historien rundt på skolen:
To medlemmer af elevrådet på sygehuset midt om natten.
De kommer ikke tilbage de første par uger. En fyr med sort
maske kom pludselig ud fra mørket. En stor fyr på 1,85.
Han slog dem uden at sige en lyd. Og han forsvandt ind i
mørket igen. Hvem var det? Måske en morder fra byen?
"Var det dig, Erik?" spørger Arne.
"Hvis det var mig, så bliver jeg jo smidt ud, hvis jeg
svarer," siger Erik.
103
"Skidegodt, Erik! Sådan skal de have det! Hvordan slog
du dem?" griner Arne.
"Altså, jeg var der ikke, så det kan jeg ikke svare på,"
griner Erik.
Efter styrketræning og svømnmg går han op på sit
værelse og venter. Han ved, der kommer en razzia.
Fem fra elevrådet kommer og roder alt igennem.
"Nå! Se her!" råber en af dem og viser Eriks blå hue.
Men så opdager han, at der ikke er huller i den.
"Sig mig, leder 1 efter en sort maske?" spørger Erik.
"Hold kæft!" råber Silverson. "Vi ved, det var dig! Vi
laver et helvede for dig. Du slipper ikke!"
Erik går helt hen til Silverson og kigger ham i øjnene.
"Du kan true mig så meget du vil, Skideson. Men jeg tror
ikke, du skal gå alene ud om aftenen mere."
"Du tilstår altså?" spørger Silverson.
"Hold nu op," siger Erik træt. "Du ved, hvordan det er
med beviser, lille Skideson, hvis I skal smide mig ud!"
Erik ved, at han lever livet farligt. De er måske ligeglade
med beviser. Hvis de kommer alle ti, så kan de tage ham.
Og så kan de for eksempel slå ham i hovedet med en kølle.
Han må begynde at gå tur hver aften. Ellers er det for
tydeligt, at fyren med masken kun slår til, når Erik ikke
104
svømmer. Altså ikke svømme mere. En aftentur hver
aften. Med hue og uden hue.
56. Marja fra Finland
Næste aften går han en tur. Han har ikke huen på. Himlen
er klar, og stjernerne lyser på den hvide sne. Rundt
omkring står grupper og snakker og ryger.
Han kommer hen forbi en gruppe med flere fra
elevrådet. De stopper ham og leder efter huen med huller.
De finder kun en hue uden huller.
"Okay, kan jeg gå nu?" siger han.
De nikker.
Han begynder at
gå.
Kommer der nogen efter ham? Ja, han kan høre
nogen. Skal han løbe fra dem?
"Vent lidt. Gå ikke så hurtigt."
En pige? Erik vender sig.
"Hej, det er mig," siger hun. "Det er Marja."
"Hvad vil du?" spørger Erik.
"Tag det roligt," siger hun. "Jeg vil bare snakke."
Marja kommer hen til ham. Hun smiler og tager hans arm.
"Kom, lad os gå en tur."
105
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
De går forbi flere grupper, men ingen standser ham.
"Jeg så, da du tævede de to svin i forgårs," siger Marja.
"Det var dejligt at se."
"Mener du, da ham med masken tævede de to fra
elevrådet?" spørger Erik.
"Ja, jeg så det hele. Det var godt, at du gjorde det."
"Hvorfor tror du, det var mig," spørger Erik.
"Hjemme i Finland har jeg en bror," siger Marja. "Han
ligner dig. Han taler ikke meget. Men han kan blive meget
vred, når han ser noget uretfærdigt. Han hedder Mikko."
"Hvor i Finland kommer du fra," siger Erik.
"Fra Savolaks."
Erik ved ikke, hvor det er. Men Marja er sød. Meget sød.
"Vil du tæve dem alle sammen, en efter en?" spørger hun.
Er det en fælde? Er hun sammen med elevrådet? Prøver
hun at få ham til at tilstå? Nej, han tror på hende.
"Ja," siger Erik. "En efter en."
"Du er ligesom Mikko," siger hun og klemmer hans arm.
"Vi er nødt til at gå tilbage," siger Erik. "Om tyve
minutter skal mellemskolen være på deres
værelser."
De går tilbage uden at snakke. Hun holder ham i armen.
Sneen knirker under deres fødder. Stjernerne lyser på
himlen.
"Kommer du også ud i morgen aften?" spørger Erik og
kigger ned i sneen.
106
"Ja, klokken tyve nede ved kiosken. Men pas på. Du ved,
det er forbudt at komme sammen med køkkenpigerne,
ikke?"
Så vender hun sig og løber. Erik står og kigger efter
hende.
Næste aften kysser hun ham.
Erik er forelsket. Hun dufter af hvide blomster. Hun er
smuk og blød. Hendes hænder finder rundt på Eriks krop,
som om det var hendes egen.
Erik og Marja mødes i mørket fire aftener, hvor hun har fri.
Hun fortæller om livet som køkkenpige på Solbakken.
De finske køkkenpiger har deres egen mening om skolen:
Solbakken er en verden for de rige. Og de rige er fjenden.
Køkkenpigerne er fattige. De tjener ikke så meget på en
uge, som en elev på Solbakken får i lommepenge.
Nogle af køkkenpigerne drømmer om at blive gift med
en af de rige drenge på Solbakken. Det gør Marja ikke.
Hun drømmer om retfærdighed. Om en verden uden den
store forskel mellem rig og fattig.
"Jamen, hvis de rige er fjenden, så er jeg også fjenden?"
siger Erik.
"Nej, du er ikke sådan! Jeg så dig første gang i Firkanten.
Det var dejligt! Og i sidste uge, da du tævede de to rige
. ."
svm
"Hvordan vidste du, at det var mig?"
107
"Hvem fanden skulle det ellers være?" siger hun og
kysser ham.
Erik er meget forelsket.
57. Ikke
næsen,
tænderne
men
Næste gang Marja skal arbejde om aftenen, går Erik ud
og henter sin hue i skoven.
Han sætter huen ned over øjne og mund og går tilbage
til parken.
I mørket ser han den første gruppe, der står og snakker.
Der er ingen fra elevrådet.
Han går forbi. De kigger efter manden med masken, men
ingen siger noget.
Han går videre, mens han holder øje med gruppen
bag ham. Løber de efter hjælp? Og hvad med stierne
ind i skoven. Er der nogen, der gemmer sig der?
Nu ser han den næste gruppe i mørket. Og han hører deres
stemmer. Der er et par piger. Og så Gustav Dahl? Erik går
nærmere. De har ikke set ham endnu. Ja, det er Gustav
Dahl. Og et par stykker mere fra elevrådet.
Erik går nærmere. Så står han stille i mørket, indtil de
opdager ham.
108
"Hvem er det? Kom her hen!" råber Gustav Dahl. Hans
stemme ryster.
Erik går tre skridt hen mod gruppen.
"Er det dig, Erik? Svar nu, for fanden!" råber Gustav
Dahl.
Erik går et skridt mere frem. Dabl går et skridt tilbage.
Og et skridt mere. Godt! Han er på vej væk fra gruppen.
Erik følger efter ham.
Så begynder Dahl at løbe. Erik går roligt forbi gruppen
og lader Dahl løbe 25 meter. Så løber Erik. Han indhenter
Dahl og vælter ham på jorden.
Erik sætter sig på Dahl.
Han lytter. Kommer de andre? Nej, han kan ikke høre
nogen.
"Ikke næsen," græder Dahl. "Vi skal aldrig mere ..."
Erik lytter igen. Han kan ikke høre nogen.
Så tager han fat om Dahls hals. Nu, Pierre, nu ! tænker
han.
Og så slår han. Tre-fire-fem gange. Så er han sikker på,
at de fleste fortænder er væk.
Erik rejser sig og lytter. Han kan høre Dahl græde. Inde i
skoven tuder en ugle. Ikke andet.
Han kigger på Gustav Dahl, som ligger på knæ i sneen.
Han går hen og sparker ham. En gang, mens han tænker på
Pierre.
109
Så går Erik hurtigt ind i skoven. Lidt efter begynder han at
løbe. Han standser et sted og gemmer huen og handskerne.
Derefter tager han sin anden hue på og løber videre ind i
skoven.
En halv time efter kommer Erik roligt gående ud fra
skoven et helt andet sted.
Selvfølgelig venter de på ham. Han åbner døren til sit
værelse, og der står de.
Erik spiller overrasket, da de roder i hans tøj efter huen
med huller.
"Er der sket noget?" spørger han og smiler roligt.
"Vi tager dig, din Satan," råber Silverson og løfter
hånden for at slå.
"Rolig!" siger Erik. "Rolig nu. Du vil da ikke slå en
uskyldig mand, vel?"
Silverson står med hånden løftet, men han slår ikke.
Erik river sig løs og sætter sig på sin seng.
"Nå, er razziaen færdig?" spørger han. "Fortæl mig nu,
hvad der er sket."
"Du ved godt, hvad der er sket," siger Silverson. "Gustav
Dahl er kørt til sygehuset."
"Nå? Faldt han ned ad trappen og brækkede næsen?"
spørger Erik.
"Ikke næsen, din Satan!"
"Jamen, det plejer da at være næsen," smiler Erik.
110
"I morgen," siger Silverson, "i morgen tager vi
dig."
"Det tror jeg ikke," siger Erik. "I skal først finde ham
med masken."
58. Erik er nervøs
Erik er sikker på, at de snart kommer efter ham. Han ved,
at han ikke kan klare dem allesammen på en gang. Men det
ved de måske ikke. For de kommer ikke.
De er dumme, tænker Erik. De tror, jeg kan brække næsen
på dem, selv om de kommer alle sammen på en gang.
Forstår de ikke, at der er forskel? Jeg kan holde en mand
nede og brække hans næse. Men ti-tolv vrede fyre på en
gang? Selvfølgelig kan jeg ikke det.
De næste tre dage sker der ikke noget. En eller anden
dreng fra mellemskolen har skrevet på væggen: "På
dem igen, Erik." Pedellen vasker det hurtigt væk.
Erik er i gang med styrketræning. Syv fra elevrådet kom­
mer ned i lokalet. Erik ser dem, men han fortsætter
sin træning.
Da de nærmer sig, tager Erik en stålstang og stiller sig
med ryggen mod væggen. De kigger på Erik. Sveden
drypper fra ham. De kigger på stålstangen. Så går de, uden
at sige et ord.
111
Dagen efter kommer Gustav Dahl hjem fra sygehuset. Han
ser ikke godt ud.
Erik er nervøs. Hver nat sover han med skabet foran
døren og køllen ved siden af sengen.
Men de kommer ikke. De løber rundt i parken og skoven
og leder efter manden med masken.
Hver gang de finder Erik, har han kun en almindelig hue
i lommen.
59. Farvel
Marja
til
Erik går ture med Marja. Hun fortæller om det fattige liv i
Savolaks. Hun sender penge hjem hver uge, så familien
kan klare sig.
Det er snart forår, og aftenerne bliver lysere og lysere. En
dejlig aften i skoven forfører hun ham.
"Jeg elsker dig," siger han. Igen og igen. Hun
kysser ham. Hun er dejlig, og han er glad
De rejser sig. Går hånd i hånd gennem skoven.
"Marja, jeg er så glad," siger Erik. "Men nu, hvor jeg har
dig, så kan jeg ikke tæve dem mere. Jeg kan ikke hade dem
så meget nu. Heller ikke Silverson. Jeg er også bange for,
at de vil straffe dig, hvis de opdager, at vi er kærester."
"Erik," siger Marja alvorligt. "Pierre var din bedste
ven. Du har lovet at hævne ham."
112
"Ja, det er rigtigt. Og det vil jeg også. Men Marja, hvis
det går galt. Hvad så med dig? Jeg elsker dig!"
"Nu er du dum, Erik!" siger hun og smiler. "Hvorfor blev
jeg forelsket i dig? Fordi du aldrig giver op! Men du har
ret. Vi skal passe på. Du kan blive smidt ud, og jeg kan
blive fyret."
Marja bliver fyret og sendt hjem en søndag, mens Erik
sidder og læser i arresten.
"Hej Erik, vi vil lige fortælle dig noget." Det er et par
drenge fra klassen, som venter på Erik uden for arresten.
"De har fyret Marja. Dem fra elevrådet har fortalt rektor, at
du og Marja var kærester. De sagde også, at du var hos
hende på hendes værelse om natten ..."
Erik går op på sit værelse. Han sidder et stykke tid
og kigger ud i luften. Så rejser han sig og slår
møblerne i stykker. Han græder. Skrivebordet og stolen
ligger i stumper og stykker på gulvet, da han er færdig.
Bagefter går han ned i gymnastiklokalet. Han træner og
træner, råber og skriger, mens han løfter mange kilo jern.
Dødtræt kommer han op på sit værelse igen. Han lægger
sig med hovedet i puden. "Marja, jeg vil aldrig elske nogen
så meget, som jeg elsker dig."
113
60. Samtale hos rektor
En uge efter rar Erik brev fra Marja.
Samme dag laver elevrådet razzia på hans værelse. De
finder brevet.
"Hør her," siger Silverson med brevet i hånden." ...du skal
ikke være nervøs, for jeg er ikke gravid ... Nå, for fanden,
de har hygget sig i skoven ! Eller på hendes værelse ! Vent
lidt, det bliver bedre: jeg elsker dig så meget, men jeg tror
ikke vi ser hinanden igen ... nej, det tror jeg heller ikke,
lille Erik. Du bliver smidt ud af skolen, når vi fortæller det
her til rektor!"
Erik bider tænderne sammen. Han vil ikke svare, og han
vil ikke høre mere. Han er iskold af raseri.
Elevrådet går. Erik tager sin jakke på og går en lang
tur. Han tænker på mord. Og på selvmord. Men han går
hjem.
Næste formiddag kommer Silverson og fortæller, at Erik
skal til samtale på rektors kontor.
Rektor sidder ved sit store skrivebord. Midt på bordet
ligger brevet fra Marja.
"Nå, hvordan forklarer du det her?" siger rektor.
"Jeg elsker hende," svarer Erik og ser rektor ind i øjnene.
114
"Ja, det kan jeg se, du gør," siger rektor med et lille smil.
"Men forstår du ikke, at I kunne have lavet store
problemer? Graviditet og sådan."
"Men vi elsker hinanden. Når jeg er færdig her, rejser jeg
til Finland. Hun bor i Savolaks."
"Javel," siger rektor, og nu smiler han rigtigt. "Så er det
nok bedst, at vi beholder dig her, mens du er så varm. Og
Erik, jeg har kigget på dine karakterer. Du ligger i toppen.
Alle lærerne siger, du er en dygtig dreng. Og du ved, Erik,
der er en præmie til den dygtigste elev i mellemskolen.
Den kan du måske flt, nu ..."
"Nu da Pierre ikke er her mere," siger Erik.
"Ja, det var trist med Pierre Tanguy," siger rektor. "Men
Erik. Du får selvfølgelig en dårlig karakter i opførsel. Det
har du forstået? Godt. Så rejs dig op."
Rektor går hen til Erik og giver ham en lussing.
"Gå så! " råber rektor.
Erik går hurtigt. Han blev ikke smidt ud! Om to måneder
er han fri! Om to måneder kan han rejse fra Solbakken!
Så kommer han i tanker om noget. Han banker på rektors
dør.
"Undskyld, jeg glemte noget," siger Erik. "Brevet.
Marjas adresse står i brevet."
"Ud !" råber rektor. "Forvind ! Det passer sig ikke for
Solbakkens drenge at være kærester med piger fra
arbej­ derklassen !"
115
61. Hævnen
Erik snakker med nogle af Marjas veninder. Han fortæller
dem, at rektor har Marjas brev. Næste dag i spisesalen får
han et stykke papir i hånden med Marjas adresse.
Erik skriver lange breve til Marja.
Nu er der kun ti dage tilbage til 3.G.emes studentereksa­
men. Efter eksamen rejser Silverson fra skolen. Marja er
her ikke mere. De kan ikke skade hende, hvis Erik tæver
Silverson. Og han har lovet Pierre, at han vil tage hævn.
Silverson er begyndt at ride i skoven. Erik har hørt, at han
har problemer med sin eksamen. Måske kan Erik fange
ham i skoven?
Erik tager joggingtøj på og løber ind i skoven. Han løber
hurtigt hen til det sted, hvor vejen deler sig i to. Her
gemmer han sig og venter på Silverson med en stor gren i
hånden.
Silverson kommer. Han ser ikke Erik.
"Hej, Skideson," siger Erik.
Silverson vender sig og får øje på Erik.
"Nu er der fire kilometer til skolen, og ingen mennesker
i nærheden," siger Erik.
Silverson svarer ikke.
116
"Du kan prøve at løbe, Skideson. Men jeg løber hurtigt. Og
der er ingen der hører, når du skriger."
"Du er tosset, Erik Du bliver smidt ud."
"Nej, det tror jeg ikke. Det varer længe, før de finder dig.
Måske flere år."
Erik rejser sig og går hen til Otto Silverson.
Silverson synker ned på knæ.
"Jeg vil gøre alt, hvis du ikke ... Du får ti tusind kroner,
hvis du lader mig gå. Du kan få dem i morgen."
Erik griner højt.
"Ti tusind. Nå, det koster du altså. Det er billigt."
"Du kan få mere, hvis du vil vente et par dage," siger
Silverson. "Jeg sværger. Jeg sværger ved min ære som
adelsmand."
Erik griner mere.
"Din ære? Ha! Hvor var din ære, da du mishandlede
Pierre, så han var nødt til at rejse?"
"Jamen, du var så fræk, Erik. Hvad kunne jeg gøre?"
"Den ring, du har på. Giv mig den," siger Erik.
Silverson tager ringen af og giver den til Erik.
"Hm hm. Det er en meget speciel ring. Når man finder
dig, kan man hurtigt kende ringen. Så den beholder jeg. Et
andet problem er dine tænder. Men okay, dem trækker jeg
ud bagefter. Hvad tror du, de vil sige på skolen, når du for­
svinder en uge før eksamen? De tror sikkert, du var bange
for dårlige karakterer."
117
Silverson har problemer med at tale.
"De vil lede efter mig med hunde ... Og du kommer i
fængsel."
"Nåja, det med hundene," siger Erik. "Det har jeg tænkt
på. Jeg bærer dig herfra, når jeg er færdig. Og hvad kan
de bevise? Jeg smider selvfølgelig mit tøj væk. Det er
ligesom den gang, jeg smed den spand lort i hovedet på
dig. I havde ingen beviser, vel? Kan du huske, hvordan
lortet smagte? Du prøvede sikkert at børste tænder, men du
kunne alligevel smage det, ikke?"
Endelig! Silverson kaster op. Han ligger på sine knæ
og brækker sig.
Erik tager fat i hans hår. Kigger ham i øjnene.
De øjne vil Erik huske i lang tid.
"Troede du virkelig, jeg ville slå dig ihjel?" spørger han.
Silverson kigger på ham med angst i øjnene.
"Jeg er ikke som dig," siger Erik og smider ringen ned i
Silversons opkast.
62.
Farvel
til
Solbakken
Sidste skoledag. Karakterbøger. Farvel til de gode lærere
Berg og Tranen. De beder ham hilse Pierre.
Afslutning i den store sal. Rektor holder tale. Der er en
præmie for de højeste karakterer i mellemskolen. Den
118
præmie får Erik, selv om han har en meget dårlig
karakter i opførsel.
Mens eleverne klapper, går Erik op og henter præmien.
Den præmie, som Pierre skulle have haft.
Erik står oppe hos rektor og kigger ud over salen.
På alle de små og store drenge.
På de mange forældre, som ikke ved, hvordan Solbakken
er, eller som godt kan lide systemet.
Så gør han det.
Han tager en hue op af lommen. En strikket hue med tre
huller.
Han holder huen, så alle kan se de tre huller.
Drengene i Eriks klasse begynder at klappe.
Så er der flere klasser, der klapper.
Erik bliver stående. Han holder huen op over hovedet
som en pokal.
Til sidst klapper hele mellemskolen og nogle
fra gymnasiet.
Erik bukker og siger tak.
Så løber han ud til taxaen, der venter. Bilen starter.
Erik beslutter, at han ikke vil se tilbage.
Han sidder i toget og kigger på sine hænder.
De små ar, han havde for to år siden, er næsten væk nu.
Han mærker på sin albue. Her er et ar efter tænder.
119
Erik tænder en cigaret. Han tænker på det sted i skoven,
hvor han og Pierre gemte deres cigaretter.
Toget begynder at køre. Erik åbner vinduet og smider
cigaretten ud. Nu behøver han ikke ryge mere.
63. Hjemme
Toget kører ind på Stockholms banegård. Erik føler sig
fri og lykkelig. Ingen ved, hvem han er. Der skal ikke
være mere vold i hans liv.
I lejligheden er der ingen hjemme. Han stiller sin taske og
går rundt og kigger. Lillebroren har sit eget værelse, kan
han se. Der er ikke noget værelse til Erik.
Han åbner et skab, fordi han vil lægge sit tøj et sted.
Oppe på en hylde ligger en jakke, han kender. Det er
jakken fra hans gamle skole. Han prøver at tage den på.
Umuligt. Der er ikke plads til hans arme eller skuldre.
Han går ud på badeværelset og ser på sig selv i spejlet. Han
er 1,75 høj, og han vejer 74 kilo. Han har brede skuldre, og
hvis han ser godt efter, kan han se nogle ar i ansigtet.
Erik lægger sin karakterbog på morens klaver. Så går
han en tur i Stockholms gader.
120
Da han kommer hjem, kan han høre moren spille på
klaveret.
De omfavner hinanden. Han synes, moren er blevet så
lille.
64. Aldrig
mere
Ved aftensmaden føler han sig som en gæst i familien.
Han fortæller om sine planer for fremtiden. Han har fine
karakterer, så han kan selv vælge gymnasium.
"Men du har ikke en fin karakter i opførsel," siger faren.
"Jeg forstår ikke, hvorfor du ville være kæreste med en
billig finsk køkkenpige."
"Det skal du ikke blande dig i," svarer Erik roligt og
tager saltet.
Så slår faren ham på næsen.
FAREN SLÅR HAM PÅ NÆSEN OG RAMMER
PERFEKT.
"Jeg gentager lige," siger Erik roligt, "at det skal du ikke
blande dig i. Jeg rejser snart til Savolaks og besøger
hende."
"Det gør du ikke," siger faren.
"Jo, det gør jeg faktisk," svarer Erik.
"Hm hm," siger faren. "Det må vi ordne efter maden."
121
De taler ikke sammen resten af tiden ved
bordet.
Erik får øje på en solstråle. Han puster til den, så støvet
flyver i alle retninger. Han bøjer hovedet, da faren prøver
at give ham et nyt slag på næsen.
Moren tager ud af bordet. Lillebroren hjælper.
"Ja ja," siger faren og rejser sig. "Så går vi ind og
ordner det."
Faren går hen mod soveværelset. Erik følger efter. Moren
kigger med bange øjne efter dem.
Faren tager skohornet.
"Nå, ned med bukserne og bøj dig," siger faren.
Erik svarer ikke. Han går hen og låser døren. Så putter
han nøglen i lommen.
En fugl synger udenfor vinduet.
Erik kigger på manden med skohornet. Manden er højere
end Erik, og han har længere arme. Men det hjælper ikke
om et øjeblik.
Manden er ikke begyndt at blive bange. Han ser forvirret
ud.
Erik trækker vejret dybt.
"Nu skal du høre, far. Du er ondskaben selv, og
mennesker af din slags har vi ikke brug for.
Om cirka en halv time ligger du på sygehuset.
Der ligger du, og du kan ikke se ud ad øjnene.
122
Din næse er brækket. Din ene arm er brækket, og du
mangler nogle tænder.
Og så siger du til dem, at du faldt ned ad trappen.
Du tør selvfølgelig ikke fortælle dem sandheden. Og de
vil heller ikke tro på dig, hvis du prøver."
Erik holder en pause. Han skal se, om manden med
skohornet er bange. Ja, manden har løftet skohornet, men
nu stopper han.
Den fugl, der synger derude, tænker Erik. Hvad er det
nu den hedder? Det kan jeg ikke huske.
"Og hvis du alligevel fortæller dem, hvad der er sket, så
kommer politiet.
Og så vil jeg fortælle politiet, hvad du har gjort alle de år,
jeg kan huske.
Du kan prøve at slå mig med skohornet nu, men du
kommer ikke ud ad den dør.
Når jeg er færdig med dit ansigt, så brækker jeg din arm.
Lige i albuen. Du kommer til at skrige, til du besvimer
af
smerte."
Nu er manden rigtig bange. Han stirrer på Erik med stive
øjne.
123
Hvorfor kan jeg ikke huske, hvad den fugl hedder?
Og hvorfor er jeg så rolig? Jeg har ventet på det her hele
mit liv, og nu er jeg helt rolig. Om ti sekunder vælter blodet
ud på gulvet, og fars verden går i stykker. Menjeg er rolig.
Nu må det være sidste gang.
Aldrig mere vold.
Efter det her, så aldrig mere !
Erik tager det første langsomme skridt hen mod manden.
124
Efterord
Jan Guillous roman Ondskaben fra 1981 handler om hans
egen baggrund.
Jan Guillou ( 1944) er søn af en svensk mor og stedsøn af
en fransk diplomat.
Ligesom Erik i romanen bliver Jan Guillou sidst i
1950'erne sendt til en kostskole, Solbacka, hvor eleverne
skal opdrage hinanden. Den unge Jan Guillou oplever et
system med meget vold, og da han forlader Solbacka, lover
han sig selv, at han vil kæmpe for at lukke kostskolen.
Den chance får han, da han som ung journalist i 1966 får
som opgave at skrive en artikel om Solbacka. Hans artikel
skaber stor debat, og et par år efter bliver kostskolen
lukket.
Jan Guillou har senere skrevet en lang række bøger om
agenten Carl Hamilton. Bøgerne er oversat til mange
sprog, og der er lavet flere film på grundlag af Hamilton­
bøgerne.
Special-pædagogisk forlag har udgivet "Vendetta" i
serien "Lette Klassikere."
Jan Guillou mener selv, at Ondskaben er hans bedste
roman. Ondskaben er filmatiseret 2003.
125
Isamme serie
Anders Bodeisen: Tænk på et tal
Anders Bodeisen: Pengene og livet
Carit Etlar: Gøngehøvdingen 1 og 2
Dan Turell: Mord imørket
Dan Turell: Mord imarts
Hans Kirk: Fiskerne
H. C. Andersen: Den grimme ælling - og ni andre eventyr
Helle Stangerup: Ulvetid
Helle Stangerup: Stedfar
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
Henrik Pontoppidan: Sådan lå landet
Herman Bang: Tine
Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Held og Lykke (Udsolgt)
Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Sommer hele året
Holberg m.fl.: Jeppe på bjerget- og I I andre klassikere
Jacob Kvist: Ambassadøren. En bog om Michael Laudrup
Jan Guillou: Ondskaben
Jan Guillou: Vendetta 1og 2
Jane Aamund: Klinkevals
Jane Aamund: Juliane
Jensen
Klaus Ritbjerg: Den kroniske uskyld
Kurt Juul: Kong Arthur I (udsolgt)
Leif Davidsen: Den russiske sangerinde
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren
Morten Korch: Det gamle guld
Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for
sne Steen Steensen Blicher: Præsten iVejlby
Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren
Torben Nielsen: Nitten røde roser
Tove Ditlevsen: Barndommens
gade
Vilhelm Moberg: Udvandrersagaen 1-4
Alle titler findes som lydbog og indtalt i moderat tempo
til arbejdet med bog + bånd.