1. No category

Kræftramte børn på tur
– til Jyllandsringen i forsvarets helikopter
Side 15
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 3 | juni 2010
Find information i e-Dok
Uddeling af forskningspriser 2010
DNU om standardrum
Spar en time om dagen på unødige login
22
12
8
24
Indhold
6
MR-radiografer i internationalt selskab
16
Udstyret kommer, når du skal bruge det
3 Leder: Hvordan kan vi investere og skære ned på samme tid?
4 Hjertepatienter med sved på panden
6 MR-radiografer i internationalt selskab
8 Find information i e-Dok
12 Uddeling af forskningspriser 2010
14 Siden sidst
16 Udstyret kommer, når du skal bruge det
26
Ændring i proceduren ved defibrillering
19 Kort nyt
20 Færre og bedre løft på T-Intermediær
22 Standardrum øger sikkerheden for ansatte og patienter
24 Spar en time om dagen på unødige login
26 Ændring i proceduren ved defibrillering
27 Annoncer
28 Kunstforeningens udstilling
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations­med­
arbejder Anne Louise Sørensen tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informa­tions­af­
de­l­ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev
Louise Langberg Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov­gård Jensen
Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig /
sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen
Billeddiagnostisk Afdeling,
organisationskonsulent Iben Sander Nielsen
HR-afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes
til: [email protected] (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen­vendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mind­
re du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.
Hvordan kan vi investere
og skære ned på samme tid?
Skyerne er igen trukket sammen over Region Midtjylland, og vi skal spare op mod 30 mio. kr.
fra næste år. Men havde hospitalet ikke lige fået styr på økonomien? Og hvordan hænger det
sammen, at hospitalsledelsen vil investere i udvikling, samtidig med at vi skal spare?
Nej, dette er ikke indledningen til en amerikansk sæbeopera, men vi indrømmer, at det kan være
svært at forstå, hvordan tingene hænger sammen, og derfor vil vi gerne forsøge at forklare dem.
Det er rigtigt, at vi har fået styr på økonomien på Skejby. Godt nok er vi – ligesom alle andre
hospitaler – ved at segne under presset for at øge produktiviteten med 2,7 procent om året, men
indtægter og udgifter fik vi styr på med den genopretningsplan, vi lavede i 2008. Derimod har
Region Midtjylland meget store problemer med at få pengene til at slå til. Derfor skal Skejby i lig­
hed med de øvrige hospitaler i regionen bidrage til et sparekatalog med besparelsesforslag for i
alt 250 mio. kr. På Skejby er vi blevet bedt om at komme med forslag til besparelser til 30 mio. kr.
Det har vi så gjort, og det er her i huset gået hårdest ud over Børneafdelingen og lægesekretær­
erne. Børneafdelingen har de seneste år haft færre indlæggelser af alvorligt misdannede og syge
nyfødte, fordi flere af disse børn i dag bliver fundet ved en misdannelsesskanning i graviditeten.
Derfor er vi nødt til at forholde os til kapaciteten på Børneafdelingen. Og på lægesekretærområ­
det ser bemandingen på Skejby ud til at være højere end på hospitaler, vi har sammenlignet med.
Og vi har derfor valgt at foreslå, at bemandingen sættes ned til samme niveau som på Århus
Sygehus.
Så kan man spørge, om ikke det er upassende, at vi samtidig går videre med udviklingsstrategier,
som vi stillede i udsigt under den økonomiske genopretning fra 2008?
Det drejer sig om internationalisering, hvor vi blandt andet vil samarbejde med de bedste i
udlandet om studieophold, benchmark, gæsteprofessorater og videokonferencer. Og så lægger vi
op til en række investeringer, der skal ruste afdelingerne til fremtidige omstillinger. Det handler
om at understøtte personalets arbejdsgange med bedre it og om forbedring af arbejdsmiljøet på
sengeafsnit ved investering i el-senge, lifte etc. Endelig har vi lavet en pulje til styrkelse af forsk­
ning og udvikling for medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser.
For det første tror vi, at besparelser vil være et tilbagevendende vilkår de næste mange år. Enten
vil regionen eller staten have behov for at skære ned for at få resurserne til at slå til i sundheds­
væsenet, eller også vil vi selv have behov for at omfordele mellem afdelingerne og flytte resurser
til de mest påtrængende opgaver. For det andet er vores berettigelse som universitetshospital, at
vi holder fast i visionen om ‚høje mål‘ og ‚fortsat‘ udvikling. Det kræver, at vi bliver ved at forny
os og ruste os til fremtidens udfordringer.
I ønskes alle en god sommer.
Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Kristjar Skajaa
Cheflæge
Hjertepatienter
med sved på panden
Foto John Kristensen
Forløbet starter med en
individuel samtale og
konditest ved en af holdets
to fysioterapeuter.
Skrevet af
fysioterapeuterne
Maja Munck Nielsen,
Pernille Eriksen og Louise
Skare Rasmussen
Hjerterehabiliteringen i Fysioterapi Syd
har eksisteret i 15 år og aktuelt er der
tre-fire hold om ugen. Hvert hold træner
af én times varighed, to gange om ugen i
et forløb på otte uger. Der er i alt 10 fysio­
terapeuter, der på skift træner holdene.
Holdene består typisk af ca. 10 deltagere,
blandet mænd og kvinder, der enten
har været indlagt på Afdeling B eller T2.
Dertil kommer et undervisningstilbud ved
sygeplejerske og diætist. Sidst i forløbet
har hjerte­foreningen en repræsentant
ude og snakke med paienterne om hvilke
tilbud de har.
Forløbet starter med en individuel sam­
tale og konditest ved en af holdets to fy­
sioterapeuter. Her optages en anamnese,
træningens omfang gennemgås, gensidige
forventninger afklares og patienten testes
med ventilatorisk tærskel test (VTT). Efter
otte ugers træningsforløb testes patienten
igen for at se, om der er sket en forbed­
ring af konditallet. Resultatet af testen
diskuteres og træningsforløbet og de
fremtidige træningsmuligheder drøftes.
Der bliver svedt,
rykket grænser og grinet
i Fysioterapi Syd på Skejby
hver eneste uge.
Hjertepatienter fra Århus
og omegn knokler løs under
kyndig vejledning af to
fysioterapeuter.
En typisk træningstime starter altid
med opvarmning og slutter med enten
udspænding eller afspænding. Derud­
over indeholder træningen elementer af
konditions-, udholdenheds-, styrke- og
balancetræning samt koordinationsøvel­
ser og lege. Der lægges dog primært vægt
på konditionstræning, så deltagerne hver
træningstime arbejder minimum 20–30
minutter med en intensitet svarende
til ca. 15 på Borg-skalaen for oplevet
anstrengelse. Det vil
sige en intensitet, hvor
deltagerne kan samtale,
men sætningerne bliver (hyp­
pigere) afbrudt af vejrtrækningen.
Det, vi kalder „snakkegrænsen“. Desuden
prøves max-grænsen af.
Principperne omkring hjerterehabilite­
ringen bygger på tre x ugentligt træning
med en intensitet på 12–17 på Borgskalaen i 20–30 minutter over otte uger.
Dette anbefales af Sundhedsstyrelsen og
giver størst kredsløbsmæssig forbedring.
Patienterne skal derfor selv træne én
gang mere udover den træning de får på
holdet.
Mange patienter giver udtryk for, at de
er meget glade for at starte træningen på
hospitalet, hvor rammerne er trygge, samt
på lukkede hold. Flere patienter er ofte
usikre på, hvor meget de kan anstrenge
sig uden at opleve ubehag såvel fysisk
som psykisk. Hos os får de prøvet grænser
af for deres fysiske formåen. Det sociale
aspekt ved holdtræningen spiller også en
stor rolle, idet patienterne kan motivere
og opmuntre hinanden til træning samt
udveksle erfaringer med hinanden før,
under og efter træning. Et rundbord og en
kande saftevand i venteområdet skal ikke
undervurderes, og benyttes flittigt af både
patienter og pårørende.
Alle resultater fra start- og sluttestene
føres ind i vores hjertedatabase for at føre
statistik over bl.a. konditionsmæssige
ændringer hos deltagerne og tilfredshed
med forløbet.
Til september skydes et stort forsknings­
projekt i gang indenfor hjerterehabilite­
ringen.
Referencer: www.motion-online.dk, www.fysio.dk, www.sst.dk
MR-radiografer
i internationalt selskab
Forberedelse
Radiograferne medbragte tre posters, som
de har arbejdet på siden november 2009.
Den ene poster er resultat af længere tids
arbejde med at forberede modtagelsen
af en ny Siemens skanner på MR-Centret
og er udarbejdet af Lisbeth Roed og Lis
Severinsen.
At man ikke bare anskaffer sig en ny skan­
ner og straks går i gang med at skanne
patienter, skyldes blandt andet, at der skal
udarbejdes protokoller (instrukser) for de
enkelte skanninger, der passer til netop
denne skanner – for ikke at tale om selve
oplæringen i at betjene skanneren.
AC-fuldmægtig/sekretær for afdelingsledelsen
Birgit Nielsen, Billeddiagnostisk Afdeling.
En gruppe radiografer fra MR-Centret
deltog i årlig international kongres
i Stockholm – og kom hjem med ny
inspiration, gå-på-mod og styrket
selvbevidsthed.
„Vi oplevede, at vi sagtens kan måle os
med andre radiografer i verden og har
samtidig fået et ekstra skub til at lave
mere radiograffaglig forskning“, siger
afdelingsradiograf Lisbeth Roed fra MRCentret og bliver bakket op af radiogra­
ferne Lis Severinsen og Allan Nielsen.
De er sammen med fire andre radiografer
fra afdelingen, herunder forskningsradio­
graf Anne Dorte Blankholm, lige hjem­
vendt fra den årlige kongres i den inter­
nationale sammenslutning for radiografer,
SMRT, hvor de blandt andet bidrog med
egne posters. Kongressen blev afholdt i
Stockholm i dagene 1. – 3. maj.
Foto Privat
„Man kan godt undre sig over, at fabrikan­
ter ikke anvender samme terminologi og
samme tekniske udtryk, når det nu drejer
sig om de samme funktioner, men det gør
de altså ikke“, siger Lisbeth Roed. „Det
betyder, at hvis man fx er vant til at arbej­
de med en Philips skanner, og så anskaffer
en Siemens skanner, skal man også vænne
sig til et nyt sprog, nye ord og udtryk – og
have tilpasset sine protokoller.“
Da MR-Centret skulle indkøbe en ny
skanner i 2008 og det på grund af det
nationale udbud blev en Siemens skanner
– og ikke hverken en GE eller en Philips
skanner, som man kendte i forvejen – tog
radiograferne udfordringen op og beslut­
tede sig for at ensrette alle deres procedurer, så de kan bruges til de tre skannere
på MR-Centret.
Deres ambition var, at radiografen i
højere grad kan anvende sin faglighed,
når den enkelte skanning skal udføres,
SMRT
står for Section for
Magnetic Resonance Technologists.
SMRT er radiografernes sektion under den
større enhed ISMRM som står for
International Society for Magnetic
Resonance in Medicine.
Årets tema for kongressen var
MR Imaging Now and into the Future.
frem for at der blot skal vælges blandt en
række forudindstillinger. Man har således
simplificeret de eksisterende protokoller
og anvendt fælles betegnelser i en række
standardindstillinger, som så må finju­
steres og reguleres ved den individuelle
skanning.
Resultatet har været særdeles positivt.
Det var en byrde at standardisere de ek­
sisterende protokoller, men i det daglige
arbejde er det en stor tilfredsstillelse for
radiograferne, at de i højere grad kan
bruge deres faglige viden og kunnen.
Posters
I udgangspunktet var det ikke med hen­
blik på at lave en poster, at man gik i gang
med standardiseringsprojektet, men som
processen skred frem, blev det oplagt,
at man her gjorde erfaringer, som kunne
være relevante at dele med andre.
På uddannelsesdagen i efteråret 2009 un­
derviste Anne Dorte Blankholm radiogra­
ferne i, hvordan man opbygger en poster,
og på radiografernes landskonference i
februar fremlagde MR-radiograferne et
oplæg om deres erfaringer.
Den anden poster, som blev bragt med
til Stockholm, er primært udarbejdet af
radiograf Ole Christiansen, som også er
hygiejneansvarlig på MR-Centret. Den
handler om hygiejniske forholdsregler, når
en skanner anvendes til såvel patienter
som dyr. Også det kender man indefra på
MR-Centret, hvor der udføres mange skan­
ninger i forskningsøjemed af forskere, der
er tilknyttet Klinisk Institut. Forskningen
og de kliniske undersøgelser udføres på
de samme skannere.
Faglig stolthed og mod på
udfordringer
MR-radiograferne lyser endnu af begej­
string og entusiasme, når de taler om
oplevelserne på kongressen. Dels var det
et pust til selvbevidstheden, at de følte
sig på hjemmebane på de fleste områder.
På MR-Centret laver man stort set alle
typer skanninger, og centret er så lille, at
den enkelte radiograf også har et bredt
kendskab, selv om han/hun også har sine
special-færdigheder.
Hvad det sikkerhedsmæssige angår, er
man på MR-Centret også på højde med
internationale standarder, erfarede radio­
graferne fra Skejby.
Fosterskanninger er et relativt nyt område
på MR-Centret, og her fik radiograferne
ny viden med hjem – som snarest vil blive
formidlet videre på et onsdagsmøde. „Det
er meget tilfredsstillende at kunne være
med til at give lægerne faglige input til
forbedring af undersøgelserne“, bemær­
ker Lis Severinsen.
Særligt inspirerende var det at høre andre
radiografer fortælle om deres større og
mindre forskningsprojekter. „Vi har helt
sikkert fået blod på tanden. Det virker slet
ikke så uoverkommeligt at komme i gang
med mindre forskningsprojekter, så det
vil vi arbejde med at få i gang“, siger Lis
Severinsen.
Anne Dorte Blankholm
deltog i ISMRM-kongressen
med posteren:
„Fat saturation techniques in
non-contrast enhanced B-SSFP MRA
of the renal arteries“.
Posteren er udarbejdet på baggrund
af hendes forskningsprojekt om
forbedring af billedkvaliteten ved
MR-undersøgelser af nyrekarene
uden anvendelse af gadoliniumholdigt
kontraststof.
Find information i
e-Dok
Retningslinjer og instrukser er blevet digitale i e-Dok.
Her kan du altid finde de nyeste opdateringer og viden,
du har brug for på din afdeling.
Har du svært ved hurtigt at finde afdelin­
gens gældende og opdaterede retnings­
linjer, når du står i en travl hverdag – så er
her godt nyt for dig. Ringbind, M-drev og
huskesedler erstattes af e-Dok – Region
Midtjyllands fælles dokumentstyrings­
system til politikker, retningslinjer og
instrukser.
e-Dok holder styr på alle afdelingens do­
kumenter, så du altid finder den nyeste og
gyldige udgave, og så du straks kan se, at
den er godkendt af den fagligt ansvarlige
og af ledelsen.
e-Dok er opbygget efter organisations­
strukturen. Under den enkelte hospitals­
enhed har hver afdeling en dokumentsam­
ling, og inden for denne har afdelingen
valgt en opdeling i emner og dokument­
grupper, der bedst afspejler afdelingens
funktioner.
Ud over de afdelingsspecifikke dokument­
samlinger findes en samling „Fælles doku­
menter“ på hospitalet og i regionen.
Den enkelte afdeling har udpeget én eller
flere superbrugere, som blandt andet kan
vejlede om brugen af e-Dok. Her kan du få
hjælp og vejledning til at komme i gang.
Som bruger af e-Dok kan man, hvis man
er logget på, tegne abonnement på opda­
teringer eller nye dokumenter inden for
fx afdelingens dokumentsamling eller en
del af denne efter eget valg. e-Dok sender
en mail med link, når der er nyt. Man kan
også kommentere dokumenter og dermed
lægge en besked til redaktøren om fejl
eller med forslag til forbedringer i næste
udgave. Man kan også blive bedt om at
læsekvittere for dokumenter, som ledel­
sen har besluttet, at alle skal kende.
20.000 tilgængelige dokumenter
I starten har e-Dok budt på særlige udfor­
dringer for redaktører og superbrugere,
fordi afdelingens nuværende dokumenter
skal flyttes ind i e-Dok.
Der var ved årsskiftet ca. 3.300 godkendte
dokumenter, og i hele regionen mere
end 20.000. Samtidigt har afdelingerne
skullet etablere struktur i dokumentsam­
lingen samt indarbejde en godkendelses­
proces, der skal sikre, at alle dokumenter
er opdaterede og godkendte såvel fagligt
som ledelsesmæssigt.
Der er over lang tid udført et stort arbej­
de, som først bærer frugt nu, hvor mange
Tekst Sten Petersen, Kvalitetsenheden
afdelinger har de fleste dokumenter i
e-Dok, som derfor er blevet det naturlige
sted at søge information.
Udarbejdelsen af dokumenterne er også
forandret, idet e-Dok styrer processen
med redigering, kommentar, korrektur,
sekretariatsbistand, høring og godkendel­
se. Efter godkendelsen holder e-Dok øje
med tidspunktet for revision, og sender
besked herom til redaktøren, når tiden
nærmer sig.
e-Dok skal sikre, at patientbehandlingen
altid følger de korrekte vejledninger. Der­
med knytter e-Dok sig til akkreditering,
hvor forudsætningen for gennemførelsen
af Den Danske Kvalitetsmodel er, at alle
kender og anvender de retningslinjer, der
sikrer opfyldelse af de krav, der stilles i
akkrediteringsstandarderne.
Du kan let få mere at vide om e-Dok og
lære at anvende systemet. På åbnings­
siden „portalen“ under menupunktet
„Hjælp“ kan du finde brugervejledninger
og et simpelt e-læringsprogram.
Prøv selv. God fornøjelse!
Dokumenttyper i e-Dok
Fordele ved e-Dok:
Spørgsmål om e-Dok:
• Politik: Beskriver institutionens
overordnede målsætninger, strate­
gier eller rammer har i forhold til et
specifikt emne. Politikken afspejler
organisa­tionens standpunkter og
værdier.
• Retningslinje: Systematisk udarbej­
det anvisning, der skal anvendes
af ledere og medarbejdere, når de
træffer beslutning om den rette
fremgangsmåde. Retningslinjer
er altid underordnet politikker.
• Instruks: Konkret anvisning på,
hvor­ledes personalet skal udføre
specifik­ke opgaver (arbejdsproce­
dure, plan, fremgangsmåde etc).
Instrukserne henvender sig typisk
til den enkelte ansattes udførelse
af sine opgaver. Instrukser er altid
underordnet retningslinjer.
• Supplerende: Dokument der kan
supplere en konkret politik, ret­
ningslinje eller instruks (fx fortrykt
skema, checkliste eller patientinfor­
mation).
• Alle gyldige dokumenter er
samlet ét sted
• Hvert dokument er som minimum
godkendt af en fagligt ansvarlig
og en ledelsesansvarlig i afdelingen
• Versioner styres ved besked til
redaktøren, når et dokument
skal revideres
• Tidligere versioner af et
dokument kan findes frem
• Man kan søge i én eller flere
dokumentsamlinger samtidigt,
og en søgning vil automatisk
inkludere overordnede fælles
niveauer, det vil sige hospital og
region.
Kontakt en af afdelingens super­
brugere eller e-Dok gruppen i
Kvalitetsenheden:
- Dorit Jensen: lokal 5089
- Sten Petersen: lokal 5088
Fortsættes næste side>
Fortsat>
Der er stor forskel på, hvor mange dokumenter de forskellige afdelinger
på Skejby har fået lagt i e-Dok. Men vi har fundet et par afdelinger med
medarbejdere, der bruger e-Dok flittigt.
Vi bruger e-Dok
Bodil Dvinge, sygeplejerske, Kambulatorium, Urinvejskirurgisk
Afdeling. Er bruger af e-Dok.
– E-dok er rigtig godt at bruge, når vi har
studerende i afdelingen og til introduktion
af nye medarbejdere. Når de vil vide, hvor­
dan vi gør tingene i afdelingen eller undrer
sig over noget, kan de søge information. Vi
har været vant til at tage telefonen og ringe
for at få noget mere information om proce­
durer, men nu prøver vi at se i e-Dok først,
om det er beskrevet der. Vi har jo forstyr­
relser nok i hverdagen. Vi har jo ikke alle de
andre afdelingers metodebøger stående hos
os. Men med e-Dok kan vi søge i de andre
afdelingers retningslinjer.
Kendskabet til e-Dok skulle også udbredes
mere til primærsektoren. Vi bliver tit ringet
op for eksempel af hjemmesygeplejersker
og sosu-assistenter, der spørger om alt mu­
ligt. De fleste svar vil de også kunne finde i
e-Dok, der jo er offentlig tilgængeligt.
I e-Dok er jeg sikker på, at det er de seneste
opdateringer jeg får. Jeg er mere tryg ved
e-Dok end ved de gamle mapper.
Allan Nielsen, radiograf, MR-Centret,
BDA. Er bruger af e-Dok.
– Skejby er notorisk kendt for gammeldags itsystemer, men det her fungerer rigtig godt.
Jeg bruger e-Dok hele dagen hver dag til hver
eneste undersøgelse, vi laver. Alle vores undersøgelsesprotokoller er beskrevet i e-Dok.
Her er de altid tilgængelige. Det er meget
lettere og mere overskueligt at bruge e-Dok
til at søge information og bruge det som et
opslagsværk frem for at slå op i en mappe og
bladre i siderne. Det kræver selvfølgelig, at in­
formationerne er ajourført, men det er vi gode
til i afdelingen.
Tekst Anne Louise Sørensen | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
Vi bruger e-Dok
Cheryl Simonsen, radiograf, MRCentret, BDA. Er bruger og redak­
tør af e-Dok.
– Som redaktør på e-Dok er jeg ikke helt
tilfreds. Jeg synes, det er besværligt at ar­
bejde med og jeg oplever, at det er svært at
importere dokumenter med skemaer, hvis de
ikke lige passer ind i skabelonen.
Men som almindelig bruger er jeg glad
for det. Når vi får en ny patient ind og vi
kan læse i journalen, hvilke undersøgelser
personen skal have lavet, slår vi dem op i
undersøgelsesprotokollerne i e-Dok. Med tre
scannere i afdelingen er det svært at huske
alle procedurer, retningslinjer og instruktio­
Jane Dalgaard Olsen, social- og
sundhedsassistent, K-modtagelsen,
Urinvejskirurgisk Afdeling. Er bru­
ger af e-Dok.
– En af fordelene ved e-Dok er, at jeg får
den viden, jeg har brug for uden at forstyrre
mine kollegaer. Jeg bruger også e-Dok til at
søge oplysninger om retningslinjer på andre
afdelinger som vi arbejder sammen med, for
eksempel Røntgenafdelingen eller finde in­
formation om alt om urinvejene. Jeg er dag­
ligt inde i e-Dok, blandt andet for at kvittere
for, at jeg har læst bestemte dokumenter.
Det er meget brugervenligt. Man bliver gui­
det videre til andre relevante dokumenter.
ner i hovedet, så vi bruger e-Dok hele tiden.
Det er desuden også genialt, at man kan
genkalde tidligere procedurer, så man kan
se, hvordan man gjorde i forbindelse med en
specifik procedure, for eksempel i forbin­
delse med kontrastsagen.
Vi gør jo tingene ud fra den bedste overbe­
visning, men somme tider viser det sig ikke
at være den rigtige. Med e-Dok kan vi se,
hvor vi har gjort noget uhensigtsmæssigt og
så lære af de tidligere procedurer.
Og så er det smart, at det er offentligt til­
gængeligt. Vi deler jævnligt vores erfaringer
med kollegaer på andre hospitaler, der har
søgt informationer i vores retningslinjer.
Det er bygget op, så man kommer videre til
det, man har brug for at vide mere om. Og
så er det nemmere at bruge computeren
frem for papirmappen. Det er nemmere at
søge og bladre.
Jeg er selvlært i e-Dok. Det er slet ikke så
svært, hvis man bare bruger lidt tid til at
prøve sig lidt frem.
Personligt tror jeg, at der vil ske færre fejl,
når man ikke skal spørge fem forskellige
kollegaer om råd, men i stedet kan slå op i
e-Dok og få det præcise svar.
orskningsrådet
uddelte i april de årlige
priser til personer på
Skejby, der har gjort en
særlig indsats inden for
forskningen.
Der blev uddelt priser
til det mest innovative
forskningsprojekt, den
mest publicerende læge
under 40 år samt den
forsker med mellemlang
uddannelse, der er bedst
til at bakke afdelingens
øvrige personale op.
Derudover blev der ud­delt 11 rejselegater.
Årets modtagere af Forskningsrådets priser. Tinne Laursen var fraværende.
Tinne Laursen og Lotte Rodkjær:
Hiv-patienter skal til indianer
det har en positiv effekt på patientens
livskvalitet og behandlingseffekt, samt
forbedrer patientens immunforsvar.
Personlig udvikling hos en indianer og
konventionel medicin er grundpillerne
i et nyt forskningsprojekt på Infektions­
medicinsk Afdeling. Sygeplejerske Lotte
Rodkjær og hiv-rådgiver Tinne Laursen
får prisen for den mest innovative forsk­
ningside.
– Når nu vi kan få patienterne til at over­
leve sygdommen, hvorfor så ikke hjælpe
dem til, at de faktisk også har det godt,
mens de lever. Det får vi muligheden for
at undersøge med denne pris, siger Tinne
Laursen.
Hiv kan i dag behandles, så man ikke læn­
gere dør af det. Men mange hiv-patienter
er diagnosticeret med en depression, som
bare ofte ikke behandles. Depressionen
kan for eksempel medføre, at hiv-patien­
ten glemmer at tage sin medicin, og så
blusser virusset op igen og patienten
bliver syg.
Lotte Rodkjær, Tinne Laursen og resten af
personalet på Infektionsmedicinsk Afde­
ling Q på Skejby, har været på kursus hos
indianeren Hawk of the Yellow Wind. Og
den personlige udvikling de selv oplevede,
vil de give videre til hiv-patienterne. Pati­
enterne skal lære at tage ansvar for deres
eget liv og sygdom, og blive bedre til at se
muligheder frem for begrænsninger.
Sygeplejerske Lotte Rodkjær og hivrådgiver Tinne Laursen vil i deres projekt
undersøge, om et holistisk, helhedsorien­
teret behandlingsforløb, hvor man både
behandler de fysiske og psykiske aspekter
af sygdommen, får patienten til at tage
mere ansvar for sin egen sygdom, og om
Tinne Laursen og Lotte Rodkjær har i en
lang årrække arbejdet med behandling af
hiv-patienter. De to ildsjæle er blandt an­
det initiativtagere til Ungegruppen for hivsmittede unge, sommerhus-ambulatoriet
for de unge hiv-smittede samt den første
europæiske kongres for hiv-smittede unge.
Bente Thoft Jensen:
„Jeg kan blive høj af at få mine
kolleger med“
Forskningssygeplejerske Bente Thoft
Jensen vinder priser på internationale
konferencer for sin egen forskning.
Og samtidig hjæper hun kommende
forskerspirer blandt kollegerne i
afdelingen frem.
– Min drivkraft er at få kollegerne med.
Det er næsten den største tilfredsstillelse
at se dem blomstre op, når de får mod på
at forske selv.
Sådan siger forskningssygplejerske Bente
Thoft Jensen fra Urinvejkirurgisk Afdeling
K, der netop får Forskningsrådets pris for
at være den forsker med en mellemlang
videregående uddannelse, der er bedst til
at bakke kolleger op og inspirere dem til
selv at forske.
Hendes mange præsentationer, posters og
deltagelser i konkurrencer ved interna­
tionale kongresser virker inspirerende og
motiverende på kollegerne i afdelingen:
– Mine resultater og forskning har en
afsmittende efekt. Nu står andre sygeple­
Christian Juhl Terkelsen:
Hjertelæge ved et tilfælde
jersker næsten i kø for at forske, og det er
virkelig glædeligt at opleve.
Senest har hun været i Barcelona til den
Europæiske Urologiske Sygeplejeorgani­
stations, EAUN, årlige kongres, hvor hun
og kolleger vandt en pris for en forsk­
ningsplan. Nu skal projektet så afvikles på
sengeafdelingen.
Som forskningssygeplejerske ser Bente
Thoft Jensen sig som en brobygger mel­
lem det rent kliniske sygeplejearbejde og
den universitære grundforskning.
– Når sygeplejerskerne forsker er det
virkelig bedside forskning, vi er helt
tæt på patienterne. Ofte er projekterne
forholdsvis korte, så vi har mulighed for at
korrigere i vores arbejdsgange og ændre
rutiner, hvis resultaterne viser, at vi gør
noget, der ikke er helt hensigtsmæssigt,
forklarer Bente Thoft Jensen.
Hun foretrækker at kalde sin forskning
sundhedsforskning frem for at dele det
op i læge- eller sygeplejeforskning, fordi
projekterne ofte er tværfaglige. For hun
samarbejder med både læger, sygeplejer­
sker, hjemmepleje, diætister, fysioterapeu­
ter og andre i hendes projekter.
Hjertelæge og forsker Christian
Juhl Terkelsen er den mest publicerende
læge under 40 år. Han var medansvar­
lig for at telemedicin blev udbredt i
Danmark, så patien­ter med blodprop­
per i hjertet får den hurtigste og bedste
behandling. Men det var ikke meningen,
at han skulle arbejde med hjerter.
afdelinger, og han blev introduceret til
hjerterne. Da han ved en senere lejlig­
hed mødte overlæge og opfinder af en
metode til at operere en ny hjerteklap
ind i patientens hjerte uden et større
kirurgisk indgreb, Henning Rud Andersen,
var sagen afgjort. Christian Juhl Terkelsen
blev meget inspireret af Rud Andersens
arbejde med blandt andet ballonbehand­
linger ved blodpropper samt telemedicin
og præhospital diagnosticering.
Christian Juhl Terkelsen skulle egentlig
have været ortopædkirurg som sin far.
Men så kom han som ung turnuslæge
til det daværende Grenå Sygehus, og så
blev den plan ændret. Dengang kom han
i turnusperioden rundt på alle hospitalets
Christian Juhl Terkelsen har altid vidst,
at han også gerne ville forske, og derfor
lavede han sin ph.d-afhandling om netop
telemedicin.
Den røde tråd i Christian Juhl Terkelsens
arbejde gennem de sidste 11 år er den
Hun understreger dog, at det bestemt
ikke er alle, der skal forske.
– Alle skal ikke være master eller have en
ph.d.-grad. Men man kan sige, at jeg er en
slags talentspejder, der finder dem, der
gerne vil.
Sundhedsforskningen er et vigtigt middel
til at rekruttere nyt personale og fast­
holde dygtige medarbejdere, mener Bente
Thoft Jensen.
– Når man er på en højt specialiseret af­
deling eller hospital, bør man også kunne
arbejde på højeste niveau. Det synes jeg,
at man er forpligtet til. Og man skal kunne
forvente det af den enkelte medarbejder.
Derfor er det også en stor glæde at se at
det faglige niveau stiger i takt med at flere
kolleger begynder at forske og dermed
bliver udfordret fagligt.
Bente Thoft Jensen skal nu igang med
sit eget ph.d.-projekt om optimering af
blærecancerpatienters operationsforløb.
Projektet laves i samarbejde med både
læger, sygeplejersker, diætister og fysio­
terapeuter.
akutmedicinske forskning. Han var sam­
men med Henning Rud Andersen med
til at introducere telemedicin i 1999, og
han påviste gevinsten ved den tidlige
diagnostik i ambulancen af blodprop-per
i hjertet i sin ph.d.-afhandling. I begyn­
delsen forskede han i den præhospitale
diagnosticering i ambulancen, siden ud­
vikledes hans forskning til omvisitering af
patienter, så de bliver kørt til det hospital,
der kan tilbyde den rigtige behandling alt
efter diagnosen og senest til at lade am­
bulancepersonalet lave blodprøver, så man
ikke først skal lave disse, når patienten
kommer ind på sygehuset.
Han har indtil videre fået publiceret 46
videnskabelige artikler i ansete, internatio­
nale tids-skrifter. 15 af dem i 2009 og 2010.
Tekst Anne Louise Sørensen | Foto John Kristensen
siden sidst
1
3
4
2
1. Byggeriet af ny sterilcentral igang
2. Ny skanner laver hul i muren
11. maj var der første spadestik til den
nye sterilcentral. Hospitalets sterilcentral
har i flere år haft påtrængende behov for
modernisering, men planerne er gang
på gang blevet sat på hold. Byggeriet er
kommet i gang nu, fordi ombygningen
på Intensivafdelingen vil forhindre drift i
den nuværende sterilcentral gennem en
længere periode. Sterilcentralen skal være
færdig om et år. På billedet ses blandt an­
det afdelingssygeplejerske Gitte Eltz-holtz
og teknisk chef Helle Bilde.
Vinduer blev pillet ud og kraner tilkaldt,
da Røntgenafdelingen fik en ny CT-skan­
ner fra Odder. På afdelingen er man glade
for den nye Odder-skanner, så samlingen
af scannere nu er oppe på tre. Odderskanneren skal primært bruges til patien­
ter, der er henvist fra deres praktiserende
læger til CT-urografier
3. Blodtrykket blev målt
Patienter, pårørende og personale fik målt
blodtrykket, da der 11. maj var Verdens­
blodtryksdag. Forhøjet blodtryk øger
risikoen for blodpropper i hjernen, så
personale fra de nyre- og hjertemedicin­
ske afdelinger sad klar i forhallen på Ver­
densblodtryksdagen. De målte blodtryk
på både hospitalets personale og borgere,
der havde ærinder på hospitalet.
Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
4. Ungegruppen indstillet til europæisk
ungdomspris
Ungegruppen for hiv-smittede unge
er blevet valgt som det danske bidrag
til konkurrencen om årets Europæiske
Charlemagne Ungdomspris. Ungegruppen
samler unge hiv-smittede i Danmark.
Ungegruppens vinderprojekt er den første
europæiske ungdomskonference for unge
hiv-smittede, der fandt sted i Århus den
13. marts 2009. Formålet med projektet
var at samle unge hiv-smittede fra hele
Europa for at diskutere fysiske, mentale
og sociale aspekter i forbindelse med at
leve med sygdommen. Billedet stammer
fra konferencen.
5
7
6
5. Overlæge Erik Sloth udnævnt til
professor
Overlæge Erik Sloth er pr. 1. maj 2010
blevet udnævnt til professor i klinisk og
eksperimentel ultralydsdiagnostik ved
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I og Kli­
nisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, Aarhus Universitet. Det sker for
hans arbejde med fokuseret ultralyd som
en nødvendig standard hos kritisk syge
patienter. Erik Sloth bliver verdens første
anæstesiologiske professor inden for om­
rådet „Klinisk og Eksperimentel Ultralyds­
diagnostik“, og professoratet er samfinan­
sieret mellem The John and Birthe Meyer
Foundation og Århus Universitetshospital,
Skejby. Erik Sloth holder tiltrædelsesfore­
læsning den 17. september 2010 kl. 15.00
i Auditorium A.
8
6. Kinesere så på dansk dialyse
8. Kræftbørn fløj til Jyllandsringen
Skejby havde i maj besøg af flere interna­
tionale gæster. Hospitalsledelsen havde
besøg fra Haukeland Universitetssykehus i
Bergen i Norge samt Rigshospitalet, mens
Nyremedicinsk Afdeling havde besøg lang­
vejs fra. Kinesiske læger så på afdelingens
arbejde og resultater med pose-dialyse
og natmaskiner, som Skejbys læger har
opnået gode resultater med.
Der kan være langt mellem glæderne hvis
man er barn og har kræft. Men en gang
om året kommer børnene fra A4 på Jyl­
landsringen, hvor de kører i sportsvogne.
I år blev de transporteret derned med
stil. De blev nemlig hentet af Forsvarets
redningshelikopter og fløjet til Sportscar
Event på Jyllandsringen, hvor de sammen
med deres forældre og søskende tirsdag
den 26. maj fik mulighed for at prøve Fer­
rarier, Lamborghinier, Porscher og mange
andre seje biler.
7. Hjerteskanner til Afdeling B
Hjertemedicinsk Afdeling har fået en ny
scanner der skal være kernen i det nye
Hjertemedicinsk Billedcenter. Skanneren
skal blandt andet bruges til at lave krans­
pulsåreundersøgelser uden kateter. Det er
mere skånsomt for patienten, når der ikke
skal indsættes et kateter. Det er en fordel
ved patienter, der ikke har klare sympto­
mer på, at det er hjertet, der er problemer
med. Desuden er risikoen for stråling af
patienterne minimal.
Billederne er optaget på en studietur,
hvor medarbejdere fra Projektafdelingen
for DNU har studeret logistik-systemer.
Fotos er venligst udlånt af teknisk chef
Peter Bejerholm.
Tekst Projektafdelingen for DNU
Udstyret kommer,
når du skal bruge det
Når udstyr, vasketøj og medicin skal bringes ud og rundt på Det Nye Universi­
tetshospital i Århus (DNU) kan det måske blive robotter og tog, der skal fragte
varerne rundt. I løbet af de kommende måneder bliver der valgt logistiksystem
til DNU.
Lange gange med „skinner“ i loftet.
Førerløse vogne, der suser rundt på skin­
nerne. Pakker, der bliver skudt gennem et
system af rør ved hjælp af trykluft fra den
ene ende af hospitalet til den anden. Det
lyder måske som en produktionshal på
en bilfabrik, men det kan blive fremtiden,
når varer i DNU skal leveres efter ‚ Just in
time‘-konceptet.
Hvis det står til Peter Bejerholm, der er
teknisk chef i projektafdelingen i DNU,
skal transporten af blandt andet linned,
medicin og mad foregå med monorail, en
slags togvogne eller stålkasser, der kører
på en skinne i loftet. Blodprøver kan sen­
des til laboratorierne med rørpost. Peter
Bejerholm forudser, at et nyt, centralt lo­
gistiksystem medfører, at arbejdsgangene
bliver væsentlig anderledes i DNU end de
er på de eksisterende hospitaler.
– I planlægningen af et fremtidigt logi­
stiksystem, der skal kunne levere til tiden,
effektivt, ensartet, tidsbesparende og
med præcise leverancer, har vi mødt en
skeptisk holdning fra hospitalerne, når vi
præsenterer et system, der er automatisk
frem for personbåret. Der må være en
grundlæggende ide om, at maskiner ikke
kan være lige så effektive som mennesker
og at hospitalernes arbejdsgange er mere
unikke end gennemsnitlige, siger Peter
Bejerholm.
Varer til tiden
På et hospital er det vigtigt, at trans­
porten af ting og mennesker fungerer
optimalt, så de kliniske kerneydelser, altså
patientbehandlingen, kan finde sted som
planlagt.
Teknikere og ingeniører i DNU-projektet
arbejder ud fra konceptet ‚ Just in time‘,
som betyder, at materiel, linned, instru­
menter, medicin og mad skal være fremme
på afdelingerne, hvor der er brug for det,
når der er brug for det.
Oprindeligt var det tanken, at al pakning,
vask og håndtering af udstyret i DNU skal
ske centralt i en forsyningsby, således
FAKTA om ‚Just in time‘
Just-in-time-systemet medfører
mindre affald på afdelingerne, idet
megen emballage fjernes, inden
varerne køres ud.
Med Just-in-time bliver der færre
kvadratmeter til depoter ude i
hospitalets afdelinger. Det gør det
nemmere at flytte rundt på funktio­
ner i hospitalet senere hen. Bygge­
riet bliver dermed mere fleksibelt.
at der ikke skal være store lagerrum på
afdelingerne. Forsyningsbyen er imidler­
tid gledet ud af den nye og reviderede
ansøgning til regeringens ekspertudvalg
for at holde økonomien indenfor statens
foreløbige tilsagn til DNU-projekt på 6,35
mia. kr. Derfor er det endelige valg af
logistik-system i DNU blevet udskudt i
nogle måneder.
Fortsættes næste side>
FAKTA om monorail
Monorail er en slags tog, der kører
på en enkelt skinne. Skinnen kan en­
ten sidde i gulvet eller i loftet. I det
kommende logistiksystem på DNU
vil skinnen sidde i loftet. Vognene
bliver hægtet på en „gribe-arm“, der
sidder på skinnen, således at vognen
hænger ned fra loftet.
Vognene er af hensyn til brandsik­
kerheden lukkede stålkasser på
omkring 160 centimeter i højden og
140 centimeter i længden. Indretnin­
gen af kasserne vil blive bestemt ud
fra, hvilke varer de skal kører med.
For eksempel kan de indrettes med
bøjlestænger til tøj fra vaskeriet eller
med hylder til instrumenter eller
medicin.
Fortsat>
Projektafdelingen fastholder imidlertid
princippet om et ‚ Just in time‘-koncept,
så tingene først bliver leveret på afdelin­
gen, når man reelt har brug for dem. Hver
afdeling skal for eksempel ikke have flere
hyldemeter med engangshandsker, men
får i stedet leveret handsker til en uges
forbrug eller når der er brug for dem. I
forbindelse med operationer bestiller
afdelingen en ‚procedure-pakke‘, der
indeholder alt udstyret til den specifikke
operation.
– Vi bliver ofte spurgt om, hvad så, hvis
der sker noget uforudset. Hvis man for
eksempel taber et instrument, der kun
findes et af til en undersøgelse eller
operation, eller man får brug for mere
end det, man regnede med. Hvad gør man
så? Men når vi undersøger disse scenarier
nærmere, viser det sig, at de tænkte situa­
tioner nærmest aldrig opstår, konstaterer
Peter Bejerholm.
Han er godt klar over, at udtalelser som
disse kan få folk til at rynke panden i
skepsis. Hans tro på, at sådan et logistik­
system er det rigtige, bygger på udtalelser
fra både danske og tyske hospitaler, der
beretter om, at disse akutte mangelsi­
tuationer er sjældne. På et hospital i den
tyske by Mannheim benytter man også
‚ Just in time‘-konceptet og her har man
valgt at transportere varer rundt med mo­
norail. Der har ikke været større nedbrud
af systemet, som har medført manglende
forsyninger på afdelingerne siden hospita­
let blev bygget i slutningen af 1980’erne.
Hurtig levering over store afstande
Når hospitalet står færdigt, vil der være
afstande på 1–1½ kilometer ud til nogle
af de kliniske afdelinger. Det giver sær­
lige udfordringer, at DNU har en så stor
geografisk udstrækning, for transporten
skal stadig ske lige effektivt og hurtigt,
så man har den høje grad af sikkerhed i
patientbehandlingen, selvom det er store
afstande. Derfor har man i DNU-projektet
hidtil planlagt med monorail kombineret
med et rørpostsystem, der især skal trans­
portere medicin og laboratorieprøver.
– De truckdrevne transporter, vi har i dag,
mener vi ikke ville kunne løfte opgaven
med at levere den fremtidige mængde
varer rundt i den store hospitalsby. Det
kræver et meget stort set-up af vogne og
medarbejdere, så vi har forsøgt at se os
om efter leveringssystemer med kapacitet
til den mængde, vi skal have fragtet rundt
på et fuldt udbygget DNU, siger Peter
Bejerholm.
Etage kun til teknik
4. etage i DNU er forbeholdt teknik og
logistik. Her kommer ingen patienter,
pårørende eller personale, men kun de
‚blå mænd‘, der arbejder med teknikken.
Vælger man monorail, vil der af hensyn til
teknikernes sikkerhed blive lavet særlige
‚overgangsfelter‘ på tekniketagen, hvor
teknikere kan passere monorail-vognenes
spor.
Foreløbige beregninger viser, at der er
brug for omkring 1.000 monorail-vogne.
Vognene vil få endestation ved vareele­
vatorer, hvorfra de automatisk vil blive
sendt op eller ned til hospitalets afdelin­
ger. Fra vareelevatorene til afdelingerne
skal vognene fragtes manuelt. Der vil
altså stadig være brug for personale til at
bringe varer rundt. Et af målene med at
vælge et logistiksystem, der er baseret på
„just-in-time“ er, at det kliniske personale
ikke skal bruge så meget tid på fylde depotrum op men i stedet kan få mere tid til
patientbehandlingen.
FAKTA om rørpost
Et rørpost-system betyder, at for
eksempel medicin kan være fremme
indenfor få minutter. Ligeledes kan
vævs- eller blodprøver være lige så
hurtigt fremme til undersøgelse på
laboratoriet.
FAKTA om ny DNU-ansøgning
„For at bringe projektet i overensstem­
melse med den økonomiske ramme i
det foreløbige tilsagn er der reduceret
i de budgetelementer, der ikke indgår
i det foreløbige tilsagn til projektet,
eller som kun delvist er omfattet af
tilsagnet. Det gælder blandt andet
udgifter til især ombygning og inte­
gration med det nuværende Skejby, en
tilpasning af kvm.-prisen, etablering af
forsynings-funktioner og infrastruktur
til de tekniske forsyninger.“
– uddrag af Region Midtjyllands brev
‚Finansieringsansøgning, Det Nye Universitetshospital‘ til regeringens ekspert­
udvalg, 12. maj 2010
Projektafdelingen oplyser, at det
blandt andet betyder:
• DNU fastholder princippet om
„ Just-in-time“-logistiksytem
• henover sommeren vil der blive
udarbejdet nye alternativer til den
oprindelige plan
• beslutningen om små lagre ude i
klinikken (og centralt lagerplads
andetsteds) fastholdes
• situationen vedrørende vaskeri,
sterilcentral, køkken, affaldshånd­
tering, centrallager og apotek
afklares inden efteråret 2010
t
y
n
t
r
o
K
KUUL løb fra Skejby
til Rigshospitalet
Og undervejs deltog de tre ekstremløbere også lige i
Copenhagen Marathon. De løb 172 kilometer fra det
ene hospital til det andet. Løberne samler ind til fordel
for hjertebørn i Danmark, og efter de passerede mål­
stregen i Copenhagen Marathon på Islands Brygge, løb
de de sidste fire kilometer ind til Rigshospitalet, hvor
de besøgte hjertebørnene.
Tjek din profil
På „Min Profil“ kan du selv lægge oplysninger
ud om dig selv eller rette i dine data.
Nu kan du se, hvilke oplysninger, der er registreret
om dig i regionens lønsystem. På Min Profil kan du
se data og uddybe og tilføje ekstra oplysninger om
dig selv. Det kan være data som telefonnummer,
titel og adresse som kan findes i regionens itsystemer. Oplysninger om dine løn- og ansættelses­
forhold er selvfølgelig ikke tilgængelige for andre,
men du kan vælge at lægge oplysninger ud om for
eksempel mobiltelefonnummer eller hvem, der skal
kontaktes i tilfælde af, at du bliver syg på arbejdet.
Du kan også søge efter disse oplysninger om dine
kolleger i regionen. Hvis du flytter eller skifter ar­
bejdssted kan du også rette disse oplsyninger, som
går direkte videre til HR. På den måde håber man at
få så korrekte data som muligt i lønsystemet. Hvis
profilen også bliver opdateret med for eksempel di­
rekte telefonnumre, kaldenavn, afdeling med mere,
vil det blive nemmere at lokalisere den enkelte
medarbejder i telefonomstillingen.
For at komme på Min Profil, skal du bare bruge dit
RegionsID.
http://selvbetjening.rm.dk
Skal dit gamle stetoskop
på museum?
På Steno Museet vil vi ger
ne have dit gamle steto­
skop til brug i vores run
dvisninger i medicinhisto
rie
og i forbindelse med rol
lespil for skoleklasser.
Så ligger du inde med gam
le stetoskoper, som du
ikke længere bruger, mo
dtager vi dem gerne.
Kontakt Morten Skydsg
aard på telefon 8942 397
5
eller e-mail [email protected]
k
Projekt
0-løft
Færre og bedre løft
på T-Intermediær
Nye hjælpemidler og øget opmærk­
somhed på korrekte løft giver
plejepersonalet mindre belastende
arbejdsopgaver og mere behagelige
forflytninger for patienterne.
Afsnit T-Intermediær har siden sommer­
ferien 2009 været med i et projekt 0-løft
(nul-løft), som foregår i samarbejde med
Arbejdsmiljøteamet på Skejby. Samarbej­
det har været tværfagligt med inddragelse
af sygeplejersker, leder, portører og fysio­
terapeuter, samt sikkerhedsgruppen på
afdelingen. Fra Arbejdsmiljøteamet er det
Arbejdsmiljøkonsulent Anders Haugaard
og ekstern arbejdsmiljøkonsulent Niels
Peter Sørensen fra regionens arbejdsmiljø­
afdeling, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø.
Projektet har som hovedformål at nedsæt­
te den fysiske belastning hos personalet,
der håndterer og forflytter patienterne.
Der tages i projektet udgangspunkt i
T-Intermediærs patientgruppe, således at
mobiliseringen af patienten foregår sik­
kert for både patienten og personalet, og
med mindst mulig belastning af persona­
lets krop.
Derfor laves der i starten af projektet ob­
servationer og interviews med personalet,
hvor de mest belastende arbejdsopgaver
identificeres.
Når det er blevet kortlagt, hvad det er for
situationer, der er tunge og belastende for
personalet sættes der fokus på at finde
egnede hjælpemidler, som kan være med
til at nedsætte belastningen for persona­
let og øge sikkerheden for patienten.
Med dette for øje hentes hjælpemidler
hjem til afdelingen, hvor de afprøves og
evalueres. I denne periode skal persona­
let vænne sig til at arbejde anderledes
end normalt – altså de gamle vaner skal
erstattes med nye og mindre belastende
metoder med inddragelse af hjælpemidler
i højere grad end tidligere. Det er også på
dette tidspunkt i projektet, at vi begynder
at arbejde med afdelingens kultur i for­
hold til at forflytte og mobilisere patien­
terne. Hvad vil vi acceptere af belastning
på vore kroppe? Hvad siger patienterne
til de nye metoder? Hvor langt vil vi gå i
forhold til at tage risikoen for at komme
til skade i forbindelse med mobilisering af
en patient.
Når beslutningen er taget om hvilke hjæl­
pemidler, der skal indkøbes går projektet
over i en implementeringsfase, hvor de
indkøbte hjælpemidler skal implemente­
res. Dette gøres i høj grad i samarbejde
med portørerne og arbejdsmiljøteamet.
Her har det været en kæmpe hjælp, at
hjælpemiddelansvarlig og portør Dan
Meier har stået for oplæringen af portø­
rene i brugen af de nye hjælpemidler.
Den sidste del af projektet er at sætte
aktiviteter i gang, der kan fastholde og
understøtte den nye kultur på afdelin­
gen, og sikre at nye medarbejdere tager
0-løft-kulturen til sig. På T-Intermediær er
Tekst Niels Peter Sørensen, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø
der lavet en algoritme til mobiliseringen
af patienten fra for eksempel seng til stol.
En algoritme er et flow-chart, som gør det
muligt at vælge det rette hjælpemiddel ud
fra patientens resurser.
I algoritmen er der indsat billeder af det
hjælpemiddel, der skal benyttes og derud­
over er der lavet billeder af hjælpemidler
på magneter, der sættes ud for patientens
navn på oversigtstavlen for afdelingens
indlagte patienter. Det er således tydeligt
for plejepersonalet, portører og fysiotera­
peuter, hvordan patienten mobiliseres.
Ud over ovenstående er der i den eksiste­
rende introduktion af nye medarbejdere
tilføjet introduktion til 0-løft-kulturen,
algoritme og til hjælpemidlerne.
„Vi skal altså holde
mange år endnu“
Plejepersonalet på T-Intermediær har
fået nye hjælpemidler, der skal gøre
de mange daglige løft lidt mere skån­
somme for både personalet selv og
patienterne. Men det kræver, at man
kender de små tricks, så hjælpemid­
lerne fungerer bedst.
Sygeplejerske Randi Kølner-Augustson på
T-Intermediær er sikkerhedsrepræsentant
og har været med til at indføre de nye
hjælpemidler på afdelingen. De har blandt
andet fået nye drejetårn, liftstol, bækken­
stol og master turner vendelagen. Hun ser
fordele for både patienter og personale i
de nye redskaber.
„Med master turner‘en er det nu blevet
mere skånsomt og sikkert for patienten
at blive vendt i sengen og lejret uden
brug af rå muskelkraft. Vendingen er mere
kontrolleret og patienten bliver derfor
ikke ubehageligt overrasket og angst, når
vendingen sker. Tidligere oplevede vi ofte,
at patienten modarbejdede os, fordi de
var bange for at falde ud af sengen. Da
vendingen med master turner’en sker ved
hjælp af loftliften sker det uden nogen
form for løft eller ryk for personalet,
hvilket selvklart gør, at de tunge patienter
pludselig ikke er så fysisk tunge at passe,“
forklarer Randi Kølner-Augustson.
Implementeringen af de nye hjælpemidler
skete ikke fra dag til dag, men tog lidt
tid, så personalet kunne lære at bruge
redskaberne.
„Nogle af redskaberne har været lidt
svære at vænne sig til fordi de er lidt
større og mere klodsede end den type
vi kendte. For eksempel er vores nye
elektriske bækkenstol lidt større end den
gamle vi havde. Men til gengæld kan den
vippes let bagover, så patienter der ikke
sidder så sikkert i en stol ikke falder ud,
og den kan hæves, så den kommer op i
god arbejdshøjde, så vi for eksempel ikke
skal stå og bøje os nedover patienten, når
vedkommende skal have børstet tænder.
Patienterne siger også, at den er god at
sidde i, og at det er rart, at de kommer i
øjenhøjde med personalet,“ siger Randi
Kølner-Augustson.
Kræver undervisning
Sygeplejerske Karen Bakke er nu ved at
blive overbevist om fordelene ved hjælpe­
midlerne. Men det har ikke været helt let.
„Drejetårnet, synes jeg, er rigtig godt.
Men det kræver, at vi får de små fif til,
hvordan vi bruger redskaberne bedst. For
eksempel skal man vide, at det er lettere
at bruge drejetårnet, hvis man har spændt
et lagen bagom patienten, når han står
på drejepladen. Hjælpemidlerne er ikke
noget værd, hvis man ikke får ordentlig
instruktion. Så oplever man dem bare som
store og klodsede, hvis man ikke bruger
dem helt korrekt og optimalt,“ forklarer
Karen Bakke.
Louise Svinth har været på afdelingen
siden hun blev færdiguddannet som
sygeplejerske i januar. Hun har derfor ikke
prøvet at arbejde uden de nye redskaber.
„Selvom hjælpemidlerne har været her i
al den tid, jeg har været på afdelingen,
har projektet gjort, at vi er blevet meget
opmærksomme på, hvordan vi laver en
forflytning af patienten. Arbejdsgange er
blevet ensrettet, men jeg skal lige blive
helt fortrolig med algoritmen,“ forklarer
Louise Svinth og henviser til det skema,
de bruger til at bestemme, hvilket hjælpe­
middel, der skal bruges ud fra patientens
ressourcer.
„Vi ser på patientens behov og ressourcer
fra dag til dag og bestemmer derudfra,
hvilke hjælpemidler vi skal bruge. Der er
ingen grund til at bruge liften, hvis patien­
ten selv kan skubbe sig op,“ siger hun.
Passer på patienterne, ikke sig selv
I løbet af snakken over frokosten bliver
det flere gange nævnt, at de nye tiltag
gør det mere behageligt for patienten at
blive håndteret og at patienten hurtigere
kan komme igang med genoptræningen,
fordi patienten bedre kan flyttes og for
eksempel selv rede hår eller børste tæn­
der. Selvom hjælpemidlerne ligeså meget
skulle være til gavn for plejepersonalets
helbred, er der ingen af sygeplejerskerne,
der nævner det som en god grund til at
bruge redskaberne.
Jamen, passer I ikke på Jer selv?
„Nej, det gør vi nok ikke,“ samstemmer
sygeplejerskerne omkring bordet hurtigt.
Men hvorfor ikke?
„Tjaaah ...,“ Denne gang tøver de. Travl­
hed, at det er lettere lige selv at flytte
patienten uden at hente de store hjæl­
pemidler og bare dårlig vane er nogle af
„undskyldningerne“. Men de er godt klar
over, at hjælpemidlerne er lige så meget
til for deres skyld.
„Vi skal altså holde i mange år, så det er
vigtigt at passe på sin krop,“ siger syge­
plejerske Louise Svinth.
Sygeplejerske og sikkerhedsrepræsentant
Randi Kølner-Augustson er enig.
„Man kan virkelig mærke det i sin krop
efter en arbejdsdag, hvor man har passet
en svært immobil patient, der ikke kan
forflytte sig selv. Med de nye redskaber er
det blevet bedre. Man kan mærke, at man
ikke i samme grad bruger så mange kræf­
ter,“ forklarer Randi Kølner-Augustson.
Tekst Anne Louise Sørensen
Standardrum
gør DNU sikkert og fleksibelt
Standardrum i Det Nye Universitets­
hospital i Århus (DNU) øger sikker­
heden for patienter og personale,
sikrer et fleksibelt, fremtidssikret
byggeri og gør dermed DNU om­
kostningseffektivt. DNU-projektet
har gennemført en brugerproces
omkring standardrum, blandt andet
med deltagelse af klinisk personale
fra universitetshospitalerne i Århus,
og resultaterne er netop blevet
godkendt af Projektledelsen i DNU.
Større sikkerhed for patienter og pårø­
rende, fleksibelt byggeri og økonomisk
fornuft. Fordelene ved standardisering af
rum på DNU er mange. I DNU-projektet er
én af målsætningerne, at mindst 50 pro­
cent af arealet indenfor nogle specifikke
områder, skal kunne betegnes som stan­
dardrum. Den netop afsluttede brugerpro­
ces er resulteret i en række beskrivelser
af standardrum, som dermed skitserer de
første konkrete rumindretninger på DNU.
Brugerprocessens hvem-hvad-hvor
Formålet med brugerprocessen er, at
inddrage brugernes kendskab til arbejds­
gange, patientforløb, arbejdsmiljø med
videre, således at standardrummene på
DNU bliver så godt indrettet og funktio­
nelt som muligt. Processen er forløbet fra
november 2009 – april 2010 og har haft
deltagelse af DNU-repræsentanter, klinisk
personale fra de to universitetshospitaler,
Tekst Projektafdelingen for DNU | Illustration Rådgivergruppen DNU I/S
arbejdsmiljøkonsulenter og sikkerhedsre­
præsentanter.
Der har været afholdt 1 orienteringsmøde
og 4 efterfølgende brugermøder. Derud­
over har der været gennemført afprøvning
(1:1 mock-up) af indretning og funktionali­
tet af forskellige rum indenfor områderne
operation, intensiv og standard senge­
afsnit. Typer af rum som forekommer på
tværs af DNU’s Faglige Fællesskaber.
Resultaterne godkendt – nu gælder det
unikrum
Processen er resulteret i en række rum­
løsninger, som fremover vil kendetegne
standardrummene på DNU. For eksempel
er der på én-sengsstuerne gjort plads til at
pårørende kan overnatte, i undersøgelses­
rummene er der taget hensyn til behovet
for en diskretions-zone mellem sengelig­
gende patient og tolk og i receptionerne
Illustration af den fremtidige 60 m2
store operationsstue på DNU.
er der taget specielt hensyn til indeklima
og afskærmning i forhold til truende
patienter og pårørende.
Brugerprocessen omkring standardrum er
nu vel overstået og nu fortsætter arbejdet
med en proces omkring unikrum. På
grund af de mange forskellige behov, som
personalet har i de Faglige Fællesskaber,
er det uundgåeligt, at der også skal byg­
ges rum med hver sin unikke indretning.
Denne proces foregår fra januar 2011 og
cirka et halvt år frem.
Om DNU når i mål med 50 procent
standardrum, kan først efterprøves, når
processen omkring unikrum er gennem­
ført og standardrummenes fleksibilitet har
stået sin prøve i det Faglige Fællesskab
Akut. Det er nemlig her standardrummene
for første gang tages frem og afprøves i
den kommende fase af byggeriets plan­
lægning.
Mock-up i fuld gang i testboligen på Århus Sygehus, P.P. Ørumsgade.
FAKTA – Hvorfor standardrum?
Der er tale om standardrum når...
• Der er mindst 10 af samme rum
• Rummet forekommer på tværs
af de Faglige Fællesskaber
• Rummet har samme funktion,
størrelse og layout samt faste
installationer
Standardrum…
• Skaber ensartethed, så mængden
af menneskelige fejl nedbringes til
gavn både for personale og patient
• Styrker et godt arbejdsmiljø
• Gør DNU fleksibelt, så der nemt
kan flyttes rundt på specialerne,
og nedbringer dermed omfanget
af ombygninger i fremtiden
• Er omkostningseffektivt
Målet er,
at mindst 50 procent af det nybyggede areal indenfor om­råderne operation, intensiv, standard
sengeafsnit og ambulatorier skal
være standardrum.
Foto Projektafdelingen for DNU
Spar en time om dagen
på unødige login
It- og innovationsguru undrer sig
over dobbeltarbejde og utalllige skift
mellem systemer. Personalet kan
hver spare en time om dagen med
et mere simpelt system, vurderer
Preben Mejer.
For mange manuelle overleveringer, for
mange passwords og log-in på forskellige
systemer og for mange ting i hovedet på
én gang. Det er nogle af de ting, Preben
Mejer fra Innovation Lab har undret sig
over ved arbejdsgangene på Hjertemedi­
cinsk Afdeling på Skejby.
Preben Mejer besøgte afdelingen to gange
i foråret, hvor han fulgte personalet som
en flue på væggen. Han fulgte i hælene
på sygeplejerskerne, når de passede
patienterne og han lyttede med og tog
notater, når både læger og sygeplejersker
ved vagtskifterne overdrog information
om patienterne til det næste hold læger
og sygeplejersker.
Hans observationer mundede ud i en
række forslag til, hvordan man kan
Tekst Anne Louise Sørensen | Foto Tonny Foghmar
forbedre det daglige arbejde for hospita­
lets personale. De blev præsenteret for
hospitalsledelsen i maj.
Preben Mejer har haft fokus på at give pa­
tienterne en bedre oplevelse af at være på
hospitalet og medarbejderne en mindre
stresset hverdag.
- Det handler ikke mindst om at spare på
dumme rutiner og dobbeltarbejde, så man
får frigjort mere tid til behandlingen af
patienterne, siger Preben Mejer.
Længe leve papir og blyant
Preben Mejer har især undret sig over
mængden af papirnoter, der bliver lavet.
I løbet af en vagt skriver lægen på et
stykke papir de ting, som er vigtige at få
sagt videre om den enkelte patient. Ved
vagtskiftet læser han så op af dette papir
Preben Mejers ideer
Teknologien til at afhjælpe udfordringer som
disse findes, men om det praktisk kan lade
sig gøre på Skejby skal først undersøges.
Papirvældet kan for eksempel afhjælpes med
tablet-pc‘ere, der er en form for bærbare
computere, man kan skrive direkte på ude
på stuerne. De utallige log-in situationer og
passwords kan reduceres ved, at man bærer
en form for chip eller trådløst signal, der
giver alle computere i rummet besked om, at
man er her, så man bare skal identificere sig
med et fingeraftryk ved den enkelte arbejds­
station, når man skal bruge den. Derudover
vil Preben Mejer også gøre det lettere for
patienter og pårørende at finde rundt på det
store hospital, hvor det er let at glemme, om
man skulle til loftskilt 2 eller 3 og om man
skal til højre eller venstre. Intelligente eller
dynamiske info-standere skal for eksempel
kunne aflæse patientens indkaldelsesbrev
eller sygesikringsbevis, hvorefter den kan
vise vej til den præcise destination. Hvis man
farer vild undervejs, går man bare til en ny
stander, der beregner en ny rute.
Preben Mejer observerer arbejdsgangene på Afsnit B1 under en morgenkonference.
og den nyankomne læge tager noter på sit
eget stykke papir. Og det samme sker mel­
lem sygeplejerskerne, når de gennemgår
dagens patienter. Risikoen for fejl er også
stor, når det foregår på denne måde.
– Hvis lægen, der modtager informatio­
nen, nyser eller spilder et glas vand kan
han eller hun let miste koncentrationen
et øjeblik. Men det er nok til, at man kan
gå glip af vigtig information, siger Preben
Mejer.
Ikke alt foregår dog med pen og papir.
Der er faktisk rigtig mange elektroniske
systemer, som personalet skal bruge til
hver eneste patient. Preben Mejer vurde­
rer, at hver medarbejder kunne spare en
time om dagen bare på at få ændre log-in
procedurer, så man ikke skal logge sig af
og på forskellige systemer hele tiden.
– Sygeplejerskerne bruger meget tid på at
skifte mellem 4-5-6 forskellige systemer.
Der er meget dobbelt indtastning og
overflødigt arbejde med at registrere pa­
tientdata. EPJ vil formentlig fjerne en del
af dette, men indtil det sker, er der meget
bøvl med alle systemerne.
Stresset af kodeord
Han peger på, at sygeplejerskerne tit
skifter system og hver gang skal logge
på et nyt med et nyt password. Det er en
stressfaktor for dem, at de skal huske alle
disse kodeord.
Når sygeplejerskerne har givet en patient
medicin skal det noteres i de elektroniske
systemer. Men indtil sygeplejersken er
tilbage på kontoret og sidder ved compu­
teren, skal hun huske det i hovedet.
– De har hele tiden 1000 ting i hovedet,
som de ikke kan få afsluttet med det sam­
me. Det er noget af det mest stressende,
når man har for mange ting at tænke på,
siger Preben Mejer.
Ændring
i proceduren ved defibrillering
Af Anne Mette Kristiansen og Signe Kähler,
projektsygeplejersker i HLR-undervisning.
Fra paddles til pads. Ved defibril­
lering skal man på Skejby i fremtiden
bruge de selvklæbende stødelektro­
der frem for to håndtag ved manuel
defibrillering
Ved defibrillering – elektrisk stød gennem
brystkassen for at bringe uhensigtsmæs­
sig hjerterytme til ophør – kan stødet
afgives enten gennem to håndtag eller
paddles, som af behandleren presses mod
brystkassen eller gennem to selvklæbende
stødelektroder, pads. De selvklæbende
stødelektroder har flere fordele. Der
er bedre kontakt til patientens hud, så
stødet er mere effektivt og giver mindre
forbrænding af huden samtidig med at
sikkerheden er større for behandleren,
som står længere væk, når stødet bliver
givet.
Hjertestopkomitéen på Århus Universi­
tetshospital, Skejby har derfor besluttet,
at man i fremtiden skal anvende selvklæ­
bende stødelektroder ved defibrillering
med manuelt betjent defibrillator. Det
betyder, at manuelt betjente defibrillato­
rer altid skal have kabel til selvklæbende
stødelektroder monteret som første valg.
Der er ingen ændringer i forbindelse med
anvendelse af automatisk ekstern defibril­
lator (AED eller „hjertestarter“)
Foto Tonny Foghmar
Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746
E-mail: [email protected]
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri­doren i kælderen ved tværgang 6),
tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
te r
D
ta k
E
n
DH i ko ud
U N o g v e t i lb
S
*
F
d
s G 1 2 7 2 g te n
m
i
l
l
S
ti
rp
v n t ufo
a
n re
it
o
+ d dig f
Bliv forsikret blandt
ligesindede
GF Hospital og Sundhed er en
forsikringsklub specielt for ansatte
i sundhedssektoren. Klubben er
en del af GF Forsikring, og hos os
får du bl.a. overskudsdeling på
bilforsikringen. I 2009 sendte vi
15% tilbage af præmien til vores
bilkunder.
* Det koster kun alm. sms-takst.
Pris: 275 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold.
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk
Er du træt af
bank?
Så kom ind i Sparekassen Kronjylland og
få overblik og god rådgivning
Husk! Det er gratis at skifte til
Sparekassen Kronjylland.
Espen Gaarde O´Halloran
Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 8200 Århus N . 86 78 48 99 . sparkron.dk
Annoncer
Festsange
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
Udstilling i juni
I samarbejde med Horsens Kunstgalleri
præsenter Sky By Art nedenstående
kunstnere
Kunstmalerne: Juan Carlos Fierro, Casper Eliasen, Yoshio Nakalima, Lis Zwik
Skulpturkunstnerne: Dorrit Worm, Peter Hesk, Vibeke Skov, Steen Kepp
I juli måned er der ferie og
derfor ikke udstilling.
www.skybyart.dk
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om,
hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om
nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktio­
nen, hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på [email protected]