Bliv klog på din krop med Napo – Første Del. (7 − 9 år) Lærer vejledning Det er aldrig for tidligt at introducere børn for de grundlæggende sikkerhedsprincipper, som de voksne kender fra reglerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (OSH). Napo er en charmerende figur, som kan hjælpe børn til at tænke, forstå og handle i forhold til sikkerhedsmæssige problemer. Du kan lære mere om Napo ved at klikke her: www.napofilm.net/da/who-is-napo. Der findes en lang række Napo film, som du frit kan se og benytte i dine klasser. Nogle af de grundlæggende sikkerhedsprincipper, der findes i denne lektionsplan kan knyttes til et andet pensum, som klassen undervises i. Det kan give dig nogle idéer, som kan bruges som hjælp til at integrere disse sikkerhedsprincipper i dine timer. Projektet kan stå alene som en lektion i sin egen ret, eller bruges som en del af et større projekt. Som det vil fremgå kan det bruges sammen med undervisning i andre emner, men hovedformålet er at bruge de sjove og spændende Napo film til at undervise børn i, hvordan de passer på deres kroppe og undgår skader på lang sigt. Det er dog ikke alle risici, som vi udsætter vores kroppe for, som behandles i projektet. Faktisk fokuserer det kun på risici i forhold til hud og ryg, men hvis du gerne vil indlemme andre dele af kroppen i din undervisning, kan du gå ind på Napos hjemmeside og finde film, der omhandler risici i forhold til andre dele af kroppen, som fx. øjnene. Nedenstående tabel giver et overblik over formål og mulige aktiviteter, og hvad I skal bruge i forbindelse med aktiviteterne. Derefter følger et mere detaljeret eksempel på en tredelt lektionsplan og en idé for, hvordan man kan arbejde i forlængelse af projektet. I denne lektion vil børnene bruge video klippene med Napo til at lære om risici i forhold til deres egen fysiske sundhed og sikkerhed, og hvordan man beskytter sig selv mod sådanne risici. Denne lektion kan for eksempel lægge op til at eleverne skriver en historie, hvor de sætter nogle af de farer, I har behandlet, ind i en virkelig sammenhæng. Før I begynder på en lektion, bør du nok overveje at introducere Napo-figuren for klassen. En perfekt introduktion er at vise filmen ‘Napo i... Sikker vedligeholdelse.’ (www.napofilm.net/da/napos-films/safemaintenance) Hvis du har brug for flere oplysninger om de grundlæggende sundheds- og sikkerhedsemner som behandles i projektet, kan du finde det i det hjælpeark der passer til denne lektionsplan. Formål med undervisningen • A t kunne identificere risici i forhold til ens sundhed og sikkerhed. • At kunne forudse lignende risici i nye situationer • At forklare, hvordan man undgår at udsætte sig selv for sådanne risici Aktivitetsplan * Se lektionsplan for yderligere detaljer 1−2 timer Aktivitet 1 Se de første Napo filmklip, som hører til denne lektion: www.napofilm.net/en/ napo-for-teachers/skin-protection-andback-pain/video • ’Beskyt din hud’ – introduktion og et valgfrit udvalg af små sketchs. • ’Pas på: Kemikalier’ – scener med fx. ’Brændbare’ eller ’Ætsende’ Få en snak om huden, og hvordan hud kan være sårbar over for skader. Udvid snakken til også at omfatte varme, kulde, solskader og kemikalier, herunder vaskemidler. Snak om andre farer huden kan udsættes for, f.eks. i forbindelse med insekter eller planter som kan forårsage hudirritation (brændenælder, osv.). Snak om hvordan man kan beskytte sin hud. 2/9 Arranger en leg, hvor børnene i deres nærmiljø (indendørs og udendørs) skal finde ud af, hvad der kan være farligt for huden (f.eks. kan børnene undersøge om der findes planter eller insekter i nærmiljøet der kan irritere huden, f.eks. buske med torne, eller insekter som stikker). Aktivitet 2 Tegn rundt om deres hænder på et stykke papir, i hver finger skriver børnene forskellige måder, man kan beskytte sin hud, man kan f.eks. bære handsker, undlade at røre, bruge solcreme og bære hat (til at beskytte mod solen) Aktivitet 3 Se den anden række af Napo klip, som hører til denne lektion fra filmen “Let belastningen”, om hvordan man håndterer noget tungt, og risiciene ved at sidde eller stå for længe i samme stilling: • ’Del og behersk’ • ’Bevæg dig’ • ’Hold mig tæt’ Snak om kroppen og hvorledes kroppen er sårbar overfor skader forårsaget af en forkert måde at sidde, stå eller løfte. Find måder, vi kan beskytte ryg gen mod skader ved at undgå disse risici. Placér advarsler om risici på ryggen i den efter skabelonen aftegnede krop, og kom med gode råd til, hvordan man kan holde sin ryg sund og rask. Ekstra-arbejde Napos farlige ferie Skriv eller udspil en historie om Napo, der er på ferie, hvor han lærer om de risici hans krop, især hans hud og ryg, udsættes for. Det kunne være: • Han bærer en tung kuffert • Solbader uden solcreme • Bliver brændt af en brandmand • Sidder for længe og spiller computerspil • Skifter olie på bilen I skal bruge • • • • Napo filmklip Hvidt papir og blyanter Skabelon formet som en krop Karton til at lave advarselsskilte, f.eks. ’fald ikke sammen foran computeren’. • Papir eller post-it lapper til at skrive gode råd til krops-skabelonen, f.eks. ’ret ryggen, når du sidder.’ Relaterede emner/pensum Undervisning om sundhed og det sociale miljø • Regler for og måder at holde sig sund og rask på. • Læring om hvordan ens opførsel kan berøre andre mennesker. • Risici for med ens sundhed og hvordan man kan begrænser disse risici. Idræt eller bevægelseslære • Forståelse for at der kan være risiko ved fysisk aktivitet og lære at agere på en måde så risikoen elimineres. Natur- og teknik • Kendskab til advarselssymboler og -mærker. Borgerpligter • Identifikation af potentielle farer, vurdering af konsekvenser og risici og udøvelse af risikokontrol. Udenlandsk sprog/modersmål • Skrivning af enkle sætninger og en historie med begyndelse, midte og slutning. *Eksempel på detaljeret lektionsplan Undervisningsudbytte Jeg vil blive i stand til at forklare, hvordan jeg skal beskytte min hud og min ryg mod skader. Lektionsformål • At kunne identificere forskellige risici i forhold til ens sundhed og sikkerhed. • At kunne forudse lignende risici i nye situationer. • At kunne forklare, hvordan man undgår at udsætte sig for sådanne risici. Start 5 minutter Mulige aktiviteter kan være: • Vis et billede af et skelet. Eleverne må nok gætte her – hvor mange knogler og hvor meget hud findes der i og på en menneskekrop? (Svar: 280 knogler, 1,8-2,0m2 ) • Få en snak med børnene, om de (eller deres forældre) nogensinde har haft problemer med ryg eller hud. Hovedaktivitet 50 minutter Vis den første række af Napo filmklip, som hører til denne lektion: Beskyt din hud (intro), Pas på: Kemikalier – scener med fx. Brændbare eller Ætsende Aktivitet 1: Få en snak om huden. Bliver din hud nogensinde irriteret eller øm? Hvorfor sker det? Hvordan kan du beskytte din hud? Hvorfor er det vigtigt at beskytte sin hud? Hvilke kemikalier, som findes i hjemmene skal man være påpasselig med? Arrangér en leg hvor børnene i deres nærmiljø (indendørs og udendørs) skal finde ud af, hvad der kan udgøre en potentiel fare for huden (kan børnene udendørs undersøge, om der findes planter eller insekter i nærmiljøet der kan irritere huden, f.eks. buske med torne, eller insekter som stikker). Aktivitet 2: Eleverne skal på et stykke papir tegne rundt om hinandens hænder. I hver finger skriver de, hvordan man kan beskytte sin hud mod forskellige påvirkninger. Fx. kan man bære handsker, bære maske (i tilfælde af kemikalier), bruge solcreme og bære hat som beskytter mod solen. 3/9 Aktivitet 3: Vis den anden række af Napo filmklip, som hører til denne lektion: Del og behersk, Bevæg dig, Hold mig tæt. Få en snak om kroppen, og hvorledes den kan være sårbar overfor skadelige påvirkninger. Får du nogensinde ondt i ryggen, når du har båret på noget tungt? Hvor føler du smerter, når du har siddet for længe? Hvordan bør man samle ting op? Hvordan passer man bedst på sin krop, så den holder sig stærk og sund? Gruppearbejde: kig på en skabelon formet som en krop, og få en snak om ryggen og hvad der kan skade den. Placér advarsler på ryggen i kropsskabelonen, og kom med gode råd til hvordan man kan holde sin ryg sund og rask. Man kan her bruge gule post-it lapper. I klassen 5 minutter Eleverne fortæller i klassen, hvad det betyder at have viden om sin krop, især sin ryg og hud, og kommer med nogle eksempler. Test og bedøm, hvordan eleverne har opfyldt lektionsformålene i henhold til nedenstående. Lærer og elever bedømmer deres viden ved hjælp af dette redskab: Guld:Jeg kan forklare mindst tre slags skadelige påvirkninger, som jeg kan udsætte min ryg eller hud for, og hvordan jeg undgår dem. Sølv: J eg kan forklare to slags skadelige påvirkninger, som jeg kan udsætte min ryg eller hud for, og hvordan jeg undgår dem. Bronze: J eg kan forklare én slags skadelig påvirkning, som jeg kan udsætte min ryg eller hud for, og hvordan jeg undgår det. Ekstra-arbejde A.Napos farlige ferie Skriv en historie om Napo, som er på ferie, hvor han gør en masse ting som udsætter hans krop, især hans ryg og hud, for forskellige skadelige påvirkninger. Historien kan også omsættes til et lille teaterstykke, hvis man synes. 4/9 Hjælpeark I denne lektionsplan beskrives KUN nogle få ting der kan påvirke visse dele af kroppen. Mange andre ting kan påvirke kroppen, disse vil blive taget op i fremtidige lektionsplaner. Napo i... Beskyt din hud! Denne film informerer om de farer, der er forbundet, hvis man udsætter sin hud for farlige (og ikke så farlige) stoffer, og situationer, hvor man kan udsættes for disse farer og hvad man kan gøre for at beskytte sin hud og forebygge skader. Napo opdager mange forskellige situationer, hvor eksponering i forhold til kemikalier og andre stoffer kan forårsage hudproblemer. Han lærer om hudens fantastiske egenskaber og smider tøjet for at vise det til publikum: ‘Alt det, du altid har ønsket at vide om... din hud’. Han udpeger tiltag der kan forebygge eller forhindre problemer og kommer med tre vigtige budskaber: Undgå – Beskyt – Tjek. Undgåelse eller minimering af kontakt med kemikalier opnås ved eliminering – ved at bruge en mekanisk metode i stedet for en kemisk, ved substitution – ved at bruge et mere sikkert alternativ; og ved anvendelse af en sikker arbejdsafstand – ved at bruge værktøj i stedet for at have direkte kontakt. Personligt sikkerhedsudstyr er beregnet til at beskytte huden, men Napo minder os om vigtigheden af at passe på huden ved hurtigt at fjerne forureningen, ved at vaske og tørre huden ordentligt og ved regelmæssigt at påføre huden cremer. Til slut anbefaler Napo regelmæssige tjeks for tidlige tegn på hudproblemer. Hvordan huden fungerer Huden er menneskekroppens største organ med et overfladeareal på cirka to m2 og en vægt på omkring 3 kilo for voksne. Din hud er fantastisk! Stærk, men dog følsom; gennemtrængelig, men dog vandtæt. Den er fleksibel, og stærk i betragtning af, at den er meget tynd, og huser millioner af bittesmå enheder som regulerer væskeniveau og temperatur. Den kan skifte farve, reparere sig selv og er din krops største organ. Huden regulerer kroppens temperatur; og for at holde temperaturen på de optimale 38°C afsondrer den sved som fordampes og dermed nedkøles kroppen. Yderligere nedkøling sker ved udvidelse af blodkarrene i dermis, som gør at varmen ledes bort fra blodet. 5/9 For at bevare kropsvarme, trækker blodkarrene sig sammen og nedsætter blodtilførslen Hårsækkene rejser sig og får håret til at rejse sig i et forsøg på at indfange et lag af varmt luft tæt ved huden. Hvis kropsbehåringen er for tynd til at hårene kan rejse sig, får man gåsehud. Huden er også en fysisk barriere mod skader og infektioner. Hudens sebaceøse kirtler udskiller en olie, som udgør en effektiv barriere mod bakterievækst. Når huden er tør revner den, hvilket giver risiko for indtrængen af bakterier, som reducerer hudens evne til at beskytte mod infektioner. Huden har sit eget immunsystem som kaldes det hud-associerede lymfoide væv, som er et netværk af immunceller, der identificerer og ødelægger fremmedlegemer, så som bakterier og toksiner. Således fungerer det: Angrebstropperne i krigen mod infektionen kaldes Langerhans celler, og de kommer fra knoglemarven. De reagerer øjeblikkeligt på enhver indtrængen af fremmedlegemer, og tiltrækker derpå hvide blodlegemer, som fx lymfocyter og makrofager, til området. Først forhindrer de, at de indtrængende fjender trænger ind i kroppen og derefter ødelægger de dem. Huden består af tre lag: epidermis som er det yderste lag (overhuden), det miderste lag dermis og det inderste lag, hypodermis. Den hud man kan se er faktisk et lag af døde celler, som kaldes stratum corneum, det sidste stadie af en cyklus som varer cirka 28 dage og som starter under overfladen af overhuden, som består af keratinocyter, levende celler og corneum stratum. Overhuden har en vandskyende komponent, som forhindrer at huden opsuger vand som en svamp. Dermis delen er et travlt sted, næsten som et industriområde. Inde i dermis opererer en række anordninger, så som sved- og oliekirtler, hårfolliker og et netværk bestående af blodkar og nervefibre, som støtter væv, kollagen og det subkutante fedtlag. Det er elastin og kollagenfibrene i dermis der gør huden spændstig. Det dermale lag har elastinfibre, som ligger i et pænt relativt tykt lag – især hos børn og mennesker, hvor huden ikke er blevet beskadiget af solen. Hudproblemer Formålet med Napo-filmen er at informere om de farer, der er forbundet, hvis man udsætter sin hud for farlige (og ikke så farlige) stoffer, situationer, hvor man kan udsættes for disse farer og hvad man kan gøre for at beskytte sin hud og forebygge skader. Filmens sigte er at give svar på de følgende to spørgsmål: • Hvad kan forårsage hudproblemer? • Hvilke tiltag kan der tages for at forhindre eller forebygge disse problemer? Svaret på det første spørgsmål gengives i en række scener som viser forskellige opgaver og brugen af materialer som typisk kan føre til hudproblemer, fx: • byggeri – vådt cement • byggeri– fliselægning • metal dele – brug af opløsningsmidler til at rengøre dele • reparation af motorkøretøj – olier og smøremidler • catering - ‘vådt arbejde’ – opvask • rengøring – brug af rengøringsprodukter • frisør – hårvask med shampoo 6/9 Til at svare på det andet spørgsmål, er der tre vigtige budskaber: Undgå – Beskyt – Tjek. Undgå eller minimer kontakt med kemikalier, som kan forårsage hudproblemer ved at vise: • Eliminering – brug af en mekanisk metode i stedet for en kemisk (som fx at bruge en skraber i stedet for et kemisk middel til at fjerne maling) • Substitution – brug af et mere sikkert alternativ • Reducér dampe og lignende – indelukning, afskærmning, osv • Anvend en sikker arbejdsafstand – håndter tingene mekanisk eller brug værktøj i stedet for direkte håndkontakt; vælg værktøj med lange håndtag eller greb i stedet for korte Beskyt din hud, hvor du ikke kan undgå kontakt; brug personligt beskyttelsesudstyr og god hudpleje fx: • Personligt beskyttelsesudstyr – brug kedeldragt, overalls, forklæde, handsker m.m. • hudpleje – hvor det ikke er praktisk muligt med personlig beskyttelsesudstyr findes der andre alternativer, som fx hurtig fjernelse af forureningen, vask og tørring af hænder og regelmæssig påføring af cremer Tjek huden regelmæssigt for tidlige tegn på hudproblemer. Enkle tjeks for at opdage problemer tidligt betyder at: • tilstandene er lettere at behandle • man kan undgå at problemet udvikler sig til et mere alvorligt problem • man kan tjekke om de forebyggende tiltag fungerer Napo i... Let Belastningen! Forstyrrelser i bevægeapparatet (MSD) er det mest almindelige arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa, og berører millioner af arbejdstagere. 90% af alle mennesker vil, på et eller andet tidspunkt i deres liv, komme til at lide af smerter i ryg og/eller arme og skader forårsaget af gentagende bevægelse. ‘Let Belastningen’ understøtter et integreret tiltag fra ledelsen om at takle problemer i relation til MSD, og et behov for at tage fat på ‘hele kroppens belastning’ som omfatter alle de påvirkninger og belastninger, der forårsages af miljømæssige faktorer, så som kolde arbejdsomgivelser, hastigheden på arbejdspladsen og de fysiske byrder, der skal bæres eller flyttes på arbejdspladsen. Filmen viser Napo, som konfronterer forskellige arbejdssituationer. Der er elleve scener som viser typiske situationer fra arbejdspladsen. Hvad er MSD? Arbejdsrelaterede problemer eller sygdomme i skeletmuskulaturen er svækkelser af kropsdele, som fx muskler, led, sener, ledbånd, nerver, knogler og lokaliserede blodkredsløb, som primært forårsages eller forværres gennem arbejde og gennem påvirkninger fra det miljø, hvor arbejdet udføres. De fleste arbejdsrelaterede forstyrrelser i bevægeapparatet er ophobede over en lang periode med gentagende belastninger af høj eller lav intensitet. MSD sygdomme eller problemer kan selvfølgelig også forårsages ved eksempelvis et brud i forbindelse med et uheld eller en ulykke. 7/9 Disse sygdomme eller problemer berører for det meste ryg, nakke, skuldre og arme, men kan også berøre ben og øvrige nedre lemmer. Nogle problemer i bevægeapparatet, som fx carpaltunnel syndrom i håndleddet er specifikke på grund af de veldefinerede symptomer. Andre er uspecifikke fordi smerterne eller følelserne af ubehag eksisterer, uden at der kan bevises et klart specifikt problem eller sygdom. Hvad taler vi om? Rygsmerter kan opstå i mange arbejdspladssituationer, men er mest udbredt i forbindelse med opgaver der involverer: • tungt fysisk arbejde, og håndtering af arbejdsopgaver i den tunge industri • manuelt arbejde under akavede forhold, som fx leveringsarbejde • gentagende arbejde, som fx manuel indpakning af varer • stillesiddende arbejde i lange perioder, hvis ikke arbejdsstationen/bordet er korrekt indstillet eller justeret efter personen, der arbejder der, fx. computerarbejde. • kørsel over lange distancer eller kørsel på ujævne overflader, især hvis sædet ikke er ordentligt justeret; kørsel med tungt udstyr kan også medføre mange rystelser og stød. Manuelt arbejde kan give rygproblemer; risikoen for skader er højere hvis belastningen er: • tung • bæres for langt fra kroppen • ikke er let at håndtere (for stor, klodset eller svær at få om) • for høj eller for lav (fx når lasten findes over ens hoved Ydermere kan der ske skade, hvis: • ryggen bøjes under løft eller manuel håndtering, fx ved løft af en tung vægt • kroppen vrides under løftet eller den manuelle håndtering • det rette udstyr (manuelt eller mekanisk) ikke anvendes Tilknyttede risici omfatter: • man snubler – byrden er stor og udsynet er begrænset • man glider/snubler – gulvet er glat eller beskadiget, eller fodtøjet er ikke egnet • vognen overbelastes og forårsager et uheld (pakker kan falde ned på folk, som dermed risikerer at komme til skade) • vognen er placeret på en skrånende flade, den skrider ud eller glider og man mister kontrollen Risikoen er større, hvis: • bevægelserne altid er de samme • bevægelseshastigheden er stigende • bevægelsen også medfører brug af kræfter • bevægelsen udføres med ukorrekt armstilling • pauserne er utilstrækkelige • tiden, hvor det gentagende arbejde udføres, øges 8/9 Fysisk aktivitet som kan forværre rygsmerter omfatter: • foroverbøjet eller sammenkrøbet rygstilling, herunder arbejde ved en PC (forkert arbejdsstilling) • løft af genstande der er for tunge eller uhåndterbare, eller løft af genstande på en akavet måde • skub, træk eller slæbning af for store belastninger • arbejde ud over det normale for ens evner, og når man er fysisk overtræt • brug af forkerte løfteteknikker • stræk og vrid • lange perioder i samme stilling, som fører til at kroppen belastes • situationer, hvor hele kroppen udsættes for vibrationer, rystelser og stød Hvordan takler man MSD? Hvis du ikke kan undgå situationer, der kan forårsage MSD, kan du forebygge det ved at vurdere de risici, der ikke kan undgås: • tag hånd om risikoen ved kilden/roden • tilpas arbejdet til den person, der skal udføre det • tag imod ny teknologi • udskift det der er farligt med noget, der er sikkert eller mindre farligt • Udvikl en sammenhængende overordnet forebyggelsespolitik, som tager fat om alle de belastninger der kan påvirke hele kroppen • giv prioritet til kollektive sikkerhedstiltag frem for særskilte sikkerhedstiltag • sørg for at de ansatte er tilstrækkeligt informeret Europæisk lovgivning Hoveddelene i MSD forebyggelse behandles i EU direktiver, medlemsstaternes egne lovgivninger og i retningslinjer om ‘good practice’. Direktiverne suppleres af europæiske standarder (EN standarder) der muliggør implementeringen af direktiverne. God praksis • ved løft af en genstand fra gulvet bør man bøje i knæene, tage genstanden ind til kroppen og løfte den, mens man rejser sig op • ved løft af en genstand fra en placering foran kroppen til en placering bagved kroppen, skal man ikke vride kroppen, men vende hele kroppen, bruge benene og gå rundt • Hvis genstanden skal løftes højt op, fx på et stillads, skal man bruge en korrekt og sikker løfteanordning • spørg efter hjælp, hvis genstanden er for tung at bære! 9/9 Dette undervisningsmateriale er blevet udviklet af EU-OSHA i samarbejde med Napo Consoritum – HSE (UK), DGUV (Tyskland), INAIL (Italien), INRS (Frankrig), SUVA (Schweiz) og AUVA (Østrig)