Medarbejder kompendiex

Medarbejder kompendie
Hvad er etik?
Etik kommer fra det græske ord Ετοσ (Etos), som betyder sædvane eller
skik og brug. I nutiden er talen om etisk forsvarlighed blevet mere central i den offentlige debat,
end den har været før, hvilket kan skyldes, at den moderne teknologi skaber nye muligheder, som
vi ikke har nogen traditioner for eller sædvane for1. Derfor bliver man nød til at diskutere de
etiske spørgsmål eller dilemaer, som dukker op i kølvandet på disse nye teknologiske
landvindinger.
For eksempel kan man i dag via skanning eller en fostervandsprøve afgøre om et foster har
downs syndrom. De pågældende forældre står efter skanningen eller fostervandsprøven overfor
et etisk valg, om hvorvidt de vil beholde eller arbortere barnet. Sædvanen i en sådan situation
findes ikke, fordi forældre før i tiden ikke havde disse muligheder og derfor ikke de samme
etiske spørgsmål.
Casen nedenfor kan konkretiserer problemet:
Et forældrepar får efter en skanning besked om, at de venter sig en pige, og at der er 15-20%
risiko for, at der er noget galt med pigen. Forældrene får efterfølgende lavet en fostervandsprøve,
for at få be- eller af-kræftet, om der er noget galt med deres lille pige. Fostervandsprøverne viser
igen, at der er en usikkerhed omkring barnets helbred, og lægerne kan ikke afviser, at der er
noget galt med pigen. Forældrene får af lægerne mulighed for at arbortere den lille pige, selvom
de er langt over den 20. uge. Dette er et stort etiske dilema for forældrene til det lille foster. De
kan ikke henvende sig til venner og familie og høre, hvad de har gjort i en lignende situation, for
der er ingen tradition for, hvad man gør i en sådan situation. Forældrene bliver nød til selv at
reflektere over, hvad der er det gode i denne sag. Der er ingen tvivl om, at forældrene har et
ansvar for den lille piges liv, men spørgsmålet er, hvorledes de tager deres ansvar. Hvis de valgte
at få den lille pige, og hendes handicap var så stort, at de to andre børn i familien ville lide under
det, så var valget ikke blot et valg på egne vegne, men også på børnenes vegne. Etikken er i
denne situation ikke en sædvan, som beskrevet ovenfor, men en reflektionen over, hvad der er
det gode.
Dette ligger i tæt forlængelse af Aristoteles’ definition af Etik:
Etik er en kritisk refleksion over vore forstillinger om hvad der er den rette eller gode
menneskelige handlemåde og livsførsel. En sådan refleksion er tilsyneladende særligt
nærliggende, når det ikke længere er selvfølgeligt, hvad der er godt. (Metafysikken 987 b.1)2.
1
2
Andersen, S. Som dig selv (1998 Aarhus Universitetsforlag) s. 12-11
Ibid p. 12
Etiske teorier
Etiske overvejelser opstår, når vi står overfor en anden og skal vælge, hvordan vi vil handle. Den
anvendte etik, eller den praktisk etik fortæller os, at vi må reflektere, at vi må undersøge
mulighederne, konteksten, og selve situationen. Et af de spørgsmål der kan stilles i vores søgen
efter den handling, der er etisk forsvarligt er, hvordan kan jeg kvalificere min handling etisk.
Ann Herberlein kalder i sin bog ”det var ikke min skyld” etik for et tomt begreb. Forstået således
at begrebet i sig selv ikke kvalificere vores handlinger. Det giver således ikke den store mening,
at jeg for eksempel siger; ”jeg handler etisk, min optræden er etisk”. For der er mange etiske
teorier, der kan forsvare forskellige handlingere, så man skal istedet spørge, hvordan er handling
er etisk? Der må altså puttes indhold i ordet, før end vi kan begynde at anvende det meningsfuldt.
Særligt når vi skal begynde at kvalificere konkrete handlinger. En del af meningen ligger i, at de
handlinger vi foretager os i forhold til andre mennesker skal fremme en positiv påvirkning på
den anden. Er den positive påvirkning på den anden så altid ensbetydende med at handlingen er
etisk? Er det f.eks. i orden at lyve, hvis vi ved at sandheden vil have en negativ påvirkning? Det
kunne synes, at der ikke er en ligetil måde at kvalificere sine handlinger etisk på. I den anvendte
praktisk etik har vi således også brug for flere inspirationskilder til at øge refleksionen og
dermed give etik begrebet indhold og mening.
Der er gennem etikkens historier givet mange bud på teorier af mere eller mindre
sammenhængende karakter, om hvordan vi kvalificerer de konkrete handlinger etisk.
Spørgsmålet ligge for teorierne i, hvad det er ved handlingen, der skal kvalificeres? Er det
handlingen i sig selv? Er det konsekvenserne af handlingen, der er afgørende? Eller er det den
intention handlingen blev udført med? Stiller vi det op på en tidslinie kan det siges, at der ligger
tre intervaller, indenfor hvilke vi anskuer handlingens etiske karakter.
1. interval – det der går forud for handlingen
2. interval - handlingen i sig selv
3. interval – konsekvenserne af handlingen
Disse tre tidsintervaller kan med tillempelse siges at svare overens med tre forskellige etiske
teorier. Nærhedssetikken, pligtetikken og konsekvensetikken.
Disse tre teorier giver hver deres bud på, hvordan handlinger kvalificeres etisk. De repræsenterer
hver en tænkning, der har haft og stadig har stor betydning for vores samfundsstruktur, vores
lovgivning, og vores samfundsnormer. Teorierne skal således ikke ses som fuldendte teorier,
som man kan anvende alene, men som en dimension af en tredimensionel helhed, der først
træder frem, når man bruger alle teorier på en gang.
Før
Nærhedsetik
Interval 1- Nærhedsetikken
-”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin
hånd”
-Prioritering af den nære relation
-Den intuitive fornemmelse, det gode skøn og evnen til indlevelse
Det første tidsinterval, der går forud for handlingen er nærhedsetikken. Nærhedsetikken er en
kombination af forskellige etiske teorier (hvorunder hører omsorgsetik, nærhedsetik,
situationsetik, til dels sindelagsetik), som tager sit udgangspunkt i mødet mellem mennesker,
som også kan kaldes jeg-du-forholdet. Disse teorier påstår, at etikken starter, når vi står ansigt til
ansigt med det andet menneske, og i mødet med dette menneske mærker, hvad den anden har
brug for3. Der kan således aldrig defineres et fast princip eller regelsæt, fordi situationer aldrig er
ens. I en forsimplet form kan man sige, at en etisk forsvarlig handling er den, hvor vi møder en
fremmede mand på gaden, der spørger om vej, og vi viser ham den rigtige vej. Vi handler således
etisk ved at give personen, det som han beder om, og vi ville handle uetisk, hvis vi viste
personen, den forkerte vej. Det er således mødet med den andens behov, der går forud for
handlingen, og som afgører om vores handling er etisk eller uetisk.
En af de etikker, som kan tages til intægt for nærhedsetikken er K.E. Løgstrups (1905-81).
Udgangspunktet for Løgstrups etik er den relationelle etik, hvor den etiske reflektion begynder i
mødet med den anden.
”Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at
bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver,
lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig…” (K.E. Løgstrup)
3
Christensen, Anne-Marie; Moderne dydsetik; arven fra Aristoteles, Aarhus Universitetsforlag 2008, s. 12-13.
NU
Interval 2-Pligtetikken:
Pligtetikken
”Ethvert menneske er et mål i sig selv”
”Det enkelte menneske er ukrænkeligt”
”Målet helliger ikke midlet”
”Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig”
Det andet interval, som er selv handlingen er forbundet med pligtetikken, hvor det ikke handler
om resultater men selve handlingen. Pligtetikken kan også kaldes regeletik, da forpligtelsen
burde være så god, at den kan ophøjes til en almindgyldig regel. Det vil sige, at man i hver
handling bør spørge sig selv, kan jeg ophæve denne handling til lov, således at også andre gjorde
det. Man kan for eksempel opleve at blive spurgt af nabokonen, om man har kendskab til
mandens utroskab. Her står man så med to valgmuligheder, hvis man kender til utroskabet, hvor
den ene er at lyve, hvis man har kendskab til utroskabet, og den
anden er at fortælle sandheden. Hvis man vælger at lyve, så bør
man spørge sig selv, om man kan leve med, at løgn om utroskab
blev ophævet til lov. Om en handling er etisk eller uetisk
afhænger således af, om handlingen bygger på en pligt, som er
eller kan ophæves til lov og gælde for alle.
For Emmanuel Kant (1724-1804), der er pligtetikeren par
exellance, er autoriteten bag reglerne ikke først og fremmest af finde i Gud eller samfundet, men
i den praktiske fornuft. Den praktiske fornuft er nemlig fri for instinkter og begær og dermed
objektiv. Denne definition af fornuften bunder i Kants opdeling af verden i to områder, som på
den ene side er det sanselige område og på den anden side fornuftens område. Det sanselige
område er det, som vi erfarer med vores sanser og som hænger sammen med vores instinkter,
begær og lyster. Det kan for eksempel ske, at vi ser et lille barn, der bliver slået af sin far, og vi
føler os anfægtet og kommer barnet til undsætning. Kant vil ikke kalde en sådan handling for
etisk ansvarlig, da vi handler på følelser og ikke på en forpligtelse. Hvis vi derimod ikke blev
anfægtet, men med fornuften fandt ud af, at vi havde pligt til at anmelde faren for at slå sit barn,
så var handlingen etisk forsvarlig.
”Du skal handle således, at du kan ville, at maksimen for din handling bliver gjort til
almengyldig lov (E. Kant)” .
Efter
Konsekvensetik
3-Interval- Konsekvenserne af handlingen
-”Bare enden er god, er alting godt”
-”Målet helliger midlet”
-Den økonomiske kalkule: Får vi nok valuta (lykke) for pengene?
Det tredje interval er forbundet med konsekvensetikken, hvor det etiske fokus ligger på
konsekvenserne af handlingerne. Det er således hverken personens motiv eller intention med
handlingen, der er relevant, men hvad der er resultat af handlingen. Lige for øjeblikket ser vi i
medierne rigtig mange problemstillinger, hvor den nytteetiske betragtning gøres gældende: Der
spørges f.eks. til, om det kan være rigtigt, at f.eks. et multihandicappet ungt menneske eller en
ung kriminel på en sikret institution skal koste 15 mio. kr. om året? Det reele spørgsmål er om
man får nok for pengene eller om kunne maksimerer lykken for flere menneskere ved at fordele
pengene på en anden måde. Spørgsmålet om, hvad der er rimeligt, vil ofte melde sig indenfor
den konsekvensetiske tankegang, hvor det rimelige vurderes udfra en økonomisk (cost-benefit)
betragtning.
En af de etikker, der er repræsentant for denne etiske tilgang er John Stuart Mills (1806-1873).
Han tager udgangspunkt i, at mennesket er et frit væsen, der stræber
efter lykke. Menneskets stræben efter lykke er for Mills lig den etiske
stræben, således at etiske handlinger er de, der skaber lykke. Men for
at kunne stræbe efter lykke, er man nød til selv at vælge sit liv, for
lykken er nemlig forskellig fra person til person, og det er kun ved at
vælge sit eget liv, at der er lykke for en selv. Friheden er således i
fokus i denne etik, og begrænses kun af etikkens hovedformål, der er at
skabe mest mulige lykke til det størst mulige antal.
”Du skal handle således, at der kommer den størst mulige lykke for det
størst mulige antal mennesker ud af det (J.S. Mills)”.
Medfødt
Resultatet
Målestok
Dimension
Nærhedsetik
Tillid
Etiske Fordring
Empati
Jeg føler
Pligtetik
Fornuft
Kategoriske imperativ
Universalime og mål
Du skal
Konsekvensetik
Frihed
Stræben efter lykke
Dedication
Jeg vælger frit
De tre dimensioner
Vi har nu set på de tre etiske teorier, der hver især giver en dimesion til at forstå en handling i sin
helhed. For at illustrere, hvad der menes, giver casen nedenfor et tydeligt indblik i, hvordan
samme sag kan anskues fra tre forskellige synsvinkler
Vi er på en døgninstitution for børn og unge. Institutionen har modtaget en pakke til en af de
anbragte børn, som hedder Bo. Pakken kommer fra Bos farmor, som drengenes mor ikke vil
have, at Bo har kontakt med. Lederen på insititutionen har indgået en aftale med Bos mor, om at
de ikke lader farmoren kontakte drengene, hverken ved besøg eller telefonisk samtale. En af
medarbejderne ved navn Ulla modtager pakken, og vil give den til Bo. Hun kender Bo godt, og
ved, at han ind imellem savner sin farmor. Gerda, der er en anden medarbejder på institutionen,
stopper Ulla, da hun husker på den aftale som lederen Arne har lavet med farmoren. Gerda
mener, at forpligtelsen overfor den aftale. som de har lavet med Bos mor tæller højere end Bos
lyst til at have kontakt med farmoren. Arne blander sig i debatten og udpensler de problemer de
vil få med moren, hvis de giver Bo pakken.
Vi har således her en case, hvor de tre medarbejdere hver viser èn dimension af den
tredimensionelle helhed. Ulla står i nærhedsetikken og kender Bo, og ved derfor, at han ville
blive rigtig glad for gaven. Ulla basere sin beslutning på sin empati i forhold til Bo og hendes
intuition om hvad han vil blive glad for. Gerda står i pligtetikken og tænker på, hvad de som
medarbejdere er forpligtet på, og det er i dette tilfælde aftalen overfor Bos mor, der vægter
højest. Lederen Arne står i konsekvensetikken, og fokuserer på, hvilke problemer det kan give
for institutionen, hvis Bo får sin gave. Alle aspekter skal tænkes ind i beslutningen før
institutionen finder ud af, hvordan de vil handle på denne situation. Der er ingen af handlingerne,
der etisk ikke kan forsvares i sig selv, men tilsammen gør de, at personalet bliver klar over, hvad
der er det gode for Bo, moren og institutionen. Etikken giver ikke en endelig løsning på dilemaet,
men det giver en metode til, hvordan man kan reflekterer over, hvad der er det gode i en given
situation.
ØVELSER
1. Diskuter hvilket liv er mest værd, hvis kun ét liv kan reddes?
Skal den udtjente ofres for den unge?
2. Hvem skal foretage udvælgelsen?
3. Kan man udfra sine følelser vurdere, hvad et andet menneske har brug for
4. Kan vi fastsætte regler for, hvordan vi skal opføre os i bestemte situationer.
5. Diskuterer, hvad I vil gøre i ’pakkecasen’.
Fire etiske grundprincipper
Professor Peter Kemp har gennem flere år arbejde med den praktisk anvendte etik i det social
arbejde og har arbejdet med at finde nogle grundparametre ud fra hvilke man kan foretage sine
etiske refleksioner. Det er en vigtig forudsætning, når man skal forholde sig til det etiske niveau i
et dilemmaer eller en problemstilling at tilgangen til refleksionen ikke blive at forsimple
refleksionsgrundlaget, men at man forenkler det. Det er dette Peter Kemp har søgt at gøre ved at
stille sin tese op om at tilgangen til den etiske refleksion kan forenkles ved, at man forholder sig
til fire etiske grundprincipper. (Værdier i det social arbejde)
De fire etiske principper, som Peter Kemp arbejder med er;
•
•
•
•
Autonomi
Integritet
Værdighed
Sårbarhed
De fire principper er etiske grundprincipper, der kan siges at have en almenmenneskelig karakter
det vil sige at det kan antages, at de gælder for alle mennesker. De fire etiske principper udgør
ligeledes en helhed forstået på den måde, at når alle fire principper gives opmærksomhed og
respekt i relationen, fastholder det et etisk refleksionsniveau i forhold til de handlinger, som vi
foretager os. Samtidig med at principperne udgør en helhed er det også ofte imellem
principperne, at de etiske dilemmaer opstår. Når man giver sig i kast med at identificere og
analysere et etisk dilemma, vil man ofte opleve at dilemmaet opstår i en situation, hvor man ikke
i lige høj grad kan til gode se alle principperne, det er således principperne, der kommer i
konflikt med hinanden.
Autonomim/selvbestemmelsesret
Autonomi eller retten til selvbestemmelse skal grundlæggende sikre
retten til at have og øve indflydelse på eget liv.
Princippet stammer oprindeligt fra den politiske arena, hvor begrebet
autonomi i oldtidens Grækenland blev brugt om uafhængige stater.
Senere kom så den etiske eller den moralske anvendelse af begrebet i spil, forankret i tanken om,
at mennesker er en uafhængig person, der tænker selvstændigt. Mennesket har dermed en fornuft
og et rationale, der giver det krav på at blive respekteret som person.
Jørgen Husted peger på tre betingelser, der skal være opfyldt før man kan tale om, at en person
har autonomi.
1. Individet skal have en vis evne til at forstå sin egen eksistens
2. Individet skal have en forståelse af de konsekvenser handlingen har
3. Personen skal ikke være underlagt tvang eller manipulation.
Retten til selvbestemmesle fordrer således frihed, tankefrihed, handlefrihed, ytringsfrihed i det
hele taget frihed fra ydre tvang. For at kunne udøve ret til og oppebære sit ansvar i forhold til
egen selvbestemmelse, kan det siges, at man skal have et grundlæggende kendskab til egne
ønsker og ikke mindst behov. Ligeledes skal man kunne rationalisere sig frem til konsekvenser
af handlinger og beslutninger. Dette rejser selvsagt nogle udfordringer, når vi har med et
mennesker at gøre, der ikke befinder sig inden for det, som man kan kalde normalområdet af
rationel formåen. Dette ophæver dog ikke retten til selvbestemmelse, at en person ikke fuldt ud
er i stand til at udøve den, men det vil i mange situationer skabe etiske dilemmaer, når man som
fag personale eller faglig autoritet har et skærpet ansvar for et andet menneskes liv og/eller
hverdag. Autonomien, eller retten til selvbestemmelse er således ikke en pligt eller regl, som
man altid skal følge, men et princip, som man skal holde op mod andre principper.
Jytte og Jens er begge udviklingshæmmede. De har været kærester i tre år og er netop blevet
gift. De bor på et kollektiv og ønsker sig brændende et barn.
1. Hvilke etiske dilmaer kan du pege på i denne case?
2. Skal man respekterer deres autonomi og lade dem få et barn?
3. Kan man tale om autonomi, når man er udviklingshæmmet?
Integritet
Ordet stammer fra det latinske ord integer der betyder en indre helhed, der
udspringer af kvaliteter som ærlighed og en sammenhængende karakter.
Nogle har også betegnet integritet, som individets urørlighedszone.
Peter Kemp definerer integritet som både en fysisk og en psykisk størrelse. Den fysiske integritet
er de livssammenhænge, der er en del af individets fysike liv. Dette kan for eksempel være de
socialerelationer eller familiære relationer, som individet er født ind i. Derudover er den fysisk
integritet også en respekt for den fysiske intimssphere, såsom ikke at give et kram med mindre
den anden ønsker det. Den anden del af integriteten er den psykiske integritet, som har at gøre
med en persons indre relation og selvopfattelse. Der er således tale om en respekt for individets
egen livsopfattelse og livstolkninger. For eksempel kan en person, der er stolt af sin evne til at
spydte langt, blive krænket i sin integritet, hvis andre nedgøre eller latterliggøre dette talent. I
samme synspunkt ligger også en respekt for den enkeltes tolkning af sin livshistorie, således at
man respektere den andens værdsættelse af sit talent for at spydte langt, selvom det ikke har
nogen reel nytteværdi. Peter Kemp udvider denne respekt af den enkeltes integritet til også at
være en beskyttelse af den kommunikative sammenhæng mellem mennesker, fordi man også
gennem fortællinger om andre, ved at forvrænge og fordreje en fortælling, kan krænke den
andens integritet. Der er således en urørlighedszone hos den anden som gælder for både den
fysisk og det psykisk integritet, der gør at den anden skal respekteres i sin anderledeshed og ikke
tages for givet.
Integritets cases om familiære relationer
Peter bor på et botilbud. Han har fortalt personalet, at han er bange for sin mor, og syntes at
hun blander sig i for meget. Moren kommer tit på hjemmet og spørger personalet ud om Peters
liv. Personalet føler at hun er meget påtrængende og har svært ved at afvise hende, når hun
spørger til emner, der angår Peters intimssphere. Peter ringer meget sjældent til sin mor og
giver tydelig udtryk for, at han ikke bryder sig om, at hun kommer på bostedet. Moren mener, at
det er personalet på bostedet, der vender Peter imod hende. Personalet har tilbudt Peter at
deltage i et møde med moren, men Peter nægter. Peter vil at personalet skal tale med moren
uden ham.
1. Hvordan handler denne case om integritet
2. Respektere personalet Peters integritet, hvis de taler med Peters mor uden, at Peter er til
stede.
Værdighed
Værdighed er en værdsættelse af en indre værdi, der findes i en genstand eller et
levende væsen.
I etisk sammenhæng kommer man i forhold til det personlige værd umiddelbart til at tænke på
Kants pligtetik (se kapitlet om pligtetik). Det er nemlig et af kendetegnene ved hans etik, at
mennesket er defineret ved at have en iboende værdi, som er forbundet med fornuften.
Konsekvensen af denne iboende værdi er for Kant, at mennesket aldrig må behandles som et
middel til et mål, men altid som et mål i sig selv. Ethvert menneske rummer således en potentiel
værdi, der kun kommer til syne, når individet værdsættes. Derfor hænger respekt af værdigheden
tæt sammen med Kants moralske lov, der siger, at mennesket aldrig må behandles som et middel
men altid som et mål i sig selv, fordi denne behandling af mennesket netop er en værdsættelse,
der lader værdierne træde frem.
I denne accept af menneskets iboende værdi - som værdighed - ligger også et spørgsmål, om,
hvad det betyder at have et værdigt liv. Spørgsmålet om, hvilket liv, der er værdigt, vil en
konsekvensetikker besvare ved at henvise til, hvad der giver lykke for den enkelte. Et værdigt liv
er således det, der giver den enkelte lykke, og er individuelt bestemt. For eksempel kan det at
lave mad godt have en værdi i sig selv, hvis du er kok, mens det for de fleste andre, er en
handling der udføres for at opnå et færdigt produkt, som kan spises. Spørgsmålet om, hvilket liv,
der er værdigt kan således ikke defineres udefra faste kritierier, men kræver altid en dialog med
den enkelte i forhold til, hvad, der skaber lykke, og hvad der giver mening i den enkeltes liv.
Case om menneskers værdi (A) og et værdigt liv (B):
A) En evnesvag patient har fået konstateret prostakræft. Kræften er stadig inkapslet i
prostataen, men der skal et hurtigt indgreb til for at standse den. Dagen efter er, der en
murer fra samme område, der får konstateret prostakræft, som også stadig er indkapslet i
prostataen, og som også kræver et hurtigt indgreb for at rede muren. Muren bliver pladseret
bag den evnesvage patient på ventelisten.
1. Er det rimeligt, at den arbejdsdygtige skal stå bag den evnesvage?
B) Der er to medhjælpere, der er tilknyttet Hans, som er svært sindlidende. Hans lever på
offentligt hjælp i sit eget hjem. Han afviser medicinsk behandling samt tilbud om pædagogisk
støtte. Hjemmet er rodet og snavset og hans ydre er stærkt forsømt. Han vagaborderer en
del. Trods alt synes Hans at fungere i hverdagen på sin egen måde og giver klart udtryk for
at de pædagogere, som tilbyder hjælp er uønsket i hans hjem. De to pædagoger Caroline og
Søren er uenige om hvad de skal gøre. Caroline mener at det er omsorgssvigt, hvis de ikke
sætter ydereligere ting igang. Hun mener, at det er uværdigt for Hans at leve på den måde.
Søren mener at de skal lade Jens være i fred og nøjes med et stående tilbud om hjælp, fordi
han klart har givet udtryk for at han vil være i fred.
1. Kan vi vurdere, om det er uværdigt for Hans at leve, som han gør?
Sårbarhed og omsorg
Begrebet bruges ofte om menneskelige relationer, hvor der er et afhængighedsforhold for
eksempel mellem børn og forældre eller patient og sygeplejerske. Siden Artistoteles har man
været klar over, at mennesket er sårbart og har brug for gode ydre omstændigheder for at kunne
eksistere, men det er først i den moderne tid, at man er blevet klar over, at sårbarheden kalder på
en særlig omsorg fra andre mennesker.
Historisk set kan man beskrive forholdet til omsorg udfra de to menneskerettigheder fra
henholdsvis 1789 og 1948. De første menneskerettigheder tog udgangspunkt i oplysningstidens
menneskesyn, hvor frihed var en væsentlig faktor. Derfor lagde disse menneskerettigheder mere
vægt på menneskets frihed, end på retten til beskyttelse mod undertrykkelse. I efterkrigstidens
menneskerettigheder er der derimod en meget højere vægtlægning på menneskets beskyttelse
udfra erfaringen med Anden Verdenskrig. Disse sidste menneskerettigheder har således langt en
hel sektion, der hanlder om menneskets ret til beskyttelse både når det gælder myndige såvel som
umyndige.
Det etiske princip sårbarhed er således både en fysiologisk størrelse og en psyksik størrelse, der
begge kræver omsorg. Den fysiske sårbarhed kalder på en omsorg af menneskets i sin kødelig
form, hvorimod den psykologisk sårbarhed handler om omsorgen for individets integritet. Vi
rummer alle begge former for sårbarhed, og har derfor alle brug for omsorg og beskyttelse af
vores sårbarhed i større eller mindre grad. Derfor er sårbarheden i dag ikke udtryk for en
svaghed, som det var i oplysningstiden, men et alment menneskeligt princip. Det at tage vare på
sårbarheden betyder således, at man ikke krænker integriteten, og tør være tilstede i situationen,
også når det kan være svært.
Case A:
Hanne er autist og er meget følsom af natur. Hun kan være udad reagerende, hvis hun bliver
ked af det. Hun bor på et botilbud, hvor hun er under opsyn 24 timer i døgnet. Hanne har
ikke haft kontakt til sin mor i mange år, og hun taler aldrig om hende. Personalet får en dag
en opringen fra Hannes familie om, at Hannes mor er død. Personalet ved ikke om de skal
fortælle Hanne om hendes mors død, da de er bange for at hun bliver udad reagerende, hvis
hun får det at vide, selvom hun ikke har set sin mor i mange år.
1. Diskutere, hvilke principper, der er i spil i denne case.
2. Diskutere, hvordan man kan tage vare på Hannes sårbarhed uden at krænke hendes
integritet.
Case B:
Pia arbejder på et bosted for meget agressive unge. Pia har svært ved at tackle de unge, og
bliver ofte ked af det. Lederen har haft en snak med Pia, om bostedet er den rigtige
arbejdsplad for hende. Pia udtrykte ved mødet, at hun var glad for at være på bostedet, og at
hun ikke ønskede at finde en anden arbejdsplads. Pias tåre forstyre beboerne og skaber en
dårlig stemning på arbejdspladsen.
1. Hvordan kan kollegaerne tage vare på Pias sårbarhed og skal de det?
2. Hvordan kan lederen tage vare på Pias sårbarhed og skal hun det?