OstseeMan / Glücksburg af Claus C. Christensen
Så blev det igen tid til en hel ironman. Spændingen er i top og store forventninger. Bare det
også lykkes.
Vejret var ligesom sidste år perfekt til svømmedelen og cykeldelen; men høj solskin og ingen
vind tydede på en varm afslutning på løbedelen - pyhh.
Op klokken 4 tidlig morgen. Få noget morgenmad ned, og har jeg nu husket det hele? Tjek. Af
sted det går.
Min kone Betina var med fra starten i år, så jeg håbede på, at det gik godt i år. Ingen styrt
eller defekter. Og hold da helt op for et flot vejr!
I skiftezonen finder jeg hurtigt de andre. Og ja, de ser alle tændte ud og glæder sig til at kaste
sig ud i strabadserne.
Selvfølgelig skulle jeg stå en halv time i kø for at få skrevet nummer på armen. Det må kunne
gøres anderledes. Tiden til start nærmede sig faretruende hurtigt.
Tålmodighed er en by i Rusland for mig, så jeg kommer lettere irriteret frem til vandet ca. 5
min før start. Heldigvis er Dennis der - roligheden selv - det smitter af og inden længe går
startskuddet. Af sted, af sted.
Svømning i perfekt vejr. Nul bølger. Dennis og jeg har lagt os helt frem i feltet, og de første
par hundrede meter er det bare derudad. Det er som sild i en tønde. Ingen kan overhale.
Tempoet bliver dirigeret af stimen. Ved første bøje er brillerne ved at blive flået af. Jeg må
stoppe op og få dem ordentlig på igen. Herefter ligger jeg mig i yderbanen og kan således
undgå mere karambolage resten af turen. Eneste problem var at badehætten hele tiden ville af
"ægget", så jeg måtte stoppe op et par gange. Men pyt. Ro på. Det går fint og ingen
brandmænd. Op af vandet 1.04.00 og som sidste år nøjagtig samtidig som Jens Isback. Et kort
øjeblik følte jeg mig utrolig hurtig.
1.08.30 er jeg på cyklen og på vej ud af skiftezonen. Her står de første trofaste trifolk og
hepper. Så løftes man lige og er 105 procent tændt på at gi' den gas.
Efter bare 15 km kører Dennis forbi, selvom vi havde en klokkeklar aftale om, at det var på
tredje runde, at vi skulle køre ræs. Og se om han skulle overhale mig før 90 km. Dennis havde
andre planer. Full steam ahead. En kanon svømning og var kun 2 min. efter mig ved skiftet,
hvorefter han hurtigt kørte mig ind. Efter 90 km var det så Franks tur til at overhale mig. Øv!
Siden højdepunktet i Harzen er det i cykling stort set kun blevet værre for mig.
Jeg havde endnu ikke set Mikkel eller Dennis Sørensen ude på ruten; men det er svært at
genkende folk med hjelm på, og deres startnummer havde jeg glemt.
På femte runde kører Jens Isbak forbi mig med et par opmuntrende ord.
Nå pyt. Jeg kæmper mig igennem og lader tempoet falde en lille smule til sidst og lader op til
at løbe. Under cyklingen har jeg skiftevis haft det varmt og frosset lidt men havde en klar
forventning om at det ville blive rigtig varmt, hvilket det også blev.
Hurtigt ind og skifte og så af sted det går. Kun 42 km igen tid 06.55 efter skiftet. Ok. Så er det
ikke gået helt galt under cyklingen. De andre er bare hurtige.
Fandt hurtigt ud af, at det er utroligt varmt og prøver at finde det rette tempo og bruger tid
ved hver proviantering for at sikre væske, sukker og salt.
Dennis overhaler mig med en omgang, og han løber rigtig stærkt. Det ser jo legende let ud.
Måske er det mig næste år.
Det er løbedelen der er den svære del for mig. Kroppen er ved at være mørbanket, og der skal
spares på kræfterne. Løbedelen er den mest spændende del, for der er venner alle vegne, og
de fyrer godt op og hepper og støtter, så der altid er lige lidt ekstra at give af. Det er bare så
fedt. Kanon! I skal have en kæmpe tak herfra.
På 2. runde overhaler jeg Dennis, og jeg prøver at give ham nogle opmuntrende ord med på
vejen. Han kæmper med krampe i benene.
Næste gang skal jeg have en anden dragt på. Jeg bøvler meget med heldragten hver gang jeg
skal af med vandet, og til sidst kan lynlåsen heller ikke mere. Nå pyt - af sted, af sted.
Frank var ca. 10 minutter foran mig efter cyklingen og efter at have halet langsomt men
sikkert ind på ham, kan jeg overhale på tredje runde, og det ser ud til, at varmen også gør
ondt på ham. Jeg selv har fået et par advarsler fra skinnebenet, der var ved at krampe, så jeg
sætter tempoet lidt ned og provianterer ekstra Iso og vand. Efter 15 minutter føles det atter
godt, og smilet bliver ekstra stort, da jeg når ud på sidste runde og kan fornemme, at nu kan
det ikke gå helt galt mere, og tiden ser rigtig fornuftig ud. Yes! Helt sikkert under 12 timer.
Efter 11 timer og 26 minutter kan jeg løbe i mål. Super ny bedst tid, og så i den varme.
Det har været et super fedt stævne. Jeg skylder en stor tak til min kone og familie for at have
plads til at jeg kan træne til triatlon og for at være med til at heppe og støtte.
Mine trivenner skal have tak for støtte, skulderklap og opmuntrende ord og for et kærligt spark
i røven en gang imellem alle de gange vi har trænet sammen.
Tak for at være sammen til stævne og dele op- og nedture. Tak for at være med og heppe på
mig og alt det andet.
Vi ses snart igen og glæder mig til næste år.
OstseeMan / Glücksburg af Frank Michael Hansen
Så kom min 7. ironman i skabet, men det holdt ekstra hårdt denne gang. Efter næsten 2 år
med diverse skader skulle det vise sig om jeg var tilbage. Målet var en tid på 11 timer.
Svømningen gik optimalt for mit niveau. 1:17 (min hurtigste tid til dato) ude af vandet. Jeg
slap for slåskampe og fandt efter 1.500 meter et par gode fødder at ligge på slæb efter.
Cyklingen gik også over forventningen. Således kom jeg rundt på 5:25. Jeg kunne derfor
påbegynde løbet efter 6 timer og 46 minutter, hvilket efterlader 4:14 til maratonløbet. Dette
burde jo være muligt, men sådan skulle det desværre ikke gå. Efter 17 km startede nedturen.
Dels var jeg træt, men jeg var også svimmel og havde opkastfornemmelse, så her var jeg
meget tæt på at tabe småkagerne. Men med støtte fra flere klubkammerater og ikke mindst
min kone, fik jeg samlet stumperne og kom videre. Jeg fik overbevist mig selv om at DNF Was
not an option.
Alle de forslidte coaching-sætninger var oppe at vende i hovedet. Bl.a. min sidste yndlings.
"Når du har optur, så tro på livet. Når du har nedtur, så tro på lortet".
Marathonløbet endte med at tage over 5 timer, hvilket er mit dårligste løb til dato. Og samlet
blev det til 11 timer og 51 minutter.
Når jeg her dagen efter skal prøve at analysere på resultatet, må jeg nok erkende, at min
løbeform ikke har været tilstrækkelig. Efter alle mine skadesproblemer begyndte jeg tilbage i
januar for alvor at bygge min løbeform op igen. Således gik der helt frem til slut maj med
alene at opbygge en basis. Og der var så kun juni/juli tilbage til at arbejde med tempo,
bakketræning, fartleg og hvad der ellers er af muligheder. Samtidig valgte jeg også at holde
på cykeldelen under løbet, da det føltes rigtigt i benene selvom pulsen var 5-10 slag over,
hvad jeg havde regnet med. Så det var ud fra devisen om, at det måtte holde hjem eller at dø
med støvlerne på. Det blev så desværre det sidste. Men den gode nyhed er, at nu er der noget
at arbejde videre på, så jeg bliver nok nødsaget til at lave en mere. Jeg skal have knækket de
11 timer.
OstseeMan / Glücksburg 4. August 2013. Af Mikkel Lund Nielsen
Efter knap 1½ års skades ”helvede” med min svangsene var mit store mål at gennemfører endnu en
ironman.
I 2013 ville jeg gennemføre Ostseeman for 2.gang.
Jeg vidste, at det ville blive hårdt at træne op til, først og fremmest fordi jeg havde holdt løbepause i
mange måneder og skulle genopbygge min løbeform samtidig med mange timers ”forgæves”
træning pga skaden. Når man har en skade er motivationen heller ikke den bedste og dette er
bestemt ikke en rar følelse!
Op til min ironman 2013 fik jeg ikke trænet optimalt dels fordi det var extremt hårdt at komme ”i
gang” igen og oppe i hovedet var det en ”hård nød at knække”, måske jeg tog lidt for let på det?
Juni måned var et helvede, lige nøjagtig den måned hvor jeg havde planlagt at skulle træne flest
timer. Måneden startede med fjernelse af en visdomstand. Samtidig med det fik jeg hals betændelse
og i slutningen af måneden fik jeg helvedesild. (Bestemt ikke en rar følelse!!)
Jeg fik trænet 20 timer ialt i juni måned. Målet var omkring de 40 timer.
Så nåede vi starten af juli. Jeg havde hele tiden i bagtankerne ”jeg kan + jeg vil”, så jeg kørte på
med træningen 1 uge inden raceday.
Jeg fik trænet 36 timer ialt i juli måned.
Lidt satset med så meget træning de sidste uger op til stævnet, men heldigvis uden overtræning og
ikke mærket af skader.
Mentalt følte jeg, at jeg manglede den tabte træning fra juni måned, derfor knoklede jeg på i hele
juli måned.
Vil bestemt ikke anbefale at køre hårdt på lige op til!!
Raceday:
Vejret:
Kl. 07.00 startede vi år med høj solskin 17 grader og 3 m/s.
Resten af dagen bød på 24 grader og op til 6 m/s.
3,8 km svømning:
Starten synes jeg var ekstrem vild, selvom der var blevet lavet om på svømmeruten. I år skulle vi
ikke runde broen med det samme, men derimod svømme ca. 300 meter ud. Personligt synes jeg, at
det var en elendig start!
Jeg kom ind i en god rytme omkring de 1000 meter og svømmede side om side med 2 andre. Efter
at have tilbagelagt omkring 1600 meter svømmede jeg mig længere op i feltet, men dette var
bestemt ikke nogen fordel!! Det endte med at en nok 120-140 kg mand fra et af stafetholdene
pressede mig under vandet – uden nogen grund ja!! ”Heldigvis eller uheldigvis” var der så meget
lavvande, at jeg kunne støtte fra med højre ben. Dette resulterede i, at jeg fik krampe i læggen da
foden rørte bunden. Aldrig før har jeg prøvet noget så ubehageligt.!! Jeg råbte og der kom en
hjælper hen på et surfboard. Vi fik strakt benet lidt ud og jeg kunne svømme videre. De sidste 2200
meter kunne jeg mærke at krampen næsten var ved at sætte sig i læggen. Jeg fandt hurtigt en anden
måde at bevæge benet på og kompenserede mere med mit lår.
Jeg humpede op til skiftezonen. Lige inden omklædningsteltet fik jeg smidt mig på græsset og bad
en hjælper om at strække min læg ud. Det hjalp en smule.
Svømme tid: 1:09:59 – PR. Til dato.
180 km cykel.(6x30km)
Den første runde på cyklen gik med at få strakt ud på nedkørslerne samt få en høj kadance for at få
smerterne fra krampen ud. Tankerne gik meget på, hvordan jeg skulle klare resten af cyklingen, for
jeg havde jo 150 km igen. Skulle jeg udgå, fordi jeg ikke troede på det blev bedre og dermed ikke
være muligt at kunne løbe, eller skulle jeg give det en chance? Jeg gav det en chance og kæmpede
videre. Heldigvis forsvandt krampesmerterne omkring de første 80 km, dvs. jeg havde næsten
været på cyklen i 3 timer og havde 100 km igen, hvor jeg endelig kunne give den gas! Jeg kørte de
sidste 100 km med knap det samme i snit som de første 80 km. Godt tilfreds var jeg med denne del,
trods kramperne taget i betragtning.
Cykel tid: 6:02:39 – PR. Til dato.
42,195 km løb.(5x8,43 km)
Jeg var meget spændt på hvordan det skulle ”gå” mig med løbedelen. Det er trods alt 42 km og jeg
havde jo haft smerter fra krampe i noget tid forinden.
Jeg gav det en god chance. Det gik ok de første 10-15 km, men så kom trætheden og min læg
begyndte at drille mig igen. En stor hjælpende hånd fra Søren P. og Bo, som gav mig
udstrækning/massage for hver runde(2,3,4 runde). Dette bevirkede, at jeg kunne fortsætte. Det hjalp
mig ekstremt meget! Tusind tak for det! 
De sidste 20 km blev der skiftevis gået og løbet!
Det der gjorde det muligt at komme igennem løbedelen, var alle dem jeg kendte, både min kæreste,
familie, venner og klub kammerater, uden jer var jeg ikke kommet igennem!!! Det er helt utroligt
hvor meget det giver, når man bare får et enkelt ”high five” / ”kom så, det ser godt ud”/
”supermand” / ”du er bare for sej”.
Løb: 4:47:23
Slut tid. 12:13:29
Jeg vil gerne takke alle op til Ostseeman 2013 for de mange gode trænings timer, samt alle dem der
var med til at gøre Ostseeman til en succes rig dag for mig.
Ingen navne nævnt ingen glemt!
Det jeg har lært: Hvis du har viljen og motivationen, så kan du sgu også!!
Stævneberetning af Dennis Brunne
Det var 12 år siden min sidste Jernmand, som jeg kørte i Fredericia i tiden 10.34,55
Ikke at jeg skulle forbedre denne tid, men forberedelserne og formen, var bedre denne gang, så
muligheden for at gå under 10½ time var til stede.
Frank og jeg havde trænet en del sammen, hvilket har været total fedt….super god træning, og
dermed også velforberedt, med alt hvad dette indebar.
Cyklen og kroppen var trimmet (83,5 kg ved 195 cm)
Vejret var perfekt, og vandet var 21,6 grader.
Inden svømmestarten nede ved strandkanten snakkede jeg en del sammen med Claus Chr., og vi fik
”aftalt”, at nu skulle vi nyde dagen, og bide løberuten over i mindre overskuelige etaper, og hele
tiden sørge for at være positiv….et godt Mind set up er Alfa Omega.
Svømmede på 1.06,51, og havde de samme slåskampe som alle andre, men sammenlagt en
udmærket tid. Jeg får altid kramper når der skal svømmes længere distancer, hvilket resulterede i at
jeg i skifte teltet måtte have lidt lår massage, for at kunne få mine cykelsko på.
Op på cyklen og af sted….total tændt…..efter 500 mtr. hopper kæden af, ved skiftet op på den store
klinge….på med kæden, og derfra var kæden kun på den store klinge :o)
Over stok og sten gik det over al forventning…..efter 120 km var snittet på 36,2 km/h., hvilket nok
var mere end godt. På de sidste 30 km begyndte trætheden og kramperne så småt at melde sig, men
endte trods alt på et snit der hedder 35,0 Km/h, hvilket var meget bedre end forventet. Samlet
cykeltid blev timer 5.09,11
På med løbeskoene, men mine salttabletter kunne jeg ikke finde, nå skidt, af sted det gik.
Havde forberedt mig hjemmefra på at løbe de første 2 runder a 8,4 km med en kilometer tid der
hedder min. 4,45. og derefter automatisk (på grund af træthed) gå ned på 5,10 eller lignende pr.
km., og sammenlagt løbe de 42,195 km på 3.45,00.
Sådan skulle det dog ikke gå, for efter km 19 stod kramper og bankede voldsomt på min dør. Her
snakker vi om kramper i begge lår og begge læg.
Jeg strakte ud flere gange, fik endda en salt kapsel fra en venlig tilskuer, men intet hjalp.
Kilometer tiden hed nu alt mellem 7-8 min, og jeg lignede en gammel krumrygget mand der kom
løbende, og fik flere gange at vide af tilskuerne, at jeg skulle rette mig op, men så krampede det
bare endnu mere. Samlet løbetid blev timer 4.28,49.
På trods af min nye løbestil og mit manglende tempo, var jeg bare GLAD……glad for støtten fra
alle jer tilskuer og venner fra Tri klubben, og jeg nød virkelig dagen i Glücksburg, Så TAK til alle
jer…..håber jeg kan gøre gengæld en anden dag.
Kom i mål på timer 10.51,05, og blev samlet nr. 104.
Sagde jo egentlig at det var sidste IronMan, men….måske bliver jeg nød til at have en mere, hvor
jeg kan løbe ”normalt”.