Klik her for at se nyhedsbrevet som pdf

MidtLab nyhedsbrev
Oktober 2014
Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af billige operationer
for grå stær i Indien?
Læs mere på side 10-11
Hent inspiration til din afdelings
arbejde med udvikling på
Innovationsdagen 2014
Dagen byder på 22 workshops, der spænder vidt.
Fra projekter i den spæde begejstrede begyndelse
til workshops om vellykket innovation, som spørger ”Hvad nu?”.
Så fik vores metodekort ben at gå på! Her er det vores gæster fra
Kommunom uddanelsen på Center for Offentlig Kompetenceudvik-
Læs mere på side 3-5
ling, der får et sæt med hjem
Værktøjskassen har bestået
hverdags-testen og fået vokseværk
Værktøjskassens metodekort, der giver konkret
hjælp til udviklingsprojekter, er nu blevet testet og
trykprøvet i hverdagen - og der er kommet et nyt
kort til - ”Vis din løsning”
Mesterlære i innovation betød
mindre vanetænkning
og masser af forandring
To medarbejdere fra It og Digitalisering i Aalborg
Kommune fik til opgave at sige farvel til vanetænkning og goddag til helt nye måder at arbejde
på.
Læs mere på side 2-3.
MidtLab
Aarhus
www.midtlab.dk
Værktøjskassen bestod hverdags-testen
og har fået vokseværk
I januar 2014 gik vi i luften med en værktøjskasse, der skal give konkret hjælp til udviklings- og innovationsopgaver. Siden da har vi arbejdet videre, og kortene, som er en central del af værktøjskassen,
foreligger nu i en opdateret version – takke være jeres hjælp
Inden vi kom så langt som til version 2.0, var vi nemlig
ud af prøve dem af. Ude og høre og se på, hvordan de
kunne bruges i det konkrete, hverdagsnære udviklingsarbejde – og ikke mindst, hvad der skulle til for
at gøre dem endnu bedre.
Vi talte med udviklingssygeplejersken fra Regionshospitalet Randers, med konsulenten fra Aarhus
Kommune, med konsulenten fra Kvalitets og Udviklingsafdelingen i Hospitalsenheden Vest og Midt
– og mange flere. Fordi vi havde kortene med, og
løsningen var synlig, var de tilbagemeldinger, vi fik,
side 2
både utrolig detaljerige og meget konkrete.
Hjælp til at gøre din løsning håndgribelig og visuel
Og det bedste af det hele er, at når kortene bliver
brugt tæt på hverdagen, så kommer der nye til. Et
eksempel på et nyt kort, der er kommet til er kortet
på metoden ”Foto-interview”. En kvalitetskonsulent
fra Hospitalsenheden Vest havde god erfaring med
denne metode fra et masterspeciale. Med hendes
entusiasme og glæde ved metoden, og med det udbytte hun havde fået af den, var hun med på at lave
Værktøjskassen giver hjælp til at
tænke og gøre nyt
Værktøjskassen giver konkret hjælp til udviklingsog innovationsprocesser via en række kort. Kortene giver idéer til, hvordan man ud fra en række
principper sætter den rette ramme om sit projekt
(tænkekort) og hvilke handlinger, der skal til for
at komme i gang/komme videre, når man møder
forhindringer (handlekort).
Man kan kombinere kortene, som man vil og løbende og lade sig inspirere til nye måder at navigere
på i processen.
Der er ikke faste regler for, hvordan værktøjskassen konkret kan bruges. Reglerne er man selv med
til at skabe, når man sætter kortene i spil i praksis.
Værktøjskassen består udover kortene også af uddybende materiale om metoder og principper
Klik her for at komme videre til Værktøjskassen
kortet med det samme.
Også kortet ”Vis din løsning” er opstået undervejs.
Kortet giver inspiration til den til tider svære, men
også ret vigtige opgave at kommunikere hvad en ny
løsning skal gøre godt for - hvad den kan tilbyde, og
hvordan den kan påvirke.
Har du i dit arbejde med kortene fået en idé til en
ny metode/tankegang, som bare må og skal være
med, så tøv ikke med at kontakte os: sofie.thordal@
midtlab.rm.dk og [email protected]
side 3
Innovationsdag byder på 22 spændende
workshops og hårdt arbejde!
Region Midtjylland indbyder traditionen tro igen i år alle udviklings- og innovationsinteresserede til
Innovationsdag. Det bliver en uden powerpoints og skåltaler, men med et solidt fokus på konkrete
projekter
Dagen byder på 22 workshops, der
spænder vidt. Fra projekter i den spæde
begejstrede begyndelse til workshops om
vellykket innovation, som spørger ”Hvad
nu?”.
Og endelig runder regionsrådformand
Bent Hansen dagen af med Region
Midtjyllands visioner og ambitioner for
fornyelse: ”Hvor er vi på vej hen på innovationsområdet, og hvordan finder vi den
rette balance ml. fornyelse og drift?”
De 22 workshops
Runde 1
Innovation under mikroskopet
Karen Ingerslev, AUH
Utryghed ved udskrivelse
Anja Skaarup, Innovation Midt,
Hospitalsenhed Midt
Klinisk Logistik OBS Apopleksi –
på tværs af regionen
Thea Boje Windfeldt, Innovationsenheden,
Hospitalsenheden Horsens
- det årlige møde for innovationshåndværkere i Region Midtjylland
5. november 2014
Naturvidenskabernes Hus
Bjerringbro
workshops - inspirationsoplæg - netværk
Tilmelding 20.10.2014 på
rm.plan2learn.dk
MidtLab
KoncernHR
side 4
Bioanalytikere roterer til Grønland
Mona Hoffmann Rosenbeck, Klinisk Biokemisk
Afd., Hospitalsenheden Vest
Åben dialog - en indgang til samarbejde
Anna-Louise Sollann Sørensen og Majbrit Lundgaard Andresen, Psykiatriens Hus, Silkeborg
Vil du i innovationspraktik?
Monica Andersen, Ole Bech Lykkebo, Majken
Præstbro, COI – Center for Offentlig Innovation
Runde 2
Innovation under mikroskopet
Karen Ingerslev, AUH
Udeblivelser til ambulante besøg
Kirsten Fog, Innovation Midt, Hospitalsenhed
Midt
Program
8:30-9:00
Kaffe og indskrivning
9:00-9:05Velkomst
9:05-9:25
Grundfos’ rejse med innovation
v. Lars R. Enevoldsen, Group Vice President, Research & Technology, Grundfos
09:30-10:15
10:20-11:05
11:10-11:55
Inspiration 1: Innovationsmuligheder og -nødvendigheder i samspillet mellem
almen praksis og hospitaler.
Dialog mellem Karsten R. Svendsen, for
mand for PLO, Midtjylland og konsti
tueret koncerndirektør Christian Boel, Region Midtjylland
11:55-13:05
Fremtidens Intelligente hospitalsseng (FIH) –
Hvad skal vi med den?
Majbritt Aagaard og Marie Louise Ladefoged,
Innovationsenheden, Regionshospitalet Randers
Sif-Netværk
Lise Lotte Helm-Petersen og Iben Lagoni,
Holmstrupgård
Voksdugen: Et værktøj til involvering i ny
geografi og arbejdsgange
Kaspar Bo Laursen, DNU
Vil du i innovationspraktik?
Monica Andersen, Ole Bech Lykkebo, Majken
Præstbro, COI – Center for Offentlig Innovation
Workshops, 1. runde
Workshops, 2. runde
Frokost og rugekassen*
13:05-13:50
Workshops, 3. runde
13:55-14:40
Workshops, 4. runde
14:40-14:55Kaffepause
14.55-15:35
Inspiration 2: De gode behandlings-
resultater er dokumenterede, pati-
enter og samarbejdspartnere er tilfredse, og der er international gen-
nemslagskraft – hvor for er der ikke afregning ved kasse 1?
v. Per Klausen Fink, forskningsleder og ledende overlæge, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser
15:35-15:45
Region Midtjyllands visioner og ambi-
tioner for fornyelse – hvor er vi på vej hen på innovationsområdet, og hvordan finder vi den rette balance mellem forny
else og drift? V. regionsrådsformand Bent Hansen
side 5
Runde 3
Fra medarbejder til medspiller - brug af alles
kompetencer i hverdagen
Patrick Klindt, Nino Jakupovic, Michael Maagaard,
Midtvask
Den Tværsektorielle Udrednings Enhed i
Silkeborg
Bart van West, Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt
Hvad hvis nu man kun kunne træne udendørs?
Thomas Detlefsen, Terpiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens
Innovative fødemiljøer
Ann Fogsgaard og Henriette Svenstrup, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest
Rette medicin til rette borger på rette
tidspunkt
Allan Tambo Christiansen, Aarhus Universitetshospital, Innovationsenheden
Marselisborgcentret
Jan Sau og Jens Peter Jensen
Har du lyst til deltage i
dagen? Der er deadline for
tilmelding d. 30. oktober.
Klik her for tilmelding
Runde 4
Prøvehandlinger i Akutcentret, AUH
Ole Mølgaard
Anvendelse af animeret materiale / patientplatform efter udskrivelsen.
Mie Østergaard, Henriette Appelt og Helle
Kjær, Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenhed Midt
Etablering af brugerpanel på afdelingen
Mette Ringtved m.fl., Medicinsk Sengeafsnit P7, Hospitalsenheden Horsens
Dagbehandling af Psykisk Sårbare Unge fra døgnanbringelse til lokalbehandling
Ivan Sloth, Holmstrupgård
Kom rundt i MidtLabs Værktøjskasse
Peter Astrup og Jette Ranum, MidtLab
Mesterlære
Maiken Holm Nors, Lars Kjeldgaard, Gitte
Skov og Carina Back, Innovationsteamet
Psykiatri og Social samt Kirsten Engholm,
MidtLab
side 6
Hvis vi ikke kun skal styre efter økonomiske
incitamenter. Hvad skal vi så styre efter?
Region Midtjylland har sat sig for at svare på dette ikke helt enkle spørgsmål. Det sker gennem en
indsats, hvor ni store hospitalsafdelinger lige nu er i gang med at udvikle nye styrings- og effektindikatorer for behandlingen
PROGRAM
15.00 Velkommen v. FORUM
15.05 Udfordringer i offentlig styring af serviceproduktion. Case: Sundhedsområdet v. Mads Leth
Jacobsen, lektor, Institut for statskundskab, Aarhus
Universitet 15.30Cases
Hvordan imødekommer vi behovet i driften for
meningsfulde styringsparametre og dokumentation
samtidig med behovet for central styring af aktivitet
og kvalitet?
v. Elin Kallestrup, BI-chef, Kvalitet og data, Region
Midtjylland
Mette Jensen, soushef, Koncernøkonomi, Region
Midtjylland
Jacob Stouby Mortensen, ledende overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers
16:15 Udfordringer i evaluering af denne type
projekter v. Mads Leth Jacobsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
16.30Pause
16.45 Workshops i to spor:
A: Ledelse og drift: Hvordan kan man bruge og medskabe data på meningsfuld vis?
B: Implementering og projektledelse: Fra tanke til
handling
17.30
18.00
Hvilke erfaringer tager vi med os?
Lidt at spise, vin og tid til networking
Indikatorerne tager udgangspunkt i
fagfolkenes hverdag, og samtidig skal de
produktions- og økonomidata, som allerede bliver indsamlet, sættes i anvendelse
meget mere effektivt end i dag.
Denne indsats og det generelle tema ”nye
styringsformer i det offentlige” er i fokus,
når FORUM, Region Midtjylland og VIA University College d. 19. november indbyder til
debatmøde.
Arrangementet finder sted d. 19. november 2014, kl. 15-18, på VIA University
College i Skejby.
Klik her for tilmelding
En af de klinikere, som er involveret, og
som er med i panelet ved debatmødet, er
ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers. Han fortæller:
- Mine kolleger har taget positivt imod det,
for vi ønsker alle, at vi ser på kvalitet i stedet for på ydelser. Vi vil gerne styres efter
den faglige og patientoplevede kvalitet.
Det giver mulighed for forbedringer, men
der er selvfølgelig også en vis naturlig skepsis overfor et sådant udviklingsprojekt.
side 7
Mesterlære i innovation betød
mindre vanetænkning
og masser af forandring
To medarbejdere fra It og Digitalisering i Aalborg Kommune fik til opgave at sige
farvel til vanetænkning og goddag til helt nye måder at arbejde på i mesterlære
- Jeg ledte efter noget relevant efteruddannelse,
og det her gav mening, fordi det ligger så tæt op ad
praksis. Samtidig havde vi hørt godt om metoden fra
Fredericia, hvor en ansat også har været i mesterlære. Sådan lyder Dianne Østergård Nielsens fortælling om, hvordan hun og kollegaen Tony Andreasen
kom i mesterlære hos Kirsten Engholm i MidtLab.
Dianne Østergård Nielsen er, som Tony Andreasen,
projektleder i It og Digitalisering i Aalborg Kommune.
Mesterlæren skulle hjælpe hende med at komme i
gang med implementeringen af videomøder i Aalborg Kommune.
- Det
Alibero
var fra
et faccum
ledelsens
faccaborem
side ikke beskrevet
exerori ssiment
som en
skal-opgave,
ionsed quatquibusam
så min store
iusudfordring
dolore enestist,
var, hvordan
ipsusciam
jeg
quatur
kunne
adpuste
et optibus
liv i noget,
porerat
deret
var
faccum
valgfrit.
etur,
Inden
od jeg
gik
maiossima
i gang, kunne
ipsant
jegque
ikkedolorenim
lade væreetmed
landunt.
at tænke
Xerna”Det
tio ilgider
iumqui
de nok
cumikke”.
resed estium eium evernatibus re
nus aliquam ut landitatur arum voluptaquo enimil
Benspænd
experes aut
ogexpe
komfortzoner
vent.
Men her bragte Kirsten Engholm så et af grebene
fra
Feribus
mesterlæren
et et mopå
milias
banen,
same
og det
estisendte
ut estisDianne
sequodi
Østergård
oreiciis niscimusae
Nielsen i en
sunto
helt ny
consenduciis
retning: dolorat
- Kirsten
uribus aut
gavdoluptia
mig det voluptia
benspænd,
dellaudipsam
at jeg skulle
alignim
tænke,
atintion
selvfølgelig
non pero
gider
mi,de
imus
at være
de aliquas,
med tiladatquiat.
implementere det her. Sådan lidt a la ”man bliver, hvad man
side 8
spiser”, fortæller Dianne Østergård Nielsen. Samtidig valgte hun - stik imod alle anbefalinger - at lade
det første møde i implementeringsgruppen være et
videomøde.
- Jeg vidste knap, hvordan man indkalder til et videomøde, men det var et spørgsmål om troværdighed.
For hvis jeg skulle bede mine kolleger om at flytte
sig ud af komfortzonen, så skulle jeg kunne fortælle
dem, at jeg godt vidste, hvordan det var, fortælle
Dianne Østergård Nielsen.
Jeg har lært at twiste min vanetænkning
Første møde gik godt, og det bød blandt andet på et
oplæg fra en tv-journalist som bidrog med gode råd
om, hvad det kræver at være på skærmen, og hvordan man får sit budskab ud over rampen. Samlet
set er processen også kommet godt af sted, og ikke
kun processen, men hele Dianne Østergård Nielsens
tilgang til arbejdet, har fået en dosis innovation:
- Jeg har lært rigtig meget. Jeg har lært at twiste
min vanetænkning, og det har skabt en masse
forandring. Det er en supermotiverende måde at
arbejde på, og det har vækket en kreativ idébase til
live i mig, fortæller hun.
Hvad nu hvis tingene ikke hænger sådan sammen,
som jeg tror….
Også for Tony Andreasen blev mesterlæren et bidrag
til at få skruet på vanetænkningen:
- Det har givet mig sparring og input til helt anderledes måder at tænke på. Kirsten har i perioder været
en slags coach for mig og har udfordret mine forestillinger om, hvordan tingene skulle være. Blandt
andet gennem hvad-nu-hvis-spørgsmålet. For hvad
nu hvis tingene ikke hænger sammen, som jeg tror?
fortæller han. I et af hans projekter betød den nye
måde at anskue tingene på, at man valgte at lukke
det helt ned:
- Vi har i nogle år arbejdet med digitale ambassadører, og tanken var, at vi skulle revitalisere projektet.
Men vi måtte konstatere, at tiden var løbet fra det.
I stedet etablerede vi en egentlig informationskampagne.
”Jeg har været overrasket over,
hvor meget effekt vi har fået
ud af det med en relativt
beskeden indsats”
Et andet af hans projekter har også skiftet retning
efter mesterlæren:
- Vi har overvejelser om at udskifte et af kommunens
blanketsystemer, og det projekt gik fra at være et
”teknik-projekt”til et organisatorisk projekt, hvor vi
har fået en masse nye vinkler med ind i overvejelserne.
Om den samlede effekt af mesterlæren siger han:
- Jeg har været overrasket over, hvor meget effekt vi
har fået ud af det med en relativt beskeden indsats.
Innovationscellerne er i fuld sving
Region Midtjyllands udddannelsesforløb for
medarbejdere, der arbejder med udvikling og
innovation, ”Innovatinoscellerne” er kommet
godt fra start.
Klik her for at se videoen
I næste nummer af nyhedsbrevet kan du læse
mere om, hvad deltagerne synes om forløbene,
og hvad de bruger den nye viden til i hverdagen.
Klik her, hvis du vil vide mere om indhold og pris
og om de celler, som bliver udbudt i 2015.
Her er det nogle af deltagerne på cellen “Professionel nysgerrighed” som lytter opmærksomt.
side 9
Hvad kan sundhedsvæsenet lære af billige
operationer for grå stær i Indien?
Når man arbejder med udvikling og innovation, er
skalering et naturligt næste trin. For hvad nytter det
at finde gode, nye måder at gøre tingene på, hvis
idéerne ikke bliver spredt og brugt i det omfang,
som der måske er potentiale for? Specielt, når det
er ideer, som kan gavne i et sundhedsvæsen, hvor
det er hverdagskost at skulle tænke nyt for at få
ressourcerne til at række.
Nogle gange kan man nøjes med at rejse over kommune- og regionsgrænserne for at finde de gode
løsninger, men i dette tilfælde skal vi til Indien – til
nonprofit organisationen Aravind Eye Care, som i
mange år med succes har arbejdet med at udbrede
en social indsats for at bekæmpe øjensygdomme.
Socialt engagement og produktionstankegang à la McDonald´s
Organisationen blev etableret i 1976 med det formål at gøre det muligt for fattige mennesker at få
adgang til behandling af øjensygdomme – specielt
øjensygdomme, som kan resultere i blindhed, hvis
de ikke opdages i tide. Centrale elementer i Aravind
Eye Care er derfor et stærkt socialt engagement
og lyst til drage omsorg for mennesker, der ellers
ville have svært ved at få kvalificeret og god behandling. Det er gjort muligt gennem en indsats for
side 10
at gøre behandlingerne så billige så mulige, men
samtidig af høj kvalitet. 60 % af Aravind Eye Care
operationerne er gratis, og de øvrige udbydes til
en pris, som ligger langt under markedsprisen (10
dollars mod en markedspris på 200 dollars). Det
kan blandt andet lade sig gøre, fordi Aravind selv
producerer linser, der koster en brøkdel af markedsprisen. Også en serie-produktions-tankegang
à la McDonald’s er en del af Aravind Eye Cares
skalerings-opskrift.
Forskellige værktøjer til at udbrede værdier
og viden
Organisationen har i dag fem egne hospitaler; fire
hospitaler er tilknyttet Aravind. Organisationen
hjælper en række hospitaler med at udvikle deres
kompetencer og øger hele tiden omfanget af disse
samarbejder for at kunne hjælpe flere. En central
udfordring for Aravind Eye Care er derfor at sikre,
at viden, metoder og værdier bliver udbredt på
den rette måde og i det rette omfang. Det kræver
forskellige tilgange alt efter, hvilken tilknytning der
er tale om, og værktøjerne i den indsats er uddannelse, mobilitet/udstationering, kommunikation og
vidensdeling.
Uddannelse, mobilitet/udstationering, kommunikation og vidensdeling
– doseret på forskellig vis alt efter situationen – er opskriften bag den
indiske non-profit organisation Aravind Eye Cares succesfulde skalering
af behandling af øjensygdomme
Ansatte bliver derfor udstationeret i rotation
på organisationens egne hospitaler og tilknyttede hospitaler for dels at udbrede Aravinds
kultur og værdier på nye dele af organisationen, men også for at sikre, at værdierne lever
på de eksisterende.
Der gøres også en indsats for at sikre kommunikation mellem hospitalerne - primært for at
overvåge, at de ønskede kvalitetsmål holdes.
For hospitaler, der har en løsere tilknytninger
til Aravind, er løsningen skabeloner, der hele
tiden giver fagpersonerne opdateret viden om
Aravinds best practice. I alt 216 hospitaler i Indien, Sydøstasien og Afrika har på denne måde
fået gavn af Aravinds specialekspertise.
Artiklen er baseret på kapitel 2 i bogen ”Scaling Social Impact -New Thinking”, redigeret
af Paul N. Bloom og Edward Skloot (Palgrave
Macmillan, 2010). Kapitlet hedder “To Control
or Not Control: A Coordination Perspective to
Scaling”.
Vil du vide mere om Aravind?
Aravind.org
TED-talk om Aravind
side 11