Gode råd om mobning

Gode råd omkring mobning
Mobning giver dårlig trivsel og har en negativ indflydelse på helbred og udvikling –
både på kort og på længere sigt. Mobning er desværre ikke et nyt fænomen, og derfor
er arbejdet omkring forebyggelse af mobning et centralt punkt på Grønnevang Skole.
Mobning er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider
den enkeltes grænser
Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber
og den, der bliver mobbet
Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer
Mobning er ikke begrænset til fysiske og psykiske handlinger i skoletiden. I dag kan
den også foregå gennem brug af mobiltelefoner. Mobiltelefonen, Facebook, chatsites
er nogle af de platforme mobning også kan foregå gennem.
Man kan mobbe aktivt gennem fysisk kontakt, tilråb, og mimik. Men man kan også
mobbe passivt ved at udelukke andre fra fællesskabet.
Hvad skal der til for at standse mobning?
Tre afgørende faktorer:
• Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne.
• Engagerede lærere og pædagoger med kendskab til Grønnevang Skoles
handleplan til imødegåelse af mobning.
• Forældre der tager medansvar.
Tegn på mobning
Ændret adfærd hos et barn kan være tegn på at det er udsat for mobning. Mennesker
har meget forskellige måder at reagere på. Hold derfor øje med afvigelser i måden at
reagere på hos den enkelte og i det sociale fællesskab. Det gælder både i skolen og i
fritiden.
Nedenstående tegn på mobning er eksempler, som voksne skal være opmærksomme
på. De er ikke altid udtryk for mobning.
Socialt
•
•
•
•
Hård tone og negativt hierarki i en klasse
Mange konflikter og uoverensstemmelser mellem bestemte elever
Elever der er bange for at sige noget i klassesammenhænge
Enkeltelever bliver ofte fravalgt i klassens fællesskab
Hos den enkelte
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Manglende lyst til at gå i skole – generelt eller på et bestemt tidspunkt
Barnet er bange for at gå til eller fra skole.
Har ødelagte bøger, ting eller tøj
Barnet får blå mærker, skader og skrammer
Barnet har ingen god ven i fritiden
Søvnproblemer og/eller angstanfald
Mister interessen for skolen og laver dårligere præstationer
Barnet flygter ind i isolation og eventuelt ind i skolearbejdet, computeren etc.
Barnet virker uglad, trist, opfarende, deprimeret og har vredesudbrud
Barnet har uforklarlige sygdomme og sygedage
Barnet mister sin selvtillid
Gode råd til eleverne
Det er svært at tale om mobning.
•
•
•
•
•
Man
Man
Man
Man
Man
er bange for at blive mobbet endnu mere
vil ikke være en sladrehank
vil ikke bekymre sine forældre
skammer sig over ikke at kunne klare sig selv
føler sig skyldig.
Men du har ret til at kunne være i fred. Hvis du bliver mobbet, er du nødt til at
fortælle om det. Der er altid nogen, der kan hjælpe dig, hvis du bliver mobbet. Først
og fremmest dine forældre, men også dine lærere, skolelederen eller andre voksne,
som du har tillid til.
Husk
•
•
•
•
•
Lad være med at medvirke til mobning
Lad være med at give dig selv skylden
Lad være med at tro du fortjener at blive mobbet
Lad være med at iagttage mobning uden at gøre noget
Du kan altid fortælle en voksen på skolen om det
Gode råd til forældrene
Forældre er rollemodeller for børn. Forældre til børn i en skoleklasse på Grønnevang
Skole bør deltage i et forældrenetværk i klassen. Det er vigtigt som forældre ikke at
tale negativt eller nedsættende om andre børn, forældre eller lærere foran dit barn da det kan føre til mobning.
Hvis mit barn er udsat for mobning
Mobning ødelægger børns selvværd og livsglæde. Det skal altid tages alvorligt når et
barn fortæller om mobning. Mobning går ikke over af sig selv. Det kræver voksne der
griber ind og som forælder har du selv et ansvar. Lyt, undersøg og vær tålmodig når
du snakker med dit barn. Og ros barnet for at stå frem.
•
•
•
•
•
Spørg ind til hvad der sker, hvor det sker, og hvem der gør hvad.
Kontakt skole, SFO og andre forældre for at få et overblik
Kontakt andre forældre i klassen - herunder også mobberens forældre
Hjælp barnet til ikke at få skyldfølelse. Det er måden at være sammen på og
ikke det enkelte barns personlighed, der skal ændres
Støt dit barn så det kan genvinde tilliden til sig selv og andre. Gode oplevelser
er vigtigt i en svær tid
Hvis mit barn mobber andre
Som forældre til et barn, der mobber, kan det være svært at håndtere at dit barn er i
gang med at ødelægge et andet barns skolegang og selvværd. Det er vigtigt at tage
hånd om problemet men undgå at overreagere, da det bare vil lukke munden på dit
barn.
•
•
•
•
•
Forklar klart og entydigt at det ikke er i orden at blive mobbet eller mobbe
andre
Få barnet til at fortælle og find ud af, hvad barnet tror, der sker
Støt dit barn i at ændre adfærd men ikke personlighed. Det er i de konkrete
situationer barnet skal lære at handle på en anden måde. Det kræver støtte fra
voksne
Kontakt klasselæreren og find ud af, hvordan dit barn opfører sig i skolen. Vent
ikke til det næste forældremøde eller den næste skole-hjem samtale. Bed
klasselæreren om at følge op samt om at få besked om resultatet
Forklar hvordan det mobbede barn kan opleve det at være udsat for mobning.
Tal om forskellige måder man kan være kammerater på uden at være efter
hinanden.
Grønnevang Skoles rolle
Vores mål er at føre en trivselsfremmende pædagogik, hvor de voksne er
rollemodeller for eleverne i deres socialisering. Lærere og pædagoger vil øjeblikkeligt
sætte ind, når vi får kendskab til tilfælde af mobning.
Hvad skolen gør for at forebygge mobning
•
•
•
•
Har et tæt samarbejde mellem skole og SFO
Aftaler sociale spilleregler i klassen der fremgår af årsplanerne
Fører samtaler med hvert enkelt barn bl.a. gennem elevsamtaler og
samtaledage
Lærerteam handler, forebygger og forholder sig til skolens handleplan til
imødegåelse af mobning
Hvad skolen gør, når mobning har fundet sted
Det forventes, at skolens handleplan til imødegåelse af mobning anvendes i sådanne
tilfælde. Endvidere gøres følgende:
• Taler med de involverede parter
• Henvender sig til hjemmene
• Henvendelse til klub, sportsklub og andre - hvis dette findes nødvendigt for at
belyse sagen
• Pædagoger og lærere udveksler erfaringer vedrørende børn, der udsættes for
mobning
Links
På netttet findes flere portaler, der handler om mobning. sammenmodmobning.dk og
dr’s temasider om mobning er gode steder at starte, hvis du vil vide mere.