Elever fra prøvefri skoler klarer sig lige så godt som

Elever fra prøvefri skoler
klarer sig lige så godt
som elever fra skoler med prøver,
men vælger uddannelser
til lavere løn - efter andre værdisæt
Af Claudi Clausen
Christopher Jamil de Montgomery
har skrevet speciale om "Skoler uden
Karakterer" ved Sociologisk Institut
ved Københavns Universitet og er
dermed cand.scient.soc. Undersøgelsen bygger på data om alle,
som fra 1980 til 2011 har taget en
uddannelse. Undersøgelsen er "et
studie af effekter på livschancer af at
gå på en prøvefri grundskole, m.a.o.
en undersøgelse af, om elever fra de
prøvefri skoler klarer sig bedre eller
dårligere end elever generelt fra skoler med prøver m.h.t. uddannelsesniveau, evne til at bestå eksaminer
sidenhen, arbejde og livsindkomst.
Nogle af skolerne har været prøvefri i 10 år, andre i 20 og nogle i
mere end 30 år. 14 af de 30 prøvefri
skoler er Rudolf Steinerskoler, men
der er ingen sammenligninger mellem de forskellige typer af prøvefri
friskoler. De sammenlignes en blok
med alle grundskoler, og altså ikke
specifikt med friskoler, der afholder
prøver.
Prøver er ikke forudsætning for indlæring
De prøvefri friskoler udgør et alternativ til den øgede politiske prioritering af tests, prøver og karakterer,
men et alternativ, der er under pres
8
fra det omgivende samfund. Tidligere var det skolerne, der vurderede
elevernes egnethed til gymnasiet, nu
er det et krav, at de har aflagt folkeskolens afgangsprøve. Har de ikke
det som på de prøvefri skoler, skal
de til optagelsesprøve for at komme i
gymnasiet. Politisk er det et ønske, at
"afgangsprøverne får øget betydning,
herunder en vurdering af, om det
kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler el.lign"
(Aftale om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser. Hvad, hvorfor
og hvordan?").
Karakterer har altid været et
disciplineringsmiddel og er ofte
blevet opfattet som den nødvendige
pisk, der skulle få eleverne til at yde
mere, end de havde lyst til. "Hvorfor gøre en indsats, når den ikke
bliver belønnet eller straffet med
en karakter?" (Christopher Jamil de
Montgomery: s. 61). Modstanderne
af prøver opfatter derimod prøverne
som ødelæggende for indlæringen
ved bl.a. at give et helt forkert fokus
på, hvad det er, børnene skal lære og
dannes i.
Undersøgelsens helt overordnede
konklusion er, at der ikke er belæg
for, at prøver er en forudsætning for
at lære noget og klare sig godt i livet
efter skolen. De prøvefri friskoleele-
Friskolebladet 11, 11. december 2014
ver klarer sig lige så godt som dem,
der har fået karakterer og som har
taget prøver. De klarer sig også lige
så godt til prøverne i ungdomsuddannelserne og de videre uddannelsesforløb, selv om de ikke er blevet
trænede i det i grundskolen.
Men det betyder ikke, at der ikke
er forskel på de to grupper, for det er
der faktisk.
Prøvefri elever vælger
samfundsvidenskab
fra
Der er færre elever fra de prøvefri
skoler, der ender med en erhvervsfaglig uddannelse som det højeste.
I forhold til de korte, mellemlange
og videregående uddannelser er der
derimod ingen forskel på, om eleverne kommer fra prøvefri skoler eller
ej. Uddannelsesniveauet er ens. Men
det er ikke de samme uddannelser,
de tager. Der er en klar tendens til, at
de prøvefri friskoleelever fravælger
de samfundsvidenskabelige uddannelser og i større udstrækning vælger
de humanistiske uddannelser end
andre elever. I forhold til tekniske og
naturvidenskabelige uddannelser er
der ingen forskel.
Rudolf Steinerskolen i Odense, hvor det musiske ikke er tilvalg eller pause, men et grundelement i hele skoleprojektet.
Lavere løn
Eleverne fra de prøvefri skoler får generelt lavere løn end elever fra andre
skoler, og de kommer oftere ud for
arbejdsløshed. Det skyldes imidlertid
ikke deres kvalifikationer eller uddannelsesniveauet. Det er derimod
en konsekvens af det forskellige
uddannelsesvalg og afspejler et
generelt lavere lønniveau for humanistiske uddannelser i forhold til de
samfundsfaglige. Det samme gælder
arbejdsløshed, som oftere rammer
humanister.
De prøvefri skoler
er et valg af værdier
Christopher Jamil de Montgomery
ser ikke forskellene mellem eleverne
fra de prøvefri og de prøveforberedende skoler som udtryk for en
forskel i skolernes og indlæringens
kvalitet, men som udtryk for, at vælger man en prøvefri skole, har man
bevidst valgt en skole med andre
værdier, som det er skolens opgave
at socialisere eleverne til:
"Effekten af at gå på en prøvefri
skole handler mindre om, hvilket
uddannelsesniveau de opnår, og
mere om socialiseringen til bestemte
værdier, der informerer valg af uddannelse og senere prioriteringer.
Forældre bruger aktivt de prøvefri
skoler til overleveringen af disse
værdier, og de prøvefri skoler understøtter denne socialisering. Undersøgelsen understreger derved, at kulturel kapital ikke blot er en ressource
som mennesker trækker på for at
opnå et bestemt uddannelsesniveau,
men at socialisering i hjemmet og
i skolen også former interesser og
præferencer, der påvirker typen af
uddannelse, som personen senere vil
vælge. Mens der i skoleudviklingen
er et stigende pres til kvalitetssikring
gennem standardisering, fremhæver
undersøgelsen således, at uddannelse også er et spørgsmål om kulturel
orientering, om dyrkelsen af forskellige ideer om, hvad der udgør et
godt liv. Disse ideer risikerer at blive
tavst tilsidesat i en dagsorden, der
ensidigt har fokus på kvalitetssikring"
(Christopher Jamil de Montgomery,
s. 65).
Undersøgelsens
grænser
Undersøgelsen bygger på data fra
1985 til 2009 fra 31 skoler, hvoraf
enkelte er lukkede, og nogle er holdt
op med at være prøvefri. Blandt de
Friskolebladet 11, 11. december 2014
9
31 skoler er de 14 Rudolf Steinerskoler, altså næsten halvdelen, tre
er lilleskoler, en privatskole og 13
friskoler af den grundtvig-koldske
slags. Rudolf Steiner skolerne er alle
og principielt eksamensfrie.
Undersøgelsen sammenligner alle
prøvefri, frie grundskoler med alle
skoler med prøver, hvilket vil sige
samtlige folkeskoler med 9. klasse,
alle andre frie grundskoler med prøver, og hvad der ellers er. Den prøvefri gruppe består af kun 31 skoler,
mens den anden består af over 2.000
skoler.
For at vurdere, hvad en undersøgelse siger, er det vigtigt at sætte det
i forhold til det, den ikke siger noget
om. Den siger således ikke noget
om forskellene indenfor gruppen
af prøvefri skoler, for deres begrundelse og ikke mindst håndteringen
af prøvefriheden kan være meget
forskellig. Rudolf Steiner skolerne er
prøvefrie principielt som konsekvens
af deres antroposofiske grundlag. Lilleskolerne har deres begrundelse, og
de grundtvig-koldske har deres egen
tradition tilbage fra Christen Kold.
Det prøvefrie er m.a.o. kun et enkelt fællestræk blandt skolerne, men
begrundelse og håndtering kan være
meget forskellige. At være prøve- eller karakterfri betyder f.eks. ikke, at
der ikke evalueres, at der ikke laves
opgaver til bedømmelse og at elevernes præstationer ikke vurderes og
bedømmes. Det sker bare på andre
måder og ud fra andre kriterier end
den statsanerkendte. Undersøgelsens
resultater tyder jo heller ikke på, at
de prøvefri skoler ikke arbejder lige
så målrettet efter kvalitetskriterier
som alle andre skoler. De gør det
bare på den måde, som svarer bedst
til deres værdigrundlag og menne10
skesyn.
Når Rudolf Steinerne skolerne
fylder så meget i statistikken, betyder det, at de som samlet gruppe
vil præge hele gruppen af prøvefrie
skoler voldsomt. Det forhold indgår
ikke i undersøgelsen. Rudolf Steiner
skolerne er principielt 12-årige og
omfatter en eksamensfri overbygning, der svarer til gymnasiet de steder, hvor elevgrundlaget tillader det.
Og de er meget musisk orienterede,
hvorfor de naturligt tiltrækker familier, der har den tilgang til tilværelsen.
Derfor er de givetvis storleverandører
til de uddannelser, som undersøgelsen kalder "humanistiske", men selv
den betegnelse rummer mange forskellige ting. Jeg ved – uden at have
statistisk grundlag for det – at der er
mange tidligere Steiner-elever, der er
gået den kunstneriske vej, og mange
af dem, jeg kender, må som kunstnere både kæmpe med periodisk
arbejdsløshed og ustabil indtægt,
fordi de har helt andre succes- og
værdikriterier end det er normen på
det almindelige arbejdsmarked.
Det, tror jeg, indvirker på signifikansen af det samlede resultat. De
overordnede tendenser i Christopher
Jamil de Montgomerys sociologiske
undersøgelse er stadig interessant
og klar: De prøvefri gør det lige så
godt som dem med prøver. På det
formelle plan, det med karriere og
bidrag til arbejdsmarkedet og den
globale konkurrence og alt det der.
Men hvad en sådan sociologisk
undersøgelse indenfor de afstukne
rammer ikke kan sige noget om, er,
hvad de gør ud over dét i forhold til
et bredere og ikke kun økonomisk
begreb om værdiskabelse. Måske er
der en værditilvækst, som vi ikke fik
tag om.
Friskolebladet 11, 11. december 2014
Det kunne være en anden undersøgelse værd.
"Skoler uden karakterer" har i
hvert fald åbnet feltet...
Forfatteren til "Skoler uden karakterer":
Cand. scient. soc.
Christopher Jamil de Montgomery
Tlf.: 50 74 74 33
[email protected]
Friskolebladet har specialet, som kan
rekvireres elektronisk, hvis der er interesse for det. Send en mail.
Enghaveskolen, også en prøvefri skole.