1. No category

Silikonebehandling (hallux valgus) af Elisa Gaasedal
Kære kollegaer!
En gammel fodterapeut, næsten 40 år i faget, vil gerne fortælle en historie fra det virkelige liv og den er
sand.
Allerførst vil jeg reflektere lidt og takke en masse gode samarbejdskollegaer, specielt Kirsten Larsen, Virum.
For dem som ikke ved det er det hende der har gjort faget til, hvad det er i dag. Hun har løftet det. Startet
arbejde på hospital. Så det i mange år har været muligt, at få efteruddannelse på Steno Diabetes Hospitalet
i Gentofte. (Hvor havde jeg været uden dette ophold). Hun har fået os ind i Diabetesforeningen.
Sygesikringen er hendes ide. Sårcentre hvor der mange steder på hospitaler er tilknyttet fodterapeuter. Og
en masse andre ting har hun sat sit fingeraftryk på. Dette har gjort, at jeg har fået mulighed for at være
nogle af disse steder. Sidst men ikke mindst hos palæstinenserne i Jerusalem, 4 gange.
Jeg har i utallige år spekuleret over hvorfor vi går forkert og hvorfor vi slider skævt i alle led. For 6 1/2 år
siden startede jeg hos Sahva Care nu Sahva. Jeg solgte min klinik og bedt dertil, hvor jeg skulle lave
fodanalyse, rådgive omkring fodtøj og forme præfabrikerede indlæg. Dette var en udfordring. På skansen
for at undervise butikspersonale i fødder og derfra udlevere bedre produkter fra forretningen. Indlæggene
lod vente på sig, men i den mellemliggende tid sendte personalet alligevel alle klagende kunder ind. Alle
generationer. Hvad kunne jeg hjælpe med. Hvad fik jeg at se: Meget ofte medbragte(nu patienter) indlæg
med, sågar poser med indlæg, fremstillet af diverse udbydere, igennem mange år.
Men de havde stadig smerter i foden, medialt, lateralt, dorsalt, plantart, overalt. Ankel, knæ, hofte, lænd,
ryg og nakke. Største problem, og er det til stadighed, smerter under forfoden, fordi alle disse patienter har
hallux valgus, samt knystsmerter.
Mange havde dyre sko, de havde været behandlet af diverse professionelle behandlere i mange år. Hvorfor
ser jeg pludselig inden for de sidste ca. 10 år en masse børn, med store problemer (dvs. flere gange
ugentligt). Det kommer vi til senere.
Lige pludselig- efter ca. 1 måneds venten, sidder jeg og funderer over problemet. HVORDAN er det man skal
afvikle sin gang?!
HENOVER 1. tå, gangafviklingen kommer egentlig til at ligne et ½ 8 tal. Fra medialsiden af hælen, ud lateralt
op langs den laterale længdebue, henover forfoden og ud over 1. tå, så den ligger i lige forlængelse af
mellemfoden. Alle ved det er sådan det skal foregå, men meget få gør det.
HVORFOR? Fordi fodtøjet ikke ligner en normal fod, der er ikke plads i fodtøjet.
Fordi en meget stor del har udviklet hallux valgus og deraf andre fejlstillinger. Vi ville aldrig byde vores
tænder eller øjne samme behandling.
Hvordan kan det lykkedes at gå korrekt.
1. Fodtøjet skal have korrekt form, fast bagkappe og sidekappe, højt til loftet i skoen, god lukning.
2. 1.tå kan nu bruges korrekt. Den skal på arbejde. (Silicone)
3. Evt. indlæg
Og her kommer siliconen så til. Hvordan kan jeg flytte 1.tå. Med en tilpas bred silicone, der går i gang med
at provokere abductor hallusis, vores indadfører muskel, også vores griberefleks muskel. Der sker det, der
skal ske, når pladsen er til stede. Man fremstiller siliconen så bred som man kan trække første ud medialt.
Det skal udmunde i at 1. tå ligger i lige forlængelse af 1. metartars. Nu kan vi opnå en god balance, alle
bruskflader kan sidde parallelt. Smerter forsvinder. Ufatteligt enkelt. Aldrig har jeg været så jublende
lykkelig. Tænk om det var muligt, at så mange mennesker kan komme til at gå korrekt, med så simpelt et
tiltag. Bare gruppen af diabetespatienter med neuropati. Nu er det muligt sammen med en korrekt sko, der
er strammet godt også at få en fin balance, en god understøttelses flade. Da havde jeg, en følelse af at have
set (lyset) misforstå mig ikke. Noget så simpelt er blevet gjort så svært. (Noget ufatteligt vigtigt, kan ikke
gentages ofte nok. Aldrig, aldrig skal der fremstilles silicone i en for smal sko. Det er helt uaceptabelt at der
sker skader). Vi har, synes jeg, kun symtombehandlet forfoden, indtil nu. Med forfodspilotte, kan man ikke
ændre 1.tåes stilling, men fjerne smerte. Det er og bliver symtombehandling. Man kan også fjerne en
smerte i smalle sko. Og det er nødvendigt, for at kunne have den slags sko på af og til. Jeg har valgt at sige
20% til f.eks. fine sko og 80%, hvilke er dem ,man skal anvende ude (kan være gå ture i skoven og på
arbejde)og indefodtøj. For mange år siden udviklede jeg skopyramiden, da jeg arbejdede i
Diabetesforeningen, en pendant til madpyramiden. Ganske let at forholde sig til.
Behandlingen med silicione skal altså være meget konsekvent. Selvfølgelig først en grundig samtale og
analyse(spejlkassen er helt uundværlig, også for patientens forståelse) og derefter fremstilles den. Man får
udleveret en brugervejledning. Med klare instrukser. Det kan godt være, at et svangindlæg kræver
tilvending, men siliconen skal passe fuldstændig. Hvis den er generende, skal den lægges væk og en ny
fremstilles, uden beregning, så mange gange det er nødvendigt.
Silicone fremstilling er jeg, som så mange andre blevet undervist i. Det er selvfølgelig kun fantasien der
sætter grænser for hvordan de fremstilles.
Der ses flere og flere unge piger der opsøger ortopædkirurger for at få fjernet en stor knyst og korrigeret
stillingen af 1. tåen. Efter operationen bedes pt. anskaffe sig en silicone tåskiller og købe bredde sko.
Siliconen er kun ca. 2 mm. bred. Dvs. den skiller men provokere ikke noget, sætter ikke 1. tå på arbejde.
Bredde sko hvad vil det sige for en f.eks. ung 20 årig pige, der kom for at blive opereret. Jeg tror bestemt
ikke hun vil lede efter tålige sko. Sikke et spild af tid og penge der foregår her. Problemet er
tilbagevendende efter 2 -3 år. Ganske få gange kan man operere her. Ja, man skulle have fået en bred
silicone første gang, så vi udførte en årsagsbehandling. Det kan nu lade sig gøre. Uden senere
konsekvenser. Ju-hu. Nu tages der stilling til eventuelle indlæg i svangen, hælcup til at styre bagfoden, i den
selvfølgelige korrekte fodbeklædning, fast bag-og sidekappe, gerne mange snørrehuller, højt til loftet inde i
skoen, nu sikkert unødvendigt, koorekt tå og mellemfodsbredde.
Der er nok ikke mange fodterapeuter der er uenige i, at operation bør fravælges, hvis det er muligt. Bare
tænk på den gode og uundværlige brug vi har af bøjlebehandling. Måske kan vi også opleve at blive lige så
glade for siliconebehandling. Jeg er der nu og oplever dagligt dyb taknemlighed. Jeg har pt. fra flere
forskellige lande, der kommer igen og igen. Gode historier har jeg mange af. F.eks. denne case; Sigrid fra
Budapest er hjemme og besøge mormor i Århus, hun har store problemer med at gå. Hun søger hjælp hos
Sahva, kan der gøres noget. Tilfældigt er jeg på arbejde og personalet henviser straks til mig. Der ses hallux
valgus og stor knystdannelse, hun har svært ved at afvikle gangen forbundet med store smerter- Hun har
en slags kondisko på. Vi kikker sammen på sålebredden og konstatere at der mangler meget i at hendes
tæer kan være på dette areal. Vi finder en Keen sko frem(amerikansk sportsmærke)og en birkenstock
sandal, til indebrug. Hvilket er ok. for hende. Hun er på daværende tidspunkt 9 år gammel. Jeg fortæller
grundigt hvordan man skal afvikle sin gang, hvilke konsekvenser det har hvis man ikke gør det. Forældrene
er meget kede af alle de smerter deres barn og kan ikke forstå hvorfor hun ikke kan gå. De er åbne og
lyttende og vi beslutter i fællesskab at jeg skal fremstille en silicone. Det er nu 31/2 år siden. Sigrid har ikke
store knyster mere, hun har ikke ondt og 1.tå sidder næsten helt korrekt. I sommers var hun med hendes
forældre i Norge og vandre, hun kunne nu gå 9 timer. Forældrene er meget taknemmelige. Jeg har masser
og masser af gode oplevelse. Jeg kan ud af jounalerne se hvor mange der kommertilbage og fortsætter
behandlingen, og det er meget tilfredstillende.
Konklusion: grundet en samfundsændring hvor børn bliver kørt i skole, er med til at bestemme hvilket
fodtøj de skal have, må ofte bestemme hvilken mad de vil spise, sengetid er også til diskussion. Bevæge sig
ude er også alt for lidt. Vi har i dag en masse svage børn, der har ondt i bevægeapparatet. Der produceres
næsten kun dårligt fodtøj. Det er ikke tilstrækkeligt at vinterstøvlen er vandtæt, hedder noget godt, er
smarte. Der mangler altid en god forfodsbredde, så her starter udviklingen af problemer, som meget hurtigt
kan vokse sig store. Men vi har mobning at tage hensyn til. Barnet er måske ikke modigt, og måske ikke
særlig dygtig i skolen. Her er en udfordring ung som ældre. Det er ikke meningen fra min side at nogle skal
have flere nederlag. Når tiden er inde for den enkelte, kan vi løse problemer i bevægeapparatet.
Det store spørgsmål er, hvordan kan man gøre fodformede sko moderne, hvordan kan vi appellere til
skoproducenterne.
Foden er som at betragte grunden, på en bygning. Hvis grunden ikke er nivileret korrekt ud vælter
bygningen. Det er desværre dette der ofte er tilfældet. Det kan vi nu lave om på, så lad os komme i gang
med dette. Jeg mener, vi som faggruppe kunne skabe et helt nyt og anderledes tiltag.
Jeg håber inderligt, at vi alle, kan få glæde af denne behandlingsmulighed.
Diskussion:
Forebygge skader i fødder, underben, knæ osv., det har vi i dette land, alle muligheder for at gøre. Tænk på
hvad vi gør, for vore tænder dagligt. Er forældre bevidste om, at de ved at føje børnene i alle deres skovalg,
kan give dem kroniske smerter og fejlstillinger i livet. Vi må ud at informere, vi må hjælpe mere direkte i
vores fremtoning. Vi må udfordre modefolk, så der på markedet er et reelt valg, både til hverdag og fest.
Jeg er da fuldstændig sikker på, at ingen vil give deres børn skader i bevægeapparatet, bevidst.. Hvorfor gå
med rollator, hvis mandet handler om balance, kan måske funktionsrigtige og hensigtsmæssige sko klare
sammen med silicone.
Ved medfødte eller svært erhvervede skader, skal vi altid kende vores begrænsning. Her er tværfagligt
samarbejde en nødvendighed. Vi kan sammen, gøre så meget for vores patienter. Så lad os blive ved med
dette eller udbygge det endnu mere. Jeg skal nok undervise,hvis der er behov.
Elisa Gaasedal