1. No category

★
A RT I S T E N
1
DANSK ARTIST FORBUND MARTS 2014
WWW.ARTISTEN.DK
FAGBLAD FOR UDØVENDE KUNSTNERE
»At gribe
nuet er mit
speciale«
PORTRÆT AF SLAGTØJSSKUESPILLEREN
THOMAS SANDBERG
SPOT
festival
i 20 år
DANSKE MODELLER HENTER HJÆLP HOS DAF
SÅDAN OVERLEVER
DU SELVANGIVELSEN
NY FOLKESKOLE: BLIVER DER PLADS TIL KUNSTENS STYRKER ?
INDHOL
Portræt: Percussionisten Thomas Sandberg
kan omdanne klasse­lokaler til instrumenter
og A4 ark til tordenvejr. Det unge publikum
har været med til at udvikle ham og hans
software.
MULTIKUNSTNER AF BØRNS NÅDE
SIDE 6
Nu vil modellerne have styr på
arbejdsvilkår og rettigheder.
DANSKE MODELLER
HENTER HJÆLP HOS DAF
SIDE 19
I den kommende folkeskole­
reform er kunsten vigtig i sig
selv, mener undervisningsmini­
ster Christine Antorini. Kritikere
frygter, at flere krav om tests, vil
overskygge de gode intentioner.
KUNSTENS ROLLE
I FOLKESKOLEN
ER TIL DEBAT
SIDE 12
4 SPOT PÅ
5 MULTIKUNSTNER AF BØRNS NÅDE
– PORTRÆT AF THOMAS SANDBERG
10 SPOT FESTIVAL: SPRINGBRÆT TIL UDLANDET
12 KUNSTEN I SKOLEN TIL DEBAT
16 UDGIVELSER
19 MODELLER HENTER HJÆLP HOS DAF
22 LØST OG FACTS
28 TJEN PENGE PÅ ET TJEKKET REGNSKAB
30 SÅDAN OVERLEVER DU SELVANGIVELSEN
34 NY FRA A-KASSEN
Den 20 år gamle festival er en
afgørende del af den musikalske
fødekæde.
SPOT FESTIVAL:
SPRINGBRÆT TIL
UDLANDET
SIDE 10
FAGBLADET
ARTISTEN
Udgives af Dansk Artist Forbund
– fagforening for udøvende kunstnere
Dronningensgade 68
1420 København K
www.artisten.dk
Oplag 3000/
udkommer marts/ juni/
september/december
Redaktion: Dorthe Vincentzen
Ansvarshavende: Lena Brostrøm Dideriksen
[email protected]
Layout & grafisk artwork:
Marlene Diemar/Imperiet
Forsidefoto: Thomas Sandberg
fotograferet af Lena Paaske
Tryk: Kailow
Foto: Ole Haupt
LD
LENA BROSTRØM DIDERIKSEN, formand
DIGITALISERINGSDANMARK
– hvem tager ansvaret
problem for rigtig mange lønmodtagere,
Nets, eBoks, NemID, Udbetaling DK ... og
når alle lønoplysninger ikke optræder i sy­
ikke mindst eIndkomstregistret – fagre
stemet. De er tvunget til at følge op og
nye verden. En hjælp til selvhjælp for
bede arbejdsgivere indberette og nødsaget
samfund og borgere … eller kun til dem
til at informere dem om de danske regler
der passer ind i systemet?
om eIndkomst. Mange oplever at må stå
Arbejdsmarkedet består i dag af næsten
skoleret, hvis de ansøger om en ydelse
en mosaik af arbejdsliv – heltids, deltids,
som eks. dagpenge, når ydelsen ikke kan
time- og freelancelønnede lønmodtagere.
beregnes på basis af, nårh ja, de manglen­
Ikke alle mennesker har en ensartet ar­
de oplysninger i syste­
bejdsdag eller arbejds­
met. Alene hos Dansk
tid; det gælder i høj
grad det kunstneriske
» Det er myndighedernes Artist Forbund får vi
mange henvendelser
arbejdsmarked. Og
ansvar at forholde sig
dagligt, fra medlemmer
som bekendt, vælger
til aktivt og skabe digitale der er frustrerede over
flere og flere danske­
re at bygge et arbejds­
løsninger, der inkluderer de store mangler i ind­
beretningerne. Nogle
liv sammen af mange
alle borgere, uanset
opdages først længe ef­
forskellige arbejds­
hvordan de arbejder «
ter og gør et større op­
muligheder. Nogen af
klarings og udrednings­
nød, fordi der sim­
arbejde nødvendigt. Det er ikke rimeligt,
pelthen ikke er faste heltidsstillinger, an­
hverken for lønmodtagere eller a-kasser.
dre af lyst og ganske naturlige årsager –
Men hvem skal få dette bragt i orden?
fordi deres arbejdsmarked er ’født’ sådan.
Hvem tager ansvaret?
Og hvordan spiller de atypiske arbejdsliv­
Det er beskæftigelsesministerens beslut­
så sammen med de obligatoriske digitale
ning at pege på eIndkomstregistret som
systemer og registre – i eksempelvis eInd­
eneste beregningsgrundlag for ydelser
komstregistret? Dertil kan jeg bare sige:
rigtig skidt! Ofte er hverken systemet eller som, f.eks. dagpenge. Og det er SKATs an­
svar, at sikre kvaliteten af data i eInd­
arbejdsgivere gearet til at håndtere andet,
komstregistret. Men selvom vi har beskre­
end det helt gængse. Det er et problem,
vet problemerne i mange skrivelser og på
når alle velfærdsydelser i Danmark ud­
flere møder, lader begge instanser syste­
måles efter dette register, og på mere og
met veje tungere end borgernes virkelig­
mere automatiseret vis.
hed og behov.
En hvilken som helst lønudbetaling
Vi fastholder at det er myndighedernes
skal indberettes til eIndkomstregistret,
uanset om der er tale om a-indkomst, eller ansvar at forholde sig til aktivt til disse
problemer og skabe digitale løsninger, der
de særlige regler for modtagelse af b-ind­
inkluderer alle borgere, uanset hvordan de
komst. Arbejdsgiver er forpligtet til at ud­
føre dette, og det er forbundet med alvorli­ arbejder. Det kan simpelthen ikke være
rigtigt, at bl.a. vores medlemmer skal beta­
ge bøder, ikke at efterleve. Men det er ar­
le prisen for andres forsømmelser!
bejdstager der ender med problemet, hvis
det ikke gøres korrekt. Det bliver et stort
SPOT P Å
R E D I G E R E T A F D O RT H E V I N C E N TZ E N
UVENTET DUO
Hvad får man, når man blander Rangleklods med Reptile
Youth?
Svaret kunne være fun. Det er i hvert fald titlen på den
første single fra Rangleklods-producer Esben Andersen og
Reptile Youth-sanger Mads Kristiansen.
De to artister er gået sammen i en overraskende duo med
navnet Slow Celebration. Samarbejdet kom næsten tilfældigt
S MÆKKYS
Smækkys er navnet på den turnerende forestilling, der
med vid, bid og humor giver et portræt af visemageren
og skribenten Poul Henningsen.
Det er sangerne og skuespillerne Rikke Duelund og
Allan Høier, der giver forestillingens sange og fortællin­
ger liv, akkompagneret af guitaristen Allan Thorsgaard.
Judith Rothenborg har instrueret.
Smækkys præsenterer nye fortolkninger af de kendte
viser som Fandens Oldemor, Man binder os på mund og
hånd, Ølhunden, I dit korte liv, men også ukendte viser
og talevers belyser forfatteren PH på nye måder.
Forestillingen spiller i København og Nordsjælland
dette forår.
ARTISTEN
★
4
2014
i stand, efter de to artister begyndte at støde på hinanden til
diverse festivaler i ind- og udland. Det udviklede sig til et
venskab, og efter en bytur besluttede makkerparret at lave
musik sammen. Projektet begyndte egentlig som et enkelt
nummer, men udviklede sig til debut-ep’en Worlds, der ud­
kom i begyndelsen af året.
MØRK
OPFØLGER
Det er meget mere end feelgood og dansevenlig
vellyd på Shaka Loveless' seneste album Det vi
sku’ miste. Udgivelsen byder også på personlige
tekster, der handler om flugt, forgængelighed og
kærlighed.
Som opfølger til det selvbetitlede debutalbum
fra 2012 sætter Det vi sku’ miste ord på de helt
mørke sindsstemninger og det værdifulde i ven­
skaber og stor kærlighed. Albummet er en tour
de force i Shaka Loveless’ univers, med lyden
fra reggae-miljøet samt et mix af gedigent
popmusik, hiphop og r’n’b. Det meste af
albummet er produceret af Fridolin Nord­
sø, mens Shaka Loveless’ faste producer,
Fresh I, har haft fingrene i to af numrene.
ARTISTEN
★
SPO T P Å
MERE END
500 SANGE
Poul Krebs er på landevejen med den
mest omfattende solotur i hans kar­
riere. I løbet af en måned giver han
hele 21 koncerter, og med sig har
han bl.a. sange fra det seneste album
Asfalt.
Albummet udkom i slutningen af
februar måned, og de nye sange slut­
ter sig til en liste med mere end 500
sange fra den erfarne artist. På trods
af den store produktion mente Poul
Krebs, at der manglede en sang.
»Jeg syntes, jeg havde brug for at
skrive en sang, som hylder det, når
folk får kæmpet en ekstra gang med
hinanden og med sig selv om at hol­
de sammen«, siger Poul Krebs om
den sang, der kom til at hedde Vi tog
heldigvis fejl.
Sangen er en duet med Lisa
Nilsson, og udover den svenske
sangerinde kan man på albummet
også op­leve Henning Kvitnes (N)
og Michael Falch i duet med Poul
Krebs. I løbet af sin karriere har Poul
Krebs skrevet mere end 500 sange,
spillet langt over 1000 koncerter
og solgt mere end 1 million eksem­
plarer af sine albums.
2014
5
★
MULTIKUNSTNER AF
BØR NS NÅD E
2014
ARTISTEN
6
HAR MULTIKUNSTNEREN
THOMAS SANDBERG SAMMEN
MED SIT UNGE PUBLIKUM
GREBET NUET OG SPRÆNGT
HVERDAGENS RAMMER VED
AT OMDANNE KLASSELOKALER TIL INSTRUMENTER OG
A4 ARK TIL TORDENVEJR.
HAN INSPIRERER DEM TIL
AT TÆNKE KREATIVT, OG
DE INSPIRERER HAM TIL
AT UDVIKLE NYT SOFTWARE. BØRNENE HAR VÆRET
MED TIL AT FORME KUNSTNEREN THOMAS SANDBERG,
FORTÆLLER HAN.
AF SARA INDRIO JENSEN
Foto: Lena Paaske
På scenen står Thomas Sandberg helt
alene og taler sort ind i en mikrofon. Der
lyder et udråb fra salen, som straks bliver
registeret i en loop-pedal, som gentager
udråbet i rytmisk kadence. Et øjeblik efter
griber han en gummikylling, som kan
pibe og skærer nogle klovneagtige, mimi­
ske grimasser. Hele salen griner med den
umiddelbare latter i højt leje, som kende­
tegner børn. Reaktionen får den enlige
skikkelse på scenen til at løbe hen efter
endnu et slagtøjsinstrument og tilbage til
mikrofonen, hvor han intensiverer vola­
pykken, som igen intensiverer latteren.
Det er ikke spor selvskrevet med denne
scene, at vi her har at gøre med en kon­
servatorieuddannet musiker, som er en af
landets mest anerkendte multikunstnere,
blåstemplet med adskillige legater fra Sta­
tens Kunstfond og fra sine prestigefyldte
projekter på landets mest finkulturelle
scener. Men den er god nok. Thomas
Sandbergs scenefigur har lagt lærdommen
fra sig og ladet fantasien få plads i stedet.
Det har den lange relation til børnepubli­
kummet haft stor del af æren for.
Fra autodidakt til konservatorieuddannet
Det har hele tiden været en rød tråd for
Thomas Sandberg, at formidlingen var
mindst ligeså vigtig, som det han formid­
ler. Det spottede hans første egentlige
lærer og slagtøjsguru Bent Lyllof hurtigt,
da den unge, autodidakte trommeslager
henvendte sig for at få privatundervisning
sideløbende med gymnasiet. Den davæ­
rende professor på det Kgl. Musikkonser­
vatorium fik hurtigt lært ham at læse
noder og sendte ham dernæst lukt ud som
underviser på Søllerød Musikskole. Straks
efter gymnasiet blev Thomas op­taget på
konservatoriet.
»Jeg var nok ikke kommet ind i dag,
men Bent signalerede rummelighed, og
jeg fik lov at gøre, hvad jeg ville,« for­
tæller Thomas.
Det han ville var at blive bedre til at
gribe nuet i spændingsfeltet mellem ko­
mik og hundrede procents kunstnerisk
nærvær. Hundredevis af koncerter, især
for børn, stiller den evindelige nysgerrig­
hed og behovet for variation i rollen som
den klovnede multikunstner med speciale
i webprogrammering og multimedie­
prægede soloperformances.
Det ærlige publikum
Ikke længe efter endt eksamen fik Tho­
mas Sandberg brug for at erstatte færdig­
hederne med en egen, kunstnerisk identi­
tet. Den blev udviklet i de højere kulturel­
le luftlag, hvor Thomas var med i presti­
gefyldte projekter med blandt andre
Radiosymfoniorkestret, Tivolis Symfonior­
kester og Athelas Sinfonietta Copenhagen,
som han også er medstifter af. Men det
har i særdeleshed været mødet med børn,
der har holdt ham skarp som performer
og lært ham at være hundrede procent
nærværende under sine performances.
»De ting, jeg spiller for voksne, er ud­
viklet overfor børn, fordi de er så ærligt
et spejl. Jeg skal starte fra nul hver gang
og drage dem ind i mit univers. Når jeg
ARTISTEN
★
MANGE HUNDREDE GANGE
2014
7
MULTIKUNSTNER AF BØRNS NÅDE
begynder at spille, flytter de deres fokus
fra smartphone, eller hvad de nu er i gang
med, til mig. Hvis jeg bliver fraværende,
mister jeg dem med det samme. Børn er
skarpe til at mærke, hvornår noget er
autentisk, så i virkeligheden burde alle
performere stå foran et børnepublikum,
som en del af deres daglige træning,« for­
tæller han. Det forstyrrende element er
velkomment.
Nogle gange griber skoleelever nuet på
en måde, som kan genere læreren, eller
hvem som helst, der står foran dem. Det
generer ikke Thomas Sandberg, som har
fundet en måde at rumme de ’forstyrren­
de elementer på.
»Jeg kan bedst lide et livligt publikum.
Kommenterer børnene, hvad jeg laver,
bruger jeg det som en del af performan­
cen, så det er aldrig ødelæggende,« fortæl­
ler han og giver et eksempel:
»Jeg fik engang til opgave at lave work­
shop af en uges varighed med 200 femte­
klasser over 3 år. Jeg frabad mig helt en
lærerautoritet. Selvfølgelig var der sabo­
tører imellem, men fordi deres ’larm’ kom
til at indgå i værket, blev det demonteret.
Lærerne sagde bagefter, at det var fedt at
se en alternativ måde at rumme uroen
på.«
De lykkelige bi-effekter
Én ting er, hvad Thomas Sandberg får ud
af at spille for børn. Men hvad får børne­
ne ud af være publikum til Thomas Sand­
berg? Det er naturligt nok svært for
kunstneren selv at sætte fingeren på, men
han kender sin egen motivation, som er
at ’skabe et rum for børnene, hvor alt kan
bruges.’ Det sker for eksempel, når 200
børn bliver sat til at rasle med et A4 ark
i et stort rum, eller når han begynder at
tromme på vindueskarme og gulvbræd­
der.
»Det er ikke musikfaglighed med en
facitliste, men snarere musikalsk ekspres­
sivitet, og det kan være lidt svært at finde
i folkeskolen til hverdag, hvor der er
rutiner og skemaer at passe,« siger han og
uddyber:
ARTISTEN
★
8
2014
»Det er noget med at se mulighederne
i de jordnære, tomme genstande. Der sker
noget, når børnene finder ud af, hvad mu­
sikken kan i forhold til at få det uventede
til at opstå. Det står i modsætning til,
hvad hele den vestlige verden i dag står
for. Vi bliver som voksne mere selvkriti­
ske og tvivlende i takt med, at vi bliver
uddannede, institutionaliserede og skema­
tiske.«
Det ’noget’, der sker, er ydermere svært
at måle og konkurrere på, mener Thomas
Sandberg, som synes det er vigtigt at vise
den nye generation et alternativ til X-fak­
tor, hvor det handler om at opnå færdig­
heder – især i at efterligne andre.
»Det er evnen til nærvær og autencitet
og til at være tro mod sine egne ideer og
turde stå ved dem. Man kan godt gå ind
i rammen og se på den, men det er meget
vigtigt at udvikle kreativitet og selvstæn­
dighed til at sprænge den.«
Software skaber magi
Et af de steder, hvor Thomas Sandberg har
brugt det bestående til at skabe noget nyt
og eget, er i den software, han selv pro­
grammerer, og som hjælper ham i kon­
certsituationen med at gribe nuet og
improvisere over det.
»Det med at gribe nuet er mit speciale,
og det har altid trigget mig. Strukturen
på mine koncerter er måske den samme,
men koncerterne er vidt forskellige, fordi
de er baseret på ren improvisation,« for­
tæller han.
Software er blevet en vigtig faktor i at
understøtte det princip. Det at bygge en
sampler eller liveenhed, der kan manipu­
lere med mididata og give større frihed
i livesituationen førte til et selvstudium
i programmering. Det resulterede i en
’livelooper’, som først erstattede alle de
præfabrikerede gadgets i Thomas’ udstyr,
og nu kan fås på Mac Appstore.
»Jeg var blevet lidt slave af teknikken,
og folk troede jeg sms’ede på min Iphone
midt i koncerten. Det kan især børn mær­
ke, og de negative reaktioner kom promp­
te,« fortæller han.
Nu kan Thomas Sandberg manipulere
med lydfilerne, som det passer ham og
blive endnu mere publikumsinteraktiv.
Og det falder på et tørt sted – især i folke­
skolen, som hungrer efter nogen, der kan
vise, hvordan man bruger de nye medier
på en kreativ måde, fortæller han.
»Alle de lidt ældre børn sidder i forve­
jen med deres smartphones og filmer mig,
så jeg møder børnene på deres bane. Jeg
viser, hvordan teknikken kan blive et
redskab til at være kreativ. Børn elsker
det, fordi der er en mulighed for at skabe
magi. Og så er der nok en skjult mission
i at vise det antiautoritære element,« til­
føjer han stilfærdigt, mens han smiler
over, hvad der ligner en ny erkendelse.
Rejsen er svær med voksne
Thomas Sandberg ser frem til at gå på
scenen med sin nyeste forestilling,
I Play Uplay Weplay senere på foråret
og lover, at den bliver endnu mere publi­
kumsinteraktiv. Men kunne han derud­
over forestille sig at blive et mere fast end
et festligt indslag i skolebørnenes rutiner?
»Måske kunne jeg rumme rutinerne,
men jeg passer ikke i et skema. Musik
kan være elitært og facitlisteorienteret,
når det kommer til at dreje sig for meget
om, hvorvidt man kan synge rent og
holde takten.«
Thomas Sandberg maner et sted frem,
som er meget sjovere, end alle andre ste­
der. Det sted i os alle, hvor latteren bor,
og hvor musikken har frit løb, uden at
blive stoppet af overjeg’et eller andre di­
sciplinerende stemmer, der ekkoer i det
indre. De voksne er sværere at tage med
på den rejse, fortæller han. Heldigvis rej­
ser han ofte derhen sammen med vores
børn.
Forestillinger i 2014
Pinocchio – spiller på Zangenbergs Teater
7/2 – 30/3
I Play Uplay Weplay – med premiere
i løbet af foråret 2014
STØTTE TIL
GRØNLANDSKE
MUSIKERE OG
SANGERE
FRA GRAMEX’
KOLLEKTIVE
RETTIGHEDSMIDLER
Den grønlandske musik spiller en vigtig rolle i Grøn­
land, og Gramex sikrer at en stor del af de penge, der
kommer ind fra de grønlandske medier, går tilbage til
det grønlandske musikliv gennem en særlig pulje.
Udøvende grønlandske musikere og sangere kan søge
støtte til følgende musikfremmende formål:
• Tilskud til levende fremførelse af musik, sang
og musikdramatik
• Indspilning, udgivelse og promotion af cd'er
• Faglig dygtiggørelse
• Studie- og rejselegater
• Støtte til publikationer, der styrker kunstnernes
arbejdsvilkår og retsstilling
Ansøgningsfrist: tirsdag den 25. marts 2014.
Ansøgningsskemaet kan downloades fra
www.gramex.dk hjemmeside
Der er ikke én løsning.
Der er den løsning, som
passer til dig
DANSK ARTIST FORBUND
★
ARTISTEN
2014
9
SPOT FESTIVAL
SPRINGBRÆT
TIL
UDLANDET
KUNSTNERE SOM MEW, TINA DICKOW OG RAVEONETTES HAR ALLE SKUDT DERES
KARRIERE I GANG PÅ SPOT FESTIVAL I ÅRHUS. I DAG ER FESTIVALEN EN
AFGØRENDE DEL AF DEN MUSIKALSKE FØDEKÆDE, NÅR ET BAND SKAL LANCERES
I UDLANDET. VI TEGNER ET PORTRÆT AF SPOT FESTIVAL, DER FYLDER 20 I ÅR.
AF NANNA BALSLEV
Foto: © Dennis Morton
Det hypede band Mont Oliver spillede på SPOT sidste år og er på plakaten igen i år.
Historien er nærmest blevet en legende i musikbranchen. Måske
fordi, den handler om, hvordan et relativt ukendt dansk band
bliver opdaget af en kendt musikjournalist og derefter får mil­
lionkontrakt med et internationalt pladeselskab. Senere er det
kommet frem, at historien om, hvordan Rolling Stone-journa­
listen David Fricke opdagede The Raveonettes på SPOT festival
i 2002, er lidt mere nuanceret end som så. Men en ting er sikkert
– den århusianske musikbranchefestival har spillet en vigtig
rolle i The Raveonettes karriere. Det er den slags succeshistorier,
som nævnes, når folk skal beskrive SPOT Festivals betydning for
dansk musik.
Festivalen startede i 1994 som et nationalt initiativ med 4-5
faste navn, der turnerede rundt, men blev året efter overtaget af
Dansk Rock Samråd (ROSA) med ambitionen om at lave en år­
husiansk festival for vækstlaget i musikbranchen. Nogle af de
første navne på SPOT Festival var Dizzy Miss Lizzy og Kashmir.
ARTISTEN
★
10
2014
»Formålet var at sætte fokus på undergrunden. Og vi oplevede
en enorm efterspørgsel efter talentudvikling. For os var det sam­
tidig et godt redskab til at finde de nye navne«, siger Gunnar K.
Madsen, der er leder af SPOT Festival og har været med fra star­
ten.
'The best band ind the world'
Siden ’94 har SPOT vokset sig meget større, så der i dag er om­
kring 1.000 branchefolk på festivalen – deraf ca. 300 udenland­
ske. Nogle af de danske kunstnere, der har fået resultater ud af
deres SPOT-optrædener er Under Byen, der i 2003 blev introduce­
ret som 'probably the best band in the world' af netop David
Fricke og senere skrev kontrakt med canadiske Paper Bag Re­
cords. I 2006 fik Figurines kontrakt med det engelske pladesel­
skab 4AD, efter de blev spottet af selskabets direktør på festiva­
len. Men også kunstnere som When Saints Go Machine, The
Blue Van, Thee Attacks, Turboweekend og The Eclectic Moniker
har fået gang i karrieren i udlandet som følge af deres koncerter
på festivalen.
En af dem, der har besøgt SPOT siden starten, er Jesper ’Yebo’
Reginal, der står bag pladeselskabet Crunchy Frog. Han har haft
en lang række bands som Raveonettes, Powersolo og Beta Satan
med på festivalen. Men han understreger, at en koncert på SPOT
ikke nødvendigvis er lig med succes i udlandet.
»Der er intet band, der får en karriere foræret pga. en SPOTkoncert – heller ikke Raveonettes. Der skal arbejdes hårdt på
mange fronter. Men en SPOT-koncert kan åbne en dør på klem,
og så skal man selv sparke den ind og storme fortet.«
En anden mangeårig gæst på SPOT er engelske Scott Cohen
fra det internationale distributionsfirma The Orchard. Han er
manager for Raveonettes og Fallulah og har et bud på, hvad
SPOT kan i forhold til andre branchefestivaler.
»Et dansk band kan også spille på Eurosonic eller SXSW, men
der er virkelig mange bands. På SPOT er der kun nordiske bands,
så det er nemt at opdage dem. Og det er en hyggelig festival, der
er godt organiseret. Det er mere end en musikbranche-event”,
siger Scott Cohen. Han har lagt mærke til, hvordan kunstnernes
indstilling til at spille på SPOT har ændret sig med årene.
“Da jeg første gang var på SPOT for 15 år siden, var janteloven
meget tilstede. Holdningen var lidt, at det nok ikke nyttede no­
get. Ti år senere er folk virkelig stolte af at spille på SPOT. Fordi
de ved, at det er vigtigt, og at det kan give en masse gode mulig­
heder. Det er ikke alle, der får succes efter SPOT, men det starter
ofte der«, siger Scott Cohen.
Dit livs koncert
Den vurdering er Lisa Marxen enig i. Hun er manager for When
Saints Go Machine, Cancer, Teengirl Fantasy og Kenton Slash
Demon. Hun forklarer at en optræden på SPOT er en fast del af
lanceringen af et band – både inden og uden for landets grænser.
»Alle de bands jeg har været eller er manager for (Oh No Ono,
When Saints Go Machine, Treefight For Sunlight, Kenton Slash
Demon) har fået resultater af at spille på SPOT. Dog er SPOT,
By:Larm og SXSW udelukkende et af mange elementer i at opbygge
en artists karriere. Jeg ved ikke, om der findes tal for det, men jeg
er ikke i tvivl om, at der hvert år bookes 50-100 koncerter i udlan­
det med danske bands, der kan ledes direkte tilbage til SPOT,« siger
Lisa Marxen.
Et band, der kan skrive under på det, er pigerockgruppen Baby
In Vain, der væltede Atlas-scenen sidste år. Siden da har de spillet
i hele Europa og er bekræftet til branchefestivalen South By
Southwest i Texas i løbet af foråret. Også Mont Oliver spillede på
SPOT sidste år – og på plakaten igen i år. Siden sidste år har de
været Ugens Uundgåelige, spillet en masse koncerter og er på
plakaten til årets Roskilde Festival.
»Mont Oliver har levet op til hypen, så vi kigger selvfølgelig
mod udlandet. ROSA og SPOT har været gode til at gå i dialog
med os i forhold til, hvad der skal til for, at de kommer ud i ud­
landet«, siger labelmanager Kristian Nyholm fra Fake Diamond
Records, der udgiver Mont Oliver. Han giver følgende råd til up­
coming bands, der skal spille på årets SPOT Festival.
»Hvis man formår at blive det band, som alle snakker om, så
er det den vildeste løftestang. Så jeg vil råde nye kunstnere til at
se det som en ære at spille på SPOT og så ellers spille deres livs
koncert.«
NEDSLAG PÅ TIDSLINJEN
ARTISTEN
★
Mew tegnede internation kontrakt efter SPOT festivalen i 2004 og
vendte tilbage i 2005
1994: Grundlagt af Roskilde Festival som et turné-initiativ.
1995: Overtaget af ROSA og afholdt permanent i Århus.
1997: Kashmir og Moi Caprice spiller.
2002: Raveonettes 'opdages' af David Fricke og får efterfølgen­
de kontrakt med Sony Music.
2005: Festivalen topper rent størrelsesmæssigt med 107 kunst­
nere på 10 scener.
2006: Figurines får kontrakt med det engelske selskab 4AD.
2012: MØ spiller en rost koncert. Et halvt år efter er hun på
forsiden af Soundvenue.
2013: Vild $mith spiller og signer efterfølgende med Universal
Music.
2014
11
KUNSTENS ROLLE
I FOLKESKOLEN
TIL DEBAT
DEN KOMMENDE FOLKESKOLEREFORM ÅBNER OP FOR NYE SAMARBEJDER MED
BLANDT ANDET MUSIKSKOLER OG ANDRE PROFESSIONER – FOR EKSEMPEL
KUNSTNERE. KUNSTEN ER BÅDE VIGTIG I SIG SELV OG SOM TILGANG
I ANDRE FAG, SIGER UNDERVISNINGSMINISTER CHRISTINE ANTORINI.
MEN KRITIKERE ER BEKYMRET FOR, OM REFORMENS ØGEDE FOKUS PÅ
MÅL OG TEST VIL OVERSKYGGE KUNSTENS EGENTLIGE STYRKER.
AF SARA INDRIO JENSEN
Flere timer på skemaet til de kreative fag
og samarbejder med musikskolerne.
Kunstnerne og kunsten er ’meget vig­
tige’ i følge den socialdemokratiske under­
visningsminister Christine Antorini. Hun
og kritikerne er enige om, at den nye
reform på papiret giver bedre vilkår til de
kunstneriske fag, end de har haft længe.
Men vandene skiller sig ved spørgsmålet
om, hvad kunstens rolle skal være. En
af reformens mest ivrige kritikere, for­
manden for Dansklærerforeningen, Jens
Raahauge, mener, det vejledende timetal
stadig er for lavt, og at reformen i alt for
høj grad afspejler en øget evalueringskul­
tur, som ikke gavner kunstfagene.
Sikrer elevernes ret til læring
»Med en længere sammenhængende dag
og varierede undervisningsformer, sikrer
vi de praktisk/musiske fag i deres egen ret
og giver tid til kernefagligheden,« siger
undervisningsminister Christine Antorini
om sin reform, som træder i kraft her til
sommer.
Formand for Dansklærerforeningen og
skoleleder- og lærer gennem 40 år, Jens
Raahauge, mener allerede at kunne se pro­
ARTISTEN
★
12
2014
blemerne ved den. Fokus på evaluering og
målbarhed er blevet opprioriteret, og det
vil især de kunstneriske fag lide under,
siger han:
»Når kravet om målbarhed bliver stør­
re, vil lærerne levere den vare, der kan
måles, og det kan kunsten ikke. Fordi det
i reformen kun handler om kompetencer
og ikke om dannelse, synes jeg, det er
skidtsnak at sige, kunsten har fået bedre
vilkår i folkeskolen.«
Kunst kan godt måles
Præcis hvor mange mål, der vil komme
for de praktisk/musiske fag er endnu ikke
offentliggjort. Men helt grundlæggende
ser Christine Antorini ikke noget problem
ved at måle og teste – heller ikke på kun­
stens effekt.
»Man kan godt måle på motivationen,
så lur mig, om ikke eleverne bliver bedre
til andre ting, når de har været en del af
et godt og inspirerende undervisnings­
forløb i for eksempel musik.«
Jens Raahauge køber ikke præmissen.
»Det er ren luft at sige, at man kan
måle på motivationen. Det eneste, vi kan
måle på i de kunstneriske fag, er discipli­
nen. Har cirkusartisten ikke øvet sig læn­
ge nok, falder han ned fra trapezen,« siger
han.
De praktisk/musiske fag i deres egen ret
Næstformand for dansk lærerforening,
Dorte Lange, har udtrykt bekymring for,
om holdningen til de kreative fag bliver,
at de hovedsageligt skal understøtte de
boglige. Den bekymring deler undervis­
ningsministeren ikke.
»Vi har givet flere timer til kernefaglig­
heden, og det er meget vigtigt for os, at de
kunstneriske fag ikke alene skal bære det
tværfaglige element. Men vi ser gerne, at
fag som for eksempel musik bliver kom­
bineret med de sproglige fag, hvor der
er en naturlig kobling.«
I den ’nye’ folkeskole skal andre fag
lære af den kunstneriske proces, hvor ele­
ven lærer af at gøre noget i stedet for kun
at læse om det, fortæller undervisningsmi­
nisteren:
»Reformen står for et bredt læringssyn,
hvor undervisningen er mindre opdelt og
mere anvendelig. Det betyder, at undervis­
ningen i de boglige fag kan bruge de
kunstneriske fags praktiske tilgang.«
Foto: ©Thomas Tolstrup
Åbning mod andre professioner
Efter reformen forpligter musikskoler og
folkeskoler sig til at samarbejde, og der
kommer én musiktime mere i første og
femte klasse på skemaet. Men det bliver
op til den enkelte skole at finde vej til at
nå målene. Ministeren er ikke bekymret
for, om det så rent faktisk vil blive til
noget, også dér, hvor mulighederne og
ressourcerne er færre.
»Jeg mener, reformen styrker mulighe­
derne for samarbejder i de enkelte kom­
muner, fordi vi har lavet en ramme, som
er mere præcis end tidligere,« siger hun.
Jens Raahauge mener bare ikke den
ramme er tilfredsstillende.
»De praktiske/musiske timetal er blevet
nedprioriteret gennem de sidste ti år.
Fremgangen vi ser nu, bringer dem blot
op til et minimum,« siger han og henviser
til ministeriets sta­tistikker, som viser, at
mange skoler i praksis kun akkurat lever
op til ministeriets krav om et minimum
for kunstfagene.
Christine Antorini vil gerne have et høje­
re niveau på undervisningen og under­
streger, at kunstnerne sagtens kan være
med til at løfte den opgave.
»Lærerne skal efteruddannes, og så har
vi åbnet op for, at andre professioner kan
blive en del af undervisningen.«
Hvordan det konkret skal se ud, er sta­
dig åbent.
»Det er en stor reform, som kræver me­
todeudvikling. Vi har sat gang i nogle for­
søgsprogrammer på udvalgte skoler.«
Også Jens Raahauge ser gerne, at der
bliver taget udgangspunkt i konkrete for­
søg på de enkelte skoler.
»Nogle skoler bruger huskunstnerord­
ningen med stort held, og så er der sam­
arbejder i gang mellem dansk­lærerne og
lærerne de musiske fag. Det håber vi, vi
kan komme i gennem med mere af.«
Senere i år træder også et forsøg i gang
med eliteskoler i musik, som på linje med
eliteidrætsskolerne, vil få dispensation til
at indføre optagelseskrav.
FAKTA
OM KUNST
I SKOLEN
• 1. og 5. klasse får én lektion mere
om ugen i musik.
• Folkeskolereformen forpligter folke­
skolen og de kommunale musik-,
kunst- og kulturskoler til et gensi­
digt samarbejde. Det er den enkelte
skoleledelse, der beslutter, hvordan
samarbejdet skal se ud i praksis.
• Skolelederen kan give tilladelse til,
at en elev eksempelvis bytter en
valgfagstime på skolen ud med mu­
sikundervisning på den kommuna­
le musikskole eller sportsforening.
• Timetallet for de praktisk/musiske
fag er vejledende. Musik i mini­
mum 430 timer pr. år i indskolin­
gen og 690 timer på mellemtrinnet
og som valgfag i udskoling.
ARTISTEN
★
Op til den enkelte skole
2014
13
ARTISTEN
★
14
2014
BEGREBET
DANNELSE
ER VÆK
NÅR DEN NYE FOLKESKOLEREFORM HELT UDELUKKER BEGREBET DANNELSE, UDELUKKER
DEN OGSÅ NOGLE VIGTIGE ASPEKTER VED KUNSTEN, SIGER LARS GEER HAMMERSHØJ,
SOM FORSKER I KREATIVITET OG TEST AF SAMME PÅ ÅRHUS UNIVERSITET.
HAN MENER, DEN KLARE PRIORITERING AF BEGREBET LÆRING ER PROBLEMATISK.
Hvilken rolle spiller kunst­
fagene i folkeskolen?
Her må vi først skel­
ne mellem ’læring’ og
’dannelse’. Både i leg,
som er en kreativ proces, og i de kunstneriske processer ved vi,
at man lærer at koncentrere sig, lærer noget om strukturer, noget
om materialer og i det hele taget udvikler kompetencer og fær­
digheder, som har nytteværdi for samfundet. Kunsten har altså
en værdi idet, den er et middel til at opnå læring. Men reelt har
kunst også en anden værdi, som er et mål i sig selv. Den tager én
med, opløser én for en stund, giver én vigtige oplevelser for det
at være menneske – den er et vigtigt led i det, vi kalder dannelse.
Kunsten hører hjemme i folkeskolen, fordi den er vigtig som
lærings- og dannelsesform.
Hvilket fokus prioriterer reformen – dannelse eller læring?
Reformen fokuserer nærmest udelukkende på læring og det
kompetencegivende. Begrebet dannelse er fraværende. Dermed er
synet på kunsten præget af, at den skal være et middel til noget
andet. Det er et af de største problemer ved reformen. Ordet krea­
tivitet er nævnt, men det er ikke tydeligt, hvad de mener, begre­
bet dækker.
Hvad betyder tests for kunstfagene?
Vil man opprioritere de kreative fag, så skal man forsøge at
evaluere. Det handler om at synliggøre, hvorfor de fag er vigtige,
men det handler også om, at når vi opstiller mål, er vi optaget
af, at noget bliver bedre. På den måde bliver testredskaber til at
motivere og forbedre undervisningen.
Hvad er problemet ved at teste?
Det svære er ikke dét at teste, men at vide hvad det er, der skal
testes. Det afhænger af, hvad der forstås ved kreativitet, og hvor­
dan man opfatter begrebet kunst, og det mangler vi stadig grund­
forskning i. Kreativitet kan vi til en vis grad teste, men ikke som
man tester læsning, regning og skrivning, hvor man kan udvikle
generelle mål. Det kan give problemer i praksis for den enkelte
lærer, når det handler om kunstfagenes dannende aspekter.
ARTISTEN
★
For at belyse kunstner­
nes rolle i fremtidens
folkeskole, bad Artisten
eksperten Lars Geer
Hammershøj beskrive
det felt, hvor folkeskole
og kunst mødes, og
hvilke konsekvenser re­
formen vil få for kunst­
fagene.
2014
15
UDGIVELSER
FRA MEDLEMMERNE
AF SUSANNE ØRUM
Dicte &
Hempler
‘tHe Dark anD Stormy
SeSSionS’
Allan Olsen
D’damer & Allan Olsen
- Live
Dicte & Hempler
The Dark And Stormy
Sessions
Hi World
Not expecting a revolution
Zoobaba
VME
Flexicurity Punk/VME
Benjamin Koppel
Living Room
Recordings #1
Dørge/Westergaard/
Sorey
Like Salamanders
We Survive
Tiger Music
Dalia Faitelson
As the World Sleeps
Shaka Loveless
Det vi sku’ miste
Tune Core Distribution
Universal Records
Ninna Milner
Connection
Mads Westfall
Ingen vej tilbage
WiMi
Gateway
The Smallest
Revolution
Hildesheim
WE’RE-ON-RECORDS
TWMUSIK
Benjamin Koppel
Living Room
Recordings #2
Tiger Music
ARTISTEN
★
16
2014
Frank Leppard
Frank Leppard
Raske Penge
Yndlingsstof
Martin Knudsen
De bedste
Basix
Christmas Fan
DME
Raske Plader/Genlyd
Digidi
Elevation Records
Shubidua Søren Kjærgaard/Ben
40 års shubilæum
Street/Andrew Cyrille
Universal Music
Syvmileskridt
Aske Jakoby
Chant
Sony
Reptile Youth
Rivers That Run For
A Sea That Is Gone
WhoMadeWho
Dreams
A:larm Music
Egen udgivelse
ILK Music
NU
IVE i Thomas Kingos Kirke, Odense
okal: Trine Gadeberg
board og vokal: Carl-Aage Eliasson
n, keyboard og vokal: Jørgen Heick
Indspilning: Michael Eglin
Cover design: Niels-Ole Schmidt
Mix: Ebbe Ravn
Mastering: Niels Thøgersen
05-11-2013 08:44:50
Trine Gadeberg
Julen har englelyd
Egen udgivelse
Jacob Anderskov
Impressions of
Radiohead
MØ
No Mythologies
To Follow
ILK Music
Sony
Maria Montell
NU
Poul Krebs
Asfalt
ArtPeople
ArtPeople
Få din udgivelse med
Send cover og info til
Susanne Ørum på [email protected]
Sound of Descendants/
Instant Major
Ukendt under andet
navn
Glade Dage i St. Vemod
CALLmeKAT
Hidden Waters
Playground Music
Egen udgivelse
ARTISTEN
★
Johann
Ruffled Feathers
2014
17
DANS K E
M O DE LLE R
FÅR H JÆL P
H OS DA F
FREMOVER VIL FORENINGEN DANSKE MODELLER HAVE DANSK ARTIST FORBUND SOM
SPARRINGSPARTNER I DERES ARBEJDE FOR BEDRE AFTALEFORHOLD. MODELLERNE SAVNER
GENNEMSIGTIGHED OG ØNSKER STANDARDKONTRAKTER. TYPISK VED DE IKKE, HVOR MEGET
DERES MODELBUREAU TJENER PÅ DEM I DET ENKELTE JOB OG PÅ FLERE OMRÅDER HAR
MODELLER DE SAMME UDFORDRINGER SOM ARTISTER OG SOLISTER.
men som modeller kender vi ikke de præ­
cise tal. Den slags burde stå i alle kontrak­
ter. Derfor glæder vi os til at trække på
den erfarne fagforeningsscene, så det kom­
mer vores medlemmer til gode,« siger
næstformand, Lykke Jeppesen.
Udvikler standardkontrakt
Det forestående samarbejde mellem Dansk
Artist Forbund og Foreningen Danske
Modeller skal bruges til at udvikle en
standardkontrakt der kan være med til at
gøre arbejdsforholdene mere rimelige for
modellerne. Behovet for en standardkon­
trakt blev klart via en spørgeskemaunder­
søgelse som modellernes forening lavede
med hjælp fra LO. Undersøgelsen viste at
modellerne syntes, at der manglede klar­
hed omkring rettigheder, kontrakter, opsi­
gelsesperioder og løn.
»Det er meget svært at gennemskue rig­
tig mange aspekter af vores ansættelsesfor­
hold. Både når det gælder arbejdsvilkår og
rettigheder. Vi mangler en standardkon­
trakt, der er dækkende, så man som model
ikke aktivt skal kæmpe for hver en lille
bid af ekstra information. Det vil også
hjælpe de nye modeller og deres forældre,
som mangler viden om, hvad en model­
kontrakt skal og bør indeholde. Ud over
hvad bureauet tjener på modellen, er det
også vigtigt, at modellen kender de udnyt­
telsesrettigheder, kunderne erhverver på
hans eller hendes billeder,« siger formand
Ida Burchardi.
Indigneret over modellers forhold
Hos Dansk Artist Forbund er det ikke for­
di, der ikke er nok at gøre med at hjælpe
egne medlemmer med kontrakter og
arbejdsforhold, at man har valgt også at
hjælpe modellerne med sparring. Det
handler om at hjælpe en gruppe på ar­
bejdsmarkedet, der på flere områder ligner
de andre medlemmer af forbundet. Og så
handler det også om, at man reagerer, når
man bliver indigneret – »ikke blot som
fagforening men som menneske,« som
ARTISTEN
★
AF JACOB WENDT JENSEN
Foreningen Danske Modeller har eksiste­
ret i tre år og har nu 460 medlemmer over
hele landet, hvoraf knap 200 er modeller.
Den frivillige forening er stiftet af næst­
formand Lykke Jeppesen og formand Ida
Burchardi, fordi de var enige om, at mo­
delbranchen på nogle punkter mindede
lidt for meget om ’Det vilde vesten’. Frem­
over vil Foreningen Danske Modeller få
sparring hos Dansk Artist Forbund, når
det gælder om at få mere gennemsigtighed
i den danske modelbranche.
»Det er svært at gennemskue mange
aspekter af vores ansættelsesforhold. Vi vil
derfor gerne skabe mere gennemsigtighed
i branchen, så det bliver muligt at vurdere
de aftaler, vi arbejder under. Det er ikke et
angreb på bureauerne, men et helt almin­
deligt ønske om indsigt i egne ansættelses­
forhold, som man har det i andre bran­
cher. Helt konkret vil vi gerne vide, hvad
modelbureauerne tjener på os i et givent
job. En tommelfingerregel siger, at bureau­
erne tager en tredjedel oveni det vi tjener,
2014
19
formand Lena Brostrøm Dideriksen
udtrykker det.
»Modellerne er en del af den kre­
ative sektor, og akkurat som i mu­
siksolisterne og andre underholde­
res kontrakter bør der være åben­
hed omkring, hvad arrangørerne
eller modelbureauet tjener, og hvad
vilkårene er, når man er på arbejde.
I vores branche ville man aldrig
indgå en aftale, hvor man ikke vid­
ste, hvad ens agent eller manage­
ment tjener på én. Det er bekym­
rende, at det som modelbureauerne
tjener på modellerne ser ud til at
være væsentlig mere end det, som
f.eks. bookere tjener på musikere
og solister,« siger Lena Brostrøm
Dideriksen.
Lønmodtager eller selvstændig
Akkurat som mange artister og
so­lister, skvulper modellerne også
rundt mellem muligheden for at
være lønmodtagere eller selvstæn­
dige. Modelbureauerne tilbyder ofte
modellerne arbejde/aftaler, der gør
dem til selvstændige, og det place­
rer både udgifter og risiko i forbin­
delse med arbejdet, hos modellen.
Den praksis ønsker Foreningen af
Danske Modellerne at ændre:
»I forhold til modelbureauerne
burde vi som udgangspunkt være
lønmodtagere. Det matcher den
type opgaver vi løser. Derudover er
modeller ofte meget unge, når de
begynder i branchen, og i den alder
er det en stor mundfuld sådan bare
lige at være selvstændig og f.eks.
ikke være sikker på at få betaling
for arbejdet,« lyder det fra Ida
Burchardi.
Hos Dansk Artist Forbund har
man netop stor viden om problem­
stillingerne på denne del af arbejds­
markedet.
»Mange i den kreative sektor
arbejder udenfor typiske fuldtids­
stillinger, og det påvirker deres
rettigheder, blandt andet under syg­
dom eller ved aflysning. Derfor er
det rimeligt at den enkelte kender
vilkårene og kan beslutte om opga­
verne skal udføres og aflønnes som
enten lønmodtager eller selvstæn­
dig. Sådan er det ikke for mange
i modelbranchen,« siger Lena
Brostrøm Dideriksen.
Også bedre for bureauerne
Det er også i bureauernes interesse,
at de får nogle fælles rammer,
mener man i Foreningen Danske
Modeller.
»Med mere gennemsigtighed i
aftalerne, bliver det jo både muligt
at gennemskue vilkårene for model­
lerne og for bureauerne. På den
måde vil vi generelt nærme os hin­
anden. Det kan komme alle parter
til gode med et fælles udgangs­
punkt i en i øvrigt meget konkur­
rencepræget branche.«
Selv om Danske Modeller er en
frivillig forening, er der i dag mulig­
hed for at få både juridisk rådgiv­
ning, hotlinehjælp hos en psykolog
og anden rådgivning i forbindelse
med kontrakter, ernæring og lig­
nende, og ambitionerne er store på
langt sigt.
»Vi vil gerne være en bæredygtig
enhed på længere sigt. Det vil sige
en organisation med konkrete sank­
tionerbare retningslinjer og en sund
medlemskultur, hvor vi kan tilbyde
rådgivning til modeller og deres for­
ældre, og være en støttende del af
branchen. At blive en del af Dansk
Artist Forbund er noget vi sagtens
kunne forestille os på længere sigt,«
slutter Danske Modellers formand,
Ida Burchardi.
Backstage: Model Line Søborg på arbejde.
L Ø S T & FACTS
Tag en ven eller kollega under armen og nyd
musikken under de skrå vægge hos Dansk
Artist Forbund på Christianshavn.
Artist lounge onsdag den 12. marts kl. 19.
Kom og nyd en aften med afslappet mingeling, optræden
samt lidt mad og drikke. Vi glæder os til at se både med­
lemmer, branche og gode venner af huset.
Ninna Milner
Ninna Milner optræder denne aften med Mads Sønder­
gaard, klaver og Morten Ankarfeldt, kontrabas, og der er
lagt op til en omgang swingmusik, som det kan være
svært at sidde stille til. De spiller numre fra albummet
Connection som udkom 5. december, og som består af
mindre kendte jazzstandards, egne sange og jazzificerede
popsange.
Aske Jacoby og hornkvartetten Vindstød
Denne særlige aften er der premiere på Aske Jacoby og
hornkvartetten Vindstød, der spiller helt nye sange fra
Aske’s kommende album Chant, indspillet i Los Angeles
med bassist og guitarist Tony Scherr og trommelegenden
Jim Keltner. Albummet udkommer medio marts. Tid
Der er mad fra kl. 19, og musikken begynder kl. 19.30
Sted
DAF, Dronningensgade 68, 4. 1420 København K
Gratis adgang!
ARTISTEN
★
22
2014
ARTIST LOUNGE
SPRITNYE TONER
I ÅRETS FØRSTE
ARTIST LOUNGE
R E D I G E R E T A F D O RT H E V I N C E N TZ E N
Ét af de bands, der kan opleves på kanalen, er Selvhenter, hvis musik
bevæger sig i krydsfeltet mellem støjrock, drone og freejazz.
U FILTREREDE L IV E- SESSI ON S
Jazzhouse har lanceret den nye webkanal, Unseen Recordings,
der optager og viser unikke, ufiltrerede live-sessions med ekspe­
rimenterende musik på tværs af genrer, landegrænser og spille­
steder.
Ambitionen med kanalen er at præsentere videoer med nogle
af vor tids eksperimenterende og grænsesøgende danske og
internationale musikere, der sjældent opnår eksponering på
TV- og videofronten.
Årligt vil Unseen Recordings byde på omtrent 70 videoer med
danske og internationale kunstnere optaget på spillesteder og
festivaler over hele landet. Videoerne kan ses på www.unseenrec.
com, youtube eller Vimeo. Det er Jazzhouse, som står bag
Unseen Recordings, men projektet drejer sig ikke om en promo­
vering af Jazzhouse men om en promovering af eksperimenterende musik, hvad enten der er tale om jazz, art-pop, avant­gar­distisk electronica eller rockens yderste musikalske hjørner.
NY CHEF HOS COPENHAGEN RECORDS
jeg følte, at vi havde opnået det, vi ville med Copenhagen
Records i den form, det har i dag …«
»Vi fik en forrygende start med Nephew, Johnny Deluxe,
Niarn, Rasmus Nøhr og Bikstok Røgsystem. Vi fulgte for­
nemt op over de næste år med Spleen United, Mads Langer,
Hej Matematik, Caroline Henderson og Alphabeat. Vi fik
Nik & Jay og Carpark North ind i familien, og i løbet af de
sidste par år fik vi breaket Burhan G, Lukas Graham og
Noah. Vildt! I udlandet prøvede vi at ryge helt til tops i Eng­
land med Alphabeat, og nu er det Lukas Grahams tur til at
vælte USA – bare vent.«
Kilde: Gaffa
ARTISTEN
★
I slutningen af sidste år blev to direktørstole hos Copenha­
gen Records reduceret til én, da Jakob Sørensen og Christian
Bachmann valgte at forlade selskabet.
Sammen med Mik Christensen og Nikolaj Foss stiftede de
Copenhagen Records tilbage i 2004.
Efter næsten 10 år besluttede de to direktører at overlade
opgaven til andre. Den nye chef for selskabet er Torben
Ravn, der har ansat været på Copenhagen Records de sidste
syv år.
På facebook gav Jakob Sørensen selv svaret på det spørgs­
mål mange stillede: Hvorfor?
»Det var tid til, at der skulle ske noget nyt. Backman og
2014
23
L Ø S T & FACTS
Oplev David Williamson (US)
i Magisk Lounge den 29/4
Dansk Artist Forbund inviterer i samarbejde med Pegani til et
enestående seminar med magikeren David Williamson.
Hvis du ikke har oplevet fænomenet David Williamson før,
er der en meget stor chance for, at denne aften både vil ændre
dit syn på magien og din måde at optræde på.
David Williamson har igennem et par årtier opretholdt sin
status som topnavn og trækplaster ved tryllekongresser, semi­
narer og shows over hele verden. Hans tricks, hans stil og hans
tanker omkring magien som underholdning har været med til
at påvirke en hel generation af tryllekunstnere. Williamson er
ikke alene en begavet entertainer, der til fulde forstår kunsten
at improvisere, han mestrer også håndværket til perfektion.
I løbet af seminaret få du indblik i de tanker, der ligger bag
hans velstrukturerede rutiner.
Program
Kl. 19.00 Dørene åbnes
Kl. 19.30 Seminar med David Williamson – del 1
Kl. 20.30 Pause
Kl. 21.00 Seminar med David Williamson – del 2
Kl. 22.00 Tak for i aften
Pris
Entré kr. 100,Gratis entré for medlemmer af Dansk Artist Forbund.
TILLYKKE TIL
30 år
Mads Kristiansen 10/3
Henriette Aarup 1/5
Sven Meinild 26/5
40 år
Christina Lecocoq 20/3
Sten Holbek 30/3
Malene Rind Wilhelmsen 7/4
Peter Dobronyi 18/4
Michel Belli 20/5
Josef Andreas Aarskov 24/5
50 år
Hanne Siboni 5/3
Nete Kaastrup 18/3
Lars Gade 23/3
Isabel Ubeda 31/3
Karsten Lagermann 29/3
Bjørn Fjæstad 11/4
Thomas Hedemann 12/4
Christian Liebach 25/4
Troels Kirk Ejsing 28/4
Peter Darger 5/5
Flemming Nilsson 22/5
Peter Holst-Beck 31/5
60 år
David Neequaye Sasraku 6/4
Jan Allan 12/4
Niels Olsen 13/4
70 år
Tilmelding
Tilmelding nødvending. Ring eller skriv til Dansk Artist
Forbund på tlf. 33 32 66 77 eller [email protected]
Alle tryllekunstnere og artister som bruger trylleri i deres
forestilling er velkomne.
★
2014
Tove Pedersen 5/5
80 år i 2013
Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 Køben­
havn.
Anna Conradi 16/3
Manuel Andrades 6/5
har været med i talrige TV-shows, og han har vundet priser
som ’Sleight of Hand Magician of the Year’, ’Parlour Magician
of the Year’, ’Lecturer of the Year’, ’Most Wanted Magician’,
’Comedy Magician of the Year’ – og meget mere. Senest har han
turneret i Australien med det store sceneshow The Illusionists,
og han er topaktuel med udgivelsen af DVD-boxen Ridiculous.
ARTISTEN
75 år
Sted
David Williamson (US)
24
William Kent Selandia 23/3
Carsten Brandt 19/4
ÆRET VÆRE
DERES MINDE
Afdøde
Kaj Robert Sørensen
Thorkil Vesth
Heinz Jacob Saxburger
CIRKUSPREMIERER 2014
Cirkus Arena
Cirkus Baldoni
Cirkus Arli
Tirsdag d. 18. marts
Bellahøj, København
www.arena.dk
Onsdag d. 2. april
Lyngby www.baldoni.dk
Lørdag den 29. marts
Fløng
www.arli.dk
Cirkus Benneweis
Cirkus Dannebrog
Cirkus Krone
Fredag den 21. marts
Hillerød
www.benneweis.dk
Torsdag d. 3. april
Vojens
www.cirkusdannebrog.dk
Onsdag d. 16. april Salten
www.cirkuskrone.dk
KÆMPE INTERESSE
FOR OPHAVSRET I EU
Skal der laves om på reglerne om ophavsret i EU ?
Der er mange stærke og forskelligartede holdninger og inte­
resser på spil. Både streamingtjenester, televirksomheder, mu­
sikselskaber, forvaltningsselskaber, internetaktivister, pirater,
helt almindelige forbrugere og – ikke mindst – kunstnere.
Kritikere af ophavsretten kalder reglerne for utidssvarende og
ønsker gratis adgang til at bruge andres ophavsret. Forkæm­
perne synes derimod, at ophavsretten er fundamentet for at
kunstnere selv kan bestemme over deres værker og dermed
kan skabe sig en levevej.
Hvad betyder det for kunstnerne
Spørgsmålet er, om ophavsrettens fremtid i en global digital
virkelighed ikke er til at komme udenom, og ændringer kan
få afgørende indflydelse på skabende og udøvende kunstneres
ophavsret og dermed også på indtægten. De fundamentale
regler om ophavsret er sådan set allerede harmoniseret med
fælles regler i hele EU og det meste af verden. Men der kan
være forskel på hvilke undtagelser, der gælder for ophavsret­
ten – og dermed hvornår man som kunstner må finde sig i, at
ens kunst bliver benyttet af andre, uden at man har givet lov.
Din mening
Som rettighedshaver har du mulighed for at påvirke de kom­
mende regler ved at udfylde det online spørgeskema, som
EU-Kommissionen har udsendt i forbindelse med høringen.
http://www.creatorsforeurope.eu/en/questionnaire
FAKTA
EU-Kommissionens høring finder sted i perioden 5. december
2013 til 5. marts 2014.
Kilde: Koda.dk
ARTISTEN
★
Det er mere presserende end nogensinde at beskrive ophavs­
rettens betydning for kunstneres arbejde.
Lige nu barsler EU-Kommissionen med nye tiltag på op­
havsretsområdet og spørger derfor alle borgere, hvordan
de mener, ophavsretten skal være indrettet i fremtiden. Og
kommissionen har modtaget så mange svar, at høringsperio­
den er blevet forlænget med en måned og slutter 5. marts
2014.
2014
25
L Ø S T & FACTS
OPLEV DET
MODERNE CIRKUS’
MANGE NUANCER
OG UDTRYK
Lecture om moderne cirkus
tirsdag den 1. april kl. 13 – 15
DAF har sammen med AFUK inviteret den franske nycirkusmentor
Jean Michel Guy, til at give en
lecture om det moderne cirkus’
udtryk og æstetik.
Her gennemgår han historien og
viser eksempler på de mange og
inspirerende undergenrer. Få indblik i genrens mange nuancer og
typer af forestillinger og hvordan
de formidler ideer og meninger,
uanset om de tager udgangspunkt
i det poetiske, provokationen eller
det spektakulære.
KLOVNEFE STIVAL FÅR HJÆL P
AF STØTTEFORE NING
Den internationale klovnebegivenhed
i Svendborg afventer ansøgning
Jojo – Svendborgs klovn alias John Newman,
har stiftet, og i mange år arrangeret klovne­
festivalen i Svendborg. Men det har været et
stort og tungt arbejde at klare alene, og nu er
støtteforeningen Klovnefestivalens Venner etab­
leret. Foreningen arbejder på at få den nød­
vendige økonomi, for at festivalen kan over­
leve. Og John Newman tager gladeligt mod
vennernes håndsrækning.
»Hvert år har jeg kæmpet for at få penge
nok, og nu er der nogle professionelle, der la­
ver det arbejde, så jeg håber, festivalen kan
blive større. Hvis alt går vel, holder vi klovne­
festival, Svendborg fra den 21. til den 25. maj
i år,« siger han.
ARTISTEN
★
26
2014
Klovnefestivalens Venner vil stå for at søge
fonde og mange af de praktiske op­gaver i for­
bindelse med festivalen, der ventes reetableret
i år.
Festivalen tabte pusten, da kommunen ikke
støttede i 2013. Derfor var det som en miniud­
gave af sig selv, at festivalen indtog byen sid­
ste sommer. Første skridt mod en ny stor fe­
stival har foreningen taget med en ansøgning
på 100.000 kroner til Svendborg Kommune
Kilde: www.Fyens.dk
»Cirkus er hverken mere eller
mindre teatralsk end teater, dans
eller anden scenekunst.«
JEAN MICHEL GUY
Tid: 1. april kl. 13 – 15
Sted: Enghavevej 82 B ,
2450 København
Tilmelding: [email protected]
Advokatkonsultation
igen den 25/3 og 20/5
Få rådgivning udenfor forbundets fagområder
Hos Dansk Artist Forbund kan du også få indivi­
duelle svar på spørgsmål og problemer, der ligger
uden for forbundets fagområder.
De to skarpe advokater Knud Foldschack og Line
Barfoed stiller sig til rådighed og giver juridiske
svar og inspiration til dine nye planer og gamle
problemer.
Du kan f.eks. få rådgivning omkring
•
•
•
•
•
•
•
•
Køb, salg og udlejning af fast ejendom,
Økonomi og gæld
Foreninger
Større projektidéer i det lokale kulturliv
Opstart af eget firma
Børn, arv og testamente
Samliv og skilsmisse
Visum
Advokaterne Knud Foldschack og Line Barfoed
vil være at træffe på Dansk Artist Forbund,
Dronningensgade 68, 4, 1420 København K.
Tirsdag den 25. marts kl. 16:30 – 19
Tirsdag den 20. maj kl. 16:30 – 19
Book en rådgivningstid på www.artisten.dk
JAM MI N ’ SAM LER
MUS I KKU LTU RE R
Musikerne Dicte, Maher Mahmoud, Dennis Ahlgren og Houssam Zamzam
havde aldrig mødt hinanden, før Jammin’ førte dem sammen for at skrive,
komponere og opføre helt ny musik sammen.
Projektet Jammin’ vil skabe netværk og samarbejde, og inviterer derfor
musikere med vidt forskellige musikalske og kulturelle baggrunde til at
arbejde sammen. I løbet af kun fire dage skal de i fællesskab skabe helt ny
musik, som afslutningsvist opføres ved to åbne koncerter.
Ved den netop overståede tredje omgang af Jammin’ var hhv. Dicte, san­
ger og guitarist, Houssam Zamzam, pianist og sanger med palæstinensiske
aner, den syriske oud-spiller Maher Mahmoud samt multiinstrumentalist
og producer, Dennis Ahlgren, i ilden. Det blev et intenst og udfordrende
forløb for de erfarne musikere, men glæden ved musikken og samarbejdet
skinnede tydeligt igennem hele vejen.
»Et projekt som Jammin’ udvikler os som musikere og minder os om,
at vi skal være søgende og lyttende, for det er der, vi finder inspirationen.
Vi har musikken og kærligheden til musikken til fælles, og på den måde
kan vi pejle os ind på hinanden.
Følg med på www.rosa.org/projekter/jammin
LAVERE TAKST FOR KØRSEL I EGEN BIL
Befordringsgodtgørelse 2014
indtil 20.000 km - kr. 3,73
over 20.000 km - kr. 2,01
Kører du i egen bil i forbindelse med et job, skal du være op­
mærksom på, at taksten for 2014 er faldet med 9 øre pr. kilome­
ter. Faldet skyldes bl.a., at Skatterådet – som fastsætter takster­
ne hvert år – har beregnet, at bilerne kører længere på literen
at benzinpriserne er faldet, samt at forsikringspræmierne er fal­
det med 7 øre. Det er anden gang siden 1987, at Skatterådet re­
gulerer taksten i negativ retning.
Skatterådet har også nedsat befordringsfradraget for kørsel
mellem 24 km - 120 km mellem hjem og arbejde med 3 øre pr.
kilometer til 2,10 kr. pr. km i 2014. Det skyldes, at benzinpriser­
ne var lavere end forventet i 2013, samt at priserne formentlig
ikke stiger så meget i 2014.
Befordringsgodtgørelse 2013
Befordringsfradrag 2014
indtil 20.000 km - kr. 3,82
over 20.000 km - kr. 2,13
Kørsel mellem 24 km - 120 km mellem hjem og arbejde - 2,10
kr. pr. km
Mindre fradrag for kørsel mellem arbejde og hjem
★
ARTISTEN
2014
27
DE TJENER
PENGE PÅ
ET TJEKKET
REGNSKA B
For syv år siden fik Johnny Stage pludselig svært ved at sove om
natten. Skat ville have ham til at betale 350.000 kroner tilbage,
og de 90.000 kroner skulle falde med det samme. Han blev ind­
kaldt til et møde og var meget nervøs i dagene op til. Men efter
seks en halv time i selskab med et par venlige skattefolk kunne
den københavnske musiker og producer ånde lettet op.
»De gjorde mig opmærksom på, at jeg kunne trække en masse
ting fra, som jeg ikke vidste noget om. Og hvis jeg lavede en
overskuelig liste, ville de modregne fradragene i min gæld«, for­
tæller Johnny Stage.
Efter seks måneder med en masse opkald til Skat blev det store
smæk forvandlet til en overkommelig begmand på bare 27.000
kroner. Han havde altså tjent 323.000 kroner på at sætte sig ind
i tingene og tage imod de gode råd fra Skat, der hele vejen igen­
nem var meget hjælpsomme.
»Det var noget, jeg lærte rigtig meget af. I stedet for at løbe
skrigende bort fik jeg lavet en aftale med Skat, og fra at gå rundt
med en evig frygt for at blive opdaget i et eller andet, er jeg nu
fuldstændig på forkant med tingene, når selvangivelsen skal
udfyldes«, siger Johnny Stage.
Simpel model er stor hjælp
Han har med egne ord aldrig været særlig god til tal, men er god
til systemer. Så efter den store forskrækkelse fandt han på en
simpel regnskabsmodel, der er en stor hjælp i det daglige, og som
han anbefaler til alle sine kolleger.
»Når året begynder, laver jeg et Excel-ark på computeren, og
hvis jeg så køber en eller anden dims, bliver det skrevet ind i ar­
ket med det samme. Jeg skal selvfølgelig også have noget doku­
mentation, så en gang om ugen sætter jeg kvitteringer ind i en
mappe med et nummer, som passer til nummeret i Excel-arket.
Uanset størrelsen er der kun én kvittering på hver A4-side for at
ARTISTEN
★
28
2014
gøre det overskueligt. Og så sender jeg ellers bare Excel-arket til
min revisor og har mappen klar, hvis Skat vil se noget dokumen­
tation. Det kan næsten ikke være nemmere, og hvis jeg kan finde
ud af det, kan alle finde ud af det«, lyder det smilende fra Johnny
Stage, der anslår, at han får mellem 10.000 og 15.000 kroner eks­
tra kroner i kassen årligt på grund af sit kendskab til regnskab
og fradragsregler.
Revisor klarer tingene
Tobias Trier har også fået flere penge mellem hænderne. I 11 år
betalte han hver måned 400 kroner i leje for et øvelokale, han
ikke brugte. Han opdagede det først, da en sød bankmand spurg­
te til den månedlige overførsel.
»Det viser lidt om, at det ikke er der, at mit talent er aller­
størst. Det hænder også, at der er nogle spillesteder, der beder
mig om at sende den faktura, som jeg havde lovet dem for længe
siden. Jeg har det bare med at glemme den slags ting, og det
handler ganske enkelt om, at jeg hellere vil bruge min tid på op­
gaver, der er mere vigtige for sådan én som mig – nemlig at lave
musik«, siger han.
Den erkendelse fik ham i 2001 til at hyre Peter Ingemann som
revisor, og det var en god beslutning for en mand, der mener, at
livet er for kort til bogføring.
»Det har været helt afgørende for, at jeg ikke havnede i en stor
skattegæld, da det gik rigtig godt for mig. Det første år havde jeg
en omsætning på 800.000 kroner, så det kunne godt være gået
rigtigt galt, hvis jeg ikke havde fået hjælp. Jeg har lært nogle helt
simple ting, som at det er enormt vigtigt at opgive cpr-nummer
på alle dem, du har med ud på et job. Ellers er det nemlig dig,
der kommer til at skulle betale skat af hele honoraret«, siger
Tobias Trier, der løbende betaler skat af sine indtægter i stedet
for at stå med den store regning i slutningen af året.
JOHNNY STAGE FANDT PÅ EN SIMPEL REGNSKABSMODEL EFTER ET SKATTESMÆK, MENS TOBIAS TRIER MISTEDE PENGE UDEN AT VIDE DET OG HYREDE
EN REVISOR. I DAG FRYGTER INGEN AF DEM SELVANGIVELSEN MEN GLÆDER
SIG I STEDET OVER AT HAVE FÅET EKSTRA KRONER I KASSEN.
A F RO B E RTO Z AC H A R I AS
★
ARTISTEN
2014
29
SÅDAN
OVERLEVER DU
SELVANGIVELSEN
REVISOR BENT MALINOVSKY HAR SPECIALISERET SIG I AT LAVE REGNSKABER
FOR MUSIKERE, OG HER FÅR DU HANS BEDSTE RÅD
1. Gem alle bilag. Mange glemmer, at udgifter i forbindelse med
arbejdet som musiker kan give fradrag. I dag indsender man sin
selvangivelse via nettet, men bliver man taget ud til kontrol, er
det vigtigt at kunne fremlægge dokumentation i form af bilag.
Gemte bilag gør også, at det bliver lettere at lave regnskabet.
2. Sørg for at få en selvstændig kvittering, hvis du køber noget til
arbejdsmæssig brug. Det er vigtigt, at man kan se, at det er dig,
der har betalt, så det er klogt at betale elektronisk. Ifølge en ny
regel må du i øvrigt ikke købe kontant for mere end 10.000 kro­
ner, hvis du vil have fradragsret. Endnu en god grund til at bruge
betalingskort eller anden elektronisk betaling.
3. Læs dine honoraroplysninger godt igennem via TastSelv.
Arrangører og arbejdsgivere skal oplyse Skat om dine indtægter,
men der er stadig nogen, der ikke er klar over, hvordan man gør.
Så løb det hele godt igennem for at se, om alt er blevet indberet­
tet. Find ”Skatteoplysninger” og brug dit NemId for at få adgang
til dine oplysninger på www.skat.dk
4. Find ud af, hvordan dine indtægter bliver beskattet. A-ind­
komst – også dagpenge og SU – giver som regel ingen problemer,
for der allerede er trukket skat og indberettet korrekt. Det er vig­
tigt, at honorarindtægter og eventuelle støttekroner bliver place­
ret i de rigtige rubrikker. Nogle legater kan være skattefrie.
5. Tidligere slap man for at betale arbejdsmarkedsbidrag af rettig­
hedsindtægter, men det blev ændret i forbindelse med den sene­
ste skattereform, så nu figurerer pengene fra organisationer som
30
ARTISTEN
★
A F RO B E RTO Z AC H A R I AS
Har du også svært ved at overskue selvangivelsen? Så er der
hjælp at hente hos revisor Bent Malinovsky, der gennem mange
år har lavet regnskaber for musikere og jævnligt tilbyder rådgiv­
ning gennem Dansk Artist Forbund. Hans vigtigste råd kommer
her:
2014
Koda og Gramex som honorarindtægter og bliver beskattet på
samme måde som de beløb, du får for at optræde.
6. Det er vigtigt som løn- og honorarmodtager, at du ikke skriver
under for en hel gruppe, men kun for dit eget honorar, når du er
ude at optræde. Det kræver en del arbejde at få lavet om bagefter,
så bed om at få honoraret oplyst på hver enkelt musiker i ban­
det. Dit beløb på selvangivelsen for honorarer er nemlig er låst,
hvorimod selvstændige bedre kan fordele beløbene via regn­
skabet til den udvidede selvangivelse.
7. Sæt dig ind i, hvad du må trække fra. Hvis du er i tvivl, til­
byder Dansk Artist Forbund løbende kurser med regnskabsråd­
givning. Men ellers kan det måske være en god ide at få en
revisor til at hjælpe dig.
8. Få tjek på standardfradragene for rejser. Som lønmodtager er
der en topgrænse for fradragene på 25.000 kroner for hvad du
selv må trække fra. Har du meget rejseaktivitet, bør du bede din
arbejdsgiver om at udbetale dine transportudgifter som skattefri
diæter, så du ikke rammer loftet for hurtigt. Selvstændige kan ud
over de 25.000 kroner trække resten fra efter bilag. Det kan løn­
modtagere ikke.
9. Vær opmærksom på, at du som dansk skatteyder stadig er
skattepligtig her i hjemlandet, selv om du i visse perioder arbej­
der i andre lande og afregner evt. skat der.
B
Musikkpedagogiske
videreutdanninger
på Barratt Due musikkinstitutt
Praktisk-pedagogisk
utdanning (PPU)
Instrumental- og vokalpedagogen
Som eneste utdanningsinstitusjon
i Norge, tilbyr Barratt Due en PPUutdanning som gir spesialkompetanse
på vokal- og instrumentalundervisning.
Utdanningen retter seg særlig mot musikere
som ønsker en tilleggsutdanning som
instrumental- eller vokalpedagog.
Sammen om de gode prestasjonene:
Barratt Due er kjent for sitt tverrfaglige miljø, for
kompetanseutvikling og kulturbygging. Instituttet er
et kraftsenter med toppmusikere og andre spesialiserte
fagressurser, som samlet bidrar til unike pedagogiske
utdanninger under mottoet «Fra musikkbarnehage til
konsertpodium»
Videreutdanning
musikkbarnehage
rettet mot barn i alderen 0-6 år og
grunnskolens 1. og 2. årstrinn
Barratt Due er en pionér innenfor musikkbarnehagefeltet. Studiet vil gi kompetanse
til å arbeide med musikk og barn i alderen
0-6 år og i tillegg musikkundervisning i
grunnskolens 1. og 2. årstrinn. Utdanningen
retter seg særlig mot kultur- og musikkskolelærere som ønsker å få utvidet
Studiet er et deltidsstidum over to skoleår og
sin kompetanse og sitt arbeidsfelt.
gir 60 studiepoeng. Undervisningen foregår
hovedsakelig på mandager og tirsdager.
Studiet er et deltidsstudium over ett skoleår
og gir 30 studiepoeng. Undervisningen er
basert på 8 helgesamlinger med praksis
på ukedager og er tilrettelagt slik at
studenter fra hele landet kan delta.
Søknadsfrist: 15. april 2014
Les mer om studiene på www.barrattdue.no
Barratt Due
MUSIKKINSTITUTT STIFTET 1927
BRANCHERÅDGIVNING
Rådgiver, coach og psykoterapeut Henriette Blix tilbyder
professionel rådgivning, sparring eller hjælp til at komme
videre med aktuelle problemer.
I løbet af en eller flere sessions arbejder vi sammen med de
udfordringer eller forhindringer, du oplever i dit liv, hvad
enten de kommer udefra eller inde- fra. Du kan vælge en
enkelt session, korte eller lange forløb.
I arbejdet som kunstner bliver du hver dag udfordret meget
bredt. Du skal skabe, markedsføre, sælge og administrere.
Stå på scenen, udgive materiale og være forberedt på
anmeldelser og publikums reaktioner samt håndtere
økonomiske bølge og bakkedale.
Blix Management
Hyrdevej 6, 2900 Hellerup
Telefon 40855584
E-mail: [email protected]
CD • DVD • VINYL PRODUKTION • MASTERING • DESIGN • TRYK
PÅ
KUN
Artisten.Juni.12.indd 1
Lad os assistere dig næste
gang du skal have mangfoldiggjort
din musik - analogt eller digitalt og
med den ”rigtige” lyd...
CD • DVD • VINYL
P R O D U C T I O N
Malmøgade 2. 2100 Kbh. Ø
•••
Vis-a-vis “Østre Anlæg”
Tel
33 12 30 12
Mail
[email protected]
Personlig service, tryghed, leveringssikkerhed!
26/09/12 16.48
ARTISTEN
★
&
VINYL CD
Når indspillet musik skal lyde bedst:
2014
31
Alka gør det lidt lettere
at løfte udgifterne til
forsikring
Som medlem
sparer du i sn
it 3.000 kr.
hvis du flytter
hus-, bilog indboforsik
ring til Alka
Betal dine forsikringer måned for måned - uden ekstra omkostninger.
Du skal have to individuelle private forsikringer hos Alka.
se alle betingelser for månedlig betaling
på alka.dk eller ring 70 12 14 16.
besparelser og tilbud
MED Dit LO PLUS KORt
BEStiL SOMMERFERiEn
MED 5 % rabat
5%
rabat
Atlantis Rejser åbner
nu op for en lang
række spændende
nye destinationer i
Sydeuropa.
billig
AUtOREPARAtiOn
10
%
rabat
Vi løser alle opgaver
i forbindelse med
service og reparation
af personbiler.
Billigt... Meget billigt!
Skal turen gå til
Kreta, Mallorca eller
et helt tredje sted?
læs mere på
loplus.dk/atlantisrejser
FÅ ny EnERGi MED
lo plus rabat
læs mere på
loplus.dk/quickpot
sÆrpris
Som LO Plus medlem
får du nu ekstra gode
priser på el og naturgas hos tREFOR og
abonnement til kun
10,42 kroner/md*
Hp 7” slate 7
HD 3G
16 GB
incl. HP 3G DataPass,
som giver dig 250 MB
3G mobildata/måned i
2 år. 7” (1280 x 800) iPS
skærm. Beats Audio.
Kun 1.699,-
*Opkræves på årsbasis.
energi til fremtiden
læs mere på
loplus.dk/trefor
Har du mistet dit medlemskort til DAF – og dermed også dit LO Plus rabatkort?
Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.
SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK
læs mere på
loplus.dk/computercity
4%
rabat
A-KASSEN
INFORM E R E R
AF MARIANNE HOLBÆK
DEN NYE MIDLERTIDIGE ARBEJDSMARKEDSYDELSE
Fra 1. januar 2014 er der blevet indført en ny midlertidig arbejds­
markedsydelse. Den udgør 60 procent af den højeste dagpenge­
sats for ikkeforsørgere og 80 procent for forsørgere.
• Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter de ledige, der
opbruger retten til den særlige uddannelsesordning i 1. halvår
2014, og ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og
frem til udgangen af 1. halvår 2016.
• Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mu­
lighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
i op til 1¼ år. Herefter bliver ydelsen udfaset med et kvartal
pr. halvår. Personer, der opbruger den toårige dagpengeret
i 2. halvår 2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den
midlerti­dige arbejdsmarkedsydelse.
• Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er en arbejdsløsheds­
forsikrings­ydelse, som a-kasserne skal administrere. For at mod­
tage ydelsen skal man være medlem af en a-kasse.
• Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse
og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre fire år.
• Er man på arbejdsmarkedsydelse kan man søge særlig bolig­
støtte.
Det skal du også være opmærksom på:
Seniorjob
Mister du retten til dagpenge efter den 6. januar 2014 har du
først ret til et seniorjob efter udløbet af den periode, hvor du har
ret til arbejdsmarkedsydelse.
Feriedagpenge
HONORARMODTAGERE FLYTTES AF SKAT
Honorarmodtagere skal være opmærksomme på, at skat i mange
tilfælde flytter folk fra at være lønmodtagere til at være selvstæn­
dige. I a-kasse regi betyder det, at man så ikke kan modtage dag­
penge. Derfor er det vigtigt at tjekke din status hos skat.
Undgå bøder og bøvl
For at du kan undgå problemer, opfordrer vi dig til at løbende at
checke at dine arbejdsgivere har indberettet dit arbejde korrekt
til SKAT’s E-indkomst-system Når man som musiker, artist eller
solist udfører et stykke arbejde, er man lønmodtager, med min­
dre man har aftalt, at bandet/forestillingen eller personen selv
(som en virksomhed) sender en faktura.
Helt generelt kan man sige, at arbejde for en arbejdsgiver er
lønarbejde hvad enten ansættelsesforholdet er kort eller langt og
skal lønnes som A-indkomst.
Der er dog visse undtagelser i skattereglerne for artister, soli­
ster og musikere:
• En udøvende solist eller artist må få lønnen som b-honorar,
d.v.s. der ikke skal trækkes skat med det samme.
• Er du musiker må du få b-honorar for op til 3 dages arbejde for
samme arbejdsgiver. Varer ansættelsesforholdet længere, skal
der gives a-indkomst. Der skal også udbetales til hver enkelt
kunstner.
Der er ingen undtagelser for skuespillerarbejde, det er altid
a-indkomst.
Der skal indberettes løn hver måned uanset det er a-eller
b-indkomst, det har arbejdsgiveren pligt til. Husk at bookere også
er arbejdsgivere og ligeledes skal ind­berette til E-indkomst. Det
er altid den der udbetaler løn, der er arbejdsgiveren.
Du kan godt modtage tidligere optjente feriedagpenge samtidig,
med at du får arbejdsmarkedsydelsen
TILBUD OM NYTTEINDSATS
Forlængelse af perioden
Arbejdsmarkedsydelsen kan forlænges op til 26 uger i forbindelse
med arbejde, barsel eller sygdom over 6 uger
Supplerende arbejdsmarkedsydelse
Det er muligt at modtage supplerende arbejdsmarkedsydelse.
HUSK AT ANSØGE OM YDELSEN PÅ SÆRLIG BLANKET
På Bf-a’s hjemmeside www.bf-a.dk findes ansøgningsskema og det
udbetalingskort der skal bruges. Det er endnu ikke elektronisk,
så det skal printes og indsendes enten på mail eller pr. post.
ARTISTEN
★
34
2014
Nu kan Jobcentrene tilbyde en såkaldt nytteindsats, der består af
samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Arbejdet skal give mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab
og udføre en samfundsnyttig opgave for den ydelse man får.
Tilbuddet kan vare op til 13 uger og er ikke valgfrit. Nytteind­
sats rettes især mod uddannelsesparate modtagere af uddannel­
seshjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp.
A
A-K
KA
AS
SS
SE
EN
N I
IN
NF
FO
OR
RM
ME
ER
RE
ER
R
der 2014:
Dagpengeperio
16/12 - 19/01
20/01 - 16/02
17/02 - 23/03
24/03 - 20/04
21/04 - 18/05
19/05 - 22/06
23/06 - 20/07
21/07 - 24/08
25/08 - 21/09
22/09 - 19/10
20/10 - 23/11
24/11 - 21/12
SATSER 2014
Dagpenge max.kr 815,00
Dimittend (nyuddannet) 82% kr. 668,00
Efterløn 91% kr. 742,00
Skattefri præmie til 1 præmieportion kr. 12.714,00
(481 timers arbejde)
Efterlønsbidrag kr. 475,00
Omregningssats 2014 kr. 217,03 (gælder honorarløn)
Timesats for ATP-bidrag 2014 kr. 1,28 (gælder dagpenge)
Timesats for ATP-bidrag 2014 kr. 1,68 (gælder efterløn frivilligt)
De nye satser gælder fra 6. januar 2014
RA E
F
E AS S
V
E
B R A - K hente s.obmfa.
D I Nu fremonvgepr å wtw: wbreve
ni
ld
kte
ska vbetje er pun ssen
sel k und a a-ka
d
fr
Jobsamtale
udlandet
Hvis du er inviteret til jobsamtale
i udlandet, kan du få dagpenge i op
til 5 dage mens du er afsted. Husk
at give a-kassen besked inden du
tager afsted. Der skal ligeledes fore
­
ligge dokumentation fra arbejds­
giveren om samtalen.
A-K
A D AS S E
BID MINI RNE
R A ST R S
Op
G
AT
lys
IO
adm ning
e
find inistr r om
aes p atio
å: w nsbi kasse
rne
d
ww
r
.am ag ka s
n
s.dk
NS
-
n
asse
k
a
7
667
takt
Kon l.3332 5
e
På t kl. 11-1
e
n
dels
n
Åbe
e
v
en
lig h
n
o
s
Per -15
kl. 10
ATP
Tjek at du betaler ATP og a-skat af
din løn når ud har min. 8 timers
ansættelse. Hvis det ikke trækkes
fra din løn, skal du have det rettet
hos din arbejdsgiver
R nde feriedagÅ
E
I
R
E ntuelle restere nye ferieår
F
T
Y
N k at søge eve pril 2014. Det
0. a
Hus
den
nest 3
e
s
14.
e
d tid in
0
o
g
2
g
j
i
a
pen
n
.m
der.
ninge
r den 1
begyn
ansøg
n
e
e
starte
i
n
ør.
r
r
e
e
f
dage f
n før
gså g
Send o senest dage ve besked 14
og
l ha
ferien
et ska
r
t
n
e
c
ob
HUSK J
★
ARTISTEN
2014
35
ID Nr.: 46598 Afsender: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 København K
Linkoban har på kort tid fået skabt et solidt
fundament under sin musikalske karriere. Med
et energisk liveshow og med numre som Popgun
Track og Like This i rotation på bl.a. P3, har Ling
Ly aka Linkoban vist, at hun er kommet for at
blive. Linkoban kalder selv musikken for elec­
trorap blandet med tunge beats, og hun kom­
binerer rå energi og psykologisk krigsførelse,
både hvad lyrisk indhold og performance angår.
Debutalbummet Ox fra 2013 scorede mange
stjerner hos anmelderne og sendte hende også på
Roskilde Festival og til klubber i Europa. Denne
vinter har Linkoban arbejdet i studiet, bl.a. med
inspiration fra hendes kinesisk-vietnamesiske
rødder fortæller hun på Redbullstudios.com:
»Jeg er meget interesseret i at undersøge
mine rødder musikalsk og koble dem med club­
hangers.«
CLUB
HANGERS