Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 4 Jenle, den 12. december 2009 Den 7. november 2009 klokken 11 mødtes omkring 100 Aakjærinteresserede i Jebjerg til skulpturafsløring af Jeppe Aakjær. Jeppe Aakjær vendte tilbage til Jebjerg efter godt 100 år! BESØG JENLE! Nanna og Jeppe Aak‐ jærs kunstnerhjem Jen‐ le er sommeråbent fra 1. juli til 31. august uden forudbestilling ‐ se mere! Jenle.dk SELSKABER PÅ JENLE Aakjærselskabet ønsker alle læsere en rigtig Glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår! Den 20. april 2010 åbner Jenle for en ny sæson. Allerede nu er der flere bestil‐ linger til foråret og enkelte til efteråret 2010. Hvis du arrangerer ture for sel‐ skaber kan du kontakte koordi‐ nator for selskaber på jenle.dk eller tlf. 9757 4594. Vi åbner Jenle for selskaber fra 2 til 153 personer. Indtil 15 prs. er prisen 750,‐ og derefter 50,‐ pr. prs.. Vi har tilbud på kaffe med di‐ verse brød og en solid frokost. DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK HER 2010 v/Henning Linderoth dialektgruppens. Flere arrangemen‐ ter bliver forhåndssolgt på hjemmesi‐ den. En helt ny sæson er på vej. 2009 har været et af selskabets mest spændende år. Både e‐butikken og forhåndssalget gør det nødvendig for os, at vi kan håndtere betalingskort på nettet. Det er et område, som vi forsøge at få på plads i foråret 2010. I løbet af efteråret passerede vi de 1000 medlemmer. Det var en rigtig god fornemmelse. Samtidig fortalte Søren Sørensen, der er formand for sammenslutningen af danske littera‐ turforeninger, at vi nu var meget sto‐ re i europæisk sammenhæng. Udlejningen af stu‐ dieboligen vokser stille og roligt. Vi får flere lejere i vinter‐ måneder, hvilket vi er meget glade for. Vore mange medlemmer gør også, at Jenles e‐butik har øget salg ganske betydelig. Det er vi selvfølgelig meget stolte af. Ikke kun medlemskabet er stigende også besøget til vore arrangementer øges meget. Det er ikke længere ual‐ mindelig, at vi må melde alt udsolgt. Specielt har vi mærket en stor inte‐ resse for vore ’folkemusikarrange‐ menter’, hvorfor vi også øger dette område i 2010. De andre arrange‐ menter stiger også og her ikke mindst Antallet af besøgen‐ de ved Jenle har de sidste fire år gået fra tyve til godt tre‐ dive tusinde. Samtidig er antallet, der har deltaget i Aakjærselskabets akti‐ viteter, gennem de sidste tre år været stabilt—svagt stigende, dog med ud‐ sving mellem sommergæster og sel‐ skaber. I år har sommergæsterne svigtet os, medens selskaberne er vokset meget. Vi når igen op på knap 7500. Planen er, at vi i løbet af 2—3 år skal passere de 10.000 gæster. Vi har ikke tidlige kunnet klare store sel‐ skabet. Det kan vi i dag, hvor vi har sat max‐grænsen på 153. I løbet af vinteren gøres der klar til et stort rykind på Jenle i sæsonen 2010. GODT NYTÅR! 2 Juleaften Den 24. december 1902 skrev Aakjær denne julesang. Sangen kan synges på melo‐ dien: ”Nu er det længe siden”, som Oluf Ring skrev i 1940. Og Far gaar rundt paa Loen og ryster Halm og Havrestraa, han bærer Vand til Koen og Mælk til Kalve smaa; han stikker Hø i Faarets Hæk og stryger det om Kinden, imens han glider væk Og Katten staar paa Hjalddet og strækker Hals og springer ned og mjaver lidt i Faldet af bare Kjærlighed; og Hakkelsesmaskinens Hug de skjærer gjennem Kvælden som haarde, tunge Suk. Og Far han tar nu Limen og fejer op og rejser Vind, mens Sølver‐Maanestrimen staar over Træsklen ind; han skifter Halm i sine Sko og sætter Pind for Døren og skjænker Kvæget Ro. Saa staar han lidt og grunder med Øjnene mod Jorden vendt; han gir sig gode Stunder, for nu er Dagen endt. Fra Ladetagets gamle Skjæg det drypper støt og Stændigt mod Syldens gule Klæg. Saa gaar han hen til Hunden, der vogter bønligt paa hans Færd: ”Hvorfor skal du staa bunden, nu Julen er saa nær!” Dens Lænke klang mod Stenen brat Pasop kan næppe sanse, han springer som besat. Men bag de lave Ruder der vikles Dug af Mangelstok; paa Risten Stegen spruder, og Mor har sat sin Rok. En Krans af Gran om spejlet gaar, trearmet Julelyset paa Messingstagen staar. Stadstøjet frem er hentet og Ovnen staar paa blanke Ben, med Sand paa Gulvet strentet helt ud paa Trappens Sten, og over Bedstemoders Stol der straaler Strygejærnet mod Loftet som en Sol. Saa træder ind i Stuen besindigt Karl og Arbejdsmand og skubber langsomt Luen ind over Bænkens Rand; de spejder langs det hvide Bord og rokker sig til Sæde foruden mange Ord. Mor titter frem bag Klinken, af Skorstensilden rød om Kind. Far kjender hendes Blinken og henter Flasken ind: det stemmer alle Sind i Dur, den klare, gyldne Væske er farvet med ”Tinktur”. ”Fik Øget nok at æde, og har nu Koen ingen Savn saa sæt jer kun til Sæde enhver i Jesu Navn; med sulten Mund er ingen glad, men der er langt til Bunden i Julens Sulefad”. Snart høres Skeer klinge, og hvert et Sind er mildt og mæt, og Duftens fede Ringe omslutter Skaren tæt; og Pudlen med det lodne Bryst ser op fra Bordets Tremmer i Lækkersulten Lyst. Men ude drypper Taget, og Himlen staar saa høj og kold; selv Maanen er nu draget med Lygten Gud i Vold. Men langs den mørke, vaade Jord staar tusind Lys og blamrer fra Bønders Julebord Per Mouritsen og Peter Kristian Nielsen fra Aakjærselskabets dialektgruppe har bearbejdet den nye DVD ”Livet paa Hegnsgaard”. Filmen er i handlen. I løbet af foråret 2010 vil vi også sælge den på Jenle. Vi har desuden fremstillet 5 bogmærker, som kommer i handlen efter 20. april. 3 Direktør for Sparekassen Midt‐Vests almennyttige fond, Karl Ove Kristensen holder tale inden han afslører skulpturen. Formand for Aakjærselskabet Hen‐ ning Linderoth åbnede talerækken. Tak til de mange fremmødte! En tak til skulptøren Misja Kristoffer Rasmussen, Sparekassen Midt Vests fond, Branding Skiveegnen og Salling Ungdomsskole, der vil stå for driften om‐ kring skulpturen samt til skolens to pedeller Flem‐ ming og Aage, der sammen med stenhugger Jacob Westergaard har anlagt pladsen. Men først skal vi synge den omdelte sang ”Ole sad på en knold og sang”, der er skre‐ vet på Fælhøj i Jebjerg Mose i sommeren 1899. Alfred Tofft satte melodi til i 1911. Vi skal i dag afsløre en skulptur, der for mig at se skulle have stået her for længst. Vi skal afsløre en skulptur for forfatteren Jeppe Aakjær. 4 Kunstneren Misja Kristoffer Ras‐ mussen har talen klar i inderlom‐ men. Efterfølgende suppleres talen Cykelfabrikant med en række faktuelle oplys‐ Espens bror P. Andersen begyndte i ninger. 1892 at importere engelske cykler. I 1884 kom en ung mejerist til Jebjerg ‐ Esper Andersen. Han var gårdmands‐ søn fra Vester Lyby, men havde været på Askov Højskole, hvor han lærte me‐ jerifaget. Esper Andersen var en noget speciel herre. Udover at være mejerist var han også gymnastiklærer på Salling Højskole. Han optrådte også på vælte‐ peter til stor morskab for højskolens elever. Jebjerg Mejeri, der lå lige overfor højskolen var indtil 1907 Jeppe Aakjærs reelle hjem. Her fandt han fred til sit forfatterskab. To af dem købte Esper Andersen og anvendte dem til Jyllandsløbet i au‐ gust 1892. Han vandt løbet og kørte de 580 km. på 36 timer og 10 min., hvilket var 3 timer hurtigere end nr. 2. Senere blev han cykelfabrikant sam‐ men med broderen i Ålestrup. Efter 1887 besøgte Esper gårdman‐ den, Per Odgaard på Tastumgaard fle‐ re gange. Esper Andersen, Aalestrup efter 2. Jyllandsløb i 1912 ‐ 54 år gam‐ mel, hvor han gentog succes'en fra 1892. Odgaard var en driftig bonde, der hav‐ de eget mejeri og teglværk i Tastum og en række andre virksomheder lige udenfor Skive ‐ i dag Odgårdsvej. Her var bl.a. tagpap‐, cement‐, motor‐, 5 Per Odgaard i 1898 (1851 ‐ 1910) tekstil– og cigarfabrik samt jernstøbe‐ ri. I området havde han desuden etable‐ ret et elektricitetsværk, der udover at levere elektricitet til fabrikkerne også skaffede lys i arbejderhjemmene. Per Odgaard hav‐ de i sin ungdom gået på Oddense Højskole, hvor han flere gange havde hørt grundtvigianeren pastor Kr. Glud fra Jebjerg. Mindesten over Odgaard ønskede pastor Kr. Glud i at oprette en høj‐ Jebjerg. skole ved sin gård i Tastum, hvor Aak‐ jær skulle være forstander. Aakjær blev derfor sendt på Askov Højskole med anbefaling af pastor Glud Je‐ bjerg. Opholdet var ingen succes og Aakjær skrev senere derom: Når jeg valgte at tage til Askov, kan jeg kun forklare mig det derved, at Per Odgaard og jeg gik og hægede om den misforståede idé, at min fremtid skulle leves inden for høj‐ skolens mure. Per Odgaard havde udse mig som ledende kraft i den skole, som han agtede at rejse et steds på sine grønne kløverager. Aakjær var kritisk overfor undervis‐ ningen på Askov. Det undrede ham, at man ikke skulle høre om den engelske naturforsker Charles Darwin. Grundt‐ vig kunne ikke anerkende Darwins læ‐ re, og kaldte den for ”drengeviden‐ skabelighed”. Det samme gjorde Askovs grundtvigske forstander Lud‐ wig Schröder og Morten Pontoppidan, der var højskoleforstander i Køben‐ havn. Her var Aakjær blevet lærer i 1891 efter Askovopholdet og undervi‐ ste eleverne i Darwin. Forstanderen fik viden om indholdet og fik Aakjær afskediget. Senere læste Aakjær filosoffen Ras‐ mus Nielsen, hvor grundtvigianismen og darwinismen blev tænkt sammen som ’tro og viden’. Aakjær tog denne tænkning til sig. Et billede af Grundt‐ vig har i dag en fornem plads på Aak‐ jærs arbejdsværelse på Jenle. 6 rende fortællinger og vers så villigt Inden Per Odgaard ville sætte gang i og glade”. byggeriet af en højskole, undersøgte ham stemningen for tanken gennem højskoleaftner i Tastumgaards stuer. Esper Andersen fortæller til Berling‐ ske Tidende den 23. april 1930 – da‐ En af de meget anvendte foredrags‐ gen efter Aakjær død: holdere ved disse højskoleaftner var selvfølgelig Pastor Kr. Glud fra Je‐ ”Når Aakjær ikke havde andre ste‐ bjerg. Per Odgaard holdte rigtig me‐ der at være, kom han og boede hos get af ham. mig, første gang i februar 1887. Den unge mejerist Esper Andersen og Hans første skrift ”Missionen og Pastor Glud kørte sammen til dens høvding” blev skrevet i mit Tastumgaard. Her mødte de en me‐ hjem, og her blev en række af hans get ung mand ved navn Jeppe Jen‐ bøger til, således samlingerne sen. Det første møde mellem Esper ”Derude fra kjærene”, ”Fri felt”, Andersen og Jeppe fandt sted i 1887, Forspillet til ”Rugens Sange”, Jacob kort tid efter Jeppes ophold i Viborg og hans sønner” og ”Jens Vej‐ Arrest. De knyttede straks et varmt mand”” venskab. Aakjær skriver selv: Esper Andersen nævner ikke En vinterdag i 1887 mødtes de hos ”Vredens Børn” i opremsningen. Det Per Odgaard på Tastumgaard. (ER 2, kan måske skyldes, at han ikke fær‐ s. 178): digskrev bogen i Jebjerg. ”(Esper Andersen) overtalte mig til at tage med sig hjem med det sam‐ Den 17. marts 1890 skrev Aakjær en me. Vi satte os i en af Per Od‐ artikel i Skive Folkeblad om karle‐ gaards store, skraldende arbejds‐ kamrene. Han op‐ vogne, der skulle ad Skive til, og fordrede bønder‐ nåede Jebjerg Mejeri ud på afte‐ ne til at indrette nen. Siden den dag har jeg haft en karlekamrene uslippelig ven. Dette hus, Esper An‐ bedre, så karlene dersens hjem i Jebjerg, blev lidt ef‐ ikke blev udsat ter lidt også mit hjem under min for fugt og træk evige flagrende færd. Intet steds og svineriet fra befandt jeg mig bedre. Intet steds dyrene. Der kom groede tankerne og mine fremspi‐ én enkelt artikel mod Aakjær. Vredens Børn 7 ”Tyendekommissionen kommer på besøg”. Tegningen er fra Svikmøllen 1905 efter Aakjærs udgivelse af ”Vredens Børn”. Tegningen sælges som postkort på Jenle. Titgensgade/Hjørnet af Rewent‐ I 1904 besøgte Jeppe Aakjær sin gode lowsgade 32, IV. Tilsammen har jeg ven Esper Andersen i Jebjerg. Han hav‐ skrevet på den i 6 uger”. de længe lavet research på karlekam‐ rene og begynder at skrive på bogen Så kom den ud! Den satte voldsomme ”Vredens Børn”. følelser i brand. En af de største me‐ Han tog pennen, diestorme i dansk mediehistorie blev blækhuset og papi‐ resultatet. ret med. Igennem 7 år blev der skrevet over Aakjær skriver Detalje fra skulpturen. 1000 artikler, der næsten alle var selv: vendt mod Aakjær. Artiklerne kom fra hele landet. ”Jeg begyndte at skrive på bogen omkring sommerferien 1904, skrev Esper Andersen fik også vreden at fø‐ de første kapitler ude i Jebjerg Mo‐ le. Bønderne omkring Jebjerg truede se, atter andre hos Mariane Thordal både Aakjær og Esper Andersen. i Jebjerg, arbejdede videre hos Lud‐ ‐ Hvis han kommer her til byen igen, vig Jensen i Silkeborg og fuldendte slår vi ham ihjel!! bogen i mit pensionat hos fru Lund, 8 ‐ Du huser ikke ham Aakjær, så er det ”Vredens Børn” er den eneste roman, der i Danmark har afskaffet en lov. færdig med mælkeleverancerne. Der var altså både trusler om drab og Noget man næsten har glemt i dag er, boykot fra bønderne omkring Jebjerg. at romanen også var årsag til, at tyen‐ de fik stemmeret i 1915 – samtidig med kvinderne. På samme måde som Aakjærs sange bliver sunget i dag, så oplever vi i Aakjærselskabet en meget stærk sti‐ gende interesse for Aakjærs romaner og ikke mindst ”Vredens Børn”. Henning Linderoth sluttede sin indle‐ dende tale med ordene: En hjorddreng flytter kreaturerne. Esper Andersen fortalte ikke Aakjær om truslerne, men meddelte blot Aak‐ jær, at han ikke lige havde tid til besøg. ‐ Der er altså flere rigtig gode grund Først i sommeren 1905 var han igen på til, at vi i dag afslører en skulptur for kort visit i Jebjerg. Den sommer skrev Aakjær her i Jebjerg – netop på hjørnet ud mod Jebjerg Mose og med udsigten han bl.a. ”Jens Vejmand”. over til grunden, hvor det gamle meje‐ ri var placeret og hvor Aakjær havde I 1907 flyttede Nanna og Jeppe Aakjær sit værelse. Det var også her han mødte pastor ind på Jenle. Det samme år stiftede Aakjærs gode ven Carl Westergaard ty‐ Glud og hos ham Sine Veilegaard, der endeforeningen og senere blev Aakjærs korrekturlæser. Da han flyttede ind på Jenle, blev ba‐ udgav ”Tyende‐ bladet”, som Aakjær negården i Jebjerg stedet hvortil han blev bragt og hentet ved sine mange leverede en række rejser rundt i landet. Det var også her skarpe artikler til. Debatten og mediestormen medførte, de mange berømte gæster på Jenle blev hentet af kusken og efter 1923 i at der blev nedsat en ’tyendekom‐ bil. Her hentede man også de store mission’, hvor Aakjær fik tilbudt en plads. Han takkede pænt nej og over‐ pakker, der var bestilt i de store byer. lod pladsen til Peter Sabroe. Kommissi‐ Med bl.a. Aakjærs udgivelser. onens arbejde sluttede i 1921 med en Jebjerg var den nærmeste handelsby til dagligvarer. Jebjerg var centralt for afskaffelse af tyendeloven. Jenle. Jebjerg På Jenle 9 Fonden havde set lerfiguren i minifor‐ mat lavet på Jenle og ville derefter ger‐ Inden Karl Ove Kristensen, direktør for ne støtte projektet. Sparekassen Midt‐Vests almennyttige Karl Ove udtrykte ønske om, at figuren fond i Jebjerg, afslørede skulpturen fortalte han om de mange aktiviteter kunne stå i fred og ro og trække folk til Jebjerg til glæde og gavn for byen, så de havde støttet i byen og den travl‐ hed, der var i denne weekend. Om fre‐ byen kan blive endnu mere levende. dagen rejsegilde på halombygningen i Skulpturen blev herefter afsløret. Jebjerg og her lørdag klokken 13:00 havde Jebjerg idrætsforening 100 års Misja indledte talen med at takke fon‐ jubilæum. den og Branding Skiveegnen for støt‐ Han fortalte om den lange proces, der ten. Han takkede Henning Linderoth, havde ligget forud for afsløringen af Aakjærselskabet og hele Jenle samt al‐ skulpturen. le venner i Jebjerg. Da Aakjærselskabet havde fået afslag ‐ Tak til alle de mennesker ‐ der er fra kunstfonden med begrundelsen mødt frem i dag. Det er langt flere, end om, at projektet var for lokalt, var de da jeg afslørede en figur af H.C. Ander‐ glade for at kunne træde til. Det be‐ sen i Odense. Det synes jeg er meget gyndte med en buste, men udviklede flot! sig efterhånden, så der kunne komme ‐ Jeg har skrevet et par ord, som næ‐ ben på. Det skyldes ikke mindst, at Branding Skiveegnen trådte til med et sten har været vanskeligere end at ska‐ be figuren. supplement. ‐ Det begyndte for 2½ år siden, på Jen‐ le i marts måned. Det var fortsat koldt. Leret var koldt. Man skulle ind for at få en kop varmt the og varme fingrene først, for at kunne modellere. Det star‐ tede derfor med nogle små ting ‐ og jeg lod mig straks inspirere af stedet og hele Aakjærs væsen ‐ og alt det man fik at vide af alle de mennesker, der kunne fortælle de gode historier om Aakjær. Afsløring Misja 10 Ikke mindst Henning, der tit og ofte kom i Laden og smugkikkede for at se, hvad det var han gik og lavede ham kunstneren. Først blev det småskitser af Aakjær og derefter et portræt af Aakjær. I løbet af foråret 2007 begynd‐ te hele processen. Misja fortalte derefter om skulpturens udseende og den lange proces han som kunstner havde været igennem. træt af Aakjær, men mere den måde vi opfatter ham, hvilket handler om at gøre tingene større end de er i virkelig‐ heden. Lægge vægt på at give ham sto‐ re hænder—gøre ham jysk—gøre ham bondsk og dermed sige, at han identifi‐ cerer sig også med det folk, som han bl.a. skriver om i ”Vredens Børn”. Han forsvarer de svage! Derfor skal det være en Aakjær, som virker stærkt på os! Misja takkede endnu engang forsam‐ lingen. Dialektgruppen Hans Frederiksen, der er formand for dialektgruppen, indledte med en lille beretning om gruppens arbejde og for‐ talte desuden om de kunstnere som Aakjær trak til Jebjerg Mejeri, hvorved der blev skabt en kunstnerkoloni gen‐ nem flere somre. Et synligt bevis er fri‐ ‐ Det jeg har lagt vægt på, er, at han serne fra Esper Andersens Havehus i har rullet sine ærmer op…. Grunden Jebjerg malet af Achton Friis. Friserne til, at han har rullet sine ærmer op er, findes i dag på Jenle og beretter om at han kommer her fordi han er klar til kunstnernes lystige liv i Jebjerg, som at slå sig ned og klar til at arbejde! Han er klar til at forstå det folk og komme tilbage for at have en base i sin rodløshed—sådan som jeg opfatter ham. Det kan jeg selv identificere mig med gennem mine relationer til Italien og Danmark. Man er nødsaget til at have et fast sted. Det er det, der kommer til udtryk her i Jebjerg og Jenle. Det kan Esper Andersen og Jeppe Aakjær. godt være det ikke direkte er et por‐ 11 Johan Skjoldborg og Acthon Friis med frue har også besøgt mejeriet. Disse kunstnere havde det med at so‐ ve langt op ad dagen og feste ud på natten. Afholdskredsen i Jebjerg var forarget, hvilket inspirerede Achton Friis. Kvin‐ den der nedenstående skænker vinen er fru Marie Clausen, der var forkvin‐ de for afholdsforeningen i Jebjerg. Thora Schmidt flere beboere mente kunne bringe ungdommen i fordærv. Gæsterne var bl.a. Mylius Eriksen, Albert Schmidt og ikke mindst hans kone, der efter sigen‐ de skulle være en usædvanlig smuk kvinde, ”der godt kunne fordreje ho‐ vedet på selv fornuftige mandfolk”. Hans Frederiksen fortæller om Aak‐ jærs liv i Jebjerg og om de kunst‐ nere, der besøgte Esper Andersen på mejeriet. Derefter overlod han scenen til Rigmor Gade. 12 Fra en hjemmeside om kunst‐ maleren Hugo Larsen Thora Schmidt har fordrejet hovedet på en lokal proprietær, mændene ta‐ ger udendørs styrtebad uden en trevl på kroppen, og i det hele taget har de gjort sig så upopulære hos den indre‐ missionske befolkning, at de ikke får lov til at købe selv de mest basale for‐ nødenheder af de lokale handlende. Aakjær indser snart, at kredsen må flytte teltpælene til mere tolerante egne af landet. Han inviterer dem til Salling, hvor han får dem indlogeret på Jebjerg Gæstgivergård, mens han selv rykker ind hos sin gode ven, den Kunstmaleren Hugo Larsen kunstinteresserede og frisindede fra frisen på Jenle Esper Andersen, som er mejeribesty‐ rer samme sted. Esper Andersen har talent for andet end mejeridrift. Han Hjemmesiden beretter om kunstma‐ leren Hugo Larsen og en spændende er også en fremtrædende cykelrytter. Efter at have vundet et cykelløb får samt munter kunstnerkreds´ besøg i han i præmie en kasse rhinskvin. Den Jebjerg. lader han springe i en animeret fest ”Den omfatter bl.a. forfatteren og på Jebjerg Mejeri med kunstnergrup‐ kunstmaleren Achton Friis, kunstma‐ pen. Som minde om dette dionysiske leren Poul Corona, skuespilleren Al‐ gilde maler Achton Friis og Poul Coro‐ brecht Schmidt med hustru Thora, na en frise i mejeribestyrerens lysthus forfatteren og den senere polarfor‐ med festdeltagerne iklædt dragter fra sker Ludvig Mylius‐Erichsen samt ‐ det klassiske Grækenland. Det frem‐ omend sporadisk ‐ digteren Jeppe går tydeligt, at samværet sker i sær‐ Aakjær. (…) Jeppe Aakjær har i sine deles muntert lag. Her bliver drukket, efterladte erindringer en levende be‐ sunget, deklameret og diskuteret ‐ of‐ retning om kredsens eskapader i som‐ te til den lyse morgen. I dag kan den meren 1899. Kunstnerne bor til daglig omtalte frise beses på Jenle”. i København, men har fået den idé at http://www.tuxen.info/hugo_larsen/de_unge_aar.htm fejre sommeren i et hus på den jyske hede vest for Vejle. Da Jeppe Aakjær Livet på mejeriet er også beskrevet i forfat‐ støder til, er det lykkedes kredsen at ter og skolemanden Hans Kyrres (1885 ‐ 1964) roman: ”I Darwins Have” fra 1920. gøre sig aldeles umulig på egnen. 13 Rigmor Gade, der er rundviser på Jenle og med i dialektgruppen synger: ”Kom mi bette kipkal”. A maa pas hans Høwde, a maa ref hans Fyld; haar æ ett aa løw ve, saa faar a æ Skyld. Acthon Friis’ tegning til digtet. Original findes på Jenle. Kom mi bette kipkal A haar tjent Jens Masen no halvanden Or, skjønt han er en Asen i og om hans Gord. A haar gyd hans Ruesstok, a haar past hans Lamm, drøwen med hans Goesflok aa og i æ Damm. Rejen med hans Følkloj, fløt en affentow, rend æ Gord si Møllboj, nær de anner sow. Der haar ingen frej mæ, a haar hat æ stræng, skjønt æ Stoder stej mæ næjsten uden Peng. 14 ‐ Kom mi bette Kipkal, kom mi bette Kwi! Hosbond han er hwipgal søn ved Awtensti. Derfor maa du rapp dæ no mi bette gul; Mads Tammeses Maren her haar a di Klaptræ, hwor haar do di Mul? Bløw wor Hosbond hwipgal, det war ild aa spør; kom mi bette Kipkal med di løjen Ør! Efter denne smukke fremførte sang, læste Hans Frederiksen: ”Mads Tammeses Maren”. Mads Tammeses Maren haaj Bejlere nok; hwer Sønde saa rend dæ paa Towten en Skok; men hwa skal en gjør med dem Piger saa smo, hwem alle gefalle, men ingen maa fo. De Bejler de spejler dem sjel og dje Stads, drøw Lojer og Skojer og Flanni og Fjas; men ingen te Ringen war rigtig tepas, for klared han Maren, han straaned paa Mads. Ras Væwer han skræwer en Kjende for vidt, og Pejer han sejer saa bette!e ledt; Jepp holdt sæ for kroged, og Povel for rank, og Wolle haaj aalle en Ør i æ Bank. Og søn gik der Or, og søn gik der Daw, den Bejlen te Maren kam aalle ilaw; ad Ore saa gik hun i Pever og Frø, saa no war hun gro, hwo hun hejsen war rø. Men Maren hun kigger fræ Tammeses Lowt; no holder der aalle en Kjæft paa æ Towt; og Facet det bløw da, te Maren bløw sejn te Taf for æ Præjst og te Grin for æ Egn. Husk endle, I Piger, i Træsko og Skow: Der tæskes, imen der er nøj o æ Low; der kommer de Dage ‐ ja det ved W'orherr! da I vil ha alle, men ingen ha jer. 15 verdensomspændende handelsnet‐ værk. I 1889 skriver Aakjær ”Mejerist‐ v/Henning Linderoth sangen” til ære for Esper Andersen. Man kan spørge sig selv om opholdet i Jebjerg har påvirket Aakjærs holdnin‐ Jeg synger om en Stand ger og dermed forfatterskabet. hvis Ry er naa't til Engelland Han har, så vidt jeg ved, ikke skrevet og gaar fra By til By noget direkte desangående. fra Rye og op til Thy Men meget tyder på, at der i Jebjerg hvis Snilles Værker jog var kommet et miljø med fremdrift bå‐ Alverden rundt paa Skib og Tog de for hånd og ånd grundet på andels‐ og sælges Drittelvis bevægelsen og et stærkere netværk til bedste Markedspris ud i verden. Jebjerg og Aakjær I 1884 anlagdes jernbanen til Jebjerg ‐ Nordsallingbanen fra Skive til Glyngø‐ re og færge til Nykøbing Mors med skibsfartsforbindelser til København via Aalborg ‐ videre ud i verden og re‐ tur. Mange litterater har skrevet, at Aak‐ jær længes efter Jylland og derfor rej‐ ser fra København til barndommens ’landidyl’ i Jylland. Er det en korrekt tolkning? Da han skriver ”Rugens Sange” i 1906 hos distriktslægen Rambusch i Sjørup mindes han denne idyl, som en svun‐ den tid med dets slid og slæb. Det kommer tydeligt frem i digtet ”Nu er det længe siden” og specielt i de fire vers, som de færreste kender, da de ikke er med i Højskolesangbogen. 4 Saa fatter Far om Spaden og graver i det gule Klæg to Huller langsmed Laden foran den hvide Væg: i dem skal Vognens Fælger slaa og staa som i en Fælde, til Væltningen gaar paa. I Jebjerg kom der mejeri ‐ dog først se‐ nere andelsmejeri ‐ Salling Højskole, forsamlingshuset og sportsforeninger. I 1896 stiftedes Jebjerg Cykelklub med Esper Andersen som formand. Samtidig var Esper Andersen også åben over for de nye politiske strøm‐ ninger så som socialismen og liberalis‐ men bragt sammen i den nye avis Poli‐ tiken. Aakjær oplevede i Jebjerg jyske vitali‐ tet, der var sammenbragt af Gluds grundtvigianisme, højskolens fælles‐ skab og en ny teknologisk stand ‐ me‐ jeristerne, der samtidig etablerede et 16 6 Og alle Hænder jager, og alle Fødder er i Rend; i Støvet Læsset brager for brede Rygges Spænd. Højt svinger Hjulet som et Rat, og paa dets Drejeskive har Børnene sig sat. Afslutning ved for‐ manden Jeppe rejser ikke tilbage til landsbyen Aakjær, men til Jebjerg, hvor den jy‐ ske vitalitet blomstrer. Det er i Je‐ bjerg han får idéen til ”Jyske Stævne ‐ et Aarsskrift”, hvor han bl.a. skriver: ”Hvad vil vi med dette skrift? Først og fremmest søge at bringe en smule landluft ind i en litteratur, der mere og mere synes at skulle Selv om Aakjær ikke står omtalt i an‐ dreje sig om de tre første rangklas‐ nalerne på Salling Ungdomsskole, så ser..” er der alligevel en stærk forbindelse mellem skolen og Aakjærselskabet. Det er blandt andet i Jebjerg Aakjær Aakjærselskabet blev i 1980 stiftet på formulerer sit opgør med symbolis‐ skolen. Dens første formand var for‐ men og ønsker en mere socialindig‐ stander Vagn Raahede og efterfølge‐ neret og dokumentaristisk litteratur, ren var forstanderen Kaj Riis. hvilket ses i det første skrift: ”Missionen og dens høvdinge”. Vi er derfor glade for at skolen ville påtage sig opgaven med at anlægge Selvfølgelig kunne Aakjær havde fun‐ pladsen omkring statuen og tage sig det tilsvarende miljøer andre steder i af statuen fremover. Det skal du have Danmark, men her var netværket på mange tak for Leif Lundsgaard. forhånd etableret mellem Per Od‐ gaard og Kr. Glud—Tastum og Jebjerg, Skulpturen var ikke blevet til noget, der naturligt opslugte Esper Ander‐ hvis ikke Sparekassen Midt‐Vest fon‐ sen. den og Branding Skiveegnen var trådt Livet i Jebjerg har sat sig dybe spor i til med midler. Statens Kunstfond Aakjærs litteratur! mente, at vi var for lokale. Derfor H.L. 17 Skulpturen her kan samtidig være en begyndelse på et godt samarbejde mellem Jenle og byen Jebjerg. En forbindelse, som jeg er sikker på, at vi begge kan have glæde af. Vi vil på Jenle i hvert tilfælde gøre opmærk‐ som på stedet. kom det til at tage tid, men i fælles‐ skab viste vi, at vi kunne gøre det! Vi har fået en meget flot skulptur af Aakjær – ramt lige på kornet. Digte‐ ren Aakjær i arbejdstøjet og med ar‐ bejdsredskaberne lige ved hånden. Det skal du have tusinde tak for Misja. Hermed også en tak til sko‐ lens pedeller Flemming og Aage for anlæggelsen af pladsen. Inden vi som afslutning skal synge Jens Vejmand vil jeg gerne sige, at skulpturen her kan være et lydeligt hammerslag, der kan nå ind til Ski‐ ve! Et kraftigt slag om – at rejse en anden statue af Aakjær på trappen op til det nye bibliotek i Skive! Der skal lyde en speciel tak til sten‐ hugger Jacob Westergaard, der to gange i løbet af året har hjulpet Aakjærselskabet. Det er et flot stykke arbejde, der i fællesskab er gjort. Vi synger ”Jens Vejmand”. Jeg ønsker skulpturen lykke til frem‐ over! Tak for i dag! H.L. for 2010 og skrive lidt om medlems‐ gaven: ”Pigen fra Limfjorden”. Vi planlægger udsendelsen af næste Vi arbejder også på en artikel om ’Nyhedsmail’ til marts 2010, hvor vi nogle nye spændende litterære læs‐ bl.a. vil præsentere arrangementerne ninger af Aakjær. NÆSTE NYHEDSMAIL HAR DU BRUG FOR EN FOREDRAGSHOLDER? SE PÅ JENLE.DK 18 FINANSKRISEN! Ombygning af Jenles museum. v/Henning Linderoth Finanskrisen mærkes på Jenle! Effekten er både negativt og positivt. Det negative er, at vore store om‐ bygningsplaner med nybyggeri går meget langsomt. Det positive er, at antallet af store selskaber over 85 er steget meget. De mange spændende billeder fra Jenles store fotoarkiv måtte præsenteres i glas‐ rammer på billige spanske vægge. Det var betingelserne for 3 år siden. arbejdet på, at indrette det eksiste‐ rende Museum i Laden, Forsamlings‐ huset og Limfjordssalen og gøre det spændende og egnet til flere gæster. I det nye museum arbejder vi på bedre at kunne præsentere Nannas smukke buster. Inden ombygningen måtte de mange unik‐ ke effekterne stå direkte på staldens gulv. For 3 år siden begyndte planlægnin‐ gen. Arbejdet skulle udføres af frivilli‐ ge og måtte gerne tage lidt tid. Målet Vores fornemmelse er, at danskerne var at fjerne lyset, der skader de unik‐ igen har fundet sammen i fællesska‐ ke effekter og få styr på fugtigheden. ber, og i højere grad har sagt farvel til Vi skulle gøre den gamle stald lufttæt. individualismen. Det betyder også, at Samtidig ville vi også opbygge museet foreninger i stigende grad har succes i temaer, hvor vi i højere grad ville med fælles udflugtsture og gerne op‐ præsentere Jeppe Aakjærs forfatter‐ søger steder, hvor fællesskabet også skab og Nannas arbejde. er i højsædet. De store selskaber har Afsluttende tidshorisonten blev sat til givet Aakjærselskabet visse proble‐ 2012. I dag er vi så langt i gennemfø‐ mer. Mindestuerne sætter nogle be‐ relsen, at grundstrukturen vil kunne grænsninger. Stuerne kan ikke rumme være færdig til åbningen af sæsonen mere end 17 personer. Vi har derfor 20. april 2010. 19 Den gamle stald bliver ombygget ind‐ vendig med en række nye tab‐ leauer. Desu‐ den bygger vi i øjeblikket på næste video‐ rum ‐ med plads til 12 Hans Frederiksen ved personer ‐ til døren til det nye rum. fremvisning. I rummet skal bl.a. vises en video om Jeppe Aakjær og Per Odgaard. Det første rum ‐ med plads til 25 per‐ soner ‐ blev taget i brug ved sæson‐ start 2009 og viser videoen ”Landsbysjæl og stridsmand ‐ en film om Jeppe Aakjær”. Filmen er et interview med Solvejg Bjerre. Filmen har været en kæmpe succes. Samtidig har det givet mulig‐ heder for fleksibilitet ved store selska‐ ber. Vi udbygger også museet med flere små videoer og diasserier knyttet til de enkelte tableauer. Samtidig med den grove opbygning er andre frivilli‐ ge i gang med fremstilling af udstillin‐ ger, der efterfølgende skal hænges op og tilpasses. Jenle er et levende sted hele året. Det er en meget lang proces, der for et lille museum som Jenle, kun er mu‐ ligt igennem interessen fra en stor skare frivillige. Per Mouritsen maler rummet. Samtidig betyder det meget økono‐ misk, da vi nu kan tage selskaber på op til 153 personer, der kan rundvises, spise frokost, opleve museet og natu‐ ren. 20 Vi glæder os til at præsentere de nye tiltag ved sæsonåbningen. Anton Mehlsen og Vagn Bisgaard lydisolerer det nye videorum. Aakjærselskabet DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB Jeppe Aakjær kendes af Med denne mail vil vi gerne invitere je‐ res forening/institution til Jenle i 2010. Jenle er en overraskende stor oplevelse for de fleste. Vore rundvisere og øvrige personale er på Jenle, fordi de interesserer sig for Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil formidle deres store viden. alle i Danmark. Alle synger Aakjær eller hører nyind‐ spilninger i radio eller TV. Samtidig er Aakjær kendt for sine social‐ og naturen‐ gagerede tekster. Ikke helt så mange kender Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og en af Nordens mest unikke. Nanna var uddannet snedker og billedskæ‐ rer, hvilket var helt usædvanlig på denne tid. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbej‐ der. I Jenles bygninger er der indrettet et mu‐ seum, der fortæller om den kulturelle og hi‐ storiske påvirkning de fik fra deres fortid og samtid samt den betydning de har for os i dag. Aakjær ville beskytte den svageste i samfundet gennem fællesskaber. Han brugte pennen og munden hele sit liv for at forsvare ytringsfriheden og demokratiet. 2010 er et markant år på Jenle! Den 22. april er det 80 år siden Aakjær døde og fik en begravelse, der var en konge værdig. Den 1. august fejrer vi, at det er 100 år siden den første Jenlefest blev afholdt. Temaet på Jenle i 2010 er derfor også ”Festen”. Vi har allerede fået henvendelser fra flere selska‐ ber, der vil komme i 2010. Vi forventer derfor også en stærk stigende interesse det kommende år. Bestil rundvisning på Www.Jenle.dk el. tlf. 9757 4594 21 Jenle er åben for selskaber i 2010: Fra 20. april til 10. oktober 2010 fra klok‐ ken 09:00 til 21:00. Skal bestilles mini‐ mum 5 hverdage før! Flere dage er helt optaget. Selskaber fra 1 til 15 betaler 750,‐ kr. og herefter 50,‐ pr. prs. for guidet rundvisning, museum mm..Max. 153 prs. pr. selskab. Bestil nu! Eksempel på program: 51 personer. Ankomst klokken 10:00 10:00 formiddagskaffe 10:30 rundvisning hold 1 11:00 rundvisning hold 2 11:30 rundvisning hold 3 12:00 frokost 12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle. Pris pr. person i alt ex. drikkevarer 143,‐ kr. Der må kun være 17. pr. rundvisning ‐ derfor 3 hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen og meget andet. Se flere tilbud på jenle.dk. FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER [email protected]?subject=Ophør Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage til og ØNSKER NI‐MAILEN koordinere forskningen og at fremme TRYK HER undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐ [email protected]?subject=Nyhed fatterskab, at forestå og medvirke ved OPLYSNINGER OM udgivelsen af forfatterskabet, og at NI‐MAILEN bidrage til varetagelsen og formidlin‐ NI‐mailen er en automail, der gen af de til forfatterskabet og Jenles kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐ knyttede kulturværdier (Se § 8,2). adressen til kontakt med Selskabet bemyndiges til at uddele en Aakjærselskabet. årlig Aakjær‐pris. Adressen er kun beregnet til Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 25. april 2007. Hent vedtægterne her “Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfatterskab, hans om‐ fattende folkeoplysende indsats i samtiden og hans kulturelle eftermæle. Selskabet blev stiftet den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK HER 22 tilmelding og afmelding af ni‐ mailen. Kopiering Uddrag af indholdet i nyhedsmailen må gen‐ gives i overensstem‐ melse med god citat‐ skik og tydelig kildean‐ givelse. Hele artikler må kun gengives efter aftale med Aakjærselskabet. Ansvarshavende: Formand for Aakjærselskabet: Henning Linderoth (H.L.)