livet Angst lammer Når andres blikke Hver fjerde vil i løbet af deres voksenliv opleve en angstlidelse. Der findes flere behandlingsmetoder, men kognitiv terapi vinder mere og mere frem – og med succes. Q har talt med 3 kvinder, der har forsøgt at gøre op med angsten. I omegnen af hver syvende vil i løbet af sit liv opleve at komme i kløerne på en socialfobi. Lene Christiansen er en af dem. giver sved på panden ”Mit hoved var som en ballon, der ligesom ikke hang sammen med kroppen mere. Mit hjerte hamrede, jeg svedte, jeg blev svimmel.” Sådan beskriver Lene Christiansen, 29 år og kontoruddannet, den fysiske oplevelse af angsten. Angsten som hun blandt andet oplevede, når hun var til familiesammenkomster, og hvor tankerne cirklede om, at hun var unormal, at hun ingenting kunne, og at hun var svag. Hun følte sig fuldstændig udenfor, og resultatet var, at hun enten hurtigt forlod selskabet – eller ganske enkelt aldrig dukkede op. Lene er ramt af socialfobi – en form for angst, hvor det at være sammen med andre mennesker er så voldsomt ubehageligt, at man flygter fra situationen. Ubehaget er bundet op på forestillingen om, at andre mennesker kan se, man får det dårligt, eller synes, man er mystisk. Opmærksomheden fra andre føles pinlig og resulterer i de voldsomme fysiske reaktioner. ”Jeg kunne ikke engang gå ud med min skraldespand, selv om skakten sidder lige uden for min dør. Jeg måtte stå og lytte for at være sikker på, at jeg ikke mødte nogen i de få sekunder, det ville tage mig at få ekspederet skraldeposen,” fortæller Lene. Lenes angst betød, at hun isolerede sig totalt for nedrullede gardiner og ikke kunne klare simple hverdagsgøremål som indkøbene i den lokale Aldi. Og hun er fast i stemmen, da hun fortæller, at angsten er et decideret handicap, der i den grad begrænser livskvaliteten. FACTS dokumentar du er e ikke alen Navn: Lene Christiansen Alder: 29 år Privat: Kæreste med Alexander Job: Kontoruddannet By: Ishøj ”Hvis du kender nogen med angst, er det vigtigste, at du accepterer, at den angste må sige fra og sige stop. Du skal støtte frem for presse, også selv om du måske ikke kan sætte dig helt ind i angstoplevelsen,” råder Lene. Videre i livet Lene var egentlig en helt normal, velfungerende pige, indtil en hård, stressende periode på arbejde lagde hende ned, udløste en depression og efterfølgende fik angsten til at blomstre. Lene har haft enorm støtte i blandt andet sine forældre, som sørgede for, at hun kom til lægen, og som har støttet hende i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. I en periode gik Lene til psykologsamtaler, men psykologens metode flyttede ikke på Lenes angst. Først efter et længere tovtrækkeri med kommunen fik Lene plads på Fobiskolen, som tilbyder terapi og undervisning ud fra en kognitiv vinkel. Det betyder, at det handler om ens tanker – og hvordan tankerne er styrende for vores oplevelser. Og i forlængelse heraf, hvordan vi kan lære at ændre vores tankemønstre og dermed holde angsten i ave og få livet tilbage. ”Den kognitive metode er en logik, jeg kan bruge. Når jeg oplever helt konkret angst for at besvime, har jeg for eksempel lært, hvordan jeg kan argumentere med min angst og logisk spørge: Hvor mange gange er det nu lige, at jeg er besvimet? Men jeg skal hele tiden arbejde med angsten og øve mig i at være i de potentielt angstprovokerende situationer. Når jeg skal i byen med en veninde, er det en kæmpe hjælp og støtte, at vi har en aftale om, at det er i orden, hvis jeg pludselig ikke kan mere, og vi må tage hjem,” fortæller Lene. Lene vil altid have angsten i sig, men hun er fast besluttet på, at hun vil gå hånd i hånd med den og ikke lade den overtage styringen af sit liv igen. ”Mit hoved var som en ballon, der ligesom ikke hang sammen med kroppen mere. Mit hjerte hamrede, jeg svedte, jeg blev svimmel.” ”Tag dig dog sammen!” Lene har mistet en del venner på angstens konto. Ikke kun fordi hun i en periode ikke magtede at møde op til sociale begivenheder og meldte sig ud. Men især fordi mange ikke har forståelse for angsten og dens væsen. ”Det værste du kan sige til et menneske, der har angst, er at hun bare skal se at tage sig sammen. For det er lige præcis det, man ikke kan,” påpeger Lene. Lene kom relativt hurtigt i behandling for sin angst, fordi hun havde en veninde, der kunne spotte symptomerne. Og i behandlingen, som bestod af kognitiv terapi, lærer den angste på sin vis “at tage sig sammen”, men det foregår ved små skridt, hvor man lærer at styre sine tanker på en måde, så det bliver muligt at gå ind i de situationer, der kan være angstprovokerende. 58 www. .dk Af IDA HAAGEN HANSEN – Foto: HANNE PALUDAN KRISTENSEN www. .dk 59 dokumentar ”Jeg skal øve mig hver dag” FACTS Ann Charlotte bruger daglig motion, meditation, afspænding og øvelser for at holde snor i sin agora-angst, som begyndte den dag hun skulle på arbejde efter at have været sygemeldt med stress. Ann Charlotte Christensen er 36 år og uddannet salgsassistent, men arbejdede som hospitalsmedhjælper, da hun for tre år siden blev fanget i angstens net. På Herlev hospital havde de travlt – så travlt at Ann Charlotte til sidst blev så stresset, at hun faldt om og besvimede midt i arbejdstiden. Hun var sygemeldt et par uger, men da hun skulle tilbage på arbejde, skete der pludselig noget. ”Jeg stod uden for hospitalet og kunne bare ikke gå derind. Mit hjerte hamrede, det svimlede for mig, og jeg stod og var rædselssla- 60 www. .dk Navn: Ann Charlotte Christensen Alder: 36 år Privat: Gift, har to børn på 13 og 8 år Job: Uddannet salgsassistent, p.t. ansat i kantine By: København gen for at dø. Det var skræmmende og forfærdeligt. Jeg måtte vende om, jeg måtte væk,” fortæller Ann Charlotte. Fra slemt til værre Hospitalet og kollegerne gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe Ann Charlotte efterfølgende. De prøvede helt bogstaveligt at møde hende udenfor og forsøge at hjælpe hende ind ad døren til hospitalet. Men det var umuligt. Ann Charlotte oplevede dødsangst igen, hun hyper- ventilerede og måtte give op. Hun fik også psykologhjælp, men de redskaber hun fik her, hjalp hende ikke. ”Det handlede mest om, at jeg skulle lære at sige fra i forhold til arbejdsopgaver, så jeg ikke blev stresset. Men for mig at se var det kun at fjerne et overfladisk problem. Det hjalp mig ikke med min angst,” siger Ann Charlotte. Og det blev kun værre. Ann Charlotte var sygemeldt og kunne til sidst slet ikke gå uden for en dør alene. Hun var angst for at dø, og bange for at ingen ville redde eller hjælpe hende, hvis hun faldt om på gaden. Så i en lang periode var Ann Charlotte helt isoleret bortset fra at være sammen med sin familie, mand og to børn, derhjemme. Hun fik medicin mod både depression og angst, men det hjalp ikke rigtigt. for at mærke jordforbindelsen og vente på, at angsten driver over. Når arbejdsdagen er slut, arbejder Ann Charlotte dog videre. Hun sørger for at få motion, hun mediterer og spænder af til en cd. “Jeg er nået et godt stykke. Jeg har været inde på Herlev Hospital! Men det er alligevel fast arbejde for mig. Nogle morgener kan jeg bare ikke komme ud ad døren og må sygemelde mig. Men det er kun sket to gange på et halvt år,” slutter Ann Charlotte af. Langsom eksponering En ny læge og en hjemmevejleder fra kommunen fik omsider tingene til at vende. Hjemmevejlederen kom dagligt hos Ann Charlotte, og hun begyndte at lære hende at gribe fat om katastrofetankerne, der invaderede hende, når hun skulle ud. Og Ann Charlotte begyndte at kunne udfordre tankerne, og prøve sandhedsværdien af dem af ved – sammen med hjemmevejlederen – at bevæge sig ud og opleve, at hun faktisk ikke faldt om, selv om hun gik midt på fortovet og ikke helt klinet op ad husmurene. ”Jeg kom ud i små portioner og fik nogle succeser. For eksempel var det en stor dag, da jeg var sat i stævne midt på Strøget, og det lykkedes mig at komme derind,” fortæller Ann Charlotte. Efterfølgende fik Ann Charlotte plads på et undervisningshold med andre angste, og det har været guld værd, selv om hver dag fortsat er en kamp. Hver eneste dag er en eksponeringsøvelse for Ann Charlotte, når hun tager på arbejde. Hun kan godt pludselig blive angst for at falde om i kantinen, hvor hun arbejder, blive svimmel og rædselsslagen for at dø. Men så har hun sine redskaber: De andre falder ikke om, og jeg ved, at jeg ikke fejler noget fysisk. Så hvorfor skulle jeg så falde om? Desuden bruger hun vejrtrækningsøvelser – eller tager skoene af ”Jeg stod uden for hospitalet og kunne bare ikke gå derind. Mit hjerte hamrede, det svimlede for mig, og jeg stod og var rædselsslagen for at dø. Det var skræmmende og forfærdeligt. Jeg måtte vende om, jeg måtte væk.” www. .dk 61 dokumentar Først badeværelset. Øjnene starter scanningen oppe til venstre inden for døren. Kører ned langs stablerne af håndklæder, retter dem et par centimeter til den ene side, så linjen er fuldstændig lige. Øjnene bevæger sig op over vasken, hænderne retter på sæben i sæbeskålen, cremer og dufte rykkes lidt frem og tilbage, så de står snorlige. Lige så snorlige som da Charlotte kom ind i badeværelset. Øjne og hænder gør badeværelset færdigt, døren lukkes. Pyyyha, det var det. Videre til soveværelset ... Først fem timer senere kan Charlotte slappe af og sige, at hun er kommet hjem. Hun har været gennem hele lejligheden. Sådan ytrede Charlottes OCD sig, da den var værst. Til trods for at hun havde forladt lejligheden i pinligste orden om morgenen, inden hun tog på seminariet. ”Jeg kunne slet ikke styre det til sidst, og hvis jeg ikke fik udført ritualet, blev jeg sur og irritabel og havde en enorm uro i mig. Til sidst fik min forlovede heldigvis sagt stop,” fortæller Charlotte Alling-Dam, som er 27 år og uddannet social- og sundhedshjælper. ”Jeg kunne slet ikke styre det til sidst, og hvis jeg ikke fik udført ritualet, blev jeg sur og irritabel og havde en enorm uro i mig. Til sidst fik min forlovede heldigvis sagt stop.” FACTS Forældrenes skilsmisse Navn: Charlotte Alling-Dam Alder: 27 år Privat: Forlovet med Allan Job: Uddanet social- og sundhedshjælper By: Randers Tvangshandlinger tog magten over Charlotte OCD er betegnelsen for en lidelse, hvor tvangshandlinger og en uendelig række af ritualer holder uro og angst nede. For Charlotte endte det med, at hun brugte fem timer på at komme ind ad døren hver dag. 62 www. .dk OCD – obsessive compulsive disorder – starter som regel i barndommen, og det er ofte en skelsættende begivenhed, der udløser det. I Charlottes tilfælde er forældrenes skilsmisse en oplagt forklaringsmulighed. ”Da mine forældre blev skilt, begyndte jeg at gå rundt med en vaskeklud som min tro følgesvend,” siger Charlotte. Pointen var, at der skulle være helt rent dér, hvor Charlotte skulle sidde. Stole og sofaer blev rutinemæssigt tørret af. Tvangshandlingerne er en måde at opnå kontrol og ro på. Ved at skabe orden i den ydre verden, forsøger personen med OCD at få orden indeni og undgå flere katastrofer. Da Charlotte blev lidt ældre, ringede hun flere gange dagligt til sin mor, sin far og sine søstre, når hun hørte en udrykning. Hun måtte sikre sig, at de ikke var kommet noget til og stadig havde det godt. ”Jeg har gået til en hel del samtaler hos både psykologer og psykiatere, hvor vi har talt om de mulige forklaringer bag mit behov for at sikre mig, at min familie ikke var kommet noget til. Og muligvis stammer det fra, at min mor var ude for en alvorlig ulykke, engang hun skulle aflevere mig som lille – og at jeg render rundt med en skyldsfølelse i den sammenhæng,” filosoferer Charlotte. om det i familien, og jeg skylder faktisk min forlovede Allan meget af æren for, at jeg omsider kom i behandling,” siger Charlotte og fortæller, hvordan hun ikke blot har været i kognitiv terapi, men at hun også får medicin, og omsider har fundet det præparat, der virker for hende uden alt for mange bivirkninger. Charlotte mangler ifølge lægerne signalstoffet serotonin i hjernen, og det får hun via sin medicin. Charlottes opfordring til folk, der synes familie eller venner opfører sig mystisk eller gentager de samme handlinger igen og igen, er at prikke til dem. Fortæl dem, at du synes, det virker mærkeligt, i stedet for at tie det ihjel. Charlotte ville selv ønske, at nogen havde grebet fat i hende før. ”Vi har kun ét liv, og det skal leves. Den, der lider af OCD, kan som regel ikke se det selv, så sig til, hvis du spekulerer på, om der er noget galt fat med din veninde,” siger Charlotte bestemt. Ind imellem kan Charlotte godt få et lille flip, hvis hun er stresset. Og skraldespanden tømmer hun bare ikke. For så får hun stadig behov for at gå i bad bagefter. Men når hun kommer hjem, hænger hun sin frakke og taske på plads, og højst efter 10 minutter sidder hun i sofaen og kan slappe af. Vi talte ikke om det Charlottes familie har aldrig spurgt ret meget ind til Charlottes “mærkelige” handlinger – som den evigt medfølgende vaskeklud eller de evindelige opringninger. ”Vi har desværre aldrig talt så meget www. .dk 63 dokumentar Angst og fobier kan tøjles ganske effektivt Hver fjerde vil i løbet af deres voksenliv opleve en angstlidelse. Der findes flere behandlingsmetoder, men kognitiv terapi vinder mere og mere frem – og med succes. Op mod 90 procent kan med kognitive metoder slippe af med angsten igen eller lære at håndtere den, så livet kan leves normalt. Gode råd hvis du har angst inde på livet • Hvad enten det drejer sig om dig selv eller en af dine bekendte, giver læge Lennart Pasborg følgende råd: • Vær åben og sig frem – både hvis du selv oplever “mærkelige” symptomer, eller hvis du synes, andre agerer mærkeligt eller ændrer adfærd • Gå til lægen, hvis du oplever symptomer som hjertebanken, hyperventilering, heftig sveden • Find information og fora på nettet • Gør altid noget ved det, hvis det påvirker livskvaliteten • Kender du nogen med angst, så vær lydhør og støttende, acceptér deres grænser og hjælp dem gerne med at øve sig Ordet angst Angst kommer af latin (angustus) og betyder snæver eller begrænset. Og det er præcis, hvad der sker, når man lider af angst: Ens verden bliver mindre, ved at man ændrer adfærd og undgår visse ting. 64 www. .dk Let nervøsitet før en præsentation eller en samtale kender de fleste til. Men for nogen tager det overhånd og bliver til uhensigtsmæssig angst og decideret flugt fra de situationer, der provokerer angsten. Flygter vi, agerer vi fobisk. Op til 25 procent af den voksne befolkning oplever uhensigtsmæssig angst, men kognitiv terapi er en af de behandlingsmetoder, der for alvor virker. Lennart Pasborg er læge og leder af Fobiskolen i København. Han fortæller, at op mod ni ud af ti kan lære at håndtere deres angst hensigtsmæssigt ved hjælp af kognitiv terapi. Fobiskolen benytter sig af kognitive adfærdsstrategier både som undervisning i grupper og på individuel basis. ”Vi har typisk vores individuelle angstklienter 6-12 gange, hvor de lærer at kunne håndtere deres angst hensigtsmæssigt,” fortæller Lennart Pasborg. Kognitiv behandling Kognition har med vores tænkning at gøre. Og kognitiv behandling tager udgangspunkt i vores tanker og tankemønstre og arbejder med sammenhængen mellem vores tanker, følelser, kropslige reaktioner og vores adfærd. Ifølge Lennart Pasborg kunne mottoet for al kognitiv terapi lyde: “En tanke er kun en tanke. Den er ikke nødvendigvis sand, og den kan ændres.” Med andre ord handler det om at udfordre og omstrukturere de negative tankemønstre, som styrer den angstplagede person. Det foregår med tre trin. Først skal man blive opmærksom på tanken, der ofte har katastrofal karakter. “Hvis jeg går ind i den bus, dør jeg.” Når tanken opstår, får jeg en kropslig reaktion – hjertebanken, sved, svimmelhed – jeg føler angst og får lyst til at flygte. Trin to drejer sig om at undersøge tanken. Er den realistisk? Her kan terapeuten hjælpe: Er du indtil videre død af at gå ind i en bus? Er andre døde, når de gik ind? På denne måde nuanceres billedet for den angste, og logiske argumenter bringes i spil. Endelig skal den angste lære at sætte en mere hensigtsmæssig tanke i stedet for den oprindelige. ”Andre går ind i bussen uden at dø, så det kan jeg også.” Disse trin går man igennem igen og igen med alle de katastrofetanker, der styrer ens angst. Samtidig inddrages også kropslig afspænding og adfærdsterapi i behandlingen. Man skal rent faktisk ud og øve sig i at tage bussen og holde styr på sine tanker under øvelsen. Arv og miljø Angstlidelser kan opstå af mange grunde. Ifølge Lennart Pasborg kan cirka 30 procent tilskrives arvelige faktorer, mens de resterende tilfælde kan have deres rødder i opvæksten og sociale faktorer. Hvis du er blevet overbeskyttet som barn, har du lært, at verden er farlig. Så er det ret logisk, at en angstlidelse er en mulig udvikling. Hvis du omvendt er vokset op med meget kritiske forældre, eller forældre der har svigtet i deres omsorg, så kan du måske nemmere end andre udvikle angst for ikke at være god nok. Fysiske symptomer Et angstanfald medfører typisk en eller flere ret klare fysiske reaktioner, der kan variere i voldsomhed: Vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelser, hurtig hjertebanken, trykken for brystet, rysten, tør mund, svimmelhed, sveden, vandladningstrang, besvimelse, kvalme og uro i maven. Desuden følelse af at miste kontrol og uvirkelighedsfølelse. Hvornår er angst Typer og tal Betegnelserne angst og fobi bliver ofte brugt i flæng, også af professionelle. Forskellen ligger egentlig i hvilket aspekt af lidelsen, man fokuserer på. Angsten pointerer følelsen i situationen, mens fobien lægger vægt på adfærden – nemlig at man flygter fra (eller undgår) det, man oplever angst ved. Så mange vil opleve angst Angsttype i løbet af deres voksenliv Panikangst: Pludselige, meget voldsomme og uforudsigelige angstanfald uden nogen tilsyne- ladende årsag. Agorafobi: Angst, der opstår i situationer uden for hjemmet – at gå på gaden, stå i kø eller rej- se alene med bus, tog, bil eller fly. Ofte er ago- rafobikeren bange for at få det dårligt, at dø og ikke få hjælp. Socialfobi: Situationer med andre mennesker undgås af frygt for at tiltrække sig opmærsom- hed, opføre sig pinligt og blive kritiseret. Angst for at komme til at sige noget forkert, at rød- me, stamme eller ryste på hænderne, at virke svag. Enkelfobi: Angst for helt specifikke genstande eller situationer som for eksempel fugle, edder- kopper, højder, lukkede rum, torden, mørke, vand, blod, at flyve eller at gå til tandlæge. Generaliseret angst: Stærke bekymringer om både mulige og hypotetiske farer og ulykker trænger sig på igen og igen. Bekymringerne er hyppigere og mere vedvarende end hos andre. Tit er de rettet mod helt urealistiske farer. OCD: Obsessive Compulsive Disorder – de sam- me tanker kommer igen og igen. De er pinagti- ge og handler ofte om frygt for at skade andre, smitte, eller et overdrevent behov for orden og symmetri. For at stoppe de besættende tanker udføres tvangshandlinger og ritualer, indtil ang- sten har fortaget sig. 4,5 % 6,1 % 13,7 % 14,4 % 4,5% 2,5% Tal fra en norsk undersøgelse der, ifølge Lennart Pasborg, i grove træk kan siges også at udtrykke de danske tilstande. Nogle angstramte har flere typer angst og kan derfor figurere flere gange i tallene. Tal hentet fra OCD-foreningen. problematisk? Angst er uhensigtsmæssig og bør behandles, når den forhindrer dig i at leve livet ordentligt – at have en rimelig livskvalitet. At føle akut angst, at få hjertebanken, svede og trække vejret hurtigere, hvis du er lige ved at blive kørt ned af en bil, er helt naturligt. Men hvis du gang på gang føler voldsomt fysisk og psykisk ubehag ved for eksempel at skulle til møde på dit arbejde eller til fest, så er det et signal om, at noget er galt. Og hvis du begynder at undgå situationen og måske melde dig syg, så er det problematisk. Du undviger og får egentlig ikke det ud af dit liv, som er rimeligt. Du begrænser dig selv. Du bør agere på signalerne – og for eksempel tale med din læge om det. Mere viden om angst På nettet kan du finde masser af information. Tjek for eksempel: www.angstforeningen.dk www.ocd-foreningen.dk www.fobiskolen.dk Bogen Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi af Esben Hougaard (2006) præsenterer angstens væsen og måde at virke på, så de fleste kan være med. Desuden er den særdeles konkret handlings- og løsningsorienteret og beskriver, hvordan man selv og i samarbejde med andre kan komme videre – eller hjælpe andre med angst. Du kan naturligvis altid spørge din læge til råds. www. .dk 65