1. No category

Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Udarbejdet af Sisse L. Kousgaard Projektet er finansieret af Social‐ og Integrationsministeriet Idræt – også for sindslidende
Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund
1
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund ISBN 978‐87‐92449‐02‐3 Evalueringsrapport Idræt – også for sindslidende 2008‐2011 Dansk Arbejder Idrætsforbund Sisse L. Kousgaard, Cand. Scient. idræt, har i perioden oktober‐december 2011 udarbejdet evalueringsrapporten, arbejdet med dataindsamling og – analyse fra de kvantitative undersøgelser, skrevet alle afsnit, udført den kvalitative undersøgelse og samlet bilagsmateriale. Ansatte i Dansk Arbejder Idrætsforbund har på forskellig vis assisteret med dataindsamling og tilgængelighed af anden informationsmateriale. Særlig tak til sekretær Jimmy Lauridsen, Lasse R. Andersen og Lisbeth Crafack. ISBN: 978‐87‐92449‐02‐3 Copyright 2012 Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby 2
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund INDHOLDSFORTEGNELSE KORT RESUMÉ UDDYBENDE RESUMÉ FORORD PROJEKTBESKRIVELSE: ”IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE” EVALUERINGSRAPPORTENS METODER PROJEKTETS RESULTATER Deltagerniveau Idræts‐ og motionsaktiviteter Kursus‐ og uddannelsesvirksomhed Netværk og samarbejde Idrætspolitisk arbejde og aftaler Holdninger og opfattelse KONKLUSION PÅ PROJEKT ”IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE” DAI´s fremtidige udfordringer TABELLER OG SKEMAER REFERENCER ANDEN LITTERATUR INTERNETADRESSER BILAGSOVERSIGT s.4 s.6 s.10 s.11 s.14 s.17 s.17 s.30 s.36 s.41 s.45 s.51 s.53 s.57 s.60 s.61 s.61 s.61 s.62 3
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund KORT RESUMÉ Projektbeskrivelse Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har siden 1996 arbejdet med idræt for sindslidende (IFS). Der har i tidens løb vist sig et behov for en større indsats såfremt, at sindslidende skal have mulighed for at dyrke idræt indenfor de rammer, der er nødvendige for målgruppen. Projekt ”Idræt – også for sindslidende” har givet DAI mulighed for at udvikle en langsigtet strategi om udbredelse og forankring af idræt for sindslidende med to idrætskonsulenter. Formål  At styrke og eksponere idrætstilbud til sindslidende nationalt  At sikre høj faglighed og systematisk forankring af idrætstilbuddene  At sikre tværidrætsfaglig, praktisk og sociale netværk ml. instruktører, ansatte og brugere  At styrke sundhedstilstand og livskvalitet hos sindslidende og personale  At udvikle sundere arbejdspladser og institutionsmiljøer gennem superviserede idrætsaktiviteter Målgruppe Sindslidende primært i aldersgruppen 18‐70 år, sekundært yngre sindslidende. Projektperiode 2008‐2011 Projektets største succesoplevelser  At antal af idrætsforeninger er stigende, og antal af idrætsaktive sindslidende er stigende  At et stort antal af personale og sindslidende er opkvalificeret til varetagelse af idrætsaktiviteter  At kursus‐ og uddannelsesvirksomheden udvikler varierede moduler indenfor traditionelle idrætter og tilpassede motionsaktiviteter for idrætssvage grupper  At der er etableret landsdækkende og regionale netværk mellem frontmedarbejderne i IFS  At IFS har påbegyndt samarbejde med aktører som andre specialforbund, lokale ordinære idrætsforeninger og frivillige interesseorganisationer Projektets største udfordringer  At etablere brugbare samarbejdsaftaler og partnerskaber med kommunerne med det mål at få IFS som en del af kommunernes idrætspolitiske dagsorden  At danne nye idrætsforeninger i kommuner, som har prioriteret idrætsaktiviteter i dagtimerne og har fokus på ordinære foreninger  At få nye deltagere på kurser og uddannelse – både personale og sindslidende  At synliggøre og dokumentere IFS´s samfundsmæssige virke overfor samarbejdspartnere på politisk, kommunalt og foreningsniveau  At tilpasse IFS´s opbygning og struktur i forhold til økonomisk stramme tider  At IFS og arbejdet for udsatte grupper bliver mere synligt i Danmarks Idræts‐Forbund (DIF), og at IFS styrker samarbejdet med DIF og med DIF’s specialforbund 4
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Vigtigste læringspunkter IFS‐foreninger er vigtige for den gruppe af sindslidende, der har svært ved at benytte ordinære idrætsforeninger. Personalet oplever, at sindslidende opnår større livskvalitet, sociale kompetencer og øget involvering i foreningsarbejdet og andre initiativer. IFS‐foreninger kan på sigt være springbrættet til deltagelse i ordinære idrætsforeninger. Der bør være ansat fagligt kvalificeret personale, der på forskellig vis er involveret i Idræt for Sindslidende gennem opsøgende arbejde, følgeordninger, tryghed ved synlig og stabil deltagelse i idrætstilbuddene og støtte til foreningsarbejdet. Dette vil være nødvendigt langt ud i fremtiden. I en tid med stadig større økonomiske trange vilkår er det essentielt for IFS, at få partnerskaber med specialforbund og frivillige sociale organisationer og interesseorganisationer, både på lokalt og nationalt niveau. I en tid med stadig større økonomiske trange vilkår ses en øget efterspørgsel på dokumentation på idrættens virke for sindslidende samt en redegørelse for holdninger til særlig tilpassede idrætstilbud vs. deltagelse i ordinære idrætsforeninger. 5
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund UDDYBENDE RESUMÉ Projekt ”Idræt – også for sindslidende” er et udviklingsprojekt placeret i Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Projektet har givet DAI mulighed for at udvikle en langsigtet strategi om udbredelse og forankring af idræt for sindslidende (IFS). Projektets primære mål omhandler sikring af foreningsbaserede idrætstilbud til sindslidende, oprettelse af IFS‐foreninger, øget antal idrætsaktive sindslidende, sikring af høj faglighed og kvalitet i idrætstilbuddene samt øget samarbejde og netværk mellem frontmedarbejdere i idrætten og relevante aktører i kommunerne med særlig fokus på forankring af idrætstilbuddene. Målgruppen er sindslidende fortrinsvis i alderen 18‐70 år, og projektets samarbejdspartnere er hovedsaligt IFS‐foreninger samt medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien i kommunerne. Derudover har IFS øget samarbejdet med øvrige aktører som ildsjæle i den frivillige sektor, uddannelsesinstitutioner, enkelte specialforbund i DIF og sociale organisationer. IFS har styrket den ledelsesmæssige og politiske profil ved at udbygge den oprindelige styregruppe med en administrativ, en politisk og en operationel styregruppe. Projekt ”Idræt – også for sindslidende” er gennemført i 2008‐2011 i samarbejde med Danmarks Idræts‐forbund (DIF) og med økonomisk støtte fra Socialministeriets satspuljemidler. Projektets metoder bygger på information og uddannelse gennem en udviklet kursusvirksomhed for frontmedarbejdere og sindslidende samt afvikling af lokale eller landsdækkende idrætsarrangementer, der synliggør idræt for sindslidende og øger samarbejdet mellem forskellige aktører i den civile‐, den frivillige‐ og den kommunale sektor. Undervejs i projektet har IFS‐konsulenter samlet dokumentation i form af medlemsregistreringer, deltagelsesregistreringer i stævner og temadage, foreningsbesøg og udviklet et evalueringssystem i forbindelse med kursus‐ og uddannelsesvirksomhed. Der er ikke foretaget øvrige målemetoder eller midtvejsevalueringer i projektforløbet pga. projektets ressourcer og prioriteringer. I efteråret 2011 gennemføres projektets afsluttende evaluering med en evalueringsrapport. Evalueringsmetoderne består af en spørgeskemaundersøgelse blandt 39 idrætskoordinatorer og – medarbejdere, gruppefokusinterview med projektets idrætskonsulenter og telefoninterviews med enkelte frontmedarbejdere samt gennemlæsning af en række af IFS´s dokumentationsmateriale. Resuméet samler evalueringsrapportens væsentligste resultater og konklusioner. Evalueringsrapportens væsentligste resultater Der er i projektperioden dannet 14 nye idrætsforeninger, så der i 2011 er 39 foreninger, og der er skabt et grundlag for dannelse af seks nye idrætsforeninger medio 2012. Idrætsforeningerne fordeler sig jævnt landet over med flest foreninger pr. kommune i region Nordjylland og færrest foreninger pr. kommune i region Syddanmark. Den største udvikling i antal foreninger har dog vist sig at være i Syddanmark. Ultimo 2011 er der IFS‐foreninger i 38 ud af 98 kommuner, hvilket svarer til 39 % af kommunerne. Det er en fremgang på 14 nye samarbejdskommuner. IFS´s medlemstal er i projektforløbet steget fra omkring 1.100 til omkring 1.740 foreningsmedlemmer. Der er kommet flere ældre (60+) medlemmer i foreningerne, hvilket kan 6
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund tyde på, at sindslidende forbliver tilknyttet foreningen. Til gengæld er antallet af unge medlemmer (18‐24 år) faldet og udgør nu blot 6 % af samtlige medlemmer i idrætsforeningerne. Der er sket en udligning i idrætsdeltagelse blandt mænd og kvinder til 49 % kvinder og 51 % mænd. Udligningen er sket ud fra, at der er kommet en større andel af kvinder. Geografisk fordeler medlemmerne sig jævnt i regionsdelenes idrætsforeninger, men det ses, at den største fremgang af idrætsmedlemmer sker i Hovedstadsregionen med næsten 300 flere medlemmer og den mindste fremgang i det øvrige Sjælland. Trods landsdækkede medlemsfremgang sker der i 2010‐2011 et fald i antal idrætsaktive i tre områder (Sjælland, Syddanmark og Midtjylland). I disse områder er flere idrætsforeninger ramt af besparelser og nedskæringer i medarbejdertimer. Evalueringsrapporten kan ikke påvise en direkte forbindelse mellem besparelser og nedgang, men enkelte frontmedarbejdere beretter, at nedskæringer i arbejdstimer har betydet, at sindslindende udebliver fra foreningerne, idet der mangler motivation, støtte, tryghed og regelmæssige træningstider og idrætsaktiviteter. IFS´s ekstraordinære medlemmer udgør kommunale idrætsprojekter for sindslidende, bosteder, aktivitets‐ og samværssteder og andre medlemmer, der ikke er organiseret som idrætsforeninger. Igennem projektperioden er der sket en mindre stigning i antallet af ekstraordinære medlemmer; før projektstart er der 66 ekstraordinære medlemmer og i 2011 er der 71 medlemmer. IFS´s kursus‐ og uddannelsesvirksomhed er i projektperioden udviklet og omfatter kursustilbud for idrætsinstruktører, medarbejdere og sindslidende. Kursusdelen indeholder grunduddannelse og specialiseringsmoduler og efteruddannelsestilbud for instruktører, idrætskoordinatorer og medarbejdere. I projektperioden er der årligt afviklet fire til fem forskellige kurser og uddannelser med en samlet kursistdeltagelse på 434 personer. En hel del kursister deltager flere gange og projektet har i alt uddannet 242 forskellige instruktører, sindslidende og medarbejdere i socialpsykiatrien. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 57 % af nuværende idrætskoordinatorer og ‐ medarbejdere har deltaget i IFS´s uddannelser og heraf er 90 % tilfreds med udbyttet, 81 % oplever at udbyttet er brugbart i det daglige arbejde og 85 % ønsker fortsat at drage nytte af IFS´s kursus‐ og uddannelsesvirksomhed. Projektet har planlagt, gennemført eller bistået 80 større lokale og landsdækkende idrætsstævner og turneringer. Størst er ”Sund By Løbet” i København og ”Idrætsfestival for Sindslidende” i Vejle med lige under tilsammen 1.000 deltagere hvert år. Dertil kommer yderligere 240 forskellige deltagere på IFS´s friluftsuger og til ski‐ og sportstemature til udlandet. Samlet set har projektet motiveret, uddannet og hjulpet omkring 4.000 forskellige mennesker. Derudover kommer et stort antal sindslidende, frivillige og medarbejdere, der på anden vis har nydt godt af projektets virke. F.eks. modtager omkring 500 foreninger, projekter og individuelle medlemmer IFS´s nyhedsbrev fire gange årligt. DAI og IFS har desuden påtaget sig at videreføre en fysisk aktivitetsuddannelse for medarbejdere i psykiatrien i 2012. Uddannelsen er etableret i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. I projekt ”Idræt for sindslidende” er en del af indsatsen koncentreret om forankring af idrætstilbuddene i form af velfungerende idrætsforeninger og kommunale driftstilskud og budgetforlig. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 64 % af koordinatorerne peger på, at 7
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund manglende kommunal opbakning, forankring og indsigt i værdier og funktion med IFS‐foreninger er en barriere for foreningernes eksistens og udvikling. 61 % af koordinatorerne har oplevet besparelser på koordinator‐ og øvrig personaletimer, som ifølge koordinatorerne forringer den faglige kvalitet og motivationsarbejdet med de sindslidende. Særligt tid og redskaber til motivationsarbejde og fastholdelse af nuværende medlemmer bekymrer frontmedarbejderne. Et vigtigt grundlag for IFS´s fremtidige eksistens er at sikre netværk og samarbejde blandt frontmedarbejdere og aktører. Netværket er fundamentalt for motivationsarbejde og følgeordninger til idræt. Spørgeskemaundersøgelse og telefoninterviews viser, at omkring 90 % af frontmedarbejdere oplever et godt samarbejde og netværk lokalt i idrætsforeningerne og på arbejdspladsen. Til sammenligning oplever lige knapt 60 % et helt eller delvist godt netværk med øvrige idrætskoordinatorer i regionen, mens 31 % ikke har sådan et brugbart netværk. Der foreligger en del udviklingsarbejde for IFS, hvis målet er, at frontmedarbejderne skal dele erfaringer og samarbejde om de stadig færre ressourcer på området. Evalueringsrapportens konklusioner Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har indfriet de kvantitative succeskriterier1 for nye idrætsforeninger, medlemstal og motivering, uddannelse og deltagelse af medarbejdere, ledere og idrætsaktive. Dertil kommer, at IFS‐foreninger nu er relativt godt præsenteret i Danmark og IFS er i flere kommuner blevet en integreret del af tilbud for sindslidende. Men samtidig har projektet ikke formået at øge antallet af unge sindslidende idrætsaktive, ligesom der stadig er kommuner med mindre fremgang eller ingen involvering i idræt for sindslidende. Projektet har ligeledes indfriet de kvalitative succeskriterier med udvikling af en varieret kursus‐ og uddannelsesvirksomhed med stor brugertilfredshed og relativ stor deltagelse. I evalueringsrapporten har det dog ikke været muligt at undersøge, hvorvidt idrætsfaglighed og kvalitet i idrætsforeninger og projekter heraf er styrket. DAI forventer dog, at der er en vis sammenhæng mellem uddannelse af et stigende antal frontmedarbejdere og sindslidende og fagligheden og kvaliteten i idrætstilbuddene. Endvidere er der etableret hensigtsmæssige netværk og samarbejde mellem frontmedarbejdere indbyrdes, ligesom der er igangsat nye initiativer og partnerskaber mellem den frivillige og den offentlige sektor, som på længere sigt kan støtte strukturen og det idrætspolitiske program for IFS i DAI og DIF. På den anden side Evalueringsrapporten konkluderer, at projekt ”Idræt – også for sindslidende” i konstruktion med det fundamentale økonomiske samarbejde mellem kommunerne og den frivillige foreningsorganisering stadig er et sårbart system. Ildsjæle, tilknyttede koordinatorer og instruktører kan ikke give den kontinuitet og stabilitet over tid, som er en nødvendig forudsætning for sindslidendes idrætsdeltagelse. Selvom 82 % af IFS‐foreningerne har kommunale støtteressourcer i form af medarbejdertimer, er der stadig en del foreninger uden støtte og en del foreninger, der næsten ikke kan fungere med de få timer (under 10 ugentlige timer) der tilknyttes. 1
Succeskriterierne var dannelse af 11‐17 idrætsforeninger og indflydelse på 3.000‐5.000 personer. 8
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Desuden byder samarbejdet mellem IFS og den øvrige frivillige idrætsverden på en del arbejde. Særligt i samarbejdet mellem lokale IFS‐foreninger og ordinære idrætsforeninger med henblik på øget inklusion for sindslidende og nedbrydning af fordomme, som samfundet måtte have om sindslidende og idrætsdeltagelse. Evalueringsrapporten konkluderer, at selv efter mange års struktureret og oplysende arbejde er der stadig modstridende holdninger til idræt for sindslidende, som f.eks. berettigelse af foreninger vs. idræt som kommunale dagtilbud og berettigelse af IFS‐foreninger som særlig tilpassede tilbud vs. ordinære idrætsforeninger. Paradokset er, at trods fremgang i andel af idrætsdeltagere, idrætsforeninger samt større offentligt mediedækkede idrætsarrangementer lider IFS stadig under ikke være synlig nok til at få den nødvendige opbakning og støtte fra samarbejdspartnere, både inden for idrætten og i kommunerne. DAI´s fremtidige udfordringer Evalueringsrapporten ser en stor udfordring i IFS´s organisering, der bygger på frivillige foreninger med brugerinddragelse og som samtidig er mere afhængig af lønnede idrætsmedarbejdere, projekt‐ og fondsmidler og kommunal støtte og opmærksomhed. I en tid med stadig mere økonomisk trange vilkår for både idrætten og for kommunerne er det en udfordring for IFS at tilpasse organisering og struktur til disse vilkår. Evalueringsprojektet peger på en udviklingsmulighed, hvor IFS etablerer vejledende retningslinjer i samarbejdet med kommunerne med forskellige foreningsmodeller i forhold til f.eks. udbytte og udgifter for kommuner og for sindslidende. Evalueringsrapporten peger desuden på en udfordring i de stigende krav og forventninger til dokumentation af sindslidendes udbytte af idræt i foreningsregi. Det kan være dokumentation af f.eks. fysisk sundhed, sociale kompetencer, livskvalitet, recovery og samfundsdeltagelse. Der foreligger ganske vist megen viden og erfaring, men ikke i en form, der gælder som dokumentation for indsatssen. En mere struktureret og koordinerende dokumentation kan med fordel synliggøre idrættens virke for sindslidende og kommunernes udbytte i partnerskaber med IFS. Evalueringsrapporten ser det som en udfordring, at DAI, der er et stort specialforbund med hensyn til antal idrætsforeninger, ikke får den fornødne og reelle opmærksomhed. Udfordringen for DAI og IFS er at etablere et tættere samarbejde med DIF og specialforbund for at fremgå mere synlige i medier og i samfundet. Her er der tale om et dobbelt afhængighedsforhold; DIF kan skabe et positivt image gennem IFS´s vigtige indsats for en befolkningsgruppe, der har særlig svært ved at benytte ordinære idrætsforeninger og motionere i almindelighed. IFS har til gengæld brug for at være mere synlig og stå stærkere i samarbejde med det offentlige system og med øvrige specialforbund. På lokalt plan er der meget vigtigt, at IFS sikrer et samarbejde mellem IFS‐
foreninger, ordinære idrætsforeninger og frivillige for at sikre bedre vilkår for sindslidendes idrætsdeltagelse. Evalueringsrapporten har dermed peget på resultater og udfordringer, der kan støtte DAI og IFS´s næste fase af udvikling af idræt for sindslidende.
9
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund FORORD Idræt for Sindslidende under Dansk Arbejder Idrætsforbund ”Vi har en bruger som i starten ikke selv kunne komme uden for en dør uden bostøtte. Vi mødtes første gang på psykiatrisk hospital. Brugeren startede hos os med hjælp fra en bostøtte til at følge brugeren. I dag deltager hun selv i bowling og badminton inden for IFS. Der ud over har hun meldt sig i Randers Bowlingklub og spiller på konkurrenceplan.” (Idrætskoordinator, Midtjylland). Fysisk aktivitet, idræt og motion er i løbet af de sidste årtier i stigende grad blevet en del af sindslidendes hverdag bl.a. gennem behandlingssystemet, kommunale dagtilbud og foreningsidræt. Undersøgelser viser, at sindslidende har stor gavn af fysisk aktivitet som en del af behandlingen ved siden af medicinering og samtale, og de seneste år har adskillige idrætsprojekter observeret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og øget livskvalitet og forbedrede sociale kompetencer hos sindslidende. Det sidste års tid har behandlingspsykiatrien haft et øget fokus på sindslidendes somatiske sygdomme forårsaget af usund livsstil og ønsker at dokumentere forebyggelse af livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet. Der er endvidere i det offentlige kommet retningslinjer for tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og stigende interesse rettet mod frivillige organisationer med ønsket om at skabe sammenhæng mellem forskellige tilbud i behandling, socialpsykiatri og frivillig idræt – for at øge mulighederne for ”idræt for alle”. Der er et stort fokus på at øge sindslidendes muligheder for samfundsdeltagelse f.eks. gennem uddannelse, beskæftigelse og involvering i frivillige foreninger. Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har siden 1996 i samarbejde med Danmarks Idræts‐Forbund (DIF) styrket etablering og forankring af idrætsaktiviteter for borgere med sindslidelser gennem indsatsen Idræt for Sindslidende (IFS). Med IFS arbejder DAI for at sætte idrætten i højsædet og at give sindslidende fritidstilbud, hvor idrætten er i centrum og helt uden behandlingsmæssig dagsorden. DAI er det eneste specialforbund, der har en idrætspolitisk profil for sindslidende som en udsat målgruppe, og DAI arbejder strategisk og målrettet for at sikre sindslidende muligheden for at dyrke idræt i fællesskab med andre. DAI har siden 1996 udviklet metoder og sikret de bedst optimale rammer, der tilgodeser behov som sindslidende oftest har for at starte et aktivt idrætsliv. I DAI er man bevidst om idrættens virkning på fysisk sundhed og på konsekvenserne af usund livsstil, fysisk inaktivitet, dårlige kostvaner og overvægt. Konsekvenserne kan være forringet livskvalitet, isolering og social eksklusion i f.eks. idrætten. DAI´s arbejde er dog hovedsaligt fokuseret på idrætsoplevelsen, på sociale færdigheder og på høj kvalitet i idrætsinstruktion og vejledning. Idrætskonsulenterne i DAI og lokale idrætsmedarbejdere og – koordinatorer har en stor erfaring med, at deltagelse i IFS‐foreninger forbedrer medlemmernes sociale færdigheder og behov for medbestemmelse. Målet for DAI er på længere sigt at bidrage til sindslidendes deltagelse i det ordinære foreningsliv og i samfundet i øvrigt. Her ses fysisk sundhed som en behagelig sidegevinst og en motivationsfaktor for mange nye idrætsdeltagere. I 2007 ansøgte DAI i samarbejde med DIF tilskud gennem Socialministeriets satspuljemidler til at gennemføre projekt ”Idræt – også for sindslidende”. Projektet blev godkendt, og DAI fik projektmidler til perioden 2008‐2011. Det overordnede mål med projektet er at arbejde med udvikling og effektivisering af en langsigtet strategi om en idrætspolitisk profil for idræt for sindslidende. 10
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund PROJEKTBESKRIVELSE: ”IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE” Projekt ”Idræt – også for sindslidende” er gennemført på fire år, hvor projektets indhold, metoder og indsatser er blevet tilpasset i forhold til udefrakommende forandringer, f.eks. ændringer i sammensætningen af målgruppe, kommunale sundhedspolitikker for socialpsykiatrien og heraf kommunale økonomiske budgetter og indsatsområder. Nedenstående er en gennemgang af projektets formål, indhold og succeskriterier. Formål med projekt ”Idræt – også for sindslidende”  At styrke og eksponere idrætstilbud til sindslidende nationalt  At sikre høj faglighed og kvalitet i og systematisk forankring og implementering af idrætstilbuddene (gennem uddannelse til ansatte og brugere)  At sikre tværidrætsfaglig, praktisk og sociale netværk ml. instruktører, ansatte og brugere gennem lokal stævnevirksomhed  At styrke sundhedstilstand og livskvalitet hos sindslidende og ansatte gennem strukturerede og superviserede idrætsaktiviteter  At udvikle sundere arbejdspladser og institutionsmiljøer med idræt, bevægelse og sund kost gennem strukturerede og superviserede idrætsaktiviteter Projektets målgruppe Den primære målgruppe er sindslidende i aldersgruppen 18‐70 år, sekundært aldersgruppen 14‐18 år med tilknytning til socialpsykiatrien. Ca. 650.000 danskere lider af en psykisk lidelse, som er så behandlingskrævende, at de er i kontakt med behandlingspsykiatrien. Med en struktureret indsats nationalt og lokalt forventes det, at projektet vil få indflydelse på omkring 300.000 sindslidende – heraf mellem 6.000‐8.000 organiseret i idrætsforeninger for sindslidende. Projektets indhold og projektaktiviteter Projektet forløber over fire år (opstart i 2008 og slutevaluering i 2011). Med tilskudsmidler har DAI i projektforløbet ansat en ekstra idrætskonsulent således, at den landsdækkende indsats bliver fordelt på to konsulenter, der har ansvarsområder for hhv. Jylland og hhv. Hovedstaden, Sjælland og Fyn. Projektets specifikke indhold fordeler sig på:  Udbygning af kursusvirksomhed og uddannelse for deltagere og medarbejdere i idræt for sindslidende  Etablering af netværk regionalt og landsdækkende mellem deltagere og medarbejdere i idræt for sindslidende  Gennemførelse af lokale og nationale idrætsdage  Større idrætsarrangementer i udlandet (som træningsophold på Club La Santa, Lanzarote og skiture)  Oplæg og temadage om fysisk aktivitet, idræt og sundhed for sindslindende  Foreningsbesøg og konsulenthjælp til opstart af foreninger og idrætsaktiviteter Projektets succeskriterier Projektets oprindelige succeskriterier fordeler sig samlet set på seks områder fordelt på kvantitative og kvalitative mål: 11
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund 1. Deltagerniveau  Der skal ske en mærkbar forandring i den enkeltes sundhedstilstand og livskvalitet  Der skal etableres flere idrætsforeninger, hvor sindslidende inddrages i bestyrelser og foreningsdemokratiet. Specifikt: Fem idrætsforeninger inden for det første år, herefter to til fire foreninger hvert år (dvs. 11‐17 nye foreninger)  Budskabet om fysisk aktivitet, motivation og inspiration til implementering skal nå ud til 300‐500 ansatte, ledere og lokale politikere og til 3.000‐5.000 sindslidende 2. Idræts‐ og motionsaktiviteter  Der skal være motionstilbud for sindslidende efter udskrivelse  Der skal være differentierede tilbud for at tilgodese ressourcestærke og mindre ressourcestærke sindslidende  Udvikling og etablering af idrætstilbud målrettet yngre sindslidende samt de sværest stillede sindslidende 3. Kursus‐ og uddannelsesvirksomhed  Der skal være et alsidigt kursusudbud til idrætsinstruktører  Der skal være et dokumenteret øget deltagerantal på idrætsfaglige kurser  Der skal afvikles lokale og nationale temadage om idrættens betydning for både den psykiske og somatiske problemstilling  Der skal sikres og udbygges uddannelse og videreuddannelse af frivillige, instruktører, medarbejdere og sindslidende 4. Netværk og samarbejde  Der skal sikres forankring og netværk lokalt mellem idrætskoordinatorerne i idrætsprojekter, idrætsforeninger og kommuner 5. Idrætspolitisk arbejde og aftaler  Eksisterende foreninger skal sikres støtte til daglig drift, idrætsfaglig udvikling med flere tilbud samt en lokalkommunal sammenhæng ml socialpolitik, idrætstilbud for sindslidende og økonomi  Der skal være nedskrevet synlige motionspolitikker i den lokale socialpolitiske dagsorden i socialpsykiatrien inkl. afsatte økonomiske midler 6. Holdninger og opfattelse  Der er skal være en synlig sundhedsforandring i de psykiatriske institutionsmiljøer Projektets dokumentation, evaluering og metode I den oprindelige projektbeskrivelse anføres, at DAI ved projektstart vil udvikle redskaber til indsamling af data, som påviser en forandring i sindslidendes nuværende livsvaner og forandring i holdninger og prioriteringer hos ledelse og medarbejdere i socialpsykiatrien. Som dokumentation ønsker man at benytte medlemsregistreringer, tema‐ og idrætsdage, kursus‐ og uddannelsesdeltagere. Der er i projektforløbet ikke udviklet redskaber til dokumentation på f.eks.: ”Synlige og nedskrevne motionspolitikker i den lokale socialpolitiske dagsorden i socialpsykiatrien med dertilhørende afsatte økonomiske midler til forankring, vedligehold og udvikling” eller til: ”Påvisning af forandrede miljøer i socialpsykiatrien med nye samværsformer og tilbud på ernæringsrigtig kost til 12
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund sindslidende og medarbejdere”, som anført i projektbeskrivelsen. Man har ikke haft de fornødne ressourcer til udvikling og anvendelse af øvrige evalueringsredskaber. DAI har brugt ressourcer på at udvikle et evalueringssystem angående instruktørers og kursisters udbytte og tilfredshed af instruktør‐ og koordinatoruddannelsen. I efteråret 2011 afvikles en slutevaluering af projekt ”Idræt – også for sindslidende” med én ekstern medarbejder. Evaluering foretages på tre måneder og fokus i evalueringsrapporten er en analyse og evaluering af projektets succeskriterier ang. medlemsprofil, dannelse af idrætsforeninger, projektaktiviteter som idrætsstævner, kursus‐ og uddannelsesvirksomhed, DAI´s netværk og samarbejde med forskellige aktører samt det idrætspolitiske samarbejde med kommuner, DIF og andre aktører. 13
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund EVALUERINGSRAPPORTENS METODER Evalueringsrapporten bygger på gennemlæsning af en række dokumentationsmaterialer som IFS ´s nyhedsbreve, idrætspolitisk program og strategier og evaluering af kursus‐ og uddannelsesvirksomhed. Desuden er der foretaget en del personlige samtaler (”live” eller telefonisk) med centrale aktører (personer med ansvar og kompetence i forhold til projektets udbredelse). Spørgeskema I forbindelse med evalueringsrapporten er der blevet udviklet et mindre spørgeskema, som er tilsendt idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere tilknyttet de ordinære2 idrætsforeninger i IFS. Der er således udsendt spørgeskemaer til 39 IFS‐idrætsforeninger og besvaret af frontmedarbejdere. Spørgeskemaets anvendelse omfatter i første omgang besvarelse af medlemsdeltagelsen i de ordinære foreninger for året 2011, da den almindelige medlemsindberetning til DIF først afvikles i januar‐februar 2012 og efter evalueringsperioden. De statistiske data vedr. medlemmer i IFS for 2011 i denne evalueringsrapport vil derfor ikke nødvendigvis være gældende i forhold til den egentlige medlemsregistrering i DIF. De øvrige seks områder i spørgeskemaet omfatter forskellige temaer som er relevante i forbindelse med evalueringen og som kan relateres til succeskriterierne i projekt ”Idræt – også for sindslidende”. Emnerne omhandler medlemmers sundhed, netværk, brugerinddragelse og frivilligt arbejde, kursus og efteruddannelse. Derudover har idrætskoordinatorerne og idrætsmedarbejderne mulighed for at supplere med ”gode historier” fra idrætsarbejdet og give kommentarer på udfordringer og barrierer i forhold til deres arbejde med idræt for sindslidende. Spørgeskemaet anvendes desuden til at udvælge idrætskoordinatorer og medarbejdere til et uddybende interview. Alle besvarelser skal tilkendegive, om de ønsker at deltage i et efterfølgende interview. Idrætskoordinatorerne og idrætsmedarbejderne fik en besvarelsesfrist på 19 dage. Denne korte tidsfrist blev sat pga. det korte evalueringsforløb på tre måneder. Ved svarfristens udløb var der indkommet syv spørgeskemaer. Herefter tog det yderligere fem uger med personlige telefonopkald at indhente de resterende spørgeskemaer. Samlet er der en svarprocent på 39 ud af 39 = 100 %. Svagheder ved målemetoden Spørgeskemaet er udsendt til en gruppe af personer, som arbejder i frontlinjen med idræt for sindslidende. Der er idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere, der i én eller anden form er kommunal ansat til at støtte, lede og udvikle de lokale IFS‐foreninger. En stor andel af disse koordinatorer og medarbejdere har relativ få arbejdstimer tilknyttet deres idrætsarbejde, derfor har det været et tidsmæssigt problem at få besvaret generelt og få besvaret uddybende nok. 2
I DAI opdeler man medlemmer i ordinære medlemmer (idrætsforeninger, der er optaget i DIF) og ekstraordinære medlemmer, som udgør en stor gruppe af idrætsprojekter, samværs‐ og aktivitetssteder, bosteder o. lign., der ikke er organiseret som idrætsforening. 14
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Medarbejderne anses at være kompetente til at besvare spørgsmål om de gode historier og udfordringer og barriere i deres daglige arbejde, men samtidig er der en væsentlig risiko for, at besvarelserne bliver partiske. Dvs. at den samme medarbejder, der skal bevise sit arbejde og succes med idræt også selv besvarer spørgeskemaet og på den måde kan farve virkeligheden. Omvendt har besvarelserne vist sig at være ærlige og reelle i forhold til de udfordringer og barrierer der forekommer. Medlemsregistreringen i spørgeskemaet er ikke den endelige og officielle medlemsindberetning for idrætsåret 2011, hvorfor der kan komme afvigelser i evalueringsrapportens statistikker i forhold til DIF´s medlemsregistreringer 2011. Dette er påpeget i analysen. Der forekommer forskellige besvarelsesmetoder af spørgeskemaet; nogle steder har foreningsbestyrelsen i fællesskab besvaret spørgeskemaet, andre steder er det én idrætsmedarbejders personlige vurdering og oplevelse, og enkelte steder er besvarelsen blevet foretaget af en anden medarbejder i kommunen, fordi den pågældende idrætsmedarbejder ikke længere er tilgængelig. Enkelte spørgsmål var enten besvaret ukorrekt eller helt udeladt. Disse er trukket ud af behandlingen. Pga. ressourcer til evalueringsrapporten var det ikke muligt at gennemføre spørgeskemaet gennem telefonisk interview med hver enkelt koordinator og medarbejder ligesom, det ikke har været muligt at udsende spørgeskemaer til idrætsudøverne og de sindslidende selv eller indhente observationer og bidrag personligt fra 39 idrætsforeninger for at reducere bias. Endelig har der været misvisende kontaktoplysninger på idrætsforeningerne og koordinatorer og medarbejdere, hvilket har forhalet besvarelsesperioden. Følgebrev og spørgeskemaet er vedlagt evalueringsrapporten som bilag 1 og bilag 2. De udfyldte spørgeskemaer er i Dansk Arbejder Idrætsforbunds besiddelse. Kvalitative interview For at afdække de aspekter af projektet som en spørgeskemaundersøgelsen og øvrig data ikke har kunnet indfange – særligt de sociale og holdningsmæssige aspekter – er anvendelsen af kvalitative interview essentiel, for her kan aktører i frontlinjen bidrage med oplevelser, erfaringer og holdninger. Der er anvendt to typer af kvalitative interview (1): Et fokusgruppe interview med DAI´s idrætskonsulenter inden for IFS. Formålet med gruppeinterviewet er at få en flydende dialog og dynamik mellem konsulenterne. Undertiden blev konsulenterne adspurgt hver for sig, så begge bidrog til besvarelse med deres overvejelser, faglighed og erfaring. Konsulenterne er to vigtige ressourcepersoner. Deres erfaringer og faglighed er uvurderlig i denne sammenhæng. Det er dem, der har overblikket over udvikling og daglige erfaringer med de barrierer og de fremtidige udfordringer på indsatsen i idræt for sindslindende. Fokusgruppeinterviewet er foretaget i oktober 2011. 15
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Desuden er der foretaget telefoninterviews med udvalgte idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere. Formålet med telefoninterviewene er at få beskrevet, hvordan frontmedarbejderne har oplevet projektet og få uddybet de erfaringer og overvejelser, de har gjort sig omkring deres arbejde med idræt for sindslidende. Interviewpersonerne er udvalgt i samråd med idrætskonsulenterne ud fra geografiske placeringer, foreningsorganisering og besvarelse af spørgeskema. Interviewpersoner har på forhånd tilkendegivet at ønske at blive telefoninterviewet. Telefoninterview er foretaget i december 2011. Behandling af fokusgruppeinterview og telefoninterview I forhold til evalueringsrapportens ressourcer er interviewene er ikke transskriberet i deres fulde længde, men fokuspointerne er samlet i skriftlig form. Interviewene findes som lydfiler i deres fulde længde. Fokusgruppeinterviewguide og telefoninterviewguide er vedlagt evalueringsrapporten som bilag 3 og bilag 4. Evalueringsrapporten indeholder fokuspointer og citater fra datamaterialet, men de adspurgte er sikret anonymitet i både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview. Al datamateriale tilfalder Dansk Arbejder Idrætsforbund. Begrænsninger i evalueringen Der er foretaget prioriteringer i undersøgelsens omfang i relation til måling af projektets succeskriterier. Dette skyldes at:  Evalueringen af projektet afholdes med relativt få ressourcer, der begrænser tid til evaluering  Der er undervejs i projektet ændret arbejdsområder pga. ydre faktorer og pga. IFS´s nye prioriteringer og ressourcer  Der mangler udvikling af måleredskaber i projektet, hvorfor der ikke er foretaget midtvejsevalueringer o. lign. undervejs. Dette gør det svært at evaluere på udvikling på de pågældende områder Efter samtale med projektets konsulenter er det prioriteret at opsamle frontmedarbejdernes erfaringer og udfordringer i deres daglige arbejde med idrætsaktiviteter, kommuner og sindslidende, udbredelsen af IFS‐foreninger samt deltagerprofil. 16
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund PROJEKTETS RESULTATER: DELTAGERNIVEAU Idrætsforeninger Der er i projektperioden oprettet et stigende antal nye idrætsforeninger. Udviklingen fordeler sig som følgende: I 2008 dannes fire idrætsforeninger, i 2009 nedlægges én idrætsforening, i 2010 dannes otte nye idrætsforeninger og i 2011 bliver én idrætsforening dannet, mens et par idrætsforeninger i praksis fungerer men mangler at blive optaget i DAI. IFS forventer, at der primo 2012 registreres og optages seks idrætsforeninger. Samlet dannes der i projektperioden 14 IFS‐
foreninger. Succeskriteriet for projektet er 11‐17 nye idrætsforeninger. Tabellen nedenunder viser en oversigt over antal idrætsforeninger under IFS i 2008‐2011 fordelt på landets fem regioner. Til sammenligning er antal idrætsforeninger i 2007 medtaget. Tabel 1: Medlemsregistrering IFS Ordinære foreninger (IFS‐foreninger) Ordinære Region Region Region Region Region foreninger Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2007 25 7 6 5 4 3 2008 29 8 6 5 7 3 2009 28 (+ 4) 11 5 2 (+ 4)* 7 3 2010 36 11 6 8 7 4 2011 39** 11 7 8 8 5 I alt + 14 + 4 + 1 + 3 + 4 + 2 *: I 2009 adskiller region Syddanmark sig ved at have et svingende antal idrætsforeninger. Se tabel 2 og forklaring herpå. **: Sidst i 2011 er seks idrætsforeninger ved at blive dannet. De forventes optaget i DAI og i DIF medio 2012. Det gælder idrætsforeninger i følgende kommuner og regioner: Albertslund/Hovedstaden, Frederiksberg/Hovedstaden, Glostrup/Hovedstaden, Ishøj/Hovedstaden, Sorø/Sjælland samt Mariager Fjord/Nordjylland. Tabel 1 viser at der er flest IFS‐foreninger i Hovedstaden og færrest i region Nordjylland. Men sættes antal foreninger i forhold til antal kommuner i regionerne ses det, at region Nordjylland har den største dækning af IFS‐foreninger i kommunerne, mens region Syddanmark har den laveste dækning. Der ses undertiden en svingende andel af IFS‐foreninger, hvor der tilsyneladende ”forsvinder” idrætsforeninger for et eller to år ad gangen. En simpel forklaring kan være, at idrætsforeningen ikke får indberettet medlemskab rettidigt for det pågældende år, hvorfor idrætsforeningen ikke registreres i de tilgængelige medlemsstatistikker. En anden og mere bekymrende årsag kan henholdes til IFS‐foreningers kendetegnende organisering med få ildsjæle, en svingende deltagerinvolvering og kommunalt ansatte personale til at støtte op om idrætsforeningen. Dette system betyder, at idrætsforeningen i perioder med kommunale besparelser, nedlæggelse af idrætskoordinatorstillinger o. lign. ikke kan fungere i dagligt regi. I stedet for at nedlægge idrætsforeningen, når personale og ressourcer forsvinder og, hvor de sindslidende idrætsaktive ikke alene magter at vedligeholde idrætsforeningen, aftaler IFS med forening og kontaktpersoner i kommunen at vente til nye arbejdskræfter, ressourcer og initiativer træder til. Derfor vælger man at lade foreningen stå ”på standby” eller ”i dvale”, som IFS kalder det. 17
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Hvad sker der med region Syddanmark og særligt Fyn? For IFS er det vigtigt at få evalueret den indsats, der er gjort for foreningsdannelse opdelt på de forskellige regioner. Hertil kan tilføjes, at IFS´s har opdelt region Syddanmark, således at Fyn er lagt under idrætskonsulenten for Østdanmark og det sydlige Jylland er lagt under idrætskonsulenten for Vestdanmark. Fyn har ifølge konsulenterne været et problematisk område at samarbejde med. De kommunale ledelser, der ifølge IFS burde bakke økonomisk op omkring idrætsforeningerne, har på forskellig vis ikke haft behov for at samarbejde med frivillige foreninger eller haft støttende holdning til særlig tilrettelagte idrætsforeninger og dermed er udviklingen af idrætsforeningerne gået i stå. I 2007‐2008 er der én IFS‐forening på Fyn (IFS Odense), i 2009 én ny idrætsforening på Fyn (IF Sydfyn) (IFS Odense er ikke registreret) og i 2010‐2011 er begge idrætsforeninger på Fyn registreret (IFS Odense og IF Sydfyn). Tabel 2: Ordinære foreninger i region Syddanmark 2007 2008 2009** 2010 2011 IFS 99, Fredericia Registreret Registreret Ej registreret Registreret Registreret Sportsklubben Registreret Ej registreret ‐ ‐ ‐ Sindbevægelse, Haderslev* IFS Odense, Odense Registreret Registreret Ej registreret Registreret Registreret Sindsport, Esbjerg Registreret Registreret Ej registreret Registreret Registreret IFS Vestjyderne, Registreret Registreret Registreret Registreret Registreret Varde VGH Syd, Haderslev ‐ Registreret Ej registreret Registreret Registreret IF Sydfyn, Svendborg ‐ ‐ Registreret Registreret Registreret IF Koldinghus 09, ‐ ‐ ‐ Registreret Registreret Kolding IF Smil, Sønderborg ‐ ‐ ‐ Registreret Registreret *: Sportsklubben Sindbevægelse (Haderslev) blev i 2008 nedlagt og gendannet som VGH Syd. **I 2009 er fire idrætsforeninger på standby eller i dvale. Det er muligt, at foreningerne IFS 99, IFS Odense, Sindsport og V.G.H. Syd ikke har indbetalt kontingent i 2009 og dermed ikke er registreret i de tilgængelige medlemsstatistikker. Størrelse af foreningerne Foreningernes gennemsnitsstørrelse er 45 medlemmer, men der er kun reelt to idrætsforeninger, der har over 80 medlemmer. Resten fordeler sig omkring 36 medlemmer pr. forening. Der er altså tale om relativt små foreninger. Hvilket, for målgruppen af sindslidende, kan være med til at skabe trygge forhold og tæt samarbejde med idrætskoordinatorer og – medarbejdere. Det kan dog være en ulempe med en lille medlemsandel mht. rekrutteringsmateriale til frivilligt foreningsarbejdere som instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Der er i projektperioden sket en beskeden medlemsfremgang på ca. 600 sindslidende, så der i november 2011 er omkring 1.740 sindslidende organiseret i IFS‐foreninger. Der foreligger ikke en registrering af idrætsaktive sindslidende hos de ekstraordinære medlemmer (se næste afsnit) eller øvrige idrætstilbud for sindslidende uden om IFS. Derfor er det ikke muligt at vurdere, hvor mange 18
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund sindslidende, der reelt er idrætsaktive. Men med 1.740 medlemmer ud af en mulig målgruppe på 650.000 mennesker med psykisk sygdom eller sårbarhed3 er kun en meget lille andel af sindslidende idrætsaktive i IFS‐regi. Ekstraordinære medlemmer IFS har en stor andel af ekstraordinære foreninger og medlemmer. Disse udgør en stor blanding af institutioner, samværs‐ og aktivitetssteder for psykisk sårbare/syge, bosteder og varmestuer og herberger, psykiatriske afdelinger på hospitaler, kommunale idrætsprojekter for sindslidende og andre social‐ og støttenetværk, der arbejder med idrætstilbud for sindslidende og derfor benytter sig af DAI´s projekt og konsulentvirke omkring idræt for sindslidende. IFS kalder i daglig tale samlet den gruppe medlemmer for ”idrætsprojekter”. Men denne betegnelse er misvisende, idet projekter normalt betegner en udviklingsindsats i en tidsbegrænset periode med et særligt mål eller projekt og ikke driftsaktiviteter (2). Selvom en vis del af de ekstraordinære medlemmer reelt er tidsbegrænsede projekter, udgør kommunale dagtilbud (driftsordninger) en væsentlig del af de ekstraordinære medlemmer og ikke foreninger eller projekter. Tabel 3: Medlemsregistrering IFS Ekstraordinære medlemmer Ekstraordinære Region Region Region Region Region medlemmer Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
2007 66 27 14 10 9 6 2008 69 27 13 11 11 7 2009 74 31 12 12 12 7 2010 73 34 11 11 11 6 2011 71 34 9 12 9 7 I projektperioden øges antallet af ekstraordinære medlemmer en lille smule fra 66 ekstraordinære medlemmer før projektstart til 71 medlemmer i efteråret 2011. Lokalt i regionerne svinger medlemstallet en del. I region Sjælland falder medlemstallet fra 14 til 9 ekstraordinære medlemmer, mens det i Hovedstadsregionen stiger fra 27 til 34 foreninger. De øvrige landsdele ændrer sig ikke væsentligt. Forskelle i nedgang og stigning kan være tegn på kommunale besparelser, nedprioritering og tilbagetrækning fra området idræt for sindslidende, som IFS‐
konsulenterne og frontmedarbejdere beretter om. Det er også muligt, at nedgang forklares ved at kommunale idrætsprojekter afsluttes og, at medlemskabet ikke overdrages i forankringsarbejdet. IFS tilbyder en unik mulighed og tilbud for kommuners idræts‐ og sundhedspolitik med idrætsarrangementer, motionstilbud og uddannelse til medarbejdere i socialpsykiatrien. Det kan måske forklare fremgang i ekstraordinære medlemmer i visse regioner. Der er i evalueringen ikke foretaget yderligere undersøgelse af de ekstraordinære medlemmer. Medlemsprofil IFS har ytret et ønske om at få medlemsprofilen evalueret. Derfor er der foretaget en optælling af de idrætsaktive sindslidende fordelt på antal medlemmer, aldersgrupper og kønsfordeling. Til 3
Antallet på 650.000 er anvendt af DAI ud fra vurderinger fra Landsforeningen SIND og Psykiatrifonden. 19
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund sammenligning er medtaget registreringen fra 2007. Aflæsningen af tabellens % ‐værdier skal læses som procent af samlet medlemstal, f.eks.: ”Unge medlemmer i alderen 0‐24 år udgør 6 % af det samlede medlemstal i 2011”. Tabel 4: Medlemsregistrering fordelt på alder og køn i ordinære foreninger Medlemmer Medlemmer Medlemmer Medlemmer Medlemmer Medlemmer i alt u. 0‐24 år 25‐60 år > 60 år Kvinder Mænd passive 2007 1.136 119 (11 %) 956 (84 %) 61 (5 %) 486 (43 %) 650 (57 %) 2008 1.297 86* (7 %) 1.080 (83 %) 131 (10 %) 575 (44 %) 722 (56 %) 2009 1.315 140 (11 %) 1.044 (79 %) 131 (10 %) 597 (45 %) 718 (55 %) 2010 1.785 181 (10 %) 1.418 (80 %) 186 (10 %) 824 (46 %) 961 (54 %) 2011** 1.742 104 (6 %) 1.484 (86 %) 154 (8 %) 858 (49 %) 884 (51 %) Fremgang + 606 ‐ 15 + 528 + 93 + 372 + 234 *: I 2008 falder andelen af unge medlemmer under 24 år og afviger således i forhold til de øvrige års andele af unge medlemmer. Medlemsregistreringerne viser, at fire ud af otte foreninger med mange unge medlemmer oplever i 2008 op til en halvering i antal af unge. I 2009 oprettes foreningen IFSHO (Idræt for Sindslidende Horsens), der bidrager med 21 unge medlemmer under 24 år, og foreningen IFK 98 fordobler på samme år andelen af unge. I 2011 falder antallet af unge medlemmer under 24 år med 73 medlemmer, og i projektperioden sker der således samlet ingen forøgelse af unge medlemmer. **: Data er indberettet fra de ordinære idrætsforeninger i oktober‐november 2011 og dermed ikke gældende som de officielle DIF‐indberetninger. Derfor kan tallene godt variere i forhold til den officielle medlemsregistrering, der offentliggøres i februar 2012. Medlemsudvikling i IfS 2007-2011
2000
1800
1600
Antal medlemmer
1400
Total
Kvinder
Mænd
0-24 år
25-60
>60
1200
1000
800
600
400
200
0
2007
2008
2009
2010
2011
Årstal
Medlemsprofilen fordelt på alder har i projektperioden ikke ændret sig markant. Der er ikke kommet en større andel af yngre sindslidende (18‐24 år). Det lader til, at de foreninger, der har en 20
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund større andel af unge ikke er helt så gode til at rekruttere yngre sindslidende i takt med, at de unge medlemmer bliver ældre. Nogle IFS‐foreninger samarbejder med kommunale ungeprojekter og ungetilbud og tilbyder herigennem idræt for unge med sindslidelse. Når projekterne ophører eller de unge afslutter kursustilbud, forsvinder de fra IFS‐foreningerne, såfremt der ikke er etableret et tilhørsforhold. En anden og væsentlig mere positiv forklaring er, at de unge efter endt kursustilbud inkluderes i ordinære idrætsforeninger eller fortsætter med selvorganiseret eller anden idræt. Det er dog en generel udfordring for IFS‐foreningerne at tiltrække og fastholde yngre sindslidende. Den manglende udvikling i yngre sindslidende foreningsmedlemmer spejler på sin vis den øvrige yngre befolknings foreningstilknytning, der i de seneste år er dalende (3). Evaluering af succeskriteriet om flere yngre sindslidende i idrætsforeninger er besværliggjort ved forskellige aldersopdelinger: I socialpsykiatrien omtaler man i daglig tale de yngre voksne sindslidende i alderen 18‐30 år og nogle steder 18‐35 år. I DIF er der en aldersopdeling på unge voksne på 18‐24 år, voksne på 24‐60 år og seniorer i 60+. Derfor kan der i evalueringsrapporten kun evalueres på aldersgruppen 18‐24 år og 25‐60 år samt 60+. Der vil uden tvivl være en andel af IFS‐medlemmer i alderen 25‐30 år, som ikke her bliver medtalt. Til sammenligning med den generelle befolkning ses det, at 60 % af unge mellem 16‐19 år dyrker foreningsidræt og 47 % af unge voksne mellem 20‐29 år dyrker foreningsidræt (3). Der er til gengæld kommet en større andel af ældre IFS‐medlemmer over 60 år, således at de ældre medlemmer enten fastholder medlemskabet eller, at IFS‐foreningerne tiltrækker nye ældre medlemmer. Fremgangen i ældre medlemmer kan skyldes, at IFS‐foreningerne tilbyder nye idrætsaktiviteter f.eks. stavgang og krolf, der appellerer til en ældre målgruppe. På landsbasis ses, at de ældre generationer i befolkningen er blevet mere fysisk aktive og dyrker sport og idræt som aldrig før deltager ‐ dette også i idrætsforeninger (3). Fordelingen mellem kvindelige og mandlige idrætsmedlemmer i IFS‐foreninger har i løbet af projektperioden udviklet sig således, at den lille kønsforskel stort set er udlignet med 49 % kvinder og 51 % mænd i 2011. Til sammenligning med den øvrige befolknings foreningsdeltagelse i idrætsforeninger under DIF ses det, at 60 % af medlemmerne er mænd og 40 % kvinder (4). Generelt er kvinder i de sidste årtier blevet stadig mere idrætsaktive både i foreningsorganiseret idræt, kommerciel idræt og selvorganiseret idræt (3). Geografisk fordeling af medlemmer Den geografiske fordeling af medlemmer af IFS‐foreningerne viser en medlemsfremgang i alle regioner. I region Syddanmark ses dog en stor medlemsnedgang i 2009, formentlig forårsaget af de førnævnte ”standby eller dvale” idrætsforeninger. I 2010‐2011 sker der en medlemsnedgang i region Sjælland, region Syddanmark og region Midtjylland. Der er ikke nogen tilbagegang i antal idrætsforeninger, som kan forklare dette og medlemsregistreringer viser blot, at de enkelte IFS‐foreninger gennemsnitlig mister mellem to og 10 medlemmer. 21
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Tabel 5: Medlemmer fordelt på regionerne Medlemmer i Region Region alt Hovedstaden Sjælland uden passive 2007 1.136 438 218 2008 1.297 431 197 2009 1.315 585 178 2010 1.785 714 256 2011 1.742 732 220 Fremgang +606 + 294 + 2 medlemmer Region Region Syddanmark Midtjylland Region Nordjylland 149 170 44* 298 280 + 131 138 155 140 184 206 + 68 193 344 368 333 304 + 111 * I 2009 sker der et medlemsfald i region Syddanmark. Dette er forårsaget af, at fire ud af fem foreninger går i dvale (og er ikke registreret i DAI). Selvom én ny forening dannes i 2009, kan det samlede medlemstal ikke løftes. Medlemsinvolvering i foreningsarbejdet Et vigtigt succeskriterium for projekt ”Idræt – også for sindslidende” er, at sindslidende i foreningerne inddrages i bestyrelser og i foreningsdemokratiet. Der foreligger ingen tidligere registreringer af brugerinvolvering i IFS‐foreningerne, derfor er det ikke muligt at sammenligne med tidligere oplysninger. I spørgeskemaundersøgelsen4 spørges til om medlemmerne er involveret i bestyrelsesarbejde, som instruktør eller holdleder, beslutningsmøder og andet frivilligt arbejde i foreningens øvrige aktiviteter (f.eks. sociale aktiviteter og stævner). Resultaterne fordeler sig således:  I 95 % af idrætsforeningerne udfører én eller flere medlemmer helt eller delvist bestyrelsesarbejde i 2011  Kun to foreninger melder, at medlemmer ikke deltager i bestyrelsesarbejde  I 55 % af idrætsforeningerne har medlemmer idræts‐ og holdlederfunktion, og i 19 % af foreningerne støtter op eller deltager medlemmer aktivt omkring instruktøren  I 26 % af idrætsforeninger har medlemmerne ikke holdleder eller instruktørfunktion  I næsten alle idrætsforeninger (97 %) deltager medlemmerne aktivt i diverse beslutningsmøder og afstemninger f.eks. om udbuddet af idrætsaktiviteter, deltagelse i idrætsstævner, kalenderplanlægning  I 92 % af idrætsforeningerne udfører medlemmerne frivilligt arbejde og opgaver ved idrætsdage og sociale aktiviteter Der er dermed en relativ stor medlemsinvolvering blandt de sindslidende idrætsmedlemmer. Målet med IFS‐foreningerne er at bestå af 100 % frivilligt arbejde, men både koordinatorer og konsulenter peger på, at det for det meste ikke kan lade sig gøre. ”.. vi ved godt at det ikke er muligt, at de sindslidende kan lede foreningen uden støtte. De er en sårbar gruppe, der i perioder har brug for, at én udefra står til rådighed med hjælp til konkrete opgaver og samler op. Det er simpelthen ikke realistisk, at de (sindslidende) kan klare sig i de perioder, hvor de er mest sårbare.” (Idrætskoordinator, Syddanmark). 4
I spørgeskemaets spørgsmål 4 ”Brugerinddragelse og frivilligt arbejde” har 38 ud af 39 IFS‐foreninger besvaret. 22
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund De fleste foreninger fungerer med en koordinator eller medarbejder, der støtter op om bestyrelsens arbejde. I bestyrelsen sidder der oftest én eller flere medarbejdere. Dertil kommer, at medarbejdere i høj grad selv har instruktørfunktioner og varetager idrætsaktiviteterne. Der findes foreninger, hvor medarbejdernes støtte‐ og motivationsarbejde bærer frugt og hvor sindslidende udvikler sig og påtager sig foreningsopgaver: ”Bestyrelsen (sindslidende) synes, at de gør et værdifuldt arbejde og får et bedre liv både fysisk, socialt og psykisk ved at få udfordringer – med hjælp og støtte fra koordinatoren.” (Idrætskoordinator om bestyrelsen, Syddanmark). ”For bestyrelsesmedlemmerne betyder det helt klart, at de oplever dem selv som mere ligeværdige i forhold til personalet. De får værdighed og medbestemmelse, og føler sig betydningsfulde.” (Idrætskoordinator om bestyrelsesmedlemmer, Hovedstaden). På et aktivitets‐ og samværssted og i en idrætsforening har man i det indeværende år ansat en bruger/medlem i skånejob på seks timer om ugen fordelt på fem timer til styrketræning og spinning og en time til tennistræning. Derud over har tre hjælpeinstruktører afsluttet deres instruktøruddannelser og fungerer nu som trænere i idrætsforeningens aftenaktiviteter (fodbold og volleyball). En tredjedel af koordinatorerne påpeger, at der er udfordringer med at involvere sindslidende i foreningerne. Det kræver et intensivt motivationsarbejde at få medlemmerne til at deltage i idrætsaktiviteterne, men et lige så stort motivationsarbejde at få medlemmerne involveret i frivilligt arbejde som bestyrelsesposter og instruktørroller. ”Det er en stor udfordring at rumme de psykisk sårbare i bestyrelsen, især i opstarten, hvor der er mange praktiske opgaver, der skal løses.” (Idrætskoordinator, Midtjylland). Tillid, tryghed og personlig udvikling tager tid, og derfor er det ofte først efter et længere opsøgende og motiverende arbejde, at den enkelte sindslidende er klar til at påtage sig ansvar og opgaver i idrætsforeningen:  ”Formanden i (idrætsforeningen), som jeg har set udvikle sig fra en stille forsigtig person til at være den, som tager ordet, følger op på ting, er opsøgende og ansvarlig, søger endda nye udfordringer bl.a. som instruktør i DAI og yogauddannelse.” (Idrætskoordinator om et medlems involvering og udvikling, Hovedstaden).  ”Foreningens badmintoninstruktør har tidligere været almindelig medlem af foreningen. Han har taget instruktøruddannelsen gennem DAI og har lige været på efteruddannelse igen. Udover hans virke som instruktør sidder han også som formand i foreningen. Da vi lærte ham at kende for ca. tre‐fire år siden, havde han svært ved social kontakt med andre mennesker, og man kunne ikke have øjenkontakt med ham. Han kunne ikke dengang selv transportere sig med offentlige transportmidler og havde aldrig siddet foran en computer. Men NU! er han en rigtig god instruktør, kan samle folk i hallen og er meget omsorgsfuld for dem, der evt. har det skidt. Han tager selv toget til Jylland, bestiller selv billetter, har lånt en computer af foreningen, som han bruger til mail m.m. Han giver selv udtryk for, hvor langt han er nået og, hvad foreningen har gjort for ham.” (Idrætskoordinator om et medlems involvering og udvikling, Hovedstaden). Det er frontmedarbejdernes erfaringer, at en involvering i foreningerne ‐ både idrætsdeltagelse og foreningsarbejde ‐ betyder, at de idrætsaktive i større grad har mod på at deltage aktivt i det almene idrætsliv. En koordinator beretter om et kvindeligt medlem, der i starten ikke kunne komme uden for boligen uden støtte, men en god følgeordning har fået borgeren med til idræt og nu kommer hun selv af sted til bowling og badminton i IFS‐foreningen og deltager desuden i en 23
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund ordinær bowlingklub og spiller på konkurrenceplan (IFS‐forening i Midtjylland). En anden fortælling om involvering og udvikling lyder: ”En borger har ikke spillet bordtennis siden 12‐års‐
alderen og er kommet i gang igen som 39‐årig og vil senere forventeligt kunne tilknyttes en almindelig forening i den sammenhæng.” (Idrætskoordinator, Nordjylland). Der ses i øvrigt ikke nogen forskel på antal medlemmer og medlemmernes involvering som instruktører og i holdlederfunktioner. Sundhedstilstand og livskvalitet blandt sindslidende DAI har idrætten i fokus. Glæde, bevægelse, kropslige oplevelser, forbedring af idrætslige færdigheder og samvær med andre er de store mål for DAI. Men sindslidende har desværre ofte store helbredsmæssige problemer, som forringer livskvalitet og nedsætter levealder (5, 6) og derfor er der et øget fokus på idrættens virke for sindslidendes fysiske helbred ved siden af livskvalitet og social sundhed. IFS har i projektperioden arbejdet hovedsaligt med et bredt sundhedsbegreb, der dækker livskvalitet, glæde og social sundhed gennem idrætsdeltagelse og i noget mindre grad et sundhedsbegreb, der dækker over fysisk helbred og sundhedsmæssige fordele. I IFS er der en bevidsthed om at regelmæssig idrætsdeltagelse forbedrer helbred og fysisk form (f.eks. muskelstyrke, udholdenhed og kondition). Der er også en viden om, at idræt og fysisk aktivitet har positiv virkning på kropslige funktioner (hjerte, kredsløb, muskler, stofskifte og hormon‐ og immunforsvar) og hermed også forebyggende på visse livsstilssygdomme (som kredsløbssygdomme, stress, visse former for kræft og osteoporose) (7). Man ved, at sådanne virkninger kræver et regelmæssigt og vist fysisk aktivitetsniveau, som de færreste sindslidende formår at efterleve i perioder med psykisk sygdom og sårbarhed. Derfor hviler IFS´s fokus i høj grad på de særlige virkninger og værdier som idræt dyrket i fællesskab – foreningsidrætten – skaber. Disse værdier omtales som ”idrættens egenværdi” og omfatter fælleshed, tilhørsforhold, medbestemmelse, ligeværdighed, sociale færdigheder og handlekompetence. IFS har sund kost og ernæring som tema på kursus‐ og uddannelsesdagene som en del af et aktivt idrætsliv, og IFS har ændret forplejning på idrætsstævner og idrætsarrangementer markant de sidste år. Fokus er budskabet om sunde snacks og mellemmåltider (grøntsager, frugt og nødder) og grove kostfibre i f.eks. brød og boller. Målet er at servere sund mad, som bliver fortæret med stor glæde af sindslidende såvel som medarbejdere og dermed vise, at de traditionelle usunde vaner med kage, sodavand og lyst brød succesfuldt kan skiftes ud. Selvom projektet ikke har fokuseret på idræt som forebyggelsesmiddel for livsstilssygdomme, er idræt og fysisk helbred en væsentlig del af de lokale frontmedarbejderes positive oplevelser. 17 % af idrætskoordinatorerne beretter om sindslidendes forbedrede fysiske form og præstationer:  ”Et medlem har de sidste år tabt sig en del kg – via kostvejledning – og har de sidste gange til Sct. Hans Løb løbet 5km og hver gang forbedret sin tid.” (Koordinator, Hovedstaden).  ”Jeg har løbetrænet med en mand 40+, som fra ikke at kunne løbe er nået op på ca. fire km på en halv time. Det har givet ham lyst og mod på at tabe sig og komme i endnu bedre form. Han er trådt ind i vores bestyrelse og vil gerne give et bidrag der.” (Idrætskoordinator, Hovedstaden). 24
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund 
”Vi har to piger i vores idrætsforening, som i løbet af ca. halvandet år har tabt sig hhv. 40 kg og 62 kg vha. sund kost og motion.” (Idrætskoordinator, Nordjylland). Der foreligger ikke tidligere undersøgelser i IFS regi om idrætsdeltagelsens virke på sindslidendes fysiske sundhedstilstand, og det har derfor ikke i evalueringen været muligt at få et billede af sindslidendes sundhedstilstand. I spørgeskemaundersøgelsen er der dog stillet spørgsmål til idrætskoordinatorer og – medarbejdere om deres vurdering af medlemmernes sundhedstilstand gennem de sidste fire år. Resultaterne er selvsagt ikke reelt dækkende for sundhedstilstanden, men en til dels subjektiv vurdering fra de frontmedarbejdere, der dagligt arbejder sammen med sindslidende. Skema 1: Vurdering af sundhedstilstand blandt sindslidende Har I oplevet, at jeres medlemmer gennem de sidste 1‐4 år er: Ja Delvist Nej Ved ikke Generelt sundere (jeres vurdering) 18 % 51,5 % 2,5 % 28 % Bedre fysisk form fx kondition og styrke 49 % 38 % 5 % 8 % Bedre fysisk form fx slankere, vægttab og 15 % 49 % 8 % 28 % lavere fedtprocent Arbejder I med sund kost og ernæring ved 20,5 % 20,5 % 56,5 % 2,5 % siden af fysisk aktivitet, idræt og sport? Oplever I, at jeres arbejdsplads og ‐ miljø er 25,5 % 38,5 % 18 % 18 % blevet sundere de sidste 1‐4 år? Nogle frontmedarbejdere har svært ved at vurdere sundhedstilstand, dels fordi der ikke har været fokus på dette i foreningen og i det daglige arbejde, dels fordi de mangler målemetoder og dels fordi, det er svært at generalisere ud fra en meget forskellig sammensat deltagergruppe. De fleste koordinatorer er dog i stand til at vurdere om sindslidendes kondition og styrke er forbedret – her svarer 87 %, at medlemmerne helt eller delvist har forbedret fysisk form gennem projektperioden. Det er dog noget sværere for dem at vurdere fysisk form som vægttab og lavere fedtprocent. Ikke desto mindre oplever 64 % af koordinatorerne, at medlemmerne generelt har opnået et vægttab og er blevet slankere gennem de sidste fire år. Det kan ikke dokumenteres, at projektet direkte har påvirket sindslidendes sundhedstilstand. Mange andre faktorer kan have indflydelse på forbedring af sundhedstilstand f.eks. madlavningsgrupper i bofællesskaber, kostvejledning ved diætister, andre sundheds‐ og kosttilbud i kommunen samt inspiration og støtte fra familie og venner. En forbedret sundhedstilstand kan derfor også tilskrives arbejde i foreningen, i socialpsykiatrien og som privat indsats uden om IFS. Betaler det sig at arbejde med sundhed i en idrætsforening? 16 ud af 39 IFS‐foreninger oplyser at arbejde helt eller delvist med sund kost og ernæring ved siden af fysisk aktivitet, idræt og sport. I 31 % af disse foreninger er medlemmer blevet generelt sundere, og i 25 % af foreninger har medlemmer opnået vægttab. Halvdelen af foreningerne, der har arbejdet med sund kost og ernæring oplever, at medlemmerne bliver delvist sundere og 25
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund delvist opnår vægttab. Samlet beretter 81 % af foreningerne, at medlemmerne er helt eller delvist blevet sundere og i 75 % af foreningerne har medlemmerne oplevet helt eller delvist vægttab. Sammenlignes disse tal med de resterende 22 foreninger, der ikke har arbejdet med sund kost og ernæring ved siden af fysisk aktivitet, idræt og sport, ses det her at to foreninger (9 %) har oplevet sundere medlemmer, og i to foreninger har medlemmerne opnået vægttab. 63,5 % af foreningerne oplever helt eller delvist sundere medlemmer, og 54,5 % af foreningerne oplever vægttab blandt medlemmerne. Selvom mange andre faktorer som nævnt kan have betydning for sindslidendes sundhedstilstand ses, at når IFS‐foreningerne arbejder med sund kost og ernæring medfører det sundere og slankere medlemmer. Skema 2: 16 ud af 39 foreninger arbejder helt eller delvist med sundhed og ernæring Ja Delvist Nej Ved ikke Sundere medlemmer 31 % 50 % 0 % 19 % Vægttab hos medlemmer 25 % 50 % 6 % 19 % Skema 3: 22 ud af 39 foreninger arbejder ikke med sundhed og sund kost Ja Delvist Nej Ved ikke Sundere medlemmer 9 % 54,5 % 4,5 % 32 % Vægttab hos medlemmer 9 % 45,5 % 9 % 36,5 % Livskvalitet hos sindslidende Det er tilsyneladende nemmere for frontmedarbejderne at vurdere sindslidendes livskvalitet og næsten alle koordinatorer (97,5 %) oplever, at medlemmerne gennem de sidste fire år i nogen eller stor grad er blevet gladere og fået større livskvalitet. Omkring 90 % af koordinatorerne vurderer, at sindslidende har fået større sociale færdigheder f.eks. deltagelse, kommunikation og samvær. Dertil fortæller knap halvdelen af koordinatorerne om oplevelser med sindslidendes personlige udvikling, velvære og åbenhed gennem idrætsdeltagelse, og 28 % fortæller om oplevelser, hvor sindslidende gennem foreningsdeltagelse har forbedret deres sociale færdigheder og i stigende omfang deltager i fællesskabet. Skema 4: Vurdering af øget livskvalitet Ja Delvist Nej Ved ikke Gladere og større livskvalitet 66,5 % 31 % 0 % 2,5 % Større sociale færdigheder fx deltagelse, 69 % 20,5 % 2,5 % 8 % kommunikation og samvær Udfordringer med idrætsdeltagelse Spørgeskemaundersøgelsen og interviewene undersøger udfordringer og barrierer, som frontmedarbejderne og konsulenterne oplever gennem det daglige arbejde med idræt for sindslidende. Frontmedarbejderne peger på forskellige udfordringer i arbejdet med IFS‐foreninger og målgruppen sindslidende.  Motivation og fastholdelse (af medlemmer i idrætsaktiviteter, til frivilligt foreningsarbejde, rekruttering af nye medlemmer orientering og udbredelse af foreningstilbuddet til 26
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund 


sindslidende udenfor det socialpsykiatriske system). Fremhævet af 64 % af idrætskoordinatorer. Forståelse for og holdning (til idræt for sindslidende herunder legitimeringen af særlig tilrettelagt foreningstilbud). Fremhævet af 36 % af idrætskoordinatorer. Netværk og samarbejde (med almindelige idrætsforeninger i forhold til inklusion og med medarbejdere i forhold til følgeordninger og støtte). Fremhævet af 33 % af idrætskoordinatorer. Sårbart system (med få ildsjæle og særlig målgruppe der har behov for støttende arbejde). Fremhævet af 27 % af idrætskoordinatorer. Opsamling på idrætsdeltagelse Der er i projektperioden dannet 14 nye idrætsforeninger, så der i 2011 er 39 IFS‐foreninger, mens der er skabt et grundlag for dannelse af seks nye idrætsforeninger medio 2012. Idrætsforeningerne fordeler sig jævnt landet over med flest foreninger i Hovedstadsregionen og færrest i region Nordjylland. Den største udvikling viser sig i det sydlige Jylland med en fordobling af idrætsforeninger i 2010‐2011. Når foreningerne fordeles pr. antal kommuner i regionerne, ses det, at region Nordjylland har størst foreningsdækning og region Syddanmark færrest foreninger fordelt på kommunerne. Ultimo 2011 er der IFS‐foreninger i 38 ud af 98 kommuner, hvilket svarer til 39 % af kommunerne. Det er en fremgang på 14 nye samarbejdskommuner. IFS´s medlemstal er i projektforløbet steget fra omkring 1.100 til ca. 1.740 foreningsmedlemmer. Det er en beskeden medlemsfremgang på ca. 600 sindslidende. Der foreligger ikke en registrering af idrætsaktive sindslidende gennem de ekstraordinære medlemskaber eller øvrige idrætstilbud for sindslidende uden om IFS, så det er ikke muligt at vurdere hvor mange sindslidende, der reelt er idrætsaktive. Men med 1.740 medlemmer ud af en mulig målgruppe på 650.000 mennesker med psykisk sygdom eller sårbarhed5 er kun en meget lille andel af sindslidende idrætsaktive i IFS‐
regi. Der er kommet flere ældre (60+) medlemmer i foreningerne, hvilket kan tyde på, at sindslidende forbliver tilknyttet foreningen. Til gengæld er antallet af unge medlemmer (18‐24 år) faldet og udgør nu blot 6 % af samtlige medlemmer i idrætsforeningerne. Der er sket en udligning i idrætsdeltagelse mænd og kvinder fra en lidt større overvægt af mandlige medlemmer til en næsten ligelig fordeling af begge køn (49 % kvinder og 51 % mænd), dvs. udligningen er sket ud fra, at der er kommet en større andel af kvindelige medlemmer. Geografisk fordeler medlemmerne sig jævnt efter i regionsdelenes idrætsforeninger, men det ses, at den største fremgang af idrætsmedlemmer sker i Hovedstadsregionen med næsten 300 flere medlemmer og den mindste fremgang i det øvrige Sjælland. Trods landsdækkede medlemsfremgang sker der i 2010‐2011 et fald i antal idrætsaktive i tre områder (Sjælland, Syddanmark og Midtjylland). I disse områder er flere idrætsforeninger ramt af besparelser og nedskæringer i medarbejdertimer. Evalueringsrapporten kan ikke påvise en direkte forbindelse mellem besparelser og nedgang, men enkelte frontmedarbejdere beretter, at nedskæringer i 5
Antallet på 650.000 er anvendt af DAI ud fra vurderinger fra PsykiatriFonden og Landsforeningen SIND. 27
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund arbejdstimer har betydet, at sindslindende udebliver fra foreningerne, idet der mangler motivation, støtte, tryghed og regelmæssige træningstider og idrætsaktiviteter. IFS´s ekstraordinære medlemmer udgør kommunale idrætsprojekter for sindslidende, bosteder, aktivitets‐ og samværssteder og andre medlemmer, der ikke er organiseret som idrætsforeninger. Igennem projektperioden er der sket en mindre stigning i antallet af ekstraordinære medlemmer; fra 66 ekstraordinære medlemmer i 2007 til 71 ekstraordinære medlemmer i 2011. Samlet har IFS omkring 110 ordinære og ekstraordinære foreninger og anden medlemsskab. Selvom IFS er et sårbart system i form af få ildsjæle og en sårbar målgruppe er der dog sindslidende i bestyrelserne i 95 % af IFS‐foreningerne. I lidt over halvdelen af IFS‐foreningerne er medlemmerne involveret i instruktør‐ og holdlederfunktioner, og der er stadig flere succeshistorier om medlemmers personlige udvikling og stigende involvering i foreningernes virke. Det tager dog tid for sindslidende at nå dertil og det kræver en større indsats i motivations‐ og støttearbejde fra koordinatorer og medarbejdere. Omkring halvdelen af idrætsforeningerne arbejder helt eller delvist med sundhed i form af sund kost og ernæring ved siden af idrætsaktiviteterne. En stor andel af disse foreninger (81 %) beretter om medlemmers helt eller delvist øget sundhed og vægttab som følge heraf. Selvom IFS i projektet har øget fokus på sund kost og ernæring på kurser og som forplejning til idrætsstævner, kan det ikke konkluderes, at foreningernes arbejde med sundhed er et resultat af projektets indsats. Det kan meget vel henvises til socialpsykiatriens øgede fokus på sindslidendes livsstil og til mediers, øvrige kommunalt og politisk stigende fokus på sund livsstil. Næsten alle frontmedarbejdere beretter om øget livskvalitet og sociale kompetencer blandt sindslidende i foreningerne. Heri er der flere personlige historier om, hvordan sindslidende udvikler sig gennem støtte fra medarbejderne og miljøet i idrætsforeningerne. Delkonklusion på idrætsdeltagelsen Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har indfriet de kvantitative succeskriterier for nye idrætsforeninger, medlemstal og motivering, uddannelse og deltagelse af medarbejdere, ledere og idrætsaktive. Dertil kommer, at IFS‐foreninger nu er relativt godt præsenteret i Danmark og, at IFS i flere kommuner er blevet en integreret del af tilbud for sindslidende. Men samtidig har projektet ikke formået at øge antallet af unge sindslidende idrætsaktive, ligesom der er regioner og kommuner med mindre fremgang og ingen involvering i idræt for sindslidende. Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har formået at øge medlemmers involvering gennem kursus‐ og uddannelsestilbud for sindslidende således, at der i høj grad er sindslidende involveret i bestyrelsesarbejdet og i lidt mindre grad i instruktørfunktioner. Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser af sindslidendes sundhedstilstand i tilknytning til IFS‐
foreningerne, hvorfor der ikke kan måles på om sindslidende har forbedret sundhedstilstand som følge af projektets indsats. Der er dog beskrevet at i de foreninger, hvor der arbejdes med sund kost og ernæring ved siden af fysisk aktivitet, idræt og sport, bliver medlemmerne sundere og oplever vægttab. Selvom der er beretninger om, at medlemmerne får øget livskvalitet og udvikler sociale færdigheder, kan det ikke konkluderes, at det er et resultat af projektets indsats. Der er 28
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund mange faktorer uden for IFS‐foreningerne, der påvirker de sindslidendes sundhedstilstand og livskvalitet f.eks. frontmedarbejderes og øvrige medlemmers personlige interesse og indsats og de enkeltes idrætsforeningers og idrætsprojekters arbejdsindsats uden om IFS. 29
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund IDRÆTS‐ OG MOTIONSAKTIVITETER Motionstilbud for sindslidende efter udskrivelse I projekt ”Idræt – også for sindslidende” har to idrætskonsulenter arbejdet for at styrke og eksponere idrætstilbud til sindslidende nationalt. Som forrige afsnit viste, er der stadig en del kommuner, der ikke tilbyder foreningsidræt for sindslidende. Men antallet af samarbejdende kommuner er dog steget i projektperioden fra 24 til 38 kommuner (bilag 5). Forrige afsnit viste, at andelen af medlemmer er steget over de sidste fire år og, at der er et ukendt antal idrætsaktive i idrætsprojekter og andre kommunale og private idrætstilbud. Trods dette er stadig kun en lille andel af det samlede antal sindslidende (650.000 personer) medlem af IFS‐foreninger (ca. 1.740). Med flere foreninger og flere samarbejdspartnere har projektet øget muligheden for, at flere sindslidende i Danmark kan dyrke idræt, men der er langt til at sige, at der lokalt er motionstilbud for alle efter udskrivelse. En vigtig del af dét at tilbyde idræt og motion til sindslidende efter udskrivelse er opsøgende arbejde, information og følgeordninger. I takt med kommunale besparelser udtrykker idrætskoordinatorerne, at der mangler tid til opsøgende arbejde: ”Det kan være svært at få tid til det administrative arbejde og få tid til at tage ud til de forskellige samarbejdspartnere og fortælle om foreningerne.” (Idrætskoordinator, Hovedstaden). ”Det er svært at nå ud til målgruppen med oplysning om, at idrætsforeningen eksisterer og, hvad vi laver. Det er ofte mennesker, der er meget alene og isolerer sig, og hvis ikke man er synlig i systemer, er det svært at finde dem… denne målgruppe reagerer ikke på annoncer og reklamer, da de har så svært ved at komme hjemmefra.” (Idrætskoordinator, Midtjylland). Samtidig er store geografiske afstande mellem f.eks. bosteder, samværs‐ og aktivitetssteder og idrætsforeningen og idrætsfaciliteter i kommunerne ligeledes begrænsende for sindslidendes idrætsdeltagelse – særligt for de borgere, der har svært ved at transportere sig selv eller benytte offentlige transportmidler: ”Vi er en fortrinsvis lille forening i en lille landkommune, det der er vores største barriere er den lange afstand mellem de 3 ”hovedbyer” på ca. 70 km. Det er svært at lave et arrangement for alle, da der er lang transport og i mange tilfælde ingen muligheder for offentlig transport, så det afhænger rigtig meget af personaletimer til kørsel… Det begrænser deltagelsen.” (Idrætskoordinator, Midtjylland). I projektet har der ikke været fokus på at videreudvikle samarbejdet mellem hospitalspsykiatri og idrætsforeninger, idet en stor del af projektarbejdet har været koncentreret om idrætspolitisk samarbejde med kommunerne i forbindelse af vedligeholdelse og oprettelse af IFS‐foreninger, kursusvirksomhed og rådgivning til lokale IFS‐foreninger. Differentierede tilbud til ressourcestærke og mindre ressourcestærke sindslidende Idræt for sindslidende i DAI har et helt særligt kendetegn: Målgruppen udgør en meget uhomogen gruppe af mennesker:  Som i andre idrætsforeninger er der både yngre og ældre deltagere, men IFS adskiller sig ved, at der ikke er en aldersopdeling på aktiviteterne. Alle deltager i fælles idræt. Der er ikke organiserede ungdomsrækker eller seniorhold. 30
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund 
Medlemmernes fysiske form varierer fra fysisk inaktive, motionsuvante og svært overvægtige sindslidende til sindslidende med fysisk form svarende til elitemotionister. Men alle deltager på fælles hold uanset fysisk form og færdigheder.  Medlemmernes erfaringer, interesser og motivation for forskellige idrætsaktiviteter er meget forskellige, og foreningerne kan med god grund kaldes multiidrætsforeninger. Selvom de fleste idrætsforeninger har specialiseret sig i én til tre idrætsaktiviteter, så er erfaringen, at man tilbyder den idræt som de fysiske rammer tillader, og som medlemmerne interesserer sig for. Til en vis grad har medarbejdernes interesser og idrætsfærdigheder også noget at sige, men IFS har udviklet et varieret kursusudbud, så de fleste medarbejdere og instruktører kan få nye interesser og udvikle nye færdigheder. Det er en udfordring at skabe rummelighed og mangfoldighed, som er kendetegnende for IFS, for få støtteressourcer. IFS har imødekommet disse udfordringer ved at afholde nationale og lokale idræts‐ og motionsarrangementer med forskellige temaer og ved at udvide tilbuddene med de traditionelle foreningsidrætter med sportslige og fysisk krævende aktiviteter som fodbold, løb, floorball og atletikdiscipliner til mere moderate motionsformer som stavgang, gå/traveture, tværfaglig idræt og krolf. Konsulenterne er f.eks. overbeviste om, at DAI´s krolfsatsning netop er et eksempel på det unikke i IFS, hvor deltagere i konkurrence og træning dagligt mødes på tværs af alder og køn, som ikke ses i andre specialidrætsforbund. Krolf lokalt i IFS‐foreningerne giver mulighed for samarbejde med den ordinære idræt: ”Krolf er et super godt tilbud til sindslidende, vi er kommet godt i gang og har fået god støtte af en frivillig kvinde på 81 år fra (en anden) idrætsforening.” (Idrætskoordinator, Midtjylland). ”Idrætsfestival for Sindslidende” bliver afholdt på Vejle Idrætshøjskole og har været afviklet hvert år6 siden IFS startede i 1996. Det har været ét af IFS største succeser med omkring 250 deltagere i et idrætsarrangement over tre dage. Gennem de sidste par år har der været en dalende tilslutning, som har optaget IFS en del. Derfor har IFS de senere år arbejdet med udvikling af festivalsarrangementet. Ligesom med andre idrætsaktiviteter og arrangementer forsøger IFS at tilpasse festivalens idrætstilbud til den virkelighed og efterspørgsel, der er blandt sindslidende og IFS‐foreningerne med de udviklingstendenser, der ses i samfundet. I 2012 præsenteres således et nyt program bestående af de traditionelle idrætter som volleyball og fodbold og i IFS‐regi nyere bevægelsesformer som krolf og alternativ tre‐kamp i atletik. ”Sund By Løbet” i København er ligeledes et eksempel på, hvordan IFS har udviklet differentierede idrætstilbud til både ressourcestærke og mindre ressourcestærke sindslidende. Til idrætsarrangementet kan sindslidende deltage i gå‐, stavgangs‐, rullestol‐ og løberækker. Desuden er der tradition for, at en stor gruppe af medarbejdere i psykiatrien deltager i ”Sund By Løbet”, hvilket giver støtte og opbakning til de sindslidende, der har brug for dette under turen rundt i Fælledparken. 6
I 2008 bliver Idrætsfestivalen ikke afholdt pga. manglende egnede faciliteter til den store begivenhed. 31
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Projektet har planlagt, gennemført eller bistået 80 større lokale og landsdækkende idrætsstævner og turneringer. Størst er ”Sund By Løbet” i København og ”Idrætsfestival for sindslidende” i Vejle med lige under tilsammen 1.000 deltagere hvert år. Mellem 1.400‐3.300 sindslidende og medarbejdere har pr. år deltaget i idrætsarrangementerne. Tabel 6: IFS´s indberetning til DIF´s fordelingsnøgle 2008 2009 2010 2011 Stævner/træf 12 stævner m 20 stævner m 16 stævner m 32 stævner m 1.455 deltagere 2.048 deltagere 2.396 deltagere 3.314 deltagere Aktiviteter for 7 7 9 13 foreningssvage grupper Tabel 6 viser samtidig registreringen af de projektaktiviteter, IFS har gennemført for foreningssvage grupper. IFS har i projektperioden øget arbejdet og antal aktiviteter for mindre ressourcestærke grupper. Næste kapitel omhandler IFS´s kursus‐ og uddannelsesvirksomhed, hvor der gennem projektperioden er tilbudt en række af meget varierende idrætsaktiviteter og temaer for at inspirere, motivere og opkvalificere instruktører og koordinatorer til at udbyde varierede og differentierede idrætstilbud. De yngre idrætsdeltagere IFS har ikke arbejdet direkte for at udvikle og etablere idrætstilbud målrettet yngre sindslidende, men i stedet for fokuseret på en generel udvikling og fornyelse af idrætsaktiviteter i takt med nye tendenser i dansk idræts‐ og bevægelseskultur. Nogle af disse nye idrætsaktiviteter kan meget vel være attraktive for yngre sindslidende. De unge mellem 16‐29 år i den danske befolkning dyrker fortrinsvis idrætter som styrketræning, løbetræning, aerobic, fodbold og svømning7, hvilket også er en del af de idrætsaktiviteter, som IFS tilbyder. Det er idrætsaktiviteter, der balancerer mellem foreningsidræt og idræt dyrket i kommercielle eller selvorganiserede sammenhænge. IFS har f.eks. udviklet og tilbudt følgende idrætsaktiviteter på kurser: Fodbold, løbetræning, fitness med dans, zumba, spinning og styrketræning, men også andre bevægelsesformer som Nintendo WII og GPS‐
o‐løb og actionprægede idrætter som adventure‐race og mountainbike har fundet vej i IFS. Trods denne indsats konkluderer evalueringsrapporten, at der ikke er kommet en større andel af yngre sindslidende i IFS‐foreningerne (i foreningsregi er unge medlemmer opdelt i aldersgruppen 18‐24 år, mens de unge voksne i socialpsykiatrien registreres som 18‐30 år). Andelen af unge er faldet en smule i projektperioden. Én af vurderingerne er, at foreningerne har svært ved enten at rekruttere nye unge sindslidende eller at fastholde de unge i foreningerne f.eks. når særlige projekter eller kursustilbud for unge afsluttes. En anden mulighed er, at en stor del af sindslidende først debuterer med psykisk sygdom og får en diagnose, når de er i midten af tyverne (8, 9). Hermed kan der gå lidt tid før de finder vej til IFS‐foreningerne. Det er også muligt, at de unge gennem behandlingstilbud inkluderes i ordinære idrætsforeninger eller dyrker anden idræt. 7
Top 12 for unge mellem 16‐29 år er: Styrketræning, løbetræning, aerobic, fodbold, vandreture, svømning, badminton, gymnastik, dans, håndbold, spinning og rulleskøjter (3). 32
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Det er ligeledes muligt, at de udfordringer og den mangfoldighed som IFS‐foreningerne har med blandede aldersgrupper og blandet fysisk niveau og idrætslige færdigheder ikke tiltrækker de yngre sindslidende, men det er ikke undersøgt i evalueringen. I 2011 udgør unge mellem 15‐29 år i den danske befolkning lidt over en million. Heraf skønnes8, at ca. 20 % af de unge mennesker på et tidspunkt oplever at være psykisk sårbare eller får psykiatrisk diagnose. Det vil sige, at der er ca. 200.000 unge psykisk syge eller psykisk sårbare mennesker mellem 15‐29 år og dermed en potentiel målgruppe for IFS. I 2011 er der blot 104 unge medlemmer under 25 år i IFS‐foreningerne. Dertil kommer selvfølgelig et oplyst deltagerantal i dagtilbud i socialpsykiatrien og idræt i behandlingspsykiatrien samt idræt dyrket privat og uden for organisering. Der er dermed al mulig grund til, at IFS fortsat udvikler en indsats for at gøre foreningsidræt attraktivt for yngre sindslidende. Udfordringer i arbejdet med varierede og differentierede idrætsaktiviteter Frontmedarbejderne peger på forskellige udfordringer i arbejdet med at tilgodese og favne en uhomogen målgruppe mht. fysisk form, idrætslige færdigheder og interesser. Her er udtaget de udfordringer som flest koordinatorer tilslutter sig:  Økonomi og besparelser (på koordinator‐ og idrætsmedarbejdertimer og andre medarbejdere, der har indflydelse på opbakning og følgeordninger til særligt de mindre ressourcestærke og sværest stillede sindslidende). Fremhævet af 73 % af idrætskoordinatorer.  Netværk og samarbejde (med medarbejdere i socialpsykiatrien, så man kan nå de sindslidende, der ikke selv er opsøgende). Fremhævet af 46 % af idrætskoordinatorer.  Motivation og fastholdelse (særligt på rekruttering af nye medlemmer, unge medlemmer og information om foreningstilbuddet til sindslidende udenfor det socialpsykiatriske system). Fremhævet af 15 % af idrætskoordinatorer.  Niveaudeling i idrætten og udvikling af nye idrætter (så foreningerne bedre dækker interesser og behov hos de idrætsaktive sindslidende). Fremhævet af 12 % af idrætskoordinatorer. Dertil kan tilføjes, at det er en udfordring for IFS at sikre etablering af nye idrætsaktiviteter i foreningerne. Der kan være lang vej fra kursusdeltagelse til forankring lokalt i idrætsforeningen. Opsamling på idræts‐ og motionsaktiviteter Der er i slutningen af projektet tilbud om idræt i IFS‐foreninger i 38 kommuner ud af 98 med forventelig 44 kommuner medio 2012. Selvom det er en fremgang fra 24 kommuner i 2007, er IFS‐
konsulenterne ikke selv tilfredse, og der er stadig nogen vej (og idrætsforeninger) til, at IFS kan ”tilbyde idræt for alle efter udskrivelse”. Ud over kommuner med idrætsforeninger kommer der et stort antal af idrætsprojekter og andre kommunale og private idrætstilbud, som projektet har samarbejdet med eller på anden vis påvirket. Projektet har planlagt, gennemført eller bistået 80 større lokale og landsdækkende idrætsstævner og turneringer. Størst er ”Sund By Løbet” i København og ”Idrætsfestival for Sindslidende” i Vejle 8
Skønnet er sat efter samtale med Landsforeningen SIND november 2011. 33
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund med lige under tilsammen 1.000 deltagere hvert år. Dertil kommer yderligere 240 deltagere på IFS´s friluftsuger, ski‐ og sportstemature til udlandet. Der er naturligvis en del gengangere, oftest til de store landsdækkende arrangementer. Samlet set har projektet motiveret, uddannet og hjulpet omkring 4.000 forskellige mennesker, derudover kommer et stort antal sindslidende, frivillige og medarbejdere, der på anden vis har nydt godt af projektets virke. F.eks. modtager omkring 500 foreninger, projekter og individuelle medlemmer IFS´s nyhedsbrev fire gange årligt. IFS har ikke defineret ”den sværest stillede målgruppe”, hvorfor det er svært at evaluere på projektindsatsen og idrætstilbud for denne målgruppe. Men IFS udbyder gennem stævner og kursusvirksomhed et differentieret idrætstilbud. IFS har taget springet fra de traditionelle sportslige og præstationsorienteret idrætter, der betegner sport, til også at tilbyde mere motionsprægede aktiviteter som er mindre ressourcekrævende både mht. rekvisitter og faciliteter og i mindre grad fysisk krævende. Dermed forsøger IFS at forbedre idrætsmuligheder for den sværest stillede målgruppe, som er i mindre god fysisk form, mindre god koordination, muskeludholdenhed, balance og kognitive færdigheder. Siden 1996 har IFS i øvrigt uddannet medarbejdere og instruktører ud fra begrebet ’Tilpasset Idræt og Bevægelse’ (10), hvor idræt og bevægelsesaktiviteter er tilrettelagt, så mennesker med nedsatte funktionsevne kan deltage sammen med andre. Dermed er IFS´s indsats og udvikling af idrætsaktiviteter for særlige sårbare målgrupper sket gennem mange år. Koblingen mellem de traditionelle og nye idrætter har givet væsentlig forskellige idrætstilbud til yngre sindslidende, men der er ikke kommet flere unge medlemmer i IFS‐foreningerne. Evalueringsrapporten giver forskellige bud på årsagen til dette: Sen debut i psykisk sygdom og dermed sen introduktion til IFS, de unges mindre interesse i IFS´s mangfoldighed med mange aldersgrupper og forskellige færdigheder, generel dalende interesse blandt unge for foreningskonstruktionen, og endelig er der muligheden for, at de yngre sindslidende har et netværk fra skole, uddannelse og fritid før sygdom, som de søger i stedet for foreningens tilpasset idræt og bevægelse i socialpsykiatrien. Disse bud er blot overvejelser og er ikke undersøgt nærmere i evalueringsrapporten. Selvom IFS introducerer til og instruerer i nye og differentierede idrætsaktiviteter, er der ingen garanti for, at IFS‐foreningerne integrerer og forankrer idrætsaktiviteterne i foreningerne. Det bliver således en kommende opgave for IFS at følge op på idrætsudviklingen i foreningerne for at sikre, at der lokalt er idrætstilbud for yngre, ressourcestærke og mindre ressourcestærke og de sværest stillede sindslidende. Delkonklusion på idræts‐ og motionsaktiviteter Det er evalueringsrapportens konklusion at IFS har sikret, at der i er motionstilbud i form af idrætsprojekter og IFS‐foreninger til sindslidende efter udskrivelse. Men det er kun knapt 40 % af landets kommuner, der har foreningstilbud til sindslidende, og dermed er der en del sindslidende der ikke er sikret mulighed for personlig, social og fysisk udvikling gennem foreningsidræt. De har til gengæld stor mulighed for at dyrke idræt på anden vis, da IFS har en stor andel af ekstraordinære medlemmer som idrætsprojekter, idræt i dagtimerne, idræts‐ og motionstilbud på bosteder og samværs‐ og aktivitetssteder samt idræt og fysisk aktivitetstilbud på kursusforløb for sindslidende. 34
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har formået at følge trit med udviklingen i befolkningens motionsvaner og efterspørgslen med nye og anderledes idrætsaktiviteter. Samtidig har IFS præsteret at favne både traditionelle foreningsidrætter og nyere idræts‐ og bevægelsesformer som Nintendo WII, kampsport, zumba og udendørsaktiviteter som adventurerace og mountainbike. IFS tilbyder i dag uddannelse og foreningsstøtte og et stort varieret og differentieret idrætstilbud. Medlemsskab og deltagelse i idræt organiseret under DAI sker som en del af den frivillige idrætsbevægelse, og ingen medlemmer er udsat for visitering før deltagelse. Heri ligger, at der ikke sker en registrering af medlemmers daglige funktionsnedsættelse eller ressourceomfang. Derfor er det ikke muligt at evaluere på, hvorvidt IFS´s indsats med varierede og differentiere idrætstilbud reelt har tiltrukket flere deciderede ressourcesvage eller ressourcestærke medlemmer. Det er evalueringsrapportens konklusion, at IFS trods udvikling og tilbud af varierede idrætstilbud som kan dyrkes af forskellige aldersgrupper og forskellige færdigheder og fysisk form, ikke har formået at få flere yngre sindslidende i foreningerne. 35
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund KURSUS‐ OG UDDANNELSESVIRKSOMHED Udbygning af uddannelsesvirksomhed DAI arbejder ud fra en tilgang hvor information, koordination og uddannelse danner grundlaget for aktiviteter og resultater. IFS´s kursus‐ og uddannelsesvirksomhed tilbyder en helt unik uddannelsesmodel, der styrker den faglige udvikling for såvel medarbejdere og frivillige såvel som sindslidende. IFS har i projektperioden udbygget virksomheden fra at omfatte basis instruktøruddannelse til også en efteruddannelse af instruktører, idrætskoordinatorer og ‐
medarbejdere. Efteruddannelsen er en overbygning, der skal give inspiration til nye idrætter og bevægelsesformer og samtidig skabe et idrætsfagligt forum med netværk, samarbejde og erfaringsudveksling mellem frontmedarbejdere og mellem frivillige instruktører. Efteruddannelsen har taget sin nuværende form i 2010 med afholdelse af samlet et årligt kursus for idrætskoordinatorer og – medarbejdere og et årligt kursus for idrætsinstruktører. Alsidige kursustilbud IFS har i projektforløbet afprøvet forskellige kursusmodeller mht. indhold og niveaudeling og har udviklet en model, der giver mulighed for grund‐ eller basisuddannelse for alle instruktører (trin 1), med mulighed for fordybelse i særlige udvalgte idrætter (trin 2), ekstra efteruddannelse for instruktører samt efteruddannelse for idrætskoordinatorer og – medarbejdere. Derudover har IFS udbudt klubleder‐, fundraising‐ og sportscoachkursus. Ved siden af uddannelsesvirksomheden udbyder IFS forskellige temature, der også indeholder opkvalificerende elementer ved siden af den sociale dimension og selve idrætten. Det gælder den årlige friluftsuge og ski‐ og sportstematur til udlandet. Målet med instruktøruddannelsen er udvikling af idrætslige kompetencer og undervisningsfærdigheder blandt personale, frivillige og sindslidende. I instruktøruddannelserne indgår en fast bestanddel af idrætsaktiviteter samt smagsprøver på nye og anderledes idrætter. Fælles for basis‐ og efteruddannelsen for instruktørerne er en opbygning omkring kernetemaer som motivation, idræt for alle, idrætspsykologi og opvarmnings‐ og træningslære. Efteruddannelsen for idrætskoordinatorerne tager udgangspunkt i det daglige arbejde med udvikling og vedligeholdelse af foreningerne og idrætsaktiviteter for sindslidende i samarbejde med kommuner og andre aktører. Fokus er således opkvalificering, udvikling og netværk. Samlet udbyder IFS et alsidigt program, der omfatter følgende idrætter og temaer: I kernetilbud/idrætter er der tre grupperinger med 11 forskellige idrætter:  Boldspil (volleyball, badminton, floorball, fodbold), udendørsidrætter (løbetræning, friluftsliv, selvorganiserede aktiviteter), fitness, musik og bevægelse (dans, aerobic, step, zumba, spinning og styrketræning). Dertil forevises 23 forskellige specielle og alternative idrætsaktiviteter til inspiration:  Tai bo, zumba, tai chi, china‐ball, powerbags, krolf, småspil ude og inde, indefodbold og Futsal, testning af kondition, konditionsøvelser (gå og løb), musik og rytmelære, Stol på idræt (idrætsforløb for mindre mobile mennesker), smovey, Nintendo WII, basketball, spinning for nybegyndere, adventure‐, o‐løb‐ og temabuildingsrace for motionister, ballbouncher (hockeylignende spil), friluftsliv og sportsfiskeri, tilpasset volleyball og Østens bevægelser i psykiatrien. Ved siden af idrætterne underviser IFS og samarbejdspartnere i 24 forskellige temaer: 36
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund 
Motivation, den gode træning, kreativ opvarmning, idræt for alle, idræt på tværs/tværfaglig idræt, boldbasis, vandaktiviteter, skadesforebyggelse, idrætspsykologi, træningslære (anatomi og fysiologi), leder‐ og trænerroller, idrætskoordinatorrollen, kost og idrætsernæring, sund kost og ændring af kostvaner, idrættens organisering, aktivitetsudvikling, coaching og undervisningsprocesser, livsberigelse og livsbearbejdning, idrættens kerneværdier, idræt som recovery, nordiske erfaringer med IFS (Norge), IFS´s udfordringer, realkompetencebegreb i idrættens verden og planlægning af idrætsaktiviteter i socialpsykiatrien Dokumenteret øget deltagerantal Som tabel 7 viser, så har der i alt været 129 kursister på DAI´s instruktørtræf og efteruddannelse for IFS‐instruktører. Det drejer sig om 101 forskellige instruktører. På den grundlæggende instruktøruddannelse trin 1 og trin 2 har 133 kursister deltaget i projektperioden 2008‐2011. Det drejer sig om 98 forskellige idrætsinstruktører, der har deltaget. Samlet set har der i løbet af projektperioden 2008‐2011 deltaget 262 kursister på instruktøruddannelserne (basisdel og efteruddannelse). Der er blevet uddannet 172 forskellige idrætsinstruktører. Dermed deltager en stor del af medarbejdere og frivillige flere gange på DAI´s kursus‐ og uddannelsesvirksomhed. I perioden 2008‐2011 har 113 kursister deltaget på DAI´s efteruddannelse for koordinatorer, heraf drejer det sig om 57 forskellige medarbejdere. Tabel 7: Antal kurser, uddannelse og deltagere 2008 2009 2010 2011 I alt Instruktørtræf/efteruddannelse 20 32 25 52 129 Uddannelse trin 1 15 31 26 18 90 Uddannelse trin 2 ‐ 12 20 11 43 Koordinatortræf/efteruddannelse 21 41 24 27 113 Klubleder 28 ‐ ‐ ‐ 28 Sportscoach ‐ 20 ‐ ‐ 20 Fundraising ‐ ‐ 25 ‐ 25 I alt 84 122 120 108 448 I projektforløbet har de forskellige instruktør‐ og efteruddannelser haft 361 deltagere. Det drejer sig om 200 forskellige medarbejdere, frivillige og instruktører. Det viser, at der er en hel del af personerne som deltager gentagne gange på kurserne. Størstedelen af kursisterne benytter sig af IFS´s tilbud én til tre gange, mens omkring 20 personer har deltaget mellem fire til ni gange i perioden 2008‐2011. Medregnes de øvrige kursustilbud (klubleder, sportscoach og fundraising) har der været 448 deltagere i DAI´s kursus‐ og uddannelsesvirksomhed. Samlet har projektet uddannet og opkvalificeret 242 forskellige instruktører, sindslidende og medarbejdere i socialpsykiatrien. Ligeledes ses det her, at flere vælger at deltage på forskellige kurser og efteruddannelser. Det kan tolkes som et stort behov for uddannelse på området og, at IFS formår at variere og udbygge sin kursus‐ og uddannelsesvirksomhed, så det bliver stadig brugbart og interessant for frontmedarbejdere og medlemmer at deltage. 37
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Dertil kommer yderligere knapt 750 deltagere på IFS´s friluftsuger, ski‐ og sportstemature til udlandet samt skridttællerevent i forår 2011. Tabel 8: Deltagere på øvrige kursustilbud og idrætsevents 2009 2010 2011 I alt Friluftsuge 31 64 53 148 Skitur, udlandet 11 22 ‐ 33 Sportstur, udlandet 21 34 ‐ 55 Skridttællerkonkurrence ‐ ‐ 512 512 I alt 748 Spørgeskemaundersøgelsen viser at 57 % af de nuværende idrætskoordinatorer og ‐medarbejdere har deltaget i ét eller flere af IFS´s uddannelser. Ud af disse deltagere er 90 % tilfreds med udbyttet og 10 % er delvist tilfreds. Der er således ingen, der har været utilfredse med udbyttet. 81 % af idrætskoordinatorer har oplevet at udbyttet efterfølgende har været direkte brugbart i det daglige idrætsarbejde og 85 % ønsker fortsat at drage nytte af IFS´s kursus‐ og uddannelsesvirksomhed. Det store deltagerantal, tilbagevendende kursister samt ønsker om mere kursus kan være en indikation på, at IFS tilbyder noget indenfor en niche, som ingen anden virksomhed eller institution tilbyder. I og med at IFS i 2011 har påtaget sig at videreføre ”Fysisk Aktivitetskonsulent Uddannelsen”9 (11), har IFS de største og mest udviklede uddannelsesmuligheder for idræt for sindslidende. Samlet set har projektet motiveret, uddannet og hjulpet omkring 4.000 forskellige mennesker, derudover kommer et stort antal sindslidende, frivillige og medarbejdere, der på anden vis har nydt godt af projektets virke. F.eks. modtager omkring 500 idrætsforeninger, ekstraordinære medlemmer, enkelt personer, frivillige interesseorganisationer og andre aktører IFS´s nyhedsbrev tre‐fire gange årligt. Samtidig ses dog en stagnering af kursister på instruktøruddannelsens trin 1 og 2 samt jævn tilslutning til efteruddannelsen for idrætskoordinatorer. Jævnlige tilfredshedsundersøgelser efter hvert kursus siger ikke noget om, at manglende tilfredshed kan forklare stagneringen. Den manglende udvikling kan måske skyldes nedskæringer i aktivitets‐ og uddannelsesmidler samt prioritering i forhold til færre arbejdstimer eller som enkelte idrætskoordinatorer peger på, at det er svært at finde medarbejdere, der har lyst til at gennemføre en instruktøruddannelse: Det er en udfordring ”… at finde personale og borgere, der ønsker idrætsuddannelse ved DAI”. (Idrætskonsulent, Syddanmark). Lokale og nationale temadage Der er til et vist omfang afviklet lokale temadage, hvor idrættens betydning for den psykiske sygdom og somatisk problemstilling bliver belyst. Disse temadage er afholdt oftest som oplæg i 9
Uddannelsen ”Fysiske aktivitetskonsulenter i behandlingspsykiatrien” er et resultat af et modelprojekt fra Sundhedsstyrelsen 2006, hvor DAI og IFS var med til at udvikle uddannelseskonceptet. Læs mere www.dai‐sport.dk/ fysisk aktivitetskonsulent uddannelse og ”Fysisk aktivitet i psykiatrien” på www.sst.dk/ planlægningogkvalitet/ psykiatriområdet. 38
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund forbindelse med møder og arrangementer i idrætsforeninger og med lokalkommunale ledelser. IFS‐konsulenterne har undervist i idrættens virke og betydning for sindslidende for samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner (idrætsinstitutter på universiteter, pædagog‐ og ergoterapeutuddannelser), på kommunale temadage samt på landsdækkende seminarer og konferencer f.eks. Handicapidrættens Nordiske Konference i 2011 arrangeret af Handicapidrættens Videnscenter. I august 2010 afholder DAI en national arbejdskonference med fokus på metoder, strategier og prioriteringer i et IFS udviklingsperspektiv. Som en udløber af konferencen har IFS styrket den ledelsesmæssige og politiske profil gennem etablering af en politisk, en administrativ og en operationel styregruppe. Til arbejdskonferencen deltager 40 forskellige personer fra IFS‐
foreninger, socialpsykiatrien, idrætsforbund, andre organisationer og uddannelsesinstitutioner. Desuden har IFS foretaget det indledende arbejde omkring afholdelse af et landsdækkende foreningsseminar for politisk valgte foreningsmedlemmer med temaer som erfaringsudveksling, rolle som politiker og effekten af velfungerende netværk. Udfordringer i arbejdet med kursus‐ og uddannelsesvirksomheden Frontmedarbejdere og konsulenter peger på 23 forskellige udfordringer og barrierer med idræt for sindslidende. De største grupperinger omfatter områderne  Sårbart system (med få ildsjæle og få frivillige). Fremhævet af 27 % af idrætskoordinatorer.  Motivation (af medlemmer og øvrigt personale til deltagelse på instruktørkursus). Fremhævet af 24 % af idrætskoordinatorer.  Økonomi og besparelser (der har betydning for deltagelse i uddannelse, brugerbetaling på kursus, transportudgifter samt evt. dækning af vikarer). Fremhævet af 12 % af idrætskoordinatorer. Delkonklusion på kursus‐ og uddannelsesvirksomhed Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har indfriet de kvalitative succeskriterier med udvikling af en administrativ og varieret kursus‐ og uddannelsesvirksomhed med stor brugertilfredshed og relativ stor deltagelse. En hel del kursister deltager flere gange, og i alt har projektet uddannet 242 forskellige instruktører, sindslidende og medarbejdere i socialpsykiatrien. IFS har udviklet og varieret idrætstilbuddene ved at følge udviklingstendenser i dansk idrætsliv. Deri har IFS udviklet en kontakt til andre specialforbund, lokale idrætsforeninger og andre samarbejdspartnere. Det er evalueringsrapportens konklusion, at der er dokumenteret et øget deltagerantal i kursus‐ og uddannelsesvirksomheden over projektets fire årige periode, men at der nu ses en stagnation på deltagere på instruktøruddannelsen. Evalueringsrapporten peger på tre mulige årsager: Nedskæringer i aktivitets‐ og uddannelsesmidler i det offentlige, prioritering af arbejdsopgaver i forhold til færre arbejdstimer eller manglende rekrutteringsmateriale blandt medarbejdere og sindslidende. Samlet set har projektet motiveret, uddannet og hjulpet omkring 4.000 forskellige mennesker, derudover kommer et stort antal sindslidende, frivillige og medarbejdere, der på anden vis har 39
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund nydt godt af projektets virke. F.eks. modtager omkring 500 foreninger, projekter og individuelle medlemmer IFS´s nyhedsbrev fire gange årligt. Hertil kommer et ukendt antal medarbejdere, frivillige, studerende og andre, som deltager på lokale og nationale temadage, hvor IFS holder oplæg om idrættens virke for sindslidende. I evalueringsrapporten har det ikke været muligt at undersøge hvorvidt idrætsfaglighed og kvalitet i idrætsforeninger og ‐ projekter heraf er styrket. IFS forventer dog, at der er en vis sammenhæng mellem uddannelse af et stigende antal frontmedarbejdere og sindslidende og fagligheden og kvaliteten i idrætstilbuddene. 40
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund NETVÆRK OG SAMARBEJDE Forankring af netværk lokalt mellem idrætskoordinatorer Gennem hele projektforløbet har IFS på efteruddannelsesdage opfordret idrætskoordinatorer og – medarbejdere til at etablere netværk og samarbejde. IFS oplever, at frontmedarbejderne udveksler erfaringer og viden, når gruppen er samlet på kursus. Men der har frem til efteråret 2011 ikke eksisteret et formaliseret netværk blandt koordinatorerne, hvilket en stor del af idrætskoordinatorerne efterlyser. Projektet viser dermed, at det er langt sværere i praksis at opretholde et brugbart netværk, når alle vender tilbage til de lokale arbejdspladser. Koordinatorerne udtrykker et stort behov for at etablere netværk, men samtidig erkender de, at tiden er en begrænsende faktor. Særligt i de kommuner og regioner med store afstande mellem foreningerne har tid og berettigelse til transport og møder indflydelse på forankring af netværk. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun lige under en tredjedel af idrætskoordinatorerne oplever et brugbart netværk lokalt mellem de nærmeste idrætskoordinatorer, lidt under en tredjedel oplever et delvist brugbart netværk og lige under en tredjedel oplever ikke et brugbart netværk med de nærmeste idrætskoordinatorer. Til sammenligning synes omkring halvdelen af idrætskoordinatorerne, at der på landsplan er et brugbart netværk hovedsaligt med IFS‐
konsulenterne men også med de øvrige koordinatorer. Skema 5: Netværk Oplever I som idrætskoordinator/idrætsmedarbejder et brugbart netværk i forbindelse med idræt og foreningsarbejde inden for: Ja Delvist Nej Ved ikke Jeres arbejdsplads/i foreningen 64 % 25,5 % 2,5 % 8 % Lokalt i kommunen f.eks. mellem 36 % 38,5 % 20,5 % 5 % forvaltninger eller andre foreninger På tværs af regionen f.eks. med andre 31 % 28 % 31 % 10 % koordinatorer På landsplan f.eks. med IFS‐konsulenter, 45,5 % 38,5 % 8 % 8 % idrætskoordinatorer og ‐medarbejdere På efteruddannelsen i november 2011 beretter flere idrætskoordinatorer om små spirende og lokale netværk, som er etableret på egne initiativer udenom IFS. På samme efteruddannelse udarbejder idrætskoordinatorer og IFS‐konsulenterne et konkret initiativ til etablering af formelle lokale netværk. Netværksgrupper bliver oprettet, og der lægges en strategisk plan for, hvordan disse netværk skal fungere bistået af IFS‐konsulenterne, der skal sikre forankringen. I januar 2012 skal de første netværksgrupper blandt koordinatorerne gennemføres. Disse netværk skal sikre træningsfællesskaber og sociale arrangementer, dele ressourcer, faciliteter og faglighed, øge samarbejdet med andre interessenter i lokale netværk, koordinering af datoer for stævner, temadage og kursus, så arrangementer ikke udkonkurrerer hinanden, men øger sindslidendes muligheder for deltagelse i forskellige idrætsarrangementer og idrætstemadage. Ved afslutning af evalueringsrapporten er det ikke muligt at vurdere, om netværkene fungerer hensigtsmæssigt, men det første formelle skridt er taget. 41
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Andre netværk og samarbejdsformer Der er i en tidligere rapport peget på to delstrukturer, som udgør DAI´s arbejde med idræt for sindslidende: De lokale aktører (aktive, instruktører, ledere og ansatte) og de mere institutionelle parter (myndigheder ministerier og kommuner, samvirke og psykiatrien, paraplyorganisationer, DAI, DIF, konsulenter, pulje og fonde osv.) (12). I projekt ”Idræt – også for sindslidende” har IFS udviklet netværket til også at omfatte uddannelsesinstitutioner som idrætsstudier på universiteter, ergoterapeutuddannelse og pædagogseminarium10. Målet er at styrke det faglige samarbejde og formidle arbejdet med idræt for sindslidende på (idræts)pædagogiske studier. På længere sigt ønsker IFS at styrke idrætsfagligheden i de lokale IFS‐foreninger og idrætsprojekter. DAI og DIF har været enige om den idrætspolitiske profil og i gennem de sidste fire år i projektperioden arbejdet for målrettet for at knytte stærke faglige bånd til ildsjæle og til interessenter i det kommunale og regionale Danmark. I de fire år har DAI arbejdet for at øge samarbejdet med DIF heri bl.a. at få opmærksomhed og bekræftelse på den sociale indsats som specialforbundet yder. DAI har etableret en god kontakt til specialforbund som volleyball, floorball, badminton og cykling. En anden type samarbejde og netværk som fremover vil kræve opmærksomhed, er samarbejdet mellem idrætskoordinatorerne og de nærmeste medarbejdere i socialpsykiatrien og andre fagområder i kommunerne. Evalueringsrapporten påviser en del konkrete besparelser som allerede har haft konsekvenser for sindslidendes idrætsdeltagelse. Lige under 70 % af idrætskoordinatorerne fortæller, at de oplever daglige udfordringer og barrierer i samarbejdet med tætte kollegaer og øvrige medarbejdere i socialpsykiatrien. Disse udfordringer skyldes til dels nedskæringer, men også manglende opbakning og positive holdninger til idræt for sindslidende bemærkes af 36 % af idrætskoordinatorerne. Når kommunale besparelser betyder, at koordinatorstillinger nedlægges eller nedskæres har det stor betydning, at øvrige medarbejdere bidrager til motivation, følgeordninger og anden støttende arbejde. Ellers er konsekvensen, at de sindslidende har svært ved at være idrætsaktive. Et eksempel på samarbejde på tværs af den kommunale og den frivillige sektor er støttearrangementet ”Cykel for sagen – fra Varde til Skagen”, som er afviklet i september 2011. Arrangementet er gennemført af et samarbejde mellem en lokal IFS‐forening, frivillige mennesker med tilknytning til cykelsporten og Danmarks Cykle Union samt Varde kommune. Desuden har arrangementet åbnet op for et kommunalt samarbejde mellem Varde, Aarhus, Aalborg og Frederikshavn kommune. DAI har støttet arrangementet gennem forberedelse og i selve afviklingen. Målet med arrangementet er at samle penge ind til den lokale IFS‐forening og synliggøre den indsats, som foreningen gør for sindslidende på et område, hvor der ellers er trange idrætsvilkår. Med arrangementet fulgte også et øget samarbejde mellem civile, den frivillige foreningssektor og den kommunale sektor. Cykelløbet anses som en motionsform, hvor alle kan deltage, men som også opfordrer til træning mod et decideret mål. 100 deltagere gennemfører den tre dages lange cykelevent. 10
Konkrete samarbejdspartnere omfatter f.eks. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Institut for Idræt, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol i København, pædagogseminarium Peter Sabro i Aarhus og Idrætshøjskolen i Aarhus. 42
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Nye tider og nye partnerskaber Ved siden af de førnævnte netværk har det været tid for enkelte idrætskoordinatorer at reflektere over nødvendigheden i at etablere nye partnerskaber, såfremt IFS skal styrkes. Det sker særligt i de IFS‐foreninger, hvor ressourcerne er mindsket. Det betyder, at man forsøger at etablere samarbejde med den øvrige frivillige sektor og de ordinære idrætsforeninger ‐ både for at øge muligheden for, at medlemmerne kan begå sig i samfundet og benytte idrætstilbud som andre udøvere, men også for at øge muligheden for det vigtige støttende arbejde. Samtidig overvejer idrætskoordinatorer at etablere samarbejde med andre frivillige foreninger for på den måde ligeledes at sikre fremtiden for IFS‐foreningerne. Det bliver en kommende opgave for IFS at støtte idrætsforeningerne lokalt og udvikle modeller for nye partnerskaber, som kan afhjælpe idrætskoordinatorer og foreningerne i etablering af nye partnerskaber. Udfordringer i arbejdet med etablering af netværk og samarbejde Idrætskoordinatorer og frontmedarbejderne peger på udfordringer i forbindelse med netværk og samarbejde internt og med andre aktører på primært tre områder:  Økonomi og besparelser (på koordinator‐ og idrætsmedarbejdertimer, andre medarbejdere, aktivitetstimer, der mindsker tiden til netværksarbejdet). Fremhævet af 73 % af idrætskoordinatorer.  Netværk og samarbejde (med øvrige koordinatorer, ordinære idrætsforeninger, nærmeste kollegaer og med medarbejdere i socialpsykiatrien). Fremhævet af 55 % af idrætskoordinatorer.  Generel opbakning og støtte fra kommunale ledelser (som har indflydelse på kollegaers prioritering af samarbejde og netværk). Fremhævet af 27 % af idrætskoordinatorer. Delkonklusion på netværk og samarbejde Forankring af netværk lokalt mellem idrætskoordinatorerne har længe været et mål for projekt ”Idræt – også for sindslidende”. Formålet er at sikre erfaringsudveksling, lokal opbakning til idrætsarrangementer og på den måde etablere en selvkørende funktion, som kan operere uden koordinering af IFS. Trods årlige netværksmøder og opfordringer eksisterer der kun i mindre grad lokale fungerende netværk mellem idrætskoordinatorer i IFS. Sidst i projektforløbet har IFS sammen med koordinatorerne taget første skridt til et struktureret netværk mellem idrætskoordinatorerne, men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere om netværkene fungerer hensigtsmæssigt og er forankret. Et vigtigt grundlag for IFS´s fremtidige eksistens er at sikre netværk og samarbejde blandt frontmedarbejdere og aktører. Netværket er fundamentalt for motivationsarbejde og følgeordninger til idræt. Spørgeskemaundersøgelsen og telefoninterviews viser, at omkring 90 % af frontmedarbejdere oplever et godt samarbejde og netværk lokalt i idrætsforeningerne og på arbejdspladsen. Til sammenligning oplever knap 60 % et helt eller delvist godt netværk med øvrige idrætskoordinatorer i regionen, mens 31 % ikke har et sådan brugbart netværk. Der foreligger en del udviklingsarbejde for IFS, hvis målet er, at frontmedarbejderne skal dele erfaringer og samarbejde om de stadig færre ressourcer på området. 43
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Det er evalueringsrapportens konklusion, at der er etableret hensigtsmæssige netværk og samarbejde mellem frontmedarbejdere indbyrdes, ligesom der er igangsat nye initiativer og partnerskaber mellem kommunerne og de frivillige foreninger, som på længere sigt kan støtte strukturen og det idrætspolitiske program for IFS i DAI og DIF. Evalueringsrapporten konkluderer, at projekt ”Idræt for sindslidende” i konstruktion med det fundamentale økonomiske samarbejde mellem kommunerne og de frivillige foreninger stadig er et sårbart system. Ildsjæle, tilknyttede koordinatorer og instruktører kan ikke give den kontinuitet og stabilitet over tid, som er en nødvendig forudsætning for sindslidendes idrætsdeltagelse. Evalueringsrapporten konkluderer, at samarbejdet mellem IFS og den øvrige frivillige idrætsverden byder på en del arbejde. Særligt i samarbejdet mellem lokale IFS‐foreninger og ordinære idrætsforeninger med henblik på øget inklusion for sindslidende og nedbrydning af fordomme, som samfundet måtte have om sindslidende og idrætsdeltagelse. 44
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund IDRÆTSPOLITISK ARBEJDE OG AFTALER I projektperioden har DAI udviklet en model for aftaler11 med kommuner omkring idræt for sindslidende. Aftalerne bygger på en fælles forståelse og forpligtigelse mellem DAI og den pågældende kommune, hvor DAI stiller faglige ressourcer til rådighed for etablering og støtte af en idrætsforening, og hvor kommunen i en vis grad forpligtiger sig til at støtte op om foreningen. Partnerskabsaftalerne indeholder ikke en økonomisk forpligtigelse, og der er ingen juridisk forpligtigelse forbundet, så aftalerne kan ophøre, såfremt én af parterne ønsker det. Der er i projektforløbet ikke udviklet redskaber til dokumentation af f.eks.: ”Synlige og nedskrevne motionspolitikker i den lokale socialpolitiske dagsorden i socialpsykiatrien med dertilhørende afsatte økonomiske midler til forankring, vedligehold og udvikling”, som anført i projektbeskrivelsen. DAI har ikke haft de fornødne ressourcer til udvikling og anvendelse af øvrige evalueringsredskaber. Derfor er det vanskeligt at dokumentere en udvikling i forankring af idrætstilbud for sindslidende via økonomiske partnerskaber med kommuner. Det er dog muligt i evalueringsrapporten at pege på omfanget af forankringsarbejdet samt de udfordringer, der opstår i økonomiske partnerskaber med kommunerne. Udbredelsen af samarbejdskommuner Ved projektets afslutning i 2011 har 38 ud af 98 kommuner en idrætsforening for sindslidende (med forventning om seks nye foreninger medio 2012). Det svarer til 39 % af kommunerne. Det stigende antal idrætsforeninger samt andre samarbejdsformer mellem IFS og kommunerne, viser resultatet af DAI´s indsats for forankring af idræt for sindslidende i kommunernes idrætspolitik. En stor andel af IFS‐foreningerne er i ét eller andet omfang tilknyttet kommunernes idrætspolitik gennem socialpsykiatrien. De økonomiske partnerskaber er dog forskelligt sat op. Nogle kommuner har fuldtidsansatte idrætskoordinatorer, mens andre kommuner deltidsansatte idrætskoordinatorer eller afsat et varieret timetal til idrætsaktiviteter som medarbejdere skal varetage. Resultater i kommunale støtteressourcer12  22 ud af 39 IFS‐foreninger har en eller to idrætskoordinatorer (56 %). Det betyder, at der er 28 idrætskoordinatorer13 fastansat i forbindelse med IFS‐foreningerne.  Af de 28 idrætskoordinatorer er syv ansat på fuldtid (29,6‐37t), 11 på del‐/halvtid (15‐
29,6t) og 10 ansat på mindre tid (en‐fire timer).  Der er 20‐22 medarbejdere, der har fået afsat timer til aktiviteter til bl.a. idræt.  32 IFS‐foreninger er i ét eller andet omfang tildelt kommunale støtteressourcer i form af medarbejdertimer tilknyttet idræt (82 %), men i 13 af disse foreninger er omfanget af de kommunale støtteressourcer kun på 10t eller under. I to af disse foreninger skal arbejdstimerne dække alle typer aktiviteter tilbudt borgerne med sindslidelser.  Det betyder, at 19 IFS‐foreninger er tildelt kommunale støtteressourcer med mindst 10 ugentlige arbejdstimer til idræt (49 %). 11
Aftalerne gennemføres med kommunens socialpsykiatri. Her medregnes ikke foreningsstøtte som gratis leje af faciliteter og tilskud til unge under 25 år, som ligger under Folkeoplysningsloven. 12
Indberetningerne om kommunale støtteressourcer er foretaget telefonisk af IFS´s idrætskonsulenter. Der er udelukkende spurgt til ressourcer på medarbejdertimer til idræt fordelt på koordinatorer og øvrige idrætsmedarbejdere. Alle foreninger har bidraget til optællingen. 13
I seks foreninger er der ansat to idrætskoordinatorer. 45
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Regionale forskelle i de kommunale støtteressourcer Der ses regionale forskelle i kommunernes tildeling af støtteressourcer til IFS‐foreningerne.  I region Hovedstaden har 73 % og i region Sjælland har 71 % af IFS‐foreningerne én eller flere tilknyttede idrætskoordinatorer.  I region Nordjylland har 50 %, i region Syddanmark har 43 % og i region Midtjylland har 38 % af IFS‐foreningerne én eller flere tilknyttede idrætskoordinatorer.  Omvendt er der flest idrætsmedarbejdere eller medarbejdere med timer afsat til idræt pr. forening i region Midtjylland (63 % af foreningerne), i region Nordjylland (50 % af foreningerne) og i region Syddanmark (43 % af foreningerne). Samme funktion gælder for 18 % foreninger i region Hovedstaden 14 % i region Sjælland.  Foreninger i region Hovedstaden får flest tildelte kommunale støtteressourcer i form af medarbejdertimer. Både når man ser på de samlede antal foreninger og pr. forening der modtager støtte. Skema 6: Kommunale støtteressourcer fordelt på timer pr. IFS‐foreninger Region Timer pr. IFS‐forening, der Timer pr. samlede antal IFS‐foreninger i modtager støtte regionen. Hovedstaden 35t pr forening 25t pr forening Sjælland 25t pr forening 18t pr forening Syddanmark 21t pr forening 15t pr forening Nordjylland 17t pr forening 17t pr forening Midtjylland 8t pr forening 8t pr forening Selvom kommunerne i region Nordjylland og i region Midtjylland yder færrest støtteressourcer pr. IFS‐forening så ses det, at alle IFS‐foreninger i de to regioner modtager støtteressourcer i ét eller andet omfang, selvom IFS dog kunne ønske, at indsatsen og samarbejdet sker i et større omfang. I kommunerne i de andre regioner er der samlet otte foreninger som ikke er en del af den lokale socialpolitiske dagsorden i socialpsykiatrien med dertilhørende afsatte økonomiske midler til forankring, vedligehold og udvikling. I region Hovedstaden drejer det sig om tre IFS‐foreninger, i region Syddanmark om tre IFS‐foreninger og i region Sjælland om to IFS‐foreninger. Af disse IFS‐foreninger, som ikke har et partnerskab med socialpsykiatrien i kommunen, er der f.eks. IFS Odense, der i samarbejde med IFS blev oprettet i 2001. Idrætsforeningen oplever, at ledelsen i Handicap og Psykiatriafdelingen i Odense Kommune ikke har bakket foreningstanken op og dermed har bremset foreningens udvikling og sindslidendes mulighed for et sundt liv med idræt og medbestemmelse organiseret i en forening, der er tilpasset og rummelig overfor målgruppen. Med Handicappolitik 2008 henviser Odense Kommune til, at kommunen og de lokale foreninger skal arbejde sammen om, hvordan man inkluderer mennesker med handicap og, hvordan man udvikler modeller for ledsagelse til mennesker med en sindslidelse (13). Det åbner op for et fremtidigt samarbejde mellem kommunen og den tilpassede idrætsforening og ordinære idrætsforeninger. En almindelig problematik angående forankring af støtte til daglig drift af IFS‐foreninger er overgang fra projekt til daglig drift i den lokalkommunale idrætspolitik. IF Vestjyderne er et 46
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund eksempel på, hvad der sker i processen omkring socialpsykiatriske medarbejdere og det nære arbejde omkring foreningen, når projektforløbet afsluttes. I IF Vestjyderne blev stillingen som idrætskoordinator og dermed det nære samarbejde med IFS‐foreningen erstattet med en administrativ idrætskonsulentstilling, hvor der ikke indgår støttende arbejde med idrætsforeningen og opsøgende arbejde for målgruppen. Forventningen fra kommunalledelsen er, at foreningen efter projektforløb fungerer som almindelig (ordinær) frivillig idrætsforening, hvor alt arbejde udføres af bestyrelse og medlemmer (de sindslidende). Tanken er helt i overensstemmelse med den danske foreningsmodel, men ifølge flere frontmedarbejdere og IFS‐
konsulenter relativ urealistisk med tanke på målgruppen. Når medlemmer og frivillige oplever perioder, hvor de er ekstra psykisk sårbare, fungerer den daglig drift af foreningen mindre godt eller slet ikke. Ligeledes mister foreningen de sværest stillede medlemmer, der har brug for støtte gennem f.eks. sms‐ordning og fysiske følgeordninger. I projektperioden er der flere eksempler på, at bliver arbejdsressourcerne flyttet væk fra IFS‐foreningen, går foreningen ind i en negativ udvikling, som betyder færre idrætsaktiviteter, færre øvrige idrætsarrangementer, færre aktive idrætsdeltagere og få eller ingen nye medlemmer. Alt sammen erfaringer som er samlet i idrætsprojektet IF Vestjydernes evaluering14(14). I efteråret 2011 fratages en IFS‐forening i region Syddanmark medarbejdertimer pga. kommunale besparelser og prioriteringer. Det lykkes ikke medlemmer og bestyrelse at opretholde foreningen efter, at den kommunale idrætskoordinator bliver sparet væk og i december 2011 nedlægges foreningen. Oftest er nye idrætstiltag og idrætsforeninger igangsat som et projekt med en tidsbegrænset økonomisk støtte. Det vedbliver derfor en udfordring for IFS at arbejde for en økonomisk sikring og opbakning, når projektperioden udløber, fordi foreningsmodellen forventes at fortsætte uden støtte fra kommunens medarbejdere. Nogle foreninger udtrykker, at deres største udfordring er: ”… at få ressourcer til personaletimer. Der er en forventning (fra kommunen) om, at foreningen skal være bygget op omkring frivillige.” (Idrætskoordinator, Hovedstaden). Samarbejde med kommuner – mellem besparelser og sundhedsfremme Trods nye IFS‐foreninger og mange idrætsprojekter for sindslidende, viser frontmedarbejderes bekymringer for nedskæringer og manglende arbejdstimer, at idræt for sindslidende i mange kommuner ikke er blevet forankret som en del af driftsbudgetter. 20 ud af 39 idrætskoordinatorer og – medarbejdere beretter om nedskæringer og besparelser på deres og kollegaers arbejdstimer, som har fået betydning for foreningens virke, medlemmernes deltagelse, antal af aktiviteter og idrætsmedarbejdernes pressede arbejdsdage, hvor de ikke har mulighed for at yde den indsats, de ved, der skal til for at sikre gode og kvalificerede idrætstilbud for sindslidende. For nogle IFS‐foreninger er de største udfordringer f.eks.: ”At få foreningen til at fungere efter vores holdleder (hjemmevejleder) er sparet væk.” (Idrætsmedarbejder, Sjælland). Der er flere lignende beretninger fra frontlinjen ude i kommunerne f.eks. beretningen fra en idrætsforening fra Hovedstaden, hvor idrætskoordinatoren, der havde været med til at starte foreningen op, blev opsagt fra stillingen. Nu afhænger foreningsopgaverne indenfor drift og administration, instruktion og motivation af personalet på et bosted og et samværs‐ og 14
Beskrivelse og erfaringer med projekt IFS Vestjyderne april 2010‐december 2011 kan læses på www.breddeidraet.nu/projects/idraet‐dit‐springbraet. 47
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund aktivitetssted, der begge ligger under omstruktureringer og besparelser på aktiviteter og medarbejdertimer. Spørgeskemaundersøgelsen viser:  At 64 % af koordinatorer peger på, at manglende kommunal opbakning, forankring og indsigt i værdier og funktion med særlig tilrettelagte idrætsforeninger er en barriere for foreningernes eksistens og udvikling.  At 61 % af koordinatorer oplever besparelser på koordinator‐ og øvrig personaletimer, som ifølge koordinatorerne forringer den faglige kvalitet og motivationsarbejde med de sindslidende. Særligt tid og redskaber til motivationsarbejde og fastholdelse af nuværende medlemmer bekymrer frontmedarbejderne.  36 % af idrætskoordinatorer ser manglende forståelse for og holdning til idræt for sindslidende; herunder legitimeringen af særlig tilrettelagt foreningstilbud som en udfordring.  27 % af idrætskoordinatorer oplever, at IFS er et sårbart system med få ildsjæle og særlig målgruppe, der har behov for støttende arbejde. Der ses en tendens til at fokusere på en foreningsmodel, som kun fungerer med støtteressourcer fra den kommunale socialpsykiatri. Sindslidendes idrætsdeltagelse bliver i sådan en model påvirket af de nedskæringer, besparelser og prioriteringer, der finder sted i nogle kommuner. Det er ikke ensbetydende med, at kommunerne ikke er bevidste om den indsats og virkning idræt for sindslidende har, og det betyder ikke, at kommunerne ikke bakker op om idrætstilbud for borgere med sindslidelser. Det viser tilsyneladende mere om en holdning til, at idrætsforeninger er og bør være 100 % frivilligt organiseret af sindslidende og ikke bestyrelser og klubledelser med en til flere kommunale medarbejdere. Kommunalreformen i 2007 medførte, at ansvaret for den sociale indsats blev samlet i kommunerne og dermed fik kommunerne ansvaret for støtten til frivillige sociale aktiviteter på det sociale område. Formålet er at skabe de bedste forudsætninger for sammenhæng mellem den offentlige sociale indsats og de frivillige sociale aktiviteter. Dette samspil er lovfæstet i Servicelovens § 1815. Kommunalreformen betyder også, at kommunerne har ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til borgernes sundhed. Af sundhedsloven fremgår det, at kommunerne har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og, at kommunerne skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Det fremhæves, at kommunerne bør sikre målrettede initiativer for særligt udsatte og sårbare grupper (15). Det er dog op til hver enkelt kommune at udvikle lokalpolitik på området. Et fokus i sundhedsloven er, at kommuner og regioner i fællesskab skal udvikle sundhedsaftaler i forbindelse med koordinering af hjælpen til voksne med sindslidelser efter hospitalsudskrivelse. Målet er, at der skal sikres sammenhæng, koordinering og kvalitet i behandlingstilbud til mennesker med sindslidelse (15). 15
”Servicelovens § 18 angiver, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Hensigten er at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden side. Et godt samarbejde vil gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte samt styrke det forebyggende arbejde.” Se Social‐ og Integrationsministeriet, www.sm.dk. 48
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Samtidig dokumenterer undersøgelser, at mennesker med psykisk sårbarhed og sindslidelser har en gennemsnitlig kortere levealder end mennesker uden sindslidelser, og en ny undersøgelse viser at psykiatriske patienter i Danmark har nedsat levealder og dermed dør gennemsnitlig 21,9 år tidligere end den generelle befolkning (5, 6). Denne nedsatte levealder skyldes i høj grad somatiske sygdomme forårsaget af usund livsstil, utilstrækkelig tilgang til kvalitets forebyggelse og behandling samt, at kulturen i behandlingspsykiatrien ikke fokuserer på somatiske sygdomme. For frontmedarbejdere i idræt for sindslidende og for IFS virker det derfor paradoksalt, at kommunerne ikke i højere grad støtter og bakker op om idrætsforeninger, der med sund kost og idræt kan fremme sundere livsstil blandt sindslidende. På regeringsniveau er der politisk tilslutning til idræt for udsatte med programmet ’Fælles Ansvar II’. I udviklingsarbejdet med socialt udsatte herunder sindslidende skal der arbejdes for at få gjort idrætten tilgængelig for brugere af socialpsykiatriske tilbud og få borgerne ind i etablerede idrætsmæssige sammenhænge. Erfaringer fra ’Fælles Ansvar II’ viser, at udsatte borgere kan få glæde og overskud til at håndtere dagligdagen gennem idrætsdeltagelse samtidig med, at borgerne optræner deres evner til at fungere i en ny ramme. Der er i flere sammenhænge påvist, at fysisk træning forebygger og med fordel kan indgå i behandling af mange lidelser. Bevægelse og træning giver også en følelse af almen velvære og godt humør, det fører til højere grad af selvhjulpenhed og selvværd samt styrker det sociale netværk (16). Der er således politisk tilslutning til idræt for udsatte og sindslidende, og der er ikke mindst et sundhedsmæssig t argument for, at man både blandt kommuner og foreninger og det øvrige samfund bør øge indsatsen for idræt for sindslidende (17). Udfordringen for DAI bliver måske i højere grad at dokumentere sindslidendes udbytte ved deltagelse i foreningsidrætten med de særlige værdier som rummelighed, tilhørsforhold, inddragelse, medbestemmelse og medansvar som foreningsidrætten mener at kunne tilbyde. Delkonklusion på idrætspolitiske arbejde og aftaler Det er evalueringsrapportens konklusion, at antallet af lokalkommunale partnerskaber og støtteressourcer er steget vurderet ud fra det stigende antal idrætsforeninger. Samtidig er det lykkes IFS i et stort omfang at sikre støtte til daglig drift til en stor andel af foreningerne og gennem nye netværk og samarbejde mellem de frivillige foreninger og det offentlige at få politisk opmærksomhed. Evalueringens viser at lidt over halvdelen (56 %) af IFS‐foreningerne har en idrætskoordinator ansat til bl.a. at støtte op om foreningerne og motivere borgere til idrætsdeltagelse. Størstedelen (82 %) af IFS‐foreningerne er i et eller andet omfang tildelt kommunale støtteressourcer i form af medarbejdertimer, heraf har halvdelen (51 %) af IFS‐foreningerne mindst 10 ugentlige medarbejdertimer tilknyttet. Men oftest rækker 10 ugentlige timer ikke til de opgaver, der ligger omkring foreningsplanlægning, motivation, rekruttering, følgeordninger og idrætsinstruktion. 61 % af idrætskoordinatorerne beretter om, at det socialpædagogiske arbejde nedprioriteres, og man ikke formår at få flere borgere med sindslidelse aktive ligesom, der næsten intet samarbejde er med den ordinære idræt og dermed ingen mulighed for at støtte medlemmet ud i samfundet og idrætsdeltagelse i ordinæridræt. 49
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund IFS‐foreningerne i Hovedstadsregionen og region Sjælland har flest tildelte kommunale støtteressourcer, men til gengæld har alle IFS‐foreninger i region Midtjylland og Nordjylland tilknyttede kommunale medarbejdertimer. Vigtigheden af, at der i et eller andet omfang afsættes økonomiske midler til medarbejdertimer bliver bekræftet af de cases, hvor foreninger lukker ned og sættes i dvale, når støtten fratages foreningen. Syv IFS‐foreninger får ingen økonomiske støtteressourcer i form af støttende medarbejdertimer, og disse foreningers fremtid er usikker. DAI og idræt for sindslidende befinder sig i en urolig tid med økonomiske besparelser i kommuner og i foreningsidrætten og, hvor strømninger går i retning af større brugerinvolvering og udvikling, hvor borgerne skal håndtere dagligdagen i mindre beskyttede og tilpassede omgivelser. Efter en periode med større økonomiske tilskud og støttende indsatser fra kommunerne, betyder de nye tilstande væsentlige udfordringer for DAI og IFS. Det har allerede haft konsekvenser for flere IFS‐
foreninger, som ikke har haft mulighed for at omstille sig vilkårene. Med projektet er det omvendt ikke lykkes IFS at få nedskrevne synlige motionspolitikker i det omfang, som man forventede og havde ambitioner om. Samtidig skal nedskæringer og besparelser fra det offentlige ikke nødvendigvis tolkes som en modstand mod særlig tilpassede idrætsaktiviteter for sindslidende eller som manglende interesse og opbakning til IFS. Kommunale ledelser skal løse et økonomisk puslespil, og der er besparelser på mange kommunale områder, herunder i socialpsykiatrien. Evalueringsrapporten konkluderer, at projekt ”Idræt for sindslidende” i konstruktion med det fundamentale økonomiske samarbejde mellem den kommunale sektor og den frivillige foreningsorganisering stadig er et sårbart system. Ildsjæle, tilknyttede koordinatorer og instruktører kan ikke give den kontinuitet og stabilitet over tid, som er en nødvendig forudsætning for sindslidendes idrætsdeltagelse. 50
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund HOLDNINGER OG OPFATTELSE Synlig forandring i institutionsmiljøer Med projekt ”Idræt – også for sindslidende” ønsker DAI og IFS at skabe forandring i holdninger og prioriteringer hos ledelse og ansatte over for idræt for sindslidende, og gennem projektet skal det kunne fornemmes, at miljøet er forandret med nye samværsformer i eksisterende rammer. Holdninger og opfattelser er svære at undersøge og evaluere på og kræver videns indsamling fra en lang række af aktører på området, særligt blandt de miljøer, hvor man ikke har organiseret sig med IFS‐foreninger. Det har været kompliceret at indhente viden fra de miljøer, som ikke samarbejder med IFS16. Men ud fra videns indsamling gennem spørgeskemaer, gruppeinterview, telefoninterview og samtaler med aktører, ser evalueringsrapporten modsættende holdninger til IFS‐foreninger. Nedenstående viser eksempler på udvalgte temaer i holdningsspørgsmålene. Det er oplagt, at der er sket en holdningsændring omkring, at idræt skal være tilgængelig for sindslidende. Rettigheder for sindslidende er i stigende grad blevet eksponeret i medier og på politiske temadage. I DAI‐regi har man fået flere foreninger og foreningsmedlemmer gennem projektforløbet. Flere kommuner, idrætsforeninger og idrætsprojekter afholder idrætsstævner og idrætsfestivaler for sindslidende. Samtidig har IFS etableret nye samarbejder bl.a. med uddannelsesinstitutioner, som i stigende grad tilbyder fag og kurser om idræt og særlige målgrupper for de studerende. Det er også lykkes at få politiske personer involveret i IFS‐
arrangementer, hvor disse giver udtryk for vigtigheden af, at også sindslidende har tilgængelig adgang til noget så dansk som idrætsforeninger. Men samtidig oplever 31 % af idrætskoordinatorerne, at det er en udfordring at udbrede forståelse for, at kommunerne arbejder med sundhed; herunder idræt for sindslidende. Idrætskoordinatorerne oplever stadig mange fordomme og myter på området både fra ledelse og fra medarbejdere, der ikke bakker op om idrætsaktiviteterne. Det store antal af kursister og deltagere på lokale og nationale idrætsarrangementer og ‐ stævner, temature i ind‐ og udlandet kan ses som udtryk for, at man lokalt ønsker at højne det idrætsfaglige niveau i foreninger, i idrætsprojekter og i socialpsykiatrien. Man kan ikke komme uden om, at en vis andel af sindslidende har en usund livsstil og er i risiko for udvikling af livsstilssygdomme bl.a. forårsaget af en fysisk inaktiv hverdag. En stor andel af de sindslidende dør heraf tidligere end gennemsnitsdanskerne. Men der lader til at være delte holdninger til, hvem der har ansvaret for denne udvikling og, hvad der skal gøres. Kommunerne har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse blandt borgerne, men hvor stor en indsats skal der til? Og hvor går grænsen mellem det offentlige og det personlige ansvar? Sagt på en anden måde: Hvilke indsatser skal kommunerne gøre for at fremme sundheden blandt sindslidende? For IFS bliver det en udfordring at vise, at idrætten med stor fordel kan være en del af sundhedsindsatsen uden at gå for meget på kompromis med foreningsidrættens hovedprioritering, som er idrætten i sig selv og ikke idrætten som middel til at løse samfundsmæssige opgaver. 16
Der er udsendt spørgeskemaer til fem store kommuner, der ikke samarbejder med DAI om idræt for sindslidende. To kommuner har besvaret. 51
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Flere kommuner lader til at foretrække at tilbyde idræt som særlige tilpassede dagtilbud f.eks. på bosteder og samværs‐ og aktivitetstilbud fremfor at organisere idrætten i idrætsforeninger. Det lader til, at holdningen til foreningsidrættens egenværdi og nyttevirkning for sindslidende ikke deles i sådan en grad, at organiseringsformen prioriteres. Samtidig er der forskellige holdninger til hvorvidt idrætten skal dyrkes i særlig tilpassede foreninger som IFS eller i ordinære idrætsforeninger. Det er en udfordring for IFS, at først udbrede holdning til, at foreningsidræt kan tilbyde en unik oplevelse og udvikling for sindslidende og dernæst at udbrede holdning til, at særlige tilpassede idrætstilbud i foreninger er en unik bestanddel i rehabiliteringsprocesser for sindslidende. For den sindslidende kan det være i funktion af et midlertidigt eller et permanent medlemskab. Evalueringsrapporten har oplevet holdninger til, at IFS‐foreninger ses som en slags stigmatiserende organiseringsform og holdningen heri er, at medlemmerne fastholdes i skærmede tilbud. Det er af stor betydning for IFS at påvise foreningernes berettigelse. Der er en udpræget holdning til, at de eksisterende IFS‐foreninger bør fungere som 100 % frivillige foreninger uden medarbejderstøtte. Spørgsmålet rejser sig om, hvorvidt der kan være tale om frivillige foreninger, når der er lønnede medarbejdere i foreningen. I forlængelse af dette ses en holdning til at fokusere på ordinære foreninger og eventuelt overføre medarbejder ressourcer til disse. Der skal ikke være nogen tvivl om, at overgang til ordinære idrætsforeninger kan fremmes ved støttende arbejde fra medarbejdere. Men der rejser sig flere spørgsmål heri: Er det realistisk, at alle borgere tilknyttet socialpsykiatrien vil mestre at dyrke idræt i en ordinær forening? Og, hvilke muligheder skal der tilbydes dem, der ikke er klar eller måske ikke bliver klar til ordinære foreninger? Og ikke mindst: Er de ordinære foreninger rummelige nok til at løfte opgaven med idræt for udsatte – og skal det være en opgave for ordinære foreninger at tilpasse sig og blive rummelige til særlige målgrupper? Evalueringsrapporten konkluderer, at selv efter mange års struktureret og oplysende arbejde er der stadig modstridende holdninger til idræt for sindslidende, som f.eks. berettigelse af foreninger vs. idræt som kommunale dagtilbud og berettigelse af IFS‐foreninger som særlig tilpassede tilbud vs. ordinære idrætsforeninger. Paradokset er, at trods fremgang i andel af idrætsdeltagere, idrætsforeninger samt større offentlige mediedækkede idrætsarrangementer lider IFS stadig under ikke at være synlig nok til at få den nødvendige opbakning og støtte fra samarbejdspartnere, både inden for idrætten og i kommunerne. 52
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund KONKLUSION PÅ PROJEKT ”IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE” Med projekt ”Idræt – også for sindslidende” har DAI skabt en del anerkendende resultater med en indsats og funktion, som ingen anden institution eller specialforbund har påtaget sig og skabt. Her tænkes både på rummeligheden og mangfoldigheden for en særlig udsat målgruppe samlet under ét tag (IFS), men også på de særlige partnerskaber med kommunal socialpsykiatri, som i udgangspunkt skaber bro mellem den frivillige og den kommunale sektor i et omfang, som ikke ses mange andre steder. Der er i IFS fremgang i antal medlemmer og foreninger, stadig flere udannede instruktører og opkvalificerede medarbejdere og et stort og bredt udbud af idrætsaktiviteter. Men projektet efterlader stadig store udviklingsopgaver for idræt for sindslidende. Der foreligger DAI en udfordring for i endnu større grad at synliggøre og skabe accept omkring betydning, vigtighed og værdier, der ligger i foreningsidræt for sindslidende. Her spiller både den kommunale sektor og den øvrige frivillige idræt en vigtig rolle. Evalueringsrapportens samlede konklusion er en sammensætning af delkonklusionerne fra de seks områder (Idrætsdeltagelse, idræts‐ og motionsaktiviteter, kursus‐ og uddannelsesvirksomhed, netværk og samarbejde, idrætspolitik og kommunale partnerskaber samt holdningsændringer). Konklusion på idrætsdeltagelse Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har indfriet de kvantitative succeskriterier for nye idrætsforeninger, medlemstal og motivering, uddannelse og deltagelse af medarbejdere, ledere og idrætsaktive. Dertil kommer, at IFS‐foreninger nu er relativt godt præsenteret i Danmark og, at IFS i flere kommuner er blevet en integreret del af tilbud for sindslidende. Men samtidig har projektet ikke formået at øge antallet af unge sindslidende idrætsaktive, ligesom der er regioner og kommuner med mindre fremgang og ingen involvering i idræt for sindslidende. Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har formået at øge medlemmers involvering gennem kursus‐ og uddannelsestilbud for sindslidende således, at der i høj grad er sindslidende involveret i bestyrelsesarbejdet og i lidt mindre grad i instruktørfunktioner. Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser af sindslidendes sundhedstilstand i tilknytning til IFS‐
foreningerne, hvorfor der ikke kan måles på, om sindslidende har forbedret sundhedstilstand som følge af projektets indsats. Der er dog beskrevet, at i de foreninger, hvor der arbejdes med sund kost og ernæring ved siden af fysisk aktivitet, idræt og sport, bliver medlemmerne sundere og oplever vægttab. Selvom der er beretninger om, at medlemmerne får øget livskvalitet og udvikler sociale færdigheder, kan det ikke konkluderes, at det er et resultat af projektets indsats. Der er mange faktorer uden for IFS‐foreningerne, der påvirker de sindslidendes sundhedstilstand og livskvalitet f.eks. frontmedarbejderes og øvrige medlemmers personlige interesse og indsats og de enkeltes idrætsforeningers og idrætsprojekters arbejdsindsats uden om IFS. Konklusion på idræts‐ og motionsaktiviteter Det er evalueringsrapportens konklusion at IFS har sikret, at der i er motionstilbud i form af idrætsprojekter og IFS‐foreninger til sindslidende efter udskrivelse. Men det er kun knapt 40 % af landets kommuner, der har foreningstilbud til sindslidende, og dermed er der en del sindslidende 53
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund der ikke er sikret mulighed for personlig, social og fysisk udvikling gennem foreningsidræt. De har til gengæld stor mulighed for at dyrke idræt på anden vis, da IFS har en stor andel af ekstraordinære medlemmer som idrætsprojekter, idræt i dagtimerne, idræts‐ og motionstilbud på bosteder og samværs‐ og aktivitetssteder samt idræt og fysisk aktivitetstilbud på kursusforløb for sindslidende. Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har formået at følge trit med udviklingen i befolkningens motionsvaner og efterspørgslen med nye og anderledes idrætsaktiviteter. Samtidig har IFS præsteret at favne både traditionelle foreningsidrætter og nyere idræts‐ og bevægelsesformer som Nintendo WII, kampsport, zumba og udendørsaktiviteter som adventurerace og mountainbike. IFS tilbyder i dag uddannelse og foreningsstøtte og et stort varieret og differentieret idrætstilbud. Medlemsskab og deltagelse i idræt organiseret under DAI sker som en del af den frivillige idrætsbevægelse og ingen medlemmer er udsat for visitering før deltagelse. Heri ligger at der ikke sker en registrering af medlemmers daglige funktionsnedsættelse eller ressourceomfang. Derfor er det ikke muligt at evaluere på, hvorvidt IFS´s indsats med varierede og differentiere idrætstilbud reelt har tiltrukket flere deciderede ressourcesvage eller ressourcestærke medlemmer. Det er evalueringsrapportens konklusion, at IFS trods udvikling og tilbud af varierede idrætstilbud som kan dyrkes af forskellige aldersgrupper og forskellige færdigheder og fysisk form, ikke har formået at få flere yngre sindslidende i foreningerne. Konklusion på kursus‐ og uddannelsesvirksomhed Det er evalueringsrapportens konklusion, at projektet har indfriet de kvalitative succeskriterier med udvikling af en administrativ og varieret kursus‐ og uddannelsesvirksomhed med stor brugertilfredshed og relativ stor deltagelse. En hel del kursister deltager flere gange, og i alt har projektet uddannet 242 forskellige instruktører, sindslidende og medarbejdere i socialpsykiatrien. IFS har udviklet og varieret idrætstilbuddene ved at følge udviklingstendenser i dansk idrætsliv. Deri har IFS udviklet en kontakt til andre specialforbund, lokale idrætsforeninger og andre samarbejdspartnere. Det er evalueringsrapportens konklusion, at der er dokumenteret et øget deltagerantal i kursus‐ og uddannelsesvirksomheden over projektets fire årige periode, men at der nu ses en stagnation på deltagere på instruktøruddannelsen. Evalueringsrapporten peger på tre mulige årsager: Nedskæringer i aktivitets‐ og uddannelsesmidler i det offentlige, prioritering af arbejdsopgaver i forhold til færre arbejdstimer eller manglende rekrutteringsmateriale blandt medarbejdere og sindslidende. Samlet set har projektet motiveret, uddannet og hjulpet omkring 4.000 forskellige mennesker, derudover kommer et stort antal sindslidende, frivillige og medarbejdere, der på anden vis har nydt godt af projektets virke. F.eks. modtager omkring 500 foreninger, projekter og individuelle medlemmer IFS´s nyhedsbrev fire gange årligt. Hertil kommer et ukendt antal medarbejdere, frivillige, studerende og andre, som deltager på lokale og nationale temadage, hvor IFS holder oplæg om idrættens virke for sindslidende. 54
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund I evalueringsrapporten har det ikke været muligt at undersøge, hvorvidt idrætsfaglighed og kvalitet i idrætsforeninger og ‐ projekter heraf er styrket. IFS forventer dog, at der er en vis sammenhæng mellem uddannelse af et stigende antal frontmedarbejdere og sindslidende og fagligheden og kvaliteten i idrætstilbuddene. Konklusion på netværk og samarbejde Forankring af netværk lokalt mellem idrætskoordinatorerne har længe været et mål for projekt ”Idræt – også for sindslidende”. Formålet er at sikre erfaringsudveksling, lokal opbakning til idrætsarrangementer og på den måde etablere en selvkørende funktion, som kan operere uden koordinering af IFS. Trods årlige netværksmøder og opfordringer eksisterer der kun i mindre grad lokale fungerende netværk mellem idrætskoordinatorer i IFS. Sidst i projektforløbet har IFS sammen med koordinatorerne taget første skridt til et struktureret netværk mellem idrætskoordinatorerne, men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere om netværkene fungerer hensigtsmæssigt og er forankret. Et vigtigt grundlag for IFS´s fremtidige eksistens er at sikre netværk og samarbejde blandt frontmedarbejdere og aktører. Netværket er fundamentalt for motivationsarbejde og følgeordninger til idræt. Spørgeskemaundersøgelsen og telefoninterviews viser, at omkring 90 % af frontmedarbejdere oplever et godt samarbejde og netværk lokalt i idrætsforeningerne og på arbejdspladsen. Til sammenligning oplever knap 60 % et helt eller delvist godt netværk med øvrige idrætskoordinatorer i regionen, mens 31 % ikke har et sådan brugbart netværk. Der foreligger en del udviklingsarbejde for IFS, hvis målet er, at frontmedarbejderne skal dele erfaringer og samarbejde om de stadig færre ressourcer på området. Det er evalueringsrapportens konklusion, at der er etableret hensigtsmæssige netværk og samarbejde mellem frontmedarbejdere indbyrdes, ligesom der er igangsat nye initiativer og partnerskaber mellem kommunerne og de frivillige foreninger, som på længere sigt kan støtte strukturen og det idrætspolitiske program for IFS i DAI og DIF. Evalueringsrapporten konkluderer, at projekt ”Idræt for sindslidende” i konstruktion med det fundamentale økonomiske samarbejde mellem kommunerne og de frivillige foreninger stadig er et sårbart system. Ildsjæle, tilknyttede koordinatorer og instruktører kan ikke give den kontinuitet og stabilitet over tid, som er en nødvendig forudsætning for sindslidendes idrætsdeltagelse. Evalueringsrapporten konkluderer, at samarbejdet mellem IFS og den øvrige frivillige idrætsverden byder på en del arbejde. Særligt i samarbejdet mellem lokale IFS‐foreninger og ordinære idrætsforeninger med henblik på øget inklusion for sindslidende og nedbrydning af fordomme, som samfundet måtte have om sindslidende og idrætsdeltagelse. Konklusion på idrætspolitik og kommunale partnerskaber Det er evalueringsrapportens konklusion, at antallet af lokalkommunale partnerskaber og støtteressourcer er steget vurderet ud fra det stigende antal idrætsforeninger. Samtidig er det 55
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund lykkes IFS i et stort omfang at sikre støtte til daglig drift til en stor andel af foreningerne og gennem nye netværk og samarbejde mellem de frivillige foreninger og det offentlige at få politisk opmærksomhed. Evalueringens viser at lidt over halvdelen (56 %) af IFS‐foreningerne har en idrætskoordinator ansat til bl.a. at støtte op om foreningerne og motivere borgere til idrætsdeltagelse. Størstedelen (82 %) af IFS‐foreningerne er i et eller andet omfang tildelt kommunale støtteressourcer i form af medarbejdertimer, heraf har halvdelen (51 %) af IFS‐foreningerne mindst 10 ugentlige medarbejdertimer tilknyttet. Men oftest rækker 10 ugentlige timer ikke til de opgaver, der ligger omkring foreningsplanlægning, motivation, rekruttering, følgeordninger og idrætsinstruktion. 61 % af idrætskoordinatorerne beretter om, at det socialpædagogiske arbejde nedprioriteres, og man ikke formår at få flere borgere med sindslidelse aktive ligesom, der næsten intet samarbejde er med den ordinære idræt og dermed ingen mulighed for at støtte medlemmet ud i samfundet og idrætsdeltagelse i ordinæridræt. IFS‐foreningerne i Hovedstadsregionen og region Sjælland har flest tildelte kommunale støtteressourcer, men til gengæld har alle IFS‐foreninger i region Midtjylland og Nordjylland tilknyttede kommunale medarbejdertimer. Vigtigheden af, at der i et eller andet omfang afsættes økonomiske midler til medarbejdertimer bliver bekræftet af de cases, hvor foreninger lukker ned og sættes i dvale, når støtten fratages foreningen. Syv IFS‐foreninger får ingen økonomiske støtteressourcer i form af støttende medarbejdertimer, og disse foreningers fremtid er usikker. DAI og idræt for sindslidende befinder sig i en urolig tid med økonomiske besparelser i kommuner og i foreningsidrætten og, hvor strømninger går i retning af større brugerinvolvering og udvikling, hvor borgerne skal håndtere dagligdagen i mindre beskyttede og tilpassede omgivelser. Efter en periode med større økonomiske tilskud og støttende indsatser fra kommunerne, betyder de nye tilstande væsentlige udfordringer for DAI og IFS. Det har allerede haft konsekvenser for flere IFS‐
foreninger, som ikke har haft mulighed for at omstille sig vilkårene. Med projektet er det omvendt ikke lykkes IFS at få nedskrevne synlige motionspolitikker i det omfang, som man forventede og havde ambitioner om. Samtidig skal nedskæringer og besparelser fra det offentlige ikke nødvendigvis tolkes som en modstand mod særlig tilpassede idrætsaktiviteter for sindslidende eller som manglende interesse og opbakning til IFS. Kommunale ledelser skal løse et økonomisk puslespil, og der er besparelser på mange kommunale områder; herunder i socialpsykiatrien. Evalueringsrapporten konkluderer, at projekt ”Idræt for sindslidende” i konstruktion med det fundamentale økonomiske samarbejde mellem den kommunale sektor og den frivillige foreningsorganisering stadig er et sårbart system. Ildsjæle, tilknyttede koordinatorer og instruktører kan ikke give den kontinuitet og stabilitet over tid, som er en nødvendig forudsætning for sindslidendes idrætsdeltagelse. 56
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Konklusion på holdningsændringer Evalueringsrapporten konkluderer, at selv efter mange års struktureret og oplysende arbejde er der stadig modstridende holdninger til idræt for sindslidende, som f.eks. berettigelse af foreninger vs. idræt som kommunale dagtilbud og berettigelse af IFS‐foreninger som særlig tilpassede tilbud vs. ordinære idrætsforeninger. Paradokset er, at trods fremgang i andel af idrætsdeltagere, idrætsforeninger samt større offentlige mediedækkede idrætsarrangementer lider IFS stadig under ikke at være synlig nok til at få den nødvendige opbakning og støtte fra samarbejdspartnere, både inden for idrætten og i kommunerne. Projektets vigtigste læringspunkter IFS‐foreninger er vigtige for den gruppe af sindslidende, der har svært ved at benytte ordinære idrætsforeninger. Personale oplever, at sindslindende opnår større livskvalitet, sociale kompetencer og øget involvering i foreningsarbejdet og andre initiativer. IFS‐foreninger kan på sigt være springbrættet til deltagelse i ordinære idrætsforeninger. Der bør være ansat fagligt kvalificeret personale, der på forskellig vis er involveret i Idræt for Sindslidende gennem opsøgende arbejde, følgeordninger, tryghed ved synlig og stabil deltagelse i idrætstilbuddene og støtte til foreningsarbejdet. Dette vil være nødvendigt langt ud i fremtiden. I en tid med stadig større økonomiske trange vilkår er det essentielt for IFS med partnerskaber med specialforbund og frivillige sociale ‐ og interesseorganisationer, både på lokalt og nationalt niveau. I en tid med stadig større økonomiske trange vilkår ses en øget efterspørgsel på dokumentation på idrættens virke for sindslidende samt en redegørelse for holdninger til særlig tilpassede idrætstilbud vs. deltagelse i ordinære idrætsforeninger. DAI´s fremtidige udfordringer Projektets største udfordringer hviler på følgende:  At etablere brugbare samarbejdsaftaler og partnerskaber med kommunerne med det mål at få IFS som en del af kommunernes idrætspolitiske dagsorden  At danne nye idrætsforeninger i kommuner, som har prioriteret idrætsaktiviteter i dagtimerne og har fokus på ordinære foreninger  At få fortsat nye deltagere på kurser og uddannelse – både personale og sindslidende  At synliggøre og dokumentere IFS´s samfundsmæssige virke overfor samarbejdspartnere på politisk, kommunalt og foreningsniveau  At tilpasse IFS´s opbygning og struktur i forhold til økonomisk stramme tider  At IFS og arbejdet for udsatte grupper bliver mere synligt i Danmarks Idræts‐Forbund (DIF) og, at IFS styrker samarbejdet med DIF og med specialforbund Evalueringsrapporten ser en stor udfordring i IFS´s organisering, der bygger på frivillige foreninger med brugerinddragelse og som samtidig er mere afhængig af lønnede idrætsmedarbejdere, projekt‐ og fondsmidler og kommunal støtte og opmærksomhed. I en tid med stadig mere 57
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund økonomisk trange vilkår for både idrætten og for kommunerne er det en udfordring for IFS at tilpasse organisering og struktur til disse vilkår. Evalueringsprojektet peger på en udviklingsmulighed, hvor IFS etablerer vejledende retningslinjer i samarbejdet med kommunerne med forskellige foreningsmodeller i forhold til f.eks. udbytte og udgifter for kommuner og for sindslidende. Evalueringsrapporten peger desuden på en udfordring i de stigende krav og forventninger til dokumentation af sindslidendes udbytte af idræt i foreningsregi. Det kan være dokumentation af f.eks. fysisk sundhed, sociale kompetencer, livskvalitet, recovery og samfundsdeltagelse. Der foreligger ganske vist megen viden og erfaring, men ikke i en form, der gælder som dokumentation for indsatssen. En mere struktureret og koordinerende dokumentation kan med fordel synliggøre idrættens virke for sindslidende og kommunernes udbytte i partnerskaber med IFS. Evalueringsrapporten ser det som en udfordring, at DAI, der er et stort specialforbund med hensyn til antal idrætsforeninger ikke får den fornødne og reelle opmærksomhed. Udfordringen for DAI og IFS er at etablere et tættere samarbejde med DIF og specialforbund for at fremgå mere synlige i medier og i samfundet. Her er der tale om et dobbelt afhængighedsforhold: DIF kan skabe et positivt image gennem IFS´s vigtige indsats for en befolkningsgruppe, der har særlig svært ved at benytte ordinære idrætsforeninger ‐ og motionere i almindelighed. IFS har til gengæld brug for at være mere synlig og stå stærkere i samarbejde med det offentlige system og med øvrige specialforbund. På lokalt plan er det meget vigtigt, at IFS sikrer et samarbejde mellem IFS‐
foreninger, ordinære idrætsforeninger og frivillige for at sikre bedre vilkår for sindslidendes idrætsdeltagelse. Evalueringsrapporten peger på fremtidige udviklingsopgaver indenfor samarbejde og partnerskaber, der på sigt kan dels bidrage til DAI´s indsats for idræt for sindslidende og dels kan skabe bedre rammer for sindslidendes idrætsdeltagelse:  Udvikling af IFS‐foreningerne, så de dels tiltrækker yngre medlemmer med de ressourcer, det tilfører samt øge mulighed og grad af frivillighed i foreningerne, så medlemmerne har mulighed for udvikling gennem frivillighed og lederarbejde  Samarbejde med ordinære idrætsforeninger i forhold til inklusion af sindslidende herunder at klæde idrætsforeningerne på til at støtte sindslidende eller inddrage f.eks. instruktører i IFS‐foreningerne  Netværk med frivillige personer, der f.eks. kan bidrage med støtte til foreningsarbejde, idrætsstævner, instruktion og følge‐ eller mentorordninger til både IFS‐foreninger og til ordinære foreninger  Samarbejde med sociale og interesseforeninger f.eks. med henblik på frivillighed og mentorordninger og større synlighed af idræt for sindslidende  Udvikling af kursustilbud til personer, der ikke har kendskab til målgruppen, idræt eller foreningsarbejde, men som på sigt kan bidrage til idræt for sindslidende  Etablere samarbejde med andre kommunale aktører f.eks. jobcentre, hvor idrætsdeltagelse kan bruges som en del af borgerens recovery og, hvor arbejdsfunktioner i 58
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund 
foreningen kan bruges som en del af afklaringsforløb og MB‐stillinger17. Der kan med fordel etableres samarbejde med sundheds‐ og forebyggelsescentre, hvor IFS‐foreningerne kan tilbyde idræt og motion for målgrupper, der ikke trives i sundhedscentrenes øvrige idrætstilbud. Samarbejde med uddannelsescentre og universiteter med henblik på produktion af viden og evidens samt udvikling af uddannelsestiltag omkring idræt for udsatte, marginaliserede og særlige målgrupper. Evalueringsrapporten har dermed peget på resultater og udfordringer, der kan støtte DAI og IFS´s næste fase af udvikling af idræt for sindslidende. 17
MB står for medarbejder med brugerbaggrund. 59
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund TABELLER OG SKEMAER Tabel 1: Medlemsregistrering IFS Ordinære foreninger (IFS‐foreninger) Tabel 2: Ordinære foreninger i region 3 Syddanmark Tabel 3: Medlemsregistrering IFS Ekstraordinære medlemmer Tabel 4: Medlemsregistrering fordelt på alder og køn i ordinære foreninger Tabel 5: Medlemmer fordelt på regionerne Tabel 6: IFS´s indberetning til DIF´s fordelingsnøgle Tabel 7: Antal kurser, uddannelse og deltagere Tabel 8: deltagere på øvrige kursustilbud og idrætsevents Skema 1: Vurdering af sundhedstilstand blandt sindslidende Skema 2: 16 ud af 39 foreninger arbejder helt eller delvist med sundhed og ernæring Skema 3: 22 ud af 39 foreninger arbejder ikke med sundhed og sund kost Skema 4: Vurdering af øget livskvalitet Skema 5: Netværk Skema 6: Kommunale støtteressourcer fordelt på timer pr. IFS‐foreninger s.18 s.19 s.20 s.21 s.22 s.32 s.37 s.38 s.25 s.26 s.26 s.27 s.41 s.46 60
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund REFERENCER Steiner Kvale & Svend Brinkmann: ”Interview. Introduktion til et håndværk” Hans Reitzels (1) Forlag 2009 2.udgave Mette Lindegaard Attrup & John Ryding Olsson: ”Projektarbejdsform”, kap. 2 i: ”Power, (2) projekter og portefølje” Jurist‐ og Økonomiforbundets Forlag 2008. (3) Maja Pilgaard: ”Sport og motion i danskernes hverdag” Idrættens Analyseinstitut 2009. (4) Danmarks Idræts‐Forbund: Statistik 2010. På www.dif.dk (5) TV 2 Nyhederne, 30.maj 2011. På www.nyhederne.tv2.dk (6) Kristian Wahlbeck, Jeanette Westman, Merete Nordentoft, Mika Gissler & Thomas Munk Laursen: “Outcomes of nordic mental health systems: Life expectancy of patients with mental disorders”. I: The British Journal of Psychiatry, 2011 s.453‐458. (7) Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. 2011 (8) www.psykiatrifonden.dk / forside/psykiske+sygdomme (9) www.sundhed.dk / borger/sygdom/sygdomsleksikon/psykiske‐sygdomme (10) Anne‐Merete Kissow & Bo Therkildsen: ”TIB – introduktion, tilpasset idræt og bevægelse” Handicapidrættens Videnscenter 2008 (11) Fysisk aktivitet i psykiatrien, modelindsats på psykiatriske afdelinger. Sundhedsstyrelsen 2006. På www.sst.dk /planlægningogkvalitet/psykiatriområdet og www.dai‐sport.dk /fysiskaktivitetskonsulent uddannelse (12) Jan Molin: ”Projekt Idræt for Sindslidende”. Evalueringsrapport Handelshøjskolens Efteruddannelser 1999 (13) Odense Handicappolitik 2008. På www.odense.dk /borger/voksne/handicapogpsykiatri/ handicappolitik (14) Beskrivelse og erfaringer med projekt IFS Vestjyderne findes på www.breddeidraet.nu/projects/idraet‐dit‐springbraet (15) Kommunal sundhedspolitik – en KL‐vejledning om indhold og indsatser. Kommunernes Landsforening 2006. (16) Det Fælles Ansvar II, Regeringens 2.handlingsprogram for de svageste grupper”. Regeringen 2006. På www.sm.dk. (17) Karen Margrethe Jensen & Margit Sandberg: ”Psykisk syge har godt af fysisk aktivitet”. Sygeplejersken 2006/9 ANDEN LITTERATUR Ane Moltke: ”Kroppens Ambivalens – skizofreni, fysisk aktivitet og motivation” Frydenlund 2010. Anne‐Merete Kissow & Bo Therkildsen (red.): ”Kroppen som deltager. Idræt og bevægelse i rehabiliteringen”. Handicapidrættens Videnscenter 2006. IFS Nyhedsbrev nr.1, 2 og 3 årgang 2011 og nr. 3 årgang 2010 Merete Nordentoft et al: ”Psykose hos unge – symptomer, behandling og fremtid” Psykiatrifondens Forlag 2009 INTERNETADRESSER Breddeidrætskommunekoncept og – udvalg: www.breddeidraet.nu Danmarks Idræts‐Forbund: www.dif.dk Dansk Arbejder Idrætsforbund: www.dai‐sport.dk 61
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Det offentlige sygehusvæsen: Kommunernes Landsforening: Landsforeningen SIND: PsykiatriFonden: Social‐ og Integrationsministeriet: Sundhedsstyrelsen: BILAGOVERSIGT Bilag 1: Følgebrev til spørgeskema Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Guide til fokusgruppeinterview Bilag 4: Guide til telefoninterview Bilag 5: Samarbejdskommuner www.sundhed.dk www.kl.dk www.sind.dk www.psykiatrifonden.dk www.sm.dk www.sst.dk 62
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund BILAG 1
Idræt For Sindslidende
3. oktober 2012
Til idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere
i ordinære foreninger i IFS
Idræt For Sindslidende gennemfører nu en evaluering af projekt ”Idræt – også for sindslidende”. Evalueringen foregår i oktober‐december 2011 og udføres af en ekstern medarbejder. I den forbindelse har vi brug for jeres hjælp. I bedes i første omgang besvare vedhæftede spørgeskema (Spørgeskema til idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere). Spørgeskemaet er opdelt i 7 emner omhandlende 1) Medlemmer, 2) Sundhed, 3) Netværk, 4) Brugerinddragelse og frivilligt arbejde, 5) Kursus og efteruddannelse, 6) Den gode historie, 7) Udfordringer og barrierer. Vedr. medlemsspørgsmålene: Dette erstatter ikke jeres årlige medlemsregistrering til DIF. Den vil komme som sædvanlig omkring december‐januar. Når spørgeskemaerne er modtaget retur bliver 2‐4 idrætskoordinatorer og ‐medarbejdere inviteret til et uddybende interview omhandlende de 7 emner. Derfor bedes I sætte kryds om I gerne vil deltage i et interview. Pga. den korte evalueringsperiode har vi meget kort besvarelsesfrist. Alle spørgeskemaer skal være indsendt enten elektronisk eller med post SENEST TIRSDAG D.1. NOVEMBER 2011 Til Dansk Arbejder Idrætsforbund Att. Sisse L. Kousgaard Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby. E‐mail [email protected] Har I spørgsmål vedrørende evalueringen eller spørgeskemaet kan I ringe til Sisse L. Kousgaard tlf. 21 17 90 71 Mange tak for jeres hjælp. På vegne af Idræt For Sindslidende Sisse L. Kousgaard 63
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund BILAG 2 SPØRGESKEMA TIL EVALUERING AF IFS 2011 Vigtigt: Følgende spørgsmål udgør ikke jeres årlige medlemsregistrering til DIF, som falder i december/januar. Har du spørgsmål vedrørende besvarelsen, så ring til Sisse L. Kousgaard på tlf. 21 17 90 71 Navn på jeres forening: Spørgsmål Svar 1. Medlemmer (besvar i antal) Hvor mange medlemmer har I i alt (uden passive medlemmer): Hvor mange medlemmer er mellem 0‐24 år: Hvor mange medlemmer er mellem 25‐60 år: Hvor mange medlemmer er over 60 år: Hvor mange medlemmer er kvinder: Hvor mange medlemmer er mænd: 2. Sundhed (sæt kryds) Har I oplevet, at jeres medlemmer gennem de sidste 1‐4 år er: Ja Delvist Generelt sundere (jeres vurdering) Bedre fysisk form fx kondition og styrke Bedre fysisk form fx slankere, vægttab og lavere fedtprocent Gladere og større livskvalitet Større sociale færdigheder fx deltagelse, kommunikation og samvær Nej Ved ikke 64
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Ja Delvist Nej Ved ikke Arbejder I med sund kost og ernæring ved siden af fysisk aktivitet, idræt og sport? Oplever I at jeres arbejdsplads og ‐ miljø er blevet sundere de sidste 1‐4 år? 3. Netværk (sæt kryds) Oplever I som idrætskoordinator/idrætsmedarbejder et brugbart netværk i forbindelse med idræt og foreningsarbejde inden for: Ja Delvist Nej Ved ikke Jeres arbejdsplads/i foreningen Lokalt i kommunen fx mellem forvaltninger eller andre foreninger På tværs af regionen fx med andre koordinatorer På landsplan fx med idrætskonsulenterne, idrætskoordinatorer og ‐medarbejdere 4. Brugerinddragelse og frivilligt arbejde (sæt kryds) Udfører én eller flere af jeres medlemmer frivilligt arbejde i foreningen inden for: Ja Delvist Nej Ved ikke Bestyrelsesarbejde Idræts‐ og holdlederfunktion Beslutningsmøder og afstemning om fx type af idrætsaktiviteter Andre opgaver fx til idrætsdage og sociale aktiviteter 5. Kursus og efteruddannelse (sæt kryds) Ja, én eller flere gange Nej Har du deltaget i IFS kursus og efteruddannelse for idrætskoordinatorer? Ja Delvist Nej Ved ikke Hvis ja, er du tilfreds med dit udbytte? Hvis ja, har det efterfølgende været brugbart for dit arbejde i dag? 65
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Hvis ja, har du brug for eller lyst til mere kursus og efteruddannelse? 6. Den gode historie Har du en solstrålehistorie om sindslidende og sundhed? 7. Udfordringer og barrierer Hvilke udfordringer og barrierer ser du i dit arbejde? (Til brug for IFS´s fremtidige arbejde) Interview (sæt kryds) Ja Nej Jeg deltager gerne i et uddybende interview 66
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Bilag 3 Interviewguide til fokusgruppeinterview Således blev fokusgruppeinterview indledt:  Tak fordi I står til rådighed for et interview.  I har modtaget en oversigt over de emner som jeg vil spørge ind til og jeg foreslår, at I får mulighed for hver især at besvare, så jeg er sikker på at få jeres forskellige opfattelser, vurderinger og indsatser med.  Jeres bidrag bliver en væsentlig del af evalueringen og dermed komme jeres arbejde og foreningerne til gode.  Jeg skal gøre jer opmærksom på at interviewet bliver optaget og gemmes som fil i DAI, så I senere har adgang til informationerne. Emne Grundspørgsmål Generelle opfattelse og følelse med Hvordan har I oplevet projektforløbet? projektet Har I nået det I gerne ville med projektet? Projektaktiviteter, metoder og Har I holdt løbende opsamlinger og møder med ledelse om arbejdsopgaver udviklingen i projektet? Har I arbejdet med delmål, milepæle og metoder i projektet? Hvilke typer projektaktiviteter består jeres arbejde af? Hvilke projektaktiviteter har I har med samarbejdspartnere og eksterne samarbejdspartner? Hvordan har I fordelt jeres arbejdstid i forhold til de nævnte aktiviteter? Dokumentation og evaluering Hvordan har I arbejdet med dokumentation og behandling af dokumentation? Har I mht. målgruppen måtte foretage afvigelser, ændringer og flytte fokus? Deltagere Oprindeligt var det tiltænkt at der skulle være fire kommuner, hvor der skulle laves en særlig indsats, hvad blev der af den proces? Hvordan er det gået med at nå omfanget af deltagere? Føler I at budskabet er nået ud til det omfang af ledere og borgere som I har ønsket? Har I fået nye samarbejdspartnere de sidste år? Hvordan har I arbejdet målrettet de yngre sindslidende? Hvordan har I arbejdet med tilbud målrettet de sværest stillede sindslidende? Hvordan har I arbejdet med målet at alle psykiatriske institutioner skal tilbyde idræt dagligt? Udfordringer og barrierer Hvilke udfordringer har I mødt i projektperioden? Uddannelsesvirksomhed Hvordan er det gået med udvikling af kursusvirksomheden? Hvordan udvælges temaer og emner/ indhold på kursus og uddannelsesvirksomheden? 67
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Hvordan fungerer koordinatorefteruddannelsen? Hvilke aktiviteter underviser eller instruerer I selv i? Hvilke andre temaer har I endnu ikke afprøvet, men ligger i støbeskeen? 68
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Bilag 4 Interviewguide til telefoninterview Således blev telefoninterviewet indledt:  Jeg ringer fra Dansk Arbejder Idrætsforbund og er i gang med evaluering af projektindsatsen ”Idræt – også for sindslidende”.  Jeg kan se fra spørgeskemaet (adspurgt har besvaret november 2011), at du gerne vil deltage i et uddybende telefoninterview?  Ønsker du stadig det?  (Hvis ja) Jeg har nogle spørgsmål dels generelle i forbindelse med evalueringen og dels angående dine/jeres besvarelser i spørgeskemaet, vil du svare på dem?  Det tager mellem ½‐1 time, afhængig hvor meget du ønsker at byde ind med. Skal vi aftale et tidspunkt for telefoninterviewet, hvor jeg ringer dig op?  Jeg skal informere dig om at interviewet bliver optaget og gemt som fil hos DAI. Du vil optræde anonymt, medmindre andet ønskes. Er det i orden? Emne Spørgsmål Foreningskonstruktion Hvordan er IFSforeningen opbygget? Hvordan er du som idrætskoordinator ansat med hensyn til timetal og tilknytning? Hvad består dine arbejdsopgaver i? Brugerinvolvering og frivillighed Hvilke opgaver udfører medlemmerne? Hvordan ser fremtiden ud, hvis medarbejderstøtten fjernes og foreningen skal være 100 % frivillig. Forankring og idrætspolitik Hvad sker der efter projektforløbet 2011? Hvordan får du og IFS de kommunale ledelser i tale? Betydning af foreningsidræt Hvad er forskellen på en IFSforening og dagtilbud i socialpsykiatrien? Er det vigtigt med idrætsforeninger for sindslidende? Hvad gør det anderledes for borgerne? Hvad med det fællesskabsmæssige? Stigmatisering Hvordan ser du på stigmatisering af sindslidende gennem IFSforeninger? Kan IFSforeninger erstattes med ordinære foreninger? Hvad skal der til for at få sindslidende i ordinære foreninger? Fremtidige opgaver og udfordringer Hvad ser du som fremtidige opgaver for dig lokalt – såvel som for DAI? Hvordan kan IFS tilpasse sig den økonomiske situation? Hvad kan vi gøre mht. netværk og samarbejde? 69
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund BILAG 5 Byer og kommuner med IFS‐foreninger Før projektet i 2007 Efter projektet i 2011 Brønderslev – Brønderslev kommune Esbjerg – Esbjerg kommune Fjerritslev – Jammerbugt kommune Fredericia – Fredericia kommune Frederikssund – Frederikssund kommune Glostrup – Glostrup kommune Grenå – Norddjurs kommune Greve – Greve kommune Haderslev – Haderslev kommune Helsingør – Helsingør kommune Herlev – Herlev kommune Hjørring – Hjørring kommune Holbæk – Holbæk kommune København – København kommune Køge – Køge kommune Næstved – Næstved kommune Odense – Odense kommune Randers – Randers kommune Risskov – Aarhus kommune Roskilde – Roskilde kommune Rønne – Bornholm Regionskommune Silkeborg – Silkeborg kommune Slagelse – Slagelse kommune Varde – Varde kommune 24 kommuner ud af 98 kommuner: 25 % (en fjerdedel) af landets kommuner havde i 2007 én eller flere IFS‐foreninger. Brønderslev – Brønderslev kommune Esbjerg – Esbjerg kommune Fjerritslev – Jammerbugt kommune Fredericia – Fredericia kommune Frederikshavn ‐ Frederikshavn kommune Frederikssund – Frederikssund kommune Gentofte – Gentofte kommune Gladsaxe – Gladsaxe kommune Greve – Greve kommune Haderslev – Haderslev kommune Hammel – Favrskov kommune Hedensted – Hedensted kommune Helsinge – Gribskov kommune Helsingør – Helsingør kommune Herlev‐Ballerup – Herlev kommune og Ballerup kommune (i samarbejde) Herning – Herning kommune Hjørring – Hjørring kommune Holbæk – Holbæk kommune Horsens – Horsens kommune Høje Tåstrup – Høje‐Taastrup kommune Kolding – Kolding kommune København – København kommune Køge – Køge kommune Lyngby – Lyngby‐Taarbæk kommune Næstved – Næstved kommune Nørresundby – Aalborg kommune Odense – Odense kommune Ringsted – Ringsted kommune Roskilde – Roskilde kommune Rønne – Bornholm Regionskommune Silkeborg – Silkeborg kommune Skive – Skive kommune Slagelse – Slagelse kommune Svendborg – Svendborg kommune Sønderborg – Sønderborg kommune Varde – Varde kommune Viborg – Viborg kommune I alt 38 ud af 98 kommuner: 38,8 % (lidt over en tredjedel af kommunerne) Undervejs i 2011, forventet optagelse i 2012: Frederiksberg – Frederiksberg kommune Glostrup – Glostrup kommune Ishøj – Ishøj kommune Sorø – Sorø kommune Albertslund – Albertslund kommune Mariager Fjord – Mariager Fjord kommune I alt 6 kommende foreninger 43 ud af 98 kommuner = 42 % af kommunerne 70
Idræt – også for sindslidende Evalueringsrapport Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund www.dai‐sport.dk – en verden af gode oplevelser DAI – Idræt For Sindslidende Kontaktinformationer: Idrætskonsulent, Lisbeth Crafack ‐ Tlf. 20 45 91 69 ‐ E‐mail: lisbeth@dai‐sport.dk 71