1. No category

Helterejsen
- slip følgerne af din opvækst
Mette Glargaard | Charlotte Lindhardt
Indhold
Forord
Indledning: Helterejsen – Vejen Ud Ad En Uhensigtsmæssig Barndom 
Del 1:
Uhensigtsmæssige Mønstre og Følelsesmæssig Medafhængighed
Kapitel 1: Hvem Påvirkes Af Uhensigtsmæssige Mønstre?
Uhensigtsmæssige mønstre og følelsesmæssig medafhængighed
Følelsesmæssig medafhængighed og uhensigtsmæssige mønstre
Hvem påvirkes af de uhensigtsmæssige mønstre?
Kapitel 2: Hvad Er En Familie Med Uhensigtsmæssige Mønstre?
At blive den gode forælder for sig selv
Kapitel 3: Hvad Er Følelsesmæssig Medafhængighed?
Gøre, have og være – hvordan skabes din personlighed?
Den Selvopfyldende Profeti
Hensynsbetændelse og de gode intentioner
Krænker, offer og redder
Kapitel 4: Uhensigtsmæssige Mønstre – Sådan Viser De Sig
Frygt for at vise svaghed
Første skridt på din helterejse
Kapitel 5: Forsvarsmekanismer
Det usynlige menneske – at skjule sit virkelige “jeg”
Tegn på uhensigtsmæssige mønstre
Kapitel 6: Tilgivelse – Helterejsens Næste Skridt
Tilgivelse sætter dig fri...
At komme videre
Del 2:
S.A.R-metoden – Redskaber Til Din Egen Helterejse
Kapitel 7: Introduktion til S.A.R.-metoden
Kapitel 8: S = Selvbevidsthed (selvfølelse, selvværd, selvtillid)
Selvbevidsthed – hvorfor gør jeg, som jeg gør?
Selvfølelse
Selvværd
Selvtillid
Kapitel 9: A = Autenticitet (ærlighed, åbenhed, kommunikation)
Ærlighed
Åbenhed
Kommunikation
Kapitel 10: R = Relationer (relationer, grænser, flow)
Relationer
Grænser
Flow og bevidst nærvær (mindfulness)
Afslutning: Slottet Ved Sølvskoven – Helten Finder Hjem
Slottet ved Sølvskoven – hele eventyret
Henvisninger
Om forfatterne
HELTEREJSEN UDKOMMER 10/11 2013.
Du kan forudbestille den her:
www.metteglargaard.dk
Kapitel 1
Hvem Påvirkes Af Uhensigtsmæssige
Mønstre?
Uhensigtsmæssige mønstre og følelsesmæssig
medafhængighed
Uhensigtsmæssige mønstre påvirker partnere, forældre, søskende, venner og kolleger til den person, der udviser dem. Barnet lærer at tilpasse
sine egne handlinger og ord, så de passer ind i de voksnes verden. Barnets adfærd bliver dermed også uhensigtsmæssig i forhold til at udvikle kompetencer og ressourcer til at skabe et dejligt liv; barnet bliver
“følelsesmæssig medafhængig” i forhold til omgivelsernes handlinger og
væremåde.
Bent
Bent kommer i terapi, fordi han, som han selv siger, “har brug for redskaber
til at gøre sin kæreste glad”. Han er følelsesmæssig medafhængig og kan ikke
tåle, at kæresten ikke er glad.
I virkeligheden handler hele problemet ikke om kæresten, men om ham selv.
Han bliver urolig, når hun ikke er glad. Men i stedet for at tage sig af sig selv
og finde ro i sig selv, vil han “reparere” hende, for kun når hun er glad, kan
han slappe af.
I sin opvækst har Bent lært, at det er vigtigere at tage sig af mors følelser
end sine egne. For eksempel er han en dag ude at lege. Han falder og slår sig.
Han løber hjem til sin mor for at blive trøstet, men da moren ser ham, bliver
hun vred og spørger, om han har løbet grædende hen ad vejen.
Det siger han ja til, og moren bliver irriteret over, at nogen kunne have set
ham tude. Hun bryder sig ikke om, at nogen skal se, at hendes dreng er et
17
tudefjæs. Situationen kommer altså til at handle om hende i stedet for ham,
og han lærer, at hendes følelser er vigtigere end hans.
I terapien lærer Bent, at hans egne følelser er lige så værdifulde som andres,
og at han ikke altid skal tilsidesætte sine egne behov.
Følelsesmæssig medafhængighed og
uhensigtsmæssige mønstre
Oprindeligt var medafhængig et begreb, der blev brugt til at beskrive
partnere i kemisk afhængighed; det vil sige personer, der er pårørende til
eller lever i et forhold med en person afhængig af stoffer. Men lignende
mønstre er set hos mennesker i relationer med kronisk eller psykisk syge
personer.
I dag er udtrykket udvidet til at omfatte og beskrive enhver person fra
en familie med uhensigtsmæssige mønstre. På en måde kan man sige, at
alle, der er vokset op i en familie med uhensigtsmæssige mønstre, udviser
afhængighedssymptomer.
Det gør de på den måde, at de for eksempel vælger det uhensigtsmæssige
frem for det sunde. Det gør de ikke, fordi det er rart at vælge det uhensigtsmæssige, men fordi det er det, de kan, eller fordi det føles genkendeligt; det er forudsigeligt at skulle navigere i.
Et godt eksempel på dette er kvinder, som vokser op med en voldelig
far. Nogle af disse kvinder vælger også voldelige partnere. Det er jo ikke,
fordi de kan lide at blive slået, men fordi de ved lige nøjagtig, hvordan de
skal forholde sig. Sorgen, smerten og frustrationen er så velkendt, og det
giver på en mærkelig måde en følelse af tryghed og genkendelighed at
skulle forholde sig til en mand, der slår.
De kan bekræfte sig selv i barndommens læring om, at ”mænd bare er
nogle skiderikker”. Desværre stigmatiserer – eller fastholder – de sig selv
i et uhensigtsmæssigt mønster, og de får fortalt sig selv historien om, at
der ikke er noget, de kan gøre ved det – eller de tror, at mandens opførsel
er hovedproblemet.
18
I bogen bruges udtrykkene “person opvokset i en familie med uhensigtsmæssige mønstre” og “den følelsesmæssigt medafhængige”. Uhensigtsmæssige mønstre er også det, man i fagsprog kalder dysfunktionelle
mønstre, men vi synes, det lyder voldsomt, sygeliggørende og stigmatiserende, så her bruges ordet ”uhensigtsmæssige” i stedet for.
Når noget er dysfunktionelt, virker det ikke, men når noget er uhensigtsmæssigt, virker det bare ikke efter hensigten – og så kan det ændres.
Mette fortæller
“Min egen familie var ret speciel. Ni ud af de femten nærmeste familiemedlemmer havde en eller anden form for misbrug. Når familien
er skruet sådan sammen, kan det betyde, at der ikke er nogen, der
peger på det uhensigtsmæssige og måske udpeger alternativer. Det, der
foregår, bliver ikke italesat, og derfor kommer følelsen af, at “her er
noget galt” først en del år efter.
Det gjorde den også for mig. Jeg troede, at sådan, som min familie var,
var almindeligt. Der var druk, vold, selvmordsforsøg, utroskab, løgne,
tyverier, seksuelle krænkelser og følelsesmæssig incest – sådan var det
bare.
En af dragerne på min helterejse var tanken om, at DET var normalt.
Den skulle nedkæmpes, før jeg turde tro på, at det, jeg havde oplevet,
ikke var i orden.”
Hvem påvirkes af de uhensigtsmæssige mønstre?
Når der findes uhensigtsmæssige mønstre i en familie, påvirker det ofte
familiemedlemmerne på forskellig måde. Det skyldes, at vi alle har forskellige roller i familien. Det er ikke nødvendigvis de samme roller hele
tiden (det vender vi tilbage til i kapitel 3), men ofte oplever familiemedlemmerne den samme begivenhed på forskellige måder.
19
Måske har en af dine søskende et barndomsminde, som for ham eller
hende var traumatisk, og som ofte bliver omtalt. Du husker måske mindet helt anderledes og slet ikke så dramatisk, som det bliver gengivet.
Det kan også være, at du husker din far som grov og manipulerende i
sin tale over for dig, mens din bror eller søster kun husker en meget omsorgsfuld far. Der er ikke noget galt med hverken din eller de andres hukommelse. Vi opfører os forskelligt over for hinanden, og vi opfatter og
husker forskelligt.
Derfor er din barndom ikke nødvendigvis den samme barndom, som
dine søskende husker. Det kan selvfølgelig også være, at en af eller begge
dine forældre virkelig behandlede dig og dine søskende forskelligt.
De mennesker, som påvirkes og bliver følelsesmæssigt medafhængige,
er ofte dem, der er tættest på den eller de personer, der er misbrugere,
voldelige, syge, har taget offerrollen eller er fraværende.
Både mænd og kvinder påvirkes, og det er ikke dit mentale overskud,
der afgør, om du bliver påvirket. Hvis du befinder dig i en skadelig eller
uhensigtsmæssig situation længe nok, lærer du at styre dine egne følelser
og handlinger efter det, som gør mindst ondt.
Barnet lærer også at undlade at mærke det, der gør ondt, fordi et barn
ikke kan vælge den voksne fra, fjerne sig fra den voksne eller stoppe den
voksnes uhensigtsmæssige adfærd – selv om mange børn prøver. I stedet
bliver barnet følelsesmæssigt medafhængig.
Måske er du den søn, som i mange timer sidder ved siden af din deprimerede mor og lytter til hendes beklagelser, mens du får at vide, at du
vel nok er en god og tålmodig dreng.
Du kan også være datteren, der beroliger din ophidsede far, når han bliver voldelig overfor din mor.
Måske lærte du at undvige eller overhøre din mors spidse kommentarer,
når du traf et valg, hun ikke var tilfreds med.
Måske skulle du tage ansvaret for dig selv og dine mindre søskende, fordi
dine forældre sjældent var til stede. De havde travlt med deres arbejde
20
(for din og dine søskendes skyld, naturligvis), med fritidsaktiviteter (de
har jo også ret til et liv) eller med at redde verden og nødlidende børn (du
er jo så privilegeret).
Det er vigtigt at forstå, at uhensigtsmæssige mønstre kan opstå i alle slags
familier og i alle sociale lag. Her er der ikke kun tale om for eksempel nomadefamilier, hvor tvangsfjernelse af børnene truer. Uhensigtsmæssige
mønstre kan også forekomme i det, som på overfladen ligner en mønsterfamilie med en velklippet hæk, to biler og naturligvis glade, rene og
smilende børn med overskud af legetøj.
De uhensigtsmæssige mønstre opstår ikke for at skade nogen. Ofte er
hensigten god nok, for børnene skal opdrages, og familien skal fungere.
Det gør den bare ikke – efter hensigten. Derfor bliver vi påvirket af det, og
derfor kan personer med selv en “lykkelig” barndom i erindringen være
følelsesmæssigt medafhængige i en grad, der rækker ind i voksenlivet.
Her er tre eksempler på mennesker, der er opvokset i familier med uhensigtsmæssige mønstre.
Line
Line er 34 år, og hun kommer i terapi, fordi hendes mor er meget grov over
for hende. Moren kalder hende doven og uduelig, sukker højt og proklamerer, at hun ”jo vidste, at Line aldrig ville blive til noget”.
Line kæmper for at holde på de jobs, hun får, men der er altid noget, der
ikke fungerer for hende: Kollegerne, chefen, arbejdsstillingen, arbejdstiden
eller afstanden til virksomheden, og hun ender med at sige op efter et års
tid hvert sted. Line er tæt på at give op og holde op med at søge arbejde.
Hun føler sig som en fiasko og synes ikke, at hendes liv har været andet end
nederlag.
Line afdækker i terapien, at hendes mor altid har stemplet hende sådan,
som hun gør nu. Sætninger som ”Det kan du alligevel ikke finde ud af ”,
”Det er for svært for dig” og lignende udtalelser fra moren er kravlet ind i
Line og har lagret sig som gift i hende.
21
Line har en klar idé om, at hun er forkert og dum, men hun har også en
stædighed, der handler om at modbevise morens definition af hende.
Moren har ved tidligere lejligheder undskyldt sine udtalelser med, at hun
ville beskytte Line imod nederlag og undgå, at hun kom til at bide over
mere, end hun kunne tygge. Line har derfor også dårlig samvittighed over
for sin mor, fordi hun tænker om sin mor, at hun er nedladende. Moren vil
jo bare Line det bedste!
Tim
Tims mor har lidt af depressioner – eller noget der ligner – gennem hele
hans opvækst. Familien har listet rundt og taget hensyn i perioder, hvor
moren har haft det svært. Hun har ligget i sin seng med lyset slukket og ville
kun have, at Tim, som er enebarn, skulle komme med mad til hende.
Mange aftener har han siddet ved hendes sengekant og lyttet til hendes
historier og hendes bitterhed. Han har tørret hendes tårer og trøstet hende
eller givet hende ret, så hun skulle få det bedre.
Tim kommer i terapi som 43-årig, fordi han har et job, han ikke synes er
interessant, og et ægteskab med en kvinde, som han ikke kan mærke noget
for. Han kan i det hele taget ikke rigtig mærke noget som helst andet, end at
han ikke er tilfreds, men han kan ikke handle på det. Han kan ikke sige op,
for så er han og familien nødt til at flytte fra deres dejlige hus, som konen
er meget glad for. Han kan ikke blive skilt, for det vil rive børnenes verden
i stykker. Han siger ikke nej til at besøge sin mor, selv om han får det fysisk
ubehageligt, når han er i nærheden af hende.
Tim opdager i terapien hvor lidt plads, der har været til ham i barndommen, og hvor store veksler, hans mor har trukket på den lille dreng, som blev
bedt om at tage sig af sin mors følelser og være hendes hjælper og støtte i en
alt for ung alder.
22
Dorte
Dorte har haft en lykkelig barndom, siger hun. Hendes forældre havde
travlt. De var begge selvstændige, men arbejdede hjemmefra og var derfor
altid i hjemmet. De manglede ikke noget, og hun var meget privilegeret i
forhold til flere af sine klassekammerater. Hun kommer i terapi, fordi hun
har stress og ikke kan forstå hvorfor, hun har det sådan.
I terapien afdækkes det, at Dortes familie godt nok ikke har haft store
konflikter, slåskampe eller nogen form for misbrug. Men der har ikke været
en ægte og oprigtig kontakt mellem familiens medlemmer. Hver har passet
sit og haft travlt med det. At være fysisk til stede er ikke det samme som at
være nærværende eller tilgængelig for sine børn.
Dorte er derfor vokset op med en historie om, at hun kun er velkommen
i verden, når hun arbejder. Hun skal ikke forvente eller ønske sig oprigtig kontakt med andre mennesker. Alle hendes relationer er velfungerende,
men ikke dybe, og hun har derfor ingen steder, hvor hun kan gå hen og
virkelig være Dorte med alt, hvad hun består af. Hendes mand er rejsende
sælger og er ikke ret meget hjemme. Hun har videreført sine forældres mønstre, og hun kan mærke, at hun ikke er glad.
Den kloge Else
Ikke alle folkeeventyr ender godt. Nogle har en morale, som skal lære
tilhøreren konsekvenserne af uhensigtsmæssige mønstre. Sådan et folkeeventyr er Den kloge Else, hvor hovedpersonen absolut ikke lærer noget af begivenhederne undervejs:
Pigen Else bor hos sine forældre. De kalder hende for “Kloge Else”, og da
hun nu er voksen, vil forældrene have hende gift. Der kommer en frier,
Hans, som kun vil have hende, hvis hun er lige så klog, som rygtet siger.
Hans bliver inviteret til middag, og Else skal hente øl i kælderen. Da hun
kommer derned, ser hun en murhammer i væggen. Murerne har glemt at
fjerne den, da de for mange år siden byggede huset. Kloge Else begynder
at tænke: “Hvis Hans og jeg nu bliver gift, får vi også børn. Så skal de også
23
besøge mine forældre, og måske skal børnene sendes ned i kælderen efter øl. Så kan de få murhammeren i hovedet og komme til skade.”
Denne lange tankerække får Else til at bryde ud i gråd, og hun kan ikke
samle sig om andet end at sidde i kælderen og græde. Da hun er væk
længe, bliver først tjenestepigen, så gårdskarlen sendt ned efter hende.
Dem får hun også til at græde, da hun fortæller, hvad hun tænker. Siden
følger faren, moren og frieren. Alle ender med at græde, og Hans gifter
sig med Else, som rigtig nok er klog, siden hun kan tænke så meget over
tingene.
En dag skal Else ud i marken og meje kornet. Else har mad med, og hun
tænker, at det er klogest først at spise. Maden gør hende søvnig, og hun
beslutter sig for at hvile ud før pligterne, så hun kan være frisk til at arbejde. Hans finder hende sovende på marken, uden at der er høstet. Han
løber hjem og henter et fuglenet med bjælder på, og det lægger han over
hende. Derefter går han hjem og låser døren.
Da Else vågner, bliver hun så forskrækket, at hun ikke er klar over, hvem
hun selv er. Hun løber hjem til Hans, banker på og spørger, om Else er
indenfor. Da Hans svarer, at det er hun, kan det jo ikke være hende selv,
så derfor løber Kloge Else ud i verden for at lede efter sig – og ingen ved,
hvor hun blev af.
Pointen er, at der her er et familiemedlem, som lader sine uhensigtsmæssige mønstre styre resten af familien. Elses klogskab handlede ikke om intelligens, men en evne til at tage sorgerne på forskud. Hun gennemtænkte
situationerne så meget, at hun endte med at træffe de forkerte valg og
tyranniserede sine omgivelser til at tænke som hende.
Det er jo tankevækkende, at forældrene fastholdt hende i rollen som
Kloge Else. Det er ikke her afgørende, om det er et barn eller en forælder,
der er eventyrets hovedperson, men den pointe, at omgivelserne troede
på Else, og dermed var hele husstanden (inklusive tjenestepige og karl)
en del af det uhensigtsmæssige mønster. Eventyrets sande helt er frieren
Hans, der formåede at bryde ud af en usund relation.
Det kan også lade sig gøre for dig. Der er ingen grund til at fastholde
uhensigtsmæssige mønstre fra din barndom.
24