Undervisningsmateriale fra
Klimaets påvirkning af Verdens fattigste
Lærervejledning
Det skal du bruge til dagen
• Se i elevvejledningen hvilke materialer der skal bruges
til eksperimenterne
• Et fysiklokale/naturfagslokale
• Papir og tuscher til plancher
Dagens program
08.30-09.00
Fælles morgensamling med introduktion til dagen
09.00-09.15
Materialer udleveres ved klimakaravanen
09.15-10.00
Klasseaktivitet - indledning og diskussion
10.00-11.30
Eksperimenter
11.30-12.00
Pause
12.00-13.00
Klasseaktivitet: gruppearbejde
13.00-13.30
Fælles afslutning
Aktiviteten dækker over følgende Fælles Mål i geografi
Regionale og globale mønstre:
• Give eksempler på regionale og globale mønstre i
forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug,
bæredygtighed, miljø og forurening.
• Naturgrundlaget og dets udnyttelse
• Beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og
klimaforandringer på jorden.
• Beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab,
klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i
verdens forskellige egne.
Gennemførsel
Udover fælles morgen- og eftermiddagssamlinger, består
denne klasses aktiviteter af følgende 3 forløb:
• Introduktion, hvor eleverne skal lærer om atmosfæren
(vores skrøbelige fælleseje), om forholdet mellem de
rige lande, der bidrager mest til den globale opvarmning
og de fattige lande, der er mest sårbare overfor
klimaforandringerne.
• Eksperimenter der viser problemerne ved den globale
opvarmning for de fattigste lande.
• Gruppearbejde og præsentation – om et konkret
eksempel (land), dets udfordringer og mulige
løsninger.
Baggrund
Denne aktivitet sætter fokus på den globale opvarmning i
et globalt perspektiv, hvor det især er verdens fattigste, der
bliver hårdt ramt i takt med stigende temperaturer. Hvem
har ansvaret for den globale opvarmning og hvordan løser
vi problemerne.
Aktiviteterne er udelukkende styret af læreren, og du
organiserer selv pauser, dog sådan at det ikke overlapper
fællesamlingerne. Det er en fordel hvis du laver kopier af
elevvejledningerne til dine elever.
VIGTIGT !
Til denne aktivitet udleveres et klassesæt (24 stk. nummereret 1-24) af klimakaravanens blå debatmagasin, et
klassesæt (12 stk. nummereret 1-24) af Action Magazine,
4 stk. laminerede elevvejledninger (nummereret 1-4) til
aktiviteten og en lærervejledning.
Det er vigtigt, at Klimakaravanen får det hele retur. Vi har
ikke plads til at køre rundt med supplerende materiale, det
er derfor nødvendigt, at materialet er komplet.
Materialet bedes afleveres inden den fælles afslutning.
1
Klasseaktivitet (9.15 – 10.00)
Viden, hvor de fattigste lande mangler viden om, hvad der
skal gøres for at tilpasser sig klimaforandringerne. I de rige
lande er der stor viden om, hvordan man bedst tilpasser sig
anderledes klima.
Opgave 1:
Dagen indledes med at læse ”atmosfæren vores skrøbelige
fælleseje” i Klimakaravanen 2 – gør en forskel opslag
6 for at få et indblik i, at hele verden bliver ramt af
klimaforandringerne, selvom det primært er de rigeste
lande, der udleder CO2, og dermed bidrager mest til den
globale opvarmning.
Regeringsførelse, hvor mange af de fattige lande har et
diktatur, hvor landets stærkeste bestemmer, og ikke er
interesseret i, at hjælpe landets svageste.
Opgave 2:
Sammenlign de to verdenskort på side 22-23 i Action
Magazine #4 2009 fra Mellemfolkelig Samvirke (magasinet
kan down loades på www.ms.dk/sw105926.asp), og diskuter
i klassen:
• Hvad viser de to verdenskort?
• Hvilke lande er mest sårbare overfor klimaforandringerne,
og hvilke lande bidrager mest til den globale
opvarmning?
• Hvad er karakteristisk for de lande, der er mest sårbare
overfor klimaforandringerne?
De to kort viser tydeligt, at verdens fattigste er mest
sårbare overfor klimaforandringerne, og det er de rige
lande, der bidrager mest til problemerne gennem deres høje
energiforbrug. Vores energiforbrug i de rige lande resulterer
derfor i store problemer i de fattige lande.
Eksperimenter (10.00 – 11.30)
Eleverne skal i denne aktivitet lave tre
I grupper skal eleverne starte med at
og vandstand”. Når eksperimentet er
venter på at isterningerne smelter,
eksperimenter.
eksperimenter.
lave forsøg 1 om ”Is
startet, og eleverne
laves de to andre
Halvdelen af grupperne starter med forsøg 2 ”Varmt vand
fylder mere” og den anden halvdel starter med forsøg 3
”lav dit eget rensningsanlæg”. Hvis eleverne ikke kan nå at
lave begge eksperimenter kan grupperne præsentere deres
arbejde og resultater for hinanden.
I diskussionen af, hvorfor nogle lande er mere udsat end
andre, kan I komme ind på:
Baggrundsviden til eksperimenterne
Den geografiske placering, hvor det primært er landene i
Afrika, (sydøst) Asien og de mange øer i Stillehavet der er
udsat. Det kan være lande, der er lavtliggende, og derfor
følsomme overfor vandstigninger. Det kan være lande med
stor risiko for tørke. Det kan være lande, der har stor risiko
for ekstreme vejrforhold som orkaner eller voldsomme
regnskyl.
Eksperiment: Is og vandstand
Både isen på land og havisen smelter.
På landjorden er det særligt indlandsisen på Grønland
der smelter, men også gletchere af is blandt andet i
Andesbjergene og Himalaya vil forsvinde.
Når gletscherne forsvinder i bjergene, fører det i første
omgang til oversvømmelser, som dem vi jævnligt hører om
i blandt andet Kina.
Fødevaresikkerhed, hvor oversvømmelser eller tørke vil
resultere i, at de lande, hvor det i forvejen har svært ved
at producere nok fødevarer, får endnu større problemer i
fremtiden. I de rige lande er vi bedre til at tilpasse fx vores
landbrug efter højere temperaturer eller mere regn.
På længere sigt, når isen er smeltet, kan det betyde, at
mange mennesker mister deres drikkevandsforsyning med
alvorlige konsekvenser til følge.
Økonomisk formåen, hvor de fattigste lande ikke har
ressourcer til at sikre sig mod klimaforandringerne. I de
rige lande kan vi ofte sikre os mod klimaforandringerne, fx
bygges der mange diger, de steder der er udsatte overfor
vandstigninger (lande som Holland, Belgien, mv.).
Når indlandsisen på Grønland smelter, har det betydning for
vandstanden i havet, da store mængder af vand bliver ført
ud i havet. 8% af indlandsisen er smeltet mellem 1997 og
2007. Hvis hele indlandsisen smeltede, ville det alene give
en stigning på seks meter.
2
Eksperiment: Lav dit eget vandrensningsanlæg
Nar folien strækkes ud over skålens kant, laves et glashus,
hvor lyset fra solen kan komme ind, men solens stråler bliver
til varme, og denne kan ikke komme ud igen, og derfor bliver
tingene i skålen varmet op.
Det er dog ikke alt is, der smelter, som giver
vandstandsstigninger. Isbjerge fortrænger allerede den
mængde vand, som de selv vil blive til, når de smelter.
1 liter vand, som vejer 1 kg, det køles ned, så det fryser
til is. Isklumpen vejer også 1 kg, men nu fylder den mere
1 liter, men derimod ca. 1,1 liter, altså ca. 10 % mere end
vandet.
Vandet bliver også varmt, og begynder lige så stille at
fordampe, således at det bliver til vanddamp i luften.
Plastfilmen er koldere end resten af luften i systemet, og
derfor fortættes noget af vandet igen på plastfilmen.
På grund af tyngdekraften vil vandet blive trukket nedad og
vil derfor trækkes ned langs plastfilmen indtil det punkt, der
er lavest, nemlig under stenen. Når en tilstrækkelig mængde
vand har samlet sig under stenen, vil en dråbe falde ned og
ende i glasset.
Hvis man kigger pa isterninger, der ligger i vandet, kan
man se at kun en lille smule stikker op over vandkanten –
nemlig ca. 10 %. For at forstå, hvorfor der stikker 10 % over
vandkanten, skal vi forstå Archimedes lov: ”Opdriften på et
legeme, der er nedsænket i en væske, vil være lige så stor
som vægten på den fortrængte væskemængde.”
Det er kun vandet, der fordamper, ikke de urene elementer
som for eksempel frugtfarven, salt, kalk og så videre. Derfor
vil det vand, der samles i glasset, være helt rent, så eleverne
kan godt drikke det.
Det vil sige at opdriften på isterningen skal være 1 kg. Altså
at isterningen skal fortrænge 1 kg vand eller 1 liter vand, for
at holdes oppe. Og da isterningen fylder 1,1 liter, vil cirka
0,1 liter af isterningen være over vandoverfladen.
Selvom dette rensningsanlæg renser langt det meste, kan
det ikke garanteres, at dette rensningsanlæg kan rense
hvad som helst fra, så undlad at bruge giftige eller på anden
måde skadelige elementer i det beskidte vand, hvis du eller
andre skal drikke væsken efterfølgende.
Klasseaktivitet (12.00 – 13.00)
Eksperiment: Varmt vand fylder mere
Det er ikke kun smeltende vand på Grønland og Sydpolen,
der får verdenshavene til at stige. Når temperaturen stiger
i verdenshavene, udvider vandet sig og fylder mere. Det vil
få vandstanden til at stige.
Problemer og løsninger for verdens fattigste
– Gruppearbejde og præsentation
I denne opgave skal eleverne i grupper arbejde med et land,
der er sårbare overfor klimaforandringerne.
Hver gruppe får tildelt et land – enten Kenya, Bangladesh,
Mozambique, Uganda, Nepal eller Jordan fra MS’s Action
Magazine #4 2009.
Når vand er mere end 4 grader, udvider det sig, hvis
temperaturen stiger. Det samme gør alkohol; det udvider
sig bare mere. Derfor bruges alkohol.
Når blandingen i flasken udvider sig, er der ikke plads til
væsken længere. Derfor stiger væsken op i sugerøret. Hvis
vi varmer flasken meget op, stiger væsken helt op til toppen
af sugerøret.
Med udgangspunkt i teksterne – gerne suppleret med
yderligere information – skal hver gruppe diskutere:
•
•
•
Hvad er landets problem i forhold til den globale
opvarmning (tørke, oversvømmelse, osv.),
Hvilke udfordringer står landet overfor, fx geografisk
placering, økonomisk formåen, viden, fødevaresikkerhed,
osv.?
Hvad kan der gøres for at afhjælpe problemerne? Hvad
kan/skal landet selv gøre? Og hvordan kan/skal de rige
lande hjælpe?
Gruppernes arbejde præsenteres for de andre grupper i
klassen – både problemerne og løsningsforslagene.
3
Arbejd videre med emnet efter Klimakaravanedagen
Eleverne kan spille rollespillet ”Topmøde”, her er der fokus
på hvordan verdens lande skal blive enige om tiltag der kan
mindske CO2 udledninger.
Spillet findes på http://www.klimakaravanen.dk/praktiskeoplysninger/dagens-aktiviteter > Topmøde-rollespil
Eller I kan se en film om Mali på http://www.klimakaravanen.
dk/elev/klima-og-u-lande og bruge det dertilhørende
undervisningsmateriale (dansk-samfundsfag).
I kan også arbejde videre med vandstandsstigninger blandt
andet i Danmark, hvor DR har lavet en model, så eleverne
kan prøve sig frem med hvor meget Danmark bliver
oversvømmet alt efter hvor meget havet stiger.
Det findes på følgende link http://www.dr.dk/Tema/
vandetstiger/index.htm
4