1. No category

TEMA l MÅLING
Når målinger
flytter magten
Af Pernille Hermann
Peter Dahler-Larsen er
professor i evaluering
på Syddansk Universitet. Han ser tre tendenser i anvendelsen af
målinger – som af og til
overrasker dem, der
måler
De, der måler, bestemmer ikke kun,
hvad der måles. Nok så væsentligt
bestemmer de, hvad og hvem der
skal holdes uden for målingen, hvad
der skal veje tungest, og hvem der
skal kende resultatet.
- ’Djævelen ligger i detaljen’ gælder i høj grad i målinger, siger Peter
Dahler-Larsen.
Som professor i evalueringer i den
offentlige sektor på Institut for Samfundsvidenskab på Syddansk Universitet ser han daglig eksempler på
skævvridning af målinger i den offentlige debat. Han mener grundlæggende, at man skal være opmærksom
på tre forhold:
1. Hvad måler vi ikke?
2. Hvordan opstår et flertal?
3. Måler vi det rigtige?
8
1. Hvad er stress?
- Udvælgelsen sker allerede, når vi
definerer, hvad og hvordan vi vil
måle, forklarer han. Allerede her risikerer vi at påvirke resultatet af målingen – eller det kan gøres helt bevidst.
- Kan man for eksempel måle danskernes sundhedstilstand ved at tælle
antallet af diagnoser som fibromyalgi
og stress?, spørger Peter Dahler-Larsen.
- I dag kan stress jo forklare næsten hvad som helst. Det er ’nye’ sygdomme med kort historik, og omvendt er der jo ikke længere nogen,
der lider af dårlige nerver, så det måler vi ikke. Man kan få et fænomen til
at vokse eller forsvinde ved at flytte
fokus og målinger nye steder hen,
men det er diagnosen og behandlingen, der ændrer sig - snarere end
hvad folk fejler.
te tendenser eller produkter. Selve
formålet med en opinionsundersøgelse er ofte at finde ud af, om der er et
flertal – men folk svarer jo også på
ting, de slet ikke har overvejet, siger
Peter Dahler-Larsen.
- Man kan spørge sig frem til flertal for ting, der endnu ikke findes, og
man kan skaffe sig et alibi for beslutninger. Nixon gik efter sit ’tavse flertal’ for Vietnam-krigen. Herhjemme
kan man finde flertal både for og
imod vores deltagelse i Afghanistan,
alt efter hvordan man spørger, og i
hvilken sammenhæng.
Alene omtalen af en flertalseffekt
er med til at påvirke flertallet. Men
det siger lidt om værdien, da en opinionsundersøgelse i Tyskland viste, at
hver tredje ville stemme på en opdigtet politiker.
Et forskertraume
I sin egen verden på universitetet oplever Peter Dahler-Larsen, at mange
artikler og andre aktiviteter ikke tæller med i den formidling, som forskerne forpligter sig til.
- Jeg kan skrive den samme artikel
til flere medier og få helt forskellige
point for den, forklarer han.
- De videnskabelige tidsskrifter har
en indbyrdes rating, som ikke siger
noget om kvaliteten af forskningen
og den måde, den bliver formidlet på.
Formidling til fagfæller tæller mest,
mens man får mindre ud af at få udgivet en lærebog eller debatbog.
Spørgsmål og svar
- Opinionsundersøgelser findes i sagens natur kun i demokratiske lande,
men det er ikke nogen naturlov, at de
hjælper demokratiet, bemærker Peter
Dahler-Larsen.
- Herhjemme ser vi opinionsundersøgelser faldt meget forskelligt ud i
debatten om ny sygehusstruktur. Det
kommer helt an på, om man trækker
skat og behandlingskvalitet ind i
spørgsmålene.
En god gammel case er Kinseyrapporten, der tog fusen på datidens
meget borgerlige USA. Den afslørede,
at befolkningen var langt mere seksuelt nysgerige og aktive end antaget,
og derved satte undersøgelsen i sig
selv en samfundsudvikling i gang,
som ikke var hverken forudset eller
ønsket af dem, der bestilte den.
2. Hvordan opstår et flertal?
- I mange tilfælde medvirker undersøgelser og målinger i sig selv til at definere flertal og udbredelse af bestem-
Kommunikatøren l Juni 2011
- ’Djævelen ligger i detaljen’
gælder i høj grad i målinger,
siger Peter Dahler-Larsen.
Villy Søvndal glemmer sikkert heller ikke lige med det samme, at han
offentliggjorde sine besøg i et meget
stort antal institutioner for at vinde
popularitet – hvorefter en studerende
gik listen igennem og beregnede en
gennemsnitlig kørsel på 160 km/t.
3. Læren fra PISA
Peter Dahler–Larsen bliver mere specifik omkring sin tredje pointe: Måler vi
det rigtige, eller glemmer vi, hvad vi
gerne vil, når vi ser, hvad andre måler?
- Mange målinger antager på
­forhånd, hvad der er godt. Fx har
­PISA-undersøgelsen udviklet sig til
international skolekonkurrence, der
foruds­ætter, at vi alle sammen er
­enige om, hvad der er vigtigt. Det er
da et godt spørgsmål, om alle Europas
lande skal og vil det samme sted hen.
Kommunikatøren l Juni 2011
- Målingerne er ikke forkerte, men
de viser måske bare noget andet end
det, vi vil med vores skole. Og så går
der panik i os.
Ejendomspriser og medicin
For lidt kildekritik er et andet udbredt
problem i forhold til, hvordan målinger bliver brugt.
- Ingen ejendomsmægler ved sine
fuld fem vil fortælle befolkningen, at
nu falder boligpriserne. Alligevel bringer medierne konstant deres oplysninger om, hvor godt det går.
- Der er også et alvorligt problem i,
at medicinalvirksomhederne finansierer undersøgelser af deres egne lægemidlers virkning. Hører vi så kun om
de målinger, der falder positivt ud?
Det er meget svært at opdage, hvis
det sker på den måde.
Ventetid på skadestuen
Det bedste eksempel har Peter Dahler-Larsen i ærmet til slut: Ventetider
på skadestuen – et emne, hvor den
politiske debat og beslutningsproces i
høj grad baserer sig på målinger.
- En af mine venner klagede for
nylig over meget lang ventetid. I svaret blev der henvist til, at skadestuen
generelt havde korte ventetider, sådan som det var politisk besluttet.
Men min ven gravede lidt dybere i
svaret. Og fandt ud af, at målingen
udelukkende handlede om, hvor længe man opholdt sig i venteværelset.
Når man gik ud ad døren, sluttede
ventetiden. Problemet er bare, at min
ven efter kort tid blev bedt om at
tage plads på en stol ude på gangen.
Der sad han så i halvanden time, men
det blev ikke målt nogen steder. Han
har sendt mig et billede af stolen. Patienten har ventetid, fra han ankommer, til han forlader matriklen efter
endt behandling. Det var bare ikke
det, man målte.
kom­dag’o9
kom­pris’o9
KOMM
UNIKATI
ON2019
9. november 2009 hos DI
Hvordan skaber kommunika­
tion værdi for virksomheder,
organisationer, myndigheder
og samfund?
Hvilke trends vil præge
kommunikationen de
kommende 10 år?
Hvilke kvalifikationer og kom­
petencer bliver kommunikatø­
rens vigtigste de næste 10 år?
Hvilken rolle kommer
kommunikatøren til at spille?
Hvilke opgaver skal vi løfte?
Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med
kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om
vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.
DKFs Tænketank 2019 har peget på
kom­pris’o9
Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste
eksempler på god professionel kommu­
nikation i to kategorier ­ landsdækkende
kommunikationsprojekt og regionalt/­
lokalt kommunikationsprojekt.
Indsend dit kommunikationsprojekt
til kom-pris’o9 allerede nu og senest
2. oktober kl. 12.
DOMMERKOMITE
Projekterne nomineres af en dommerkomite,
der består af
Formand: Professor ANKER BRINK LUND,
Copenhagen Business School
Kommunikationsdirektør ANNE­MARIE ARLETH
SKOV, Carlsberg Breweries A/S
Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN,
Energinet.dk
Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV,
A.P. Møller­Mærsk A/S
Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN,
Kommunernes Landsforening
Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK
FALLESEN, dagbladet Børsen
Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN,
Firstline Communication og formand for
Dansk Kommunikationsforening
’mål eller forsvind’ som en af ni tendenser
Følg med på www.kommunika­
tionsforening.dk, hvor du kan
læse mere om kriterierne,
downloade indstillingsskema
og tilmelde dit projekt til
kom-pris’o9.
for fremtiden. Læs mere på
kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde
med dagbladet Børsen
KLS
GRAFISK HUS
kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia
lVAR
kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik
www.kommunikationsforening.dk
DKF kursus
Mål værdien af din kommunikation
Oktober 2011
www.kommunikationsforening.dk
9