1. No category

Vores pligt
Din ret
Fredag d. 4. november 2011
(U)heldig mor med 2 børn
mere ondt i hovedet som dagene
gik”
Anne Dorthe følte det som hendes pligt at tage ud til sin læge,
fordi hun havde det dårligt. Lægen sagde at Anne Dorthe ikke
fejlede noget selvom hun havde
alle symptomer på meningitis.
En dag forlangte hun at komme
på sygehuset. Randers Sygehus
fandt ud af, at Anne Dorthe
havde menigitis og så blev hun
kørt over til Skejby Sygehus
Anne Dorthe fastslår: ”Skejby
gav mig en god behandling”
Anne Dortes to børn blev meget
chokerede, men heldigvis blev
hun ikke lammet.
Foto: Jannik Sølvsten Petersen
Den 36 årige Anne Dorthe Sølvsten Petersen kom for 1 år siden sin
skæbne i møde. Hun fik meget ondt i hovedet, men hendes læge gad
ikke at hjælpe hende og til sidst kom hun på sygehuset.
Byline: Jannik Sølvsten Petersen
Den 36 årige Anne Dorthe
Sølvsten Petersen kom for 1 år
siden sin skæbne i møde. Hun
fik meget ondt i hovedet, men
hendes læge gad ikke at hjælpe
hende og til sidst kom hun på
Vild med Velfærd
Stanken i grise-stalden, hiver så meget i næsen så
man får vejrtræknings problemer. Den 41-årige
Klaus Fur er vant til lugten i grisestalden fordi han
arbejder på Pilegaarden i Karlby ved Grenaa.
Byline: Mads Johnsen &Andreas
Kruse Fur
Klaus Fur arbejder hårdt hver
dag på Pilegaarden. Han tjekker grisene hver morgen klokken 7:00. Han arbejder med
smågrisene.
" Det er et problem når grisene
bliver 4 uger, de kravler op på
rørene og hopper over i de an-
dres bokse" siger Klaus muntert.
"Det er en gris rettighed at få
frisk luft. Ventilationssystemet virker fint så små-grisene
og grisene får den rigtige temperatur" siger han alvorligt.
"Efter at have været i grisestalden i 9timer stinker man
virkelig af gris, når man har
sygehuset.
En dag fik Anne Dorthe lige
pludselig meget ondt i hovedet.
Hun fortæller: ”Jeg fik mere og
arbejdet med dem" siger han
og trækker op i bukserne.
Grise har meget at beskæftige
sig med, ellers så keder de
sig. Når nogen nye grise kommer ind, skal de kæmpe om,
hvem der bestemmer. Grisene
løber rundt og når Klaus Fur
går forbi, skriger de helt vildt,
men de falder heldigvis til ro
igen. Grisene har altid noget
at rode i fx halm, jord, korn,
og sit mad. Små-grisene løber
rundt og sutter pat på
på sin mor-so, så den får næring så den kan overleve. "Vi
putter computerchips i deres
øre, så vi kan se om de har
fået nok at spise", siger han
glad.
Hjerneskadecenteret
I dag går Anne Dorthe på Hjerneskadecenteret i Århus. Det er
ligesom en skole, hvor man
øver det, man ikke kan så godt
mere.
Hendes pligt er at følge med i
timerne og prøve nogle af de
ting, af som de har lært.
Hvis hun føler sig svag, kan
Anne Dorthe tage sig en lur
eller ”naps” som de kalder dem.
Anne Dorthe synes, at det er en
pligt at komme til undervisningen, fordi kommunen har betalt
et forløb som er ret dyrt
hest, som hun er glad for.
Hesten gør
hende glad og sørger for, at
hun føler. at hun godt kan
noget stadigvæk.
Hun kan kun ride om morgenen eller om formiddagen.
Hvis det er for sent, har hun
ikke nok hjerne til det. Hun
synes, det er hyggeligt at ride
og snakke med de andre ryttere. Anne Dorthe siger:”Det
betyder meget for mig at være
sammen med min hest og
andre mennesker”
Børnene
Anne Dorthe siger:”Jeg elsker
selvfølgelig også mine børn
men det er træls nogle gange
fordi de irriterer mig ved at de
skændes”
Pillerne
Hver dag tager hun en pille,
der sænker blodtrykket. Den
får hendes hovedpinen til at
gå over.
Anne Dorthe siger:”Det er
godt at der er opfundet sådan
nogle piller, fordi de hjælper
mig”
Hesten
Heldigvis har Anne Dorthe en
Foto: Andreas Kruse Fur
Tegnet af Nicklas
Leder
Pligter og rettigheder er
nogle store emner. Der er
nogen, der kun vil have
rettigheder og ingen pligter, men sådan er verden
ikke skruet sammen. Man
skal have pligter for at få
rettigheder og omvendt.
Hvad betyder pligter og
rettigheder for dyr, ældre,
børn og voksen? Der er
både store og små pligter
og rettigheder i ens hverdag. Hvis man er barn må
lærerne ikke slå børnene
så det er en rettighed for
børnene. En pligt for lærerne er at de ikke må slå
eleverne. Man har også
pligt til at møde op på sit
arbejde og i skole til tiden.
Det er ikke altid nemt,
med alle de pligter man
har, og rettigheder man
skal holde styr på. Men en
ting er sikkert, verden vil
være meget anderledes
hvis vi ikke havde pligter
og rettigheder.
ÆLDREHJÆLP
vælge, hvad de vil have af mad.
Der er en hovedret og dessert,”
udtaler Stefi Olesen
”Hvis de ikke kan lide maden,
så må personalet smøre en ostemad eller også give dem
ymer.”
Kæledyr
”De ældre må ikke have kæledyr, hvis de ikke selv kan passe
dem, for det er ikke personalets
ansvar, men den ældres,” siger
Stefi Olesen. Men plejecenteret
har en fiskedam, og en kat der
hedder Pjevs.
Foto: Sofie Jørgensen
Fuglsanggården
Der har været meget snak om, at de ældre får
mindre og mindre hjælp, til hverdagens gøremål.
Maden er blevet ringere, men hvad har de ældre
egentlig af rettigheder, og hvad har de af pligter?
Byline:
Laura Sørensen & Sofie Jørgensen
5.-6. klasse
Voldby Skole,
Sangstrupvej 33 8500
Grenå
Lærere: Anne Rønne og
Mette Svendsen
Mobilnr: 30 32 76 04
E-mail:
[email protected]
Tilmeldt ved Randers Amtsavis
De ældre vandrer glade og ubekymret rundt på Fuglsanggården i Grenaa. Medarbejderne
går og hjælper dem, men medarbejderne gør ikke alt arbejdet,
for nogle af de ældre har også
pligter.
Stefi Olesen som er koordinator på Fuglsanggården udtaler:
”Hvis de ældre kan hente deres
mad, eller selv kan tage tøj på,
hvad er så det vigtigste? At
selv kunne hente deres mad,
eller selv tage tøj på. Vi vælger
det vigtigste, så de ikke er trætte resten af dagen”
De ældres lejlighed
Når de ældre flytter på plejecenter, får de hver
en lejlighed, som de
kan indrette, men hvor meget
bestemmer de selv?
”De ældre kan selv bestemme,
hvordan deres lejlighed skal se
ud, men det kommer an på, om
de skal liftes eller kan gå selv.
Hvis de skal liftes, skal sengen
og andre møbler stå bestemt.
Der kan ikke være særlig
mange ting i værelset, hvis den
ældre skal hjælpes rundt eller
ikke kan gå selv”, siger Stefi
Olesen” Lejeloven gælder for
de ældre, fordi det ikke er et
plejehjem, men et plejecenter og
derfor gælder den almindelige
lejelov for de ældre”
Valg af mad
Det varme mad får de ældre
leveret af Djurs mad. ”De får en
menu, hvor de så selv kan
Påvirket af astma
Mad og motion fjerner sygdom
Jonas Tarnow Thækker Hansen er 11 år og
går på Voldby Skole. Han lider af astma, men
det er kun om vinteren det er meget slemt.
Den høje og slanke Peter Von Kohl havde diabetes
i 10 år før han opdagede det.
Byline: Nicklas Sørensen
Foto: Nikolaj Hynnecke
Byline: Nikolaj Hynnecke
& Jonas Tarnow Thækker Hansen
Hård sport for Jonas
”Når jeg dyrker sport, er det
som om, at jeg skal trække
vejret gennem et sugerør”,
siger Jonas. Jonas fortæller
videre: ” Det er meget træls,
fordi jeg skal vente 10 min før
astmaen går over. Jeg glemmer også tit mit medicin”.
Men heldigvis findes der medicin til at få normal vejrtrækning igen. Det medicin hedder
Bricanyl. Jonas Tarnow Thækker Hansen har både pligt og
rettighed til at komme på ast-
2
Diabetes eller også kaldt sukkersyge er en sygdom, man
som regel ikke kan gøre noget
ved. Mange mennesker får diabetes ved f.eks. ikke at spise
sundt og motionere. Den 68
årige Peter Von Kohl er en af
de mange, der har sukkersyge.
Han har haft det i 10 år uden
han vidste det. Han udtaler:
”Jeg er helt stoppet med at spise sukker, fordi det giver mig
de konsekvenser, at det hele
snurrer og det mørkner for øjnene, som om man besvimer”.
Men det er ikke det eneste han
ikke spiser. Han er også vegetar,
så han spiser heller ikke kød.
Han er vegetar fordi han har set
hvordan dyrene blev behandlet,
f.eks. køerne bliver holdt i et
lille bur, hvor de går rundt i
deres egen afføring. Peter siger
vredt: ”Jeg synes det er utroligt,
hvordan folk kan behandle dyr
med følelser dårligt”
Foto: Sofie Jørgensen
Pjevs var en hjemløs hankat,
som boede i plejecentres hæk,
og til sidst blev de så glade for
ham, at de besluttede, at han
kunne flytte ind. Nu kan både
de ældre og de ansatte have et
kæledyr at snakke med og holde af.
Antal boliger/lejligheder:
32 torums boliger
og 4 boenheder med 10
lejligheder i hver.
Ansatte:
64 ansatte i alt.
Teams:
6 teams i alt.
PLIGT & RET
+Navn: Maria
Bedste rettighed:
at gå i haven.
Værste pligt:
at gøre rent.
makliniken. Ude på astmakliniken tager man prøver af sin
vejrtrækning. Selvom han har
astma, påvirker det ikke ham så
meget mere, fordi han tager
medicin mod astmaen.
Allergisk over for mange dyr
Astma gør, at Jonas er allergisk
over for hunde, katte, hamstre,
heste, græs og husstøv. Jonas
siger stille: ”Jeg kunne godt
tænke mig en hund, men det
kan jeg ikke få”. Når Jonas skal
over til nogen venner, skal han
tage piller, som gør,at han i 24
timer kan tåle hunde og katte.
Navn: Lena
Bedste rettighed:
at have mange kunder i
Brugsen.
Værste pligt:
at arbejde 8 timer.
Foto: Nicklas Sørensen
Peter Von Kohl
3
Snak ud !
5 År i helvede
Snak, uden det kommer ud i offenligheden, det kan du i
Familiehuset.
Der er mange vidner fra 2. Verdenskrig. Et
af dem er den 87 årige Ellen Sørensen fra
Byline:
Michelle Fabricius Rasmussen
& Katrine Vejby Jakobsen
Sønderbæk ved Randers.
Byline: Magnus Henriksen og Marcus Block
Familiehuset, som ligger på
gymnasievejen i
Grenaa, er et sted, hvor både
børn og voksne, der har det
svært, kan tage hen og snakke
med andre om det. Den 12 årige Andreas Kruse Fur går i
Familiehuset og syntes det
hjælper.
Andreas går i Familiehuset,
fordi hans mor har en depression, og
han synes at det hjælper at
snakke om det. Der er fem
andre på Andreas' hold.
Møderne
Til møderne får holdet rundstykker og saftevand. Der er to
voksne med til møderne, sådan
at der ikke bliver ballade.
De eneste pligter man har i
Familiehuset er, at man ikke
må fortælle det videre, som
andre har sagt på møderne, og
man har pligt til at være en god
og aktiv lytter.
Man har ret til at fortælle det,
man har det svært med. Andreas udtaler ''Jeg syntes det har
hjulpet mig meget og jeg synes
også det dejligt at kunne snak-
Foto: Michelle F. Rasmussen
ke om det.'' Andreas går i
Familiehuset hver anden torsdag, og har fået venner derinde.
Hvorfor Familiehus?
Formålet for et Familiehus er
at det nogle gange hjælper at
snakke om de ting, der er
svære eller hvis der er noget
man er ked af. Det er for alle
aldre, der er en gruppe for de
mindste, de mellemste og de
største.
Da Ellen var 16 år brød krigen ud den 9. april 1940. Alle
civile måtte ikke gå ud efter
klokken 8 om aftenen, fordi
de havde udgangsforbud. Udgangsforbudet startede den 26
juni 1944 og varede lige indtil
krigen sluttede 5. maj 1945.
Ellen Sørensen fortæller dog:
”Dem på landet havde ret til
at gå ned til laden og passe
dyrene”.
Modstandsbevægelsen
Det var også en rettighed at
gå ind i modstandsbevægelsen, men det måtte danskerne
selvfølgelig ikke for tyskerne,
fordi modstandsbevægelsen
kæmpede mod tyskerne. Selvom tyskerne ikke havde ret til
det, brasede de ind i alle folks
huse for at lede efter modstandsfolk. Når man var i
modstandsbevægelsen, var
det en pligt at dræbe tyskere.
Nogen gange spurgte de bare
om de måtte komme ind for at
snakke, og det måtte de.
Det var en pligt for danskerne, at hjælpe tyskerne med at
fx. Med at skubbe en vogn op
af en grøft
og bygge barakker og tårne.
Mad
Dem ude på landet havde
meget mere mad end dem
inde i byen. Inde i byen der
skulle man købe mad, mens
dem ude på landet kunne dyrke deres egen mad.
2. Verdenskrig startede
i 1937, og udviklede sig
fra Japan og Kina til
resten af verden.
Tyskland, Japan , Italien og Rumænien var
allierede med hinanden .
Kilde:wikipedia
Et liv med ADHD
17 årige Johannes Rønne fra Karlby er helt klar over, at ADHD har påvirket hans liv.
Åbenhed
Hans arbejdsplads, skole, venner og kæreste er 100% klar
over at han har ADHD.
Han syntes, at det er okay at
folk ved det. Johannes
mener, at han skal have lov til
at "komme ud at strække benene engang imellem", når han
får et arbejde. ”Det har alle
egentlig brug for” siger Johannes.
Foto: Anders Rønne
Byline: Anders Rønne
Dog synes Johannes stadig at
det kun er et skolemæssigt
problem. Han har haft mange
problemer i skolen. Bl.a.
siger han: ”Jeg skal tage mig
meget mere sammen for at
komme i gang med opgaverne, end de andre.”
Heldigvis har Johannes let
ved at lære, og det er han
rigtigt glad for.
Man fandt ud af at han
havde ADHD da han var 15.
Han gik på en kristen efterskole.
Nu går han på HTX. ”Min
ADHD er ikke speciel slem i
forhold til andres ADHD”,
indrømmer han. Han har dog
det meste af sin uro inden i
hovedet.
Det var en lettelse, da en
ungdomspsykiater fortalte
ham, han havde ADHD. Så
kunne han nemlig forklare
mange underlige ting i sit liv.
Medicinen er en hjælper.
Johannes Rønne tager sine
piller næsten dagligt og det
har bivirkninger. Han bliver
meget mere mæt end han
normalt bliver. Han har endda prøvet engang hvor han
næsten besvimede. Hans
piller er også en dårlig blanding med alkohol.
Johannes synes, at tilbudet
om piller er en rettighed,
som han er glad for.
Han håber på at blive ingeniør.
Lige nu har han fritidsjob hos
"Havnebageren".
”Mange af de mennesker jeg
arbejder sammen med
er rare”, udtaler han muntert.
Johannes Rønnes har en kæreste. ADHD har ikke påvirket
deres forhold. "Selv om hun
nemt kan mærker om jeg har
glemt at tage min pille" udtaler
Johannes Rønne
Foto: Marcus Block.
Den 87årige Ellen Sørensen
En chance til
At have svært med at skrive
og læse kender mange til.
Det gør den 10 årige Esben
Christensen også, men han
fik en chance til af gøre læse
livet let nemmere. Han kom
på et kursus på Vestre Skole, hvor han mødte venner
og nye lærere.
Byline: Chris Rafn
FAKTA
Concerta er et middel mod
forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet .
Virker opkvikkende ved at
øge mængden af visse
signalstoffer i hjernen, bl.a.
dopamin.
ADHD pillerne concerta
kan ikke bruges som stoffer ,fordi at der er 50 gange så lidt stof som i fx.
marihuana.
I skolegården på Vestre Skole
løber Esben Christensen glad
rundt. Han er en helt normal
dreng, som gik på Læsekursus
sidste år. Kursusene på Vestre
Skole er til børn i 4.klasse.
Man lærer at bruge CD-ord
og blive god til at bruge en
pc. Esben Christensen fortæller, hvad ordblindhed betyder:
”Det betyder, at man ikke kan
læse så godt som de andre
eller skrive så godt og høre
Foto: Chris Rafn
lydene på bogstaver” Nogen
bliver kede af det, når de får
at vide, de er ordblinde. Andre bliver chokeret, men Esben Christensen følte ikke
noget negativt. Esbens venner
synes stadig han er den samme som før. På læsekursuset
lærte Esben at skrive og læse
og sige ordene rigtigt. Efter
læsekursus kommer man tilbage i sin egen klasse igen.
Men i sin egen klasse skal han
fortsætte med alle de ting, han
har lært på læsekursus. I skolen vil Esben behandles som
alle andre børn i sin klasse, og
det bliver han også..
4
Mange børn har pligter derhjemme. Men skal man have lommepenge for det, eller er man bare en del af en familie, der hjælper
hinanden?
Elevernes pligter fra Voldby skole.
der ikke får lommepenge.
Lommepenge er noget, som
mange forbinder med det at
hjælpe derhjemme og have
pligter.
Lærke Hammer fra Voldby
skole, som ikke får lommepenge, udtaler: ”Nogle gange gør
min mor noget for mig, så må
jeg også gøre noget for mor.”
Lærke Hammer hjælper til
derhjemme, men nogle gange
synes hun det er træls. ”Men
det skal jo gøres”, siger Lærke
med et smil.
89 elever i alt.
0
10 20 30 40 50 60 70
går ud med skraldet
rydder op på værelset
dækker bord
tager af bordet
tømme opvasker
0
10 20 30 40 50 60 70
Byline:
Laura Sørensen,
Sofie Jørgensen.
At hjælpe til der hjemme er
noget børn og unge ser som
træls arbejde. Men en undersøgelse på Voldby skole viser, at der faktisk er mange
flere der hjælper til derhjemme, end man først antager.
Undersøgelsen viser også, at
de mindreårige overraskende
nok hjælper mere til derhjemme, end de store gør.
Lommepenge eller ej?
Der er også en del af børnene,
Foto: Sofie Jørgensen
Lærke Hammer
Foto: Mathias Nielsen.
Nikotinen har sat sig fast
”Det dummeste valg jeg
nogensinde har taget var at
begynde og ryge som 13-14
årig", siger den 49 årige
Anne Rønne fra Karlby.
Byline: Mathias Nielsen
Anne begyndte at ryge, fordi
hun syntes det var sejt, og hun
ville imponere den jævnaldrende Klaus. Selvom Anne
måske følte, at hun blev presset til og ryge, mener hun, at
det var hendes eget valg. Anne synes, at det blevet sværere
at være ryger i Danmark. Anne mener ikke, at der ar ret
mange steder, man kan ryge
idag. "Jeg er faktisk flov over
at være ryger" , siger Anne
stille.
Rygestop
Anne vil gerne stoppe med
at ryge, og har forsøgt flere
gange. "Min arbejdsplads
har lavet flere rygestopkursuser, men det virkede ikke
for mig" udtaler Anne. Anne
oplevede engang, at hendes
mor kom på sygehuset pga.
rygelunger, og en læge råbte
hendes mor i hovedet, at hun
skulle stoppe med at ryge,
men det har Anne en klar
holdning til: "Jeg synes det
var min mors eget valg om
hun ville stoppe med at ryge"
Pligter og rettigheder i en plejefamilie
Den 13 årige pige Cecilie Hallager Petersen har gået meget igennem i hendes liv.
I dag bor hun i en plejefamilie i Voldby ved
Grenå. Hvordan ser det ud med pligter og
rettigheder, når man skal hen til en ny familie?
Byline: Simone Hallager
petersen
Når man skal flytte til en ny
familie, skal man behandles
som en datter eller søn i familien, man skal ikke behandles
som en gæst. At bo i en plejefamilie kender Cecilie alt til.
Hun bor nemlig i en plejefamilie, hvor hun har det godt.
Hun har nogle få faste pligter.
Cecilie fortæller: ” Jeg skal
lave mine lektier hver dag.
Bilulykke
Foto: Nikolaj Hynnecke.
Krydset, hvor Inge kørte galt.
Det er hårdt.” Men det er ikke
det eneste hun skal. Hun skal
også holde orden på sine sager.
Det er vigtigt for hende, at der
er orden. Cecilie skal også
smøre sin egen madpakke og
hjælpe til derhjemme, for
eksempel at tage af bordet.
Cecilie siger bestemt: ”
Man skal mindst have to pligter.”
Inge Johnsen fra Voldby synes, at hun er meget
heldig, fordi hun stadig har livet i behold. En
varm sommerdag var Inge Johnsen på vej til
Grenaa, men kom med i en dramatisk bilulykke.
En anden bil hamrede ind i Inges bil, og hun kom
på sygehuset med fuld udrykning.
Inge Johnsen er stadig meget chokeret, og måtte gå
med et plastickorset i måneder. Inge er glad for, at man
i Danmark har ret til lægehjælp. Inge brugte nemlig
tre dage på sygehuset. Hun
udtaler: ” Det var ikke ret
sjovt.” I dag er Inge bange
for at køre på den vej, hun
kørte galt på. Derfor kører
hun aldrig den vej mere.
Hun føler, at det er hendes
pligt at kigge sig for, når
hun kører bil. Inge Johnsen
siger bestemt: ” Det jeg
håber også, at de andre bilister gør.”
Foto: Tobias Johnsen.
Inge Johnsen med sit korset.
Rettigheder i en plejefamilie.
Cecilie må komme hjem til sin
mor hver anden weekend og
må komme hjem til sin far en
gang om måneden. Cecilie vil
ikke hjem til sin far for at se
ham, men for at være sammen
med sine veninde hjemme hos
sin far.
Hun har ret til at være sammen
med sine venner og veninder
og sove sammen med dem.
Sommetider må Cecilie melde
fra weekendting, fordi hun
skal til pigefodbold, eller til
fødselsdag med sin klasse.
Foto: Simone Hallager Petersen.
Cecilie sidder og læser.,
lige bleven færdig med lektier.