12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden – for dit barns skyld Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk) Indhold • • • • • • • Du er forælder for livet 12 ord du bør kende Forældremyndighedens konsekvenser for dig Statsforvaltningen – hvad du bør vide Tænk på dit barn, før du kontakter Statsforvaltningen Du kan få hjælp – vi giver dig overblikket Du er allerede kommet videre Hvem står bag? Tanja Graabæk er jurist, forfatter og tidl. ansat i Statsforvaltningen. Hvert 3. barn har udgivet denne gratis e-bog i samarbejde med Singleplus.dk. Teksterne er skrevet af direktør Tanja Graabæk, som er jurist og tidligere ansat i Statsforvaltningen. Hun er ekspert inden for forældrekontakt: forældremyndighed, bopælsret, samvær og børnebidrag. Formålet med bogen er at hjælpe dig med at få et indblik i den verden, som et samlivsophør indebærer for både ægtefæller og ugifte forældre. Samtidig kan bogen give dig inspiration til at håndtere den verden. Det med fokus på dit barns behov. E-bogens indhold baseres på mange års erfaring med at hjælpe forældre efter et samlivsophør – uanset om der er tale om skilsmisse eller om et ugift par, der går fra hinanden. Hvert 3. barn yder juridisk, børnesagkyndig, relationskyndig hjælp til forældre fra opbrudte familier. De har bl.a. specialiceret sig i at skrive breve til Statsforvaltningen på forældrenes vegne. Singleplus.dk er et onlinenetværk for singleforældre, som har været igennem et samlivsophør. De hjælper forældre med at støtte hinanden. ©2014 Copyright Alle rettigheder til materialet i denne e-bog tilhører Hvert 3. barn ApS og Singleplus.dk. Der må gerne bringes citater i forbindelse med omtale af e-bogen, forudsat at god skik for citat overholdes, samt at der altid linkes eller henvises til e-bogen eller Hvert 3. barn ApS og Singleplus.dk. Du er forælder for livet – dit barn betaler prisen, hvis I ikke kan enes I en opbrudt familie er den barske virkelighed, at man deler sit barn med en person, som man måske ikke kan lide eller ikke er på talefod med. Men forældreskab er en opgave – for livet. Selvom I er gået fra hinanden, har I stadig et fælles projekt: jeres barn. Livet bliver lettere at håndtere, hvis I accepterer det faktum. Loven siger, at I som forældre har ansvaret for at aftale de fremtidige rammer for jeres barn. Det virker simpelt nok i teorien, men i dag har 92 % af alle forældre konfliker, når de går fra hinanden. Man læser hurtigt provokationer ind i den anden Hvert 3. barn bor forælders ord og handlinger. Noget meget menikke sammen neskeligt, men det gør kommunikation og samarmed begge sine bejde svært. Desværre, for jeres evne til at samforældre arbejde afgør, om jeres barn trives med at være i – og tendensen en opbrudt familie. er stigende. Som forælder i en opbrudt familie gør man sig en masse tanker om barnets fremtid. Men det er vigtigt at huske, at dit barns ønsker og behov ikke er de samme som dine. Dit barn håber ikke på, at en af jer vinder kampen – det ønsker ro, stabilitet og en gennemskuelig dagligdag. Børn har behov for, at deres forældre har en god kommunikation og et godt samarbejde. Jeres indbyrdes forhold har derRÅD NR. 1 for stor betydning – ikke bare nu, men i mange år fremover. Selvom det kan Indgå aftaler om dit barn, være utrolig svært ikke at blande dine inden du farves af dine frustrationer ind i en samtale om jeres frustrationer. barns fremtid, så lad være. Sker det, så kommer I aldrig til en fælles forståelse Anse aftalen for et stykke – og jeres barn betaler prisen. papir, som I skal bruge, hvis I bliver uenige. Det er vores erfaring, at der sagtens I vil få brug for den kan skabes gode rammer for jeres – hvis ikke nu, så senere. fremtidige samarbejde. Hvis I ikke kan kommunikere og samarbejde, bør I søge hjælp. Det ér muligt at få redskaber, som kan forbedre jeres forhold. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 3 12 ord du bør kende Når I er gået fra hinanden, møder I mange nye ord. Her kan du lære de vigtigste – og hvad de betyder. Fokus er lagt på de forskellige lag af rettigheder: Forældremyndighed Bopælsret Samværsret inkl. børnebidragspligt 1. Forældremyndighed Forældremyndighed vedrører de store ting i et barns liv. At have forældremyndigheden over et barn betyder, at du skal passe på barnet. Du kan bestemme over dit barns forhold, som f.eks. skolevalg, navneændring og religiøse forhold. Det giver dig også ret til at få alle oplysninger om barnet (ellers må du kun få overordnede oplysninger). Som forældre har I enten forældremyndigheden sammen (fælles forældremyndighed), eller også har en af jer forældremyndigheden alene. Søg hjælp hos en rådgiver, som f.eks. Hvert 3. barn, hvis du er i tvivl om, hvad I har. Se også afsnittet “Forældremyndighedens konsekvenser for dig”. 2. Forældremyndighedsindehaver Den/de forældre, som har forældremyndigheden. 3. Bopælsret Bopælsretten vedrører dit barns dagligdag. At have bopælsretten betyder, at du bestemmer over dit barns daglige liv, som f.eks daginstitution, friidsaktiviteter uden for samværsperioderne, at flytte inden for Danmarks grænser, og om dit barn skal gå til psykolog (kun offentlige tilbud). Fælles forældremyndighed betyder, at I skal være enige om de store ting i barnets liv. At have forældremyndigheden alene giver dig ikke ret til at bestemme, hvor meget samvær din eks skal have. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 4 4. Bopælsforælder Det er bopælsforælderen, som har bopælsretten. Barnet har folkeregisteradresse på bopælsforælderens bopæl. Ved fælles forældremyndighed er bopælsforælderen den forælder, som barnet bor mest hos. Har du forældremyndigheden alene, er du automatisk bopælsforælder. 5. Samværsret Samvær er de tidspunkter, hvor den samværsberettigede har barnet. Den samværsberettigede må ikke se barnet uden for samværsperioderne, med mindre der er indgået en aftale med bopælsforælderen. Man kan få samvær, enten ved at man indgår en aftale med den anden forælder (”samværsaftale”), eller ved at Statsforvaltningen beslutter det (”samværsresolution”). Tidligere kunne retten også tage stilling til samvær under sager om forældremyndighed eller bopæl (”dom”). 6. Samværsberettiget Det er den forælder, som ikke er bopælsforælder. Den samværsberettigede er altså den forælder, som barnet ikke bor mest hos. Når Statsforvaltningen beslutter omfanget af samvær, er det den samværsberettigedes forhold, de bestemmer over. 7. Deleordning En type af samvær, hvor I som forældre har barnet lige meget. Den ene forælder er stadigvæk bopælsforælder, mens den anden forælder er samværsberettiget. Tidsmæssigt set har I bare barnet lige meget. 8. Børnebidrag Du har pligt til at forsørge dit barn. Hvis barnet bor mest hos dig, opfylder du automatisk pligten. Hvis barnet ikke bor mest hos dig, opfylder du pligten ved at betale børnebidrag. Ved fælles forældremyndighed kan du i visse tilfælde opfylde pligten ved at betale for det, som dit barn har brug for i sin dagligdag – f.eks. betaling af skole, anden pasning, tøj og sko, fritidsaktiviteter, lommepenge, mobil mv. Har I jeres barn lige meget, er udgangspunktet dog, at der ikke skal være børnebidrag. Et børnebidrags størrelse afhænger af den børnebidragspligtiges indtægter – udgifterne betyder ikke noget. Modtagerens indtægt betyder heller ikke noget, med mindre vedkommende tjener meget mere end den bidragspligtige. 9. Børnebidragsberettiget Den forælder, som modtager børnebidraget. 10. Børnebidragspligtig Den forælder, som betaler børnebidraget. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 5 11. Endelig afgørelse Når du beder en myndighed om at se på en sag, gør de det – og de ender med at tage en beslutning. At tage den beslutning hedder at træffe en afgørelse. Den endelige afgørelse træffes, når myndigheden har set på alle vigtige forhold i sagen. I afgørelsen kan du læse, hvorfor myndigheden synes, at afgørelsen skal se ud, som den gør. Du kan også læse om, hvordan du klager over afgørelsen. Ovenfor taler vi om forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag. Det er alle områder, som Statsforvaltningen ser på. Man kan altid klage over en af deres afgørelser, dvs. man anmoder om at afgørelsen gøres om. Man kan også bede Statsforvaltningen om at træffe en ny beslutning, dvs. ændre afgørelsen. Typisk kan endelige afgørelser kun ændres, hvis der er væsentlige, nye forhold, f.eks. hvis der er gået lang tid siden afgørelsen, eller hvis andre forhold af betydning har ændret sig. Dit barns kontakt til den anden forælder handler ikke om dit forhold til vedkommende – kun om barnets. Rammerne for samvær bør være så præcise og fremtidssikrede som muligt – så er der mindre at skændes om. 12. Midlertidig afgørelse Når du beder Statsforvaltningen om at se på en sag, kan du også bede dem om at træffe en midlertidig afgørelse. Det er en beslutning, som skal gælde indtil du får den endelig afgørelse. Når du modtager en midlertidig afgørelse, forsætter Statsforvaltningen altså med at behandle din ansøgning. Typisk træffes der kun midlertidige afgørelser, hvis myndigheden synes, at sagen haster. Hvis Statsforvaltningen ikke mener, at der er grund til at træffe en midlertidig afgørelse, skal de fortælle dig hvorfor. Det sker i en afgørelse. Afgørelsen fortæller dig RÅD NR. 2 også, hvordan du kan klage. Forstå reglerne, før I indgår aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og børnebidrag. Det er vigtigt, at: - jeres aftaler fremtidssikres - I undgår juridiske faldgruber Det er vigtigt at vide, at du altid kan bede Statsforvaltningen om at træffe en midlertidig afgørelse. Du bør gøre det ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Så kan I forhåbentlig hurtigere få nogle rammer, så I kan skabe ro – for jeres barns skyld. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 6 Forældremyndighedens konsekvenser for dig Når I går fra hinanden, har I typisk fælles forældremyndighed, eller også har mor forældremyndigheden alene. Det er vigtigt at vide, at verden ser forskellig ud, afhængigt af om det er det ene eller det andet, der er tilfældet: 1. I har fælles forældremyndighed og er uenige om, hvem der skal være bopælsforælder. I har den samme ret til barnet efter samlivsophøret eller skilsmissen. Det betyder, at I begge kan hente barnet i institution mv., når det passer jer. Ofte bliver det derfor hurtigt til en kamp om, hvem der kommer først. Det skader jeres barn, som mister en gennemskuelig hverdag. Statsforvaltningen kan hjælpe jer til at opnå enighed. Kan I ikke blive enige med deres hjælp, skal domstolene træffe beslutningen. Når bopælsretten er slået fast, er den tabende part automatisk samværsberettiget. Den samværsberettigede kan nu anmode Statsforvaltningen om at træffe en afgørelse om samRÅD NR. 3 vær. Indtil da er der ikke samvær, med mindre I kan opnå enighed om Forældremyndigheden samværets omfang. bestemmer, hvad du har af rettigheder. 2. I har fælles forældremyndighed og er enige om, hvem der skal være Find ud af, hvilken type bopælsforælder. Når I har besluttet, I har. Det kan være noget hvem der skal være bopælsforælder, andet, end du tror. er den anden forælder automatisk samværsberettiget. I skal nu blive enige om samværet. Ved uenighed kan den samværsberettigede sende en ansøgning til Statsforvaltningen. Indtil de har truffet en afgørelse, er der typisk ikke samvær. 3. En af jer har forældremyndigheden alene. Har du forældremyndigheden alene, er du automatisk bopælsforælder. Det betyder, at den anden forælder er samværsberettiget. Ved uenighed om samvær er der typisk ikke samvær, før Statsforvaltningen træffer en afgørelse. Det er den samværsberettigede, som skal sende ansøgningen til Statsforvaltningen. Bopælsforælderen kan anmode om et møde, men vedkommende kan ikke søge på den samværsberettigedes vegne. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 7 Statsforvaltningen – hvad du bør vide Efter et samlivsophør ser verden meget anderledes ud, end du typisk forestiller dig. Før kunne I som forældre træffe de overordnede beslutninger om barnet selv. Nu tages beslutningskompetencen ud af hænderne på jer, hvis I ikke kan blive enige. Det kan være hårdt at acceptere, at en myndighed kan bestemme, om du må have dit barn boende, eller hvor meget du må se det, hvis det ikke bor hos dig. Det er desværre bare den virkelighed, du må se i øjnene, hvis I ikke kan blive enige om rammerne for jeres barn. Dit barn ønsker ikke, at en af jer vinder – det ønsker, at I samarbejder. Hvad er Statsforvaltningen? Statsforvaltningen er den offentlige myndighed, som træffer beslutningerne om dit barn, hvis I ikke kan blive enige. Det uanset om det er at beslutte de særlige rammer for netop dit barn eller at sende sagen i retten. Det er altså dem, du skal kontakte, hvis I ikke kan blive enige om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og/eller børnebidrag. Statsforvaltningen træffer beslutningerne, men de kan ikke selv håndhæve dem. Hvis en forælder ikke overholder Statsforvaltningens afgørelse, dvs. ikke udleverer barnet til samvær eller tilbageleverer barnet efter endt samvær, må den anden forælder bede Fogedretten om hjælp. RÅD NR. 4 Hvis dit barn ikke bliver udleveret til samvær eller tilbageleveret efter samvær – så kontakt altid Fogedretten. Det er dem, der har kompetencen til at hjælpe. Statsforvaltningen kan som udgangspunkt kun henstille til, at de fastsatte rammer respekteres. Tilfælde, hvor en forælder bliver ved med ikke at ville overholde Statsforvaltningens afgørelse eller jeres skriftlige aftale om samvær, betegnes dog som chikane. Hvis en forælder udøver chikane, kan det få konsekvenser for forælderens fremtidige kontakt til barnet. Denne afgørelse træffer Statsforvaltningen. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 8 Sådan tackler du Statsforvaltningen Har du en sag i Statsforvaltningen, er det vigtigt, at du kun giver dem vigtige oplysninger. Ofte giver forældre RÅD NR. 5 en masse oplysninger, som er vigtige for deres følelsesmæssige sitDine breve til Statsforvaltninuation, men som er uden betydning gen tegner et billede af dig. for sagen. I værste fald er det oplysninger, som giver et negativt billede Få hjælp til at få tegnet det af din person. rigtige billede. Du vil sjældent kunne formulere dig rigtigt Husk altid, at din kommunikation under konflikt. tegner et billede af dig i sagsbehandlerens hoved. Det er vigtigt, at det er et positivt billede, som du får tegnet. Det får stor betydning for, hvordan din sag ender. Det er ofte en stor udfordring, hvis man ikke får hjælp, for det er meget svært at være objektiv og få formuleret sig rigtigt, når det handler om kontakten til sit barn. Sådan arbejder Statsforvaltningen Statsforvaltningen ser anderledes på tingene, end I gør. De tager udgangspunkt i en ældre familiestruktur, end jeres eventuelt er. De deler ikke sol og vind lige. Undervurder derfor ikke betydningen af en sag hos Statsforvaltningen. Deres afgørelser kommer til at bestemme rammerne for dit barn – i meget lang tid. Statsforvaltningen er selv bundet af rammer, når de ser på din sag. Nogle eksempler på dette er: •• De skal se på – og tage stilling til – din sags særlige omstændigheder. Det skal de gøre inden for nogle rammer, kaldes administrativ praksis. Administrativ praksis er de rammer, som Statsforvaltningens ”chef” (Ankestyrelsens Familieretsafdeling) har bestemt. •• De foretager sig intet af sig selv. De skal altid have en ansøgning, før de må foretage sig noget. •• De må ikke give dig mere, end du har bedt om. •• De skal give dig mulighed for at komme med dine bemærkninger til oplysninger, som er vigtige for sagen (“partshøre” dig), inden de træffer en endelige afgørelse. •• Når det er slået fast, hvem bopælsforælderen er, ser Statsforvaltningen kun på den samværsberettigedes forhold, når de tager stilling til samvær. Ved bekymrende forhold hos bopælsforælderen, er det kommunen, der har kompetencen til at sætte ind. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 9 Dit barn høres i Statsforvaltningen Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal være bopælsforælder, eller hvor meget samvær der skal være, skal Statsforvaltningen afholde en samtale med jeres barn. Samtalen er dit barns mulighed for at blive hørt. Den er også dit barns mulighed for at få et frirum, hvor det kan tale om nogle ting, uden at I får det at vide. Hvis dit barn har behov for det, kan det også få nogle redskaber til at håndtere ting, som det synes er svære. Børnesamtalen er dit barns mulighed for at give udtryk for sin holdning. Børnesamtalen kan undlades, hvis Statsforvaltningen synes, det er uhensigtsmæssigt eller unødvendigt at afholde samtalen. Det kan f.eks. være hvis dit barn lige har været til børnesamtale eller ikke er særlig gammelt. Barnet skal nemlig være modent nok til at forstå de forhold, sagen handler om. Det er vigtigt, at man i forbindelse med børnesamtaler er opmærksom på fænomenet forældrefremmedgørelse. Det er et fænomen, som er en del af næsten alle opbrudte familiers virkelighed – i mere eller mindre grad. Forældrefremmedgørelse er, hvor den ene forælder pådutter barnet sit negative syn på den anden forælder. Forældrefremmedgørelse kan finde sted på mange måder. Den ligger under overfladen på selv den mest fornuftige og velmenende forælder. Men det bliver problematisk – og særligt skadeligt for barnet – i de tilfælde, hvor det sker bevidst. RÅD NR. 6 Det er vigtigt at kunne se bag om ordene i notatet fra dine børns samtaler. Du kan få hjælp til at se udtalelserne gennem en børnesagkyndigs briller. Dit barn kan komme så meget i klemme i jeres konflikt, at det lukker ned for sine egne behov – og overtager den ene forælders negative syn på den anden forælder. Det vil barnet gøre i et forsøg på at overleve. Søg hjælp, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine børn bliver udsat for forældrefremmedgørelse. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 10 Forældres oplevelse i Statsforvaltningen Statsforvaltningen kæmper med at få sine gode hensigter, mål og økonomiske rammer til at gå op i en højere enhed. Ca. 33 % af forældrene føler sig utrygge ved sagsbehandlingen, der opleves som uprofessionel. Det er derfor også mange forældres oplevelse, at et forløb i Statsforvaltningen gør konflikten mellem dem endnu værre. For det første er der lange ventetider. Der går typisk 4-5 uger, fra du sender din ansøgning, til du bliver indkaldt til et evt. møde. For det andet har Ca. 40 % af Statsforvaltningen lange sagsbehandlingsforældrene tider. De anslår selv en gennemsnitlig sagsklager over en behandlingstid på 3 måneder suppleret af en for lang sagsklageinstansbehandling hos Ankestyrelsens behandlingstid. Familieretsafdeling på 6-9 måneder. Men andre undersøgelser viser meget længere sagsbehandlingstider. Kan man klage over Statsforvaltningens afgørelser? Du kan klage over Statsforvaltningens afgørelser til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. I praksis sker det ved, at du sender klagen til Statsforvaltningen. De vurderer nu sagen igen: Er der grund til at genbehandle sagen, eller fastholder de afgørelsen? Hvis Statsforvaltningen finder grund til at genbehandle sagen, starter sagen hos dem igen. Hvis Statsforvaltningen fastholder afgørelsen, sender de sagen videre til Ankestyrelsens Familieretsafdeling, som behandler klagen. Hvis sagen sendes til Ankestyrelsens Familieretsafdeling, behandler de sagen på skriftligt grundlag. Du kommer altså ikke ind til et møde. Ankestyrelsens Familieretsafdeling læser alle sagens dokumenter igennem. Du vil ofte blive bedt om at komme med dine skriftlige bemærkninger til klagen. Når de synes, at de har nok oplysninger, vil Statsforvaltningen de enten fastholde Statsforvaltningens afgørelse er ikke ufejlbarlig (“stadfæste” den), ændre Statsforvaltningens – klag hvis du er afgørelse (“omgøre” den) eller bede Statsforuenig i afgørelsen. valtningen om at se på sagen igen (“hjemvise” sagen). Hvis sagen hjemvises, tvinges Statsforvaltningen til at se på sagen igen. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 11 Tænk på dit barn før du kontakter Statsforvaltningen Selvom man er gået fra hinanden, fortsætter man ofte med at have ”konfliktbrillerne” på – uden at vide det. Mange tillægger derfor barnets signaler en helt anden værdi, Børns oplysend de ville have gjort under samlivet med den ninger og reakanden forælder. Før var I en fælles enhed, som tioner tillægskærmede barnet mod forhold udefra. Nu føler ges en anden mange, at de skal beskytte deres barn – også mod betydning, når den anden forælder. Sådan bør det ikke være. forældre er misHusk på, at I stadig begge elsker og vil jeres barn troiske over for det bedste. Det har ikke ændret sig. Men hvor I hinanden. før roede i samme retning, vil I nu ofte bare have forskellige opfattelser af, hvad det ”bedste” er. Får du brug for Statsforvaltningen, så husk, at det ikke er en magtkamp. Tag udgangspunkt i dit barns ønsker og behov. Lær at læse dit barns reaktioner Børn vil ofte have en eller anden form for reaktion på samvær. Det kan være alt fra at være urolig og ked af det til søvnbesvær og træthed. Reaktionerne vil være forskellige fra barn til barn – og kan også afhænge af barnets alder. Det behøver ikke at betyde, at barnet ikke trives med samvær, eller at der er noget galt hos den anden forælder. Dit barn er et produkt af begge sine forældre. Det tager derfor altid kritik af den anden forælder personligt. RÅD NR. 7 I bør altid arbejde hen mod at sikre samvær. Ethvert stop i samværet skaber en oplevelse af svigt for barnet. Det skaber mistillid – også i barnets relationer til andre mennesker. Mange af dit barns reaktioner skyldes grundlæggende, at det er travlt optaget af savn. Når et barn er sammen med den ene forælder, savner det den anden – og omvendt. Jeres konflikter vil også fylde meget hos barnet. Børn er utrolig opmærksomme. Uanset hvor godt I tror, at I skjuler jeres ueniged, fornemmer barnet, at noget er galt. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 12 Det er vigtigt at vide, at jeres barn kan reagere på jeres opbrud ved til tider at vise, at det foretrækker mor og til andre tider at vise, at det foretrækker far. Det gør barnet helt naturligt. Det sker mest for at vise, at det er knyttet til begge forældre, og at adskillelsen er svær. Jeres barn kan også reagere på skift mellem jer. Du og din eks vil efter samlivsophøret typisk indrette jer som selvstændige mennesker. Jeres barn har derfor pludseligt to verdener, som det skal passe ind i. Det kan være svært for barnet, hvis reglerne ikke er tydelige og situationsbestemte. Sikrer I jer, at de er det, kan jeres barn godt lære og udvikle sig, selvom I har forskellige regler. Husk, at der ofte også er forskellige regler mellem institution og hjem. Det kan barnet jo godt håndtere. Tving ikke dit barn til at vælge side. Det vil lukke ned for sine egne behov i et forsøg på at overleve. Bak op om dit barns kontakt til den anden forælder Husk, at dit barns kontakt til den anden forælder ikke handler om dig eller dit forhold til vedkommende. Det kan være rigtig svært, når bølgerne går højt, men dine følelser bør ikke spille en rolle. Bak op om dit barns kontakt og oplevelser hos den anden forælder. Lyt og vær indlevende. Husk, at du også bærer ansvaret for, om dit barn går trygt ind til og fra samvær. Det er vigtigt at lytte til og respektere dit barns behov og ønsker. Det må man aldrig underkende værdien af. Men det er vigtigt, at du reelt læser barnets signaler – og ikke en fortolkning af barnets signaler, som er farvet af din egen verdensopfattelse. Et barn lærer noget fra den Hold for øje, at du oftest ser ting i lyset af din egen ene forælder, situation og følelser. Du kommer derfor let til at som den anden læse dine egne negative følelser om den anden forælder ikke forælder ind i tolkningen af dit barns signaler – og kan lære det det er ikke godt for dit barn. Det kan medvirke til – og omvendt. at sætte dit barn i en følelsesmæssig klemme. Så husk: Når dit barn f.eks. siger “Far er dum, jeg vil ikke over til ham mere”, betyder det oftest “Jeg er sur på far lige nu”. Det betyder ikke ”Jeg vil aldrig mere være sammen med far”. Er du usikker på, hvordan du skal læse dit barns signaler, så søg hjælp hos en rådgiver, f.eks. Hvert 3. barn. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 13 Du kan få hjælp – vi giver dig overblikket Der findes mange former for tilbud til forældre, som gerne vil undgå at starte en sag i Statsforvaltningen. Men ikke to familier eller situationer er ens. Det er derfor vigtigt, at du/I finder det tilbud, som passer til lige netop de udfordringer, som I har. Vi har her lavet en oversigt over nogen af de typer af hjælp, man kan få. Med oversigten følger en kort beskrivelse af, hvad hjælpen indebærer. Hjælpen vil i nogen tilfælde også blive udbudt af Statsforvaltningen. Du kan finde alle udbydere, som tilbyder hjælpen, ved at søge på nedenstående nøgleord i en søgemaskine på nettet, f.eks. Google. Her vil det også fremgå, hvis Statsforvaltningen udbyder hjælpen. Juridisk rådgivning Juridisk rådgivning kan have forskelligt indhold, alt efter hvad du/I har brug for. De fleste har et behov for hjælp med de mange juridiske regler og udfordringer, som knytter sig til et samlivsophør og deres barns rammer. Andre har behov for rådgivning omkring de praktiske rammer og mulige strategier, som en sag kan have. Børnesagkyndig rådgivning Børnesagkyndig rådgivning har forskelligt indhold, alt efter hvad du/I har brug for. Mange har brug for hjælp til at få et samarbejde i gang, mens andre har brug for at tale om, hvad der er bedst for barnet eller barnets reaktioner på samvær og/eller en ny familiesituation. Nogle har behov for at få et indblik i de mulige psykologiske aspekter og handlingsmønstre, som kan spille en rolle i en konkret situation, eller at få en forståelse for en konflikt set fra børnehøjde. Andre igen har behov for redskaber til at håndtere en følelsesmæssig situation eller en praktisk udfordring med. Mægling Mægling kaldes også konfliktmægling og mediation. Målet med en mægling er, at I i fællesskab skal nå frem til en løsning på konflikten, som baseres på jeres individuelle interesser – og som derfor tilgodeser begge jeres behov. Denne type hjælp forudsætter, at I begge tager aktiv del i løsningen af konflikten. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 14 Fælles forældreansvar Målet med rådgivningen er at give jer nogle konkrete redskaber til at forbedre jeres indbyrdes kommunikation og samarbejde – til gavn for jeres barn. Børnesamtaler Der er tale om en samtale mellem barnet og en børnesagkyndig. Målet er at give barnet et fortroligt “rum”, hvor det kan tale frit og få forståelse for sin situation. Barnet får også nogle redskaber til at håndtere sin situation og følelserne forbundet hermed. Børnegrupper Formålet med børnegrupperne er at hjælpe og støtte børn, så de bliver bedre til at håndtere, at I ikke længere danner par. I grupperne har barnet mulighed for at tale med jævnaldrende børn. Børnene deler historier og erfaringer med hinanden, men der er også tid til hygge og afslappet samvær. Forældregrupper Forældregrupperne ruster dig som forælder til at hjælpe dit barn bedst muligt gennem en skilsmisse. Familiesituationen ses fra børneperspektiv, og du får en større forståelse for de tanker og udfordringer, der påvirker dit barn, når I ikke længere bor sammen. Forældregrupperne mødes sideløbende med børnegrupperne. Juridisk sagshåndtering Der er tale om praktisk juridisk hjælp. Du får hjælp med det, du har behov for. Nogle forældre har behov for, at der læses afgørelser, domme og andre dokumenter. Andre forældre har behov for, at deres eget udkast til et brev gennemses. Andre igen ønsker, at deres breve til myndighederne skrives for dem. Bisidder En bisidder er en person, som støtter dig under et møde hos f.eks. Statsforvaltningen. Bisidderen sikrer, at du bevarer overblikket og holder det rette fokus under mødet. Du taler selv på mødet, men har i bisidderen en person, som du kan få hjælp hos, hvis det skulle blive nødvendigt. Partsrepræsentation Partsrepræsentation er den hjælp, som en advokat yder. I modsætning til juridisk sagshåndtering og bisidderfunktionen, hvor du har ejerskab over forløbet, overtager advokaten her din sag fuldt ud. Det betyder, at advokaten taler på dine vegne på møder ligesom advokaten skriver og modtager breve på dine vegne. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 15 Du er allerede kommet videre Vi håber, at denne e-bog har været med til at lette din hverdag. At vi har givet dig et indblik i og en forståelse for de spilleregler, som du står eller vil stå over for. Vores mål har været, at du føler dig hjulpet. Det håber vi at have opnået. Husk, at vi kan hjælpe dig, uanset hvad du har af behov: I Hvert 3. barn kan vi hjælpe dig med juridiske og børnesagkyndige emner – både knyttet til jeres barns rammer og jeres interne samarbejde og kommunikation. Vi kan også hjælpe dig med jeres sag i Statsforvaltningen, uanset om du har behov for rådgivning, en bisidder, eller at vi skal skrive dine breve. I Singleplus.dk kan du tale og mødes med andre forældre, som har været igennem et samlivsophør. Læs også gratis e-bog om børn og skilsmisse Vi anbefaler i øvrigt, at du læser en anden gratis e-bog. Den er skrevet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med Singleplus.dk og Skilsmisseraad.dk, der har specialiseret sig i coaching af familier op til en skilsmisse. E-bogen supplerer denne e-bog, da den handler om tiden før skilsmissen. Du kan læse bogen via dette link: www.skilsmisse-guide.dk. ©2014 Udgivet af Hvert 3. barn ApS (www.h3b.dk) og Singleplus.dk (www.singleplus.dk). 16