Småtspisende ældre
Af: Økonoma Birthe Ebbesen,, Jebjerg Ældrecenter, Skive
Da jeg for mange
ange år siden fik arbejde på De
D gamles hjem, var jeg så ung og naiv,
naiv at
jeg troede, at når man bare fulgte kostrådene og ernæringsanbefalingerne til ældre,
ældre
så gik det nok. Men
en et er teori,
teori og et andet er praksis. Mad skal spises for at give
næring. Desuden fandt jeg ud af at jo mere sjæl og kærlighed, der blev lagt i maden,
maden
jo bedre gik det.
En ældre døende dame
e sagde engang til
personalet: ”Når I har gjort jer den
ulejlighed at plukke en påskelilje,
påskelilje og lægge
den på bakken med maden,, så vil
v jeg ikke
være bekendt ikke at spise maden”.
maden Det
betød meget for hende, og
g det var den
sidste påskelilje hun så.
Jeg synes, det er vigtigt at skelne imellem
im
småtspisende og ældre,
ældre der spiser godt,
men som er tynde. Måske
åske har de været
slanke hele livet, og ønsker
øns
det ikke
anderledes.
For at vende tilbage
ilbage til de småtspisende:
Der kan være mange årsager,
årsager f. eks
sygdom, operationer, fald eller bare
almindelig alderdom. Det er altid vigtigt at
tage en snak med den ældre om, hvordan
vi evt. kan hjælpe dem, så de ikke føler,
føler at
noget bliver presset ned over hovedet på
dem.
Det store køkken på Jebjerg Ældrecentret ved
Skive er nedlagt, og flyttet ud i små bo miljøer.
Der er tre enheder,, med 12 beboere i hver.
Småtspisende
spisende ældre er en
overset gruppe
Vi har meget fokus på de småtspisende,
fordi de har været en overset gruppe.
gruppe Det
er også noget, som der er mere og mere
fokus på. Desuden
en er det vigtigt at hjælpe
svækkede ældre,, så den sidste levetid
bliver så god som mulig.
Birthe Ebbesen arbejder på den skærmede
afdeling for demente, og hun synes, det er
forholdsvis nemt at hjælpe de småtspisende.
småtspisende
(Red.)
Proteindrikke og andre gode råd
til mellemmåltider
Der skal kræses for den
småtspisende
Vi har indkøbt flere produkter, der er gode.
gode
Vi har et produkt, der hedder Attylet.
Attylet Det er
et fortykningsmiddel. Det
et smager ikke af
noget og kan med stor succes fyldes i kaffe,
te mælk, juice, suppe og saft. Det er godt,
godt
hvis den ældre fejlsynker og får for lidt at
drikke.
Jeg
eg er stadig meget stor fortaler for at
hjælpe den ældre til at spise så meget som
muligt af den ”almindelig mad”. Mange små
måltider. Det giver stadig stor livskvalitet,
livsk
når de ældre får noget,, de rigtig gerne vil
have. Et stykke nybagt kringle, en bolle
med tandsmør,
dsmør, god ”fed” kartoffelmos, en
god ”fed” ost. En banan imellem måltiderne
osv. Der kan også meget let tilsættes en
æggeblomme i kartoffelmosen, bare husk
at den skal være pasteuriseret. Og sovsen
so
bliver bestemt bedre af lidt fløde. Og det
gør øllebrøden absolut også.
også
I hver boenhed har vi proteinpulver, det er
dyrt men godt. Det er smagsløst og kan
med succes blandes i saft. Saften forbliver
klar.
Vi laver selv vores proteindrik. Der
D står en
kande på hver afdeling, så personalet kan
tage til de ældre,, der spiser for lidt eller er
urolige. Den er knap så fuldgyldig som den
købte, men den smager meget bedre
be
Det er
noget vi ofte får at vide, når
år vi får en ny
beboer. Det er en god idé at give et glas til
sengetid, så tager det heller ikke
kke appetitten
for andet mad.
Fordelen ved bomiljøer
miljøer er så absolut, at vi
kan have mange ”gode”
”gode ting i køleskabene.
Derved
erved har vi flere muligheder for at
hjælpe.
Jeg kalder vores proteindrik for koldskål,
for hvem vil ikke gerne have et godt glas
koldskål med æggeblommer, piskefløde,
ymer og noget blended frugt?
? Man kan
købe gode blendede frugter, hvis tiden ikke
er til at blende selv
Energiindtagelsen stiger meget, hvis man får
energirige drikke mellem måltiderne. Man kan
hæve energiindholdet med piskefløde, creme eller
pasteuriserede æggeblommer
Demens kan svække eller helt ødelægge
ganske grundlæggende evner som fx at vide,
hvad der smager godt, hvad ’sult’ og ’tørst’ er,
og hvordan man får maden ind i munden.
munden
Vi differencerer meget,, når vi smører
maden. Der
er kan smøres meget smør på
brødet til en person, der taber sig eller er
småtspisende. Og der kan tit serveres et
halvt stykke brød mere i løbet af
formiddagen, eller om eftermiddagen.
eftermid
Filosofien bag kost til
småtspisende kan egentlig
siges ganske kort:
t: De skal
bare have alt det, vi andre
skal passe på.
Man skal godtt nok være dårlig for ikke at
sætte pris på chokolade, og et smil oven i
købet.
Vi kan, både som personale og som
pårørende, købe chokolade for beboerens
egne penge, og give et stykke i ny og næ.
Vi har en dement dame, der ikke altid er
glad for sin middagsmad. Med
ed en skefuld
rødkål
ødkål glider det ned, så hun har
muligheden for at få rødkål til alt.
Der skal også altid være is i fryseren, hvis
nu man lige kan lokke med lidt is.
Mange af de ældre vil gerne have lidt
mayonnaise, remoulade, italiensk salat eller
ristede løg på deres pålægsmadder.
Nogle gange må man kortvarigt se bort fra
grundprincipper
principper om alsidige
alsidig og nærende
fødevarer og acceptere, at kalorieindtaget
stammer fra en ensidig og ulødig kost- så
længe beboeren bare indtager mad.
For mange år siden, vistnok
vist
da
flødebollerne var større,
større end de er i dag,
havde vi en dame, der kun spiste
flødeboller en hel uge. Men hun kom sig, og
levede mange år.
Maj/ PG 2010
Du kan finde flere oplysninger på linket
http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/pub/
2002014/1021138_Bind_2.pdf
Jebjerg Ældrecenter