1. No category

A RT I S T E N
3
DANSK ARTIST FORBUND OKTOBER 2015
WWW.ARTISTEN.DK
FAGBLAD FOR UDØVENDE KUNSTNERE
ER DER EN REEL VILJE
TIL SERIØS OPDATERING
AF DAGPENGESYSTEMET?
Kvindelige artister
går i front for at
bestemme og tjene
penge
MØD KOLLEGERNE:
TANKELÆSER, MENTALIST
OG SHOWLOMMETYV
BLIV OPDATERET PÅ
B-INDKOMST, MEDLEMSMØDE,
FEST-FOTOS OG FRISTER
HOLGER K. KUNSTNERNE BØR FORHOLDE SIG TIL SAMFUNDSDEBATTEN
INDHOL
Efterhånden har mange artister prøvet at give koncerter
hjemme hos folk i deres private hjem. Men hvad kræver
det egentlig af en artist at træde ind på den intime scene i
et hjem – og spille helt tæt på et publikum uden at kunne
gå back stage eller lave lydprøve?
HOUSECONCERTS
– NÅR STUEN ER SCENEN
SIDE 32
Flere debattører har kritiseret den
danske kunstnerstand for ikke at
deltage tilstrækkeligt i den politiske
debat. Men skal kunsten partout
forholde sig til politik?
KUNSTNERNE ER BLEVET
DJØF-AGTIGE
SIDE 16
6 KVINDER I FRONT - PORTRÆT AF 4 IVÆRKSÆTTERE
12 E-LANCERING – ONLINE FORMIDLING AF JOB
16 KUNSTNERNE ER BLEVET DJØF-AGTIGE
18 KUNSTNERE OG SAMFUNDSDEBATTEN
20 DANSK ARTISTER OPFATTES SOM COOL I UDLANDET
24 UDGIVELSER
26 SOMMERFEST I BILLEDER
28 LØST OG FACTS
32 HOUSEKONCERTS – NÅR STUEN ER SCENEN
36 ER DER VILJE TIL FREMTIDENS DAGPENGESYSTEM ?
38 MENINGER FRA SCENEKANTEN
40 DAF GENFORHANDLER OVERENSKOMST MED DR
42 NYT FRA A-KASSEN
»Hvis kunst og kulturpolitik skal tages alvorligt
på Christiansborg, så må kunstnerne starte med
at tage sig selv alvorligt, og også bedrive kunst
uden for deres værksteders lukkede døre«, lyder
opfordringen fra SF’s kulturordfører Holger K.
Nielsen.
KUNSTNERNE MÅ FORHOLDE
SIG TIL SAMFUNDSDEBATTEN
SIDE 18
Et attraktivt dagpengesystem for alle
handler ikke alene om den enkeltes
rettigheder og tryghed. Det handler
også om, at skabe plads til at kaste
sig ud i projekter og nye græsgange,
som til med kan være jobskabende.
ER DER VILJE TIL FREM­
TIDENS DAGPENGESYSTEM?
SIDE 38
FAGBLADET
ARTISTEN
Udgives af Dansk Artist Forbund
– fagforening for udøvende kunstnere
Dronningensgade 68
1420 København K
www.artisten.dk
Oplag 3000/
Redaktion: Dorthe Vincentzen
Ansvarshavende: Lena Brostrøm Dideriksen
[email protected]
Layout & grafisk artwork:
Marlene Diemar/Imperiet
Forsidefoto: Shutterstock
Tryk: Kailow
Foto: Ole Haupt
LD
LENA BROSTRØM DIDERIKSEN, formand
NY VIRKELIGHED
MED KULTURELT
EPICENTER
inviteret indenfor i alle de kunst/kulturoPublic service, et aktuelt og debatteret begreb, som pt. ikke blot skal have nyt navn, plevelser, vi ikke anede vi er rige på her i
landet.
efter kulturminister Bertel Haarders meI den nye medievirkelighed skal netop
ning, men i samme moment måske lige­
kunst og kultur have plads til at være et
ledes økonomisk omstilles. Hvad hører
under kommerciel formidling og hvad un- demokratisk epicenter i vores fælles ofder public service forpligtelsen, og dermed fentlig rum – i public service medierne –
uanset om det er digitalt on the fly, på
gratis for samfundsborgere at modtage?
tablets og mobilen, eller om det er simulAktualiseret af det nedsatte public sercast hjemme i stuen.
vice udvalg er der gået hul på en enorm
På musikkens
diskussion om
områder har DR
hvad public ser»I DEN NYE MEDIEVIRKELIGHED
nu erkendt, at
vice begrebet
SKAL KUNST OG KULTUR
man nok har væskal bestå af i
HAVE PLADS TIL AT VÆRE ET
ret for lukket i
det 21. århundDEMOKRATISK EPICENTER«
dialog med murede. Med rette.
sikkens aktører,
I den digitale
medievirkelighed har lyttere og seere utal- og det er befriende at DR med egne ord
slår fast at de ’opfatter musikken som helt
lige valgmuligheder og hvorledes skal
central’ for mediehusets rolle i dansk kulpublic service forpligtelsen udleves, når
tur- og samfundsliv.
det ikke er nok at producere mangfoldigt
Disse tanker skal ikke udfase betydninindhold, men også sikre at modtagerne vil
gen af kurateret formidling. Det er klart,
vælge indholdet?
at public service mediernes legitimitet
Set fra et kunstnerisk og kulturelt stånøje hænger sammen med deres selv samsted er der brug for, at public service meme fagligheder. Og at tilgængelighed og
dierne holdes fast på en mangfoldigheds
tydelighed fortsat er højt på to do listen,
dagsorden. At gøre en folkelig og demomed det pres der nu ligger fra de stærke
kratisk debat mulig – ikke blot som i diskussionen om platforme og hvilke kanaler internationale udbydere. Men vi kan noget selv her til lands, som det internatioman snævert ønsker hver i sær i de dannale udbud ikke kan, og det er understøtske hjem, men en reel debat der fokuserer
telse af vores identitet. Selvfølgelig finder
på danskernes kulturelle liv derude. Og
vi inspiration internationalt, men de afgødanskernes behov og interesser i det hele
rende definitioner og behov findes og skal
taget – i hele landet.
formuleres i vores fælles offentlighed. Det
Det er ikke nok at public service radio/
kan vi gøre så yderst pragtfuldt her, så
TV stationerne har adresse og er til stede
længe vi vil bruge vores public service
rundt om. Det er nødvendigt, at de tager
teten, er opsøgende og villige til at afspejle ramme til at styrke det kulturelle epicenter og åbner det op for folkelig inddragelse
den mangfoldighed af engagement som
og samarbejde med faglige netværk.
danskerne udviser som kulturforbrugere.
Således, at vi både bliver overraskede og
ARTISTEN
2015
3
SPOT P Å
Foto: Sten Evald
INDLEVELSE
OG HUMOR
Storsmilende showmanship og smittende
humor har været en del af Jette Torps
optrædener, lige siden hun som konservatoriestuderende dannede trioen »Dirty
Dolls« med et par studiekammerater. Efter
nogle år som underviser på Konservatoriet
og Skuespillerskolen i Aarhus, fik hun i
1992 et landsdækkende gennembrud med
showet ’Musik og Fis’ med entertaineren
Finn Nørbygaard.
TÆ NDT
Det tændte post-punkband, Minds of 99, har ikke stået stille siden de brød igennem lydmuren som vindere af KarriereKanonen i 2013. De har allerede modtaget adskillige priser, og deres seneste triumf var, da de åbnede Orange Scene på Roskilde Festival med en
koncert som blev hædret af flere medier.
Forløberen til bandets kommende andet album kunne høres allerede i august og det
ser ikke ud til, at bandet sænker farten. Det nye album med titlen ’Liber’ udkommer
midt i oktober og musikken er blevet til imens bandet har gjort sit indtog på den danske musikscene, forklarer forsanger Niels Brandt: »En del af sangene fra den nye plade
opstod faktisk samtidig med sangene til det første album. Men vi kunne ikke materialisere dem sidste år. De er først faldet helt på plads, efter vi har spillet en masse shows og
mødt folk til koncerterne. Det gav os ny energi og ny inspiration.«
Siden har Jette Torp udfoldet sit energiske
multitalent med egne shows, eget band og
endda også indtaget de skrå brædder som
Judy Garland i turné-forestillingen »End of
the Rainbow«. Hun har udgivet 8 album
i eget navn, og den faglige ballast har hun
brugt som både talentdommer og jurymedlem i Dansk Melodi Grandprix.
4
ARTISTEN
2015
Foto: Lasse Lagoni / Poplish.dk
Lige nu Jette Torp solist og omdrejningspunkt i koncerten Rainy Days and Mondays, hvor hendes stemme vækker mange
af The Carpenters klassiske sange til live.
R E D I G E R E T A F D O RT H E V I N C E N TZ E N
Foto: Andreas Bergmann-Steen
FØL MUSIKKEN FREM
Foto: Sarah Demerbes
SPO T P Å
KØD OG HJERNE
Sidste år kickstartede Pelle Paugan
karrieren som artist med udgivelsen
af debutsinglen »Alive and Free«. Her
deler han sin passion for vellyd med
en sound der nærmest er en collage af
adskillige årtiers musik. Der er danseglæde på programmet og måske derfor
bestræber Pelle sig på at ’føle musikken frem’ snarere end at gå efter en
defineret genre når han skriver numrene.
Pelle Paugans musik-univers trækker på genrer som disco, soul, funk og
pop. Med den aktuelle single ’Hold on’
læner han sig dybt ind i soul-gospel
traditionen i sangen om håbløshed og
empati. Begge singler vil være at finde
blandt de fem numre på den kommende EP »Let’s Go Back« der forventes udgivet til næste år.
Kvinder, køn og cirkus. Det unge nordiske nycirkuskompagni Tanter kaster
sig selv ind i de kvindelige stereotyper med deres første fulde forestilling
VIXEN – not to fall under the pressure of improvised movements.
Der bliver bygget op og revet ned. Styret af kødelige impulser og
hjernens afkølede logik. I forestillingen dribler de fanatiske kvinder,
bøffet op på både stram og slap line og i svingende trapez mellem elegance og hysteri, brutalitet og selvkontrol.
Hvad er en stærk kvinde – og hvad skal der til at knække hende?
Tanter er et af de eneste kvindelige kompagnier i det danske nycirkusmiljø og er et eksempel på en særlig og udogmatiske tilgang til kunstarten, man finder i Danmark og Skandinavien. Tanterne er unge, de er
kvinder og de skal nok selv bestemme, hvordan man laver cirkus!
Kompagniet har turneret med forestilingen og besøgt flere europæiske
cirkusfestivaler. Tanter består af artisterne Moa Asklöf
Prescott, Elise Bjerkelund Reine og Karoline Aamås.
Følg med på www.tanter.dk.
ARTISTEN
2015
5
KVINDER
I FRONT
MENS DEBATTEN OM KØNSFORDELINGEN INDEN
FOR RYTMISK MUSIK FORTSÆTTER, HAR FLERE
KVINDELIGE KUNSTNERE TRAVLT MED AT
TJENE PENGE PÅ DET, DE ER BEDST TIL.
HVAD ENTEN DET ER RYTMIKUNDERVISNING,
TEATERREVYER, MUSIKKONSULENTER ELLER
UDGIVELSER PÅ EGET PLADESELSKAB. VI
HAR MØDT NOGLE AF DE KVINDER, DER BARE
GØR DET.
TEKST NANNA BALSLEV
Foto: David Buchmann
6
ARTISTEN
2015
Tallene taler deres eget tydelige sprog. Kun omkring hver tredje
iværksætter er en kvinde ifølge de nyeste tal fra Erhvervsstyrelsen. Og det billede har ikke ændret sig siden 2001. For mens der
er kommet 5.000 flere mandlige iværksættere de sidste 14 år, er
der kun 3.000 flere kvinder, der kaster sig ud i at starte firma.
Det samme mønster gør sig gældende, når man kigger inden for
musik- og underholdningsbranchen.
Spørger man Sidsel Dyrholm Holst, der er chef for entreprenørskab i Dansk Industri, er der flere årsager til, at kvinderne
ikke i lige så høj grad som mændende kaster sig ud i at blive
selvstændige. Først og fremmest oplever hun, at mange kvinder
bliver i tvivl om, hvorvidt de kan klare det.
»Der er mange kvinder, der tvivler mere på deres egne evner,
hvor mange af de mandlige iværksættere har mere tro på deres
projekt. Nogle af kvinderne overanalyserer måske for meget, så
de ikke tør springe ud i det. Men man kan ikke analysere sig til
alt«, siger Sidsel Dyrholm Holst. Hun mener, der skal forskellige
tiltag til, hvis der fremover skal komme flere kvindelige iværksættere – også i musikbranchen.
»Hvis man skal ændre mønstret, så skal man lære børn om
innovation og iværksætteri allerede fra skolealderen. Der er analyser, der viser, at et af de vigtigste parametre for, at man springer ud som iværksætter er, om ens forældre er iværksættere. Og
så mener vi, at kvindelige rollemodeller spiller en stor rolle for
at inspirere andre.«
Der er faktisk mange kvindlige rollemodeller i musikbranchen, der kan inspirere den nye generation af kvindelige musikere til at kaste sig ud i livet som selvstændig. Vi har mødt fire
forskellige kvinder, der selv sidder i direktørstolen for deres eget
firma.
»JEG KAN GODT LIDE AT BESTEMME,
HVOR VI SKAL HEN«
LISE STEFFENSEN RYTMIKPÆDAGOG OG SKABER AF TIGERTRÆNING
Oprindeligt er Lise Steffensen uddannet idrætspædagog, men lysten til at lege og spille teater har været der, siden hendes barndom på Christiania. Efter at have arbejdet et par år som pædagog, videreuddannede hun sig i 2010 til rytmikpædagog på Gøsselsskolen. Samme år udviklede hun bevægelsesformen Tiger­
træning, der er en blanding af bevægelse, børneyoga, kamplege
og sange og henvender sig til børn mellem tre-ni år.
»Jeg vil gerne lære børn og voksne, at idræt ikke kun er at
løbe en tur eller gå i fitnesscentret, men også at danse og lege
med dit barn. Det kan sagtens være noget sjovt, som også udvikler barnet motorisk og socialt.«
Rygtet om Lise Steffensens Tigertræning bredte sig blandt landets børnefamilier, og efter et år blev hendes kurser så populære,
at hun blev nødt til at sige sit deltidsarbejde som pædagog op.
Sammen med sin mand Troels, der er musiker, har hun også indspillet to albums med sange, som hun bruger i undervisningen.
Men hun introducerer sig som pædagog og bevægelseslærer.
”Jeg ser mig selv mere som en performer, end en sangerinde.
Jeg er nok først og fremmest pædagog, før jeg er kunstner, men
der manglede nogle sange, som passede til mine børnekurser.«
De sidste fem år har hun levet af at undervise børn og pæda­
goger i Tigertræning og har også skrevet en bog om vilde lege.
Sammen med sit band Tiger Twang giver hun jævnligt legekoncerter for børn. Og for nylig startede hun et uddannelsesforløb,
hvor hun uddanner andre pædagoger til leg-, kamp- og bevægelsesinstruktører.
»Det er rigtig spændende at få lov til at formidle det, jeg kan
videre til andre. Jeg synes, det er dejligt at sætte folk i gang. Jeg
kan godt lide at bestemme, hvor vi skal hen. Og jeg er da glad,
hvis jeg kan være en rollemodel for andre,« siger Lise Steffensen.
Hun mener, at det er noget af det, der skal til, hvis flere kvinder
fremover skal komme til tops – både i musikbranchen og i samfundet generelt.
»Mine forældre var også selvstændige og levede af deres egne
idéer, og jeg var nabo til hende, der var med til at opfinde Christianiacyklen. Så jeg har været omgivet af seje kvinder, der var
deres egen chef. Det har helt sikkert inspireret mig til at tro på,
at man kan leve af at undervise og lege.«
BLÅ
BOG
Født 1975
Uddannet idrætspædagog og rytmikpædagog.
Har undervist i Tigertræning siden 2010 og udsendt to albums
med bandet Tiger Twang.
Bor på Islands Brygge med sin mand, der er musiker og to
børn.
Læs mere på www.tigertræning.dk
ARTISTEN
2015
7
De fleste kender Szhirley Rokahaims stemme. Hvis ikke fra hendes musik, så fra radioprogrammer på The Voice og P3 eller nogle af de tegnefilm og reklamer, som hun har lagt stemme til. Siden hun udsendte sit debutalbum ’I’m Coming’ i ’96, har den
38-årige sangerinde haft en række forskellige roller inden for
musik- og underholdningsbranchen. Hun har både været vært
på børnenes MGP, med i DRs julekalender ’Julestjerner’ og medvirket i ’Vild Med Dans’.
I 2006 blev hun tilbudt en rolle i Østre Gasværks opsætning af
’West Side Story’, og siden da har hun medvirket i en lang række
teaterstykker og musicals.
»Jeg har altid været en larmende person, der kaster sig ud i
tingene. Da jeg var helt ung troede jeg faktisk, at jeg skulle være
skuespiller. Så jeg synes, det var en fantastisk mulighed for at
prøve et nyt område af og samtidig gøre det, jeg er bedst til – at
synge,« siger Szhirley, der dog ikke præsenterer sig selv som
skuespiller trods flere teaterstykker på CV’et. For musikken er
stadigvæk den røde tråd i hendes karriere, selv om det i flere perioder har været teaterrollerne, der betalte regningerne.
»Jeg er en sangerinde, der prøver kræfter med skuespilleriet.
Jeg kan ikke leve af min musik nu, så jeg er utrolig glad for alle
de muligheder, jeg har fået inden for teaterbranchen. Og jeg har
lært utrolig meget af at stå på en scene.«
I forbindelse med sit andet album ’Hjerter Dame’, startede Szhirley i 2008 sit eget pladeselskab Oompa Recordz. Hun har dog
en manager, en PR-ansvarlig og en radiopromoter, der hjælper
hende med at få musikken ud over rampen.
»Jeg er en kontrolfreak, og jeg vil ikke have, at der kommer nogen og siger: ’Ej, det synes vi ikke, skal være en single’. Jeg kan
godt lide at bestemme selv, men jeg prøver at kende mine begrænsninger. F.eks. er jeg ikke god til at forhandle kontrakter, så
det har jeg en manager, der gør.«
Hvad er den største udfordring ved at udgive på sit eget pladeselskab?
»Det er nok, at man er udelukket fra en masse netværk og kontakter, når man ikke sidder på et stort pladeselskab. Det er virkelig svært at få spillet sin musik på P3, når man ikke har et major
label i ryggen.« SZHIRLEY, SANGERINDE OG SKUESPILLER
BLÅ
BOG
Født i 1976
Autodidakt sangerinde og skuespiller
Har bl.a. medvirket i ’West Side Story’, ’Shrek’ og ’Tam Tam
Revyen’.
Har udsendt albumsne ’I’m coming’ (96) og ’Hjerter Dame’
(2008) og arbejder for tiden på sit tredje album.
Bor på Vesterbro med sin mand, der er musiker og to børn.
Læs mere på http://szhirleyontheblog.dk
Læs mere på www.tigertræning.dk
8
ARTISTEN
2015
Foto: Asger Mortensen
»JEG ER EN KONTROLFREAK,
OG JEG VIL IKKE HAVE,
AT DER KOMMER NOGEN
OG SIGER: 'EJ, DET
SYNES VI IKKE, SKAL
VÆRE EN SINGLE«
””
Foto: Morten Magni
KVINDELIGE
IVÆRKSÆTTERE
Antallet af kvindelige iværksættere har været konstant
siden 2001.
Antallet af iværksættere boomer i Danmark for
tiden, men antallet af kvindelige iværksættere ligger
stadig stabilt omkring de 30 procent.
Siden 2001 er der kommet 5.000 flere mandlige
iværksættere, men kun 3.000 kvindelige.
En undersøgelse fra 2013 viser, at Danmark ligger
i bunden blandt de lande, vi normalt sammenligner
os med, når det gælder antallet af kvindelige iværk­
sættere.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
»DER SKER IKKE NOGET,
HVIS DU IKKE RYKKER
PÅ DET«
Sangerinden Gudrun Holck har har været bandleder på turnéer i
Syrien, lavet musikprojekter i Nigeria og Irak og har bl.a. turneret i Mexico, Grønland, Mali, Ghana og Bulgarien. Men det var
på et iværksætterkursus i Danmark, at hun fik sat ord på, hvad
det er, hun kan.
»Der var en, der fortalte om kreative iværksættere. Og så gik
det op for mig, at det er det, jeg er – jeg har været med til at lave
kreative projekter i hele verden de sidste 24 år. Og udover musikken interesserer jeg mig både for projektledelse, kreativitet, konceptudvikling, samarbejde og er god til at holde mange bolde i
luften samtidig.«
Gudrun Holck har udgivet to world-inspirerede albums i eget
navn og har de sidste 17 år arbejdet deltid som musiklærer på
Furesø Musikskole. Hendes seneste projekt udspringer af et ferieophold på Christiansø, som hun forelskede sig fuldstændig i.
»Der er en helt magisk stemning på Christiansø. Og da jeg interesserer mig for, hvordan man kan bruge sang og musik i hverdagen uden for den almindelige koncertramme, tænke jeg, at
man måtte kunne lave et kunstprojekt på øen«, siger Gudrun
Holck, der fandt ud af, at man via Statens Kunstfond kunne blive
huskunstner på Christiansø.
De sidste to somre har hun boet fast på øen, hvor hun har
skabt en række områdespecifikke performances og sanginstallationen 'Sæt Lyd På Christiansø'. Desuden har hun lavet et kreativt
forløb på den lokale skole, hvor børn fra 0.-7. klasse lavede musik, sange, fortællinger og rytmeeksperimenter. Gudrun Holck
GUDRUN HOLCK
har blandt andet brugt øens stærke visetradition og kulasang (en
oldnordisk sangform, som man brugte til at kommunikere over
lange afstande) som inspiration.
»Det har været vildt spændende at tage rundt på øen med børnene for at sætte lyd på øen. Og børnene synes, det var sjovt at
lave skabelsesmyter om Christiansø med musik og sang, fantasi
og improvisation«, siger Gudrun Holck, der drømmer om at lave
lignende projekter i fremtiden.
Hvad er den største udfordring ved at være selvstændig?
»Økonomi og tid. Og så det, at der ikke sker noget, hvis du ikke
selv rykker på det. Der kommer ikke nogen og ordner tingene
for dig. Jeg har også først lært at forhandle et ordentligt honorar
indenfor de sidste år, da jeg fik en iværksættermentor.«
BLÅ
BOG
Født 1971.
Sanger, sangskriver og CVT vokalcoach. Arbejder som musiklærer på Furesø Musikskole.
Har udsendt to album: ’Muse’ (2004) og ’Stærk’ (2009).
Fra 2014-15 huskunstner på Christiansø, hvor hun lavede en
række performances og projektet ’Alt starter med sang’ på
Christiansø Skole.
ARTISTEN
2015
9
Er dine børn forsikret hvis
uheldet er ude?
Som medlem
får
du 10% rabat
på
ulykkesforsik
ringen
Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet, både på
vej til og fra - og mens de er i institution, skole eller fritidsklub. Forsikringen dækker
også skader på tænderne.
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16
ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK
»JEG ER EN
HOLDSPILLER«
MARIA SEJER
Foto: Dennis Morton
Det hele var planlagt. Maria Sejer havde en kontrakt med et
stort pladeselskab og var i gang med at indspille sit album sammen med produceren Lasse Lyngbo. Men så blev dem, der havde
signet hende på Copenhagen Records fyret. Pludselig stod den
29-årige sangerinde uden en pladekontrakt og blev i tvivl om,
hvorvidt hun var på vej i den rigtige retning. Efter en tænkepause indspillede hun nummeret 'Hvis Du Tør' med sin ven Casper Milton. Det blev starten på et længere samarbejde.
»Vi havde en rigtig god kemi sammen og var begge to ret entreprenante omkring at lave musik. Vi fik f.eks. 20 mennesker
til at hjælpe med at lave en musikvideo, selv om vi ikke havde
nogen penge. Og vi fik rejst nogle penge fra store virksomheder,
så vi kunne holde en releasefest og få lavet noget viralmarkedsføring«, siger Maria Sejer.
Efter udgivelsen af singlen besluttede de to sidste efterår at
starte pladeselskabet NorM Records sammen. Indtil videre har
pladeselskabet udgivet singler fra de to stifteres soloprojekter.
Men samarbejdet med Casper Milton har givet Maria Sejer en
masse sparring og inspiration.
»Selv om jeg godt kan lide at arbejde alene, så er jeg også en
holdspiller. Jeg bliver virkelig ensom, hvis jeg ikke har nogen at
sparre med. Og Casper og jeg har de samme ambitioner og succeskriterier for, hvad vi vil med den musik, vi udgiver«, siger
Maria Sejer, der supplerer sin indtægt fra musikken med et arbejde som freelance speaker på TV2. Men det er musikken, som
hun brænder for. I slutningen af maj udgav hun EP’en ’StorbyVers’, og planen er at udgive et akustisk album inden året er
omme. Og Maria Sejer er god til at tænke i nye baner. For eksempel har hun lavet et samarbejde med netbutikken Zalando,
der var med til at præsentere musikvideoen til hendes single
’Storbyen’.
BLÅ
BOG
Født i 1985.
Autodidakt sangerinde og medejer af pladeselskabet NorM
Records.
Var tidligere en del af duoen i MariaMatilde Band, som udsendte albummet 'Neonkys' på ArtPeople.
Har udsendt EP’en ’StorbyVers i maj og udsender sit debutalbum i slutningen af 2015.
Hvad synes du, er svært ved at være iværksætter?
»Casper og jeg har en meget åben 'alt kan lade sig gøre'-indstilling til tingene. Men jeg kan nogle gange have svært ved at afgive ansvar. Det skal jeg blive bedre til, for det er for meget både
at skulle indspille, arrangere releasefest, skaffe sponsorater og
tage til møder. Man kan ikke lave det hele alene, og så er det jo
dejligt, at jeg har Casper. Og i starten af året ansatte vi to seje
fyre, for at få mere kapacitet til at komme i mål med vores projekter.«
ARTISTEN
2015
11
FORBUNDET
MED
AF ANDREAS THORSEN
Udgangspunktet er for så vidt enkelt og
godt nok – en ny platform, hvor kunstnere kan finde arbejde, er selvfølgelig kun af
det gode. Så længe arbejdsforholdene er i
orden.
Nævnte formidlingsplatform hedder
Elance, og den udbredes for tiden lige så
stille på internettet. Elance fungerer på
den måde, at en arbejdstager, for eksempel en kunstner, opretter en profil, hvorefter han eller hun kan blive kontaktet af
en arbejdsgiver, som skal have en enkelt
opgave udført. På den måde fungerer
kunstneren som en art underleverandør
eller freelancer.
»For de kunstneriske fag er det jo altid
en udfordring at finde en arbejdsgiver, så
alt, der kan hjælpe vores kunstnere til at
få et større netværk, er som udgangspunkt rigtig godt«, siger arbejdsmarkedskonsulent i Dansk Artist Forbund, Dorthe
Korfitzen.
»Men når det så er sagt, så synes vi
selvfølgelig også, at de arbejdsforhold,
man indgår i, skal være ordentlige. Løn,
arbejdstid og sådan nogle ting skal være i
orden, og vi ved jo endnu ikke, hvordan
det står til med den slags på de her platforme.«
E-lancing er relativt nyt i Danmark, i
hvert fald for de kunsteriske fag, og derfor følger forbundet udviklingen tæt.
Hjemmesider som elance.com og peopleperhour.com er begyndt at tiltrække arbejdstagere fra andre erhverv end de klassiske freelancebrancher, eksempelvis journalister eller fotografer, men hvor stor en
spiller, platformen bliver for kunstnere,
designere og deslige, er endnu svært at
spå om.
»Man kan sige, at formen selvfølgelig
ligger til kunstnernes højreben i forhold
til det her med korte ansættelser, men det
er svært at sige, om det kommer til at gå
12
ARTISTEN
2015
den vej. Der er jo mange andre måder at
finde arbejde på som kunstner, skal man
huske«, siger Dorthe Korfitzen.
Risikoen for, at de rettigheder, en almindelig lønmodtager har, bliver udvandede, fordi kunstnere her bliver ansat på
midlertidige kontrakter, er stor, mener
Dorthe Korfitzen, og selvom Dansk Artist
Forbund endnu ikke har skullet behandle
nogle konkrete sager, er arbejdsmarkedskonsulenten alligevel opmærksom på elancings potentiale. Også det mindre
gode.
»Det er klart, at hvis man som kunstner går ind i det her, så skal man gøre sig
det klart, hvordan det passer ind i en arbejdsliv i øvrigt. For det er lidt uklart,
hvordan alt det kommer til at foregå, simpelthen fordi det stadig er så ny en arbejdsform. Man kan ikke snakke om arbejdsgiver og arbejdstager på samme
måde, som man kan i mange andre sammenhænge«, siger Dorthe Korfitzen.
At vælge fra og til
De kreative erhverv stod i 2011 for en tiendedel af den samlede vækst i Danmark,
og branchen var en af de meget få, der
ikke oplevede fald under finanskrisen.
Blandt andet derfor er det vigtigt at holde
øje med de faldgruber, der kan være i forbindelse med en ny platform for kunstnerisk arbejde som e-lancing.
Rasmus Wiinstedt Tscherning, der er
direktør i Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, fortæller, at den måde, man arbejder i det kreative arbejdsmarked, altså
med kortere ansættelser, måske bliver den
måde, langt de fleste arbejdstagere kommer til at arbejde på i fremtiden. Han mener, at vi i fremtiden kommer til at få løsere tilknytning til vores arbejdspladser,
og at det ikke nødvendigvis er en dårlig
ting. Bare forholdene er, som de skal være.
HOLDER
ØJE
FIND DI
T JOB
E-LANCING
ELANCE, HEDDER EN AF DE NYE DIGITALE PLATFORME
DER FORMIDLER ARBEJDE TIL FREELANCERE OG ANDRE
KORTTIDSANSATTE. PLATFORMEN VIRKER UMIDDELBART
SOM ET GODT VÆRKTØJ FOR KUNSTNERE OG ARTISTER,
MEN MAN SKAL ALLIGEVEL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FALD­
GRUBERNE.
ARTISTEN
2015
13
»Selvfølgelig skaber det nogle udfordringer i den forstand, at man skal passe på
rettighederne til pension og barsel og så
videre. Beskyttelse af arbejdstageren kan
falde bort, så der er masser af faldgruber,
men jeg har altid sagt, at hvis man kunne
løse de problemer, så ville vi være godt
tjent med ændringen«, siger han.
»Nogle ville måske finde det befriende
ikke at skulle være ansat det samme sted i
mange år, for i stedet at kunne vælge
mere til og fra. Det er jo ikke givet, at det
er en fastansættelse, der gør folk lykkelige.«
Det kreative arbejdsmarked skal i øvrigt
ikke kun måles i kroner og øre, mener
Rasmus Wiinstedt Tscherning.
»Det kreatives værdi er jo, at nogle arbejder med at hjælpe os til at forstå det, vi
ikke kan forstå. At skabe sammenhængskraft og meningsdannelse. De iboende
værdier i kulturen og i det kreative har
stor betydning«, siger han.
»Vi har virksomheder, som trækker på
den kreative arbejdskraft, Lego for eksempel, men også mere almindelige virksomheder som banker skal jo bruge designere
for at kunne differentiere sig i verden. De
kreative erhverv er vigtige for alle dele af
samfundet. Også for resten af erhvervslivet.«
Købers marked
En af dem, der har prøvet e-lancing er
Michelle Kristensen fra Viborg. Hun er
uddannet grafisk designer, men fandt efter
eksamen hurtigt ud af, at et job i hendes
felt ikke umiddelbart var til at få fingrene
i. Hun tænkte, at hun i stedet kunne prøve sig af som freelancer, om ikke andet så
bare i en periode, og derfor oprettede hun
profil på både elance.com og peopleperhour.com., fortæller hun:
»Det virkede ret professionelt, i og med
at ens profil skulle godkendes, inden man
fik lov at oprette den, og det virkede til, at
de havde styr på betaling.«
Elance.com bruger et system, hvor arbejdstageren først får betaling, når jobbet
er udført til arbejdsgiverens tilfredsstillelse, men pengene ligger klar allerede fra aftalens indgåelse, således at de kan blive
overført i det øjeblik, det sker. Michelle
14
ARTISTEN
2015
Kristensen fortæller dog, at der på hjemmesiden var så meget konkurrence, at det
også her var svært at finde arbejde, og da
hun efter få måneder landede en fastansættelse hos et grafisk studie i Aarhus, der
laver apps til telefoner, loggede hun endeligt ud af e-lancing.
»Jeg så det som en indgang til freelancelivet, men endte med alligevel med at få
et fast job i stedet«, siger hun.
Priserne, som arbejdstagerne på elance.
com beder om, er generelt lavere end den
tarif, en freelancer normalt skulle have, i
hvert fald hvis man går ud fra, hvad forskellige fagforbund udstikker som de vejledende priser. Freelancere er i den nogle
gange penible situation, at de både er kolleger og konkurrenter, og derfor kan priserne bliver drevet nedad. E-lancing er købers marked.
Fagbevægelsens opgave
Arbejdsmarkedskonsulent Dorthe Korfitzen fra Dansk Artist Forbund fortæller, at
skulle en sag om e-lancing lande på hendes bord, ville hun som udgangspunkt behandle den som enhver anden.
»Vi ville kigge på, hvordan aftalen var
indgået, og hvilke vilkår vi kunne anbefale, at man fik sat ind i aftalen«, siger hun.
»Kunstneren skal selv skal være meget
opmærksom, for lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet er ikke nødvendigvis
indrettet til, at folk begynder at arbejde på
de her måder. Jeg tror, at hele fagbevægelsen har en opgave i at få kigget på det
her.«
Vigtigst er det altså, at kunstneren tænker sig om, inden han eller hun starter
med e-lancing.
»Hvad vil konsekvensen være, hvis de
går ind i det her?«, spørger Dorthe Korfitzen.
»Måske er det ligesom, da crowdfunding blev stort, og vi måtte ud og informere vores medlemmer om, at det var
godt og fint, men at de skulle være opmærksomme på skatteforholdene. Men
det er vi klar til at rådgive om, i det øjeblik det bliver aktuelt, så folk kan vælge
på et oplyst grundlag, om de skal gå ind
i det her.«
Også LO’s næstformand, Lizette Ris­
gaard, mener, at fagforeningerne har en
rolle at spille i forhold til e-lancing.
»Selvfølgelig er det noget, vi holder øje
med, for det kan være rigtig problematisk
for de mennesker, der skal vælge, om det
her er noget, de vil være en del af. Når de
bliver freelancere eller underleverandører
på denne måde, er de jo ikke i et ansættelsesforhold som sådan, og det betyder jo, at
de selv har regning og risiko«, siger hun.
Gør fagforeningerne så nok for de mennesker?
»Man kan sige, at det er et rigtig vanskeligt område, men hos artisterne gør de rigtig meget, fordi den branche jo er sådan
en, hvor man typisk kan blive presset ud
i det her«, siger Lizette Risgaard.
»Men det er noget, som breder sig, og
jeg tror på, at vi i fremtiden kommer til
at skulle gøre endnu mere på det område.
Vi har nogle medlemmer, som jo typisk
vil være ikke bare i en gråzone, men i en
sortzone, hvor de ikke vil være omfattet
af funktionærlov, arbejdsskadelov eller
dagpengelov, og på den måde er det langt
mere risikobetonet i forhold til både rettigheder og betaling. Derfor tror jeg meget
på, at man fra fagforeningernes side skal
finde ud af, hvordan man kan være med
til at hjælpe.«
Disse hjemmesider tilbyder i øje­
blikket mulighed for, at freelancere,
heriblandt kunstnere og artister,
kan finde arbejde i korte perioder
eller til enkelte opgaver:
fiverr.com
guru.com
freelancer.com
peopleperhour.com
elance.com
DET SKER HOS DAF
Mød kollegerne
I ARTISTLOUNGE ONSDAG DEN 21/10
Kom forbi Dansk Artist Forbunds lille scene i Dronningensgade
og mød kollegerne over et solidt indtag af musikalske vitaminer
og en skål brændvarm suppe!
Programmet begynder kl. 19:30, og dørene åbnes kl. 19
Denne aften er det også muligt at komme og hilse på
– og sige et personligt farvel - til kontorchef i Artisternes A-kasse, Nanna Mikkelsen,
inden hun går på pension den 30. oktober.
Tid: Onsdag den 21/10 kl. 19 – 22
Sted: DAF, Dronningensgade 68, 4 – 1420 København K
ALLE ER VELKOMNE!
Medlemsmøde og public
service-debat
Kom til medlemsmøde for artister onsdag den 18. november kl. 17
Bliv inspireret og diskuter nogle af hverdagens udfordringer med dine kolleger og forbundets bestyrelse.
Kan de store public service medie formidle kulturlivet – eller skal ildsjælene tage over?
Oplev journalist og radiovært Ralf Christensen der har skaffet folkelig finansiering af et musikprogram.
Tidligere på året lykkedes det radioværterne Kristian Leth og Ralf Christensen at få over 350 mennesker
til at lægge de tilsammen næsten 125.000 kroner, der skulle til for at give radioprogrammet 'Album '
nyt liv efter at DR havde lukket programmet.
Efter oplæggene er der rig mulighed for at snakke videre og nyde en portion varm vintermad og spicy dj-toner.
Tid: onsdag den 18. november kl. 17.00
Sted: DAF, Dronningensgade 68, - 1420 Kbh. K
ALLE MEDLEMMER ER VELKOMNE
KUNSTNERNE
BLEVET DJØFFLERE DEBATTØRER HAR KRITISERET DEN DANSKE KUNSTNERSTAND
FOR IKKE AT DELTAGE TILSTRÆKKELIGT I DEN POLITISKE DEBAT.
MEN SKAL KUNSTEN PARTOUT FORHOLDE SIG TIL POLITIK? ARTISTEN
SÆTTER PERSPEKTIV PÅ DISKUSSIONEN.
AF SARA INDRIO JENSEN
I halvfjerdserne var kunsterne nogle af
dem, der satte ord på samfundstendenserne og førte bannere for de politiske bevægelser. Sådan er det ikke mere, lyder det
fra lektor i kulturhistorie på Institut for
Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet
(RUC), Fabian Holt. Kunstnerne er presset
ind i mainstreamsamfundet, mener han,
og det giver sanger/sangskriverne Niels
Hausgaard og Fallulah ham ret i fra hvert
deres ståsted.
Det er blevet legitimt at være mainstream
Den forrige kulturminister Marianne Jelved stod bag initiativer hvor kunstmiljøerne skulle samarbejde med det private
erhvervsliv, og i de seneste årtier har vi
sat begreber som bæredygtighed, eksportvare og oplevelsesøkonomi på kunsten.
Det afspejler en generel tendens i samfundet, mener Fabian Holst, der til daglig forsker i medier og kultur på RUC:
»Kunstens skabere er blevet integreret
i mainstreamsamfundet. De lever ikke på
skumle loftsværelser eller i kollektiver
langt ude på landet. De er blevet mere
DJØF-agtige, og det afspejler sig også i
kunstens udtryk, som er blevet mindre
utopisk eller optaget af at udtrykke alternativer til eksisterende samfundsorden.
I stedet ser vi for eksempel musikere, der
tager kurser i markedsføring.«
16
ARTISTEN
2015
Farligt at stikke næsen frem
Sanger og sangskriver Maria Apetri, af
mange kendt som Fallulah, mener hun, ligesom alle andre borgere, bør have et politisk engagement, men hun kan godt
genkende billedet af, at hun, og de fleste
fra hendes generation af kunstnere, har
sluppet halvfjerdserne og den tradition
for at deltage direkte og aktivt i den politiske debat, som var dengang.
»Musik er ofte en form for frirum for
kunstneren, et helle fra hverdagen, hvor
mange giver sig selv lov til at gå ind i en
indre drømmeverden. Vi er ret narcissistiske, da en stor del af vores job er at dyrke
os selv og vores følelser,« forklarer hun.
Men derudover kan det også være risikabelt at stikke snuden frem med eventuelt upopulære holdninger, siger Fallulah,
som taler af egen erfaring:
»Det er ikke så nemt at overleve som
musiker i disse dage, og der er helt sikkert
et element af, at man er nervøs for at
skræmme nogle væk og dermed sætte sin
overlevelse på spil.
Det er aldrig rart at skulle gå forrest i
en kontroversiel snak, hvor man også risikerer at pisse nogle af, som du samtidig
gerne vil hyres af. Så jeg kan ikke helt bebrejde kunstnerne, for man bliver hurtigt
stemplet som besværlig eller hysterisk,
hvis man udtaler sig kritisk – især som
kvinde. Det er bare op af bakke og derfor
oftest nemmest bare at passe sin musik.«
Politik på sociale platforme
Populære kunstnere har et publikum og
dermed en mulighed for at præge eller
blive hørt. Ikke mindst gennem de sociale
medier. Det er bare ikke altid kunstnernes
’følgere’ er interesserede i at høre om
kunstnerens holdning i samfundsdebatten, fortæller Fallulah.
”Mange lytter til musik for at få lov at
forsvinde lidt væk fra hverdagens stress
og frustrationer. Vi (kunstnerne, red.) bliver bombarderet med ulykkelige skæbner
hver dag i vores feeds, og man sidder tilbage med modløse og bange følelser, som
man ikke kan rumme. Jeg føler mig til tider fanget i et dilemma, hvor jeg er i tvivl
om, jeg skal bruge min platform til at
tage nogle svære emner op, hvor jeg ved,
der kan komme negativ respons.”
Fallulahs tekster reflekterer hendes tanker og følelser, og hvad der sker omkring
hende. Derfor er det heller er ikke altid,
hun ved, hvad hun vil sige, inden hun går
i gang med at skrive.
“Jeg er nogle gange blevet overrasket over
i hvor høj grad mine sange indeholder politiske budskaber, men det har tydeligvis
ER
-AGTIGE
været fordi, der er nogle ting af den art,
der ligger mig på sinde. Den samfundskritiske vinkel opdager folk bare ikke altid,
eller også er de ikke specielt interesserede
i den,« fortæller Fallulah, som lige nu er
aktuel med den nye single Social Club,
hvor teksten meget sigende siger, ’This is
the Social Club, we’re scared of fucking
up…’
Ikke interessant hvad nogen føler
Set med historiens briller har kunsten
gennem alle tider været et yndet virkemiddel for både stat, konger, rige mæcener og
store koncerner, fordi den ofte har offentlighedens opmærksomhed. Årene omkring
den seksuelle revolution og ungdomsoprøret adskiller sig ved, at mange kunstnere
forholder sig direkte kritisk til det omkringliggende samfund, og udtrykte, ifølge
Fabian Holt, ’overvejende humanistiske
budskaber, der handlede om fred eller
menneskers vilkår’.
En af dem, som var med dengang, og som
lige siden har været meget engageret i
samfundsdebatten, er Niels Hausgaard.
Han mener, det snarere var den folkelige
bevægelse i tresserne og halvfjerdserne der
prægede kunsten, og ikke omvendt.
»Kunstnerne har ikke haft politisk indflydelse som sådan. Det havde de folkelige
bevægelser med folk som Pete Seeger
(sangskriver og fredsaktivist, red.) i spidsen, og det vil mange slet ikke kalde
kunst. Hvis vi sætter det helt på spidsen og
ser på de samlinger af sovjetiske monumenter, der står i Ungarn og andre østlande, så vil vi nok sige, de er helt uden betydning – nærmest en lille smule komiske,« siger Niels Hausgaard, som i øvrigt
selv er uddannet billedkunstner.
Han vil helst ikke spænde kunsten for
den politiske vogn, men så dog gerne et
lidt større engagement fra nutidens kunstnere.
»De unge blander sige ikke tilstrækkeligt. De virker ikke engagerede i vores fællesskab. De er mere interesserede i, hvordan de føler lige nu. Det handler om egen
ulykke og sorg eller egen glæde. Det er fint
og lovligt, men der, hvor jeg står, er det
meget uinteressant. Så skal det i hvert fald
være ualmindeligt god musik og stor poesi,« siger han.
politik, stat, erhvervsliv og andre aktører.
Den kunst, der bliver hyldet og gjort glorværdig i historisk lys, er netop den kunst,
der er til for kunstens skyld. Det kan
bedst opstå, hvis kunstnerne har miljøer,
hvor de ikke bliver nødt til at tjene så
mange penge.
»Så kan de sælge den kunst, de har lyst
til at lave, fordi de har en høj grad af frihed. I øjeblikket er kunst og kultur præget
af en instrumentel tilgang, hvor kunstens
berettigelse bliver målt på, hvorvidt den
kan løfte noget andet,« siger Fabian Holt
og tilføjer:
»Kulturen bidrager i stigende grad oplevelsesøkonomien, branding af virksomheder, turisme og så videre. Det er de nye
dagsordner, der fylder meget, og det er blevet normen i den politiske debat,« siger
Fabian Holt.
Det er Niels Hausgaard enig i:
»Vi snakker om kultur som noget, der
kan konsumeres. Men kunst er jo et
spørgsmål om at udvikle noget. Lidt som
at plante et egetræ. Det gør vi ikke for selv
at få skygge af det, men vi planter det alligevel,« siger han.
Kunsten spiller stadig en vigtig rolle.
Siden antikken har man sagt og skrevet
om kunst, at den kunne få folk til forstå
sig selv på en ny måde, når man engagerede sig i den. Det aspekt har ikke ændret
sig ifølge Fabian Holt.
»Grundlæggende er det stadigvæk sådan, at det at opleve kunst giver et andet
perspektiv på verden. Det skaber en anden
bevidsthedstilstand, bryder med det praktiske i hverdagen, giver et andet syn på
mennesker, på livet, på de eksistentielle
ting. Får den ikke den plads, så bliver det
et tab for livskvaliteten.«
Niels Hausgaard vil helst ikke gøre kunsten til et rent politisk ærinde, men slår
gerne et slag for den enkeltes demokratiske engagement.
»Politik er ikke noget kvalitetskriterium
for kunsten, som fint kan være ren æstetik. Men vi skal blande os og være engagerede, for ellers har vi ikke noget demokrati,« siger han.
Perspektiv eller funktion
Ifølge Fabian Holt har samfundet en forpligtigelse til at holde kunsten og kunst­
neren fri fra at blive instrument for både
ARTISTEN
2015
17
KUNSTNERNE
FORHOLDE SI
SAMFUNDSDEB
DET MENER KULTURORDFØRER FOR SF’ER OG MANGEÅRIGT MEDLEM AF
FOLKETINGET HOLGER K. NIELSEN. HAN EFTERLYSER KUNSTERNES BIDRAG
TIL DEBATTEN OM, HVORFOR KUNSTEN ER VIGTIG FOR ET SAMFUND.
AF SARA INDRIO JENSEN
»Jeg var inde og se forpremiere på filmen
Krigen (ny dansk film om de menneskelige omkostninger for den enkelte soldat
ved at gå i krig, red.). Det er en fremragende film, som samtidig er kunst, der er
vedkommende i forhold til et samfundsproblem. Men så så jeg senere Tobias
Lindholm i tv, hvor han ikke ville forholde sig til, om krigen var rigtig eller ej. Det
forstår jeg ikke.«
Holger K. Nielsen er rundet af et årelangt engagement i dansk politik og er i
øjeblikket kulturordfører og medieordfører for SF. Han mener, de danske kunstnere må have holdninger og forholde sig
kvalificeret i højere grad, end de i øjeblikket gør. Også fordi langt det meste kunst i
Danmark er offentligt støttet – og det forpligter, mener han.
Det er en autoritet kunstnerne har taget
til sig i for eksempel Frankrig, hvor de
har en rolle at spille i den politiske debat.
Ikke fordi politikerne så skal rette sig efter det, men der kan være nogle anderledes tilgange, som kan være gavnlige for
den politiske diskussion.«
Medierne har ikke for vane at invitere
kunstnere med i debatprogrammer og lignende. Tror du kunstnerne vil blive hørt,
som det ser ud i dag?
»Det er ganske rigtigt et problem, at
medierne – og politikerne for den sags
skyld – ikke er særligt opsøgende i forhold til kunstnerne. Det bør der også ændres på, men det forudsætter så også, at
kunstnerne gør det seriøst. Jeg tror, der vil
blive lyttet, for god kunst påvirker altid.«
Kunsterne må først tage sig selv seriøst
Kunstnere ser tingene på en anden måde
end teknokraterne
Også under valgkampen efterlyste Holger
K. Nielsen at kunstnerne gjorde deres
stemme hørt. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt?
»Kunstnerne kan se tingene på andre
måder end økonomer og teknokrater kan.
18
ARTISTEN
2015
Danmark har siden tresserne og oprettelsen af et kulturministerium diskuteret
kunststøtten for og imod. Og selvom
mange kunstnere mener, der burde være
flere støttekroner til kunsten, så er støtten der trods alt, og det forpligter, mener
Holger K. Nielsen:
»Hvis kunst og kulturpolitik skal tages
alvorligt på Christiansborg, så må kunstnerne starte med at tage sig selv alvorligt,
og også bedrive kunst uden for deres
værksteders lukkede døre. Det meste
kunst og kultur er afhængig af offentlig
støtte, og derfor er det vigtigt at gå ind
i dialog om, hvad baggrunden er for, at
man skal give støtte til kunst og kultur.
Det er en diskussion som kunsterne skal
gå ind, så de kan begrunde, hvorfor de
vil have en offentlig kulturpolitik.«
Men skal kunstnerne ikke koncentrere
sig om kunsten og lade organisationer og
politikere varetage debatterne?
»Politik skal ikke overlades til politikerne – det er det for alvorligt til. I tresserne var der store diskussioner og folk
som Poul Henningsen og Bjørn Nørgaard
blandede sig i alt. Dengang blev det forventet. I dag byder hverken medier, politikere eller kunstnerne selv ind i tilstrækkelig grad på kunstens vegne.«
De offentlige bevillinger til kultur,
inklusiv idræt og folkeoplysning, udgør
i 2015 cirka 1 procent af bruttonational­
produktet i Danmark.
Foto: © Thomas Lekfeldt / Scanpix
MÅ
IG TIL
BATTEN
19
2015
ARTISTEN
DANSKE
A RT I STER
OPFATTE S
S O M COOL
I UD LAN DE T
VÆRDIER SOM DEMOKRATI, LIGHED OG MANGFOLDIGHED ER EN DEL AF DET
BRAND, DER AUTOMATISK BLIVER KOBLET TIL DANSKE MUSIKERE, NÅR DE
SPILLER I UDLANDET. DET SKYLDES BLANDT ANDET ET GENNEMSIGTIGT
KULTURPOLITISK LANDSKAB OG DEN NORDISKE VELFÆRDSMODEL.
AF ANINE FUGLESANG
Køen er lang, og folk har ventet i timevis i den spanske hovedstad
Madrid, når festivalen Días Nordicos, der har fokus på nordisk
kultur, hvert efterår slår dørene op. For nordisk kultur, herunder
nordisk musik, er populær som aldrig før.
Men det er nok de færreste, der tænker over, at publikum automatisk kobler danske bands sammen med danske værdier såsom
demokrati, frihed, lighed og mangfoldighed, når de optræder i udlandet. Hvad end musikerne ønsker det eller ej.
For at forstå, hvad det er for ideologier, myter og fortællinger,
der opstår omkring danske bands og ’den nordiske lyd’, også kaldet
Nordic Sound, og hvorfor musikken kobles sammen med politik
og holdninger, er det væsentligt at forstå koblingen i en kulturel
kontekst.
Det fortæller Erik Sloth, Ph.d og underviser i branding og marketing management. Sammen med ROSA (Dansk Rock Samråd,
red.) er han i gang med en kortlægning af det ’brand’, som danske
bands automatisk har med sig, når de spiller i udlandet.
»Det er den nordiske samfundsmodel og velfærdsmodel, der
tillægges musikerne. Det skyldes blandt andet, at mange musikere
20
ARTISTEN
2015
er veluddannede, at vi har lighed mellem kønnene, og at kvindelige kunstnere har lige så stor gyldighed og værdi som de mandlige,« fortæller Erik Sloth, der understreger at branding ikke skal
forstås som markedsføring i denne sammenhæng, men derimod
som en symboløkonomi, hvor folk mødes og fortolker på et
fænomen.
Brandingen kommer med andre ord udefra, og er de værdier,
som publikum tillægger musikken og musikerne, når de er til
koncerter.
Danskerne er cool
En anden væsentlig grund til, at det politiske styre afspejler sig i
publikums forventninger under koncerterne, er, at det nordiske
kulturpolitiske landskab er gennemsigtigt og nemt at forstå,
hvilket har rødder helt tilbage til 1960’erne og ungdomsoprøret.
Det fortæller Erik Sloth, der gennem interviews har undersøgt,
hvordan det spanske publikum vurderer nordisk musik. I Spanien
har koncertgængerne en udtalt forestilling om, at Norden repræsenterer noget at se op til. En demokratisk kultur, som hylder frihed
ARTISTEN
2015
21
og lighed i modsætning til den spanske, som stadig lider af efterdønningerne fra et autoritært diktatur.
»Jeg oplever, at publikum tillægger de danske musikere en vis
coolness, som nogle måske vil beskrive som melankolsk. Jeg tror
derimod, at de bliver oplevet som nogle mennesker, der har en
selvstændighed, og som hviler i sig selv. Som ikke lader sig rive
med af popkultur, og som har en identitet, der er rodfæstet i mangfoldighed og i en kultur, der er åben og dynamisk,« lyder det fra
Erik Sloth, der fortsætter:
»Der er meget, der tyder på, at myten omkring nordisk musik
rummer en italesættelse af lyden som noget særligt. Altså, at selve
tonerne og akkorderne og sammensætningen af disse rummer en
essens, som er nordisk. Det ville modsvare en romantisk myte om
en essens, der kommer indefra.
Men myten giver også plads til en ideologisk fortolkning af det,
der udtrykkes med musikken,« påpeger han. Det er den kulturelle
kontekst som for eksempel den spanske, der er med til at understøtte forestillingerne om noget specifikt nordisk.
»Og det er netop det sidste, dvs. de symboler, myter og
fortællinger, der opstår i mødet mellem danske bands og et publikum i f.eks. Spanien, der interesserer mig, og som vi arbejder med,«
fortæller Erik Sloth.
Værdier kan reducere kunsten
En af de musikere, som har optrådt på Días Nordicos, og som
oplever, at det udenlandske publikum er drevet af en lyst til at
diskutere politik med de nordiske musikere, er den islandskfødte
sanger og musiker Snævar Njáll Albertsson fra det aarhusianske
band Dad Rocks!.
»Jeg oplever ofte, at folk gerne vil gå i dialog om de her værdier.
Jeg er for eksempel før blevet spurgt, om det nu kan være rigtigt,
at vores uddannelser i Danmark er gratis. Folk er simpelthen nysgerrige efter at finde ud af, hvor musikken kommer fra. Idet mine
sange beskæftiger sig med sociale emner, kommer samtalen også
nemmere til at handle om politik,« fortæller Snævar Njáll Albertsson, der blandt andet har skrevet sange om medieskabte skønhedsidealer, spiseforstyrrelser og mobning.
Snævar Njáll Albertsson understreger, at han byder dialogen
velkommen, men at han ikke ønsker at bruge koblingen mellem
danske værdier og dansk musik i profileringen af sin egen musik.
»Begrebet om danske værdier er efter min mening et udtryk for
en essentialistisk tankegang. At man mener, at man kan finde ind
til en essens af, hvad danskerne værdsætter, og hvad danske værdier er for en størrelse, og at det skulle være noget, vi har til fælles.
Men det kan aldrig blive en absolut størrelse, og knytter man national identitet og værdi til musik, synes jeg, at man reducerer
kunsten og lægger ord i afsenderens mund,« påpeger Snævar Njáll
Albertsson, der trods sine samfundsrelaterede tekster ikke ønsker
at blive sat i bås rent politisk, når det kommer til hans musik.
»Som kunstner vil man gerne kunne afspejle den verden, vi lever i, og komme med et bud på nogle sandheder eller åbne for
mulige synsvinkler, som kan være skjulte. Men at blive koblet
sammen med en politisk værdi eller en bestemt national værdi,
22
ARTISTEN
2015
tror jeg, de færreste musikere ønsker. Det er muligvis en positiv
kobling, der er lige nu mellem musikere og danske værdier, og den
gavner helt sikkert også mit projekt, som det ser ud nu. Men det
kan hurtigt ændre sig,« lyder det fra Snævar Njáll Albertsson.
Omvendt ser han fordelen i den øgede sympati, der er for nordiske musikere og glæder sig over at blive taget så godt imod, når
Dad Rocks! spiller i udlandet.
ERIK SLOTH
• Ph.d fra Institut for Erhvervskommunikation
• Adjunkt hos VIA University College, hvor han bl.a.
underviser i branding og marketing management
• Har arbejdet i over 20 år i reklamebranchen
SNÆVAR NJÁLL ALBERTSSON/
DAD ROCKS!
• Snævar Njáll Albertsson er forsanger i og idémanden bag
det danske band Dad Rocks!
• Dad Rocks! har udgivet de to albums ”Mount Modern”
(2011) og ”Year Of The Flesh” (2014)
• Bandkonstellationen varierer lige fra 5 mand på scenen
til 10 mand
• Snævar Njáll Albertsson er islandskfødt og læser
Æstetik og Kultur
’DET DANSKE BRAND’
Erik Sloth og ROSA arbejder sammen om at kortlægge det
brand, som danske musikere automatisk har med sig, når de
spiller i udlandet
Projektet er en del af innovationsnetværket BrandBase, der
arbejder med branding gennem kulturel kontekst
ROSA har siden 2009 stået for åbningskoncerten på Días
Nordicos, hvor blandt andre Tina Dickow, Turboweekend,
Lydmor og Rangleklods har spillet
ROSA arbejder for at fremme nordisk musik, dels på den
spanske festival og dels på den danske SPOT Festival
BLIV MANIPULERET AF
TO STÆRKE MENTALISTER
MAGISK LOUNGE LÆGGER SCENE TIL TO SPECIALISTER
INDENFOR MENTAL MAGI TIRSDAG DEN 3/11
Mentalmagien er de seneste 10 år blevet branchens hotteste
kunstform, og har helt overvundet sit ellers lidt halvstøvede ry.
Tænk bare på folk som Derren Brown i England og vores egen
danske Jan Hellesøe.
Magisk lounge byder på to spændende specialister indenfor
mentalisme – evnen til at kunne kontrollere og manipulere med
publikums tanker.
populære ’Blindfold Deal’, der mystificerer og forbløffer alle. Med
sig har han den professionelle engelske mentalist og hukommelseskunstner Chris Rawlins, der vil demonstrere og forklare materiale fra sit eget professionelle act.
Kom helt tæt på de to mentalister på dobbeltseminar i Magisk
Lounge tirsdag d. 3. november 2015
Begge kunstnere optræder dagen før til En Magisk Aften på
Det Ny Teater, arrangeret af Pegani.
Kom bagom mentalisternes act
Luke Jermay (UK) er en af verdens fremmeste og mest hypede
mentalister. Hans one-man show har trukket fulde huset både
i Las Vegas og London og alle i branchen er inspireret af ham.
I dette seminar vil han fokusere på mentalmagi og gambling rutiner, der kan udføres med kort. Bl.a. viser og forklarer han sin
Tid: Tirsdag den 3. november kl. 19.00
Sted: Dronningensgade 68, 4 – 1420 Kbh. K hos DAF
Pris: kr. 150,- Gratis for medlemmer af DAF.
Medlemmer af Magisk Cirkel Danmark kr. 100,-
Pressefoto
UDGIVELSER
FRA MEDLEMMERNE
Jameas
While You Were
Sleeping
Waqas
Lucid Dreams
Bastion
De Levende Tilbage
Labelmade
Lost Alien Music
Eejay
L. Boutrup's Music for
Keyboards
Small as a Ball
The Living Room
Live at Literaturhaus
ILK
Excess Records
Allan Høier &
Erik Axel Wessberg
Halfdan
Saybia
No Sound from
the Outside
Exlibris
Sony
Gry Harrit
Album
Ulvetimen
Indtag Natten
Jacob Anderskov
Statics (The Map)
Gateway
NMS
ILK
Maria Sejer
StorbyVers
Malene Mortensen
Can’t Help It
NorM Records
Stunt Records / Sundance
24
ARTISTEN
2015
Michael Klinke
& Edisons
Sol og Trompeter
Caroline Henderson
Cinemataztic
- remastering
Caroline Henderson
Lust
ediSONGS
Sony
Sony
Pelle Paugan
Hold On
Kira Skov
I Celebrate My Life
Shaka Loveless
Til vi ligger Sanne Graulund
Totalt Total
Alberte Winding
Kommer Hjem
Egen udgivelse
Sundance
Universal
Target
ArtPeople
Johnny Stage
Rock Ola
Barbara Moleko
Tag Min Hånd
Mike Tramp
Nomad
Reptile Youth
Away
The Minds Of 99 Stjerner på Himlen
Target
disco:wax
Target Records
Internet Rec
Sony D/troit
Do the Right Thing
Dissing & Las
Min mormors gebis
Crunchy Frog
Sony Music
Vokalselskabet GLAS
Mold
Egen udgivelse
Cæcilie Norby
& Lars Danielsson
Just The Two Of Us
ACT/Sundance
ARTISTEN
2015
25
SO M MER F EST
26
ARTISTEN
2015
PÅ ST E N B ROEN
DER VAR FULDT HUS DA MEDLEMMER OG BRANCHEVENNER
MØDTES TIL DAFS LEGENDARISKE SOMMERFEST I PH CAFEEN
PÅ VESTERBRO. ALLE NØD DEN LUNE AUGUSTDAG, LÆKKER
MAD OG OPTRÆDEN FRA SCENEN, SUPPLERET MED HÅNDHOLDT
MAGI VED BORDENE.
Også en kæmpe tak til alle de optrædende: det lyriske band Wangel, den intense flamencodanser
Julie Andkjær Olsen, stemningsmættede sanger og komponist Nana Jacobi, close-up magikeren
Joachim Solberg, den energiske pop-trio TAKforSIDST, den farverige DJ DaFa og det megaswingende soulband D/troit.
Tak til alle der mødte op – I gjorde DAFs sommerfest til en skøn dag. Foto: Flemming Hjøllund
ARTISTEN
2015
27
L Ø S T & FACTS
R E D I G E R E T A F D O RT H E V I N C E N TZ E N
V E L KOMMEN
T IL FAGLI G DEBAT!
Fra første dag i kulturministerstolen har
Bertel Harder haft fokus på folkeoplysning
og sætter, ligesom sin forgænger, dannelse
i centrum for kulturen.
I debatten om hvad public service egentlig er og skal, har Bertel Haarder ganske folkeligt, sat en kasse øl på højkant til den der
kan foreslå et mere mundret udtryk. Han
har også tydeligt signaleret til DR at mediehuset med sine seks TV-kanaler og otte radiokanaler, skal vise hensyn overfor de øvrige aktører i medielandskabet. I begyndelsen
af september kom den barske nyhed om konkrete besparelser,
hvor kulturlivet ligesom alle statens øvrige driftsområder skal
lægge ryg til en årlig besparelse på to pct. Kun forskning, kunststøtte og filmstøtte er friholdt.
Artisterne ønsker den yderst aktive Bertel Haarder velkommen
som kulturminister. Vi ser frem til at mødes i debatter og videndelings fora, når det gælder de udøvendes fag og potentialer. Vi
glæder os til at dele fakta om musik og scenekunsts store potentiale – herunder placering på undervisningsplan i folkeskolen og holde ministeren fast på, at styrke de kunstneriske faglige
produktioner i Danmark, uanset om samtalen/debatten gælder
musikhandlingsplaner, folkeoplysning, dannelse eller offentlige
besparelser. Lena B.
PARTNERSKAB
MED
VIRKSOMHED
Har du lyst til at indgå i et partnerskab med en virksomhed og
være med til at vurdere effekten? Partnerskabet kan være inden
for fx samarbejde, service, produktudvikling, kommunikation,
ledelse, co-creation, profilering og events. Du og virksomheden
(primært fra Nordjylland) kan søge om op til 75 % tilskud til din
løn og transport.
Innovationspuljen på 1 million kroner kommer fra nordjyske
KulturKANten og kan søges via Artlab på www.artlab.dk/artbizznord. Ansøgningsfrister: 25. oktober + 1. december 2015
28
ARTISTEN
2015
FÅ EN UGES
OPHOLD VED
VESTERHAVET
I 2016
Du kan nu søge om en uges ophold til arbejde eller
inspiration i det store hus ved Vesterhavet, kaldet Lille
Skiveren. Huset er Jens Otto Krags gamle bolig og
ligger tæt ved vandet og den lille by, Skiveren. Her er
8 sengepladser og 2 badeværelser. Til huset hører
18 tønder land, og der er udsigt til naturen fra alle
vinduer.
Dansk Artist Forbund ejer huset sammen flere kunstnerorganisationer og råder over 8 uger om året.
Søg inden den 15. november 2015
I 2016 kan du søge om ophold i uge
6 - 7 - 8 - 9 - 33 - 34 - 39 - 40
Opholdet koster kr. 1500 og fordeles efter ansøgning.
Det er muligt at ansøge online via www.artisten.dk indtil 15. november 2015
Foto: © Mikkel Elming
TØNDER
ÅNDER
LETTET OP
ET STOR UNDERSKUD I
2012 TVANG BESTYRELSEN
FOR TØNDERFESTIVALEN
TIL EN GENEREL MODERNISERING. I ÅR KAN DEN
NYE LEDELSE ÅNDE LETTET
OP. FORNYELSEN FUNGERER
OG PUBLIKUM HAR TAGET
DEN NYE TØNDER FESTIVAL
TIL SIG, SIGER FESTIVA­
LENS MUSIKALSKE LEDER,
MARIA THEESSINK
AF SARA INDRIO JENSEN
KOM PÅ S P OT F E ST I VAL
P RO G R A M M E T I 2 0 1 6
Fra mandag den 12. oktober kan alle søge om at en showcasekoncert på 2016 udgaven
af SPOT Festivalen
Artister indenfor alle genre kan ansøge om en showcase på SPOT Festival 2016. Deadline for ansøgninger er mandag d. 23. november.
SPOT Festival finder sted d. 29. og 30. april 2016 i Aarhus og arrangeres af ROSA –
Dansk Rock Samråd og MXD – Music Export Denmark. Festivalen har i mere end 20
år været en formidlingsplatform for den danske og nordiske musik. I 2015 besøgte
8.000 gæster festivalen. Her i blandt 1.500 branchefolk , hvor op mod en fjerdedel kom
fra den udenlandske musikbranche.
En af målsætningerne med festivalen er at sikre, at de optrædende musikere får de
bedste muligheder for at arbejde videre med musikken og deres karriereforløb.
Derfor hjælper festivalen, i samarbejde med forskellige partnere, artisterne før og
under festivalen med rådgivning i at få mest muligt ud af deres optræden og besøg på
SPOT Festival.
Find ansøgningsskema og mere information på www.spotfestival.dk.
Er du tilfreds med årets billetsalg?
Helt sikkert. Det var jo en slags ’ilddåb’
og vores publikum skulle jo nu til at
stole på mig som kunstnerisk leder.
Hvad er ambitionerne for fremtiden?
At fortsætte festivalen i den samme
ånd som Carsten Panduro stod for.
Jeg var glad for at se og høre at vores
publikum tog de ’nye’ navne til sig
i dén grad som de gjorde.
Hvad synes du om initiativet til
en Københavnsk folkfestival?
Det synes jeg er dejligt. Det er vigtigt
at udbrede folkemusikken, så flere får
øjne og ører op.
Hvad var din egen yndlingsoplevelse
fra årets festival?
Jeg var meget glad for Sturgill Simpson
som i den grad var et sats. Folk tog rigtigt godt imod ham. Og så var jeg rigtig
glad for John Prine som gav en formidabel og meget rørende koncert.
Hvad skal man gøre for at blive booket
til næste år?
Det hjælper jo i hvert fald altid at
sende materiale til mig!
Skriv til [email protected]
L Ø S T & FACTS
FÅ FULD VALUTA
FOR DINE FRADRAG
Når lønnen udbetales som b-indkomst, er det svært at have det
fulde overblik over indkomst og fradrag, når skatten skal betales. Hvis du ikke allerede går systematisk til værks, kan regnskabsprogrammet b-indkomst.dk hjælpe dig med at håndtere
dine fradrag.
B-indkomst.dk fungerer som en regnemaskine til beregning af
b-skat. Du kan indtaste din indtægt og lokation for et givent
spillejob, foredrag eller andet, og så beregner systemet hvor meget b-skat der skal betales. Kørselsfradrag trækker systemet automatisk fra, og hvis du indtaster fradragsberettigede indkøb, som
eksempelvis et instrument, noder eller faglitteratur, så indregner
systemet også fradrag for det.
Men er det virkelig så svært at holde styr på sin honorarøkonomi? Det mener Jonas Weber Egholm, der er manden bag
systemet.
»Idéen til b-indkomst.dk opstod fordi jeg selv har b-indkomst
som musiker. Jeg har en økonomisk baggrund og har altid haft
godt styr på min b-skat i et regneark, jeg selv har konstrueret.
Samtidig vidste jeg, at der er rigtig mange mennesker, der ikke
har den mulighed, fordi de har nogle andre kompetencer end en
kedelig økonom som mig. Der er så mange danskere – ikke kun
musikere – der får en rigtig kedelig overraskelse, når efterskatten rammer dem. Men det problem synes jeg, vi har fundet en
god løsning på med b-indkomst.dk,« forklarer Jonas Egholm.
BOKS: Få 50 % rabat når du bruger b-indkomst.dk
Få 50 % rabatafpå
b-indkomst.dk
Medlemmer
Dansk
Artist Forbund får 50% rabat, når de benytter
regnskabsprogrammet
fra b-indkomst.dk
til atnår
holde
styr
Medlemmer
af Dansk Artist Forbund
får 50% rabat,
de benytpå
og fradrag. Programmet
kan hjælpe
dig med at
holter honorarer
regnskabsprogrammet
fra b-indkomst.dk.
Programmet
kan
de
styr på
hvilke fradrag
du har
hjælpe
digalle
meddeathonorarer,
holde styrdu
påmodtager,
alle de honorarer,
du modtager,
og
giverfradrag
dig overblik
hvaddig
du overblik
skal holde
tilbage
hvilke
du harover
og giver
over,
hvadtilduindbetaskal
ling
tiltilbage
SKAT. til
Efter
rabatten er
kr. og kan
udgifter
holde
indbetaling
tilprisen
SKAT. 324,50
Medlemmer
købeeret års
fuldt
fradragsberettiget.
adgang
til programmet for kr. 324,50 (normalpris 649 kr. inkl.
moms) Udgiften er fuldt fradragsberettiget.
LEGATER TIL
CIRKUSARTISTER
Traditionen tro er der igen ansøgningsfrist til to legater
for artister der har arbejdet indenfor cirkus eller med
omrejsende forlystelser. Ansøgningsfristen er den
10. november og datoen gælder for begge legater.
Modtagerne loves svar midt i december måned.
Victor Petersen & Hustrus Legat
Bestyrelsen for Victor Petersen & Hustrus Legat uddeler
legater til trængende personer, »der har haft deres levebrød som markedsrejsende, været tilknyttet cirkus, omrejsende forlystelsesselskaber og lign. Også personer, der har
været tilknyttet faste etablissementer, kan komme i betragtning.«
Skriftlig ansøgning vedlagt kopi af indkomstopgørelse
skal sendes til advokat Carsten Hove, Advokatfirmaet
Skjøde Knudsen og Partnere, Rendebanen 13, 6000 Kolding.
Fru Nathalie Kajés Legat
Der vil blive uddelt legater til trængende personer, »der
har haft deres levebrød som markedsrejsende, været tilknyttet cirkus, omrejsende forlystelsesselskaber og lign.
Også personer, der har været tilknyttet faste etablissementer, kan komme i betragtning.«
Skriftlig ansøgning vedlagt kopi af indkomstopgørelse
skal sendes til advokat Carsten Hove, Advokatfirmaet
Skjøde Knudsen og Partnere, Rendebanen 13, 6000 Kolding.
A-kassemedlemmer skal holde øje med fradrag
Er du medlem af en a-kasse, skal du være opmærksom på, hvilke
rubrikker på selvangivelsen, du benytter til dine fradrag. Vi anbefaler, at du kontakter forbundet, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dette.
Kom igang med b-indkomst.dk
Få rabatten ved henvendelse til forbundet på
[email protected]. Herefter køber du selv programmet
via www.b-indkomst.dk inkl. rabat.
Artisten Freddi Steckel har i gennem hele karrieren rejst og optrådt i cirkus både i ind- og udland. Pressefoto.
Foto: © Martin Eriksen
’ F RO N T KÆ M P E R
O G SA M A R BE J D S
PA RT N E R ’
Den 19. juli døde Simon Rosenbaum, 89 år gammel.
Udover at være en stor musikalsk entertainer som vi kendte ham,
med hurtige replikker, både på scenen og udenfor, var Simon hele
livet også kommenterende, tænksom og fællesskabssøgende. Han besad i mange år formandsposten i Dansk Solist Forbund, der
var, og er, en helt naturlig samarbejdspartner for DAF. I de mange
sammenhænge, hvor vi i årenes løb har delt mødeborde, kunne man
tit opleve ham sidde og ruge over noget. Og pludselig kom han på
banen, med sine overvejelser, sammenkædet med alvorlige eller morsomme anekdoter, til understøttelse af debatten. Aldrig kedeligt eller
uvæsentligt – altid med udgangspunkt i vigtigheden af fællesskab og
solidaritet. Fagligheden i højsædet – og ærgerlig, til tider indigneret
over tidens sløsethed og ligegyldighed overfor kunsten og dens aktører. Simon var en frontkæmper. Og en rigtig god samarbejdspartner.
Du har sat dit aftryk, på alle måder, Simon!
Lena Brostrøm
FØDSELSDAGE 1/9 2015 – 31/1 2016
30 år
50 år
60 år
Emilia Vesterlund 23/9
Michiel Tange Van Leeuwen 26/9
Sine Rørbæk-Hansen 27/9
Henrik Olsson 27/9
Rune Risager 31/12
Mik Thybo 4/1 2016
Johnny Runner 12/9
Per Thomsen 15/9
Niels Nørgaard 22/9
Master Fatman 24/9
Tatiana Steen 10/10
Henrik Sten Melander 12/10
Ingrid Kristensen 13/10
Kenneth Thordal 16/10
Allan Julius Nielsen 18/10
Ditte Petersen 21/11
Tine Ann Gaardsdal 26/11
Misen Groth-Andersen 29/11
Jais Larsen 4/12
Thomas Ovesen 4/12
Jens Sørensen 18/12
Henrik Olesen 18/12
Bobo Moreno 21/12
Jakob Hede 25/12
Kim Kenneth 19/1 2016
Carsten Milner 24/1 2016
Anders Gaardmand 24/10
Steen Svare 8/12
Sanne Salomonsen 30/12
Mathilde Bondo 30/1 2016
40 år
Søren Huss 6/9
Raisa Olesen 15/9
Tali Piontek 25/9
Laila Rong Hanna 11/10
Thomas Bertelsen 2/11
Kasper Langkjær 7/11
Jeppe Kjellberg 11/11
Kasper Bjørke 12/11
Alexandre Jean Paul Bourdat 30/11
Louise Danckert 21/12
Lise Steffensen 21/12
70 år
Kim Larsen 23/10
Stig Møller 2/11
Henning Møller 10/11
Annika Hoydal 19/11
Bente Frances 30/11
75 år
Birgitte Livbjerg 1/10
80 år
Rita Storm 5/10
Peter F. Hansen 22/12
ARTISTEN
2015
31
H OUS E KO N CE RTS
– NÅ R STU EN
E R S CEN EN
Tobias Trier, musiker og sangskriver
32
ARTISTEN
2015
Foto: © Tobias Fonsmark
»Min musik er nærværende og rummer
hverdagspoesi. En del af mit naturlige udtryk er afdæmpet – altså et blidere udtryk,
som fungerer rigtig godt til hjemmekoncerter,« siger Tobias Trier, der med egne
ord ’altid har spillet hjemmekoncerter’.
Det er en koncertform, han holder utrolig
meget af, dels fordi han møder publikum
på en anden og mere nær måde, men også
fordi det giver ham nogle oplevelser, som
man ellers ikke får, når man spiller på
mere offentlige steder:
»Der sker ofte nogle sjove ting, undervejs – og jeg prøver så vidt muligt at tage
folks reaktioner med og gøre det til en
speciel koncertoplevelse. Tit bliver jeg
også hyret på grund af en bestemt sang,
Trine-sangen for eksempel. Den spillede
jeg for nylig til et bryllup, hvor bruden
hed Trine. Men jeg kan også godt skifte
navnet ud med Line eller putte et andet
stednavn ind i en sang, så den på den
måde passer til stedet og lejligheden. Det
plejer at være en succes.«
Når Tobias Trier giver hjemmekoncerter, gør han det ofte som solist. En af de
lidt mere akavede og underlige situationer, han engang imellem har oplevet, er,
hvis et hjemme-koncerts publikum bliver
overraskede over, den forholdsvis beskedne hyre han får for en solokoncert:
»Folk er tit i chok over, at jeg ikke får
mere for det. Det er en ubehagelig situation – så skal jeg pludselig stå og retfærdiggøre, at jeg er billig! Det kan skabe en meget mærkelig stemning. Men jeg spiller jo
også hjemmekoncerter, fordi jeg netop
godt kan lide det.«
Han betragter sig selv som spillemand
og har formået at lave forskellige bandkonstellationer alt efter, hvad lejlighed og
budget tillader; solo, trio eller kvartet. Det
kan nemlig være temmelig omkostningsfuldt at tage ud med både band og lydmand, noget som bogstaveligt talt dyrekøbte erfaringer har lært ham. Hjemmekoncerter spiller Tobias Trier derfor oftere
i perioder, hvor han ikke er radio- eller
meget koncertaktuel:
»Jeg kan rigtig godt lide at snakke med
folk – at komme rundt i nogle hjem og se,
at folk har glædet sig til, at jeg skulle
komme. Til forskel fra når man spiller på
større steder, træder man jo direkte ind i
rummet ved en hjemmekoncert. På den
måde har man ikke mulighed for at skabe
samme magi, som på en scene, hvor man
først viser sig, når man går på, og publikum ved, at nu begynder det. Man kan
sige, at lidt af eksklusiviteten forsvinder
ved en hjemmekoncert. Til gengæld giver
det én nogle utrolige dejlige oplevelser.«
Selvom koncerten foregår i privat regi,
understreger Tobias Trier, at man skal
være fuldstændig ligeså professionel, som
man ville være, hvis man skulle spille for
ti tusinde mennesker:
»Det er vigtigt, at man tager hundrede
procent ansvar for showet. Hvis man misforstår konceptet og tror, man kan løsne
op og læne sig lidt tilbage, kan det virke
intimiderende på publikum – så virker
man hurtigt usikker eller sløset.«
Hvis man som Tobias Trier har et publikum, der kender ens materiale, er det en
rigtig god ide på forhånd at spørge, om
der er nogle favoritnumre, så man kan
skabe noget særligt for publikum. I det
hele taget at gøre lidt hjemmearbejde inden jobbet, blandt andet ved at lave klare
aftaler og forventningsafstemme med den,
der bestiller koncerten:
»For eksempel kan der nemt opstå
uklarhed om længden af koncerten. Hvis
nu det er en stor familiefest, så vil folk
som regel gerne snakke sammen. Så kan
man spørge arrangøren, om ikke det er
bedre, at man spiller tyve minutter end i
tre kvarter, hvor man kan mærke, at folk
ikke kan koncentrere sig mere.«
Lønnen aftales altid på forhånd, den beta-
KONCERTER ER IKKE LÆNGERE KUN ET OFFENTLIGT
FÆNOMEN. I DE SENESTE ÅR HAR EN RÆKKE MUSIKERE
GIVET KONCERTER HJEMME HOS FOLK I DERES PRI­
VATE HJEM. MEN HVAD KRÆVER DET EGENTLIG AF EN
ARTIST AT TRÆDE IND PÅ DEN INTIME SCENE I ET
HJEM – OG SPILLE HELT TÆT PÅ ET PUBLIKUM UDEN
AT KUNNE GÅ BACK STAGE ELLER LAVE LYDPRØVE?
Una Skott, sangskriver og forsanger
i Telé Rouge
Una Skott har tit optrådt små intime steder. Derfor er nærheden i hjemmekoncerter, eller house concerts, som det hedder
i USA, ikke fremmed for hende:
»Da jeg var seksten år ’buskede’ jeg
i England – altså spillede på gaden. Jeg
fandt en tunnel med god akustik i Hastings, i forbindelse med et længerevarende college-ophold i Sydengland, og spillede mine egne teenagesange. Det var ret
intimt, da jeg var meget tæt på folk. Nogle
ignorerede mig, andre satte sig og lyttede,
og en dag blev jeg tilbudt fish-and-chips
af en ældre dame,« forklarer hun og til­
føjer: »Hmm – jeg så måske lidt forsømt
ud. Var også vild med grunge-stil og genbrugstøj på det tidspunkt.«
Una Skott har prøvet at blive hyret til
at spille som overraskelse til en hjemmekoncert. Hun ankom i en fremmed lejlighed med guitaren over skulderen, iført
prikket kjole og skulle synge en bestilt
sang:
»Det, synes jeg, er ret grænseoverskridende, da det især er grænseoverskridende for fødselaren, der skal stå der og sige
’nej, sikke en fin overraskelse’. Og så står
han der og kan ikke finde ud af, om den
levende gave skal inviteres på lagkage.« Konceptet ’hjemme koncert’ er i hendes
optik genialt, fordi det i sig selv er en
historie, der kan være med til at brande
begivenheden. Som med et hvilket som
helst andet produkt er det godt at kunne
sælge det i forskellige nuancer, forklarer
Una Skott, der også har spillet house concerts med sit band som en del af festivalen ’Home is where the music is / Ghettoen er mit hjem’ arrangeret af Puffin
Artlab:
Foto: © Alan Rieck
les helst kontant efter jobbet, og så er det
en god ide at aftale en buffer for overtid:
»Hvis man kan regne ud, at der er en
risiko for, at arrangementet for eksempel
bliver forsinket, kan man på forhånd aftale, at man får tusind kroner pr. mand for
hver time, man går over tid. For mig er
der stor forskel på, om jeg kommer hjem
fra job før midnat, eller om jeg først kommer hjem midt om natten.«
En del af de overvejelser, man skal gøre
sig, når man bliver spurgt, om man vil
spille en hjemmekoncert, er, hvordan
man prissætter sig selv og hvilke kriterier,
man gør det ud fra, siger Tobias Trier:
»Altså at man spørger; ’hvor let kan jeg
erstattes af en anden?’, i mit tilfælde af en
anden guitarist, der synger. Hvis jeg derimod skal optræde i noget fagligt, hvor jeg
skal bruge mine særlige evner og derfor
ikke lige ’bare’ kan erstattes, så kan jeg
sagtens sætte prisen op. Her kan jeg virkelig mærke, at det betaler sig for mig, at
spille originalmusik på dansk. At man på
den måde ligesom har et kerneprodukt,
som ikke bare er en genre.«
På spørgsmålet om, hvorvidt Tobias Trier ser hjemmekoncerter, som en tendens
i en tid hvor musiktjenester som Spotify
tager over, og hvor det samtidig er blevet
sværere at slå igennem via radioen, svarer
han med et glimt i øjet:
»Ja, altså man kan jo sige lidt ironisk,
at vi har haft en unik periode på hundrede år, hvor det har været en god ide at
masseproducere musik. Men nu er vi tilbage igen, hvor vi må spille live for vores
publikum. Vi må fokusere på at optræde,
for det er den ene ting, Spotify ikke kan.«
A F K AT. S E K J Æ R
»Da Télé Rouge spillede i en lejlighed på
Lundtoftegade var fokus flyttet væk fra
selve historien om Télé Rouge, men handlede om noget fedt bandet var med til. En
anden kæmpe fordel var, at det publikum,
der var der, havde et nært forhold til stedet og havde derfor selv en aktie i, at det
blev en succes. De sørgede for, at der kom
folk. Det publikum var på forhånd oppe
at køre over konceptet og var meget motiverede for at høre os. Det var jo deres ven,
der var vært i en lejlighed, de kendte!«
Stemningen var god – en privatfest med
ARTISTEN
2015
33
live musik, siger Una Skott, der har erfaret, at det kan være rigtig svært at få ’danskeren ud af lænestolen’ for at komme til
livekoncert på spillesteder i byer, hvor
bandet ikke har noget speciel tilknytning:
»At musikken så kommer hjem til lejligheden, er en fed løsning på lidt for bekvemme musikpublikummer og en unik
og sjov måde at nytænke livekoncerter
på.«
Konceptet i ’Home is where the music
is / Ghettoen er mit hjem’, var, at bands
skulle ud og spille privat i de mest so-
cialt belastede kvarterer i København,
fortæller Una Skott og fortsætter:
»Hjemmekoncerten dér krævede helt
klart noget ekstra af mig. Jeg kunne ikke
bare gå backstage og lade op i ro. Fra det
øjeblik vi trådte ind i lejligheden, til vi
gik ud igen, var vi helt tæt på alle. Det
gjorde, at jeg måtte træde i publikumsvenlighedsrollen med det samme. Vi måtte i bandet styre os og afholde os fra vulgær bandhumor og interne intriger.«
Men de ekstra kræfter, der gives ud ved
en hjemmekoncert, mener hun alligevel
kommer tifold igen:
»Efter koncerten hang vi ud med gæsterne og fik mulighed for at komme tæt
på dem, lære folk at kende – og få kritik!
Normalt drøner vi backstage og trækker
vejret et øjeblik, før vi mingler med publikum. Her kom vi direkte ud til publikum,
svedige, afpillede og afspillede, direkte i
armene på dem og deres reaktioner. Heldigvis var det hele positivt, og vi fik mulighed for at mærke deres rus over den nu
afsluttede koncert.«
midle sine musikalske inspirationskilder
og baggrund:
»At have publikum i øjenhøjde giver
god plads til historier mellem numrene,
og publikum får derved en fin indgang til
mine sange, som er inspireret af afrikansk musik og teksterne, der udspringer
af personlige oplevelser og betragtninger.«
At optræde i et privat hjem kan have
sine udfordringer, forklarer hun:
»Det kan være en udfordring at synge
rummet op, så nogle gange har jeg taget
min lille AER forstærker med, som har
både mikrofonindgang og line-indgang til
guitaren. Der er superklar lyd i den lille
handy forstærker, og den forbliver akustisk og intim.«
Derudover skal man som artist være
indstillet på en direkte og personlig kon-
takt med publikum, for der er som sådan
ikke noget ’back stage’, fortæller Rikke
Lie og fortsætter:
»Man skal være parat til at være ret tæt
på dem. Det bliver nemt lidt familiært.«
Alligevel forstår hun godt, hvorfor det
er blevet så populært for sangere og
bands at lave house concerts:
»Det er noget mange gør, er mit indtryk. En af grundene er, at det de senere
år er blevet sværere at få sin musik spillet i radioen. Derfor er hjemmekoncerter
en god måde at komme ud til sit publikum på.«
Rikke Lie, sangskriver og sanger
34
ARTISTEN
2015
Foto: © Lassina Badolo
Rikke Lie har altid spillet intimkoncerter
på små cafescener – akustiske koncerter
med et simpelt set-up og med publikum
helt tæt på. Derfor var intimkoncerter
både et format, hun kendte og havde stor
erfaring med, da hun i starten af nullerne
spillede sin første hjemmekoncert:
»Som sanger, der spiller mit eget materiale, har jeg altid optrådt i mindre setups, så da jeg i begyndelsen af ’sangskriverbølgen’ omkring år 2000 hørte om
’house concerts’ og med musikkonservatoriet også var en tur i Nashville, hvor
mange sangskrivere ernærer sig med den
koncertform, var det naturligt for mig at
udvide med det koncept, som tiltalte
mig.«
Rikke Lie fortæller, at de hjemmekoncerter, hun spiller, som oftest sker på initiativ af den person, der gerne vil have
hende hjem og spille, eller fordi en anden
sangskriver spørger, om hun vil være
med til at spille en dobbeltkoncert. Sidste
år blev hun for eksempel kontaktet af en
fan, der efter at have hørt hendes plade
uafbrudt, til sidst kontaktede hende:
»I forbindelse med mit album ’Colour
of My Time’ udkom sidste år, lå jeg på
forsiden af TDC Play under ’Nye danske
udgivelser’ og blev kontaktet af en mand,
der havde haft mit album på repeat i 3
uger. Han skrev en mail direkte til mig,
og vi arrangerede en house concert for
hans familie og venner.«
Hjemmekoncerter oplever Rikke
Lie som en perfekt mulighed for at for-
Annonceside
HVIS DER IKKE ER EN LØSNING,
SÅ FINDER VI EN
BRANCHERÅDGIVNING
Rådgiver, Coach og psykoterapeut Henriette Blix
tilbyder professionel rådgivning, sparring eller terapeutisk hjælp til at komme videre med aktuelle problemer.
Du kan vælge en enkelt session, korte eller lange forløb.
Blix Management
Hyrdevej 6, 2900 Hellerup
Telefon 40855584
E-mail: [email protected]
CD • DVD • VINYL PRODUKTION • MASTERING • DESIGN • TRYK
LP’en er tilbage på scenen!
Og i super musikalsk form! Udgiv din originale musik på det originale
medie - for en original lader sig ikke bare kopiere 1:1 - den er unik og har
dermed en uvurderlig lytte- og samlerværdi.
Kontakt os og hør mere om alle mulighederne...
-hvis du vil bevare din originalitet!
Artisten. Sept. 2015.indd 2
Vi har fremstillet vinyl-plader
gennem mere end 10 år og
kan derfor assistere dig på
betryggende vis. Vi tilbyder
alle løsninger - både i 7”,
CD • DVD • VINYL
10” og 12” Jomfruvinyl.
P R O D U C T I O N
Malmøgade 2. 2100 Kbh. Ø
•••
Vis-a-vis “Østre Anlæg”
Tel
33 12 30 12
Mail
[email protected]
www.dancd.dk
18/09/15 17.22
ER DER VILJ
TIDENS DAGP
A F L E NA B RO ST RØ M D I D E R I KS E N, F O R M A N D F O R DA N S K A RT I ST F O R B U N D O G A RT I ST E R N E S A - K AS S E
Dette efterår vil komme til at gløde af politiske forhandlinger og
debat om fremtidens dagpengesystem. Den 19. oktober skal dagpengekommissionen fremlægge sin endelige rapport med forslag
til et nyt dagpengesystem og herefter må man forvente at de politiske partier endelig kommer på banen med, hvor de helst ser
forbedringer. Overordnet set vil det i høj grad blive diskuteret,
hvad dagpengesystemet samlet set må koste i forhold til hvad
det koster i dag, og dermed hvad man skal prioritere at få løst.
Fra DAFs side har vi gennem hele dagpengekommissionens arbejdsperiode arbejdet for, at dagpengesystemet skal sikre alle lønmodtagere, også dem der arbejder på en mere atypisk måde, end
i faste fuldtidsstillinger, herunder også de udøvende kunstnere.
Det er da heldigvis også et område, som dagpengekommissionen
har en bunden opgave i, at få undersøgt til bunds og komme
med et bud på.
Vores arbejde er som udgangspunkt foregået via LO, som DAF er
en del af, og hvor formand Harald Børsting sidder med i dagpengekommissionen. Vi har også besøgt kommissionen og fremlagt
vores synspunkter. Sideløbende med dette har vi samarbejdet
med en række andre fagforbund, som deler vores ønske om forbedringer i dagpengesystemet og som matcher til et moderne,
dynamisk arbejdsmarked. Det drejer sig om Dansk Skuespillerforbund, Dansk Musikerforbund, Journalistforbundet, Magisterforeningen, FOA, Kommunikation & Sprog og Forbundet Arki-
36
ARTISTEN
2015
tekter og Designere. Tilsammen repræsenterer vi 277.000 medlemmer. Det samarbejde handler især om, at sikre, at relevante
politikere får tilstrækkelig viden til at forstå, hvilke problemer
der må og skal løses, for at matche det moderne arbejdsmarked
med korte ansættelser, tids – og opgavebegrænset arbejde, moderne jobsøgning mm.
»TIDEN ER INDE TIL
LØSNINGER, DER
IKKE KUN TILGODESER
DEN TRADITIONELT
FASTANSATTE
LØNMODTAGER«
JE TIL FREMPENGESYSTEM?
DAFs udgangspunkt har hele tiden været, at de udøvende kunstneres forhold i dagpengesystemet i dag er trængt og at retssikkerheden for den enkelte er tvivlsom. Alt for mange går rundt
med en ubehagelig usikkerhed i maven om, hvorvidt de nu også
kan trække på den forsikring de har betalt til i mange år, hvis de
skulle blive ledige. Og alt for mange har opgivet overhovedet at
forsikre sig mod ledighed eller har slet og ret fået lukket for dagpengene. Dertil kommer alle de, der er usikre på hvilken a-kasse
de helst skal stå i, selvom alle velmenende organisationsfolk fortæller dem, at reglerne er de samme i alle a-kasser. Sådan opleves
det bare ikke altid af den enkelte.
Det kan godt lade sig gøre at skabe sådan et dagpengesystem,
men det kræver en særdeles faglig og detaljeret tilgang til arbejdet. Vi oplever at dagpengekommissionen har været lydhør for
vores idéer, såvel som idéer og synspunkter fra de hundredevis af
andre organisationer, som har budt ind. Vi ser derfor frem til den
kommende tid, hvor det vil vise sig, hvor stor vilje der egentlig
er blandt vores politikere, til at opdatere dagpengesystemet til
nutidens arbejdsmarked. Og vi vil fortsætte med at holde dem op
på, at tiden er inde til løsninger, der ikke kun tilgodeser den traditionelle fastansatte lønmodtager. En seriøs opdatering af dagpengesystemet – er en investering i det danske arbejdsmarked.
De forhold er ikke enestående for kunstnerne, hvilket samarbejdet med de øvrige forbund tydeligt demonstrerer. Vi kan hver
især have forskellige indgangsvinkler til hvordan problemerne
skal løses, men det ændrer ikke ved, at 277.000 medlemmer står
bag kravet om et mere attraktivt og gennemskueligt dagpengesystem for de atypisk ansatte, som i dag er mere typiske, end atypiske!
Og vi har noget at have det i. Et attraktivt dagpengesystem for
alle handler ikke alene om den enkeltes rettigheder og tryghed.
Det handler også om, at lysten til at kaste sig ud i projekter og
nye græsgange, som til med kan være jobskabende for flere, skal
honoreres i stedet for at dynges til i uoverskueligt bureaukrati
og mistillid, eller blive straffet på et uigennemskueligt grundlag.
ARTISTEN
2015
37
MENINGER
FRA
SCENEKANTEN
SHOWLOMMETYVEN KENNY QUINN KIGGER PÅ MENNESKER OG TALER MED
PUBLIKUM HVER GANG HAN KAN KOMME TIL DET. HAN SKAL VIDE HVORDAN
DE BEVÆGER SIG OG HVAD DE TÆNKER FOR AT KUNNE KLÆDE DEM AF.
Hvilken optræden har du været meste tilfreds
med, i løbet af det seneste år?
2015 har allerede budt på to ret forskel­
lige forestillinger. I foråret arbejdede vi
i Dresden med et tysk tema dinnershow
’Mafia Mia’ der udnytter at Olsenbanden
er kult og bygger videre på den komikstil.
Vores lommetyv-nummer afviklede vi
på hovedscenen, det bestod af et langt spisebord med plads til 60 spisende gæster!
Det var grænseoverskridende at optræde
med inviterede gæster blandt tallerkner
og glas, og med et arbejdsområde på reelt
2 x 2 meter. Men virkningen og effekten
var helt perfekt, og det gav os et boost
i nærkontakt med publikum. Henover
sommeren havde vi et andet langt engagement i et klassisk norsk cirkus, og her
kom publikum ofte hen til mig efter
forestillingen for at fortælle om deres oplevelser. Alle disse informationer er en
fantastik hjælp til at gøre min scene præsens mere perfekt. Jeg bed mærke i at
flere gæster mellem linjerne udtrykte et
ønske om at komme endnu tættere på
artisten og blive en større del af total­
oplevelsen.
tegnedreng. Nåå – Spøg til side; Selvfølgelig har jeg øv dage som alle andre, men
hvis vores nummer ikke lige kørt 100%
optimalt, så bliver det hurtigt glemt når
jeg går i gang med en ny dag og et nyt
publikum.
Men jeg forstår ikke helt hvorfor en
stor del af publikum har større interesse
i at se på deres smartphone i stedet for at
følge med i forestillingen, og nyde den oplevelse som de har købt billet til. Det er et
lidt trist onde der påvirker live-shows og
udøvende scenekunstnere/entertainere.
Vi har kun et lille buget, kan du komme
og lave en times underholdning for
6 flasker rødvin?
Denne holdning til hvad man vil betale
for underholdning forstår jeg ikke helt.
Det er som om liveunderholdning ikke
bliver værdsat, som den kunstart det nu
en gang er. Artisten har som alle andre
kunstnere, investeret et enormt arbejde
og ofret masser af tid for at opnå et perfekt mål. Jeg har endnu ikke fundet ud af,
hvorfor noget der ser let ud, ikke er berettiget til at blive ordentligt honoreret.
Hvor og hvordan blev du sidst kreativt
inspireret?
I bybilledet, på nettet, facebook, i film,
bøger, og i historien inden for mit specielle fag. Jeg kigger ofte på mennesker i det
offentlige rum og følge nye trends og folk
i byen.
Moden er en vigtig del af mit arbejde,
den skifter hele tiden og det gør folks
kropssprog også, så derfor er det offentlige rum et optimalt sted for mig at bliver
opdateret og se hvad der er hot i tiden …
en form for træning og forberedelse til
arbejdet.
Har du haft nogle scenekunstneriske
skuffelser for nyligt ?
Som legal lommetyv der dagligt stikke
fingrene ned i andre folks lommer, så er
det let at blive skuffet, specielt nå når
man IKKE får fat i én iPhone eller en fed
Hvad kan gøre dig fagligt indigneret?
En ting som irriterer mig i disse år, er
nogle kunders holdning til en entertainer
eller underholders værdi, når det gælder
firmafester eller private fejringer. Så bliver der ofte indledt med følgende sætning;
Hvad ser du som den største udfordring
for artistfaget og standen lige nu?
Den største udfordring er manglende arbejdspladser. Det er ikke kun i Danmark,
men i hele Europa, man løbende ser arbejdspladser forsvinder. Den forudsagte
cirkusdød har allerede har haft sine første
ofre i Tyskland og Norge, og hvis man lytter til jungletrommerne her i Danmark,
så vil vi måske i meget nær fremtid opleve, og se den første lukning af et cirkus
under vores himmelstrøg, desværre! For
ved hvert cirkus eller spillested der lukkes, lukkes endnu én arbejdsplads. I Norge talte jeg med to tidligere cirkusdirek­
tører, der begge havde et ønske om at
opfinde cirkus på ny … men hvad det er,
de lige skal ud og opfinde, havde de ingen
ide om.
MENINGER
FRA
SCENEKANTEN
I serien fortæller danske solister om oplevelser og holdninger til deres arbejde.
Kenny Quinn forbereder sammen med partneren Joan efterårsog vintersæsonen i Tyskland, hvor de skal medvirke hos det
nye Circus Corty Althoff i Stuttgart, og i Ravensburger julecirkus. Hele 2016 er det elegant tyvepar på turne med det irske Cirkus ’Cirkus Vegas’ i Irland og Skotland.
Han hedder i virkeligheden KIM KENNY QUINN THYGESEN
– og har arbejdet og turneret i hele Europa som showlommetyv sammen med partneren Joan.
ARTISTEN
2015
39
DA F
G E NF ORHA N D LE R
OV E R E NSKO M ST
MED DR
AF THOMAS SØEMOD, CHEFJURIST I DAF
ARTISTER DER BLIVER HYRET TIL AT MEDVIRKE I DR'S RADIO- OG TV
PROGRAMMER FÅR BETALING IFØLGE OVERENSKOMSTEN. AFTALEN FAST­
SÆTTER LØN OG UDNYTTELSE FOR SOLISTOPTRÆDEN, OG DEN AKTUELLE
VERSION AF OVERENSKOMSTEN HAR OVER 10 ÅR PÅ BAGEN. LIGE NU
FORHANDLER DANSK ARTIST FORBUND MED DR OM ORDLYDEN I EN NY
OVERENSKOMST DER VENTES KLAR TIL ÅRSSKIFTET.
Den nuværende solistoverenskomst har
været gældende siden 2004, og aftalen er
indgået mellem DR på den ene side og
DAF og Dansk Solistforbund på den anden. DR har desuden en parallel – og lignende men ikke identisk – overenskomst
med DMF og Solistforeningen af 1921. De
4 organisationer forhandler nu sammen
om forholdene for solister og er enige
med DR om at tiden er moden til at modernisere overenskomsten. Den nye aftale
skal passe til medieudviklingen, og skal
kunne rumme de mange platforme som,
DR ønsker at formidle indholdet på. En
anden væsentlig ting som DR og forbundene er enige om, er at det tjener alle
bedst, at der gælder de samme vilkår for
hele solistområdet uanset, hvor man er
medlem. Dels fordi de nugældende aftaler
kun gælder for medlemmer og dermed giver mulighed for at spekulere i de medvirkendes organisationsforhold, dels fordi én
samlet overenskomst vil være langt nemmere for DR at administrere i praksis.
Langt forhandlingsforløb
Arbejdet med at genforhandle overenskomsten har stået på længe. Det er der fle-
40
ARTISTEN
2015
re grunde til, men særligt et element er
kommet til at fylde uforholdsmæssigt meget i forhandlingerne. DR har fokuseret
på at undersøge om de mange af solister,
der i dag bliver engageret efter en af de to
nugældende overenskomster, reelt skal
opfattes som selvstændige erhvervsdrivende. DR har set det som nødvendigt at afklare dette i forhold til konkurrencelovgivningen, fordi de mener at overenskomsten svarer til en fastprisaftale, som selvstændige ikke må være omfattet af.
Det er klart, at tilstedeværelsen af en
overenskomst betyder, at medarbejderne
på arbejdspladsen ikke konkurrerer indbyrdes om de ting, der er håndteret i overenskomsten. Men sådan er det nu engang
på arbejdsmarkedet – også for solister.
Derfor står det også i konkurrenceloven,
at den ikke gælder for løn- og arbejdsforhold, og forbundet har fremlagt en bred
og grundig dokumentation for, at solistoptrædener ikke er en handelsvare, som er
underlagt konkurrencereglerne, men derimod et stykke arbejde. Dette har vi sammen med DR drøftet med Konkurrencestyrelsen. Disse drøftelser, og Konkurrencestyrelsens udmeldinger, giver os ikke
anledning til at se sagen i et andet lys.
Konkurrencereglerne er ikke en hindring
for overenskomstforhandlingerne, men vi
vil have dem in mente i de videre forhandlinger.
Ny overenskomst forventes klar
ved årsskiftet
I de kommende måneder mødes DAF og
DMF med DR i et intensivt forhandlingsforløb. DR har opsagt overenskomsterne
til udløb ved årsskiftet, men alle parter er
enige om målet – at der inden da skal
være en ny kollektiv aftale klar for hele
området.
FAKTA:
En overenskomst er en grundlæggende aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager
om løn og de vilkår arbejdet udføres
under. I praksis indgås overenskomster
mellem organisationer og arbejdsgivere,
og kan dække alle organisationens medlemmer, eller hele det fagområde som
organisationen repræsenterer. DR har haft
solistoverenskomster siden midten af
1950’erne.
TAK FOR EN SKØN TID
JEG SENDER
STAFETTEN VIDERE
Jeg har besluttet at gå på pension og stoppe mit arbejdsliv
med udgangen af oktober måned. Det har ikke været nogen
let beslutning, men jeg glæder mig til at få mere tid til alle
mine andre interesser.
Det har været en stor fornøjelse at være så tæt på så fagligt
dygtige folk som jer. Det har krævet både styrke og frækhed
af og til at for gå imod autoriteterne og stædigt fastholde
artisternes rettigheder i et system, der er opbygget meget
uhensigtsmæssigt. Men jeg og mine kolleger i Artisternes
a-kasse står fast: udøvende kunstnere, som får løn for deres
lønarbejde, har ret til at forsikre sig mod ledighed.
Jeg er klar over, at der fortsat skal kæmpes for jeres rettig­
heder, men jeg lægger trygt stafetten i hænderne på mine
dygtige kollegaer i Dansk Artist Forbund og a-kasse, og
trækker mig tilbage med ro sindet.
Min sidste dag på jobbet bliver fredag den 30. oktober. Alle
er velkomne til at komme forbi til ARTISTlounge i Dansk
Artist Forbund onsdag den 21. oktober, hvor vi kan hilse på
hinanden efter aftenens program.
TAK for en skøn tid med alle jer!
Kærlig hilsen Nanna.
KÆMPE KAPACITET I UDVIKLINGEN
AF ARTISTERNES A-KASSE
Det er svært helt at forstå og acceptere, at kontorchef i Artisternes A-kasse Nanna Mikkelsen går på pension. Men nu er det nu!
Efter 25 års ansættelse og med et veloverstået jubilæum, kan
Nanna trække sig tilbage til familien, der er stor, og til de mange
øvrige interesser, der ikke lige handler om sociale- og dagpengeforhold.
Men én ting er sikkert, det bliver svært at sige farvel til den
kæmpe kapacitet og den daglige sparringspartner, som Nanna er
og har været – for mig, for kollegaer og ikke mindst for medlemmer. Nanna har lagt øre til mangt og meget. Det har været sjovt,
udfordrende og med kæmpe engagement, at Nanna gennem de
AF LENA BROSTRØM
mange år, sammen med sine kollegaer Joan & Nanna, har fulgt
og præget udviklingen i Artisternes A-kasse omkring kunstnere
i dagpengesystemet. Det sociale engagement har været stort og
ligeledes temperamentsfyldt og med tydelig indignation, når
uligheder er blevet for meget, for tydelig.
Vi sender Nanna på pension med udgangen af oktober – om
vi vil det eller ej. Personligt kommer jeg til at savne din tilstedeværelse, de mange konstruktive diskussioner og din indædte
indsats for medlemmerne. God vind – og tak for de mange år
i godt samarbejde!
A-KASSEN
INFORM E R E R
AF MARIANNE HOLBÆK
DAGLIG LEDER NANNA MIKKELSEN GÅR PÅ PENSION
Efter mere end 25 år som sagsbehandler og daglig leder af Artisternes a-kasse, har Nanna, efter mange søvnløse nætter, valgt at
den 30. oktober 2015 skal være hendes sidste arbejdsdag.
Vi er rigtig kede af at sige farvel til en god kollega, en sparringspartner, der med sin entusiasme og store kærlighed for jer
medlemmer, har gjort en kæmpe indsats for det vi kalder det atypiske arbejdsmarked. Ingen sag har været for lille til at hun er
gået ind I den med hele sit faglige hjerte.
Vi siger hermed tak til Nanna for de mange år og håber at du
til fulde vil nyde dit otium med din mand, børn, svigerbørn og
børnebørn.
FRA 1/11 BETJENES MEDLEMMERNE AF MARIANNE ELLER JOAN
Hvis du har haft Nanna som sagsbehandler, vil du efter 1. november blive betjent af enten Joan Kristensen eller Marianne
Holbæk, og der vil blive taget hånd om alle medlemmer på sædvanlig vis.
BESKÆFTIGELSESREFORM UDLØSER FLERE SAMTALER
Fra den 1. juli 2015 er der sket en række ændringer for dig, der
står uden job. Beskæftigelsesreformen lægger stor vægt på personlige samtaler, og derfor vil du skulle til flere personlige samtaler end tidligere. Både i Jobcentret og i a-kassen og på fællesmøder med både jobcenter og a-kasse. Her vil ”Min Plan” og
Joblog være udgangspunkt for samtalerne.
Senest to uger efter, at du har meldt dig ledig på jobnet.dk, skal
du til en cv-samtale i a-kassen. Her bliver Min Plan introduceret.
Min plan er den plan, der bliver lagt for din jobsøgning, og den
følger dig både i jobcentret og a-kassen i hele dit ledighedsforløb,
så den danner et fælles udgangspunkt. I skrivende stund har vi
dog 2 slags Min Plan, da Jobcentrets ikke er tilgængelig for alle
a-kasser endnu.
Herefter vil du en gang om måneden blive kaldt til en samtale i
jobcenteret, hvor din udgave af ’Min plan’ bliver gennemgået. Akassen deltager sammen med dig og jobcentret i en fællessamtale
i jobcentret efter 5-6 måneders ledighed og igen efter 16 måneders ledighed.
42
ARTISTEN
2015
Inden for de første seks måneders ledighed skal du til to rådighedsmøder med i a-kassen, hvis du ikke allerede er kommet i arbejde. Planen er, at det andet rådighedsmøde bliver holdt i forbindelse med fællessamtalen efter 5-6 måneders ledighed. Efter
seks måneder holdes rådighedssamtalerne i a-kassen efter behov.
Det er os, der har ansvar for at vurdere, om du står til rådighed
for arbejdsmarkedet. Derfor vil udgangspunktet for møderne altid være den Joblog du har oprettet på Jobnet.dk.
FÆLLESSAMTALE MED JOBCENTER OG A-KASSE
Samtalerne ved 5-6 og 16 måneders ledighed er planlagt som en
fællessamtaler, hvor din sagsbehandler fra a-kassen også møder
op på Jobcentret. Det er valgfrit om du ønsker at din a-kassesagsbehandler deltager, men vi opfordrer medlemmerne til at acceptere vores deltagelse i disse samtaler. Vi har en faglig viden om
artisternes arbejdsmarked, som kan være nyttig når det videre
forløb skal aftales med jobcenteret. Du kan også få et formøde
med din a-kasse sagsbehandler inden mødet på jobcentret, hvor
du kan vende dine udfordringer og rettigheder.
Vi vil gerne høre fra dig senest dagen før, hvis du bliver nødt til
at aflyse samtalen. Vi har rejsetid til møder i hele landet, så send
gerne en mail, hvis det viser sig at du alligevel ikke kan deltage i
fællessamtalen.
Marianne: [email protected]
Joan: [email protected]
Nanna: [email protected]
A-K
KA
AS
SS
SE
EN
N I
IN
NF
FO
OR
RM
ME
ER
RE
ER
R
A
SATSER 2015
Kon
På takt
Åbe tel.33 a-kas
n k 326 sen
l. 11 67
-15 7
Per
s
kl. onli
10- g h
15
env
end
els
e
Dagpenge max. kr. 827,00
Dimittend (nyuddannet) 82%
kr. 678,00
Efterløn 91% kr. 753,00
Skattefri præmie til 1 portion
kr. 12.901,00
(481 timers arbejde)
Efterlønsbidrag kr. 482,00
Omregningssats 2015 kr. 220,50
(gælder honorarløn)
Timesats for ATP-bidrag kr. 1,28
(gælder dagpenge)
Timesats for ATP-bidrag kr. 1,68
(gælder efterløn frivilligt)
SYG PÅ JOBNET.DK
Når du skal melde dig syg så vær opmærksom på om
du gør det rigtigt.
På ”Min Side” går du til punktet: Giv besked, derefter
skal du klikke i: Syge/raskmelding, her fremkommer
spørgsmålet: Er du i et ansættelsesforhold på 1. sygedag, ja eller nej.
Hvis du er helt ledig skal du selvfølgelig svare nej også
hvis du har enkeltstående jobs. Det er kun hvis du er
i et fast arbejdsforhold på nedsat tid, du skal svare ja.
Hvis du taster forkert, bliver du afmeldt og a-kassen
kan ikke udbetaler sygedagpenge for de første 14 dage,
som vi står for.
SEN
A - K A Stid sendt
A
R
F
B R E V E gennem længere a-kas-
De nye satser gælder fra mandag den 5. januar 2015
fra
n har
: Breve
A-kasse
ger her
g
li
e
d
g
breve, o
a.dk.
mail
www.bfsked pr.
sen på
k en be
s
ti
u skal
a
d
m
auto
rev som
b
t
e
Du får
m
vi
m
vet, får
er er ko
ner bre
b
om at d
å
sene
t
k
a
gtet til
vis du ik
li
H
p
r
.
e
fo
s
r
læ
refte
ærkog er de
øre opm
besked
rev og g
b
ktronik
le
e
is
s
t
e
t fy
r læst d
a
de dig e
h
e
k
og os,
for dig
at du ik
værligt
som på
s
e
b
sked
r
e
e
v. Det
u får b
ske bre
breve d
e
d
e
s
at læ
så husk
.
in mail
d
ia
v
om
Indsend
årets sidste
kort fra
den 19/12
Du kan indsende årets sidste ydel
seskort fra lørdag
den 19. december. Hvis vi har det
mandag den 21.
december inden kl. 14.00 kan du
få din udbetaling
inden jul. Det forudsætter, at kort
ene er lige til at
behandle. Derfor, hvis du bliver ledi
g i december
måned, så sørg for at få afleveret
papirerne i god tid,
så vi kan færdigbehandle dem inde
n kørslen.
alin
Udbet
oder
i
r
e
p
s
g
2015
2015
23/10
g
n
li
015
udbeta
27/11-2
2015 0
1
g
/
n
8
li
1
a
5
et
- 12-201
udb
9-2015
30/
1-2015
21/0
1
g
/
2
n
2
li
4
2
a
t
39
015 udbe
19/10-2
2-2015
1
/
7
0
4
2
43
015 23/11-2
1
5
48
INFORM
A
BIDRAG TION OM AD
M
INISTR
ATIONS
Find op
ly
admin sninger om
istratio
a-kass
n
www.a
ernes
ms.dk sbidrag på
Foto: © SplitArt.dk
HØRT!
Lyset falder på øret. Fotografiet af Rune Rask sætter musikerens – måske – vigtigste legemsdel i centrum. Øret. Hvem kan være fuldtidsbeskæftiget med musik uden gode ører?
Rune Rask behersker både trommer og keyboard, men det er først og fremmest evnen
til at lytte og høre, som han bruger når han til dagligt sidder og trykker på knapperne
i hiphop-gruppen Suspekt.
Men det skal ikke forveksles med at have gehør, fortæller han til online magasinet Apropos Magazine, når han skal forklare hvordan han arbejder. »Jeg kan godt høre, når noget
lyder forkert, men jeg har ikke naturligt gehør på den måde, at jeg kan sætte mig ned og
spille det på et klaver.«
Som medlem af bandet Suspekt har Runes ører været afgørende for musikken og bandets
sound i bagkatalogets 5 album. Derudover har han de sidste to år også dyrket kærligheden
til metalgenren, og arbejdet som producer for det danske metalband Essence. »Jeg har lært
rigtig meget af at arbejde sammen med dem. Jeg kan høre på deres lyd, at de også har lært
noget af mig. Normalt tager det kun en måned at indspille et metalalbum, fordi der ikke
er så mange penge i det miljø. Men jeg har haft dem i studiet i to et halvt år. Den vej vil
jeg godt ned af«, forklarer Rune til magasinet og lover at fremtiden også vil bringe et nyt
Suspekt-album.
ID Nr.: 46598 Afsender: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 København K
SMP – Sorteret Magasin Post