De 10 gode råd kan læses her.

Renée Toft Simonsen, Psykolog og medejer af delebarn.dk har lavet 10 gode råd til træneren der
har delebørn i blandt sine spillere.
Delebarn.dk er en internetportal, der skal hjælpe forældre med at kommunikere og samarbejde
omkring deres børn, på en ordentlig og respektfuld måde, efter et brud eller en skilsmisse. Den
centrale del af delebarn.dk er en kalender der er bygget op så de børn der er tilknyttet dit hjem
kan ses i en og samme kalender.
Det er helt enkelt et værktøj til, at holde styr på børnenes hverdag når de pendler mellem to hjem.
Man kan indtaste alle oplysninger om barnet, lige fra børnesygdomme, vaccinationer, skoleskema,
gymnastisk tøj, fødselsdage, gaver der skal medbringes til børnefødselsdage osv. Værktøjet er også
tænkt som et kommunikations redskab til forældrene, og fungerer derfor samtidig som en
aflastning for børnene, således at de ikke skal stå for kommunikationen, hvilket kan være sindssygt
tungt når man kun er en meter høj.
Delebarn.dk har endvidere en rådgivning, hvor brugerne kan søge hjælp til de vanskeligheder der
kan være i forbindelse med en skilsmisse som f.eks. deleordninger eller sorgbearbejdning etc.
Rådgivningen består af Renée Toft Simonsen på det psykologiske, etiske og de daglige problemer,
Elisabet Jensen – Advokat (H) som har speciale i familieret, Børnesagkyndig gennem 25 år Hanne
Søndergaard Jensen samt Socialrådgiver Julie Johansen til de sociale og ”offentlige” spørgsmål.
Derudover er der en blog med mange spændende bloggere som skaber en livlig debat og et
bruger-forum hvor brugerne har mulighed for, at kommunikere med andre i samme situation, her
kan de stille spørgsmål og dele erfaringer.
Delebarn.dk er i særdeleshed et godt værktøj til forældre der har svært ved at kommunikere, men
det har også en stor berettigelse i en travl hverdag med udearbejdende forældre.
Vi har på www.delebarn.dk mere end 12.500 registrerede brugere.....
Ti gode råd til håndboldtrænere i forhold til at tackle delebørns spillere
og deres forældre
Når et barns far og mor bliver skilt kan det være en udfordring for både børnene og de voksne,
hvis barnet fortsat skal passe sin sport/træning hver uge. En udfordring fordi far eller mor måske
flytter længere væk, og pludselig skal barnet transporteres til og fra træning, eller fordi forældrene
pludselig er alene om at få hverdagen til at hænge sammen og derfor får svært ved at få alt det
praktiske til at gå op i en højere enhed. Måske føler forældrene at transport til og fra klubben
tager tid væk fra den øvrige familie eller måske foregår træningen på tidspunkter der ikke længere
er passende for familiens nye rytme?
Se mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.delebarn.dk
delebarn.dk er sponsor for Børnekonferencen 2013
MEN for barnet kan det at få lov til fortsat at træne i den samme klub og med det samme hold
hver uge, være meget betydningsfuldt. Det kan betyde en øget tryghed i en verden der lige er
blevet rodet gevaldigt rundt i, og det kan betyde, at barnet får mulighed for at holde fast i vigtige
relationer han/hun har omkring sin sport. Det er derfor vigtigt, at forældre når de går fra hinanden
finder ud af at samarbejde ordentligt omkring barnet og alle de praktiske detaljer og opgaver der
selvfølgelig stadig er en del af hverdagen, både for de store og de små. Men det er ikke altid
forældrene klarer et samarbejde, især i begyndelsen kan det være vanskeligt i det der kan være
mange sårede følelser i spil.
Når man er træner for børn hvis forældre er blevet skilt, kan nogen af de udfordringer man møder
være, at barnet ikke møder op til træning, eller at det måske kun møder op til træning hver anden
uge. Det kan også være, at forældrene ikke kan finde ud af at samarbejde omkring barnet, at
kommunikationen mellem far og mor er dårlig eller at far og mor slet ikke er enige om hvor vigtig
håndbolden skal være i barnets liv. Det kan måske være at barnet har det følelsesmæssigt svært
fordi han/hun nu skal flytte mellem to hjem, eller fordi far eller mor er kede af det. Alle de faktorer
og mange flere kan være væsentlige, at have med i sine tanker når man er træner for et delebarn,
især fordi man som træner måske kun ser barnet to gange om ugen, og til kamp i weekenden og
kun i en bestemt sammenhæng - nemlig når der spilles håndbold.
Her er 10 gode råd til hvordan du som træner kan agere i forhold til at hjælpe et delebarn:
1. Hvis barnets adfærd ændres væsentligt i forhold til holdet eller spillet, så tag kontakt til barnet
og spørg hvad der sker i barnets liv, spørg ind til hvordan barnet har det og om der er noget du kan
hjælpe med, eller måske om du bare skal lytte lidt.
2. Hvis der sker væsentlige ændringer i barnets adfærd der bekymrer dig, så tag kontakt til
forældrene, fortæl hvad du oplever og spørg ind til om der er noget du bør vide om barnet eller
noget du skal have med i tankerne eller tage hensyn til under træningen.
3. Hvis du oplever at barnet ikke passer træningen i en grad så det er skadeligt for sammenholdet
eller samspillet på holdet, så tag kontakt til forældrene og forhør dig om hvorfor barnet ikke
møder op lige nu og om der er noget du kan gøre for at hjælpe.
4. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er barnets skyld at han/hun ikke møder op til
træningen hver uge, undgå derfor at skælde ud eller komme med bemærkninger der kan virke
nedgørende eller sårende for barnet i forhold til træningsmængden.
Hvis forældrene har svært ved at samarbejde og ikke er enige om hvor vigtig håndbold skal være i
barnets liv, kan det være besværligt nok for barnet bare at møde op hver anden uge. Du skal
huske, barnet er for det meste pinlig klar over, at han/hun ikke var med til kamp i weekenden eller
at han/hun ikke kom til træning i sidste uge - der er ingen grund til at sige den slags mens alle
hører på det.
Se mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.delebarn.dk
delebarn.dk er sponsor for Børnekonferencen 2013
5. Hvis barnet er meget glad for at spille håndbold og er et stort aktiv i truppen, samtidig med at
sporten pludselig bliver nedprioriteret, kan man som træner sagtens kontakte forældrene enten
telefonisk eller på mail og fortælle hvor meget man tænker barnet betyder for holdet og at det
kunne være værdifuldt for barnet hvis forældrene støttede op om sporten - dette naturligvis på en
respektfuld og ikke dømmende måde.
6. Hvis det er svært for barnet at få støtte til at være med til kampe i weekenden, kunne det være
en ide hvis der blev lavet køreplaner med de andre forældre, hvor barnet evt. kunne køre med
eller blive hentet uden at han/hun´s egne forældre behøvede at blive involveret i køreordningen det der med at alle skal bidrage lige meget og at det skal være retfærdigt, kan et delebarn hvis
forældre ikke har tid og energi til at støtte op pga. skilsmisse og de følger den kan have, ikke bruge
til ret meget. Man skal huske at det er barnet man støtter op om når man hjælper med de
praktiske ting.
7. Vær opmærksom på at begge forældre får alle de beskeder der er omkring træning og kampe
etc. Sørg for, at begge forældre står på mailinglisten og telefonlisten. Selvom barnet måske bor
mest hos den ene forældre, er det en god ide, at den anden forælder bliver inddraget gennem
information, da det kan være en støtte for barnet at begge forældre kan tale med og ved hvad der
foregår i barnets liv. Desuden er det vigtigt, at begge hjem er informeret f.eks. når der er kampe i
weekenden.
8. I delebørns familier er der ofte meget der går op i planlægning, fordi der kan være mange
komponenter der skal passe sammen. Måske har både mor og far fået nye kærester, med nye
børn der også skal passe ind i skemaet? Og så bliver det utrolig vigtigt, hvis barnet skal deltage i
kampe og den slags, at familierne ved hvornår der er kamp i meget god tid. Derfor kan det være
en god ide, at udsende hele kamp/stævne programmet tidligt i sæsonen, så de familier der deles
om deres børn har mulighed for at planlægge så barnet kan deltage i kampene.
9. Et barn hvis forældre er blevet skilt kan have det svært følelsesmæssigt, og derfor kan positive
oplevelser være særligt vigtige og dejlige for sådan et barn. Som træner kan man hjælpe barnet
ved at have dét med i tankerne, at barnet måske mere end andre har brug for ros og
anerkendelse, altså at man tænker en form for positiv særbehandling ind. På den måde kan
håndbold træningen være et særlig dejligt sted for barnet, hvor han/hun oplever at have succes og
at føle sig dygtig og anerkendt.
10. Hvis du som træner selv har erfaringer med en skilsmisse, enten personligt eller fra bekendte,
kan det være fint at gøre opmærksom på dette overfor barnet. Ikke at man skal tale med barnet
om personlige erfaringer eller følelser, selvfølgelig skal man ikke det. Men man kan godt nævne
for barnet, at man kender den situation barnet er havnet i fordi man selv har prøvet det. Som
håndboldtræner kan man måske være et forbillede for barnet, og på den måde vil barnet ikke føle
at han/hun er den eneste i verden hvis familie er brudt op. Barnet vil samtidig også opleve at der
ikke er noget unormalt ved at blive skilt, at det ikke er alene i verden.
Se mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.delebarn.dk
delebarn.dk er sponsor for Børnekonferencen 2013