Pressemeddelelse Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Godt nyt til offentligt ansatte med ondt i ryg, skulder eller nakke Hvad kan man gøre for at undgå, at smerter i ryggen fører til lang tids sygdom, og hvordan forebygger man ondt i muskler og led på arbejdspladsen? Det svarer en ny, stor kampagne rettet mod offentlige arbejdspladser på. Mere end hver anden offentligt ansat har haft ondt i ryggen inden for den seneste måned, og ligeså mange døjer med ondt i nakken. En del føler sig begrænset af smerterne i hverdagen, og i de værste tilfælde fører smerterne til lang tids sygdom. Således skyldes 25 pct. af det langvarige sygefravær i Danmark smerter og besvær i muskler og led. Kampagnen Job og Krop kommer nu med gode råd til, hvordan man i fællesskab forebygger og håndterer smerter i muskler og led på de kommunale arbejdspladser. Videncenter for Arbejdsmiljø står bag kampagnen, som over en to-årig periode tilbyder forsknings baseret viden, værktøjer og gode råd til, hvordan man takler smerter i ryg, nakke og skuldre. Hver anden har jævnligt ondt De fleste får indimellem ondt i ryg, nakke eller skuldre. 57 pct. af alle offentligt ansatte har haft ondt i nakken, og lige så mange har haft ondt i ryggen inden for den seneste måned. En del af dem er i tvivl om, hvad der er bedst at gøre, når man har ondt, viser en undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø. ”Det er bedst at være aktiv og bevæge sig, når man har ondt i muskler og led, viser forskningen. Man skal ikke nødvendigvis gå på arbejde, når man har mest ondt, men man skal heller ikke vente med at komme tilbage på job, til smerterne er forsvundet,” siger Hannah Maimin Weil, centerchef i Videncenter for Arbejdsmiljø. Ifølge hende er det afgørende, at man kommer tilbage på arbejde i det omfang, man kan. “Det kræver, at opgaverne tilpasses, så det kan lade sig gøre, og at man på arbejdspladsen har en kultur, som gør det muligt,” siger hun. Samtidig er det vigtigt, at den fysiske trivsel bliver et fælles projekt. Kampagnen stiller derfor både lommebøger til rådighed for de enkelte medarbejdere og tilbyder dialogværktøjer, der kan hjælpe ledere og medarbejdere til, hvordan de i fællesskab forebygger og håndterer ondt i nakke, skuldre og ryg. Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Kontakt: Projektleder, Niels Geisle E-mail: [email protected] Tlf.: 39 16 54 88 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Fem gode råd Job og Krop-kampagnen har fem gode råd til, hvordan arbejdspladserne takler smerter i muskler og led: Kontakt: Projektleder, Niels Geisle 1. Hold kroppen i gang: Det er ikke farligt at bruge muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt. 2. Det nytter af forebygge: Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt – så kroppen bruges fornuftigt. 3. Lav øvelser: Få minutters træning – for eksempel med en elastik – tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med kolleger. 4. Skab balance mellem job og krop: Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen. 5. God fysisk trivsel er et fælles ansvar: Aftal med ledelse, kolleger og arbejds miljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led. Læs mere og få gode råd, øvelser og eksempler fra andre arbejdspladser på www.jobogkrop.dk. Se film, øvelser og få inspiration Kampagnesiden www.jobogkrop.dk rummer gode eksempler på arbejdspladser, der har sat fokus på fysisk trivsel, film med Krysters Kartel, elastikøvelser og viden og gode råd fra forskere på området. Hent app til mobilen, og følg med på facebook Ved at downloade Job og Krop-app’en kan du få ugens tip til at håndtere smerter i muskler og led, få råd fra eksperterne eller selv komme med tips til andre om fysisk trivsel på arbejdspladsen. På app’en kan du også se øvelser. Hent den på forsiden af www.jobogkrop.dk. Du kan også følge kampagnen på www.facebook.dk/jobogkrop Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. E-mail: [email protected] Tlf.: 39 16 54 88 Fakta Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Om smerter i muskler og led blandt offentligt ansatte Smerter i muskler og led er et udbredt problem blandt offentligt ansatte. Selvom andelen af offentlige ansatte, der har hårdt fysisk belastende arbejde, er faldet gennem årene, har langt over halvdelen af de offentligt ansatte jævnlige smerter. Kontakt: Projektleder, Niels Geisle E-mail: [email protected] Tlf.: 39 16 54 88 Næsten 60 pct. af alle offentligt ansatte har smerter Over halvdelen (57 pct.) af alle offentligt ansatte har haft ondt i nakken, og lige så mange har haft ondt i ryggen inden for fire uger, viser undersøgelse fra 2011 fra Videnscenter for Arbejdsmiljø. Figuren herunder viser, hvordan fordelingen ser ud på de forskellige sektorer: Har du inden for de sidste 4 uger haft ondt i nakken/ryggen? Procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer “ja” Nakken Ryggen Off. administration 59 53 Undervisning 56 52 Ældreområdet 63 66 Børne- og ungdom 52 58 Voksensektor 57 59 Sundhedssektoren 61 56 Rengøring 63 64 Transportarbejde 42 61 Affald 59 59 Gennemsnit alle 57 57 Undersøgelsen viser desuden, at 43 pct. har haft ondt i ryg, skulder eller nakke hver dag eller flere gange om ugen, inden for de seneste tre måneder. Kilde: Ondt i muskler og led, Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 samt Arbejdsmiljø og helbred NFA. Hvilke offentlig ansatte har oftest ondt? Der er stor forskel på arbejdsfunktionerne inden for de forskellige brancheområder i det offentlige, men flest personer inden for følgende områder har oftest smerter: • Rengøring og transport • Ansatte i ældresektoren og voksenområdet • Ansatte i børne –ungeomådet • Sundhedsområdet Kilde: Ondt i muskler og led, Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Lersø Parkallé 105 En fjerdedel af sygefraværet skyldes smerter i muskler og led 2100 København Ø 25 pct. af det langvarige – generelle – sygefravær i Danmark kommer af smerter og besvær i muskler og led. Tallet har været ret konstant gennem de seneste år. Muskel- og skeletlidelser er den næsthyppigste årsag til førtidspension i Danmark, kun overgået af psykiske lidelser. Kilde: Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008 Mange er i tvivl om, hvordan de håndterer smerter Mange offentligt ansatte er i tvivl om, hvordan man takler smerter i muskler og led – og hvilke Kontakt: konsekvenser smerterne har for deres liv og helbred. De er usikre på, om det fx er bedst at være Projektleder, Niels Geisle aktiv trods smerter, om der er noget at gøre, om smerterne forsvinder, og om de kan fortsætte med E-mail: [email protected] at arbejde. Til gengæld er langt størstedelen af de offentlige ansatte positive over for fysisk aktivitet. Kilde: Ondt i muskler og led, Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Mange mener, at arbejdspladsen ikke har fokus på forebyggelse Knap halvdelen af de offentligt ansatte mener ikke, at deres arbejdsplads lægger vægt på forebyggelse af smerter i muskler og led eller på forebyggelse af sygefravær som følge af smerter i muskler og led. Kilde: Ondt i muskler og led, Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Forskning viser, at bevægelse virker Personer med ondt i ryg eller nakke bør holde sig i gang og fortsætte med at arbejde i det omfang, det lader sig gøre. Det anbefaler en ekspertgruppe, der har gennemgået den eksisterende viden om sammenhængen mellem sygefravær og ondt i muskler og led. Det forudsætter ifølge ekspertgruppen, at arbejdsforholdene tilpasses, så man kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke bliver med 100 pct. effektivitet. Kilde: Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008 Find cases, og læs mere om kampagnen Læs historier om konkrete løsninger på forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletsmerter fra den offentlige sektor og andre eksempler på god praksis på www.jobogkrop.dk. F.eks.: • Træning gav muskler til tunge løft. Styrketræning i arbejdstiden har gjort medarbejderne i køkkenet på Enhedsplejen Egegården bedre rustet til at løfte de tunge gryder. http://www.jobogkrop.dk/God-praksis/Egegaarden • Lommeguide hjælper med forflytninger. I Roskilde Kommunes hjemmepleje har alle hjælpere en lille gul guide i lommen, når de kommer ud til borgerne. Guiden viser med tegne serier, hvordan man bedst foretager de 15 mest almindelige forflytninger. http://www.jobogkrop.dk/God-praksis/Roskilde-Kommune Se også hele undersøgelsen ”Ondt i muskler og led” fra Videnscenter for Arbejdsmiljø her: http://www.jobogkrop.dk/Ondt-i-muskler-og-led/Hvor-mange-har-ondt-i-muskler-ogled/~/ media/Files/MSB/PDF/MSB-baselineweb.pdf Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Tlf.: 39 16 54 88
© Copyright 2024