1. No category

★
A RT I S T E N
3
Dansk Artist Forbund september 2012
www.artisten.dk
fagblad for udøvende kunstnere
Publikum får
ham 100 %
hver gang!
Stig Møller fejrer
30 års Skanderborg
jubilæum
Råt og frit
Jørgen Teller &
The Empty Stairs
på Roskilde
Check vilkår
for at arbejde
på efterløn
punkerdukker med facebookprofil
og publikumstække
Kunsten at beskrive sin kunst – også i ansøgninger
SE billeder fra DAFs sommerfest!
Kun få artister i Danmark
har en manager
indhol
At skrive en ansøgning, som giver
adgang til støtte fra staten er kræ­
vende. For artisterne fra Brunette
Bros og jongløren Samuel Gustavs­
son har ansøgningsprocesserne
været med til at skærpe projekterne
så andre kan forstå dem.
Støtte med muligheder
side 22
Ole og Niller er udadvendte punkere
med 400 venner på hver deres Face­
book profil. De er også humanetduk­
ker, men ifølge deres dukkeførere er
Ole og Niller nok ikke klar over at
de ikke bestemmer selv.
2,5 meter høje punkere
opfører dukketeater
side 12
I 2014 bliver kunststøttemodellen ændret
radikalt. Ud over en ny struktur, skal
Kunst­styrelsen kommunikere bedre og
mere tydeligt med kunstnere, der søger
støtte.
Hvordan giver man klare
og acceptable afslag på
støtteansøgninger?
Side 34
4 Spot på
6 30 år med kærlighed
- portræt af Stig Møller
12Punkere opfører dukketeater
15Når kunstnere arbejder på efterløn
16Udgivelser fra medlemmerne
18Få artister har manager
20Fotos fra sommerfesten
22 Støtte med muligheder
25Løst og Facts
32Råt er godt
34 Kunststøttereformen
38A-kassenyt
ld
»Vi er mest til punk-idéen om korte
effektive koncerter der opleves dybt
vilde«. Jørgen Teller & The Empty Stairs
undersøger, dekonstruerer og finde nye
melodier. Hele tiden. Også da de optråd­
te på dette års Roskilde Festival.
Råt er godt
side 32
Fagbladet
Artisten
Udgives af Dansk Artist Forbund
– fagforening for udøvende kunstnere
Dronningensgade 68
1420 København K
www.artisten.dk
Oplag 3000/
udkommer marts/ juni/
september/december
Redaktion:
Dorthe Vincentzen & Lena Brostrøm Dideriksen
[email protected]
Layout & grafisk artwork:
Marlene Diemar Sherar/Imperiet
Forsidefoto: Jesper Kjems
Tryk: Kailow
leder
L ena B rostr ø m D ideriksen , f o r m a n d
det bli'r dyrt
Finanslovsforhandlingerne er i gang. Og
som ventet er et af hovedtemaerne vores
ellers så verdensberømte sikringssystem –
det danske dagpengesystem. Regeringen
skal beslutte hvordan vi nu fremtidssikrer
og udvikler nye arbejdspladser, og sam­
tidig beholder en model hvor samfundet
understøtter økonomisk, både i høj- og
lavkonjunkturer! Det er, indrømmet, en
meget svær opgave, og den tidligere rege­
rings reformer på dagpengeområdet, hav­
de allerede strammet gevaldigt til. Og nu
står man altså med den nøgne sandhed:
Tusinder af ledige risikerer fra 1. januar
2013 at miste dagpenge. Det er konsekven­
sen af de forringelser der er påført dagpen­
gesystemet de senere år. Og ikke nok med
det. Der skal et års arbejde til at genop­
tjene en ny ret til dagpenge. Der er ingen
tvivl om, at dagpengeforringelserne vil
tvinge mange i knæ, også kunstnerne,
som selvom de er mere end almindeligt
opfindsomme til at finde og udvikle job
og nyt levebrød, får svært ved at genoptje­
ne ret til dagpenge. Honorarlønnede løn­
modtagere skal f.eks. tjene mere end
400.000 kr. før der er timer nok, til en ny
dagpengeret.
Fra regeringens side fremhæves det, at
dagpenge må og skal være en midlertidig
ydelse, at succeskriteriet er at skabe nye
job – og ikke at lempe på reglerne. De før­
ste to udsagn er helt fornuftige, men det
sidste, ikke at lempe på reglerne, er
usmart. Nu vil lønmodtagere opleve det,
som kunstnerne kender til hudløshed,
nemlig, at politikerne ofte ikke forholder
sig til deres konkrete virkelighed, arbejds­
marked og åbenlyse muligheder.
For hvor er de job pt. lige henne, som
der stilles i udsigt? Både arbejdsgivere og
politikere taler om dem, men hvem har
egentlig ansvaret for at skabe dem? Der
mangler simpelthen tillid til, at hver en­
kelt ledig selvfølgelig gør alt hvad der står
i deres magt for at komme i job.
Vi efter­lyser mod til at finde innovative
måder at bruge den enkeltes kompetencer
på. Mod til at nytænke ledighedssituatio­
nen på, med tilrettelæggelse af individuel­
le uddannelses- og kompetencegivende
forløb, og statsfinansierede projekter
til markedsmodning af nye forretnings­
modeller.
Dagpengestramningerne er ved at under­
minere det forsikringssystem vi har mod
arbejdsløshed i a-kasserne. Og konsekven­
serne bliver store - for vores medlemmer,
såvel som for mange andre ledige i Dan­
mark. Oplevelsen af, at stå på Jobcenteret
og måske opdage, at der slet ikke er en ret
til kontanthjælp når nu dagpengene ophø­
rer, er en personlig, økonomisk og social
katastrofekurs for den enkelte, men så
sandelig også for hele samfundet. Den
danske models vellykkede kombination
af økonomisk dynamik og social tryghed
har fået slagside.
Vi hører talrige økonomiske argumenter.
Der er ikke råd til lempeligere regler. Men
hvad med beregningerne af hvad det ko­
ster samfundet, når mange tusinder mister
deres forsørgelsesgrundlag i forbindelse
med dagpengeforringelserne? Hvem reg­
ner på hvad personlig konkurs med en
styrket social indsats til følge vil betyde
i kroner og ører? Mindre omsætning i
samfundet, færre skattekroner og ikke
mindst en psykisk påvirkning, der skub­
ber folk endnu længere væk fra arbejds­
markedet. Måske i flere generationer.
DET bli'r dyrt!
spot p å
R edigeret af dorthe vin c ent z en
G rand magi på hotelværelset
Tryllekunstner Henrik Christensen har ind­
logeret sig i suiten på det eksklusive First
Hotel Grand i Odense. Her byder han inden­
for på hotelværelset til en magisk aften med
elegante tryllerier og foruroligende eksem­
pler på tankekontrol og tankelæsning.
For at publikum kan opleve Henriks
færdigheder tæt på, har hver show max. 20
tilskuere.
Henrik Christensen lover et både magisk
og morsomt show og beder til gengæld publi­
kum om at komme i pænt aftentøj, når de
besøger ham på i hotelsuiten.
»Det skaber den helt rigtige stemning når
gæsterne har gjort noget ud af påklædnin­
gen. Det får også mig til at yde mit bedste«
forklarer Henrik. Showet kører resten af
2012.
Bedste europæiske album
Ved det internationale CARA AWARDS show i Boston
i april måned, blev vokalgruppen Basix’ seneste album
’Hjemmebane’ kåret som det bedste europæiske album
udgivet i 2011. Prisen er a cappella-genrens fornemste
pris, og selvom gruppen tidligere modtaget flere CARA
priser, er de særligt glade for denne anerkendelse af al­
bummet, der udelukkende har danske tekster.
»Det er første gang, vi udgiver et album på vores eget
modersmål, og at dette også har international gennem­
slagskraft, er vi meget stolte af. Feltet af europæiske ud­
givelser har været stærkt i år med udgivelser fra bl.a.
finske RAJATON og danske POSTYR, så at vinde i så
fornemt selskab er en stor ære«, siger Peter Bach fra
gruppen.
Basix turnerer i Danmark med sangene fra det præ­
mierede album og kan i løbet af efteråret også opleves i
USA. Alle sangene på ’Hjemmebane’ er skrevet, arrange­
ret, sunget og produceret af Basix: Anders Ørsager, Chri­
stoffer Brodersen, John Kjøller, Niels Nørgaard, Peter
Bach og Toke Wulf.
Foto. Søren Malmose
International
anerkendt
musiker
Illeborg
og Nussbaum
Om det kreative samspil mellem de to profiler, fortæller
Channe:
»Jeg er personligt vild og også dramatisk anlagt og
jeg er vant til, som en anden cirkushest, at trække
en Klezmer-fest op ved hårene. Laura er mere tilbage­
holdende og melankolsk i lunet. Men sammen kan vi
virkelig både grine og græde, og i al beskedenhed synes
vi, at albummet har fået den dobbelthed i sig.«
Laura Illeborg har markeret sig siden 1996 som solist
i den melankolsk-melodiske ende af sanger-sangskriver­
genren, og været toneangivende indenfor moderne
dansk visemusik med fire fornemt modtagne solo­
plader.
Channe Nussbaum har siden 1995 arbejdet med pop­
rock, Melodi Grand Prix, og de sidste mange år haft
travlt med den klezmermusik hun udfolder i bands
som Spielniks, Trio Klezmer og ikke mindst Klezmo­
fobia, med hvem hun har turneret hele verden rundt.
artisten
★
spot p å
De erfarne kunstnere Channe Nussbaum og Laura
Illebrog har skrevet musik sammen i løbet af de sidste
par år. Sammen skaber de to sangerinder og sangskrivere
sammen en ny og anderledes klang, der kan opleves til
oktober, hvor de tretten nyskrevne sange udgives.
Musikken er af Channe Nussbaum og teksten skrevet
af Laura Illeborg.
Palæstinensisk-danske Simona Abdallah er en stærk
percussionist. Hendes charmerende, energiske og
kraftfulde musikalitet, udfolder hun på darboukaen,
en tromme hun behersker med udstråling, melodi og
rytme.
I begyndelsen af 2012 turnerede Simona med komi­
kerne Frank Hvam og Kasper Christensen, og hun har
tidligere spillet opvarmning for Sort Sol og turneret
med den belgiske verdensstjerne Natasha Atlas.
Simona har kæmpet hårdt for at blive musiker, fordi
hendes familie ikke ville tillade et sådan valg. Hun er
vokset op i den århusianske ghetto Gellerupparken i
en stor palæstinensisk flygtningefamilie i et arabisk
miljø med streng social kontrol. Især af pigerne, der
skal forloves og giftes og passe hus og hjem.
For den unge Simona står det hurtigt klart, at hun vil
være musiker. Stik imod familieforventninger og reli­
giøse og kulturelle traditioner gør hun som hun vil.
I dag er Simona Abdallah professionel, internatio­
nalt anerkendt musiker og en af de få kvindelige per­
cussionister i verden med arabisk baggrund.
Simona Abdallah er aktuel med bogen Lykkens Brud
hvor hun fortæller sin historie til Minna Groos.
Udkommer på Informations forlag.
2012
5
Stig Møller fejrede sit 30 års jubilæum med to
koncerter på SmukFest i Skanderborg. Unge og gamle
mødte op til lidt protest og en masse kærlighed.
Teltet bugner af mange hundrede smil og
dobbelt så mange hænder over hovederne.
De første fem rækker mennesker har sat
sig ned og rokker overkroppen fra side til
side. Flere har lukkede øjne, mens de syn­
ger:
»Du gør mig varm, ja du gør mig varm«
Fra scenen læner en gråhåret mand i grå
joggingbukser sig tilbage i stolen og sky­
der et kæmpe smil retur til publikum.
Stig Møller har 30 års jubilæum på
Skanderborg festival, og det er meget
svært ikke at elske den gamle hippie, når
han får hele teltet til at tro på sine enkle
budskaber om at elske hinanden og være
glade for livet.
I 1982 spillede Stig Møller første gang
på den dengang kun to år gamle festival
med kun et par tusinde gæster på hele fe­
stivalen. I år havde Skanderborg 25.000 be­
talende gæster og Stig Møller spillede på
gratisscenen Blusen og spillede med hans
egen jubilæumskoncert søndag eftermid­
dag på Bøgescenen, hvor gæstemusikere
hyldede Danmarks nationalhippie.
Indtil i år havde Stig sin egen lille ’Møl­
lers scene’ ved siden af hovedindgangen
til festival-pladsen, hvor han spillede mor­
genkoncerter for de tømmermændsramte
festivalgæster. I år er Møllers scene blevet
nedlagt i forbindelse med en større om­
lægning af festivalpladsen, og det er ikke
noget, der falder i god jord hos jubilaren.
Han har godt nok fået lovning på at spille
på de etablerede scener på festivalen de
næste mange år, men han vil hellere spille
på helt små scener, hvor han har øjenkon­
takt og kan snakke med publikum.
Manden bag det hele
I en sofa bag scenen nyder Stig solen og
de mange fans i alle aldre, der kommer
med tændte joints eller klapper ham på
ryggen med et ’Hva´så Møller’. Mange af de
yngste skal lige have en sludder om tiden
med Steppeulvene, syretrips eller rejserne
til Østen. Lydmanden tripper forbi og vil
gerne have styr på, hvordan der skal stil­
artisten
★
6
2012
les op til koncerten.
»Jamen altså, jeg sidder på en stol til
højre, Hans Fagt sidder i Midten, og Jens
og Peter er ude til venstre«, siger han og
vender tilbage til samtalen i sofaen.
Stig Møller smiler til de lyttende sofa­
gæster og proklamerer pludselig, at han i
sin tid startede hele Skanderborg Festival.
I 1980 tiltrak hans koncerter på værtshu­
set Marius Øltapper i Skanderborg så
mange mennesker, at de måtte sidde ude
på gaden.
»Og så var det jo, vi snakkede om at
lave noget nede i skoven«, husker han og
springer videre til historierne om, hvor­
dan han også startede Roskilde Festival, la­
vede Danmarks første pornofilm og fik
Niels Skousen i gang med at skrive sange
igen til comebackpladen ’Dobbeltsyn’.
Protesten kommer mellem numrene
’Sikken dejlig dag det er i dag’ lyder det i
Stig Mølles største hit, der har gjort den
gamle hippie til folkeeje og flittigt bliver
spillet side og side med dansktop hits i
radioen.
Og selvom teksterne minder mere om
Kandis end Syrerock, ligger den gamle
protest mod borgerligheden, politikerne
og bankerne hele tiden under overfladen
og stikker hovedet frem i form af kom­
mentarer mellem numrene eller til tilfæl­
dige tilhørere bag scenen på den unægte­
ligt dejlige dag på Skanderborg Festival.
»Det er fandme svært at hjælpe de røv­
huller der, men jeg prøver at se dem som
små børn i børnehaven. Så kan man lige­
som bedre forstå, hvorfor de er sådan nog­
le idioter. For de er åbenbart blevet mis­
handlet et eller andet sted«, siger han.
Han fortsætter opsangen mellem num­
rene på scenen, men publikum lader ikke
til at tage det ind og smiler i stedet over­
bærende, mens de venter på næste glædes­
fix. Det er smilet og kærligheden, de kom­
mer for. Samhørigheden. To sjæle en tan­
ke, kan få et hjerte til at banke.
Stig Møller har en enkelt gang forsøgt
sig med den samfundskritiske sang ’Arbeit
macht frei’. Men den finder ikke vej til
setlisten til koncerten på Skanderborg Fe­
stival, fordi bassist Peter Ingemann ifølge
Stig ikke syntes, den passer ind.
»Jeg er åbenbart for direkte og for rå til
at lave protestsange, så Peter er bange for
det«, fortæller han.
Blev banket og afvist
Selv blev Stig banket som barn og har
kæmpet hele sit liv med at blive afvist. Af
mor, far og kærester. Siden har han fået
vendt vreden til noget positivt ved at me­
ditere.
»Altså det er lidt far out, hvad du kan
opnå ved at elske alting. Prøv at se den
sky der. Hvis du hopper ind i skyen og
nærmest elsker den ihjel, så får du sim­
pelthen al dens energi tilbage. Forstår
du?«, spørger han.
Det gør jeg ikke helt, men jeg begynder
at forstå hans ukuelige optimistiske tro
på, at tingene nok skal løse sig, hvis du
bare tror nok på det og sender positive
tanker i den rigtige retning.
Peter Ingemann fortæller, at han engang
var blevet lidt bekymret for Stig, der hav­
de nogle problemer med noget dagpenge­
aktivering. Men Stig forklarede, at han al­
lerede havde lavet et meditationsprogram,
som ville løse problemerne.
Peter var dog stadig lidt bekymret og be­
gyndte derfor at ringe rundt for at booke
nogle spillejobs. Bagefter ringede han til
Stig og bad ham notere, hvornår de skulle
ud og spille, hvortil Stig slog en stor latter
op:
»Der kan du se, hvad jeg sagde. Så vir­
kede det jo.«
30 år med
protest og
kærlighed
tekst og foto :
A f J es p er K jems
★
artisten
2012
7
30 år med protest og kærlighed
artisten
★
8
2012
De unge har taget Stig Møller til sig
»Samba, samba, samba«, synger Stig fra sce­
nen. »Kusse, kusse, kusse«, skråler hele tel­
tet i kor. En ung mand har skrevet ’Stig
Møller er gud’ på T-shirten og vækker min­
der om Poul Kjøllers comeback i 1990´erne.
Nede blandt de forreste rækker til koncer­
ten hælder en kvinde i 50´erne the i en kop
fra en medbragt termokande. Ved siden af
svømmer to 18-årige piger med armen om
hinanden væk i musikken.
Stig Møller har de senere år fået en ny
fanskare blandt de helt unge 15-25 årige.
Den første mandag i hver måned er spille­
stedet Drop Inn i København proppet med
unge mennesker, når Stig Møller, Peter In­
gemann og Hans Fagt spiller de gamle san­
ge. Det er blandt andet her de mange forun­
derlige publikumkorstykker er opstået.
Til koncerten på Skanderborg er det også
de helt unge, der har fundet vej til sideplad­
serne på gulvet helt oppe foran scenen. Pe­
ter Ingemann fortæller, at mange af deres
jævnaldrene musikere kun spiller for folk
på deres egen alder, mens de har fået det
privilegium at spille for de unge, der går i
byen for at møde hinanden.
»På en måde er vores koncerter jo blevet så­
dan en slags parringsritual«, fortæller han.
Peter Ingemann har spillet med Stig helt
tilbage til før Steppeulvene og har også spil­
let med blandt andet Kim Larsen og Seba­
stian. Han mener, at både det unge og gam­
le publikum bliver ved med at komme til
Stigs koncerter, fordi de får en solist uden
filter.
»Det er jo en kolossal udfordring at spille
med Stig, fordi han på en måde starter for­
fra hver gang. Der er ikke nogen klicheer
eller billige tricks, de får ham bare 100 pro­
cent hver gang«, fortæller han og husker
tilbage på en lang række af meget forskelli­
ge koncerter med Stig, hvor det hver gang
ender med, at folk sidder med blanke øjne
og har fået en kæmpe oplevelse.
Tilbage i sofaen tænker Stig videre over,
hvorfor protesterne ikke finder vej til san­
gene.
»Altså jeg kan jo lave hvad som helst,
men det handler om, hvad der er brug for.
Og som det er nu, har jeg ikke noget stort
behov for at være andet end glad i låget.«
FAKTA
Stig Møller spillede på Skanderborg festival torsdag d. 9. august. Med sig på scenen
havde han Peter Ingemann på bas (Kim Larsen, Sebastian, Røde Mor m.fl.), Hans Fagt
på trommer (Kim Larsen & Bellami, Blast m.fl.) og Jens Haack på
saxofon (Tøsedrengene, Sanne Salomonsen, Laid Back m.fl.)
Søndag rykkede orkestret ind på festivalens store scene med gæsteoptræden fra
Erik Clausen, Skousen & Ingemann, Chr. Siewert, Flemming Quist Møller, Moussa
Diallo, Peter Belli, Rasmus Nøhr og Søs Fenger.
Stig Møller startede karrieren tilbage i 60´er med at spille
i kopiorkestrene Blackbeat og Les Rivals. Var senere guitarist i det legendariske Step­
peulvene med pladeikonet ’Hip’ fra 1967.
Spillede første gang på Skanderborg Festival for 30 år siden, og har optrådt på festi­
valen stort se hvert år til i dag.
★
artisten
2012
9
Vi vil gerne sige undskyld. For 4 år siden introducerede vi en særlig
indboforsikring til fagforeningsmedlemmer. Den er både bedre og
billigere, fordi Alka er ejet af en række fagforbund og derfor ikke skal
tjene det store overskud til aktionærerne. Faktisk er der så mange
fordele ved Forbunds Familieforsikringen, at det er helt absurd, at alle
medlemmer ikke har den. Det er vores fejl. Vi har nok ikke været gode
nok til at fortælle om fordelene, men det råder vi bod på nu.
Se mere på alka.dk/fordele eller ring 70 12 14 16
Helle, medarbejder i
Alka.
2,5 meter høje punkere
tekst og foto : A f J es p er K jems
Et klassisk hvidmalet anarkitegn pryder
læderjakken på den enorme punker, der
slasker hen ad fortovet på vej mod lågen
ind til legepladsen. Bag ham er endnu en
høj punker med sikkerhedsnål i næsen
ved at skyde genvej over trådhegnet. Inde
på legepladsen råber en flok forventnings­
fulde børnehavebørn i munden på hinan­
den:
»Hvor er de store.«
»Ej, hvad skal I her?«
Ole Severin Hartmann og Nils Albertsen
er dukker. Deres to dukkespillere har
skabt dem i et projekt, der skal få dukke­
teater ud til de danskere, der sjældent fin­
der vej de de små mørke teatersale. I den­
ne artikel overlader de to dukkespillere
scenen til dukkerne Ole og Niller.
Historien lyder, at de to punkere har lig­
get i dvale siden de røg en ordentlig koger
engang i 1980´erne. I dag er de begge våg­
net til et liv på dagpenge og skal i forbin­
delse med et aktiveringsprojekt opføre
’prinsessen på ærten’ for en gruppe børne­
havebørn på Nørrebro. De optræder nor­
malt kun for voksne, men har i dag gjort
en undtagelse, fordi Nillers mor fandt på,
at det kunne være en del af deres aktive­
ring af opføre Prinsessen på ærten. Hun
har før hjulpet dem til deres optrædener,
blandt andet syede hun tylskørter til deres
show på Roskilde Festival.
En del af projektet med de to punker­
dukker er at give dem en personlighed
gennem forskellige menneskelige karak­
tertræk. Ole har eksempelvis de to vin­
bjergsnegle Chopin og Beethoven og kører
ofte lidt rundt med Niller. Han har også et
bedre tag på damerne end Niller. Ole beta­
ler sjældent for de mange bajere, de drik­
ker og heller ikke for deres buskort. Han
har ikke nogen fast kæreste, men en del
flygtige pigebekendtskaber. Og så kan han
ikke lide hunde.
Niller er Oles meget loyale ven med et
stort hjerte, men ikke så stor selvtillid.
Han blev i sin tid smaskforelsket i vegane­
ren Lajla fra ungdomshuset og begyndte
selv at leve vegansk i håb om at vinde Laj­
las hjerte. I dag er Niller stadig veganer –
på nær når hans mor inviterer ham og Ole
hjem til flæskesteg og krebinetter. Niller
Vil forny dansk
artisten
★
12
Loui Dankert vil have dukketeater ud af
de små mørke teatersale og spille for voks­
ne. Hendes seneste projekt er de to 2,5 me­
ter høje punkerdukker Ole og Niller, som
dukker op blandt publikum på Roskilde
Festival, Aarhus festuge og andre arrange­
menter, hvor folk i alle aldre stopper og
smiler ad de store dukker.
Loui vil med sine dukker gerne være
med til at lave om på fordommene, om at
dukketeater kun er for børn.
»Når vi ringer rundt og siger, vi har et
show med to punkerdukker, bliver vi for
det meste bare stillet videre til børneafde­
lingen. Jeg vil gerne være med til at vise
danskerne, at dukketeater er meget mere
end børneteater i mørke teatersale«, siger
hun og understeger at både børn og voks­
ne skal have mulighed for at, hvad dukke­
teater kan.
2012
Dukkerne kan andet end
traditionelt skuespil
Loui er uddannet dukkespiller på Hoch­
schule für Schauspielkunst ’Ernst Busch’
i Berlin.
Som lille var hun mest optaget af im­
provisationsteater, men fik efter en uge i
på animationsteaterkursus i Hanstholm
øjnene op for dukketeatret. Kurset fik hun
i gave af hendes papfar på hendes 19 års
fødselsdag og var i førte omgang slet ikke
interesseret i at tage med.
»Jeg skulle bare slet ikke lave dukketea­
ter, så jeg spurgte faktisk, om ikke bare
jeg kunne få pengene i stedet«, husker
hun.
Det kunne hun ikke og kurset lærte hen­
de en masse om, hvordan du som dukke­
spiller har mulighed for at få inspiration
af ting uden for dig selv.
opfører dukketeater
bliver stort set kun sur, når Ole taler dår­
ligt om hans mor. Og så elsker han is.
De to punkere har hver deres Facebook
profil, hvor deres mere end 400 venner
tæller både almindelige mennesker og an­
dre fiktive karakterer som Smadre Man­
den og Bager Jørgen fra Cirkus Nemo.
Dukketeater ud til folket
Ideen til dukkerne opstod på den verdens­
omspændende dukketeaterforening Uni­
mas generalforsamling, hvor de to dukke­
førere blev enige om at ruske lidt op i den
generelle opfattelse af dukketeater.
»Hvis man siger dukke, siger de fleste
børneteater, så vores plan var at lave nogle
dukker, der skulle ud og optræde for et
voksent publikum og bryde fordommene
om dukketeater ned«, fortæller den ene
dukkespiller.
Over en flaske rødvin fandt de frem til
de to punkerkarakterer, der både er for­
bundet med en masse klicheer og samtidig
kan tale til et yngre publikum.
»Vi tænkte, at punkerdukkerne ville
fungere godt på festivaler, som et visuelt
tiltag til alt musikken. Og når to punkere
så pludselig laver noget andet - danser vals
eller laver dukketeater – vil de fleste få ud­
fordret deres fordomme«, forklarer de.
Inspirationen kom fra Berlin, hvor en
anden trup havde udviklet et show, hvor
nogle handskedukker pludselig dukkede
op på diskoteker og dansede i takt til mu­
sikken. Dette koncept blev videreudviklet,
så de to punkere nu pludselig dukker op
til en Roskilde Festival eller Aarhus fest­
uge helt ude blandt publikum og laver de­
res show. Overraskelsen over de store duk­
ker får med det samme folk i gadebilledet
til at stoppe op og stirre på forestillingen.
»Det er lovligt for forbipasserende at
kigge på os, fordi vi er dukker og store.
Når vi går ind i et skilt, må folk gerne kig­
ge - og egentlig også gerne se sig selv«, for­
klarer den ene dukkefører.
Store dukke-tissemænd
Dukkerne er såkaldte Humanet-dukker,
hvor en person inde i dukken styrer arme-
dukketeater
»Hvis nu du tager en gammel slidt kop
uden hank og lægger en personlighed ned
over koppen. Så er det måske en lidt trist
kop. Det kan være, den bevæger sig på en
bestemt måde og måske er den ked af, at
den ikke er som de andre, fordi den mang­
ler sin hank«, forklarer hun og fortæller
at hendes dukker i dag også kan vække
helt andre følelser, end hun selv kan.
Engang havde hun meget svært ved at
kommunikere med nogle naboer som spil­
lede høj musik, når hun skulle sove. Men
så optrådte hun til en fest i nærheden
med sin dukke Eddie, som viste sig at
kunne kommunikere meget bedre med
naboerne end hun selv kunne.
»Det viste sig, at naboerne var helt vil­
de med Eddie og gav ham øl og ville danse
med ham. Også selvom de jo godt vidste,
at det var mig, der stod omme bagved
og styrede dukken«, fortæller hun.
Dukken Eddie har også været ude og
spille på gaden med Rosenorkestret.
»Orkestret fortalte, at de aldrig har tjent
så mange penge, som efter Eddie kom
med. Bare det at han stod og rodede i en
skraldespand, sendte et blik til en dame
eller kiggede på en drengs is gjorde jo, at
folk stoppede op og ville se mere. Alle
kunne umiddelbart forholde sig til duk­
ken og stoppede derfor op og hørte musik­
ken«, forklarer hun.
Ingen tradition for dukketeater
Da Loui vendte tilbage fra Berlin, havde
hun et ønske om at bruge alt det, hun
havde lave noget helt nyt dukketeater i
ne og hovedet, som befinder sig en godt
halv meter over dukkeførerens eget hoved.
Dukkerne har også fået udviklet nogle
store tissemænd, så de kan stille sig op og
pisse op ad et træ. Oprindeligt var tanken
at lave en mobil drinksbar, hvor punkerne
skulle tisse shots ned i munden på gæster­
ne, men det har de foreløbig droppet på
grund af problemer med alkoholbevilling
og hygiejne. De har også brugt dukkernes
tissemandsaggregater til en gæsteoptræden
med med punkbandet ’Under the Cherry
Moon’, som i ægte punkånd endte med, at
Ole tissede forsangeren i munden.
En anden gang blev dukkerne hyret til
at at gå rundt og optræde i forbindelse
med Aarhus festuge. Her endte de med at
blive smidt ud fra forretningen Build-abear, som ikke kunne se det sjove i, at to
punkerdukker gerne ville bygge deres
egen bamse med et hjerte indeni. Ole og
Niller forsøgte at få vagterne til at lægge
dem i håndjern, så det kunne bruges i de­
res performance, men det ville de ikke
være med til.
Aarhus festuge var en af de sjoveste
steder for de to dukkespillere at optræde,
fordi de opdagede, at de to dukker funge­
rer til et meget bredere publikum end mu­
sikfestivalerne.
»Selv de gamle damer syntes, det var
sjovt, at to enorme punkere prøver at
gemme sig, mens de stjæler cykler«, hu­
sker de.
En anden gang optrådte de to punkere
på Mozarts plads i København, hvor der
sad en masse gamle alkoholikere og more­
de sig højlydt over optrinnet.
»Så mand, det er min fortabte søn, der
endelig kommer hjem«, var en af kom­
mentarerne ved den lejlighed.
Dukkespillerne forklarer, at publikum
helst skal overraskes af dukkerne, så de
ikke når at tænke over, om de vil se duk­
keteater eller ej. Engang skulle de optræde
til familiesøndag i Tivoli friheden, hvor
showet var slået stort op på plakater i hele
parken. Her forsvandt hele effekten med
at overraske publikum.
»Folk forventede pludselig, at vi var så­
dan et par Disneyfigurer, som skulle tage
sig af børnene. Det var virkelig slet ikke
noget for Ole og Niller«, fortæller dukke­
spillerne.
Op af bakke med støtten til Ole og Niller
Ole og Niller blev lavet med støtte fra Kø­
benhavns scenekunstudvalg. Alle pengene
blev brugt til at bygge dukkerne, og de to
dukkespillere måtte optræde gratis hele
sidste sommer. Det er svært at få økono­
mien til at løbe rundt, og projektet med
dukkerne har indtil nu mest været på fri­
villig basis.
Dukkespillerne har indsendt ansøgnin­
ger til forskellige puljer ved kunststyrel­
sen og håber på midler til at komme mere
ud og optræde og få opdateret dukkerne.
De ønsker sig blandt andet en nøgendragt
og en smoking til dukkerne, og vil også
gerne have en instruktør på til at fintune
dukkernes bevægelser.
»Vi kan jo se, at dukkerne virker, når vi
spiller med dem, men det svært at finde
en kategori, hvor vi passer ind, så vi kan
søge nogle penge«, fortæller de.
Tilbage ved børnehavebørnene er fore­
stillingen slut, og Niller tager lige en tur
mere frem og tilbage foran de jublende
publikummer. Ole smutter forbi nogle af
børnene og uddeler håndklap til modigste,
inden de to punkere smutter ud gennem
lågen igen og slentrer op ad fortorvet,
arbejde. Jeg syntes, det er svært, at få det
til at løbe rundt som hovedbeskæftigelse.«
Hun har stadig et ønske om at bidrage
til, at det danske dukketeater bliver bedre
og når ud til en bredere målgruppe. Frem­
tiden kunne sagtens blive inden for et helt
nyt felt, men hun er ikke færdig med
dukkerne endnu og kunne eksempelvis
se sig selv som konsulent for at nogle af
de skuespillere, der allerede bruger dukker
i deres shows.
»Når jeg eksempelvis ser Cirkus Nemo,
tænker jeg, at de kunne bruge dukkerne
meget mere, hvis de fik en dukkekonsu­
lent på, der kunne vise, hvordan de bruger
dukkerne optimalt, så de matcher resten
af showet«, slutter hun.
Danmark. Det er så efter nogle år endt
med forskellige happenings og forestillin­
ger med blandt andet Eddie og de to pun­
kere.
Det er dog langt fra let at ernære sig
artisten
★
14
2012
som dukkespiller i Danmark og Loui kan
ikke bare kigge i avisen efter faste stillin­
ger.
»Der er jo ikke jobopslag efter dukkefø­
rere, så jeg skal hele tiden skabe mit eget
Når kunstnere
arbejder og
modtager efterlø n
Det er muligt at arbejde når man er på efterløn, men regler betyder
at det er uhyre vanskeligt at få tilladelse til at skrive sange eller
udgive plader, mens man modtager efterløn. Kunstnere og artister som
er på efterløn eller som forbereder sig til at gå på efterløn, skal
være særligt opmærksomme på de grundlæggende vilkår for at arbejde og
modtage efterløn.
A f M arianne H olb æ k og D orthe K orfit z en
Det er muligt at arbejde efter at man er gået på efterløn. Faktisk
kan der som udgangspunkt arbejdes ubegrænset. De timer man
arbejder bliver blot fratrukket efterlønnen. Dog kan man ikke få
udbetalt efterløn i en uge, hvor man har arbejder mere end 29,6
timer. Og arbejder man mere end 37 timer om ugen, bliver de
overskydende timer trukket fra i uger, hvor der ikke arbejdes.
For kunstnere betyder især dette, at al skabende arbejde, ek­
sempelvis sangskrivning og det at udgive plader er vanskeligt,
mens man er på efterløn, da den slags arbejde er ukontrollabelt.
Som hovedregel kan man derfor ikke udgive en plade mens man
får udbetalt efterløn.
Godkendt selvstændigt arbejde
Efterlønnere skal hver måned udfylde et efterlønskort og oplyse,
hvor mange timer der er arbejdet. Det gælder al slags arbejde,
både arbejde uden for sædvanlige arbejdstid eller arbejde der er
aflønnet med b-honorar.
Derefter er det a-kassen der checker og omregner løn, timer og
arbejdstid.
Selvstændigt kunstnerisk arbejde og efterløn
En artist der går på efterløn, skal have a-kassen tilladelse til at
fortsætte med selvstændig bibeskæftigelse. Det sker efter omfat­
tende reglerne på området, og gælder også hvis en efterlønner vil
starte en selvstændig bibeskæftigelse op.
En betingelse for at få tilladelse er, at det kan sandsynliggøres,
at den samlede arbejdstid i virksomheden højst er på 400 timer
pr. år, inklusive medhjælpere i virksomheden. Timereglen på de
400 timer pr. år betyder, at det arbejde der udføres af en efterløn­
ner skal være kontrollabelt. Man skal med andre ord kunne vise
dokumentation på arbejdets omfang
Hvis man som efterlønner får godkendelse til at drive virksom­
hed i mindre omfang, skal alle timer der bruges på virksomhe­
den oplyses på efterlønskortet, ligesom indtægten også skal skri­
ve på. Det betyder ikke noget for fradrag i efterlønnen om det
selvstændige arbejde giver over- eller underskud. Timerne skal
altid skrives på kortet når arbejdet er udført, også f.eks. i en
weekend, og hænger ikke sammen med betalingen for arbejdet.
De timer der er arbejdet, bliver modregnet efterlønnen, også
selvom man endnu ikke har modtaget betalingen. Kontakt altid A-kassen
• hvis du vil arbejde, mens du er på efterløn. Dette gælder også
frivilligt arbejde.
• hvis du vil udgive et album
• hvis du vil have mere information om at udfylde efterlønskor­
tet
artisten
★
Arbejde oplyses på efterlønskort
2012
15
udgivelser
fra medlemmerne
LYKKENS
SIMONA ABDALLAHS HISTORIE
FORTALT TIL MINNA GROOSS
Simona Abdallah
Lykkens brud
Morten Remar
In Person
Informations forlag
Target Records
Johnny Runner
Du kan ikke løbe fra det
hele
Medina
Forever
A:larm Music
Gateway
Henrik Christensen
TrylleAkademiet.dk
Toxvaerd/Anderskov
Phone Book
Eget selskab
ILK
Jørgen Teller & The
Empty Stairs
Jeg så det godt
Laura Illeborg &
Channe Nussbaum
”Illeborg og Nussbaum”
Eastwing / ArtPeople
Raske penge
Original
Various
More Music 6
Target Distribution /
Raske Plader
Disco: wax
Eget selskab
Jesper Dahl
Det er bare ord
Torben Westergaard
Tangofied
Randi Laubek
Letter to the world
Henrik Olesen
Ekskursion
Kim Larsen
5 Eiffel
People Press
TW Musik/Gateway
Sony Music
Eget Selskab
Sony Music
artisten
★
16
2012
Shit & Chalou
Shit & Chalou 1974 –
1982
Juruda Music
Whispers of Doom
Mike Sheridan
Ved Første Øjekast
Where Did Nora Go
Away Away Away
Mark Solborg
Solborg 4+4+1
Excess Records
Playground Music
Dollhouse Melodies
ILK
Kim Wagner
Universe Outside
This World
Tomas Ortved
Catch
Rikke Lundorff
Falling
Vicious Records
Eget selskab
Alberte Winding
Alberte synger
Okker Gokker
Sony Music
Sony Music
Universal
Drømmeland
Vidunderlige
virkelighed
Gateway
Gyldendal
Tobias Trier
Elektrisk Regn
Outlandish
Warrior//Worrier
Janes Rejoice
Eleven Rhymes
Una Skott
Télé Rouge
Target Records
A:larm
Cope/VME
Eget selskab
artisten
★
Various
Eldorado 4
2012
17
Alt for
få artister
i Danmark
har en manager
A f S ara I ndrio
»Det er altså ikke fordi, jeg selv har brug for at få flere artister,
for det har jeg slet ikke tid til, men jeg synes det er en kæmpe
fejl, at vi i Danmark ikke har tradition for at bruge professionelle
managers til at klare den forretningsmæssige del af kunstnerens
karriere,« siger Thomas Børresen, som står bag storsællerterne
Medina, Outlandish og Burhan G.
For hvor kravet til kunstnerens blik for forretningsdelen bliver
større, stiger behovet også for at uddelegere opgaverne, mener
han. Direktør for Musikzonen Lisa Klint er enig, men peger på at
problemets løsning starter med en ændret bevidsthed.
Uligevægt ved forhandlingsbordet
Tallene tyder på, at Thomas Børresens pointe har relevans. Der
bliver optaget mellem 12 og 18 nye music managers på konserva­
torierne i København og Århus hvert år, men størstedelen af de
nyuddannede managers bliver, ifølge en beskæftigelsesunder­
søgelse foretaget af Rytmisk Musikkonservatorium i 2011, ansat
på pladeselskaber, festivaler og lignende. Det er altså højst profes­
sionelle folk artisterne sidder overfor i for eksempel kontraktfor­
handlingerne og det giver uligevægt.
»Jeg har oplevet artister, som sender en af deres venner til for­
handlingsbordet. Det er bedre at få en advokat til at hjælpe sig fra
for eksempel Dansk Artist Forbund eller få en professionel mana­
ger. Ellers kan det blive akavet og måske ryger aftalen helt på jor­
den,« forklarer Thomas Børresen.
Svært at finde det gode match
Men det er svært, når de gode managers enten ikke er til at få øje
på, allerede har tilstrækkeligt mange artister eller bliver ansat
til at forhandle på den anden side af bordet, fortæller Lisa Klint,
direktør på Musikzonen.
artisten
★
18
2012
»Management er ikke en branche som sådan, og der er ret få som
virkelig investerer i den enkelte kunstners karriere. Derfor bliver
det svært at finde frem til den gode manager, hvis man ikke alle­
rede har netværket. Så bliver det historien om hønen og ægget om
igen, for ofte er det manageren, og ikke artisten, som har det gode
netværk,« siger hun, og er helt enig i at en manager er en rigtigt
god idé.
Kunsten at tjene på kunsten
Musikzonen har de sidste tre år arbejdet på at fremme musikken
som erhverv og ser gerne et større fokus på forretningsdelen.
»Vi trænger til at øge fokus på, at musikken også skal tjene
penge. Vi er oppe imod en holdning til, at musik er en hobby, eller
noget man kan få gratis. En god manager kan komme og virke som
mediator, for den artist som ikke er så god til at sælge sig selv,«
forklarer hun.
Lisa Klint medgiver, at indtjeningen fra musikken i dag spredes
ud til mange parter, og der ikke altid i sidste ende, er meget tilbage
til kunstneren. Netop derfor er det vigtigt, at kunstneren er bevidst
om at fordele opgaverne.
»Hvis samarbejdet med manageren er godt, skulle det også gerne
give noget igen,« siger hun og tilføjer, at der ikke findes færdige
opskrifter.
»Nogle har jo selv et managertalent og forstår at udnytte det.«
Hun ser en positiv tendens hos den yngre generation, der sætter
større fokus på manager/artist samarbejdet, men ser gerne flere
koblinger mellem de ’seriøse spillere’.
»Så kan brancherne udefra også lettere kan komme til kunstne­
rens produkt og dermed skabe en positiv fødekæde,« siger Lisa
Klint.
De danske kunstnere skal
blive bedre til at uddelegere
opgaverne. Det er nemlig en
vigtig del af succesen, at kunne
overlade det til andre, som
kunstneren ikke selv
er så stiv i, mener Danmarks
mest succesfulde manager
Thomas Børresen.
Gode råd til at gøre det selv
Thomas Børresen er også godt klar over, hvor svært det er,
at finde en manager, som man svinger med, og som er klar
til at gå hele vejen. Der skal nemlig også god personkemi
til. Derfor har han også et par gode råd til dem, der skal,
eller helst vil selv:
»Sørg for at følge med i hvem, der er hvem i musikbran­
chen: Hvem er ansvarlige for et arrangement, hvem finansie­
rer, hvem er afsenderen på et nyt projekt og så videre. Har
man ikke andre til at opfange viden om branchen, må man
udfordre sig selv til at træde ud af komfortzonen,« siger den
erfarne manager, som ved alt om, hvor vigtigt netværket er
for fremme målet. Og om hvor nemt det er at komme til at
træde forkert.
»Man skal huske at netværket går begge veje. Det er en
forkert attitude til et godt netværk, når den er, ’hvad kan jeg
få ud dig og helst med det samme’. Det skal plejes, du skal
følge op, og måske skal man mødes mange gange, før der
egentlig kommer noget konkret ud af det,« siger han og til­
føjer:
»Men alt det tager jo tid fra kunsten.«
Thomas Børresen skal tilbage til optagelserne af Medinas
nye musikvideo. Senere rejser han ud i verden for at møde
Burhan G. i de sene nattetimer. For en god manager er med
overalt.
★
artisten
2012
19
F oto : F rants K jelleru p
Sommerfest i
farver
Masser af medlemmer og venner af huset nød forbundets
legendariske sommerfest, der i år fandt sted i AFUKs fantas­
tiske højloftede haller.
Her var der dækket op med lækkerier, grill-buffet og et
smægtende sceneshow, hvor solister, bands og artister leverede
intens underholdning.
DJ Pato slog stemningen an og et overrumplende artistshow
åbnede for scenen. Derefter kunne gæsterne opleve bandet
DINOLOVE krydret af solisterne Marie Carmen Koppel og
Dario Campeotto, der til stående applaus modtog et æres­
medlemsskab af Dansk Artist Forbund. Derefter fulgte Robot­
drengene, og senere Mika Vandborg og Søren Andersens Guitar
Eventshow med solisten Mark Linn i front. De professionelle
artister Tuk & Sofie brillerede, efterfulgt af Michiel van
Leeuwen, der leverede sand reb-kunst oppe under loftet.
Sensommerdagen sluttede med bandet WhoMadeWho, der
fyrede op under dansegulvet.
Stor tak til alle medvirkende, medlemmer, gæster, personale
og AFUKs unikke venue, der var med til at gøre sommerfesten
helt særlig!
artisten
★
20
2012
★
artisten
2012
støtte
med muligheder
At skrive en ansøgning, som giver adgang til støtte fra staten er et
stort arbejde. Men det bærer frugt. Ikke kun i form af penge. For
artisterne fra Brunette Bros og jongløren Samuel Gustavsson har
ansøgningsprocesserne også været med til at skærpe projektet og gøre
det klart, hvordan man taler om sin egen kunst. Sådan at andre kan
forstå det.
af L one N yhuus
Gode vildveje
En af de cirkusartister, som har erfaring med at lave projektbe­
skrivelser, søge på baggrund af dem og derefter få støtte fra det
danske Kulturministerium, er Samuel Gustavsson.
Med en uddannelse fra det svenske Cirkörs skole i Stockholm
og med jonglering som speciale har han gennem de sidste snart
15 år udviklet sit helt eget univers - i mellemrummet mellem ny
cirkus og dans, teater og skulptur.
I 2006 søgte han første gang midler fra Scenekunstudvalget. Fik
afslag. Det samme den næste ansøgning. Derefter har han modta­
get støtte. Processen med at skrive ansøgningerne har han efter­
hånden lært at se som en vigtig del af arbejdet med at udvikle
sine idéer.
»Når man er artist, er det ikke lige det at skrive ansøgninger,
som man er bedst til. Også derfor tager det meget tid. Men jeg
har lært mig at bruge ansøgningsprocessene til at formulere og
præcisere mine tanker og idéer. Det er med til at udfordre min
egen skabende praksis, og jeg synes, det efterfølgende giver mig
en frihed. Til at føre mine idéer ud i verden,« siger Samuel Gu­
stasson. Han fortsætter:
»Støtten gør mig uafhængig af publikumssucces’er. Det giver
mig stor frihed og mere tid til at undersøge og afprøve. Jeg kan
bruge 100 timer på at gå ned ad ned ad en blindgyde – uden at
skulle gå fra hus og hjem. Det er fantastisk, og jeg kommer hjem
med masser af erfaringer.«
loven - år efter år
1926 – Danmark fik sit første Teaterråd. Det lå under Justits­
ministeriet og blev især draget ind, når det gjaldt udstedelse
af bevillinger til teaterdrift.
1963 - Teaterloven blev etableret og området gik over til Kul­
turministeriet.
2003 – Kunstrådet med et underordnet fagudvalg for teater
blev oprettet. Scenekunstudvalget opererede under Teaterlo­
ven.
1. juli 2012 – Loven skifter navn. Fra Teaterlov til ’Lov om
scenekunst’. Formålet er at gøre det synligt, at loven omfatter
alle scenekunstformer – ikke kun det traditionelle teater.
Det siddende scenekunstudvalg består af Rikke Juellund,
Erik Pold, Anders Ahnfeldt-Rønne, Niels Andersen og Lene
Vestergård. Se mere på kunst.dk
Den nævnte Aktualitetspulje er netop blevet nedlagt.
I stedet er der indført to årlige ansøgningsfrister til scene­
kunstudvalget til projekter, 1. juni og 15. februar.
artisten
★
»Du skal være DERES beskrivelse. Vi har fokuseret vores projekt.
Beskrevet det, så det passede helt nøjagtigt til Aktualitetspuljen,«
Så kort kan multigøgleren, musikeren og cirkusdirektøren med
et twist Lisa Skjøth Madsen fra Den Bizarre Entertainer Enterpri­
se, Brunette Bros forklare gruppens succes med at opnå støtte fra
Scenekunstudvalget til deres markedspladsagtige forestilling.
Hvor det for mange producenter af artistbåren gadekunst kan
være svært at finde nøglen til at få midler fra de offentlige kasser
fik Lisa Skjøth Madsen og makkeren, Maria Solà Font positiv
respons på deres allerførste ansøgning.
Efterfølgende har de to både grint, undret sig, og glædet sig
over den kærkomne bevilling. »Normalt siger man, at man skal
søge fire år, før man skal gøre sig håb om at få støtte fra de of­
fentlige kasser. Men vi fik støtte i vores allerførste forsøg.«
Ud fra et ønske om at udforske kulturen i et gammelt nomade­
cirkusliv og med udgangspunkt i en gammel lastbil har de og en
lille gruppe internationale artister udviklet projektet La Cabra
Grassa. Lastbilen kan blive til en 6 meter høj scene i 2 etager. Fra
den platform vil truppen med internationale artister udfolde et
såkaldt ’multidisciplinært varieté show.’
»Som sådan er det ikke en egentlig forestilling, vi har søgt
penge til. Det er snarere nogle midler til at udvikle en platform,
hvorfra vi kan udvikle scenekunst. Platformen er lastbilen; en
ramme, som vi dissekerer og undersøger med alle dens forskelli­
ge former. På den måde kan man senere, over de næste par år,
bruge det til at udvikle scenekunst. Det kan både være på gaden
– men det kan også passe ind i større festivaler. Alt det har vi
tænkt ind i projektet og i ansøgningen.« Ligesom mange andre i det udefinerbare felt mellem cirkus,
gøgl, marked og teater har Lisa Skjøth Madsen og Maria Solà
Font svært ved at se sig selv og deres arbejde som én bestemt
genre – og kun den.
»Vi bygger projekterne op fra bunden. Vi opfinder det selv. Jeg
ved ikke, om vores arbejde er ny cirkus eller om det er dukketea­
ter, eller om det er installationer. Vi kan ikke putte os ind på no­
gen hylde. Det er klart en force i forhold til den pulje, vi har
søgt. Aktualitetspuljen er til det utilpassede og det impulsive.
Den kan rumme nogle af de kunstnere, som støttesystemet ellers
ikke lige ved, hvor de skal putte ned.«
Lisa Skjøth Madsen lægger ikke skjul på, at det har taget man­
ge timer, og at det har været et stort arbejde at udvikle projektet
og derefter skrive ansøgningen – sådan at det passede ind i pul­
jen. Men netop for dette projekt har hun ikke oplevet tilretnin­
gen som noget snærende bånd.
»For sådan nogle skæve nogen som os vil det altid være en ud­
fordring, at finde ud af, hvordan vi kan arbejde frit – indenfor
rammerne. Når folk oplever vores forestillinger, skal det jo helst
ikke være sådan, at de bare ser en projektbeskrivelse.«
2012
23
scenekunstudvalget
har ordet
Blandt andet gennem aktualitetspuljen har det siddende Scenekunstudvalg været med til at åbne op for at
give støtte til andre og hidtil ukendte genrer og former for scenekunst. At genrerne hele tiden udvikler sig
og ændrer sig og at scenekunsten derfor hele tiden er i forandring, kan der ikke være tvivl om. Men hvordan ser Scenekunstudvalget på det? Hvad mener de, er af god kvalitet og hvad mener de, der skal til for
at give et projekt – også gøgler og artistbårent – adgang til støtten. Erik Pold fra Scenekunstudvalget har
ordet.
Hvordan kan Scenekunstudvalget vide, at noget helt nyt og ikke tidligere set, har kunstnerisk kvalitet? Og mere vigtigt – hvordan kan I vide,
at det netop ikke er kunstnerisk kvalitet?
»Det er vigtigt at huske, at vi i SKU er et udvalg på 5 scene­
kunstfaglige personer, fra hver vores ende af branchen, og med
hver vores forståelse af hvad der er ’nyskabende’ eller ’høj kvali­
tet’ eller for den sags skyld indenfor en bestemt genre. Vi forsø­
ger på kompleks demokratisk vis at nå til enighed, og det kræver
lange møder og diskussioner, og der er et utal af vinkler, som
overvejes og diskuteres. Derfor er det er i sidste ende summen af
fem personers mere eller mindre subjektive men scenekunstfagli­
ge velfunderede vurderinger, der ligger til grund for vores beslut­
ninger.«
Hvor går skillelinjen mellem ny cirkus og performance, som I støtter og
Artistforestillinger, som I ikke støtter?
»Det er selvfølgeligt en vurdering. Vi har vurderet, ligesom ud­
valget før os, at der er en nyudvikling indenfor cirkus-genren,
som netop går under betegnelsen ny cirkus, og som er et alterna­
tiv til og en nyudvikling af det mere traditionelle cirkus, og mere
traditionel artist-shows, som man eksempelvis kan se på plænen
i Tivoli hele sommeren eller i diverse varieté-shows. Det mener
vi, har behov for støtte, da det ikke har samme kommercielle
gennemslagskraft. Vi er opmærksomme på, at der er gråzoner, og
derfor skriver vi også netop at Sommerrevyer, artistforestillinger
og standup-shows er eksempler på forestillinger, som udvalget
normalt ikke giver tilskud til.«
Tidligere udvalg har formuleret det anderledes og skrevet, at
de ikke vurderer, at denne type forestillinger er scenekunst. Det
mener vi, er begrebsforvirring; selvfølgelig er det scenekunst, vi
mener blot ikke, der er et bydende behov for økonomisk støtte
til denne type forestillinger, der i forvejen har et stort fast publi­
kum. Ofte fordi det netop er meget traditionelt og bestræber sig
på at give publikum det, de forventer.
artisten
★
24
2012
Hvad kræver det af en scenekunstner at forklare sig, sådan at I forstår
hvad hun mener – hvad skal den gode projektbeskrivelse indeholde?
»Vi forsøger på vores hjemmeside at guide ansøgerne så godt
som muligt i retning af, hvad vi kigger efter i en projektbeskri­
velse. Men vi kan ikke guide folk til at få den gode idé, eller til
hvordan de skal beskrive den så godt, at vi alle forstår den. Det
kan være svært at forklare, hvad der lige gør, at den specifikke
ansøgning lykkes. Og heldigvis for det! Scenekunsten må jo net­
op gerne have en grad af uforudsigelighed.
Når det er sagt, så er det jo en udfordring for den nonverbale
del af scenekunsten, som eksempelvis dansen eller ny cirkus og
performance, at beskrive med ord i en projektbeskrivelse, hvad
man vil gøre med sin krop eller fysisk i rummet. Det er en udfor­
dring, som vi til gengæld er meget opmærksomme på. Vi har net­
op bedt ansøgerne om at definere, hvilken genre de arbejder in­
denfor, og vi forventer ikke den samme type projektbeskrivelse
for en danseforestilling eller en ny cirkus-forestilling, som for et
stykke ny dansk dramatik, som jo i sagens natur allerede har sat
ord på en stor del af værket. Ofte vil denne type ansøgninger
skrive meget om arbejdsmetoder, teknikker, måder at arbejde på,
som så til gengæld ofte er lidt mindre uddybet på ansøgninger til
et dramatisk værk, hvor temaet næsten fylder hele ansøgningen.
Vi kigger også på billeder og links til videoer i stor stil; specielt
når vi er i tvivl om formen eller genren.
Men et godt råd til scenekunstnere, der har det meget svært
med at formulere sig i ord eller på tekst i en projektbeskrivelse:
Brug meget gerne billeder og tegninger og overvej at alliere jer
med nogen, der er gode til at skrive. Der findes rigtig mange dyg­
tige kommunikationsfolk derude, der netop har forfinet kunsten
at formulere sig om mere eller mindre abstrakte, æstetiske over­
vejelser.
Når projektet er realiseret, skal det jo også kommunikeres til
et potentielt publikum, så man undgår ikke på en eller anden
måde at formulere projektet. Det ser da også ud til at lykkedes
for rigtig mange. Vi har rigtig mange ansøgninger, hvor selv me­
get abstrakte emner og temaer er smukt beskrevet. Så det er bare
at kaste sig ud i det!«
l ø s t & facts
R edigeret af D orthe V in c ent z en
Ken Gudman Fonden
uddeler fremtidspris
Sneakers gendannes til fondens gallakoncert
den 7. oktober i Amager Bio
Sneakers albumcover som
det så ud 1980
Ken Gudman Mindefond runder efter ti år af med
manér og giver årets pris til guitaristen Mikkel Nord­
sø. Samtidig sender fonden stafetten videre til yngre
kræfter med en særlig fremtidspris til The William
Blakes.
For tiende gang uddeles Ken Gudman Prisen, og
det sker ved gallakoncerten den 7. oktober i Amager
Bio. Denne aften kan Sneakers blandt andet opleves,
bandet bliver gendannet til denne ene lejlighed. Sene­
re på aftenen går The William Blakes på scenen med
en række gæstesolister.
Ken Gudman Prisen har til formål at skabe opmærksomhed om de musikere, der ska­
ber musikken og lever med og for den. Til prisfesten lover fonden lover et brag af en
fest, hvor Mikkel Nordsø kan opleves i flere af hans mange konstellationer: Sneakers,
Acoustic Guitars, Blue Lotus og Smokers Lounge.
I juni måned tiltrådte Susi Hyldgaard som ny formand for DJBFA og afløser Pia
Raug på posten. Susi er pianist, sanger og komponist. Hun har blandt andet ud­
givet syv soloalbums på tysk pladeselskab, modtaget Statens Kunstfonds tre-årli­
ge legat, er Danish Music Award-vinder og har turnevirksomhed i hele verden. Dansk Artist Forbund har igennem mange år samarbejdet med DJBFA i musikog kulturpolitiske sammenhænge – senest med fokus på musikundervisningens
indhold og placering i folkeskolen og i selve læreruddannelsen, om køns(u)­
balancen i den rytmiske musik, om The House of Songs i Austin, Texas.
»Vi ser frem til mange nye samarbejdsrelationer musiklivets organisationer
imellem i de kommende år – nu med Susi Hyldgaard i spidsen for DJBFA.«
siger formand Lena Brostrøm Didereksen
Skal du på turné eller an
det ophold, hvor
du har brug for et hotelvæ
relse, kan du
som medlem af Dansk Art
ist Forbund, få
rabat på en række hotel
ler i hele Danmark. Senest er Comwell hotel
lerne kommet
med på listen, hvor medle
mmer opnår
mellem 12 og 20 % rabat
på prisen. Se hvilke hoteller og hvo
rdan du booker
et værelse med rabat på
www.artisten.dk/brugda
f
artisten
★
Susi Hyldgaard
formand for DJBFA
Book
hotelværelser
med rabat
2012
25
l ø s t & facts
Marianne Søegaard
Pop-Pilot klar
til opsendelse
A f A strid H orndru p N ielsen
Musiklejren Pop-Pilot
er den første musiklejr for
piger i Danmark. Den er
inspireret af de svenske
musik-lejre med navnet
Pop-kollo. Den finder
sted i Horsens i løbet af
efterårsferien.
Statens Kunstråds Musikudvalg har udpeget ROSA
- Dansk Rock Samråd til at
stå bag Pop Pilot. Musik­
udvalget ønsker med dette
projekt at ændre på den
skæve kønsfordeling, der
eksisterer indenfor den
rytmiske musik i dag.
Læs mere om Pop Pilot
på www.rosa.org
Ida Gard
artisten
★
26
2012
Et stærkt hold af syv professionelle musikere fra
den danske musikscene er klar til at sætte gang
i instrumenter, forstærkere og ikke mindst latter­
musklerne hos en flok musikinteresserede unge
piger. Det sker i oktober, når den første danske
musiklejr for piger, kaldet Pop-Pilot, finder sted
i Horsens. Og som en af instruktørerne siger om
at få piger til at gribe en bas: »Hvor svært kan det
være?«
Projektet gælder i al sin enkelthed om, at skabe
et frirum hvor pigernes musikglæde kan blomstre
og vokse, og hvor de kan få lov til at eksperimen­
tere, og prøve kræfter med musikken på egne
præmisser. Til at støtte, inspirere og udvikle
pigernes musikinteresse er et instruktørhold
bestående af Ida Gard, Maria Timm, Sara Gacic,
Karen Mukupa, Marianne Søgaard Andersen,
Loiuse Foo og Anne Kirstine Winkler.
Bryde rammerne
For Ida Gard, der selv spiller klaver, guitar og
komponerer, skal musiklejren sætte lysten til
musikken i centrum.
»Jeg tror, jeg kan videregive begejstring. For
musik og for det at rykke sig som menneske. Mu­
sik handler lige så meget om at turde slå til guita­
ren, som det handler om at tage den rigtige ak­
kord. Og jeg tror, at jeg er god til at få folk til at
turde ting. Måske fordi jeg har øvet mig rigtig me­
get på mig selv. Derudover kommer selvfølgelig
det faglige, hvor sangskrivning er min force. Men
i første omgang er resultatet underordnet. Det
handler om at rykke ved selvbilleder og forestil­
linger om, hvad man kan og ikke kan. Hvad man
må og ikke må. Vi skal have det sjovt.«
»At turde bryde ud af sine vante rammer og
give slip,« mener Marianne Søgaard er vigtigt.
Selv spiller hun et væld af instrumenter som bl.a
trommer, klaver og banjo.
»Man kan tit mærke, at når piger kommer ind i
et musiklokale, har mange det som, om de ved en
fejl er kommet til at gå ind i drengenes omklæd­
ningsrum. De føler sig helt fremmede overfor in­
strumenterne og står der lige så stille og kigger….
Som instruktør på musiklejren er min agenda
ikke at fokusere på det med kønsroller som så­
dan. Jeg synes ikke, at piger skal lære at spille
som drenge. De skal bare spille musik, sådan som
de har lyst til og have det sjovt med det. Helt ær­
ligt – hvor svært kan det være?« spørger hun med
et smil på læben, inden hun fortsætter:
»Vigtigst af alt, så håber jeg at pigerne får en
superfed uge, og at de går derfra med lysten til at
spille musik, og tænker: Vi må starte et band! Og
det må gerne være både med drenge og piger …
De skal bare opleve at få mod på at gå til musik­
ken og bare gribe ud efter en bas eller guitar –
uden at holde sig tilbage. Det er fedt at vide, at
man som pige selv kan finde ud af at sætte et
’jackstik’ i og hurtigt komme i gang med at spille
og have det sjovt.«
Forbilleder og gør-det-selv
Når instruktørerne er i aktion på Pop-Pilot bliver
det forhåbentligt også som levende forbilleder for
de 13-16 årige piger, der deltager. Ida Gard har
selv brugt sine forbilleder gennem tiden til at
lære at udvikle sig som musiker. »Da jeg startede
med at spille selv, var det især det med at turde
larme. At synge rigtig højt og knalde til min span­
ske guitar. Der var Alanis Morrisettes sange en
stor inspiration. Også rent tekstligt var hun en
der turde noget. Selvom jeg ikke forstod halvde­
len af, hvad jeg sang, var spydigheden ikke til at
tage fejl af. Jeg var ellers en ret stille pige, så det
var skønt at give dem allesammen tørt på. Siden­
hen har gør-det-selv-bølgen og især dens kvinde­
lige frontløbere været forbilleder for min egen be­
slutning om at udgive selv og tage ansvar for min
egen karriere.«
Etableret kompagni
fylder 10 år
Det danske ny cirkus kompagni GLIMT har netop og på
imponerende vis, fejret 10 års jubilæum.
Kompagniet blev stiftet i 2002 og er dermed det ældste,
eksisterende ny-cirkus kompagni i Danmark. Kompagniet
fokuserer på de tankevækkende historier og stigende op­
mærksomhed succes både herhjemme og i udlandet.
Indtil nu har GLIMT skabt og udviklet 11 forestillinger,
og her har artisterne udviklet nye metoder og værktøjer
til at formidle historier gennem scenografi og fysiske cir­
kusteknikker.
»Udnyttelsen af et rum er efter vores mening noget,
som ny cirkus kan gøre bedre end andre scenekunstfor­
mer.« siger kunstnerisk leder Lars Grgersen, der driver
GLIMT sammen med Camila Sarrazin.
Kompagniet indgik i KIT ny cirkus med deres seneste
forestilling Er du os. Den fortæller historien om en mands
liv, som han lever på en enorm rebknude, der hænger
ned fra loftet. Her spiser han, sover og har sine daglige
rutiner. Men da han for første gang bevæger sig ned fra
rebknuden, bliver han klar over, at han ikke er alene.
Søg
støtte
hos DAF
online
Det er nu blevet lettere at ansøge de kollektive rettigheds­
midler – det gøres nemlig online.
Der kan søges til musikindspilning, liveoptræden, studierej­
se, uddannelse, film/dvd-projekter og sociale formål. Den
elektroniske ansøgningsformular finder du på hjemmesiden,
sammen med den udførlige vejledning, som vi anbefaler at
du læser, inden du ansøger.
Find ansøgningskema på www.artisten.dk under Brug DAF.
Næste ansøgningsfrist er fredag den 21. september 2012
Artistmøde den 28. november – for alle medlemmer
De år hvor DAF ikke holder generalforsamling (hvert 3. år)
inviterer forbundet alle medlemmer til artistmøde. I år bliver
det onsdag den 28. november
Her fortæller bestyrelsen om årets arbejde og der bliver rig
mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer og ideer til det faglige arbejde, samt diskutere faglige mål
og initiativer!
Artistmødet holdes i forbundets lokaler Dronningensgade 68,
1420 København K og efterfølges af lidt mad og drikke.
Program og invitation udsendes tættere på selve dagen.
40 år
Susanne Ørum 22/9
Jonas Struck 28/9
Anders Trentemøller 16/10
Astrid Søndergaard 7/11
Lonnie Kjer 28/11
50 år
60 år
70 år
Brett Perkins 7/9
Mogens W. Petersen 16/9
Janne Lærkedahl 5/11
Ane Kramme Abildtoft 6/11
Michael Ziegler 7/11
Hanne Trap Friis 16/11
Jacob Nienstædt 23/11
Jan Mårtensson 8/9
Preben Palsgård 19/9
Kurt Flemming 21/9
Hans-Jørn Lauritsen 2/10
Joachim Ussing 9/10
Chi-lun Bølling Jensen 26/10
Steffen Kyhl Jensen 26/10
Sture Ericsson 31/10
Karen Rasmussen 3/11
Torben Kudsk 12/9
Palle Andersen Dahl 19/9
Carsten Lund 16/11
80 år
Christina Duval
Døde
Mikala Barnekow
Irma Margit Mortensen
Helge Peter Ziegler Larsen
artisten
★
Kommende
runde
fødselsdage
2012
27
l ø s t & facts
Professionel sparring til din karriereudvikling
Har du brug for sparring eller skub for at komme videre med din karriere?
Karrierecoaching er et løbende tilbud, hvor du kan stille skarpt på beslutningerne
bagved dit arbejde. Coachingen handler ikke om det kunstneriske indhold.
Dansk Artist Forbund har tilknyttet to karrierecoaches, der kan give dig sparring til
at fokusere på dine mål og tage hånd om de forhindringer, du oplever.
• Hvad ønsker du i dit professionelle liv, og hvordan opnår du det?
• Savner du sparring omkring dine planer og handlemåder for din karriere?
• Hvordan kan du håndtere forhindringerne?
• Hvilke konsekvenser har dine valg?
6 individuelle sessions med en egenbetaling på 1.500 kr.
Søg Dansk Artist Forbund om et forløb på 6 individuelle sessions, forbundet betaler
hovedparten, så egenbetalingen er kun på kr. 1500.
En uge
på toppen
Ole Gulløv
Gestaltterapeut og filosof med 15 års erfaring i undervisning, supervision, terapi og
medmenneskelige samtaler. Han er uddannet sociolog, lærer og gestaltterapeut.
Fungerer som lærer, supervisor for ledere og ansatte i den private og offentlige sektor
og terapeut.
Coach Henriette Blix
Coach med 37 års erfaring i musikbranchen som direktør for Virgin Records og er stifter
af PDH management og koncertvirksomhed. Hun er leder af Blix Management og er
uddannet Master Practitioner i NLP i USA, og har uddannet sig på Københavns Gestalt­
terapeutiske Institut.
Søg ophold i legatbolig ved Vesthavet
Tæt på toppen af Danmark, ved byen
Skiveren, ligger den store og velinrette­
de legatbolig ’Lille Skiveren’ Med ud­
sigt til klitter og plantage kan medlem­
mer søge om ophold i huset en uge ad
gangen.
Dansk Artist Forbund råder årligt
i 2013 over uge 1, 25, 26, 31, 32, 50,
51, 52.
Se mere om coaching og ansøgning på www.artisten.dk/brugdaf
Ugerne kan ansøges fra 1. oktober
elektronisk via hjemmesiden
www.artististen/brugdaf/legatbolig
Opholdet koster 1.500 kr. pr. uge og
går fra fredag til fredag.
Husets faciliteter
»Vi har, blandt rigtig meget andet, brugt tid
på at finde ind til de kerneværdier, der ligger
til grund for mine valg og fået afdækket
uhensigtsmæssige handlingsmønstre som
blokerer for videreudvikling.«
A rtist og tryllekunstner om c oa c hing
artisten
★
28
2012
Huset er stort og attraktivt, og belig­
genheden er unik og tæt ved vandet.
Til huset hører 18 tønder land, og der
er udsigt til naturen fra alle husets
vinduer. I huset er der 8 faste senge­
pladser, 2 badeværelser, 1 atelier med
pejs, 1 atelier med brændeovn og kla­
ver, stort spisekøkken, stor stue med
pejs og flere terrasser. Der er netadgang
og trådløst huset.
Støtte til nye
Spil Dansk Dag
projekter
Har du et spændende projekt til årets udgave af Spil Dansk dagen,
kan du ansøge om tarifstøtte fra Dansk Artist Forbund. I vurderin­
gen af ansøgningerne lægges vægt på, at projektet rækker ud over
den traditionelle koncertform.
Ansøgningsfrist 1. september 2012 til [email protected]
Magisk
lounge for
tryllere
Dansk Artist Forbund inviterer til magisk lounges for tryl­
lekunstnere og trylleinteresserede:
Onsdag den 14. november kl 19-22:30 med Peter Jakobsen:
Trylleskolen og internettet
Kom med i oversigten 2012
Dansk Artist Forbund sender igen i år info ud om medlemmernes
aktiviteter på Spil Dansk Dagen. Kom med i oversigten og send en
kort mail til om hvem, hvad, hvor og hvornår og gerne med foto.
Indsend inden 1. oktober 2012 til [email protected].
Tilmeld dit projekt på www.spildansk
Spil Dansk Dagens sekretariat inviterer alle musik-entusiaster til
at se støttemuligheder og konkurrencer på www.spildansk.dk.
Her kan du også tilmelde dit projekt.
Det var Koda, der i 2001 tog initiativ til Spil Dansk Dagen for at
støtte op om dansk musik i al sin bredde og mangfoldighed.
Peter Jakobsen har nu levet af internettet i 12 år, og denne
aften deler han ud af sine erfaringer.
Du bliver guidet rundt i det digitale univers og får histori­
en om hvorfor og hvordan, Peter startede trylleskolen.dk,
og hvad den kan komme til at betyde for dig og alle kom­
mende tryllekunstnere.
Kom og få ny inspiration og hyggeligt samvær med dine
kollegaer.
Hasse Hjort er vært.
Lis Sørensen gav koncert på Viften i Rødovre på Spil Dansk Dagen
2011. Foto: Johan Rosenmunthe
Victor Petersen
og Hustrus Legat
Bestyrelsen for Victor Petersen og Hustrus Legat skal herved
meddele, at der vil blive uddelt legater til trængende per­
soner, der har haft deres levebrød som markedsrejsende,
været tilknyttet cirkus, omrejsende forlystelsesselskaber og
lign. Også personer, der har været tilknyttet faste etablisse­
menter, kan komme i betragtning.
Skriftlig ansøgnin vedlagt kopi af indkomstopgørelse skal
sendes til advokat Carsten Hove, Advokatfirmaet Skjøde
Knudsen og Partnere, Rendebanen, 6000 Kolding, og være
fremme senest den 15. november 2012.
Legatuddelingen vil ske i midten af december 2012, og
modtagerne vil få særskilt underretning.
★
artisten
2012
29
l ø s t & facts
Nordisk networking
på Roskilde Festivalen
En bred vifte af musikorganisationer var samlet på Roskilde Festivalen,
og kunne findes i på standen Northern Sounds. Her var der rig mulighed
for branchefolk og andre interesserede til at networke og blive fagligt
opdateret.
Programmet bød i løbet af standens første dage på debat om vækstla­
get og hvor i fødekæden pengene bliver tjent. Fredag eftermiddag kunne
de besøgende opleve et liveinterview med Bård Flikke, der bl.a. beskrev
arbejdet med identiet og profil på Pstereo festivalen i Bergen.
Om lørdagen var der rig mulighed for at stille skarpt på det nordiske
perspektiv. Diskussionen handlede om hvorvidt det er oplagt for musik­
branchen i de nordiske lande arbejde tættere sammen, og kom bl.a. om­
kring nordisk musikudveksling. Keynote speaker Peter Schwinge fortalte
om hvad der skal til for at et nordisk band kan trænge igennem på det
amerikanske marked, og opfordrede organisationerne til at etablere et
netværk i Amerika.
På festivalens sidste dag var der fokus på mad og musik og hvordan
musikbranchen og den kulinariske verden kan samarbejde og kombinere
oplevelser på en ny måde.
Med i Northern Sounds initiativet var: Dansk Live, KODA, ROSA, MXD,
Musikzonen, Gramex, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund,
Norsk Rockforbund og NOMEX (Nordisk Musik Export).
Networking på branchestanden
Fru
Nathalie
Kajs
Legat
Bestyrelsen for Fru Nathalie Kajés
Legat skal herved meddele, at der vil
blive uddelt legater til trængende per­
soner, der har haft deres levebrød som
markedsrejsende, været tilknyttet cir­
kus, omrejsende forlystelsesselskaber
og lign. Også personer, der har været
tilknyttet faste etablissementer, kan
komme i betragtning. Skriftlig ansøg­
ning vedlagt kopi af indkomstopgørel­
se skal sendes til advokat Carsten
Hove, Advokatfirmaet Skjøde Knudsen
og Partnere, Rendebanen, 6000 Kol­
ding, og være fremme senest den 15.
november 2012.
Legatuddelingen vil ske i midten af
december 2012, og modtagerne vil få
særskilt underretning.
Har du brug for revisionsog regnskabsrådgivning?
Ved en individuel konsultation kan du få dit regnskab
gennemgået omkring
• selvangivelse
• moms og skatteforhold, når man udgiver selv
• gennemgang af statements fra pladeselskaber
• gennemgang af skattesager, der kræver en revisor til
gennemgang af regnskaber.
Revisor Bent Malinovsky gennemgår dit regnskab,
han er specialiseret indenfor det kunstneriske område.
Book en tid til revisorrådgivning
Få en tid til i efteråret enten tirsdag den 11/9, torsdag
den 4/10, onsdag den 7/11 eller torsdag den 6/12
Send dine rådgivningsønsker til Thomas Gisselmann
Søemod på [email protected] eller ring på 33 32 66 77.
artisten
★
30
2012
Kollegaer
æ rer Dario
Campeotto
netop derfor været nærliggende at ’sende
dig i byen’ for at møde politikere, fx foran
folketingets kulturudvalg eller arbejdsmar­
kedsudvalg, hvor du med sikkerhed har
talt artisternes og de udøvende kunstneres
sag! Du har udtalt i vores fagblad Artisten,
at: »Når man har været med i den her ver­
den i så mange år som jeg har, så er det en
naturlig forpligtelse at stille op for de gode
sager. For eks. hvis der skal demonstreres
på kulturministerens trappe eller der skal
bruges et blikfang.«
Men du har faktisk aldrig nøjedes med
at være blikfang. Du har sat dig ind i stof­
fet, og kan argumentere for sagen – både
foran politikere og foran presse. Det er
også et talent, og det er derfor både dit
store kunstneriske talent og dit faglige
talent vi hylder. Begge kan siges at være et
performancetalent – men det kan simpelt­
hen ikke lade sig gøre uden at have hjertet
og klogskaben med!
Så du er altså ikke udelukkende Dan­
marks Dario – men også dine kollegaers
– hvorfor vi i dag udnævner dig til æres­
medlem og siger dig mange gange tak for
solidaritet, seriøsitet og for at være en
fremragende og tro kollega.«
★
artisten
2012
Fot o: R ei m ar Ju u l
Dansk Artist Forbunds udnævnte Dario
Campeotto til æresmedlem ved den store
sommerfest 23. august.
Her følger formand Lena Brostrøm Dide­
riksens tale:
»Kære Dario.
Flere af forbundets medlemmer er dedi­
kerede – også til den faglige del af en
kunstners virke – hvorfor man faktisk
kunne vælge at give æresmedlemskab til
en person hvert eneste år.
Men vi har i DAF haft tradition for at
når formand/bestyrelse/ kontor bliver eni­
ge om, at her er et medlem der har engage­
ret sig på en særlig vis, så besluttes det.
Der er ingen automatik i at tildele med­
lemsskab.
’Værn din stand, frem din kunst’, står
der på forbundets flotte første fane fra
1918. Den hænger på kontoret i glas og
ramme – istandsat af Nationalmuseet.
Værn din stand – frem din kunst. Og
begge dele gør du, Dario. Selvfølgelig først
og fremmest med din pragtfulde stemme,
med dit åbenlyse talent som scene- og film­
kunstner, og med din intense charme og
dit nærvær, og selvfølgelig med din profes­
sionalisme, der både gør dig meget vellidt
og er én man gerne vil lytte til. Det har
31
r åt er
Da Jørgen Teller og The Empty Stairs indtog Gloria scenen på dette års
Roskilde Festival, fik det fremmødte publikum en oplevelse ud over det
sædvanlige. Hos det veletablerede undergrundsband findes det sædvanlige
kun for at blive udfordret til det yderste.
En ny melodi – hele tiden
Fra koncertens begyndelse er det kun en lille skare der
havde fundet vej til Gloria, Roskilde festivalens intime
scene, men publikum vokser i løbet af koncerten.
Tobias Kirstein og gæsten Lazara Rosell Albears vil­
de trommers springende grundspor, Søren Gorms
soniske bas og Jørgen Tellers hvæsende guitar
har tilsyneladende hver sin puls, og mødes når
man mindst venter det. På samme måde går Tel­
ler indimellem til mikrofonen, hvor hans vokal
32
artisten
★
A f D orthe vin c ent z en
Den musikalske oplevelse som Jørgen Teller & The Empty Stairs
leverer, lader sig ikke nemt beskrive. Det, der for nogle ører er
psykedelisk jazzstøj, er for andre delirisk improvisation. Men
bandet vil hverken sættes i bås eller skabe deres egen kategori.
De vil undersøge, dekonstruere og finde nye melodier. Hele tiden.
For bandets frontman, guitaristen Jørgen Teller, starter det hele
med en fri form og rå guitar-energi.
Jørgen Teller & The Empty Stairs har eksisteret siden 2002, og
lagde ud med at udgive beat-punk-sange. Siden har bandet for­
vandlet sig til et mere instrumentalt free-form band med inspira­
tion fra Joy Division, The Stooges og Sonic Youth. Benævnelsen
free-form handler om at bryde formen og hylde det uforudsigeli­
ge.
»Gentagelser er gode, men hvornår skal musikken skifte, fra
et a til et b-stykke? Hvem kan vide eller bestemme det? I det her
band bestemmer hver især hvornår. Det er improviseret rock«
fortæller Jørgen Teller.
2012
filtreres til en syntetisk lyd der blander sig i det tætte og flænse­
de lydbillede. Her serveres hverken letgenkendelige rytmer eller
melodibidder, lytteren må overgive sig og lade dekonstruktionen
vise vej.
Improvisation er et grundelement for musikeren og komponi­
sten Jørgen Teller. For at opnå mest mulig frihed i øjeblikket, ar­
bejder han konsekvent med at de-tune guitaren. I stedet for at
slæbe på en samling forstemte instrumenter, stemmer han sin
guitar mellem numrene. Eller midt i et nummer.
»Jeg vil gerne
flere ting på guitaren på en gang. Jeg vil både arbejde i bas-områ­
det og lave noget meget riff-orienteret. Derfor er mine riffs fuld­
stændig åndssvage. Jeg er tvunget til at bruge mine ører meget
mere overfor det uventede tone-fokus på hver streng. Jeg arbejder
på at lave en form på scenen mens vi spiller, ofte med A B og C
stykker som jeg opfinder og memorerer og benytter som struk­
tur-elementer i musikken. Det handler om at
finde en ny melodi, hele tiden!«
godt
Opløst koncert form
Freeform-dogmet er for Jørgen Teller også vejen til at opløse den
traditionelle koncertform. Til denne koncert på Roskilde, betyder
det at den struktur som bandets improvisationer fulgte i første
halvdel af koncerten, nedbrydes i anden halvdel. Her bliver der
spillet på guitarer der ligger ned – ’face down’ – på scenegulvet
og helt bogstaveligt surfet på de elektriske instrumenter, ligesom
et bildæk ruller henover scenen så guitarerne rammes og drøner
løs. »Det er som et råt element af performance, og giver musik­
ken et spark i røven. Roskilde Festivalen er jo et oplagt sted at
gøre det, så vi passer perfekt ind.« forklarer Jørgen Teller efter
koncerten. »Vi er mest til punk-idéen om korte effektive koncer­
ter der opleves dybt vilde«.
Man må kaste sig ud
Jørgen Tellers arbejder som komponist og musiker, både i soloprojekter og i flere konstellationer, udover JS & The Empty
Stairs. Sideløbende producerer han lydportrætter og komponerer
musik til forestillinger. Han foretrækker at gå til musikken ud
fra det han kalder ’det rå nervesystem’. »Det kan være ubegribe­
ligt fedt! Det gælder om at kortslutte overjeget, for så kommer
man hen til noget andet og mindre angstfyldt. Hvis man kører på
kontrollen, så er hjernen blokeret af at tænke på fremtiden. Man
må kaste sig ud i det. Nogen vil måske synes at det er en meget
uskolet måde at arbejde på, men jeg synes det er fedt!«
Jørgen Teller & The Empty Stairs
består af Søren Gorm på bas, Jørgen Teller på guitar og vokal
og Tobias R. Kirstein på trommer og effekt. Til koncerten på
Roskilde medvirkede den belgiske trommeslager og trompe­
tist Lazara Rosell Albear.
Bandet har udgivet 7 album: Goes Elastic Fifty 2011, Jeg Så
Det Godt 2010, Burn Sugar 2010, Live Argot 2009, Wunderswim
2007, House of Rainbows 2005, Humble Crush 2003. Der arbej­
des pt. på en udgivelse med titlen Unattended Cooking der for­
ventes udgivet november 2012
Jørgen Teller & the Empty Stairs er en smeltedigel af improviseret og opbrudt noiserock, psych, og nedsmeltet punk. Eller bare
rå freeform.
★
artisten
2012
33
Ny
A f S tine N issen
Artist Lars Gregersen i forestillingen
Sisyphus Ascending. Han mener at
er tonen vigtig når der skrives afslag
til arbejdslegater eller projektstøtte.
Foto: Camilla Hey
Der har i de seneste år været politisk
slagsmål omkring kunststøtten, men in­
den sommerferien i år vedtog et bredt fler­
tal i folketinget den kommende reform af
kunststøtteområdet, der træder i kraft i
2014. Den mest markante ændring bliver,
at Statens Kunstråd nedlægges i 2014.
Mange af kunstlivets aktører, herunder
også Dansk Artist Forbund, har arbejdet
for at bevare det nuværende parallelle sy­
stem med Statens Kunstfond og Statens
Kunstråd, for blandt andet at sikre, at både
tværgående kulturelle initiativer, legatstøt­
te samt støtte til kunstneriske projekter
blev tilgodeset. Kulturminister Uffe Elbæk
har fremhævet, at den nye reform faktisk
tager højde for dette, da fagudvalgene
overføres til Statens Kunstfond, hvor der
inden for alle områder (undtagen arkitek­
tur) oprettes et projektstøtteudvalg og et
legatstøtteudvalg. Faktum er, at der fra
2014 vil være færre personer om at uddele
den samlede støtte, og at ansvaret for at
sikre et mangfoldigt kulturudbud vil hvile
endnu tungere på udvalgenes medlemmer.
Kunststyrelsen skal kommunikere bedre
Inde i aftaleteksten finder man en kort
passus, der præciserer, at Kunststyrelsen
fremover skal give ’klare begrundelser i
forbindelse med afslag på ansøgninger’, og
at der skal defineres ’klare kriterier for til­
delinger af støtte’. Teksten er udtryk for en
markant politisk tilkendegivelse af, at
Kunststyrelsen skal opprioritere og forbed­
re kommunikationen med de kunstnere
og organisationer, der søger støtte.
12.000 ansøgninger
Det er ikke en simpel opgave at definere
kriterier og begrunde afslag på en klar
måde. Det kan Lars Gregersen, næstfor­
mand i DAF og artist, skrive under på.
Findes der acceptable og klare afslag på støtteansøgninger?
Kunststøttereform
I 2014 bliver kunststøttemodellen revideret radikalt. Ud over konkrete
strukturelle ændringer, skal Kunststyrelsen fokusere på at kommunikere
bedre og mere tydeligt med kunstnere, der søger støtte.
Spørgsmålet er, hvordan man gør det?
Beklager, du er ikke kunstner nok
Flere af DAF’s medlemmer har gennem de
seneste år oplevet at få afslag på deres an­
søgninger til Kunstfonden med en stan­
dardtekst, der fx har lydt, at udvalget » …
ikke i tilstrækkelig grad har vurderet, at ansøgeren lever op til det overordnede kriterium
om kvaliteten i den kunstneriske produktion
og det kunstneriske talent, som er afgørende
for alle tildelinger fra Statens Kunstfond.«
Et sådant afslag opleves af mange som
en kynisk afvisning af, at de har kunstne­
risk talent. For Lars Gregersen er tonen i
afslagene til både arbejdslegater og pro­
jektstøtte afgørende. »Man kan ikke for­
vente, at alle sager følges op af lange be­
grundelser, og naturligvis skal udvalgene
have mulighed for at afvise en ansøgning
med henvisning til, at den ikke lever op
til kvalitetskriterierne. Men tonen i afsla­
get er væsentlig,« siger han. »Et venligt,
faktuelt standardsvar er ikke så svært at
leve med. Kombinerer man det med en
konkret sætning om, at afslaget blandt an­
det gives, fordi objektive krav som tids­
plan eller økonomi fx vurderes ikke at
kunne hænge sammen, vil det være fyl­
destgørende«, mener han. Poul Bache fast­
slår da også, at man ikke kan eller skal
opstille kriterier for kunstnerisk kvalitet.
»Det vil altid i sidste ende være det sid­
dende udvalg, der foretager vurderingen
af, hvad der er kvalitet. Men«, siger han,
»Kunststyrelsen skal klart kommunikere
krav til fx tidsplaner, økonomi og andre
objektive krav. Det præciserer den nye af­
taletekst.«
Armslængde eller nødvendig dialog?
En væsentlig forandring i den kommende
struktur er, at politikerne træder helt ud
af repræsentantskabet. Kulturminister
Uffe Elbæk har pointeret, at dette er en
styrkelse af armslængdeprincippet, da der
fremover ikke vil være politisk indblan­
ding, når der skal deles midler ud. Sådan
ser Dansk Artist Forbunds formand Lena
Brostrøm ikke på det: »Det er meget ær­
gerligt, at politikerne forsvinder ud af re­
præsentantskabet. Deres tilstedeværelse i
repræsentantskabet har betydet, at vi som
en sjældenhed har haft en mere uformel
kulturpolitisk dialog og interessante dis­
kussioner med hinanden. Fælles indsigt,
kan man vel kalde det. En mulighed, som
jeg har oplevet, var til gavn for alle parter.
Fremover vil vi naturligvis, som vi plejer,
have kontakt med politikerne i forbindel­
se med alle de enkeltsager og områder, der
er aktuelle. Men vi mister en afgørende
platform, hvor vi på et overordnet niveau
kan snakke kulturpolitik.«
Værd at vide: 5 markante ændringer i
Kunststøttestrukturen
• Statens Kunstråd nedlægges ved udgan­
gen af 2013. Fagudvalgene overføres til
Statens Kunstfond, hvor der inden for
alle områder (undtagen arkitektur) op­
rettes et projektstøtteudvalg og et legat­
støtteudvalg. Den tostrengede model
fastholdes dermed.
• Kunststøttereformen lægger op til, at
kommunikation med ansøgerne skal
opprioriteres og afslag fra fagudvalgene
skal være begrundede og klare.
• Politikerne træder ud af repræsentant­
skabet.
• Statens Kunstfondsbestyrelse består af
11 fagudvalgsformænd, der alle udpeges
af ministeren.
• De livsvarige hæderslegater skifter navn
til Statens Kunstfonds Hædersydelser,
og minimumsydelserne ændres, så de i
højere grad er afhængige af kunstneres
indtægt.
artisten
★
Selv har han siddet på begge sider af bor­
det. Dels har han medvirket til uddeling
af DAF’s kollektive-midler, og dels har han
søgt såvel Kunstråd som Kunstfond om
støtte. Særligt i regi af Kunstfonden kan
de blive bedre til at kommunikere, mener
han og forklarer, at man fx kunne nå
langt med at definere kriterierne ved at
bruge vejledende eksempler på, hvad der
kan støttes samt kort redegøre for en ræk­
ke basale forhold, som fx, hvad det vil
sige, at der ikke ydes støtte til produktio­
ner m.m..
»I dag er der nærmest ingen forklaring
på, hvad et arbejdslegat gives til. Man kan
godt få den fornemmelse, at de manglende
kriterier faktisk er lidt belejlige for dem,
der skal uddele støtten, da de kan lave en
helt personlig vurdering og uddele en
form for præmielegater til dem, som, de
lige mener, har gjort sig fortjent til det.«
Kunststyrelsens direktør Poul Bache fast­
slår, at kommende ansøgere fra 2014 kan
forvente sig, dels at det bliver lettere at
finde rundt i, hvilke udvalg og puljer de
kan søge, og dels at de kan se frem til kla­
rere retningslinjer. Poul Bache vil dog ikke
på nuværende tidspunkt kommentere,
hvordan man skal løfte opgaven, da det
vil være den kommende bestyrelse, der
skal angive retningslinjerne. Men han
pointerer, at Kunststyrelsen er forpligtet
til at lægge sig i selen og finde den rigtige
balance mellem at servicere de omtrent
12.000 årlige ansøgere på en smidig og ef­
fektiv måde og undgå indholdsløse stan­
dardsvar.
2012
35
Efteruddannelse på
Rytmisk
Musikkonservatorium
Åben træning er sikkerhed frem for alt,
og foregår under artisternes kyndige vejledning og opsyn.
Brug af trampolin kræver certifikat.
Al træning kræver egen ansvarsforsikring.
Instrumentalt/vokalt brush-up for professionelle,
rytmiske musikere og sangere
For medlemmer af Ørkenfortet,
koster det 25 kr. pr. gang.
Se mere om medlemskab og vores andre
aktiviteter på:
afuk.dk/ørkenfortet
Ansøgningsfrist
Mandag 1. oktober 2012
Mere info på
www.rmc.dk
Brancherådgivning
artistannonce.indd 1
1/9/12 2:05 PM
Rådgiver, coach og psykoterapeut Henriette Blix tilbyder
professionel rådgivning, sparring eller hjælp til at komme
videre med aktuelle problemer.
I løbet af en eller flere sessions arbejder vi sammen med de
udfordringer eller forhindringer, du oplever i dit liv, hvad
enten de kommer udefra eller inde- fra. Du kan vælge en
enkelt session, korte eller lange forløb.
I arbejdet som kunstner bliver du hver dag udfordret meget
bredt. Du skal skabe, markedsføre, sælge og administrere.
Stå på scenen, udgive materiale og være forberedt på
anmeldelser og publikums reaktioner samt håndtere
økonomiske bølge og bakkedale.
&
VINYL CD
Blix Management
Nørregade 41, (ved Nørreport) 1165 København K.
Telefon 40855584
E-mail: [email protected]
CD • DVD • VINYL • MASTERING • DESIGN • TRYK
Som indspillet musik skal lyde!
Artisten.Jan.12.indd 1
artisten
★
36
2012
Få det hele hos total-leverandøren
med det rette know-how og den
høje kvalitet... - det betaler sig.
CD • DVD • VINYL
P R O D U C T I O N
Bemærk venligst vor nye besøgsadresse:
Malmøgade 2. 2100 Kbh. Ø
•••
Vis-a-vis “Østre Anlæg”
Tel
33 12 30 12
Mail
[email protected]
Personlig service, tryghed, leveringssikkerhed!
05/01/12 17.03
BESPARELSER OG TILBUD
MED DIT LO PLUS KORT
8 % RABAT
PÅ SERVICEEFTERSYN 8 %
LEJ BIL MED LO PLUS FORDELE
RABAT
Kom ind til AutoMester,
Danmarks største værkstedskæde, og få foretaget
dit næste serviceeftersyn.
Husk du bibeholder fabriksgarantien på din bil.
9%
RABAT
Over 350 AutoMester værksteder er med i LO Plus.
På loplus.dk/automester kan du finde dit nærmeste
AutoMester værksted.
Hos Europcar får du adgang til en række kontantrabatter, når du
viser dit medlemskort til dit forbund. Du kan også vælge at betale
med dit LO Plus Guldkort og få 9 % rabat på billejen.
Læs mere på
loplus.dk/automester
SKIFERIEN 2013
Læs mere på
loplus.dk/europcar
3%
RABAT
Bestil din skiferie nu hvor udvalget er størst og de bedste rejser
er ledige. Udover LO Plus rabat på 3 % får du også forventningens
glæde at se frem til.
Bestil din skiferie på www.nortlander.dk og skriv ”LOP” i
kampagnekode-feltet. De kan også ringe på 70 10 50 95.
Læs mere på
loplus.dk/nortlander
LO PLUS
TANDFORSIKRING
620 kr.
pr. år
Det kan være rigtigt dyrt at
gå til tandlæge. Især hvis du
skal have kroner, broer eller
implantater. Tegn derfor LO
Plus Tandforsikring for 620 kr.
om året og få dækket tandlægeudgifter op til 30.000 kr. om
året. Du skal dog selv betale
de første 3.000 kr.
For at tegne forsikringen skal du være mellem 18 og 65 år. Hvis
du ikke har gået regelmæssigt til tandlæge (mindst 1 gang årligt),
skal du udfylde et særligt tandstatusskema.
Læs mere på loplus.dk/tand
Få også 15 % rabat på entré og Turpas i Tivoli, Inspiration 6 %, ComputerCity 4,5 %.
SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK
★
artisten
2012
37
A - KASSEN
i n f o r m ERE r
A f M arianne H olb æ k
Ledig og uddannelse
Hvis du er ledig kan du i de første 9 måneder af din ledigheds­
periode, få 6 ugers selvvalgt uddannelse. Efter de 9 måneder kan
du evt. få uddannelse via en jobplan med Jobcentret.
Voksen og efteruddannelse
Det er muligt at efteruddanne sig, med tilskud fra staten. Til­
skuddet kaldes VEU-godtgørelse (voksen- og efteruddannelse) og
gives til deltagelse i en erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det er typisk korte kurser, der henvender sig til både ufaglærte
og faglærte. Kurserne finder sted på AMU-centre, handelsskoler,
tekniske skoler og erhvervsskoler.
Satsen for VEU-godtgørelse er 3.152 kr. pr. uge (2012-tal) og ud­
betales, når uddannelsen er afsluttet. For at få VEU skal du være
I arbejde.
Efterløn og selvstændig virksomhed
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at drive selvstændig virk­
somhed når du modtager efterløn. Hvis du kan sandsynliggøre at
virksomheden udøves i meget begrænset omfang kan du søge om
særlig tilladelse til at drive selvstændig virksomhed i efterløns­
perioden. Det er vigtigt man søger om tilladelsen, inden arbej­
det påbegyndes, da man i modsat fald ellers kan miste retten til
hele sin efterløn.
Du bør derfor altid kontakte a-kassen hvis du er i tvivl, og få sva­
ret på skrift, for man kan miste retten til at få efterløn, hvis man
laver noget som har status af selvstændig virksomhed.
Læs mere om efterløn og arbejde i artiklen side 15 artisten
★
38
2012
Seniorjob
Du har ret til et seniorjob, hvis din dagpengeret udløber inden
for de sidste 5 år før din efterlønsalder. Her kan du læse mere om
seniorjob, og hvad det betyder for dig:
Ret til seniorjob
Udløber din ret til dagpenge indenfor 5 år før du når efterlønsal­
deren, har du ret til et seniorjob. Du skal desuden opfylde betin­
gelserne for at kunne gå på efterløn, den dag du når efterløns­
alderen. Du kan tidligst begynde i seniorjob den dag din ret til
dagpenge udløber.
Ansat i seniorjob
I et seniorjob bliver du ansat i din kommune til overenskomst­
mæssig løn. Du kan kun siges op, hvis du ikke overholder afta­
ler, som er indgået med arbejdsgiveren. Du kan blive i dit senior­
job, indtil du går på efterløn. Hvis stillingen bliver nedlagt, skal
kommunen tilbyde dig et nyt seniorjob.
Skal jeg fortsat stå til rådighed?
Mens du arbejder i seniorjobbet, skal du være til rådighed for for­
midlet arbejde. Får du et ordinært arbejde, mens du er ansat i dit
seniorjob, bevarer du ved ledighed retten til et nyt seniorjob. Du
skal fortsætte med at betale a-kasse-kontingent og efterlønsbi­
drag. Du optjener ikke ny ret til dagpenge i seniorjobbet.
Du skal selv søge
Du skal selv søge om seniorjobbet i din kommune. Det kan du
gøre 3 måneder inden din ret til dagpenge ophører og senest 2
måneder efter.
Kommunen har pligt til at ansætte dig i et seniorjob senest 2
måneder efter din ansøgning, dog tidligst fra den dag din ret til
dagpenge udløber. Ansættelsen skal så vidt muligt tage hensyn
til dine forudsætninger.
A - KASSEN
Udlandsophold og dagpenge
Mange krydser landegrænserne for at arbejde i udlandet i
kortere eller længere perioder. Din arbejdsløshedsforsikring
flytter som hovedregel med, hvis du tager til udlandet for at
arbejde. Det er i nogle tilfælde muligt at beholde det danske
medlemskab af en a-kasse. Husk at få det blå sygesikrings­
bevis inden du rejser.
Forskellige lande – forskellige regler
Reglerne er forskellige alt efter, hvilket land du befinder dig i.
Sæt dig grundigt ind i reglerne, inden du forlader Danmark.
Dermed sikrer du, at udlandsopholdet ikke får uheldige kon­
sekvenser for din dagpengeret og det liv, du vender hjem til.
Kontakt a-kassen, så hjælper vi dig med at få styr på reglerne.
Ydelser med over grænsen
Du kan ikke få udbetalt ydelser fra en dansk a-kasse, når du
opholder dig i udlandet. Der er dog enkelte undtagelser. Du
kan fx søge arbejde i et EØS-land i op til tre måneder og få
dagpenge samtidig. Du kan også tage efterløn med til et EØSland, som er alle 27 EU-lande samt Norge, Island og Lichten­
stein.
i n f o r m ERE r
Rådighedsindkaldelse og elektroniske breve
Som de fleste nok ved, sender a-kassen indkaldelser og breve
til medlemmerne via mail. Når man modtager en rådigheds­
indkaldelse, skal man gemme teksten som et dokument, ud­
fylde og maile retur. Vi kan endnu ikke sende indkaldelsen
som vedhæftet fil, og når skemaet skal gemmes, er det lettest
at højreklikke på dokumentet og vælge: Gem som dokument
eller gem som billede. På den måde kan skemaet printes ud
og fungere som det skal.
Vi håber, på sigt, at der kommer en bedre løsning, så ske­
maet kan sendes som en vedhæftet fil. Det sparer rigtig meget
porto, at gøre det elektronisk og derfor vil vi gerne bibeholde
det.
MAC-brugere kan ringe til Marianne som gerne forklarer
hvordan dokumenterne kan gemmes.
Problemer med BF-a's hjemmeside
Nogle medlemmer har problemer med at udfylde elektroni­
ske blanketter på BF-A’s hjemmeside. Det kan skyldes, at det
er en gammel adresse der ligger i browseren. For at komme
ind på siden, er det nemmest at taste adressen igen:
www.bf-a.dk. Så bliver den opdateret og man kan sende
blanketter via siden igen.
For MAC-brugere gælder det samme, men problemet kan
skyldes at man bruger en forkert browser. Den mest gængse
er FireFox, eller prøv Google Chrom. Nogle brugere har ikke
fået adgang ved at bruge NemID. Dette kan løses ved, at til­
føje siden som: Trusted Site - på samme måde som når der
benyttes netbank.
Efterløn over grænsen
Tilbuddet om efterløn er en særlig dansk ordning. Som dansk
statsborger med grænsearbejde kan du få efterlønsbevis eller
efterløn. Du skal naturligvis opfylde de almindelige betingel­
ser for at få efterløn. Anciennitet kan tælle med
Din anciennitet fra forsikringsperioder i et andet EØS-land
kan tælle med i regnskabet. Forsikringsperioden i et andet
EØS-land må dog kun udgøre halvdelen af den forsikrings­
periode, der er nødvendig for at opnå efterløn
Efter en forsikringsperiode i et andet EØS-land har du mu­
lighed for at efterbetale efterlønsbidragene og dermed opnå
fuldt medlemskab, selv om du i perioder ikke har betalt ind
til efterløn. Du kan godt få udbetalt din efterløn i et andet
EØS-land end Danmark.
Kontakt til a-kassen
Marianne cpr.nr. 1-10, [email protected]
Joan cpr.nr. 11-21, [email protected]
Nanna cpr.nr. 22-31, [email protected]
A-kassens fællesmail: [email protected]
Albummets otte sange er på fransk og blev kick-startet af Unas forelskelse i et lille vintage
Casio keyboard. Sangene handler om den verden, som hun blandt andet har set og oplevet
igennem det lille røde tv, som albummet er opkaldt efter.
Den musikalske baggage som Una Skott trækker på, er indsamlet over en længere årrække,
blandt andet gennem et ophold på en engelsk musikskole, fra en jazz­guitar-lærer på den
franske musikskole Le Jam og mange år på Rytmisk Musikkonservatorium.
Una har igennem årene givet en række koncerter som solist i eget navn, blandt andet som
opvarmning for Under Byen, men hun har også indspillet eller optrådt med Kira Skov og
Clara Bryld samt de to nye grupper, Kolors og Kandy Koloured Tangerine.
Foto: Lisbeth Holten
Afsender: Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4, 1420 København K
Télé Rouge er titlen på Unas debutalbum, konsekvent i musik, sound og design, skabt af
Una Skott. Hun er en pæredansk debutant, der tager afsæt i en forkærlighed for fransk mu­
sik og vintage gear.
ID Nr.: 46598
rødt trip