pengenyt - Sparekassen Fyn

Som kunde i en af de 71 banker, sparekasser og andelskasser,
der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter, kan du bruge dit
hævekort i pengeautomater i alle vores ca. 600 afdelinger over
hele landet.
Vi er hver for sig selvstændige, lokale
pengeinstitutter, men ét af vores fælles mål
er god service – landet rundt, året rundt
Alm. Brand Bank
Nordoya Sparikassi
BankNordik
Nørresundby Bank
Borbjerg Sparekasse
PenSam Bank
Broager Sparekasse
Refsnæs Sparekasse
Danske Andelskassers Bank
Ringkjøbing Landbobank
Den Jyske Sparekasse
Rise Sparekasse
DiBa Bank
Rønde Sparekasse
Djurslands Bank
Salling Bank
Dragsholm Sparekasse
Saxo Privatbank
Dronninglund Sparekasse
Skjern Bank
Eik Banki
Sparekassen Balling
Fanø Sparekasse
Sparekassen Bredebro
Faster Andelskasse
Sparekassen Den lille Bikube
Fjaltring-Trans Sparekasse
Sparekassen Djursland
Flemløse Sparekasse
Sparekassen Faaborg
Folkesparekassen
Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn
Frørup Andelskasse
Sparekassen Himmerland
Frøs Herreds Sparekasse
Sparekassen Hobro
Frøslev-Mollerup Sparekasse
Sparekassen Kronjylland
Fælleskassen
Sparekassen Sjælland
Grønlandsbanken
Sparekassen Thy
Hals Sparekasse
Sparekassen Vendsyssel
Hvidbjerg Bank
Stadil Sparekasse
Klim Sparekasse
Suduroyar Sparikassi
Kreditbanken
Svendborg Sparekasse
Københavns Andelskasse
Søby-Skader-Halling Sparekasse
Langå Sparekasse
Sønderhå-Hørsted Sparekasse
Leasing Fyn Bank
Totalbanken
Lollands Bank
Ulfborg Sparekasse
Lægernes Pensionsbank
Vestfyns Bank
Lån & Spar Bank
vestjyskBANK
Merkur, Den Almennyttige Andelskasse
Vistoft Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse
Møns Bank
Vordingborg Bank
Nordfyns Bank
Østjydsk Bank
pengenyt
Landet rundt
– året rundt
3
2013
pengenyt
Obligationer
når ikke aktier
til sokkeholderne
... eller er det for
firkantet sat op?
Bliver det i lystyacht, du sejler
dit livs solnedgang i møde?
Prøv vores pensions-quiz
Hvorfor dømmer
håndbolddommere,
som de gør?
Vi har spurgt tidligere
topdommer Henrik La Cour
nem,
nemmere,
swipP
Nordjyske Bank
Kender du typen?
Pengeinstitutternes kunder
er langt mere forskellige
end tidligere
Mød os på
Facebook
Laveste inflation i 45 år
Inflationen i Danmark har sjældent
Det er den laveste prisstigning for en
været så lav, som den er for tiden. I
måned i de 45 år, man har målt pris-
august var priserne således kun steget
stigningerne måned for måned.
Foto: Colourbox
0,4 procent i forhold til august året før.
I forhold til juli trak stigende priser på tøj og møbler inflationen op,
Med lav inflation bliver lønnen mere
værd, og dermed bliver der bedre råd til
at købe ind for familien.
mens faldende priser på kød og rejser
trak den anden vej. n
Nationalbanken i Storbritannien over-
De har den fordel, at de er mere
vejer netop nu, hvordan landets pen-
hårdføre end almindelige sedler, at
gesedler skal se ud fra 2016, og ifølge
de kan vaskes, og at de er sværere
Pengesedler af plastic
avisen The Guardian er pengesedler af
at forfalske. n
giver en helt ny betydning til udtryk
blød plastic stærkt inde i billedet.
som plasticpenge og hvidvask.
Foto: Billigbilleder
Ny betydning af ordet plasticpenge
Lejere og unge mangler forsikringer
Tøm lejligheden, før tyven gør det, eller
Har man ingen indboforsikring, kan
sørg for at have en god indboforsikring.
man måske finde trøst i, at antallet
Foto: Colourbox
af indbrud er faldet med lidt over
procent af husstandene, der lejer deres
6 procent fra 1. halvår sidste år til før-
bolig.
ste halvdel af i år. Der var dog fortsat
Blandt unge er der også mange,
mere end 18.000 indbrud på landsplan,
der mangler en indboforsikring. Såle-
og faldet er skævt fordelt geografisk.
Hver tiende dansker har ingen indbo-
des har hele 36 procent af unge mel-
Faldet har således været størst i Kø-
forsikring, og langt de fleste af dem er
lem 21 og 24 år ingen indboforsikring,
benhavn og på Sjælland, mens antallet
blandt den million danskere, der bor
og det kan give problemer, da man
af indbrud ligefrem er steget i Nordjyl-
til leje. Således er det kun 2 procent af
ikke længere er dækket af forældrenes
land.
husstandene i ejerboliger, der ikke har
forsikring, hvis man er over 21 år og er
nogen indboforsikring, mens det er 18
flyttet hjemmefra.
Tallene stammer fra Forsikring &
Pension. n
Boligbogen er kommet i ny udgave
I dag kan man finde mange nyttige in-
og da der er sket en del nyt på bolig-
formationer om boliger og boliglån på
området, siden Boligbogen sidst blev
nettet og via diverse apps. Men som et
udsendt, er en ny udgave nu klar.
supplement til al denne hurtige infor-
blandt andet afsnit om den udvidede
Du kan hente
om de grundlæggende begreber i for-
huseftersynsordning med tilstands-
et eksemplar
bindelse med at være boligejer samlet
rapport og elinstallationsrapport,
af Boligbogen
et sted. Her kommer Boligbogen fra
to-lagsbelåning og de nye regler om
i dit lokale
de lokale pengeinstitutter ind i billedet,
risikomærkning. n
pengeinstitut.
Forsidefoto: Colourbox
Pengenyt 3/2013
Boligbogen
Bolighandel og boligfinansiering
Boligbogen 2013
mation er det fortsat godt at have viden
■
2
Den nye udgave indeholder
3
2013
Pengenyt
Indhold
– så bliver det ikke nemmere
Side 7
Pengenyt
Side 8 og 27
Kender du typen
?
1 X2
Scor en pensions-13´er
Side 4
Side 10
Kapitalpensionens
afløser er ikke så
tosset endda
Side 12
Obligationer
når ikke aktier
til sokkeholderne...
Side 15
… eller er det for
firkantet sat op?
Side 16
Vinteren står i
håndboldens tegn
Side 20
Hvorfor dømmer håndbolddommere, som de gør?
Side 21
En håndboldfest
i fanzonen og
på Facebook
Side 24
BoligMærket Vurdering:
Værdiansættelsen af din bolig
har fået et kvalitetsstempel Side 25
Kreditkortets
historie
Side 28
Skema
si d e r n e
Med skattekalender
Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark
Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen • Redaktionen afsluttet den 2. oktober 2013
Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS • Tryk: Kailow Graphic A/S • ISSN 0908-366
Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen • Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for
mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet.
Følg os på www.facebook.com/pengenyt.
Side 31
3
Kender du typen
?
Fra tv kender vi programmer som ”Kender du typen?”,
og viden om pengeinstitutter og bankprodukter nu afspejler
hvor livsstilseksperter er på besøg hos en kendt dansker
sig i fem arketyper af bankkunder med vidt forskellige til-
og skal gætte, hvem det er. Undervejs sætter de ord på,
gange til deres privatøkonomi og pengeinstitut.
hvilke typer der for eksempel læser krimier, kører på bedstemorcykel eller spiller mundharmonika.
Når det kommer til bankkunder, er der også forskel-
De bekvemmelighedsorienterede
Den største gruppe på godt en tredjedel af danskerne består
lige typer – det viser en ny undersøgelse, som inddeler
af ”De bekvemmelighedsorienterede”. De har hverken den
kunderne efter deres holdninger til privatøkonomi og
store interesse i eller forståelse for økonomi og pengespørgs-
rådgivning. Måske (gen)kender du en eller flere af disse
mål, og de er derfor tilbøjelige til at vælge de bankløsninger
kundetyper?
og produkter, der er lette at forstå og forholde sig til - eller
som anbefales af venner og bekendte. Dybest set ved de
For 15 år siden var der helt overvejende to typer af bankkun-
godt, at økonomi er et vigtigt område, men emnet er og bli-
der: Der var dem – og det var langt de fleste danskere – som
ver ”et nødvendigt onde”, som de kun beskæftiger sig med
var født ind i et pengeinstitut og blev der. De var glade for
af nød – ikke af lyst.
deres bankrådgiver, som vejledte dem i livets økonomiske
”De bekvemmelighedsorienterede foretrækker gennem-
forhold. Og så var der den anden og langt mindre udbredte
skuelighed med ens priser og ens vilkår for alle. De er styret
type af bankkunder. Det var de mere forretningsorienterede,
af ”supermarkedstankegangen”, og det ville passe dem fint,
som både havde viden og interesse for økonomi og typisk
hvis der sad små prismærker på produkterne, for de bryder
også mere komplicerede forretninger med pengeinstituttet.
sig ikke om at forhandle priser og gebyrer. Tværtimod. De vil
Sådan er det ikke længere.
have klar besked og vide, hvad de har at holde sig til, og så
vil de gerne være sikre på, at de ikke bliver snydt og næste
Fem arketyper
dag kan møde naboen, der har fået den samme ydelse bil-
I dag er privatøkonomi, lån og bankforretninger blevet en del
ligere”, fortæller Mette Obelitz, der er uddannet psykolog og
af det, man snakker om ved middagsbordet, og konsulenthu-
direktør i Marketminds.
set Marketminds har i 2013 gennem en stor undersøgelse af
danske bankkunder fundet frem til, at den stigende interesse
Hun fortæller også, at gruppen har en svag overvægt
af kvinder i forhold til andre grupper. De ønsker ikke at være
fortrolige med deres bankrådgiver. Til gengæld vil de gerne
have, at pengeinstituttet tager fat i dem, når de med fordel
kan omlægge et lån eller på anden måde kan tjene på en
Nemt og bekvemt,
når jeg har brug for det
ydelse fra pengeinstituttet.
Et motto for de bekvemmelighedsorienterede kunne
være: ”Nemt og bekvemt, når jeg har brug for det”.
For den
bekvemmelighedsorienterede skal
det helst være lige så let at gå i pengeinstituttet som at klare de daglige indkøb. Produkterne skal være lette at gå til, så der skal
helst ikke for mange eksotiske frugter med
hjem i indkøbskurven. Man må også gerne
kunne se, hvad tingene koster, og har pengeinstituttet et godt tilbud, hvor man kan opnå
4
Pengenyt 3/2013
Foto: Colourbox
en fordel, må det gerne henvende sig.
Guide til tryghed, tak
Den
tryghedssøgende kunde er måske ikke ligefrem
bedste veninde med sin bankrådgiver, men derfor gør
det jo ikke noget, at man snakker godt sammen. Og kan
bankrådgiveren derudover guide hende fornuftigt gennem
økonomiske spørgsmål, er alt, som det skal være.
Foto: Colourbox
De tryghedssøgende
De kyndige
Den anden store gruppe af bankkunder, som omfatter hver
Den tredjestørste gruppe – der består af cirka hver femte
fjerde dansker, kalder Mette Obelitz for ”De tryghedssøgen-
dansker – er de kyndige kunder. Man kan næsten kalde dem
de”. Sammen med de bekvemmelighedsorienterede udgør
bankverdens ”luksusforbrugere”. De er veluddannede og
de resterne af den gruppe, der tegnede sig for langt flertallet
veltjenende og bruger pengeinstituttets eksperter som spar-
af kunderne for bare 15 år siden.
ringspartnere i økonomiske spørgsmål.
De kyndige har en god økonomisk basisviden og følger
Den tryghedssøgende oplever bankverdenen som ”en
jungle” og derfor sætter hun – for denne gruppe er i højere
til dels med i både renteudviklingen og aktiekurserne. De
grad præget af kvinder – stor pris på sin bankrådgiver, der
ser sig selv som gode kunder med forskellige typer lån, kas-
kan guide hende i økonomiske spørgsmål.
sekredit, opsparing og investering, og de lægger vægt på at
Hun forventer, at bankrådgiveren drager omsorg for
have en fagligt dygtig bankrådgiver, som på kompetent vis
hende og er inde i hendes forhold. Rådgiveren er altså ikke
kan drøfte løsninger med dem. De forventer en høj grad af
bare en, som låner penge ud, men en, som tænker fornuftigt
service, og skal de drøfte specielle forhold som pension eller
i relation til hendes økonomi, og som spørger til, om hun er
andet, forventer de ikke nødvendigvis at gøre det med deres
glad for sin nye bil, og om det går godt med familien i det
vante rådgiver, men med en specialist på området. Alt andet
hele taget.
ville være useriøst.
Det er typen, der som udgangspunkt kun er indstillet på
Spørger bankrådgiveren til, hvordan det går med fami-
at skifte pengeinstitut, hvis hun af den ene eller anden grund
lien, er det i orden, hvis det vel at mærke har en relevans for
mister sin bankrådgiver. Skifter rådgiveren til et andet penge-
deres økonomiske dispositioner, men sludder og sladder er
institut, kan hun til gengæld sagtens finde på at rykke med,
irrelevant og uprofessionelt. Det er det økonomiske råderum,
og skulle bankrådgiveren gå på pension, vender hun sig mod
som er i fokus, og forstår de kyndige ikke en opstilling eller
naboen, familien eller vennerne og spørger, om de kender en
en beregning, spørger de ind til det. Hertil kommer, at de
anden god rådgiver.
gerne går i forhandling om priser på ydelser.
Et motto kunne være: ”Mit pengeinstitut er min spar-
Et motto kunne være: ”Guide til tryghed, tak”.
>>>
ringspartner”.
Mit pengeinstitut er min
sparringspartner
De
kyndige kunder forventer en høj grad
af service og en faglig, dygtig rådgivning i
pengeinstituttet, hvor løsninger drøftes på
Foto: Colourbox
kompetent vis.
5
Jo mindre, jeg hører
fra pengeinstituttet
des bedre
For den
uengagerede er der vigtigere ting her i livet end at
gå i pengeinstituttet. Det er da fint nok, at det er der, og at
det hjælper med, at tingene fungerer økonomisk, men derfor
behøver man jo ikke rende hinanden på dørene.
Foto: Colourbox
>>>
De uengagerede
alder”, som gerne investerer og som er dybt engagerede i
De sidste to typer af bankkunder er der færrest af. Hver
egen økonomi. De både kan og vil selv og føler sig i det hele
især repræsenterer de hver tiende dansker. De er imidlertid
taget rustet til at træffe de fleste økonomiske beslutninger
meget forskellige. Den ene er ”De uengagerede”. En type
selv.
”Spekulanterne” tjener som oftest godt og kan lide ”at
kunder, der kun har en meget begrænset berøringsflade med
pengeinstituttet.
De er yngre, ofte singler uden børn og typisk kunder i
lege” med deres penge. De er fokuserede på at skabe det
bedst tænkelige afkast på deres værdipapirer, som de natur-
det pengeinstitut, hvor deres børneopsparing blev oprettet i
ligvis selv handler. I det hele taget føler de ikke, at bankråd-
sin tid eller i det pengeinstitut, som først sagde ”ja” til at yde
giveren kan lære dem ret meget, om overhovedet noget, og
dem et lån, da de var studerende.
de er generelt skeptiske over for banksektoren.
De kan sagtens være kunder i 2-3-4 pengeinstitutter
De er helt ligeglade med, hvilket pengeinstitut de er
kunder i, blot det ikke brokker sig, hvis kontoen overtrækkes
og shopper gerne rundt for at få forskellige tilbud, så de
en smule. De følger ikke meget med i deres økonomi, men
kan sammenligne dem, inden de indgår større engagemen-
vil bare have, at den fungerer og hænger sammen. De har
ter. Bankrådgiveren betragter de som en sælger, man kan
deres bankkonto og et Dankort (eller anden type kort) og så
forhandle med, og kommer han eller hun af vanvare til at
længe, det ikke bliver klippet, er det fint.
spørge til deres familier, synes de, at det er dybt uprofessio-
”Det er først i det øjeblik, at de har et behov, eksempel-
nelt og uvedkommende, for samtalens fokus er økonomi. De
vis for et lån, at de gerne vil have, at pengeinstituttet interes-
vil bruge tiden på at høre, hvad pengeinstituttet kan tilbyde
serer sig for dem. Og så er det, at de sidder der og føler sig
dem – ikke noget andet.
Et motto for spekulanten kunne være: ”Giv mig dit
dumme. De forstår ikke alle de tekniske termer som ”nominel
rente” og ”ÅOP”- og ville bare ønske, at pengeinstituttet
skarpeste tilbud og pak sentimentaliteten væk”.
kunne give dem en pixibog, hvor det hele var forklaret”, fortæller Mette Obelitz.
Mottoet for de uengagerede kunne være: ”Jo mindre,
jeg hører fra pengeinstituttet des bedre”.
Lidt af hvert – men mest det ene
Som person er man sjældent en rendyrket arketype. Man vil
dog ifølge Mette Obelitz typisk være domineret af én type,
og derfor have klare forventninger til, hvordan ens pengein-
Spekulanten
stitut og bankrådgiver bør agere.
Hun påpeger også, at alle fem kundetyper findes mere
Endelig er der ”spekulanten”, som er de uengageredes diametrale modsætning. Det er typisk mænd ”i deres bedste
eller mindre i alle pengeinstitutter. n
Giv mig dit skarpeste
tilbud og pak
sentimentaliteten væk
Spekulanten er en type
bankkunde, der selv styrer
6
Pengenyt 2/2013
3/2013
Foto: Colourbox
det meste af sin økonomi.
Ofte en mand i sin bedste
alder, der tjener godt.
– så bliver det ikke nemmere
Swipp mig lige
halvdelen!
Jeg swipper dig lige…
Man skal ikke længere have besværet med,
hvem der har hvad i kontanter, og hvem
der kan give korrekt tilbage, når man skal
dele en caféregning. Man kan blot swippe
sin del af regningen til den, der har betalt,
og så er det ude af verden.
Foto: Colourbox
Hvor nemt kan det være? Det er
Nemt og bekvemt
Sådan kommer du på
følelsen, man sidder tilbage med,
Det tager kun et øjeblik at swippe.
Swipp er et samarbejde mellem de
når man har prøvet at swippe. Glem
Man åbner app’en med sin mobilbank
fleste af landets pengeinstitutter, her-
alt om at skulle åbne din netbank og
på mobiltelefonen, vælger Swipp og
under de lokale pengeinstitutter. Man
have modtagerens kontonummer,
taster modtagerens mobilnummer eller
kan også swippe til personer, der ikke
hvis du skal overføre et mindre be-
vælger personen direkte fra listen over
er kunder i et af disse pengeinstitut-
løb til en ven. I stedet kan du bruge
kontaktpersoner, man har på sin mobil.
ter, men personerne skal være tilmeldt
din mobiltelefon og behøver blot
Så taster man beløbet, skriver eventu-
Swipp. Det kan de gøre på Swipp.dk.
at kende hans eller hendes telefon-
elt et par stikord som ”Tak for kaffe”
nummer.
og bekræfter overførslen. Herefter
pengeinstitutter, der er med i Swipp-
får man en kvittering, og med en sms
samarbejdet, tilmelder man sig Swipp
De fleste kender det. Man sidder på
kan man orientere modtageren om, at
i sin netbank. Her angiver man den
en cafe med en god veninde eller har
pengene er på vej.
konto, pengene skal trækkes fra – eller
taget en taxa med en god kammerat,
Man skal hverken bruge konto-
Hvis man er kunde i et af de
sættes ind på – og det mobilnummer,
og så skal regningen deles, men der er
nummer eller NemID nøglekort ved
som man vil bruge. Desuden skal man
ikke lige penge i pungen. Og så kom-
betalingen.
angive et beløb, der højst må swippes for pr. dag fra kontoen – inden for
mer bøvlet med at afregne senere. Sådan behøver det imidlertid ikke være
Op til 3.000 kr. om dagen
grænsen på de 3.000 kr., som er det
længere.
Man kan ikke swippe mere end det,
højeste beløb, der kan swippes for om
der står på kontoen, og højst op til
dagen. n
Nu kan man swippe pengene.
Det er en ny, nem måde at sende pen-
3.000 kr. om dagen. Vil man overføre
ge på fra en person til en anden ved
flere penge, skal nøglekortet i brug,
hjælp af en smartphone. Man skal blot
og der skal laves en almindelig over-
kende modtagerens mobilnummer,
førsel i netbank eller mobilbank. Her
og begge parter skal være tilmeldt
kan man også nemt følge med i de
Ikonet i Swipp-logoet symboliserer en
ordningen.
swippede beløb.
mobiltelefon med to mønter.
7
Pengenyt
Fotos: Lisbet Lavaud, Nets og Colourbox
Udnyt topskatten, mens den er der
Ja, det kan lyde lidt bagvendt, men
man betaler bundskat. Betaler man
for mange er der flere penge i at be-
10.000 kr. ind på en ratepension eller
tale ekstra ind på en ratepension eller
en livrente, skal man således reelt selv
livrente i år, hvor de ellers skulle have
kun betale 4.800 kr., hvis man betaler
betalt topskat, end næste år, hvor top-
topskat. Betaler man kun bundskat, skal
skattegrænsen er hævet så meget, at
man derimod selv betale 6.200 kr. ud af
de alligevel ikke skal betale topskat.
de 10.000 kr.
Sagen er, at grænsen for, hvornår
Det er det, der gør, at der er stør-
man skal betale topskat, hæves fra
re fordele ved at betale ekstra ind på
421.000 kr. i år til 449.100 kr. næste
pensionen i år end næste år for dem,
år. Og skal man betale topskat, har de
der kan se, at de skal betale topskat i
Årets tilbud fra Skat. Tjener man 449.100
midler, man betaler ind på en ratepen-
år, men ikke næste år. Så er man i den-
kr. eller mere om året, betaler skatten
sion eller en livrente, en fradragsværdi
ne situation, er det absolut en overve-
næsten 3.000 kr. mere af de første 20.100
på 52 procent, mens de kun har en
jelse værd, om man ikke kan undvære
kr., man betaler ind på en ratepension eller
fradragsværdi på 38 procent, hvis
nogle tusinde kr. til sin pension i år. n
livrente i år end næste år.
30 år med Dankortet
Søndag den 1. september fyldte Dan-
blev foretaget af selskabets direktør,
kortet rundt. I 30 år har det fulgt os,
Mogens Munk Rasmussen, der brugte
som en tro følgesvend.
sit nye kort til at betale for et par sko.
Det var de danske pengeinstitutter, der i 1983 via det fællesejede
selskab, Pengeinstitutternes Købe-
Resten af året gennemførte danskerne
78.552 Dankort-betalinger.
Efter en stille start de første år
og Kreditkort A/S (PKK), lancerede
tog brugen af Dankortet til. I 1995
Dankortet som danskernes nye natio-
rundede det samlede antal Dankort-
nale betalingskort, og det første køb
transaktioner siden lanceringen i 1983
en milliard. Og i år forventes det, at
I år, hvor Dankortet er fyldt 30, forventes
vi runder en milliard betalinger med
det at blive brugt til 1 milliard betalinger.
Dankortet inden for et kalenderår. n
Milliarder af pensionskroner risikerer
at blive klattet væk
Klat ikke dine pensioner
det, der er blevet kaldt klatpensioner.
ved 40 milliarder kr. Det er ærgerlige
væk. Snak med rådgiveren i
Det er pensionskonti, der ikke længere
penge at se smuldre bort, og man kan
dit lokale pengeinstitut om,
betales ind på, og som derfor risikerer
derfor gøre sig selv en stor tjeneste
hvordan du får dem samlet.
at blive spist op af omkostningerne
ved at gå ind på Pensionsinfo og se,
ved at have dem stående.
om man har en eller flere klatpensio-
Har man haft kortvarige jobs med en
8
I pressen har det været fremme,
ner stående. Og har man det, vil det
pensionsordning, skal man være op-
at der er 1,2 millioner pensionskonti,
være en god idé at tale med pensi-
mærksom på, at man får flyttet pensio-
hvor der står mindre end 100.000 kr.
onsrådgiveren i sit lokale pengeinstitut
nen med sig, når man skifter job. Ellers
På hver konto står der i gennemsnit
om, hvordan man får samlet sine pen-
risikerer pensionen at stå hen, som
32.000 kr., så i alt er der tale om tæt
sioner. n
Pengenyt 3/2013
Nu siger jeg det for sidste gang:
Totalkredit er tryg boligfinansiering
Går du i boligtanker? Eller drømmer du f.eks. om at bygge til?
Så husk, at boligdrømmen er lige rundt om hjørnet. Du skal nemlig bare kigge efter
Totalkredits gule X i din bank, sparekasse eller andelskasse. Her er du sikker på at møde
en boligrådgiver, der ved alt om boligfinansiering og er ekspert i dit lokalområde. Eller
sagt på en anden måde: Totalkredit er tryg boligfinansiering – ganske enkelt.
Scor en pensionsSPØRGSMÅL
1
Hvor meget har en gift pensionist, der trækker sig tilbage i
år og kun har folkepensionen og ATP at leve af om måneden,
Foto: Billigbilleder
før skatten er trukket fra?
1
X
2
Ca. 8.000 kr.
Ca. 16.000 kr.
Ca. 25.000 kr.
SPØRGSMÅL
2
Hvis du gerne vil have 20.000 kr. om måneden ud over folkepension og ATP, når du bliver pensionist, og vil spare 3.000
kr. op om måneden, skal du begynde at spare op, når du er:
1
X
2
Selv om man er ude over sin første ungdom, kan
man godt fortsat spille som en drøm på en fodboldbane.
Men hvordan ligger det med viden om pensioner? Kan du
også score en 13'er dér? Prøv vores quiz og se.
15 år
25 år
35 år
SPØRGSMÅL
3
Hvis du går på pension som 66-årig, og inflationen er 3 procent
om året. Hvor meget mindre vil din pension så være værd, når
B
du er 91, hvis den ikke bliver justeret i forhold til inflationen?
1
X
2
liver det i guldkaret eller på en punkteret rustbunke af en cykel, du kommer til at køre mod
dit livs solnedgang? Det afhænger for en stor
dels vedkommende af, hvilke valg du træffer,
En tredjedel mindre
Mere end 50 procent mindre
80 procent mindre
når du planlægger din pensionsopsparing. Men for at
træffe de rigtige valg, skal man vide så meget som muligt. Vi har derfor lavet en pensionsquiz, der kan vise
dig, hvor meget du egentlig ved om pensionsområdet.
Jo før du begynder at tænke over, hvordan du vil plan-
SPØRGSMÅL
resten af livet. Hvis begge parter i et ægtepar er 65 år, hvor
stor er chancen så for, at en af dem bliver ældre end 92 år?
lægge din økonomi, når du går på pension, jo større muligheder har du for at skabe de økonomiske rammer for
den pensionisttilværelse, du drømmer om.
Man planlægger imidlertid bedst, når man ved noget
om det, man skal planlægge. Derfor har vi lavet denne
1 10 procent
X 25 procent
2 50 procent
5
pensionsquiz, som kan fortælle dig, om du ved alt, hvad
SPØRGSMÅL
der er værd at vide om pensioner, om du er en ren begyn-
Du er kommet bagud med din pensionsopsparing, og derfor
der på området, eller om det er et felt, du har ret godt
vil du gerne betale så meget som muligt ind på en ratepen-
styr på, selv om du måske ikke ligefrem er ekspert inden
sion. Hvor meget kan du indbetale på en ratepension med
for alle hjørner af pensionsopsparing.
skattefradrag pr. år, hvis du endnu ikke er fyldt 50 år?
Quizzen er lavet i form af en tipskupon, og det er
blot at sætte kryds ved 1, X eller 2. De rigtige resultater
kan du finde på side 13, og her kan du også se, hvad dit
resultat betyder for, hvordan du bør forholde dig i forhold
til den videre planlægning af dit liv som pensionist.
10
4
Din pensionsopsparing skal vare, fra du går på pension og
Pengenyt 3/2013
1
X
2
100.000 kr.
50.000 kr.
Ubegrænset
1 X
13´er
SPØRGSMÅL
6
Og hvad hvis du er mere end 50 år gammel?
1
X
2
100.000 kr.
50.000 kr.
7
Hvad med en livrente – hvor meget kan du få fradrag i skatten for at indbetale på en livrente pr. år?
Ubegrænset
8
Nej, man kan ikke være sikker på at få nok for sit
Ja, der er ikke grund til andet. Staten skal nok
Ja, selvstændige har nok at gøre med at koncentrere sig om deres firma
SPØRGSMÅL
9
Hvis du betaler topskat, hvor stor en del af dine indbetalinger
til en ratepension eller en livsvarig livrente kan man så sige,
at skatten betaler?
1
X
2
Lidt mere end 40 procent
Ja, hvis man dør, skal ens arvinger ikke betale afgift
af en aldersopsparing
2
Ja, man skal kun betale 15,3 procent i skat af
SPØRGSMÅL
12
Hvis man har sin ratepension i et pengeinstitut, hvem sørger
så for, at man får betalt de 15,3 procent i pensionsafkastskat
af afkastet.
1
Når et år er gået, skal man selv sørge for at gøre
op, hvor stort afkastet på ens pensioner har været
og angive det til Skat, der medregner beløbet i den
skat, man ellers skal betale for året
X
Det sørger pengeinstituttet for, og det trækker
automatisk pengene på pensionskontoen og sender
dem til Skat
2
Det afkast, man får på pensionen, vil automatisk
være fratrukket de 15,3 procent i afkastskat, så det
er ikke noget, der skal gøres op senere
SPØRGSMÅL
13
Nu vi er ved tipskuponer – en dansker over 18 år taber i gennemsnit 1.750 kr. på spil om året. Hvis vi går ud fra, at det
er efter, at han eller hun har fået to tredjedele af sin indsats
Lidt mere end 75 procent
retur, svarer det til, at han eller hun spiller for 5.250 kr. om
10
Hvis man har betalt det samme ind på en ratepension og en
livrente, får man så mere eller mindre udbetalt for ratepensionen end for livrenten, hvis man går på pension som 65-årig,
og ratepensionen udbetales over 15 år?
X
Lidt mere end 50 procent
SPØRGSMÅL
1
X
2
(hvis man husker at få det gjort)
meget mere
pensionsopsparing
Nej, man kan lige så godt spare op på almindelig vis
50.000 kr.
sørge for en, hvis man ender med at stå uden
2
1
afkastet, hvor man ellers kan komme til at betale
firma, til at det kan sikre ens tid som pensionist
almindelig opsparing?
men at spare op i firmaet i stedet. Er det en god idé?
X
betalingerne. Er der alligevel fordele ved den i forhold til en
SPØRGSMÅL
på den, og til gengæld skal man heller ikke betale skat af ud-
100.000 kr.
Mange selvstændige vælger ikke at have en pensionsordning,
1
11
En aldersopsparing giver ikke fradrag, når man betaler ind
Ubegrænset
SPØRGSMÅL
1
X
2
SPØRGSMÅL
2
året. For dette beløb kan danskeren, hvis han eller hun betaler topskat, og man tager skattefradraget med i betragtning,
sætte ca. 10.900 kr. om året ind på en ratepension. Bliver
dette beløb forrentet med 3 procent om året, efter at der er
betalt pensionsafkastskat, hvor meget vil der så stå på ratepensionen, når vedkommende bliver 65 år?
1
X
2
Mere, men kun i de 15 år
Mindre, men lige så længe man lever
Det samme
Ca. en halv million kr.
Næsten 750.000 kr.
Lidt over en million kr.
11
Kapitalpensionens
afløser er ikke
så tosset endda
For nu at blive i billedsproget fra fodboldens verden på de foregående sider, er en
Foto: Billigbilleder
aldersopsparing ikke nogen dårlig scoring.
En aldersopsparing er en nyskabelse på pensionsområdet
når man når pensionsalderen. Så selvfølgelig er der forskelle
i Danmark. Men det behøver jo ikke gøre det til en dårlig
på en børneopsparing og en aldersopsparing, og vigtighe-
idé. Og bortset fra navnet er det på mange måder en
den af de to opsparingsformer kan slet ikke sammenlignes.
fornuftig opsparingsform – faktisk bedre end kapitalpen-
Men stadig væk kan de ses som opsparingsformer med fæl-
sionen, som den afløser.
les træk, selv om de er til to forskellige stadier i livet.
En pensionsform, man ikke kan trække fra i skat. Det er man
Husk at få din kapitalpension lagt om
ikke vant til på pensionsområdet i Danmark. Men sådan er
Når vi skriver, at man kun kan betale 27.600 kr. om året ind
det med en aldersopsparing. Til gengæld skal man heller ikke
på en aldersopsparing, er det beløbet, der gælder for 2013.
betale skat af den, når man får den udbetalt. Samtidig mod-
Beløbet reguleres hvert år, og i 2014 er det 28.100 kr. Under
regnes den ikke i pensionsydelser fra staten. Og man skal kun
alle omstændigheder kan det blive til en hel del, hvis man
betale pensionsafkastskat af afkastet. Ikke den meget højere
starter, når man er 30-40 år.
skat, man ellers skal betale af afkast på sin opsparing. Så alt
i alt er der mange fordele ved en aldersopsparing.
Er man ældre end det, vil man i mange tilfælde have en
kapitalpension i forvejen, og som nævnt afløser aldersopsparingen kapitalpensionen. Som et led heri kan man få sin kapi-
Børneopsparing for voksne i større skala
talpension lavet om til en aldersopsparing, og i år og næste
Ser man nærmere på det, minder en aldersopsparing på man-
år, får man en rabat ved omlægningen i forhold til, hvis man
ge måder om en børneopsparing. Ligesom for børneopsparin-
venter til senere.
gen kan man kun betale et begrænset beløb ind på en alders-
Normalt skal man betale 40 procent i afgift, når man
opsparing om året, afkastet beskattes lempeligt, og man kan
får udbetalt en kapitalpension i forbindelse med, at man går
først få den udbetalt, når man når en vis alder. Så at kalde den
på pension, men får man den omlagt til en aldersopsparing
en børneopsparing for voksne er ikke helt ved siden af.
senest i slutningen af 2014, skal man kun betale 37,3 procent
27.600
Okay, hvor man kun må betale 3.000 kr. om året ind på
en børneopsparing, og der er en grænse for den samlede
12
i afgift. Der er altså 2,7 procent at spare.
Der er ingen fordel ved at vente med omlægningen, og
opsparing, må man betale 27.600 kr. om året ind på en al-
får man sin kapitalpension lagt om til en aldersopsparing in-
dersopsparing og uden nogen øvre grænse for den samlede
den nytår, kan man allerede for i år indbetale 27.600 kr.
indbetaling gennem et livsforløb. Det er altså opsparing i en
Ligesådan kan man i år betale 27.600 kr. ind på en
hel anden skala og med langt større betydning for den en-
nyoprettet aldersopsparing – altså en aldersopsparing, der
kelte, vi taler om.
ikke stammer fra en omlagt kapitalpension – hvis man sørger
Afkastet på en aldersopsparing beskattes med 15,3
for at få den oprettet inden nytår. Bemærk dog at grænsen
procent om året, hvor afkastet på en børneopsparing overho-
på 27.600 kr. gælder pr. person og ikke pr. aldersopsparing.
vedet ikke beskattes. Og så udbetales en børneopsparing se-
Selv om man opretter mere end én aldersopsparing, kan man
nest, når barnet er 21 år, mens aldersopsparingen udbetales,
altså kun indbetale 27.600 kr. i alt. n
Pengenyt 3/2013
13
De
rigtige
Var den svær, pensionsquizzen på side 10-11? De rigtige svar følger nedenunder. Og når du har talt dine
rigtige svar sammen, kan du se, hvad du videre bør gøre i forhold til den viden, du har på pensionsområdet.
1
5
SPØRGSMÅL
SPØRGSMÅL
Hvor meget har en gift pensionist ...
Du er kommet bagud med din pensionsopsparing ...
1
X
Ca. 8.000 kr.
50.000 kr.
Er det meget eller lidt? Det afhænger helt af, hvad man er
Fra alle sider af det politiske spektrum ser man det som et
vant til at leve for, men nogle kunne måske godt ønske sig at
klart mål at få danskernes pensionsopsparing kanaliseret fra
have et lidt større beløb at slå til Søren for, og i så fald bør
ratepensioner til livrenter. Underligt nok, for ligesom der er
man så hurtigt som muligt tjekke sin pensionsordning, om
fordele ved en livrente frem for en ratepension, er der på
den giver det ekstra, man kunne tænke sig.
andre punkter klare fordele ved en ratepension frem for en
livrente. Men politikerne ser altså helst, at man betaler til
SPØRGSMÅL
2
Hvis du gerne vil have 20.000 kr. om måneden ...
X
25 år
livrenter, og derfor er der sat et forholdsvis snævert loft for,
hvor meget man kan få skattefradrag for at betale ind på en
ratepension.
6
Jo før man kommer i gang, jo bedre, er et rigtig godt råd,
SPØRGSMÅL
når det gælder pensionsopsparing.
Og hvad hvis du er mere end 50 år gammel ...
SPØRGSMÅL
3
Hvis du går på pension som 66-årig ...
X
Mere end 50 procent mindre
Ja, det skal man også tænke over. Det kan godt være, at
det beløb, man får udbetalt, vil være ok, de første år efter,
X
50.000 kr.
Og jo, det gælder også, selv om man er fyldt 50 år, og man
derfor kunne sige, at man burde have lov til at sætte turbo
på indbetalingerne til en ratepension. De 50.000 kr. reguleres
dog årligt. For 2014 er det således 50.900 kr.
7
at man er gået på pension, men vil det også være ok 25 år
SPØRGSMÅL
senere?
Hvad nu, hvis du vælger også at betale ind på en livrente ...
SPØRGSMÅL
4
Din pensionsopsparing skal vare ... resten af livet ...
2
50 procent
Det bliver skønt at kunne tage en svømmetur i poolen med
sine oldebørn på ferien i Sydeuropa, når man er 88, og derfor
2
Ubegrænset
Jævnfør ovenstående er der ingen begrænsninger i skattefradraget for indbetalinger til en livrente. Dog forudsat, at der er
tale om en arbejdsgiverordning, eller at man laver en ti-årig
aftale. Men hør nærmere herom i dit pengeinstitut.
8
skal der helst være penge til at kunne betale for rejsen. I det
SPØRGSMÅL
mindste for en selv.
Mange selvstændige vælger ikke at have en pensionsordning ...
1
Nej, man kan ikke være sikker på at få nok for sit
firma, til at det kan sikre ens tid som pensionist
Det er svært at planlægge ud fra, hvad man kan få for sit
firma, hvis man sælger det, og det er derfor en god idé at
kombinere opsparingen i firmaet med en pensionsordning.
>>>
Fodbold er i bund og grund et simpelt spil, og ligesådan er det med
pensionsopsparing. Føler du alligevel, du har brug for lidt coaching på
området, er det en god idé at tale med dit lokale pengeinstitut.
Foto: Billigbilleder
13
SPØRGSMÅL
9
SPØRGSMÅL
Hvis du betaler topskat …
X
11
En aldersopsparing giver ikke fradrag ...
Lidt mere end 50 procent
2
Ja, man skal kun betale 15,3 procent i skat
Selvfølgelig skal man også tage med i betragtning, hvad man
skal betale i skat, når man får sin pension udbetalt, men kom-
mer man ikke op over topskattegrænsen (i dag 421.000 kr.,
Den helt store fordel ved at betale ind på en aldersopsparing
stigende til 467.000 kr. i 2022), når man skal have pensionen
i stedet for en almindelig opsparing er, at man betaler be-
udbetalt, bliver den kun beskattet med cirka 36 procent.
tydeligt mindre i skat af afkastet på en aldersopsparing end
Der er altså ret stor sandsynlighed for, at der er en betydelig
man gør af afkastet for såkaldte frie midler.
skattemæssig gevinst ved at betale ind på en ratepension el-
ler livrente.
12
Hvis man har sin ratepension i et pengeinstitut ...
10
Hvis man har betalt det samme beløb ...
1
at betale meget mere
SPØRGSMÅL
SPØRGSMÅL
af afkas­tet, hvor man ellers kan komme til
Mere, men kun i de 15 år
X
Det sørger pengeinstituttet for, og det trækker automatisk pengene på pensionskontoen og sender
dem til Skat
Det ligger i sagens natur, at i og med, at en livrente skal
En ting er, at der skal betales skat af afkastet på en pensions-
vare hele livet, kan man ikke forvente at få så højt et beløb
ordning. Noget andet er, at man heldigvis er fri for det admi-
udbetalt på en livrente som på en ratepension, der udbetales
nistrative bøvl i den sammenhæng. Det tager pengeinstitut-
over blot 15 år. Afhængigt af hvor længe man lever, vil man
tet sig alt sammen af, hvis ordningen er i et pengeinstitut.
således i mange tilfælde få mere ud af en ratepension end af
en livrente. Omvendt har man ikke livrentens sikkerhed for, at
man får et beløb udbetalt hele livet med en ratepension.
SPØRGSMÅL
13
Nu vi er ved tipskuponer ...
2
Lidt over en million kr.
Milliongevinsten er næsten sikker. Man skal blot betale ind
på en ratepension i stedet for at spille for pengene. Og en
ratepension på lidt over en million kr. er slet ikke så dårlig at
have, når pensionisttilværelsen nærmer sig.
Hvor mange rigtige svar havde du?
1-4
5-9
10-13
Tillykke, du ved en del om pensions-
Du er skarp, når det gælder pension,
frygtelig kedeligt noget, men en god
området, men samtidig er der også
men ét er teori, noget andet er prak-
pensionsordning kan gøre livet meget
nogle punkter, hvor du godt kan
sis, og hvordan står det rent faktisk
sjovere, når man trækker sig tilbage,
trænge til at få din viden frisket op. Så
til med din egen pensionsopsparing?
og derfor er der alligevel sund fornuft
en snak med pensionsrådgiveren i dit
Er den tilstrækkelig til at give dig den
i at interessere sig for pensionsområ-
lokale pengeinstitut vil nok ikke være
pensionisttilværelse, du ønsker? For
det. Dine svar viser imidlertid, at det
nogen dårlig idé, så du kan sikre dig,
ellers kan det være en god idé, at
ikke er et område, du har beskæftiget
at din pensionsordning er, som den
også du tager en snak med pensions-
dig særlig meget med. Derfor kan det
skal være.
rådgiveren i dit lokale pengeinstitut
Ja, du har ret, pension er noget
være en god idé, at du tager en snak
om, hvordan din økonomi ser ud, når
med pensionsrådgiveren i dit lokale
du stopper med at arbejde.
pengeinstitut om, hvordan du er stillet,
når du går på pension.
14
Pengenyt 3/2013
193.210 $
Obligationer når ikke
aktier til sokkeholderne...
Historisk set er der mere end 60 procent sandsynlighed
for, at det bedre kan betale sig at investere i aktier end
i obligationer, hvis man skal bruge pengene igen efter 1
år. Og som det har været indtil i dag, vil aktierne altid
give et større afkast, hvis der er 22 år eller mere, til man
skal bruge pengene. Det viser udregninger af afkastet for
henholdsvis aktier og obligationer på det amerikanske
marked for de seneste 85 år. Men kan man overhovedet
bruge sådanne udregninger til noget? Det kommenterer
to investeringseksperter på de næste sider.
Hvis man i begyndelsen af 1928 havde investeret 100 dollars
i den brede vifte af aktier, der udgør det amerikanske Standard & Poor’s 500 indeks, ville man ved slutningen af 2012
have haft 193.219,24 dollars. Havde man i stedet investeret
de 100 dollars i amerikanske 10-årige statsobligationer, ville
man i slutningen af 2012 kun have haft 6.926,40 dollars.
Umiddelbart tyder det altså på, at det langt bedre kan
betale sig at investere i aktier end i obligationer. Men … hvis
man havde skullet bruge pengene igen i 1932 – altså efter 5 år
– ville man kun have haft 50,66 dollars, hvis man havde investeret de 100 dollars i aktier i 1928, mens man ville have haft
116,44 dollars, hvis man havde investeret dem i obligationer.
60 procent sandsynlighed
Tallene kan man finde ved at se på, hvordan S&P 500-indekset har udviklet sig år for år sammenlignet med, hvordan det
>>>
Ud fra historiske data synes det ikke helt forkert at sige, at obligationer ikke når aktier til sokkeholderne. Det kan man se af tegningen her. På den ene side af en typisk privat-investor har vi stablet
de 19.321 10-dollar-sedler, man i dag ville have haft, hvis man
aktier. På den anden side af ham har vi stablet de 692 10-dollarsedler, man havde haft, hvis man i stedet havde investeret de
100 dollar i obligationer i 1928. Vi er gået ud fra, at der går 10
6.920 $
F o t o : C o l o u r b o x / G r a f i k : M o n t a g e b u re a u e t
i 1928 havde investeret 100 dollar i en bred vifte af amerikanske
10-dollar-sedler på en millimeter, og som man kan se, er resultatet helt klart, at en obligationsinvestering ikke når aktieinvesteringen til sokkeholderne.
Men, men, men … kan man i virkeligheden stille forholdet
mellem aktier og obligationer så firkantet op? De to investeringseksperter, vi har talt med, mener nej. Se de følgende sider. n
15
>>>
er gået for en 10-årig amerikansk statsobligation. Og selvom
tallene absolut ikke er entydige, så viser de alligevel nogle tankevækkende tendenser. For eksempel:
n I 61 procent af årene fra 1928 til 2012 ville det bedre have
n For en investering, man lod stå i ti år, var den værste periode fra 1999 til 2008. Her gav en investering i aktier 54 procent mindre end en tilsvarende investering i obligationer.
n Den bedste periode for en sådan investering var fra 1950
kunnet betale sig at vælge aktier frem for obligationer, selv
til 1959. Her gav en investering i aktier 447 procent mere
om man kun lod pengene være investeret i et enkelt år.
end en tilsvarende investering i obligationer.
n Lod man pengene være investeret i 10 år eller mere, er tallet for, hvor mange af årene aktier giver bedre afkast end
En konklusion, man kan drage af tallene, må være, at har man
obligationer, 83 procent. Efter 15 år er det 92 procent, og
et beløb, man ønsker at investere i en længere årrække, er
efter 20 år er det 98 procent, for så efter 22 år og mere at
chancen for, at det kan betale sig at vælge aktier frem for
være 100 procent.
obligationer, meget stor. Omvendt er der absolut ikke nogen
n Aktier har i gennemsnit givet 4,2 procent mere i afkast end
obligationer om året.
garanti for, at man ikke kan tabe på et sådant valg.
Det skal understreges, at det, vi skriver i artiklen her,
n I 2008 ville man have fået 47 procent mindre ud af en in-
ikke udgør investeringsrådgivning og ikke kan stå i stedet for
vestering i aktier end i obligationer, hvis man havde ladet
investeringsrådgivning tilpasset den enkelte investor. Før man
investeringen stå et år. Det er det år blandt de 85 seneste,
begynder at investere, anbefales det således, at man tager en
hvor en et-årig investering i aktier har været værst i forhold
snak med sit pengeinstitut om, hvilke
til en et-årig investering i obligationer. At kalde 2008 for
investeringer der er egnet for en. n
”aktiernes annus horribilis” er således ikke helt ved siden af.
… eller er det for
firkantet sat op?
Hvor stiller historiske udregninger som dem beskrevet
kort tid, og står man og skal bruge sine penge snart, kan det
ovenfor den almindelige private investor? Det har vi talt
være noget af et sats kun at placere sparepengene i aktier.
med Peter Møller Lassen, direktør i Sparinvest, og Andrea
Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest, om. Vi har stil-
Andrea Panzieri: Man skal passe på med at kigge i bakspej-
let dem fire spørgsmål i tilknytning til udregningerne.
let, når man kører fremad. Det gælder også, når man overvejer investeringer. I den her omtalte historiske statistik mangler
Pengenyt: Hvad kan en privatinvestor lære af statistiske
der at blive inddraget et andet risikomål end akkumuleret af-
sammenligninger som de beskrevne – udelukkende at vælge
kast, nemlig volatilitet. Kurs-usikkerheden har i visse perioder
investeringsforeninger, der investerer i aktier, eller ...
været betydelig, og merafkastet har ikke i alle tilfælde kunnet
kompensere for dette, hvis en opsparer for eksempel dør tid-
Peter Møller Lassen: Investering handler ikke kun om afkast,
ligt, skal skilles eller bliver fyret.
men også om risiko, og man skal altid huske, at aktier har
en helt anden risiko end for eksempel danske obligationer.
Pengenyt: I forlængelse af det første spørgsmål kunne man
Overordnet kan man derfor sige, at ens investeringer bør
få den tanke, at det i virkeligheden er forkert, når man hører
tage afsæt i to ting:
folk, der investerer i obligationer, sige, at det gør de, fordi
de ”går med livrem og seler” og ikke vil tage risikoen ved at
n Hvornår skal du bruge dine penge?
investere i aktier. Tager de rent faktisk ikke en større risiko
n Hvor meget kan du tåle at tabe?
ved ikke at investere i aktier, da statistikken jo synes at vise,
at de næsten med sikkerhed taber penge på at investere i
16
Et stort afkast er ikke altid gevinsten værd, hvis den har
obligationer i stedet for i aktier, når bare tidshorisonten er
kostet talrige søvnløse nætter og mavepiner undervejs. Vi
lang nok, og man investerer i en bredt sammensat portefølje
har før set, at kriser har reduceret aktiers værdi markant på
af aktier og ikke i enkeltaktier?
Pengenyt 3/2013
En fare ved at satse ensidigt på aktier er, at man risikerer at løbe ind i en krise,
Foto: Polfoto
hvor kurserne falder voldsomt, som i 30'ernes USA eller – endnu værre – i 2008.
Andrea Panzieri: Nej, risikoen er større i aktier end i stats-
gi, finde den optimale fordeling sammen med sin rådgiver og
obligationer, fordi man i aktiemarkedet investerer i en ukendt
så ellers holde fast. Det giver ro, fordi man ved, at man har
pengestrøm med uendelig løbetid sammenlignet med en
en plan, som tager udgangspunkt i ens behov, og det gør det
kendt pengestrøm med et kendt udløbstidspunkt.
lettere at have den nødvendige is i maven i modgangstider.
Peter Møller Lassen: Danske obligationer har i mange år
Andrea Panzieri: Vores tilgang til markedet er, at marke-
været populære, og de har mange gode egenskaber i en
derne på kort sigt er påvirket af for meget ”støj” og reelt
samlet investeringsportefølje. De bør altid i et eller andet
først på lang sigt er effektive, når det kommer til prissætnin-
omfang indgå i ens blanding af aktiver, da historien har vist,
gen af enkelt-aktiver. Derfor forsøger vi at lave fundamentale
at de som regel afbøder tab på mere risikofyldte investerin-
værdiansættelser med lang investeringshorisont. Det vil sige,
ger. Men udgør de for stor en andel, risikerer man, at man
at vi ser på selskabernes strategi, resultater og de national-
ikke får det ud af sine investeringer, som man burde, hvis
økonomiske risici. Vi mener ikke, at én strategi er bedre end
man først skal bruge sine penge om mange år.
en anden, men fokuserer på gamle dyder som spredning,
tålmodighed og valuation.
Pengenyt: Underbygger udregninger som de beskrevne bestemte investeringsstrategier?
Pengenyt: Lægger I selv i investeringsforeningerne vægt
på statistiske historiske beregninger, når I vælger, hvad I vil
Peter Møller Lassen: Den måske største fejl, man som inve-
investere i?
stor kan begå, er at tro, at man er klogere eller hurtigere end
markedet. Aktiemarkederne er uforudsigelige, og forsøger
Peter Møller Lassen: Vi bruger i høj grad selv bakspejlet,
man at ”time” op- og nedture, vil man sandsynligvis ende
når vi investerer, forstået på den måde, at vi kigger meget på
med at halte efter udviklingen – og enten brænde mange
historiske sammenhænge, både mellem aktivklasser og hvilke
kroner af på handelsomkostninger eller træffe uovervejede
strategier, der har givet mest solide afkast til den langsigtede
beslutninger. Som privatinvestor vil vejen til et stabilt og for-
investor historisk set. Selvom fortiden ikke nødvendigvis for-
nuftigt langsigtet afkast for de fleste være at lægge en strate-
tæller noget om, hvordan den nære fremtid bliver, har den
>>>
17
Tal er taknemmelige. Min statistikprofessor på CBS
indledte semestret med sætningen: ’Hvis man piner
tallene længe nok, tilstår de altid til sidst’”, fortæller
Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest.
Foto: BankInvest
Et stort afkast er ikke altid gevinsten
værd, hvis den har kostet talrige søvnløse
nætter og mavepiner undervejs”, mener
Peter Møller Lassen, direktør i Sparinvest.
… eller er det for
firkantet sat op?
Foto: Sparinvest
været en vigtig rettesnor for os i udviklingen af strategier,
krakket i 1929, så varede det 25 år, før man var tilbage på
der har vist sig at bidrage med solide afkast til den enkelte
niveau igen! Meget afhænger altså af den valgte periode og
investors samlede investeringer. Det skyldes, at vi groft sagt
valgte markeder.
I BankInvest er vi bedst til at vurdere, om aktier og
mener, at det er umuligt at spå om udviklingen på de finansielle markeder, og at man kommer længst ved at lægge en
obligationer er billige relativt til markedet eller ej. Vi er ikke
strategi, der tager højde for udsving undervejs.
gode til at vurdere, om markederne skal op eller ned. Vi
kan regne på, om aktier er billige i forhold til obligationer
Andrea Panzieri: Tal er taknemmelige. Min statistikprofes-
og omvendt og har holdninger til det. Vi kan sammensætte
sor på handelshøjskolen indledte semestret med sætningen:
balancerede porteføljer ud fra viden om aktivklassernes
”Hvis man piner tallene længe nok, tilstår de altid til sidst”.
historiske og cykliske sammenhænge med respekt for usik-
Altså kan man få statistik til at vise næsten hvad som helst.
kerheden i fremtidige sammenhænge. Generelt er det dog
De omtalte data tager udgangspunkt i 1928 og akkumulerer
op til rådgiverne at sammensætte porteføljer, som matcher
i årene frem. Havde man for eksempel købt aktier lige inden
kundernes risikoprofil. n
Udvikling i en investering i det amerikanske Standard & Poor’s 500 aktieindeks
og i amerikanske 10-årige statsobligationer fra 1928 til 2012
Aktier
Obligationer
200.000 kr.
150.000 kr.
Investerer man på 85-års sigt, tyder tallene på, at
det langt bedre kan betale sig at investere i en bred
vifte af aktier end i en statsobligation. Dog med
100.000 kr.
kraftige udsving i forhold til den langt mere stabile
kurve for en obligationsinvestering. Men prøv selv –
er der en nyfødt i familien, så forær babyen et inve-
50.000 kr.
steringsbevis på eksempelvis 1.000 kr. i en forening,
der investerer i aktier, og et andet i en investeringsforening, der investerer i obligationer, og følg så med
18
Pengenyt 3/2013
i, hvordan værdien af beviserne udvikler sig.
2012
2007
2002
1997
1992
1987
1982
1977
1972
1967
1962
1957
1947
1952
1942
1937
1932
0 kr.
EKSPERTER I REALKREDIT
TIL PROFESSIONELLE
Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger
samt kontor- og forretningsejendomme
Lad os blive en del af din fremtid!
Se mere på www.dlr.dk
Foto: Colourbox
DLR Kredit A/S · Nyropsgade 21 · 1780 København V · Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 · [email protected] · www.dlr.dk
Det bliver en fest:
Vinteren står i
håndboldens tegn
Når der til januar fløjtes op til Europamesterskaberne i herrehåndbold, bliver det ikke blot endnu et mesterskab i rækken. Nej, denne gang holdes det i Danmark, og det danske landshold stiller op som forsvarende mestre, så det meste
af landet vil syde af håndbold i de uger, mesterskaberne varer. Vi har stillet Morten Stig Christensen, generalsekretær
for Dansk Håndboldforbund og selv tidligere landsholdsspiller, fem hurtige spørgsmål om det kommende EM.
Pengenyt: Hvad betyder det set med Dansk Håndboldfor-
fest for hele familien Danmark, hvis holdet lever op til sit
bunds øjne, at Danmark bliver vært for EM?
niveau, som et af verdens bedste hold. Tro mig – hvis holdet
spiller sig ind i medaljesammenhæng, så går landet amok!
Morten Stig Christensen:
Men nu skal der jo som bekendt spilles om det – så ...
Foto: Jan Christensen, DHF
Først og fremmest er det en
cadeau til dansk håndbold. Vi
Pengenyt: Har det også en betydning breddemæssigt i for-
var i konkurrence med et sam-
hold til al den håndbold, der dagligt spilles rundt omkring i
arbejde mellem to så stærke
de danske håndboldhaller?
håndboldnationer som Kroatien og Ungarn, og det endte
Morten Stig Christensen: Mange kloge forskere fortæller, at
faktisk med smallest mulige
der ikke er en direkte sammenhæng mellem elite og bredde.
margin – 24-22 – i vores favør,
Men vi praktikere oplever noget ganske andet. Vi forsøger
da de nationale håndboldfor-
derfor at være godt rustet i foreningerne til at modtage børn
bund stemte om, hvem der skulle have mesterskaberne. Her-
og unge, der kunne tænke sig at prøve kræfter med hånd-
remesterskaber går ”alle” efter, da de i enhver henseende er
boldens mange spændende tilbud. I praksis har vi nemlig til
attraktive målt på kommerciel, mediemæssig og tilskuermæs-
alle kvindemesterskaber oplevet en markant større interesse
sig interesse. Så det var kroningen af et fantastisk lobbyar-
for spillet umiddelbart efter et succesfuldt mesterskab. Og
bejde iscenesat af DHF og Sport Event Danmark. Danmark
det har vi da tænkt os at udnytte.
har historisk kun været vært for et herremesterskab – så reaktionen er naturlig: ”Endelig lykkedes det!” Pengenyt: Hvad bliver den største oplevelse ved EM?
Pengenyt: Kan du sige noget om, hvad det kræver af forbe-
Morten Stig Christensen: Hvis det sportsligt går godt – et
redelser?
kæmpe nationalt og festligt sammenhold på tværs af alder
og køn. Er der noget, som kan samle nationen, er det sports-
Morten Stig Christensen: Vi brugte godt et år på at forbe-
lig succes for vores største, mest traditionsrige og bedst me-
rede os på konkurrencen om mesterskabet – og lige siden
dieegnede idrætter. n
tildelingen på kongressen i 2010 har forberedelserne været i
gang. Når mesterskabet indledes, har organisationskomitéen
FAKTA
og en stribe af faggrupper brugt godt og vel to år på forbe-
EM spilles i Herning, Aalborg, Aarhus og København fra
redelsen. For at afvikle mesterskabet i januar 2014 i de fire
12.-26. januar. Der er 16 hold med, og de er delt i fire indle-
værtsbyer har vi næsten 1.200 frivillige i sving, og de vil alle
dende grupper. De tre bedste fra hver gruppe går videre til
investere 1-2 ferieuger i projektet. mellemrunden, der spilles i to grupper. De to bedste fra hver
mellemrundegruppe mødes i semifinalerne, og vinderne her-
Pengenyt: Hvad betyder det rent sportsligt for landsholdet?
fra mødes så i finalen.
Danmark er i indledende gruppe A med Makedonien,
Morten Stig Christensen: Et mesterskab på hjemmebane er
Østrig og Tjekkiet. De tre bedste fra gruppen går videre til
noget ganske unikt på herresiden. Kun 16 danske håndbold-
mellemrunden, hvor de møder de tre bedste fra gruppe B,
spillere har prøvet det gennem håndboldhistorien. Det var de
der består af Island, Norge, Spanien og Ungarn.
16 spillere, landstræner Leif Mikkelsen gjorde brug af i 1978
20
Både Danmarks indledende kampe og kampene i en
under VM. Og med den opbakning det danske herrelands-
eventuel mellemrunde spilles i Herning, hvor også semifinaler
hold nyder, så bliver det intet mindre end en kæmpe sports-
og finale spilles.
Pengenyt 3/2013
F o t o : To t a l k re d i t
Bruger forsvareren ureglementerede metoder, når han prøver at stoppe en angriber? Eller er det tværtimod
angriberen, der maser sig igennem imod reglerne? Det er ikke altid let at sige, og for os tilskuere kan det engang
imellem være svært at se, hvorfor der lige præcis dømmes det ene eller det andet. Op til EM har vi derfor talt
med tidligere international topdommer Henrik La Cour om, hvordan håndbold ser ud med en dommers øjne.
Selvfølgelig var der
angrebsfejl!
Eller var der? Hver andet øjeblik skal en håndbolddom-
Som håndbolddommer kan man godt blive lidt misundelig
mer træffe en beslutning, der kan afgøre en kamp og be-
på dem, der ”bare” skal dømme en fodboldkamp. Det for-
stemme, hvem der går videre i en turnering, og hvem der
tæller Henrik La Cour. International topdommer i håndbold
skal hurtigt hjem.
gennem mange år og i dag med i det Europæiske Håndbold
Når man ser en håndboldkamp, kan det godt se lidt
Forbunds dommerkomite, der blandt andet skal fastsætte
tilfældigt ud, om der dømmes det ene eller det andet. Og
retningslinjer for, hvordan der skal dømmes ved mesterskabs-
tidligere topdommer Henrik La Cour vedgår da også, at
stævner, herunder det kommende EM i Danmark.
meget er overladt til dommernes skøn i håndbold – måske
”En fodbolddommer kan løbe 40 meter op ad en fod-
mere end i andre sportsgrene. Men for ham at se, er det
boldbane og lige så langt tilbage igen, uden at der sker no-
en del af charmen ved håndbold, og han forsikrer, at en
get, der kræver, at han involverer sig. I håndbold skal vi tage
god dommer altid bestræber sig på at dømme retfærdigt.
en beslutning hver andet sekund”, siger han, men understre-
Og hvor reglerne åbner for et skøn, så at være konse-
ger samtidig, at han har stor respekt for fodbolddommere.
kvent i sine valg.
Angrebsfejl, nøl, overtrådt, skridt, to minutter eller ingenting. Lynhurtigt skal en håndbolddommer bestemme, om
>>>
21
Henrik La Cour var i
mange år international
topdommer i håndbold
og er i dag med i Det
Europæiske Håndbold
Forbunds dommerkomite.
Selv om en dommer er dybt koncentreret om at dømme, kan han jo godt
nyde det, når han ser en smuk detalje
på en håndboldbane.
Foto: Polfoto
Henrik La Cour
>>>
der er det ene eller det andet. Og rundt om banen sidder
Og så er der den med, om en spiller træder ned i feltet, før
tusinder af tilskuere, der alle sammen har en bedstemor, der
han skyder. Det er også sådan noget, der kan diskuteres igen
kunne have gjort det langt, langt bedre. Og nok skal sørge
og igen. Her kan en erfaren dommer se på skyttens krop,
for at råbe til dommeren, hvor stort et fjols, han eller hun er,
om den ”knækker”, før han skyder. Rammer han gulvet, før
hvis der ikke lige dømmes, som de synes, det skal gøres. Det
han skyder, giver det umiskendeligt et lille knæk i kroppen,
kræver ikke så lidt af ham eller hende med fløjten.
og det kan en kyndig dommer bruge til at afgøre, om der er
”Håndboldreglerne er nu engang udformet sådan, at
selv om der står ”skal” mange steder, står der også ”bør”
overtrådt eller ej.
Sådan kan en dommer bruge sin erfaring og indsigt, når
rimeligt ofte. Det overlader en masse til dommernes skøn.
han eller hun skal lede en håndboldkamp. Og det er jo i vir-
Selvfølgelig er der nogle tilfælde, hvor der ikke er nogen
keligheden det, det drejer sig om. Som en dirigent, der står i
som helst tvivl om, hvad der skal dømmes. Men der er også
spidsen for et større orkester, skal han lede spillere, trænere,
mange situationer, hvor det er op til dommerens erfaring og
ledere og tilskuere gennem den tid, en håndboldkamp varer.
fornemmelse for spillet at afgøre, hvad der er det rigtige at
Og så vidt muligt til alles tilfredshed.
dømme. Lægger man hertil, at spillet er så hurtigt og fysisk,
Der er blot den forskel på dirigenten for et klassisk stry-
som det er, og at banen i virkeligheden er for lille til moderne
georkester og en håndbolddommer, at hvor den første får lov
herrehåndbold, ja, så skal man på alle måder være i topform
at løse sin opgave i andægtig tavshed fra tilskuerne og med
– fysisk og psykisk – for at være en god dommer”, fortæller
stående klapsalver, når han er færdig, så skal håndbolddom-
Henrik La Cour.
meren arbejde i en sal med hujende fans, spillere med adrenalinen pumpende, ophidsede trænere og holdledere, der
gør, hvad de kan for at få kendelserne over på deres side.
Og utaknemmeligt nok er det sjældent, der er nogen, som
klapper ad en dommer.
Håndbolddommere er udstyret
med de nødvendige midler for at
Plads til forskellighed
løse konfliktsituationer under en
”Det er nu ikke fordi, vi lader os gå på af alle dem, der råber
håndboldkamp, og en gang imel-
ad os, for det meste af det, hører vi simpelthen ikke. Det er
lem er det nødvendigt at bruge
der alt for meget støj til”, fortæller Henrik La Cour.
dem, fortæller Henrik La Cour.
Men selvfølgelig kan dommerne risikere at stå over for
Foto: Polfoto
en træner eller en spiller, der råber dem ind i hovedet, at de
har dømt groft uretfærdigt. Og så er der behov for en god
portion menneskekundskab.
”Mennesker er forskellige, og det gælder i høj grad
også håndboldspillere og -trænere. Nogle søger ind i sig
Kender en overtrådt på knækket
selv for at finde koncentration og kampgejst, mens andre
”For nu at tage den med, om der er angrebsfejl eller for
har brug for at lukke en masse damp ud, og dommerne skal
hårdt forsvarsspil, når en angriber og en forsvarsspiller tørner
kunne rumme meget for at få det hele til at glide. Samtidig
sammen, så er det sådan, at hvis en angriber løber ind i en
er vi imidlertid blevet udstyret med de nødvendige midler for
forsvarsspiller, der gennem sin placering viser, at han ”ejer”
at løse konfliktsituationer, og det er vigtigt, at vi gør det klart
det felt, hvor han står, så er der mas. Men hvad nu, hvis
for spillerne og trænerne, at vi er parat til at bruge de mid-
forsvarsspilleren lige er trådt et skridt eller to til siden for at
ler”, siger Henrik La Cour.
stoppe ham, der kommer stormende? ”Ejer” forsvarsspilleren
22
Han tror ikke på, at der er hold, der bevidst lægger en
så også det nye felt, hvor han nu dækker op? Det er sådan
taktik for, hvordan de skal påvirke en dommer. Men mener
noget, en dommer skal kunne afgøre meget hurtigt”, fort-
som sagt, at de forskellige reaktionsmønstre, han ser, er ud-
sætter han.
tryk for, at mennesker er forskellige.
Pengenyt 3/2013
I håndboldforbundet ser man gerne både mænd og kvinder som dommere, fortæller Henrik La Cour, der mener, at de kvindelige
Foto: Polfoto
topdommere, der er, gør det mindst lige så godt som deres mandlige kolleger.
Er mænd bedre til at træffe beslutninger?
selv som en meget ung knægt startede som dommer, var det
Fra håndboldforbundets side gør man meget for, at der både
ikke altid lige let.
er mænd og kvinder, der bliver dommere. I dag er de fleste
dommere mænd, men det vil man gerne have rettet op på.
”Det har måske noget at gøre med, at mænd er hurtigere til at træffe sort/hvide beslutninger og at stå fast på
”Tit lå jeg bogstavelig talt på sofaen derhjemme og
tudede, når jeg havde været ude at dømme en weekend”,
fortæller han.
”'De hader mig alle sammen, der er slet ingen, der kan
dem. Og det er man nu engang nødt til som håndbolddom-
lide mig', beklagede jeg mig til, hvem der nu gad høre på
mer. Men vi har set, at de kvindelige topdommere, der er,
mig. Efterhånden lærte jeg dog, at der ikke var noget per-
gør det mindst lige så godt som deres mandlige kolleger, og
sonligt i det, men at det var rollen som dommer, al den vrede
derfor bestræber vi os meget på at få flere kvindelige dom-
var rettet imod. Og det gør det meget lettere at håndtere”,
mere”, siger Henrik La Cour.
uddyber han.
I det europæiske dommerudvalg følger de meget nøje
Men når det nu kan være så belastende, hvad gør man
med i, hvordan håndboldspillet udvikler sig, og ser blandt an-
det så for? Hvad får en til frivilligt at stille op til alle de ver-
det på, om der opstår tendenser, der er uheldige. Og tager
bale klø, en dommer kan blive udsat for?
det så op før kommende mesterskaber.
”For eksempel har der ved de seneste mesterskaber
”Glæden ved håndboldspillet”, lyder det prompte fra
Henrik La Cour. ”Passionen for god håndbold. Selvom en
været en tendens til, at der blev skubbet meget til fløjspillere
dommer er dybt koncentreret om at dømme, kan han jo godt
fra forsvarernes side. Det kan give nogle direkte farlige situa-
nyde det, når han ser en smuk detalje på en håndboldbane.
tioner, og det ser vi derfor nødigt fortsætte. Så sådan en ting
Et særlig flot mål eller en god redning, for eksempel. Og
tager vi op, når vi instruerer dommerne før de næste mester-
man kan sagtens sige til en spiller, at det var et flot mål, han
skaber”, fortæller Henrik La Cour.
lavede, når man løber med ham tilbage til hans egen banehalvdel, efter at han har scoret. Uden at det forhindrer en i at
Et spørgsmål om passion
give ham en to-minutters udvisning, hvis han laver en svine-
Som sagt skal man kunne tåle en del for at være håndbold-
streg kort efter”, smiler Henrik La Cour. n
dommer, og Henrik La Cour indrømmer da også, at da han
23
”Selvfølgelig håber vi på guldmedaljer til håndboldheltene, når det hele slutter med finalen den 26. januar”, siger Totalkredits direktør, Troels Bülow-Olsen.
F o t o : To t a l k re d i t
En håndboldfest
i fanzonen og
på Facebook
Totalkredit har siden juni 2011 været hovedsponsor for
”For at tage de fysiske aktiviteter først, så vil der i en hal ved
håndboldherrerne, og direktør Troels Bülow-Olsen fra
siden af hallen i Herning, hvor Danmark spiller sine kampe,
Totalkredit ser næste års EM som et højdepunkt i samar-
blive oprettet en fanzone, hvor tilskuerne, der er kommet for
bejdet mellem håndboldforbundet og realkreditinstituttet.
at støtte de danske håndboldherrer, kan deltage i forskellige
aktiviteter med tilknytning til håndbold. Blandt andet vil vi
”Nu er vi rigtig tæt på, og vi glæder os utroligt meget til den
fra Totalkredit møde op med håndboldmål, hvor man kan få
kæmpe folkefest, som vi håber, rigtig mange danskere vil del-
testet sin skudstyrke og måske vise, at Ulrik Wilbek er gået
tage i. Det bliver en stor og udfordrende opgave for lands-
helt galt i byen ved ikke at have taget en med på holdet”,
holdet at generobre Europamesterskabet på hjemmebane”,
fortæller han.
siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit.
”Det folkelige og nære, som håndbolden repræsen-
Under alle omstændigheder kan man få et diplom som
bevis for sine skudevner, og som noget nyt kan man ikke kun
terer, passer rigtig godt til Totalkredit og de 68 banker og
få diplomet i fysisk form, men også som en elektronisk fil,
sparekasser, vi samarbejder med. Vi er nemlig til stede i
man for eksempel kan lægge på sin Facebookprofil.
hver en krog af Danmark. Dér, hvor begejstringen for landsholdet trives. Vi har fra begyndelsen både haft som mål at
Dermed er vi ovre i den digitale verden, og her vil der
som nævnt også foregå en lang række aktiviteter.
styrke synligheden af Totalkredit og at gøre sponsoratet til
et omdrejningspunkt for hele håndbold-Danmark. Her har
Følg en håndboldspiller som en Formel 1-racer
involveringen af pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet
”I løbet af de kommende måneder vil vi varme op til Euro-
været afgørende. At vi også kan være med til at løfte hånd-
pamesterskaberne gennem forskellige videoindslag på Face-
bolden, blandt andet gennem Facebook-siden ”Håndbold-
booksiden Håndboldherrerne. Der vil være indslag, hvor man
herrerne”, hvor der er en enorm aktivitet blandt de næsten
får fornemmelsen af, hvordan det faktisk er at være på banen
130.000 fans, er jo bare fantastisk”, fortsætter han og tilføjer:
i en Europamesterskabskamp. De er blevet til på den måde,
”Vi tror på, at vi gennem de 1.000 filialer i Totalkredit-
at spillerne under træning har haft et kamera spændt fast på
samarbejdet kan skabe en endnu større folkelig opbakning.
sig på samme måde, som man for eksempel kender det fra
Under EM kommer det blandt andet til udtryk ved, at vi op-
racerbiler under Formel 1-løb. Man vil så fra den enkelte spil-
fordrer hundredvis af rådgivere i banker og sparekasser til at
lers vinkel kunne se, hvordan det er at skulle udgøre forsvars-
iklæde sig rødt og hvidt torsdag d. 16. januar, hvor landshol-
klippe, når en modstander kommer bragende imod en. Eller
det spiller den første kamp. Samtidig vil der være masser af
angriber, der prøver at udspille et forsvar for den sags skyld”,
lokale aktiviteter for kunderne”.
fortsætter Ole Lund.
Totalkredits aktiviteter vil blive gennemført under det
overordnede tema ”En del af holdet”, og med aktiviteterne
Dit bedste håndboldtrick
vil Totalkredit skabe en masse engagement og entusiasme op
I andre videoklip vil de enkelte spillere vise deres bedste trick
til og under turneringen. ”Ikke mindst i Herning, som vi har
på en håndboldbane med eksempler på kampe, hvor de har
en ambition om at gøre til hele Danmarks håndboldhoved-
brugt tricket i praksis.
stad. Så vores forventninger er helt klart, at vi kommer til at
”Det vil lægge op til, at almindelige danskere vil kunne
se en fantastisk opbakning på tribunerne i Boxen i Herning
sende videoer ind med deres bedste håndboldtricks. Det vil
og hjemme foran tv-skærmene”, slutter Troels Bülow-Olsen.
blive i form af en konkurrence, hvor fans’ene på Facebooksiden vil skulle stemme om, hvilket af de almindelige danske-
Fysisk og digitalt
res håndboldtrick, der er bedst, og som præmie vil der være
Mere konkret fortæller Totalkredits marketingdirektør, Ole
billetter til Europamesterskabsfinalen”, forklarer Ole Lund. n
Lund, om de aktiviteter, Totalkredit inviterer til i forbindelse
med Europamesterskaberne.
24
Pengenyt 3/2013
BoligMærket Vurdering er med til at sætte standarden for krav til vurderingsansvarliges kompetencer inden for boligområdet.
Foto: Colourbox
BoligMærket Vurdering:
Værdiansættelsen af din bolig
har fået et kvalitetsstempel
700 vurderingsfolk, der hvert år vurderer tusindvis af boli-
Mærket Vurdering, og selskabet har indtil nu haft næsten 700
ger for Totalkredit i forbindelse med lån og tillægslån, har
vurderingsansvarlige på skolebænken. Certificeringen skal
gennemført en ny certificering kaldet BoligMærket Vurde-
være med til at sikre, at vurderingsfolkene løbende er fuldt
ring. Det skal sikre, at kunderne kan være trygge ved, at
opdateret vidensmæssigt, så de til stadighed kan sætte den
de får den rigtige værdiansættelse af deres boliger.
korrekte værdi på boligen, hvad enten den ligger i Hirtshals
eller Holte.
Vurderingen af boliger er en hjørnesten i belåning af huse og
”Det er vores mål, at kunderne får den mest kvalifice-
lejligheder. Den rigtige værdiansættelse er nemlig altafgø-
rede behandling gennem hele låneprocessen, og derfor ser
rende for, om boligerne belånes til den rigtige pris, uanset
vi løbende på, hvordan vi kan opretholde og udvikle det høje
om der er tale om køb af ny bolig, ombygning eller belåning
faglige niveau i alle dele af vores forretning”, fortæller
af friværdien i den bolig, man ejer.
Anders Heick-Poulsen, vicedirektør i Totalkredit.
For at kvalitetssikre værdiansættelserne af de danske
”Vurderingsområdet er helt centralt i forhold til, at
boliger har Danmarks største realkreditinstitut til private, To-
kunderne føler sig trygge i forhold til deres boligkøb og valg
talkredit, taget initiativ til indførelsen af certificeringen Bolig-
af realkreditlån. Det er grunden til, at vi har indført en certi-
>>>
25
Vores ambition med BoligMærket Vurdering er at sikre, at vores vurderingsfolks
faglige niveau er i top, så kunderne kan
være trygge ved, at deres bolig er så korrekt værdiansat som muligt”, siger Anders
Heick-Poulsen, vicedirektør i Totalkredit.
>>>
ficering af de vurderingsansvarlige i de 68 pengeinstitutter,
færdigheder og viden, og for kunderne, der kan føle sig end-
som Totalkredit samarbejder med, samt en række ejendoms-
nu mere trygge, når deres bolig skal vurderes”, siger Anders
mæglere/mæglerkæder, som nogle af pengeinstitutterne har
Heick-Poulsen.
indgået aftale med om at vurdere boliger”, fortsætter han.
For at opnå certificeringen BoligMærket Vurdering
skal de vurderingsansvarlige fra pengeinstitutterne igen-
Stor interesse for mærkningsordning
nem et målrettet uddannelsesforløb bestående af tre dages
De 700 vurderingsansvarlige, der har gennemført uddannel-
undervisning, tre måneders praktik-ordning og to dages
sen og opnået BoligMærket Vurdering, er kun begyndelsen.
opfølgende undervisning. Forløbet afsluttes med en test, og
Fremover skal alle, der værdiansætter ejendomme for Total-
først herefter har de vurderingsansvarlige gjort sig fortjent til
kredit, bestå BoligMærket Vurdering, ligesom nye vurderings-
BoligMærket Vurdering. Det gælder også for mæglerne fra
ansvarlige skal bestå mærket som et led i deres uddannelse
de ejendomsmæglerkæder, der har indgået samarbejde med
som vurderingsansvarlig for Totalkredit. Hos Totalkredit ser
pengeinstitutter om vurdering af boliger.
man den høje deltagelse fra de vurderingsansvarlige som et
For at sikre at vurderingsfolkenes faglige niveau fasthol-
klart tegn på, at mærkningsordningen på vurderingsområdet
des på det høje niveau, skal de på skolebænken hvert tredje
er en succes.
år, hvor testen skal gennemføres igen.
”Vi er meget imponerede over, at så mange vurderings-
Selve testen BoligMærket Vurdering gennemføres i regi
folk allerede nu har gennemført BoligMærket Vurdering. Det
af Finanssektorens Uddannelsescenter, der dels står for det
er langt hurtigere end de tidsfrister, vi har opstillet. Det er
tekniske set-up, dels for selve blåstemplingen eller certifice-
både til glæde for vurderingsfolkene, der får papir på deres
ringen af vurderingsfolkenes faglige niveau. n
Lokalt kendskab sikrer rigtig værdiansættelse
Totalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem 68 banker, sparekasser
og andelskasser, og det er de lokale vurderingsansvarlige i pengeinstitutterne, der som
hovedregel udfører ejendomsvurderingen ud fra deres lokalkendskab.
Hvis en lånesag er særligt omfangsrig eller kompleks, er det Totalkredits egne
vurderingsfolk, der vurderer ejendommen.
26
Pengenyt 3/2013
Pengenyt
Fotos: Lisbet Lavaud og Colourbox
Garanti Invest har rundet
obligation nr. 100
Med 15 år på bagen har Garanti Invest
er faldet med 0,72 procent pr. år. Med
i år rundet lanceringen af obligation nr.
andre ord har garantiobligationerne i
100 og dermed lanceret obligationer
gennemsnit givet et merafkast på 2,68
for et samlet beløb på mere end 16
procent pr. år.
milliarder kr.
Garanti Invests obligationer er
For Garanti Invests administrerende direktør, Gert Thougaard, viser
sammensat af en obligation uden ren-
det, at idéen med garantiobligationer
te og en option, der giver gevinst, hvis
virker.
et underliggende aktiv (aktier, valutaer,
”I nullerne dykkede aktier med
råvarer m.v.) stiger. Ellers betyder en
cirka 35 procent. Havde man i den
hovedstolsgaranti, at de indfries til
periode haft garantiobligationer i sin
kurs 100. Ud af de 100 obligationer er
portefølje, ville man kun have haft et
57 procent indfriet til en højere kurs
marginalt tab, men alligevel havde
end 100, mens de sidste 43 procent er
man haft muligheden for at få del i
indfriet til netop kurs 100.
stigningen, hvis aktierne var steget”,
Det gennemsnitlige afkast på de
af Garanti Invests obligationer, der er
siger han til Pengenyt.
Vicedirektør Thomas Valentiner
”Det er ikke guld og grønne skove, vi
sælger, men stabilitet og den fred og ro,
det giver”, siger Garanti Invests administrerende direktør, Gert Thougaard.
”Vores produkt viser i virkeligheden
udløbet, er 1,96 procent pr. år efter
supplerer med at pointere, at garanti-
først for alvor sin værdi, når det ikke
omkostninger, hvis man beregner det
obligationer er for dem, der ønsker at
går som præsten prædiker. Ved plud-
som forskellen mellem udstedelses-
passe på deres midler, samtidig med
selige og kraftige kursfald bliver man
kursen og indfrielseskursen. Det skal
at de gerne vil have mere end en
glad for, at man har investeret forsig-
holdes op mod, at kurserne på de un-
obligationsrente, hvis aktierne bevæ-
tigt og beskyttet sig mod kursfald”,
derliggende aktiver i samme periode
ger sig opad.
siger han. n
Hotelpriser tilbage på
førkrise-niveau
Hvordan gik sommerferien? Var den
Stigningen i hotelpriser er ikke jævnt
dyr? Ikke så underligt, for den gen-
fordelt. I Sydamerika var den på hele
nemsnitlige pris for et hotelværelse
syv procent og i Nordamerika tre
verden over steg med to procent i
procent, mens hotelpriser i Europa og
årets første halvår i forhold til første
Australien kun steg med en procent i
halvår 2012.
gennemsnit. I Asien blev der ligefrem
Det lyder måske ikke af meget,
men er udtryk for en trend, der har
målt et fald i hotelpriser på to procent
i gennemsnit. n
været gældende siden 2010 og betyder, at gennemsnitsprisen for et hotelværelse nu er tilbage på niveauet for
2006, altså lige før finanskrisen.
Tallene stammer fra Hotelprisindekset fra Hotels.com, der registrerer,
hvad folk rent faktisk har betalt for
Måske kan det tages som et tegn
på, at finanskrisen er ved at være
slut, at hotelpriserne er tilbage på
niveauet før krisen.
deres hotelværelser.
27
Kreditkortets historie
Allerede i 1887 forestiller forfatteren Edward Bellamy
”Siden 1920’erne havde det været relativt udbredt i USA, at
sig, hvordan man kan betale for sine varer med et kort
stormagasiner, hoteller og benzinstationer gav deres faste
i stedet for kontanter. Det gør han i et utopisk univers i
kunder kontokort lavet af pap. De kunne bruges til at købe
novellen ’Looking Backward’. Og selvom kreditkort først
på klods i de forretninger, som havde udstedt dem”, fortsæt-
for alvor blev udbredt i løbet af 1950’erne, gik der faktisk
ter David Humphrey.
ikke mange år, før forfatterens fantasi blev til virkelighed.
Kortene var dog upraktiske for handelsrejsende, for de
Allerede i starten af 1900-tallet udstedtes nemlig de før-
var ikke gangbar mønt i andre byer. Heller ikke i andre lande.
ste kreditkortlignende betalingskort – ikke af bankerne,
Det var også besværligt at slæbe en masse kontanter med
men af stormagasiner, hoteller og benzinstationer.
sig, og de eksisterende rejsechecks blev kun accepteret af
meget få hoteller.
”Efterhånden som verden blev mere åben – bilen vandt
Da finansmanden Frank McNamara i 1950 lancerede Diners
Club-kortet som en helt ny slags kontokort, der skulle fungere
indpas, og det blev mere og mere almindeligt for middelklas-
som finansiel mellemmand for de forretningsdrivende og de-
sen at tage på udflugter og ferier i fritiden, et nyt begreb,
res kunder, blev det hurtigt populært. Allerede det første år
som opstod i forbindelse med industrialiseringen af den
voksede Diners Club fra 200 til 20.000 kortindehavere i New
vestlige verden – blev behovet for at kunne betale for varer
York. Det var pludselig blevet muligt at betale med et og sam-
uden for hjembyen mere påtrængende”, fortæller David
me kort på flere forskellige steder. Det havde ingen set før.
Humphrey.
Verden bliver mere mobil
skete i USA, fordi grænserne var mere åbne end i for eksem-
”Diners Club-kortet ramte lige ned i et hul i markedet”,
pel Europa på det tidspunkt. Behovet for kreditkort kom først
forklarer David Humphrey, som er professor ved College of
senere til vores del af verden samtidig med befolkningernes
Business på Florida State University.
øgede mobilitet og større velfærd.
Han fortæller også, at udviklingen først og fremmest
Kreditkortet år for år
At have gæld til hinanden har været brugt siden længe før, penge blev opfundet. Det var dog først fra slutningen af
1800-tallet, at kreditgivning så småt begyndte at blive systematiseret med indførelse af blandt andet checks og kontokort.
1891 >
28
1880-1900 >
1938 >
American Express opfinder
Stormagasinet Blooming-
Forretningsdrivende begynder at acceptere hinandens
rejsechecken. I praksis kan den
dale’s udsteder konto-
kontokort, men det udvikler sig aldrig til noget større.
kun bruges ved betaling på et
kort (’Charge cards’) til
Aftalerne er sporadiske, og de giver for meget admini-
fåtal af amerikanske hoteller.
loyale kunder.
strativt arbejde for den enkelte virksomhed.
1958 >
1959 >
1959 >
1966 >
Sidst på året ud-
American Express
Systemet med længere kredit-
Første generelle kreditkort udstedes.
steder American
indfører de første
givning opfindes. Kortindehavere
Det sker, da flere kreditkort-udsteden-
Express sine før-
plastik-kreditkort.
behøvede ikke længere indfri den
de banker danner sammenslutningen
ste kreditkort.
Indtil da var alle
fulde gæld i slutningen af hver
InterBank Card Association (ICA) og
kort lavet af pap
måned. Det giver kunderne større
tilbyder kreditkort, der gælder på
eller vinyl.
økonomisk fleksibilitet, og ideen
tværs af landegrænser. ICA bliver se-
fanger hurtigt an.
nere til MasterCard.
Pengenyt 3/2013
Poser fulde af kontanter erstattet af et tyndt stykke plastik med en chip –
det er da smart. Frank McNamara, der regnes for opfinderen af verdens
første kreditkort, blev da også af det amerikanske magasin Life kåret som
en af de mest indflydelsesrige amerikanere i det 20. århundrede. Så vigtigt anses hans bidrag til at udbrede det kontantløse samfund for at være.
Bankerne haltede efter
Diners Club er almindeligt anerkendt som verdens første kreditkort. Men faktisk forsøgte John Biggins fra Flatbush National
Bank i New York allerede i 1946 at indføre et bankfinansieret kreditkort lidt efter samme princip om en tredjepart. Det lykkedes
dog ikke at få det til at vokse sig stort nok til at blive et egentligt
alternativ til kontokortene. Kortindehaveren kunne kun bruge
kortet i de lokale forretninger og endda kun i de butikker, som
samtidig også var kunder i Flatbush National Bank.
Efter opfindelsen af Diners Club fulgte andre udbydere hurtigt efter – også bankerne. Sidst i 1950’erne kom både American
Express og Bank of America på markedet med hver deres kreditkort. I 1966 blev det muligt at få et kreditkort, der også kunne
bruges i Europa. Det skete, fordi flere af de store amerikanske
banker gik sammen og dannede InterBank Card Association
(ICA), som senere skiftede navn til MasterCard Worldwide. Bank
of America etablerede samme år en konkurrerende franchiseorganisation, BankAmerica Service Corporation, som også udenlandske banker kunne blive en del af. Denne organisation blev
senere til den globale virksomhed Visa.
Stadig brug for kreditkort
I godt et halvt århundrede har kreditkortet eksisteret. De seneste års udvikling på den digitale front giver mulighed for nye
betalingsformer, blandt andet via mobiltelefoner eller kreditkort
på usb-nøgler eller via fingeraftryk – mange muligheder er i spil,
men spørger man professor David Humphrey, vil der endnu gå
en rum tid, inden det lille plastikkort for alvor bliver afløst af en
nyere teknologi.
”Vi vil stadig have brug for kreditkortet, som vi kender det
i dag. Det kan godt være, at kortene ændrer sig til at indeholde
flere konti, altså flere kort i ét, men grundlæggende vil vi stadig
bære rundt på et kreditkort i vores pung”, forudser han. n
Fotos: Colourbox
1946 >
1950 >
1958 >
Flatbush National Bank i New York indfører et ’Charge-It’-
Diners Club bliver grundlagt. Det er
Bank of America udsteder sine
program og udsteder de første bankbaserede kreditkort for de
det første kort, der kan bruges flere
første 60.000 BankAmericards,
kunder, der i forvejen er fundet værdige som låntagere. Kortet
forskellige steder, dog kun i rejse- og
som senere skifter navn til Visa
kan kun bruges i de forretninger, der også er kunder i banken.
underholdningsbranchen.
og bliver verdensomspændende.
1970 >
1983 >
1987 >
1988 >
2004
Alle kort får en magnetstribe.
Dankortet
Det bliver muligt for kun-
Dankortet udbydes
Elektronisk chip
I 1970’erne og 1980’erne di-
introduceres
der med kreditkort at ind-
for første gang med
bliver standard
gitaliseres kreditkortenes bag-
i Danmark.
betale småbeløb eller hele
tilknyttet Visa.
på alle kort.
vedliggende teknologi for at
saldoen løbende over tid
sikre kunderne mod misbrug.
i stedet for i slutningen af
hver måned.
29
Forvaltningskapitaler
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter er godkendt af Justitsministeriet til bestyrelse af:
• Fondes midler
• Værgemålsmidler
• Båndlagt arv/gave
- herunder rentenydelseskapitaler
Instituttet fungerer som forvaltningsafdeling for kunderne i bl. a. de
lokale pengeinstitutter.
Vi er altid gerne til disposition
Alle er velkomne til at kontakte os og
trække på vores ekspertise i forvaltningsspørgsmål – herunder regnskabsog investeringsregler, ansøgning om
frigivelse af beløb under værgemålsmidler og båndlagte kapitaler m.v.
Opdateret information om de forskellige forretningsområder findes også på vores hjemmeside:
www.forvaltningsinst.dk
Her er nyttig viden at hente for bl. a.
•
•
•
•
advokater og revisorer
medlemmer af fondsbestyrelser
værger
personer med båndlagte kapitaler m.v.
Forvaltningsinstituttet
f o r
L o k a l e
P e n g e i n s t i t u t t e r
Toldbodgade 33 · Postboks 9019 · 1022 København K · Tlf. 3369 1777 · Fax 3314 9796 · E-mail: [email protected] · www.forvaltningsinst.dk
Skema
si d e r n e
Pengenyt 3/2013
på CD-ROM
SKATTEKALENDER
2013
Pengenyt fås også indtalt på cdBopæl den 5. september
afgør, hvilken skattekommune der er gældende
for 2014
rom, så blinde og svagtseende
5
har mulighed for at “læse” bla-
sept.
dets artikler om privatøkonomi,
skat, pension og meget andet.
20
Forskudsopgørelse
for 2014 kan ses i ens
skattemappe i TastSelv
eller sendes til dem, der
senest den 1. september
2013 har bedt om at få
forskudsopgørelsen på
papir
sept.
21
okt.
Der er tale om det særlige DaisyBetaling af restskat
for 2012 over 18.300 kr.
(inklusive rentetillæg på
4,7 procent) i tre rater
20
nov.
Sidste frist for indbeta­
ling af skat for 2013 for
at undgå at betale renter
af beløbet (bemærk at
sidste bankdag i 2013 er
30. december)
nov.
Sidste frist for anmodning
om tilbagebetaling
af overskydende skat
for 2013
31
dec.
format, som gør, at brugeren kan
navigere rundt i teksten. Selve
lydfilerne er i mp3-formatet.
Cd-rommerne kan afspilles på
Sidste frist for indbeta­
ling på bl.a. aldersop­
sparing og ratepension
med fradragsvirkning for
2013 (bemærk at sidste
bankdag i 2013 er
30. december)
Sidste frist for ændring
af forskudsopgørelse
for 2013 via TastSelv
de særlige Daisy-afspillere, som
mange blinde og svagtseende
bruger, eller på andre afspillere,
der kan afspille mp3-filer.
Vi råder over et mindre antal cdrommer til udlån, men det er også muligt at få en aftale om at få
en cd-rom tilsendt fast, når nye
numre af Pengenyt udkommer.
2014
Der kan frit indbetales
restskat for 2013. Beløbet vil dog blive tillagt en
dag-til-dag rente svarende til 2,7 procent om året
(2013-tal. Tallet for 2014
kendes endnu ikke)
Årsop­gørelse kan ses
i ens skattemappe på
www.skat.dk
Årsopgørelse på papir
udsendes, hvis man
har valgt det, eventuelt
med oplysningskort
Frist for rettelser og til­
føjelser til årsopgørelse
Sidste frist for indbetaling
af restskat for 2013 for
at undgå et rentetillæg
på 4,7 procent (2013-tal.
Tallet for 2014 kendes
endnu ikke)
1
til
Du kan rekvirere en cd-rom ved
januar
1
henvendelse i dit lokale penge­
juli
institut.
1 januar
til 3 marts
Skat indsamler oplysninger
fra arbejdsgiveren, pengeinstitutter og andre til brug
for årsopgørelsen for 2013
3
Den udvidede selvangi­
velse kan ses i ens skattemappe på www.skat.dk.
Det samme gælder Service­
meddelelse til ægtefæller til
personer, der får en udvidet
selvangivelse
marts
april
1
maj
1
juli
t
eny
g
Pen
Den udvidede selv­
angivelse og Servicemed­
delelse på papir udsendes
Frist for indsendelse/indtastning af udvidet selvan­
givelse og for rettelser og
tilføjelser til årsopgørelse
for ægtefæller til personer
med udvidet selvangivelse
31
Skema
si d e r n e
ja
▼
Har du mindre end 24 km mellem hjem og arbejde
(frem og tilbage lagt sammen)?
NEJ
▼
BEFORDRINGSFRADRAG
Intet fradrag
▼ NEJ
Er din transportvej over 120 km i alt?
▼ ja
2013: 204,48 kr. + 1,07 kr. pr. km over 120 km pr. dag
2014: Endnu ikke kendt
*)
Samlet kørsel ÷ 24 km
2013: 2,13 kr. pr. km pr. dag
2014: Endnu ikke kendt
*) Bor man i en såkaldt udkantskommune, kan man også få befordringsfradrag på 2,13 kr. pr. km for de km, der ligger
ud over 120 km. Man kan se hvilke kommuner, der regnes som udkantskommuner på skatteministeriets hjemmeside, skm.dk.
Er der givet gaver til ægtefælle?
ja
▼
Gaveafgift 2013/2014
Gaver mellem ægtefæller er fritaget for afgift/indkomstskat
Er der givet gaver til børn, børnebørn, oldebørn m.v., stedbørn og disses afkom,
plejebørn (i visse tilfælde), samlever (fælles bopæl i mindst 2 år), afdødt barns eller
stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre eller bedsteforældre?
nej
▼
▼ nej
Er der givet gaver til svigerbørn?
ja ▼
▼
Ingen afgift
nej
Overstiger gaven 20.500 kr. (20.900 kr. i 2014)
fra hver person?
15 pct. i afgift af alt hvad der ligger over bundgrænsen på 58.700 kr./20.500 kr.
(59.800/20.900 kr. i 2014) dog 36,25 pct. afgift ved gaver til sted- og bedsteforældre
▼
ja
nej
▼
Overstiger gaven 58.700 kr. (59.800 kr. i 2014)
fra hver person?
▼
▼ ja
▼
Gaver til alle andre er indkomstskattepligtige for modtageren
ja
nej
Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj det efterfølgende år indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver og den
afgiftspligtige værdi til SKAT.
▼
Er der følgende arvinger:
◆ børn, børnebørn, oldebørn m.v. og stedbørn og disses afkom
◆ forældre
◆ barns eller stedbarns ægtefælle (uanset om barnet lever)
nej
◆ personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet (f.eks. ugifte par)
◆ frasepareret eller fraskilt ægtefælle
◆ plejebørn (i visse tilfælde)
Afgift
(tillægsboafgift):
25 pct. af de
første 264.100 kr.
(268.900 kr. i 2014),
36,25 pct. af resten
▼
Boafgift (arveafgift) 2013/2014
Ingen afgift
▼ ja
Overstiger boets værdi 264.100 kr. (268.900 kr. i 2014)?
▼ ja
Boafgift på 15 pct. af den del der
overstiger 264.100 kr. (268.900 kr. i 2014)
32
Pengenyt 3/2013
nej
Ægtefæller er fritaget for boafgift.
Ægtefæller betragtes som to selvstændige arveladere (dette gælder også, når
ægtefælle sidder i uskiftet bo – altså dobbelt bundfradrag) og to selvstændige
arvinger uanset formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje.
Beløbsgrænserne reguleres årligt efter Personskattelovens § 20.
Skema
aktieavancebeskatning for personer,
si d e r n e
Bindende svar, Skatteforvaltningsloven §§ 23, 29 og 42
Aktieavancebeskatningsloven af 21/12 2005
Gevinst Beskattes som aktieindkomst
Tab
Børsnoterede aktier:
Modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier.
Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning.
Gebyr Gebyr, ændring af indkomsteller ejendomsværdiskat
Gebyr, klage til Landsskatteretten*) Tab
Ikke noget fradrag
400 kr.
2.100 kr.
800 kr.
2.100 kr.
800 kr.
2.200 kr.
400 kr.
Bundfradrag ved topskat
201220132014
389.900 kr.
421.000 kr.
449.100 kr.
Alle der er fyldt 18 år
42.900 kr.
42.000 kr.
42.800 kr.
Børn/unge under 18 år
32.200 kr.
31.500 kr.
32.100 kr.
Børnetilskud 2013, Børnetilskudsloven
Aktieindkomst, Personskatteloven § 8a
Aktieudbytte og aktieavancer,
der er skattepligtige
Indtil 48.300 kr.*) (49.200 kr. i 2014)
Over 48.300 kr.*) (49.200 kr. i 2014)
201220132014
27%
42%
27%
42%
27%
42%
*) Bundfradraget kan overføres mellem ægtefæller.
Arbejdsmarkedsbidrag, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1
201220132014
Beregnes af løn og vederlag samt
af skattepligtige personalegoder m.v.
8%
8%
8%
Godtgørelse for benyttelse af egen bil samt motorcykel til erhvervsmæssig
kørsel er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb:
Indtil 20.000 km i ét år Ud over 20.000 km i ét år
Pr. kvartal
Ordinært, udbetales kun efter ansøgning (pr. barn) § 2
Ekstra, udbetales kun efter ansøgning (pr. husstand) § 3
Særligt børnetilskud, udbetales uden ansøgning.
Til forældreløse børn § 4, stk. 2
Særligt tillæg § 4, stk. 4
I en række andre tilfælde § 4, stk. 3 Flerbørnstilskud pr. barn ved flerbørnsfødsler, indtil
børnene fylder 7 år. Skal ikke søges.
Første barn
Følgende børn § 10a
1.296 kr.
1.321 kr.
6.624 kr.
858 kr.
3.312 kr.
0 kr.
2.137 kr.
Engangsbeløb
Adoptionstilskud vedr. udenlandsk barn. Skal søges. § 10b
49.233 kr.
Pr. halvår
Børnebidrag (Normalbidraget) § 14
Særligt tillæg § 14
Befordringsgodtgørelse, Ligningsloven § 9b
Årlig kørsel
2014
300 kr.
bundfradrag, Personskatteloven §§ 7 og 10
Eneste undtagelse fra ovenstående er børsnoterede aktier købt før 1/1 2006,
som er ejet mere end tre år, og hvor beholdningen var under 136.600 kr.
(273.100 kr. for ægtepar) 31/12 2005
Skattefri
2013
300 kr.
*) For 2014 gælder gebyret for klage til Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen
Unoterede aktier:
Tabsfradrag (særlig modregningsadgang i anden indkomst).
Gevinst 2012
2012
2013
2014
3,80 kr./km 2,10 kr./km
3,82 kr./km
2,13 kr./km
Endnu
ikke kendt
20.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
6.624 kr.
858 kr.
Børne- og UNGEydelser pr. kvartal, Børne- og ungeydelsesloven § 1
0-2 årige
3-6 årige
7-14 årige
15-17 årige (pr. måned)
201220132014
4.266 kr.
3.375 kr.
2.658 kr.
886 kr. 4.299 kr.
3.402 kr.
2.679 kr.
893 kr. 4.404 kr.
3.486 kr.
2.745 kr.
915 kr.
Ydelsen udbetales for kvartalet efter barnets fødsel og sidste gang for den måned,
hvor den unge fylder 18 år. Beløbet er skattefrit.
Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:
- kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil
60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder
- kørsel mellem arbejdspladser og
- kørsel inden for samme arbejdsplads
Ydelsen til 15-17-årige kan i visse tilfælde bortfalde, eksempelvis hvis den unge
ikke følger sin uddannelsesplan.
Fra 2014 aftrappes ydelsen, hvis modtageren (oftest moderen) tjener mere end
712.600 kr. om året. For et par sker aftrapningen på baggrund af, hvad de hver
især tjener over dette beløb.
Indhent yderligere oplysninger om reglerne hos skatteforvaltningen.
Begravelseshjælp 2013, Sundhedsloven § 160
Begravelseshjælp
Hvis afdøde er 18 år eller mere
Hvis afdøde er under 18 år
10.100 kr.
8.450 kr.
Dagpenge 2013, Arbejdsløshedsforsikringsloven
DagÅr
Fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere
801 kr.
208.260 kr.
Nationalbankens officielle diskonto, senest ændret 6/7 2012
0,00 %
Formuegrænser
Hvis afdøde er ugift og ikke har børn under 18 år
Hvis afdøde er gift og/eller har børn under 18 år
16.900 kr.
33.700 kr.
Begravelseshjælpen nedsættes krone for krone med det beløb, en eventuel formue overstiger 16.900 kr., hvis afdøde er ugift, og 33.700 kr., hvis afdøde er gift.
Det betyder, at­hjælpen helt bortfalder ved formuer over henholdsvis 27.000 kr.
og 43.800 kr. Hjælp til afdøde født før 1. april 1957 er dog mindst 1.050 kr.
Beskæftigelsesfradrag, Ligningsloven § 9j
201220132014
Beregnes af løn, vederlag og skat-
tepligtige personalegoder m.v. 4,40% dog
6,95% dog
7,25% dog
÷ indskud på pensionsordninger maks. 14.100 kr.maks. 22.300 kr.maks. 23.800 kr.
Ekstra beskæftigelsesfradrag for
-
-
enlige forsørgere
2,60% dog
maks. 8.600 kr.
diskontoEN
Efterløn 2013, Arbejdsløshedsforsikringsloven
82 pct.-sats ­– overført fra overgangsydelse
91 pct.-sats
100 pct.-sats
Dag
657 kr.
729 kr.
801 kr.
År
170.820 kr.
189.540 kr.
208.260 kr.
ejendomsavance, Ejendomsavancebeskatningsloven § 6
Maksimalt fradrag ved opgørelse af
fortjeneste ved salg af fast ejendom
2012
2013
2014
268.600 kr. 268.600 kr. 273.500 kr.
33
Skema
EJENDOMSVÆRDISKATTESATSER, Ejendomsværdiskatteloven §§ 5-8
2012
Ejendomsværdiskat
- af ejendomsværdi under 3.040.000 kr.
- af ejendomsværdi over 3.040.000 kr.
2013
2014
10 promille 10 promille 10 promille
30 promille 30 promille 30 promille
Nedslag i ejendomsværdiskatten for ejer­boliger erhvervet den 1. juli 1998 eller før.
Beregnet af hele ejendomsværdien
2 promille
2 promille
2 promille
Yderligere nedslag i ejendomsværdiskatten for visse ejerboliger erhvervet den 1. juli 1998 eller før. Beregnet af hele ejendomsværdien
4 promille
(maks.
1.200 kr.)
4 promille
(maks.
1.200 kr.)
si d e r n e
husdyrbesætning, Husdyrbeskatningsloven § 2
2012
Maksimal nedskrivning
15%15%15%
Nedslag i ejendomsværdiskatten for pen­-
4 promille
sionister fyldt 65*) inden udgangen af ind- (maks. 6.000 kr. for helårskomst­året. Beregnet af hele ejendoms- boliger og maks. 2.000 kr.
værdien. Nedslaget er indkomstafhængigt
for fritidsboliger)
*) For pensionister født før 1/7 1939 er grænsen 67 år. 2012
2013
Ifølge Virksomhedsskatteloven
1%
2%
2012
Minimum indskud
Maksimalt indskud
af årets nettolønindtægt
2013
Pensionsbeskatningsloven §§ 16 og 18
Privatordning
Maks. indbetaling til kapitalpension
2012
2013
2014
46.000 kr.
-
-
Maks. indbetaling til aldersopsparing
-
27.600 kr.
28.100 kr.
Ratepension, altid fradragsberettiget
50.000 kr.*)
50.000 kr.*) 50.900 kr.*)
46.000 kr.
46.900 kr.
Arbejdsgiverordning
2014
5.000 kr.
5.000 kr.
5.000 kr.
60% 60%
60%
Dog kan der altid indskydes
250.000 kr. 250.000 kr. 250.000 kr.
Etablering har fundet sted, når
der er købt formuegoder for
80.000 kr.
80.000 kr.
2014
Endnu
ikke kendt
kapital- og ratepension, aldersopsparing samt livrenter,
Livsvarig livrente, altid fradragsberettiget 46.000 kr.
etableringskonto, Etablerings- og iværksætterkontoloven § 5
2014
kapitalafkastsats, Virksomhedsskatteloven §§ 9 og 22a
4 promille
(maks. 1.200 kr.)
2013
81.500 kr.
Maks. indbetaling til kapitalpension
Maks. indbetaling til aldersopsparing
Maks. indbetaling til ratepension
Maks. indbetaling til livsvarig livrente 50.000 kr.
-
-
-
27.600 kr.
28.100 kr.
54.348 kr.*)
54.348 kr.*) 55.326 kr.*)
Ingen beløbs-Ingen beløbs-Ingen beløbsgrænse
grænse
grænse
*) Det maksimale fradrag er et samlet beløb for alle en persons ratepensioner.
Lønmodtagerfradrag, Ligningsloven § 9
Fagforeningskontingent
2012
Loft for fradrag (bemærk, at kontingenter
3.000 kr.
til a-kassen og efterlønsordningen fortsat
er fuldt fradrags-berettigede) 2013
3.000 kr.
2014
3.000 kr.
Maksimalt beløb, der kan overføres
til medarbejdende ægtefælle
Arbejdsgiverens anskaffelsestidspunkt
Bilens værdi sættes til:
Højst 3 år*) fra 1. indregistrering Derefter: Oprindelig nyvognspris
75% af nyvognspris
Mere end 3 år*)
efter 1. indregistrering
Arbejdsgiverens købspris inkl.
evt. istandsættelsesudgifter
2012
Følgende pct. af bilens værdi
medregnes som personlig indkomst:
Under 300.000 kr.**)
Over 300.000 kr.
Hertil kommer et miljøtillæg, der fra 2013
svarer til 150 pct. af ejerafgiften
25%
20%
2013
25%
20%
2014
Reelt enlige
5.804 kr.
6.028 kr.
14.500 kr.
Ophævet
2012
Bundfradrag
Pengenyt 3/2013
8.000 kr.
2014
5.600 kr.
2014
219.400 kr.
mindsterenten (efter kursgevinstordningen)
Obligationer, fordringer m.v.Mindsterenten
Udstedt i perioden
(dvs. den pålydende rente)
4%
10.10.2002 til og med 30.06.2003
3%
01.07.2003 til og med 31.12.2003
2%
01.01.2004 til og med 30.06.2005
3%
01.07.2005 til og med 30.06.2006
2%
01.07.2006 til og med 30.06.2007
3%
01.07.2007 til og med 31.12.2008
4%
01.01.2009 til og med 31.03.2009
3%
Andre
01.04.2009 til og med 30.06.2010
2%
5.804 kr.
2.914 kr.
01.07.2010 til og med 30.06.2011
1%
01.07.2011 til og med 31.12.2011
2%
01.01.2012 til og med 30.06.2012*)1%
14.800 kr.
Ophævet
Obligationer købt før 27. januar 2010 vil altid kunne handles (eller blive indfriet),
uden at kursgevinsten bliver beskattet, hvis de opfylder mindsterentekravet på
udstedelsestidspunktet. Kursgevinsten er derimod skatte­pligtig, hvis obligationerne
er købt fra og med 27. januar 2010.
*) Herefter beregnes mindsterenten ikke længere.
ophørspension, Pensionsbeskatningsloven § 15a
Gratialer m.v., Ligningsloven § 7u, stk. 1
215.500 kr.
3%
201220132014
14.500 kr.
Ophævet
215.500 kr.
2013
01.01.2002 til og med 09.10.2002 25%
20%
Gaver, Ligningsloven § 8a, stk. 1
Gaver til godkendte foreninger m.v. 2012
4%
Pensionen indtægtsreguleres. Grundbeløbet udbetales dog ubeskåret,
medmindre man har arbejdsindtægt, der overstiger 295.900 kr.
Maksimalt fradrag pr. år.
Mindstebeløb pr. forening m.v.
5.500 kr.
23.11.2001 til og med 31.12.2001
Folkepension 2013, Pensionsloven § 12
Grundbeløb pr. måned
Pensionstillæg pr. måned
5.500 kr.
2013
01.01.2001 til og med 22.11.2001
*) Ændres i 2013 til 36 måneder.
**) Værdien beregnes dog som mindst 160.000 kr.
2012
Medarbejdende ægtefælle, Kildeskatteloven § 25A
firmabil
34
Bundgrænse ved fradrag for visse
lønmodtagerudgifter
2013
8.000 kr.
2014
8.000 kr.
Maksimalt indskud af kapital fra salg af virksomhed
2012
2013
2014
2.507.900 kr. 2.507.900 kr. 2.553.100 kr.
Skema
Personskattesatser
siderne
Retshjælp 2013, Retsplejeloven §§ 323 og 325
Skattegrundlag og procenter
2012 20132014
Ved advokat og fri proces
Bundskat
Beregnes af:
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst
4,64% 5,83%6,83%
Indtægtsgrænse: Enlige
Indtægtsgrænse: Samlevende
Indtægtsgrænse: Tillæg pr. barn under 18 år
Topskat
Beregnes af:
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst (÷ et bundfradrag på 40.000 kr. – det dobbelte for
ægtepar. 40.800 kr. i 2014)
+ indskud på kapitalpensionsordninger
÷ bundfradrag 421.000 kr. (449.100 kr. i 2014)
Bundfradraget overføres ikke mellem
ægtefæller, dog sambeskattes positiv
nettokapitalindkomst.
15% 15%15%
24,86%
24,87%
24,87%
Sundhedsbidrag 7%
6%
5%
I alt
51,5%
51,7%
51,7%
Særligt skatteloft for positiv netto- 45,5%
kapitalindkomst
Overstiges dette skatteloft, nedsættes topskatten
af den positive nettokapitalindkomst tilsvarende.
43,5%
42%
Kirkeskat (gennemsnitstal – varierer)
0,89%
Overstiger skatteprocenten skatteloftet på 51,7%,
nedsættes topskatten tilsvarende.
0,89%
0,89%
2012 20132014
Pensionsafkastskat
15,3% 15,3%15,3%
rejsegodtgørelse, Ligningsloven §§ 9 og 9A
BetingelserVarighed på mere end 24 timer for rejser i Danmark
og udlandet. Der kan højst fradrages 25.000 kr. (25.500 kr.
i 2014) pr. år pr. person.
LogiUdgifter til logi kan dækkes skattefrit efter regning, eller ved at arbejdsgiver stiller bolig til rådighed. Stilles der ikke logi
til rådighed, kan der betales med følgende satser:
2012 20132014
Godtgørelse pr. døgn Pr. påbegyndt time
Aktie- og anpartsselskaber
2012
2013
2014
Skatteprocent ved betaling af a conto skat
25%
25%
24,5%
Virksomhedsskat
2012 20132014
Skat af opsparet overskud
25%
25%
24,5%
195 kr.
195 kr.
199 kr.
455 kr.
18,96 kr.
455 kr.
18,96 kr.
464 kr.
19,33 kr.
Der kan højst udbetales rejsegodtgørelse i 12 måneder
ved rejse i Danmark og i udlandet.
Fri
fortæring
Hvis der under rejsen/mødet modtages delvis fri
fortæring, reduceres godtgørelsen med flg. beløb pr. døgn:
Morgenmad
Frokost
Middag
Særregler
Langturschauffører
Kørsel både i Danmark
og udlandet pr. døgn
68,25 kr.
136,50 kr.
136,50 kr.
2012 20132014
Skatteloftet udgør
51,5%
68,25 kr. 69,60 kr.
136,50 kr. 139,20 kr.
136,50 kr. 139,20 kr.
455 kr.
455 kr.
464 kr.
Følgende medregnes som indtægt, pr. uge
Uge 22-34
Andre uger
Turistchauffører
Kørsel udelukkende i
Danmark pr. døgn
75 kr.
75 kr.
75 kr.
Kørsel både i Danmark og udlandet pr. døgn
150 kr.
150 kr.
150 kr.
2013
2014
restskattebetaling, Kildeskatteloven §§ 61 og 61a
Restskat for
2012
Restskat op til
Indregnes i den løbende skat for
18.300 kr.
2014
18.300 kr. 18.700 kr.
2015
2016
51,7%
2012
2013
2014
1/2% af ejendomsværdien
1/4% af ejendomsværdien
straksafskrivning, Afskrivningsloven §§ 6, 11, 42 og 43
201220132014
12.300 kr. 12.300 kr. 12.600 kr.
su-satser 2013
Satser for 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser
pr. md.
Grundsats til alle
1.274 kr.
Maks. tillæg til hjemmeboende afhængigt af forældres indkomst
1.586 kr.
Maksimum i alt
2.860 kr.
Grundsats til udeboende med særlig godkendelse
3.690 kr.
Maks. tillæg afhængigt af forældres indkomst
2.063 kr.
Maksimum i alt
5.753 kr.
Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter maks.
2.245 kr.
Satser i videregående uddannelser og for studerende på 20 år og
derover i ungdomsuddannelser
Hjemmeboende
2.860 kr.
Udeboende
5.753 kr.
Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter maks.
2.245 kr.
SU-lån
2.943 kr.
Slutlån
7.592 kr.
Tillægsstipendium til enlige forsørgere 5.753 kr.
Ekstra lån til forsørgere
1.473 kr.
telefon, Ligningsloven § 16, stk. 12
2012 20132014
Værdi af fri telefon
2.500 kr.
2.500 kr.
2.600 kr.
Udligningsskat, Personskatteloven § 7a
51,7%
sommerhus til rådighed, Ligningsloven § 16, stk. 5
Største købspris for driftsmiddel,
hvis udgiften ønskes fratrukket straks
pensionsafkastskat, Pensionsafkastbeskatningsloven § 2
Rejse
Selskabs- og virksomhedsskat
Skatteloft, Personskatteloven § 19, stk. 1
Kommuneskat (beregningseksempel –
varierer fra kommune til kommune)
294.000 kr.
374.000 kr.
51.000 kr.
Beregnes af pensionsindtægter ÷ et bund- fradrag på 362.800 kr. (369.400 kr. i 2014)
– for ægtepar, hvor den ene ægtefælles indkomst er mindre end 121.000 kr. (123.200 kr.
i 2014) om året overføres forskellen op til de
121.000 kr. (123.200 kr. i 2014) til den anden
ægtefælles bundfradrag)
201220132014
6%
6%
6%
valutakursgevinst og -tab, Kursgevinstloven §§ 14 og 23
Skattefri bundgrænse for personer
201220132014
2.000 kr.
2.000 kr.
2.000 kr.
35
Som kunde i en af de 71 banker, sparekasser og andelskasser,
der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter, kan du bruge dit
hævekort i pengeautomater i alle vores ca. 600 afdelinger over
hele landet.
Vi er hver for sig selvstændige, lokale
pengeinstitutter, men ét af vores fælles mål
er god service – landet rundt, året rundt
Alm. Brand Bank
Nordoya Sparikassi
BankNordik
Nørresundby Bank
Borbjerg Sparekasse
PenSam Bank
Broager Sparekasse
Refsnæs Sparekasse
Danske Andelskassers Bank
Ringkjøbing Landbobank
Den Jyske Sparekasse
Rise Sparekasse
DiBa Bank
Rønde Sparekasse
Djurslands Bank
Salling Bank
Dragsholm Sparekasse
Saxo Privatbank
Dronninglund Sparekasse
Skjern Bank
Eik Banki
Sparekassen Balling
Fanø Sparekasse
Sparekassen Bredebro
Faster Andelskasse
Sparekassen Den lille Bikube
Fjaltring-Trans Sparekasse
Sparekassen Djursland
Flemløse Sparekasse
Sparekassen Faaborg
Folkesparekassen
Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn
Frørup Andelskasse
Sparekassen Himmerland
Frøs Herreds Sparekasse
Sparekassen Hobro
Frøslev-Mollerup Sparekasse
Sparekassen Kronjylland
Fælleskassen
Sparekassen Sjælland
Grønlandsbanken
Sparekassen Thy
Hals Sparekasse
Sparekassen Vendsyssel
Hvidbjerg Bank
Stadil Sparekasse
Klim Sparekasse
Suduroyar Sparikassi
Kreditbanken
Svendborg Sparekasse
Københavns Andelskasse
Søby-Skader-Halling Sparekasse
Langå Sparekasse
Sønderhå-Hørsted Sparekasse
Leasing Fyn Bank
Totalbanken
Lollands Bank
Ulfborg Sparekasse
Lægernes Pensionsbank
Vestfyns Bank
Lån & Spar Bank
vestjyskBANK
Merkur, Den Almennyttige Andelskasse
Vistoft Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse
Møns Bank
Vordingborg Bank
Nordfyns Bank
Østjydsk Bank
pengenyt
Landet rundt
– året rundt
3
2013
pengenyt
Obligationer
når ikke aktier
til sokkeholderne
... eller er det for
firkantet sat op?
Bliver det i lystyacht, du sejler
dit livs solnedgang i møde?
Prøv vores pensions-quiz
Hvorfor dømmer
håndbolddommere,
som de gør?
Vi har spurgt tidligere
topdommer Henrik La Cour
nem,
nemmere,
swipP
Nordjyske Bank
Kender du typen?
Pengeinstitutternes kunder
er langt mere forskellige
end tidligere
Mød os på
Facebook