POLITISK OPLÆG
FLERE UNGE GODT
FRA START
FEBRUAR 2015
ET LIV UDEN MOBNING
FORORD
En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af
det hele livet. Det er ikke rimeligt. Vi har en politisk og menneskelig forpligtelse til at hjælpe dem,
der udsættes for mobning, at stille dem, der mobber, til ansvar for deres handlinger og at give tilskuerne til mobning redskaber til at sige fra på gruppens vegne. Blot fordi mobning er et diffust begreb, som kan være svært at måle, så må det ikke blive en undskyldning for at lade stå til.
Mobbemønstre ses allerede, når børnene går i daginstitution, og det foregår på skoler, i fritidstilbud,
på sociale medier og alle de andre steder, børn og unge befinder sig. I Danmark oplever næsten hver
femte elev i 4.-6. klasse at blive mobbet. Godt fire ud af fem skoleledere har oplevet, at deres elever har været udsat for digital mobning.1 Mobning fylder således meget i mange børn og unges bevidsthed, og det kan få betydelige konsekvenser for deres trivsel og personlige udvikling både nu og
resten af livet. Massiv mobning i de tidlige år kan føre til social isolation, isolation fra arbejdsmarkedet og et liv uden for fællesskabet.
VK-regeringen iværksatte op igennem 00’erne forskellige initiativer, som er med til at begrænse
mobning, fx lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2003, hvoraf det fremgår, at alle
har ret til et godt undervisningsmiljø. I 2004 underskrev hovedaktørerne på grundskoleområdet ”Trivselserklæringen” med daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs i spidsen. Og endelig i 2007
iværksatte daværende undervisningsminister Bertel Haarder en fælles indsats for alle parter omkring
skolen mod mobning i en national kampagne ”Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed”. Hensigten var øget kendskab til de eksisterende redskaber til bekæmpelse af mobning.
Problemerne med mobning eksisterer dog fortsat, og det er ikke rimeligt, at børn og unge mærkes for
livet. Det er på tide, at vi sætter specifikt ind over for mobning. I vores nabolande er de allerede
gået skridtet videre. Sverige har eksempelvis indført en mobbelov, som sidestiller mobning med diskrimination, og som slår fast, at ingen i skolen må udsættes for krænkende adfærd.2 Derudover er
der indført sanktionsmuligheder, hvis skolerne ikke lever op til forpligtelsen om at stoppe mobning. I
Norge forpligtes skoleledere til at sætte ind og stoppe mobning, og der findes sanktionsmuligheder,
der i yderste konsekvens kan betyde fængsel.3
1
DR.dk, den 12. februar 2013: ”Digital mobning udbredt på danske skoler”, Kristeligt Dagblad, den 19. april 2014: ”Sociale medier
udvider grænserne for mobning”, samt DCUM (2013): ”Tal om mobning 2013”.
2
Barn og elevombuddet, den 13. marts 2009: ”Om BEO”.
3
Advokatenhjelperdeg.no, den 22. oktober 2014: ” Skolen skal ta mobbing alvorlig”.
Venstre præsenterer hermed vores forslag til en antimobbeindsats, så færre børn og unge udsættes
for mobning, og dem, der mobber, stilles til ansvar for deres handlinger.
Venstres Folketingsgruppe
Februar 2015
3
ANSVAR & KONSEKVENS
Venstre vil sætte ind på fem konkrete områder
der betragtes som systematisk mobning, som er
for at bekæmpe mobning af børn og unge.
det, vi ønsker at komme til livs. Derudover skal
det fastslås, hvem der har ansvaret for at gribe
VENSTRE VIL STOPPE MOBNING GENNEM:
ind overfor mobning i forskellige situationer.
Endelig skal det afgrænses, hvilke sanktioner
 Mobning tydeliggøres i lovgivningen
der kan tages i anvendelse overfor dem, der
 Klart ansvar
mobber og de ansvarlige voksne, der ser passivt
 Rimelige sanktioner
til uden at gribe ind over for mobning.
 Styrket evidens i indsatsen
 Målrettede initiativer
KLART ANSVAR
MOBNING TYDELIGGØRES I LOVGIVNINGEN
Det skal være tydeligt, hvem der har ansvar for
at standse mobning. Ansvaret skal knytte sig til
forskellige aspekter af mobningen. Den eller de,
der mobber, skal selvsagt stilles til ansvar for
I dag er der ikke en specifik antimobbelovgiv-
deres handlinger, og når børn mobber andre
ning. Der findes lovgivning, der sikrer elever og
børn, er det forældrenes ansvar. Forældrene til
studerende ret til et godt undervisningsmiljø, og
mobbere skal derfor kunne drages til ansvar for
der følges op gennem trivselserklæringer, hand-
deres børns krænkende adfærd. Samtidig skal
lingsplaner mv., men mobning er ikke specifikt
den institution, barnet opholder sig på, pålæg-
nævnt som et selvstændigt område. Der er fort-
ges at gribe ind over for mobning. Institutionen
sat problemer med mobning i skolerne, hvor
skal kunne drages til ansvar for ikke at gøre nok
omkring hver 5. elev i 4.-6. klasse har oplevet
for at stoppe mobning, de er bekendt med.
mobning, og derfor ønsker Venstre, at reglerne
om mobning tydeliggøres i den eksisterende
Ud over alle disse konkret ansvarlige, har grup-
lovgivning.[1] Venstre ønsker en klar institutionel
pen – klassen, holdet, kammeraterne osv. - også
ramme for bekæmpelse af mobning, så flere
et ansvar for, at der siges fra overfor mobning.
børn og unge får et liv uden mobning. For det
For denne gruppe handler det om medborger-
første skal det defineres klart i reglerne, hvad
skab, og at alle i fællesskabet har et ansvar for
at gribe ind overfor mobning. Børn skal vide, at
de altid kan gøre en forskel. De kan sige noget
[1]
DCUM.dk, den 13. marts 2014: ”Nye tal: Mobning lever i
bedste velgående.”
4
til dem, der er direkte involverede i mobningen,
at lære. Den konsekvente og systematiske må-
sige noget til de voksne omkring dem osv.
ling af indsatsen skal bidrage til et bedre læringsmiljø.4
RIMELIGE SANKTIONER
Det er væsentligt for elevernes trivsel at undgå,
at der går lang tid, før en mobbesituation bliver
Venstre ønsker et system, der i særdeleshed
sanktionerer de voksne, der ikke griber ind over
for mobning, de er bekendt med.
kendt af de, som kan hjælpe. Derfor er der brug
for skærpet opfølgning på denne trivselserklæring. Venstre vil derfor skærpe skolernes og
institutionernes pligt til at følge op på effekter-
SKÆRPET FORÆLDREPÅLÆG
ne af den løsningsplan, som skal udarbejdes,
Det er i høj grad forældrenes ansvar at sikre, at
såfremt undervisningsmiljøet er dårligt. Hvis det
deres børn ikke mobber andre børn. Forældrene
ikke sker, skal der sanktioneres. Opfølgningen
skal inddrages, og der skal sikres dialog, der
skal ske gennem eksisterende tilsyn på området.
bremser mobningen. I de tilfælde, hvor forældrene ikke deltager aktivt, vil Venstre i yderste
konsekvens indtænke forældrepålægget som et
redskab.
STYRKET EVIDENS
Grundlæggende skal vi sikre, at den indsats, der
SKÆRPEDE SANKTIONER OVERFOR SKOLERNE
ydes for at bekæmpe mobning, gør en positiv
Det skal være muligt at sanktionere eksempelvis
forskel. Tilgangen til bekæmpelse af mobning
en skole, hvis det vurderes, at skolen ikke har
skal således være evidensbaseret.
levet op til sit ansvar om at sikre et godt undervisningsmiljø eller ikke har implementeret løs-
Den nuværende indsats mod mobning er forfej-
ningsplanen på en tilfredsstillende måde. End-
let. Flere danske forskere problematiserer, at
videre skal der sanktioneres, hvis skolen er in-
de metoder, der anvendes på mindst halvdelen
formeret om, at der finder mobning sted men
af folkeskolerne i dag til bekæmpelse af mob-
ikke griber forholdsmæssigt ind. Alt efter al-
ning, i bedste fald ikke virker og måske endda
vorsgrad skal der kunne udtales kritik af skolen
gør skade på børnene.5 Venstre vil derfor an-
eller påbydes skolen at rette op på indsatsen
vende midler fra satspuljen til at sikre, at der
inden for en vis tidshorisont.
forskes i bekæmpelse af mobning samt systematisk udbredelse af at de metoder, der virker på
skoler og i institutioner.
SKÆRPET OPFØLGNING PÅ SKOLERNE
Trivselsundersøgelser er gjort obligatoriske med
Folkeskolereformen, hvor også ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er forudsætningen for, at eleverne har lyst og muligheder for
4
5
Aftale om et fagligt løft af folkeskolen
Politiken, den 17. marts 2014: ”Eksperter: Indsats mod mobberi kan skade børn”.
5
MÅLRETTEDE INITIATI-
mobning online og de sociale aspekter, der
VER
brede kendskabet til mulighederne for at an-
ANTIMOBBEINDSATS I SKOLERNE
Der skal gennemføres antimobbekampagner på
alle landets skoler med udgangspunkt i den eksisterende viden om, hvad der virker. SFI har
gennemført en undersøgelse, der viser, at antimobbeprogrammer reducerer mobning med ca.
1/5.6 Kampagnerne i skolerne skal være med til
at gøre hele klassen opmærksom på problemet
og få klassen til at stå sammen om at stoppe
mobningen. Fokus skal være på det, der virker i
indsatsen mod mobning, hvordan det håndteres
i skolerne, og det er lærernes opgave at sikre
processen.
knytter til at stoppe mobning. Sigtet er at udmelde og blokere brugere, der mobber, og at
sikre en bedre debatkultur på sociale medier.
Derudover vil Venstre arbejde for, at branchen i
fællesskab skal lave et kodeks for god opførsel
på sociale medier.
UDDANNELSE I HÅNDTERING AF MOBNING
Lærerne skal have bedre mulighed for at håndtere situationer, hvor der opstår mobning i klasserne. Derfor vil Venstre se på mulighederne for
at efteruddanne folkeskolelærere i at håndtere
mobning for dermed at opnå et større læringspotentiale i skolerne.9
UDBREDELSE AF ”FRI FOR MOBBERI”
Der findes forskellige kampagner, der virker i
forhold til at bremse mobning. Eksempelvis Red
Barnet og Mary Fondens ”Fri for Mobberi”7. Materialet er allerede i dag bredt ud til mange
skoler og institutioner, og Venstre vil arbejde på
at få det bredt endnu længere ud.8
SOCIALE MEDIER
Mobning foregår der, hvor børn og unge opholder sig – og derfor også virtuelt – eksempelvis på
sociale medier. Derfor skal mobning også håndteres på disse platforme.
Venstre vil arbejde for, at regeringen skal samarbejde med sociale medier - eksempelvis Facebook - om en kampagne, som synliggør de
redskaber, der er tilgængelige for at bekæmpe
6
7
8
6
SFI (januar 2011): ”Antimobbeprogrammer virker”.
www.friformobberi.dk
Finansiering skal ske via satspuljen.
9
Go.tv2.dk, den 5. marts 2014: ”Opråb fra fagfolk: Mobning
skal på skoleskemaet.”
Venstres Center for Kommunikation og Politik
Christiansborg, DK-1240 København K
Telefon: 3337 4581
[email protected]
venstre.dk