1. No category

Båndet
91. årgang - 15. december
2014/nr.6
Julens betydning for
kristendommen.................... side 4
Helliggørelse .......................... side 12
luthersk missions højskole
højskolen kort...
Andagt
............................
................................................................................
Skolen opstod på baggrund af de vækkelser i
slutningen af det 19. århundrede, som Luthersk
Mission var en del af. Den ramme har sat præg på
alt, hvad der sker på LMH. Det betyder, at vi både
er en folkehøjskole og en bibelskole. Begge dele
ses i vores værdigrundlag og vores historie..
Men englen sagde til dem:
“Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. “ (Lukas 2,10)
5 måneders bibel- og højskolelinje
10 måneders bibel- og højskolelinje
bibel- og integrationslinje
bibelskole med fokus på musik
bibelskole med fokus på global mission
lovsangslederuddannelse
På LMH er der hvert år tre lange kurser: 5 måneders ophold efterår eller forår og et 10 måneders
ophold, der starter om efteråret. Hvert kursus
indeholder undervisning i både obligatoriske
fællesfag, særlige linjefag og en række valgfag.
Fællesfagene består af grundlæggende indføring
i den kristne troslære, centrale bibelske skrifter og
foredrag om alment menneskelige emner.
”Frygt ikke” – sådan lød englens budskab julenat til de Men endnu mere vildt er det, at budskabet stadig lyder
skræmte hyrder på marken udenfor Betlehem. Og sådan i dag – mere end 2000 år senere. Og det er stadig lige
lyder det i kirker, missionshuse og i vore hjem, når jule- aktuelt!
evangeliet bliver læst op hver eneste jul.
Frygt ikke! Jesus – verdens frelser – kom i skikkelse af et
Oprindelig lød ordene til en flok – formentlig skræmte – lille barn til verden. Han blev verdens frelser. Din frelser
fårehyrder på deres nattevagt. De var midt i den vildeste og min frelser. Han ønsker fællesskab med dig og mig
oplevelse nogensinde: Herrens engel stod foran dem og også i dag.
talte til dem – forkyndte for dem, at der i dag var født
en frelser. De fik endda at vide, at de skulle gå ind og se Han kom med et tilbud om fred til mennesker med Guds
barnet – svøbt og liggende i en krybbe. Og straks efter velbehag. Også tilbuddet om fred med Gud gælder i dag.
kom en himmelsk hærskare, som med englen lovpriste Ønsker du fred og fællesskab med ham? Så mød ham
Gud: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til denne jul og tag ham på ordet – han ønsker at møde dig
og give dig sin fred!
mennesker med Guds velbehag!
VILDT!
Bent Enevoldsen
Postadresse:
Luthersk Missions Højskole
Ansgarvej 2
3400 Hillerød
Forstander: Henrik Nymann Eriksen
Bank: 2230-010-0080 401
Fax: 4826 0701
Telefoner på skolen:
Kontor: 4826 0766
Køkken: 4826 1158
E-mail: [email protected]
www.lmh.dk
2
3
Leder
Julens betydning for
kristendommen
........................................................................................................................
Julen har stor betydning for detailhandlen. Millioner af
kroner bruges hvert år i december på julegaver, julemad
og forskellige lækkerier, som vi glæder os selv og hinanden
med. Julen er uden sammenligning den kristne højtid, som
får størst folkelig opmærksomhed. Det kan give anledninger til at forkynde evangeliet for mennesker, der normalt ikke hører det, men for de fleste bliver julen desværre
fejret uden nævneværdig berøring med evangeliet. Denne
kommercialisering og afkristning af julen kan ubevidst få
kristne mennesker til at underbetone denne højtids budskab. Det er forståeligt nok, men også ærgerligt, for alle de
kristne højtider rummer hver især sine dele af Guds ord til
os.
• Gud gav afkald
Bibelen understreger, at det havde sin pris for Gud at
tage initiativet: ”Han som havde Guds skikkelse, … gav
afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig” (Fil 2,6-7). Gud mistede noget ved at komme
os i møde. Han gav afkald på den ære, værdighed, komfort og prestige, som er forbundet med at være i Guds
skikkelse, og så blev han som os. Han gjorde det for at
tage sig af os. Men det var ikke gratis for ham. Vi ved at
det endte med døden, men han betalte allerede en pris
ved som skaberen at begrænse sig selv til at være skabning. Det er et stærkt og meget håndfast udtryk for hans
kærlighed til os mennesker: Han gav afkald!
Jeg vil derfor minde om nogle vigtige aspekter ved Guds • Gud vedkendte sig slægtskabet
At Gud blev menneske er også et stærkt udtryk for, at
budskab til os i julen.
han oplever sig særlig forbundet med menneskene, som
til forskel fra alle andre skabninger blev skabt i Guds eget
• Gud tog initiativet
Julens budskab er, at Gud tog initiativet til, at vi men- billede til at ligne ham. Det kommer til udtryk i Hebræernesker kunne blive genforenet med ham. Vi formåede brevet på følgende måde: ”Derfor skammer han sig ikke
ikke at finde hjem til ham, men han kom til os. Julen ved at kalde dem brødre… Siden børnene alle er af kød
understreger på den måde, at kristendom ikke er vores og blod, måtte han også blive det ligesom de” (Hebr
vej til Gud, men Guds vej til os. Det var Gud, som i ”tidens 2,11+14). Gud vedkender sig slægtskabet med os i vores
fylde” sendte sin søn til os (Gal 4,4), og dermed gjorde menneskelighed ved at blive et menneske af kød og blod
ligesom os. Dermed understreger han menneskets store
genforeningen mulig.
værdi.
4
• Gud kender til vores lidelser og fristelser
At Gud blev menneske betyder også, at han gjorde sig
sårbar, ligesom vi er sårbare. Vi kan læse i evangelierne,
at Jesus blev træt, tørstig og trist, ja det berettes tilmed,
at Jesus blev fristet. Jesus blev et menneske helt og fuldt
– ligesom os. Ét forbehold er der for ligheden med os:
Han syndede aldrig. Men han delte vores livsvilkår som
mennesker. Hebræerbrevet understreger betydningen af
dette på følgende måde: ”For som den, der selv er blevet
fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes” (Hebr
2,18). Julens budskab understreger, at Jesus ikke kun er
den ophøjede guddommelige konge, men at han kender
til det svære og til tider smertelige menneskeliv. Og han
valgte at gå ind under disse vilkår, for at kunne give os
troværdig hjælp, når vi lider og fristes.
• Gud blev vores stedfortræder
Jesu liv på jorden førte ham målrettet til korset. Han
skulle bære synden i vores sted. Men for at kunne blive
vores stedfortræder, måtte han blive vores bror. Igen har
Hebræerbrevet tænkt dybt over denne sammenhæng:
”Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for
over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folket synder” (Hebr 2,17).
Det var ikke den urørlige, suveræne søn af Gud, der blev
vores stedfortræder, men vores bror. Afklædt al guddommelig magt og ære, frivilligt underlagt vores livsvilkår
for, at han kunne træde i vores sted. Julen fortæller os,
at Guds selv var villig til at blive helt som os, for at kunne
stille sig helt i vores sted.
Der er grund til at feste i julen. Gud blev menneske, og han gjorde det til gavn for os. Lad ikke den kommercialiserede
og afkristnede julefejring fratage os glæden og taknemmeligheden over denne højtids stærke budskab fra Gud til os.
Henrik Nymann Eriksen
5
Glimt fra skolen
........................................................................................................................
Tyrkiet
Midt i oktober gik efterårets studietur igen til Tyrkiet med Daniel
Burgdorf og Mikkel Vigilius som
rejseledere sammen med en lokal
tyrkisk guide. Vi justerer hele tiden
på vores ture, og denne gang lykkedes det med hjælp fra Anker Nielsen
at få kontakt med en lokal kristen
menighedsleder i Kuzadasi, som er
den by, vi primært har som base på
turen. Det var en stor opmuntring
og øjenåbner, og vi vil fremover
prøve at holde linjen varm til ham
og hans menighed. Storturene er
en kombination af flere ting, dels
bibelundervisning i den historiske
og geografiske verden, hvor det hele
skete, dels møde med lokale kristne
i et samfund, hvor mere end 99% af
befolkningen er muslimer, og dels
fællesskab på en anden måde. Alle
tre dele lykkedes i høj grad på denne
tur.
6
LMs rådsmøde
Den sidste fredag og lørdag i oktober
var LMH ramme om LMs rådsmøde
med deltagere fra hele landet.
Fokus var denne gang mission i
Danmark. Jeg var med som gæst og
blev meget opmuntret over at høre
om de mange forskellige tiltag, der
gøres rundt omkring for at nå ud
med evangeliet. En af de udfordringer, som kom til at stå stærkt, var den
forøgede strøm af flygtninge til vores
land i kølvandet på krigen i Syrien
og uroen i Mellemøsten som følge
af fremkomsten af Islamisk Stat
(ISIS). Flere steder spiller det kristne
tværkulturelle arbejde en vigtig rolle
for de nye flygtninge, og for mange
er det en anledning til at møde et
kristent vidnesbyrd. Det blev både
en opmuntring og et kald at høre om
dette. Gud har før brugt en ustabil
politisk situation til at fremme evangeliets sag blandt folkegrupper, der
ellers var uden for rækkevidde.
Mission14
Siden det nye koncept for missionskonferencen første gang blev afprøvet i 2007, har der været en jævn
øget tilgang til konferencen hvert år.
I år nåede vi så loftet! En lille uge før
konferencestart måtte vi melde ud,
at der ikke var plads til flere. Vi havde
et loft på 400 deltagere foruden
vores egne 68 elever + LMH-ansatte,
og det nåede vi weekenden før Mission14. Konferencen er omtalt
andetsteds i bladet. Her vil jeg blot
nævne, at årets gæstetalere var pastor Claus Sode Grønbæk fra Københavnerkirken og Stefan Gustavsson
fra Credoakademiet i Stockholm
foruden vores egen Daniel Burgdorf
og en række seminarholdere. Jeg
tror, at mange af os, som deltog, sidder tilbage med taknemmelighed
og glæde over, hvad vi fik med os
fra Gud.
Nye indsatsområder
LMHs ansatte og bestyrelse har i
perioden marts-november arbejdet
sammen for at formulere nogle indsatsområder for skolen frem mod
2017. Der er tale om nogle områder,
hvor vi gerne vil gøre en ekstra indsats sammen med det, vi allerede
gør. Processen sluttede med bestyrelsens godkendelse af resultatet på
sit møde i november, og nu venter så
implementeringen i skolens daglige
liv. Det glæder vi os til. De seks indsatsområder er:
• Kristen i verden
• Demokratisk dannelse
• Selvstændig bibellæsning
• Åndelig og menneskelig modenhed
• Hjælp til evangelisk afklaring
• Formidle et kald til tjeneste
Formand stopper
LMHs formand gennem flere år og
medlem af bestyrelsen i 20 år Erik
Sode Nielsen har valgt at træde tilbage fra posten. Jeg vil gerne sige
Erik en stor tak for hans gode indsats
som formand. Eriks formandskab har
været kendetegnet af stor kærlighed
til skolen, fokus på det som er vores
vision og kerneopgave og samtidig
stor visdom og besindighed i håndteringen af de mange forskellige
sager, som altid havner på formandens bord. Tak til Erik for indsatsen.
Vi ønsker Guds velsignelse videre
frem.
Ny formand for LMH
Samtidig er det en glæde at byde
velkommen til skolens nye formand Hans Ulrik Munch. Hans Ulrik
er skoleleder på Agerskov Kristne
Friskole og har siddet i bestyrelsen
i et par år. Vi ser frem til samarbejdet og ønsker Guds velsignelse i
opgaven.
Glædelig jul!!
Henrik Nymann Eriksen
7
Tilhørernes ansvar for forkyndelsen
...............................................
Om det ansvar, tilhørerne har for lade sig konfrontere af Guds ord, men også for at afsløre autoritær forkyndelse
Når Guds ord forkyndes, opstår
der et komplekst samspil mellem
forkynderen og tilhørerne. Det skyldes ordinære psykologiske forhold,
som er på spil, når én person tiltaler
andre med myndighed – og det gør
en forkynder – og når en flok mennesker lader sig tiltale af et myndigt
budskab, for det udsætter tilhørerne
sig for. Det gælder også i såkaldt missionske sammenhænge.
Dette ordinære samspil forstærkes af,
at Gud og hans ord er i spil, når vi taler
om kristen forkyndelse. Det betyder
bl.a., at forkynder såvel som tilhørere
har et skærpet ansvar for, at det, der
foregår, ikke alene er sandt, men også
sundt. Ja, at forkyndelsessituationen
er respektfuld, ikke autoritær – så
langt det er muligt i faldets verden.
Her vil vi især se på tilhørernes ansvar.
Respektfuld eller autoritær
forkyndelse
Jeg har udviklet en model for at illustrere samspillet mellem en respektfuld forkynder (RF) og tilhørerne (T):
Den respektfulde forkynder er kendetegnet ved, at han konfronterer
uden at intimisere, og at han trækker
sig tilbage uden at desertere. Se illustrationen. Lad mig forklare:
Tilhørerne oplever, at den respektfulde forkynder konfronterer dem
8
med både alvorlige og glædelige
budskaber fra Guds ord. Det går tæt
på – på den gode måde. Men den respektfulde forkynder intimiserer ikke.
Han bliver ikke intim. Han går ikke for
tæt på. Han maser sig ikke ind på tilhørerne eller stopper sit budskab ned
i halsen på dem.
Tilhørerne oplever også, at den respektfulde forkynder – især efter
at han har foretaget en respektfuld
konfrontering – trækker sig tilbage
og lader tilhørerne være i fred med
de modstridende følelser eller den
selvransagelse, som konfronteringen
måske har afstedkommet. Han giver
på den måde rum for den kamp og
afklaring, som kun kan finde sted i
mellem Gud og tilhøreren.
Det er vigtigt, at forkynderen magter
denne tilbagetrækning, fordi tilhørerne således føler sig respekteret for,
at de må finde vej i mødet med den
åndelige påvirkning.
Modpolen til en respektfuld forkynder
er en autoritær forkynder. Han er
kendetegnet ved, at han ikke blot
konfronterer, men også intimiserer
tilhørerne. Det sker fx, når tilhørerne
oplever, at forkynderen: trænger sig
så tæt ind på dem, at de får kvælningsfornemmelser og klaustrofobi,
levner et meget lille – eller slet intet
– rum for personlig stillingtagen,
giver en usaglig og forenklet fremstilling af andres synspunkter, mangler forståelse for og indføling med
tilhørernes liv, fordømmer tilhørernes
tanker eller følelser, spiller på tilhørernes frygt for ikke at være med på det
sidste nye menighedskoncept.
Naturligvis er dette en grov forenkling, da alle forkyndere har træk fra
begge prototyper. Men blandingsfor-
holdet er afgørende: I hvor høj grad er
forkynderen respektfuld, og i hvor høj
grad er han autoritær? Det spørgsmål
må både forkyndere og tilhørere vove
at stiller sig selv og hinanden.
Tilhørerens ansvar
Denne model og disse begreber kan
være til gavn for tilhørerne. De pointerer nemlig ikke alene forkynderens
ansvar, men også tilhørernes.
Med dette tema er vi nemlig inde i
forhold, som er meget subjektive. To
tilhørere, som lytter til den samme
forkyndelse, kan opleve den vidt forskellig. Den ene oplever forkynderen
som overvejende respektfuld. Den
anden oplever ham som overvejende
autoritær.
Den samme person kan også opleve
en udvikling i sit eget liv, hvor man fx
som 18-årig kan opleve en forkynder
respektfuld, mens man som 30-årig
får kvælningsfornemmelser ved at
høre den samme forkynder. Tid, sted,
kultur og ”dagsform” spiller også
vigtige roller her. Derfor er grænserne
i illustrationen bølgede.
Men selv om tilhørernes oplevelser
er subjektive, er de ikke desto mindre
reelle. Og det er vigtigt for tilhøreren
at handle på dem. Enten ved at protestere eller ved at bøje sig eller begge
dele.
En prædiken eller tale er aldrig bare et
indhold, som uden filtre transporteres
fra en forkynder til en flok tilhørere.
Den er også altid en form, hvor den
enkelte forkynders og tilhørers forhistorie, personlighed, erfaringer og
modenhed spiller en stor rolle.
Derfor kan det give god mening – ja,
det kan være strengt nødvendigt – at
en tilhører afviser en forkyndelse, som
vedkommende oplever krænkende,
autoritær eller usund. Ofte vil det
være en god ide at tale med andre,
som man har tillid til, herom. Den
slags går som regel også så tæt på, at
man ikke kan lade være med at tale
med Gud om det.
Det kan være nødvendigt at konfrontere den pågældende forkynder
med ens vurdering og følelser. Andre
gange gør man klogest i netop ikke
at tale med forkynderen, fordi det
kan gøre ondt værre. I nogle tilfælde
vil det være klogt ikke at lytte til den
pågældende forkynder – i det mindste for en tid.
På den anden side kan tilhøreren ikke
automatisk gå ud fra, at det er forkynderen, den er gal med. Det kan jo
være tilhøreren selv, som ikke vil lade
sig konfrontere. Et budskab om omvendelse eller alvoren i, at tilværelsen
har en evig dobbelt udgang, vil ofte
opleves nærgående – og skal gøre
det, fordi sandhed er vigtigere end
sundhed.
Derfor er tilhøreren i den pinefulde
situation, at han seriøst må overveje,
om han skal lade en sund og sand
konfrontering ramme ham – med et
opgør og en sund selvransagelse til
følge.
Guds suverænitet
Tilhøreren er altså i en dybt ansvarsfuld position. Han må – fordi
vedkommende har et fundamentalt
ansvar over for både Gud, andre
mennesker og sig selv – ikke lade
den mulighed ude af betragtning, at
han forsøger at flygte fra Guds gode,
kærlige og sande tiltale – selv om den
møder ham gennem en ufuldkommen forkynder.
Men kommer tilhøreren efter moden
overvejelse frem til, at der er tale om
en autoritær forkyndelse, må han
vove at kalde den, hvad den er –
usund manipulation – og turde sige
det højt til Gud og mindst ét andet
menneske samt tage konsekvenserne
deraf.
Nogle vil måske indvende, at det da
ikke skal være så besværligt at lytte
til kristen forkyndelse. Mit svar er:
Det er ikke besværligt. Det er ”bare”
ansvarsfuldt, og dette ansvar er en
gave, fordi det i virkeligheden er en
stor nåde fra Gud, at han igen og
igen møder os med sit ord, gennem ufuldkomne forkyndere, og at
han lader os bære ansvar. Hvilken
ære, at være et menneske, som Den
Almægtige drager til ansvar, når han
møder os med det mest grænseoverskridende budskab, nemlig at han er
vores far for Jesu Kristi skyld.
Men det modsatte gælder også: Ve
den forkynder og de tilhørere, som
bruger denne sandhed som undskyldning for ikke at gøre, hvad der står i
deres magt for at få mest mulig respektfuld og mindst mulig autoritær
forkyndelse.
Det handler dybest set om forholdet
mellem Guds suverænitet og vores
ansvar. Det er en stor spænding i
vores liv, som vi står midt i i alle livets
forhold. Gud er suveræn, og vi har
ansvar. Det gælder ikke mindst, når
vi forkynder Guds ord og lytter til det.
Carsten Hjorth Pedersen, KPI
9
Mission14
......................................................................................................
Fredag den 14/11 blev LMH fyldt til bristepunktet. Der troppede nemlig 400 deltagere op til årets Mission. Hertil kom vores
egne elever, og komitemedlemmer, musikere, lydfolk og andre der havde en opgave i løbet af weekenden. For at få det til at
fungere, måtte vi låne lokaler hos vores gode nabo, Johannesskolen.
Før selve konferencen begyndte,
var der en for-konference med en af
hovedtalerne på konference, Stefan
Gustavsson. Han har i mange år arbejdet med trosforsvar og holdt en dobbelttime om evangeliernes troværdig.
Han belyste det spørgsmål ud fra en
række forskellige vinkler. Hans undervisning findes på youtube ved at
gå ind på youtube.com/lmhfilm. Ud
over vores elever, kom der en række
personer udefra og var med til denne
prækonference.
belyst på mange forskellige måder
af de tre forskellige talere i år: Stefan,
Claus Grønbæk, der er præst i Københavnerkirken, og Daniel Burgdorf, der
er på LMH til dagligt. Stefan lagde ud
med at tale om, hvor maden kommer fra. Han pegede på, at vi mennesker altid har været mestre i at fylde
vores liv med mad, der ikke mætter i
længden:
”Som svar på denne skræmmende
sandhed træder Jesus ind i billedet
som livets brød, der mætter evigt.
”Just eat” var hovedtemaet for selve Det eneste brød, der kan tilfredsstille
konferencen, og dette emne blev vores dybeste sult og tørst. Dette
10
delikate og livsvigtige brød er ikke et
brød, vi bare skal stå og beundre. Det
er et brød, der skal spises,” sagde Stefan Gustavsson.
Derefter tog Claus fat i temaet sult hos
mennesker, og om, hvordan vi kan
række folk det evige brød. Lørdag aften fokuserede Claus på fortabelsen.
Den fest, som Gud har lovet os, er
det muligt at gå glip af, hvad der vil
være en katastrofe. At det virkelig
er en fest, vi er på vej til, valgte missionkomiteen at illustrere ved at lave
en fest i foredragssalen med lagkager,
frugt, kaffe og hvad dertil hører.
Om søndagen fik vi Daniel på talerstolen, med temaet ”frelse eller
franskbrød”. Her var en af Daniels
hovedpointer, at det snarere burde
hedde ”frelse og franskbrød”; Når vi
bliver frelst, bliver vi sat fri til at tjene
mennesker og række franskbrød og
andre fornødenheder til dem, der har
brug for det.
Den sidste time inden folk skulle hjem
var Claus på prædikestolen igen, med
temaet ”kræsen”. Claus tog udgangspunkt i missionsbefalingen, med de
to ord om at Jesus har fået al magt i
himlen og på jorden, og i løftet om, at
Jesus er med disciplene alle dage. Det
gælder, understregede Claus, både,
når vi er på konference, men også når
vi er hjemme i vores hverdagsliv.
Udvalget havde lagt fem kiks og to
saltfisk i hver bakke. Pointen hermed
var naturligvis, at ligesom disciplene
delte den mad ud, som Jesus frembragte, skal vi dele den frelse ud som
han har frembragt.
Inden alle deltagerne skulle hjem fik
de traditionen tro, en lille ”gave” med
sig, som tematiserede årets forkyndelse. I år fik de hver en burger-æske.
Men hvis de troede, der var en lækker
McD menu i, så tog de grueligt fejl.
Der var nemlig noget helt andet i.
Jeg spurgte Ulrik, som sidder med
i udvalget, om hvilke ord han ville
sætte på dette års Mission. Han
brugte tre ord til at sammenfatte
weekenden: Jesusfest, taknemlighed
og konkret forkyndelse.
Christian Støvring Maymann
11
Boganmeldelse
........................................................
Helliggørelse
...............................................
Dette er det tredje og sidste af tre små Virkeligheden er nemlig den, at vi,
som er døbt til at tilhøre Jesus er ”voktemastykker om helliggørelse.
set sammen med ham” (v. 5). Da Jesus
døde på korset, døde vi, der tilhører
Helliggørelsens drivkraft
En af de tekster i Bibelen, som har ham, fra synden, og derfor har synden
lært mig mest om helliggørelse, er ikke krav på os mere – vi er løst fra
Rom 6,1-14. Den kommer lige efter, dens herredømme. Da Jesus opstod,
at evangeliet er blevet forkyndt for opstod vi sammen med ham, for at
fuld kraft i kapitel 5, hvor det i vers vi skal leve et helt nyt liv. Denne vid20 siges stærkt og befriende: ”… underlige virkelighed summeres op i
blev synden større, er nåden blevet v. 11: ”Sådan skal også I se på jer selv:
så meget desto større…”. Men, hvis I er døde for synden, men levende for
det virkelig er sådan, at nåden bliver Gud i Kristus Jesus.”
endnu større, når synden bliver større,
er synden så ikke ufarlig, ja, nærmest På den baggrund kommer formaen fordel, så vi bare skal leve videre i ningerne til at leve et helligt liv så:
den? Det spørgsmål besvares med en ”Lad derfor ikke synden herske i jeres
meget stærk afvisning i begyndelsen dødelige legeme, så I adlyder dets lysaf kapitel 6, hvor Paulus så begynder ter.” Derfor! Vi skal ikke kæmpe mod
at forklare, at det er helt umuligt for synden for at opnå noget hos Gud
eller for at blive frie fra synden, men
en kristen at leve videre i synden.
12
fordi Jesus allerede har løst os fra syndens skyld og syndens herredømme.
Legemets lyster er der stadig, for synden er ikke død i os, men vi er døde
fra den med Jesus, derfor har den
ikke krav på os mere. Kampen mod
synden for en kristen er en kamp med
friheden som udgangspunkt, ikke
som mål.
Drivkraften i sand helliggørelse og
kampen mod synden er altså ikke, at
vi skal leve op til noget hos Gud, men
at vi totalt ufortjent har fået skænket
alt i Jesus. Det kan for mig at se ikke
forkyndes stærkere, end det bliver
i Rom 6,14: ”Synden skal ikke være
herre over jer, for I er ikke under loven,
men under nåden.”
Ingeborg Kappelgaard: Ingeborg Kappelgaard har gennem
sit spændende liv været langt omkring. Bogen skildrer hendes liv fra
barndommen i Sønderjylland til et
liv som meget aktiv præstefrue på
det multietniske Nørrebro. Og større
Marsken - Afrika spændevidde findes nok ikke i Dan- Nørrebro mark.
Ingeborg var også med til at oprette
integrationslinjen her på LMH, hvor
hun var en ildsjæl i arbejdet, og hvor
mange integrationselever har haft
stor glæde af hendes undervisning
og hjælp til mange hverdagsting.
Også den periode i Ingeborgs liv er
fortalt i bogen.
Lohse 2014 Hele bogen er gennemsyret af Inge259 sider borgs kærlighed til mennesker – og
Pris 249,95 kr. ikke mindst hendes store kærlighed
til de fremmede blandt os. Og det er
da også den kærlighed, som bringer
hende og hendes mand, Arne, vidt
omkring i store dele af verden – og
som de seneste mange år har placeret dem som trofast præstepar på
Nørrebro i København.
Bogen er meget læsværdig, inspirerende og spændende. Og så er den
krydret med mange af Ingeborgs
meget velskrevne digte og sange.
Rødder og
vingesus
Bent Enevoldsen
Daniel Burgdorf
13
Billeder af de ansatte
Rasmus, Troels, Simon, Helen og Henrik Nymann Eriksen
Annette og Thomas Wind
Henrik Shoppe
Ida, Emil, Line, Anne og Bent Enevoldsen
Marie og Ole Munch
14
Kirsten Hartvig Munk
15
Billeder af de ansatte
Naomi, Mathias, Johanna, Camilla og Daniel Burgdorf
Julia, Casper, Simon, Elisabeth og Ulrik Fogh Buch
Lisbeth og Lars Frederiksen
Michala Christau
16
Karina Schmidt
Natasja Michael
Anette Munk Hansen
17
Billeder af de ansatte
Teodor, Leila og Mikkel Vigilius
Møder ved LMH´s lærere frem til den 28. februar
14. december
Henrik Nymann Eriksen
Bethania, Hillerød
10. januar
Mikkel Vigilius
Prædikantkursus, Vestjyllands afd
16.-18. januar
Daniel Burgdorf
LM Bornholm, Bibelkursus
22. januar
Henrik Nymann Eriksen
Helsinge LMU
23.-24. januar
Christian Maymann
Bibellejr, Hvidekilde
24.-25. januar
Henrik Nymann Eriksen
Nykøbing F LM
29. januar
Henrik Nymann Eriksen
Ullerød LM
29. januar-1. Februar
Mikkel Vigilius
Bibeldag Namsos, Norge
7. februar
Daniel Burgdorf
West Side Praise
10.-15. Februar
Thomas Wind
Bibelkursus, LMH
22. februar
Henrik Nymann Eriksen
Rødovre LM
28. februar
Christian Maymann
Nordvestkirken
Emma, Elin og Christian Støvring Maymann
18
19
Adresseændringer
20
E11
Pernille Storbjerg Kristensen, Østerbrogade 85, 4., 124, 2100 København Ø
F12
Heidi Bentin, Vibevej 19, Havneby, 6792 Rømø
F12
Peter Elkjær Kallestrup, Ullerødvej 50, 3400 Hillerød
49
Hanne Sonne, (f. Mortensen), Skovsmindeparken 20, 3230 Græsted
F12
Simon Kofoed Pedersen, Godthåbsvej 202, 3400 Hillerød
54 60/61
Karen Marie Johannsen, (f. Petersen), Krügersvej 61, 6541 Bevtoft
11/12
Lasse Tang Paulsen, Holmegårdsvej 30, 1., 3400 Hillerød
57/58
Børge Munk, Ved Store Dyrehave 56, 1. tv., 3400 Hillerød
11/12
Maja Viborg Munch, (f. Hjorth Munch), Møllebankevej 2, Nørre Vedby, 4840 Nørre Alslev
58
Gundi Munk, (f. Pehrsson), Ved Store Dyrehave 56, 1. tv., 3400 Hillerød
E12
Didde Schjelde Christiansen, (f. Pedersen), Granvej 1, Sædding, 6900 Skjern
62/63
Børge Kofoed, Ekkodalen 22, 3., 8210 Århus V
E12
Kenneth Christiansen, Granvej 1, Sædding, 6900 Skjern
64/65
Inga Hansine Lund, Peder Lykkes Vej 59 D, st., 2, 2300 København S
F13
Christian Marker Jensen, Haderslevvej 47, 1., 6200 Aabenraa
F 71
Jette Klintebjerg, (f. Amby), Strandvejen 12 A, 6000 Kolding
F13
Jens Dahl Mølgaard Madsen, Ingersvej 7, st. tv., 8220 Brabrand
F 74
Lisbeth Gade, Grøftekanten 15, 9970 Strandby
F13
Jette Juul Pedersen, Landskronagade 5 C, 1., -3, 2100 København Ø
E 86
Anders Peter Frederiksen, Plantagevej 191, Støttrup, 9620 Aalestrup
F13
Julie Overgaard Madsen, P. Knudsens Gade 130, 3., 2450 København SV
F 88
Ann Vølkers Engelbrechtsen, (f. Rasmussen), Kildevang 2, 7100 Vejle
F13
Kirsten Nymann Jensen, Ingersvej 7, st. th. , 8220 Brabrand
F 90
Christine Rønne Hansen, Hostrups Have 32, 2. th., 1954 Frederiksberg C
12/13
Amalie Bach Dybdal, (f. Bach-Svendsen), Åbyhøjgård 38, st., 4, 8230 Åbyhøj
E 92
Dorthe Krüger Boll, (f. Krüger), Brunde Kirkevej 7, 6230 Rødekro
12/13
Karoline Clausen-Myhre, Borups Allé 245, st.th., 2400 København NV
F 96
Mogens Tornvig Dirksen, Randersvej 195, Sjellebro, 8544 Mørke
12/13
Lasse Bach Dybdal, (f. Rasmussen), Åbyhøjgård 38, st., 4, 8230 Åbyhøj
E 98
Troels Toft, Larsensvej 16, 3230 Græsted
12/13
Peter Møller Knudsen, Hasle Centervej 219, 2. th., Hasle, 8210 Aarhus V
F 99
Nicolaj Søndberg-Jeppesen, (f. Søndberg-Madsen), Lektorvej 65, 9000 Aalborg
12/13
Rebecca P. Holst Nissen, Østerbrogade 85, 1 - 43, 2100 København Ø
99/00
Judith Lund Larsen, (f. Nielsen), Næringen 81, 8240 Risskov
E13
Anne Reuss Schmidt, Oslogade 1 A st., 2, 8200 Aarhus N
F2
Simon Roager, Skovgården, Bakkelyvej 9, 6870 Ølgod
F14
Andreas Søholm Jensen, Bentesvej 33, 2. tv., 8220 Brabrand
1/2
Inge-Marie Thise Roager, (f. Holm), Skovgården, Bakkelyvej 9, 6870 Ølgod
F14
Christian Sorth Mogensen, Borups Allé 245, 2. tv., 2400 København NV
E2
Johan Blábjørg, Box 1, Mørkin 22, FO 535 Fuglefjord, Færøerne
F14
Magnus Christensen, Borups Allé 245, 2. tv., 2400 København NV
E3
Marie Kessel, Møllevej 24, 3400 Hillerød
F14
Peder Vestergaard Kjeldsen, Hedemøllevej 29 A, 8850 Bjerringbro
5/6
Martin Haahr, (f. Haahr Olsen), Beit HaArava 1, Talpiot, 93389 Jerusalem, Israel
F14
Sofia Arge Poulsen, Risvang Allé 71, 8200 Aarhus N
E6
Morten Høgild Pedersen, Vilh.Bergsøes Vej 43, 2. th., 8210 Aarhus V
13/14
Hans Agerbo Houmaa Jørgensen, Gl. Hobrovej 20, 1. tv., 8920 Randers NV
6/7
Daniel Kristiansen, Møntmestervej 8 H, 2. tv., 2400 København NV
13/14
Jesper Schou Jessen, Frederikssundsvej 50, 4,-2, 2400 København NV
E7
Jakob Ørskov Sørensen, Ryesgade 115, 3. th., 2100 København Ø
13/14
Joachim Kofoed Skriver, Krabbesholmvej 19, 2. th., 2700 Brønshøj
F8
Mette Vindum Sode, (f. Brandt), Emblasgade 101, 2100 København Ø
13/14
Jonas Rasmussen, Ingersvej 7, 3. th., 8220 Brabrand
7/8
Frank Vindum Sode, (f. Sode-Larsen), Emblasgade 101, 2100 København Ø
7/8
Lasse Steengaard Jensen, (f. Gaedt Jensen), Kirkebjergvej 3, 6541 Bevtoft
E8
Signe Hvergel Petersen, Frederikssundsvej 94 A, 3. th., 2400 København NV
8/9
Charlotta Krøier Elleby, (f. Mikaelsson), Ladefogedvej 38, 8200 Aarhus N
8/9
Mathias Krøier Elleby, (f. Elleby Krøier Madsen), Ladefogedvej 38, 8200 Aarhus N
F10
Anne Hjort Jensen, Åkæret 9, 8, -1, 7100 Vejle
F10
Carina Bang Plougmann, (f. Knudsen), Bjerregårdvej 5 C, Timring, 7480 Vildbjerg
9 / 10
Christoffer Lund Larsen, (f. Bjærre), Næringen 81, 8240 Risskov
E10
Helene Tarp, Fuglesangs Allé 61, 1., 8210 Aarhus V
10/11
Dan Schmidt Clausen-Myhre, (f. Clausen Schmidt), Borups Allé 245, st. th., 2400 København NV
Viede
Katrine Gaardbo Nielsen (F10) ~ Jens Smedegaard
21
takke og bedeemner
..................................................................................
Båndet
ISSN 0903-3173
Udgivet af LMH’s Elevforening
Tak for:
Mission14
Mange elever til Foråret 2015
Bed for:
At forkyndelsen i vores forsamlinger må være respektfuld
overfor tilhørerne
For de kristne i Syrien og Irak som er på flugt pga. ISIS.
“Det skete i de dage”
.......................................
– på opdagelse i det Israel, Jesus levede i
Bibelkursus i Det Danske Hus ved Genesaret Sø
14.-26. juni 2015
Kurset henvender sig til alle, der gerne vil opdage nye ting i Bibelen
– og måske genopfriske tiden med ’aha-oplevelser’ på LMH
Tema: Ny Testamentes jødiske baggrund
Undervisere: Henrik Nymann Eriksen og Ole Andersen
Pris: 8.000 kr. (+ flyrejse og forsikringer)
Kurset arrangeres i et samarbejde mellem Luthersk Missions Højskole (LMH) og Ordet og Israel.
Se mere på www.ordetogisrael.dk eller få specialprogram fra Ordet og Israels kontor.
22
Pris pr. år: kr. 95,Udkommer 6 gange årligt
15. februar, 15. april, 15. juni,
1. september, 15. oktober og
15. december.
Redaktør:
Henrik Nymann Eriksen
Luthersk Missions Højskole
Ansgarvej 2, 3400 Hillerød
Tlf. 4826 0766
Foto:
Ole Munch
Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber.
Salme 121, 1 og 2.
Kasserer og ekspedition:
Lene Højgaard Jensen
St. Lundgårdvej 79, Tjørring
7400 Herning
Tlf.: 4243 0258
E-mail: [email protected]
Giro: 2011409
Adresseændringer
- oplyses til ekspeditionen.
Elevforeningens bestyrelse:
Kurt Vibe
Ruth Due-Hansen
Ruth Nielsen
Harald Funch Kofoed
Lene Højgaard Jensen
Jacob Bach Christensen
Bent Kjøller-Hansen
Michael Holm Mogensen
Layout:
68design ved Kåre Roager
23
B
Afsender:
Lene Højgaard Jensen
St. Lundgårdvej 79
7400 Herning
Luthersk Missions Højskole / Ansgarvej 2 / 3400 Hillerød / tlf: 4826 0766 / [email protected] / www.lmh.dk