1. No category

Statsforvaltningen
Hovedstaden
Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
1
Statsforvaltningen Hovedstaden
Årsskrift 2011
Udgivet af:
Statsforvaltningen Hovedstaden
Borups Allé 177
2400 København NV
Marts 2012, oplag 1500
ISSN: 2245-5183
Foto: Carsten Siems
Omslag samt billeder på siderne: 4, 5, 6, 7, 8, 9, 17,
18, 19 (h), 23, 25, 28, 29, 31 33, 36, 37, 40, 41, 42, 43,
45,46, 47, 51.
Øvrige billeder: Statsforvaltningen Hovedstaden
Tryk: PRinfo Paritas
Indholdsfortegnelse
Statsforvaltningen Hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Af direktør Niels Preisler
Organisationsdiagram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Af sekretariatschef Rasmus Kruse
Når det lykkes - i sager om børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Af chefkonsulent Leise Døllner og kontorchef Jette Røgild
Et møde i Det Psykiatriske Patientklagenævn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Af kommitteret Henning Lund-Sørensen
Statsforvaltningen og kommunerne - Det kommunale tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Af kontorchef Anne Birgitte Hassing
Statsforvaltningen og kommunerne - værgemålsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Af kontorchef Karen Rydahl
Statsforvaltningen og kommunerne Beskæftigelsesankenævnets formidlingsprojekt 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Af kontorchef Lone Birgitte Christensen
Registrering af cirka 12.000 nye borgere om året - om EU-sagerne . . . . . . . . . . . . . 43
Af vicedirektør Vibeke Henriette Hauberg
Adoption . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Af kontorchef Jane Hansen
Konfliktmægling i marokkansk kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Af chefkonsulent Leise Døllner
Bornholm - ligger det også i Hovedstaden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Af chefkonsulent Leise Døllner
Statsforvaltningen Hovedstaden
Af direktør Niels Preisler
Nå, ja – statsforvaltningerne. Hvad er det nu lige I laver? Spørgsmålet hører vi ikke så sjældent.
Sådan set lidt mærkeligt, for næsten alle vores afgørelser vedrører områder, hvor vi går meget
tæt på borgernes personlige livsforhold.
Hvad enten sagen drejer sig om godkendelse som adoptanter, om afslag på førtidspension eller om mægling ved uenighed om forældremyndighed, vil statsforvaltningernes sagsbehandling
have langtrækkende virkninger for parterne i sagen.
Måske er det navnet. Som institutioner er vi ret nye; tidligere hed vi statsamter. Statsforvaltningerne blev oprettet i forbindelse med strukturreformen, der reducerede antallet af kommuner
og erstattede amtskommunerne med regioner. Reformen trådte i kraft i 2007.
Der er fem statsforvaltninger, som geografisk dækker de samme områder som regionerne. I øvrigt er der ingen sammenhæng mellem regionsrådenes arbejdsopgaver og statsforvaltningernes.
Vores opgaver kan groft opdeles i to større grupper: de familieretlige sager om bl.a. skilsmisse,
samvær med børn og bidrag og sager om tilsyn med eller klager over kommunale afgørelser.
Herudover har statsforvaltningerne ansvaret for udstedelse af registreringsbeviser til statsborgere fra andre EU lande og deres pårørende. Endelig er statsforvaltningerne sekretariater for de
psykiatriske patientklagenævn.
Statsforvaltningen Hovedstaden omfatter geografisk de 29 kommuner i regionen. I alt beskæftiger vi 225 medarbejdere. Ca. halvdelen er jurister. Der er også psykologer og socialrådgivere og
medarbejdere med kontor- eller anden uddannelse. Mange af medarbejderne har været hos os
i mange år og har opnået stor erfaring og brede kompetencer. De er også nødvendige, for det er
vores opgave at være effektive og serviceorienterede og i videst muligt omfang opfylde borgernes krav til god forvaltning. Det forsøger vi at leve op til ved hele tiden at have fokus på kvalitet.
Måske er det en del af forklaringen på, at der ikke tales så meget om os.
Når man samler erfaringer fra sit arbejde, vil man også gerne dele dem med andre. Derfor ser
vi det som en vigtig del af vores virksomhed, at vi formidler viden til andre. Det gælder f.eks. i
forhold til kommunerne, der kan have glæde af at høre om vores afgørelser af vanskelige eller
sjældent forekommende juridiske spørgsmål. Vi deltager også i forsøg og udviklingsprojekter, for
at finde nye måder at løse vores opgaver på, så vi kan yde bedre service for de samme midler. Et
eksempel herpå er et samarbejde med Egmont Fonden om udvikling af bedre rådgivning af børn
og forældre.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
5
I Statsforvaltningen Hovedstaden vil vi gerne fortælle om vores opgaver og vores måde at løse
dem på. Det er baggrunden for, at vi udsender denne publikation. Vi har gjort det på den måde,
at vi giver en oversigtlig fremstilling af vores virksomhed med nogle nøgletal og herefter lader en
række fagansvarlige chefer i korte artikler beskrive en vigtig del af deres ansvarsområde.
6
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Det Psykiatriske Patientklagenævn
Kommitteret Henning Lund-Sørensen
Afdelingskontor Bornholm
Chefkonsulent Leise Døllner
Tilsyns – og klagekontoret
Kontorchef Anne Birgitte Hassing
Det Sociale Nævn
Kontorchef Inge Dickow
Kontorchef Lone Birgitte Christensen
Kontorchef Jane Hansen
Bidrags– og udlændingekontoret
Kontorchef Hanne Villumsen
2. Familieretskontor
Kontorchef Jette Røgild
Kontorchef Jakob Næsager
1. Familieretskontor
Kontorchef Karen Rydahl
Organisationsdiagram
Direktør Niels Preisler
Vicedirektør Vibeke Hauberg
Sekretariatschef Rasmus Kruse
Sekretariatskontoret
Fagkontorer
Ledelsesgruppen ved Statsforvaltningen Hovedstaden 2011
7
8
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Oversigt
Af sekretariatschef Rasmus Kruse
Statsforvaltningen Hovedstaden løser opgaver for en lang række ministerier, herunder Justitsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Statsforvaltningen Hovedstaden indgår hvert år en resultatkontrakt med Økonomi-og Indenrigsministeriet. I kontrakten er der anført målkrav på en række udvalgte sagsområder. Resultatkontrakten for Statsforvaltningen Hovedstaden kan læses på www.statsforvaltning.dk under
publikationer.
Statsforvaltningen Hovedstadens bevilling på Finansloven for 2012 udgør 125,6 mill. kr.
Statsforvaltningen Hovedstaden er geografisk placeret på to adresser.
Hovedkontoret er placeret på Borups Allé 177 i København, og et afdelingskontor er placeret i
Storegade 36 i Rønne.
Der er ansat 225 medarbejdere (200 årsværk) i Statsforvaltningen Hovedstaden, heraf er 14
medarbejdere (13,7 årsværk) placeret i afdelingskontoret på Bornholm.
Medarbejderne i Statsforvaltningen Hovedstaden har en meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og fordeler sig på de faggrupper, der fremgår af figuren til højre.
Nedenfor er der en kort beskrivelse af en
række af de mere centrale sagstyper, der behandles i Statsforvaltningen Hovedstaden. For
en mere udførlig beskrivelse af regelgrundlaget for sagerne henvises til vores hjemmeside.
Jurister
12%
Psykologer
49%
28%
Socialrådgivere
Kontorfunktionærer
8%
Øvrige (elever, studentermedhjælpere m.v.)
3%
Udvikling i antal årsværk
Årsværk (primo)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
237,6
230,6
229
221,5
226,5
200
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
9
Sager om separation og skilsmisse
Statsforvaltningen Hovedstaden udsteder bevillinger til separation eller skilsmisse.
Et skema til brug for ansøgning om separation eller skilsmisse kan findes på vores hjemmeside.
Skemaet kan man sende digitalt eller som almindelig post.
Hvis parterne er enige, kan der normalt udstedes separations– eller skilsmissebevilling uden videre på grundlag af ansøgningen.
Hvis parterne ikke er enige eller ønsker at møde i Statsforvaltningen Hovedstaden, afholdes en
såkaldt vilkårsforhandling, hvor en jurist fra statsforvaltningen er mødeleder. Hvis parterne efter
mødet fortsat ikke er enige om betingelserne for en separation eller skilsmisse, henvises de til at
anlægge en sag ved domstolene.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Ægteskabssager
11.388
10.916
5
Sager om forældremyndighed, bopæl og samvær
Hvis et forældrepar ønsker ændringer af forældremyndighed, bopæl eller samvær over deres
fælles barn/børn, kan de rette henvendelse til Statsforvaltningen Hovedstaden.
Her kan de få hjælp til at løse uenigheden, eller få en afgørelse vedrørende omfanget af samvær.
Sagerne behandles af jurister og børnesagkyndige rådgivere (psykologer og socialrådgivere).
I størstedelen af sagerne indkaldes begge forældre til et møde og i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, indkaldes børnene til en samtale.
Møderne er enten tværfaglige med deltagelse af både en jurist og en børnesagkyndig rådgiver
eller monofaglige, hvor der kun er én mødeleder.
På mødet får forældrene mulighed for at fremføre deres synspunkter. Hvis det på baggrund af
mødet ikke lykkes at hjælpe forældrene til at indgå en aftale, vil Statsforvaltningen Hovedstaden kunne træffe en afgørelse vedrørende samværet. Er der efter mødet fortsat uenighed om
forældremyndigheden over barnet, eller uenighed om barnets bopæl, henvises forældrene til
domstolene.
Statsforvaltningen Hovedstaden har en forligsprocent i disse sager på ca. 70%.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Forældremyndighed,
bopæl og samvær
9.558
10.618
8
10
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Børnebidrag
Forældre, der ikke bor sammen, og som ikke kan blive enige om forsørgelsen af et fælles barn,
kan anmode statsforvaltningen om at træffe en afgørelse om børnebidrag og størrelsen på et
eventuelt børnebidrag.
Den forælder, der ikke bor sammen med barnet, er som udgangspunkt forpligtet til at betale
børnebidrag til den forælder, der bor med barnet. Størrelsen af børnebidraget afhænger som
udgangspunkt af, hvor stor en indtægt, den bidragspligtige forælder har.
Det mindste børnebidrag, man kan have pligt til at betale, er det såkaldte normalbidrag. Størrelsen på normalbidraget fastsættes hvert år af Ankestyrelsen. Derudover er der vejledende satser
for børnebidragets størrelse alt efter den bidragspligtiges indtægt.
I de tilfælde, hvor barnet bor lige meget hos begge forældre, skal der som udgangspunkt ikke
betales børnebidrag.
Børnebidraget skal betales indtil barnet fylder 18 år.
Udover det almindelige børnebidrag kan der søges om fastsættelse af bidrag i en række særlige
situationer, eksempelvis i forbindelse med konfirmation og uddannelse og i tiden op til og umiddelbart efter en fødsel.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Børnebidragsssager
10.224
9.351
8
Værgemål
Hvis en person ikke længere kan tage vare på egne personlige eller økonomiske forhold, kan det
blive aktuelt at beskikke en værge for den pågældende.
Et værgemål kan iværksættes på baggrund af ansøgning fra en nærmere bestemt personkreds.
Som oftest er det pårørende til den pågældende eller den institution, den pågældende bor på,
der anmoder om at få iværksat et værgemål.
Det er også oftest en pårørende til den, der ønskes sat under værgemål, der bliver beskikket
som værge. Er der ikke i kredsen af pårørende en, der kan påtage sig hvervet som værge, vil der
være mulighed for at få beskikket en fast værge fra vores gruppe af faste værger. Mange faste
værger er advokater.
Værgen handler på den værgedes vegne og skal disponere på en måde, så indtægterne anvendes til gavn for den værgede, og så formuen bevares og giver et rimeligt udbytte. Værgen har
ikke en ubegrænset adgang til at disponere på den værgedes vegne. En række nærmere bestemte dispositioner skal forelægges statsforvaltningen til godkendelse. Dette gælder eksempelvis
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
11
køb og salg af fast ejendom, køb af større gaver og gældsstiftelse. Værgen skal aflægge et årligt
regnskab for den værgedes midler.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Værgemålssager
3.692
3.667
7
Faderskab
Faderskabssager, der modtages i statsforvaltningen, kan opdeles i flere grupper: Første gruppe
er sager, der afsluttes uden nærmere undersøgelse, fordi faderskabet umiddelbart anerkendes.
Anden gruppe er sager, der kræver nærmere undersøgelse, da der er flere faderskabsmuligheder. Tredje gruppe er sager, der ender som uoplyste, f.eks. inseminationssager og sager, hvor
moren ikke kender farens identitet. Fjerde gruppe er de såkaldte genoptagelsessager. Denne
gruppe omfatter sager, der er afsluttede, men rejses igen inden seks måneder efter barnets fødsel, og sager, der genoptages efter længere tid - ofte adskillige år. Sager, hvor der er flere mulige
fædre, og sager, hvor der er ikke foreligger en anerkendelse af den mulige barnefar, sendes til
retsgenetisk DNA-undersøgelse her i landet eller via en ambassade i udlandet. Statsforvaltningen oversender sager, hvor der mangler anerkendelse af faderskabet, til retten med eller uden
foregående DNA-undersøgelse. Det samme gælder sager, hvor det anses for tvivlsomt, om moren taler sandt om sit ukendskab til faren.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Faderskabssager
2.741
2.503
8
Adoption
Statsforvaltningen godkender adoptanter, men formidler ikke adoptioner.
Statsforvaltningen behandler flere former for adoption, først og fremmest fremmedadoption,
som er karakteriseret ved, at adoptanter og barn ikke på forhånd har en relation.
Behandlingen af en adoptionsansøgning er opdelt i flere faser.
Fase 1 er den indledende undersøgelse, som statsforvaltningen foretager af en række objektive
betingelser for ansøgere, der ønsker godkendelse som adoptanter, herunder økonomi, boligforhold, helbred, straffeforhold mv.
Fase 2 er ansøgernes deltagelse i et kursus, der udbydes af Ankestyrelsen.
Fase 3 er en efterfølgende mere tilbundsgående undersøgelse af ansøgernes personlige ressourcer, der foretages af statsforvaltningen. Ansøgerne indgiver særskilt ansøgning om igangsættelse
af fase 3.
12
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Endvidere behandler statsforvaltningen stedbarnsadoptioner og familieadoptioner, hvor ansøgerne har en relation til barnet i forvejen.
Endelig behandler statsforvaltningen også bortadoptioner, hvor vi giver kommende forældre,
der overvejer at bortadoptere, vejledning og hjælp.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Godkendelse af
adoptanter
Familie– og
stedbarnsadoption
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
479
462
12
538
465
9
Det Sociale Nævn
Det Sociale Nævn behandler klager over kommunernes afgørelser om rettigheder og pligter efter den sociale lovgivning, eksempelvis sager om pensionsydelser, børneydelser og økonomiske
tilskud til forældre til handicappede børn.
Nævnet består af tre medlemmer med direktøren for statsforvaltningen som formand. De øvrige
medlemmer er udpeget af social– og integrationsministeren efter indstilling fra Kommunekontaktrådet og Danske Handicaporganisationer.
Statsforvaltningen er sekretariat for nævnet.
Der holdes ca. 50 møder om året i Det Sociale Nævn
Det er ikke alle sager, der forelægges det samlede nævn. Omkring 2/3 af sagerne afgøres af ansatte i statsforvaltningen efter bemyndigelse fra nævnet.
Udover behandling af klager over afgørelser truffet af kommunerne har Det Sociale Nævn også
en praksiskoordinerende funktion og udarbejder i den forbindelse en årlig undersøgelse af udvalgte kommuners praksis ved behandlingen af nærmere udvalgte sagstyper. Praksisundersøgelserne kan læses på www.statsforvaltning.dk under publikationer.
Det Sociale Nævn har i 2011 oplevet en betydelig stigning i antallet af klager. I 2011 er der således indkommet 19,3 % flere sager end i 2010.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Det Sociale Nævn
8.199
4.723
19
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
13
Beskæftigelsesankenævnet
Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunerne eller
jobcentrene vedrørende rettigheder og pligter efter arbejdsmarkedslovgivningen eller den sociale lovgivning, eksempelvis sager om sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension.
Nævnet består af otte medlemmer med direktøren for statsforvaltningen som formand. Direktøren for Beskæftigelsesregionen er fast medlem af nævnet. De øvrige medlemmer er udpeget af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række interesseorganisationer.
Statsforvaltningen er sekretariat for nævnet.
Der holdes ca. 50 møder om året i Beskæftigelsesankenævnet.
Det er ikke alle sager, der forelægges det samlede nævn. Omkring 2/3 af sagerne afgøres af ansatte i statsforvaltningen efter bemyndigelse fra nævnet.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Beskæftigelsesankenævnet
6.361
4.957
16
Det Psykiatriske Patientklagenævn
Det Psykiatriske Patientklagenævn behandler klager over tvangsindgreb over for en psykiatrisk
patient, der har fundet sted under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Det Psykiatriske Patientklagenævn består af tre medlemmer med direktøren for statsforvaltningen som formand. De øvrige medlemmer er udpeget af Økonomi- og Indenrigsministeriet efter
indstilling fra henholdsvis Lægeforeningen og Danske Handicaporganisationer.
Det Psykiatriske Patientklagenævn udgiver en årsberetning. Den kan læses på www.statsforvaltning.dk under publikationer.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Det Psykiatriske
Patientklagenævn
515
1.000
1
En sag kan indeholde stillingtagen til flere tvangsindgreb.
14
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
EU-opholdsbevis
Statsforvaltningen udsteder opholdsdokumenter til EU-borgere og disses pårørende, som efter
EU-retten har lov til at opholde sig i Danmark. Det drejer sig navnlig om arbejdstagere og studerende, samt personer, der råder over så tilstrækkelige midler til opholdet, at det offentlige ikke
lægges til last, eller er familiemedlem til en EU-borger i de nævnte persongrupper.
Hvis en EU-borger ikke længere opfylder betingelserne for ophold eller har opholdt sig udenfor
Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, ophører retten til ophold.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
EU-opholdsbevis
11.731
12.790
2
Det kommunale tilsyn
Statsforvaltningen Hovedstaden fører tilsyn med, at Region Hovedstaden samt kommuner og
kommunale fællesskaber i Region Hovedstaden overholder lovgivningen.
Tilsynet er et legalitetstilsyn, dvs. at Statsforvaltningen Hovedstaden alene kan tilkendegive, om
en kommune eller regionen har handlet ulovligt eller efter lovgivningen burde have truffet en
bestemt beslutning. Statsforvaltningen Hovedstaden kan ikke tage stilling til, om beslutningerne
har været fornuftige, moralsk acceptable eller lignende. Statsforvaltningen kan heller ikke udtale
kritik af eller påtale en kommunes eller regions dispositioner.
Statsforvaltningen Hovedstaden behandler ca. 450 tilsynssager om året. Hovedparten af sagerne
vedrører kommunernes overholdelse af lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, f.eks. kommunestyrelsesloven, regionsloven og forvaltnings- og offentlighedslovene. Herudover omhandler sagerne typisk andre forvaltningsretlige og styrelsesretlige spørgsmål.
Antal nye sager, antal afgørelser og gennemsnitlig sagsbehandlingstid 2011
Sagsområde
Antal nye sager
Antal afgørelser
Sagsbehandlingstid
angivet i uger
Det kommunale tilsyn
471
430
15
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
15
Udvikling og formidling af erfaringer
I statsforvaltningen forsøger vi at fastholde en forbedringskultur, hvor alle medarbejdere har
fokus på store og små ideer, der kan bidrage til mere kvalitet og effektivitet i løsningen af vores
opgaver. Konkret sker det ved korte ugentlige kontormøder – tavlemøderne - hvor alle kan komme med forslag til ideer, der kan prøves af.
Vores medarbejdere deltager også i arbejdsgrupper og samarbejdsfora inden for forskellige fagområder, hvor de bidrager med viden og synspunkter. Vi har netop indledt et samarbejde med
Egmont Fonden om udvikling af to projekter om børnesagkyndig grupperådgivning for børn og
forældre. Det er vores håb, at vi vil kunne udvikle nye rådgivningsmetoder, så vi med de samme
ressourcer kan hjælpe mange flere borgere, end vi kan i dag.
Et særligt fokusområde er vores forhold til de 29 kommuner i regionen. Gennem behandlingen
af klagesager og tilsynssager oparbejder vi en temmelig omfattende viden om stærke og mindre
stærke sider i kommunernes sagsbehandling. Ved at sammenligne omgørelsesprocenter på de
enkelte sagsområder kommune for kommune kan vi danne os et billede af, hvilke kommuner
der på bestemte områder skiller sig positivt eller negativt ud fra gennemsnittet. Dermed kan vi
også pege på kommuner, der med fordel vil kunne forbedre sagsbehandlingskvaliteten, og hvilke
kommuner der har været i stand til at gøre det særligt godt, og som andre kommuner vil kunne
lære noget af.
Gennem vores praksisundersøgelser og formidlingsprojekter på nævnsområdet får vi også dialog
med kommunerne og blik for, hvorledes administrationen af lovgivningen ser ud fra deres perspektiv.
Det er vores ambition at blive bedre til at udvikle samarbejdet med kommunerne, så vi kan
forbedre den samlede kvalitet, og så vi omvendt kan hjælpe med at formidle de kommunale
erfaringer den anden vej til de ministerier, der har ansvaret for lovgivningen. For tiden
undersøger vi mulighederne for at igangsætte egentlige udviklingsprojekter i samarbejde med
kommunerne. Alt sammen ud fra det overordnede synspunkt, at den allerbedste varetagelse
af borgernes retssikkerhed ikke sker gennem tilsyn og klagebehandling, men ved at borgerne i
første omgang får den rigtige afgørelse.
16
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
17
Legetøj til brug ved en forælders overvågede samvær i statsforvaltningen
18
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Når det lykkes - i sager om børn
Af chefkonsulent Leise Døllner
og kontorchef Jette Røgild
Det vi blev enige om, har vi fulgt siden. Nu kan vi kommunikere. Det tillæg til vores aftale,
som vi lavede, havde vi ikke kunnet lave på egen hånd.
Sådan beskriver en far, hvordan det har hjulpet ham og hans tidligere partner at have været til
konfliktmægling i statsforvaltningen.
Statsforvaltningen er kun på banen, hvis forældrene eller en af dem henvender sig med anmodning om hjælp. Og ligesom forældre er forskellige og har brug for forskellige former for assistance på forskellige tidspunkter, har statsforvaltningen også forskellige tilbud. For nogle forældre
er det tilstrækkeligt at komme til et vejledningsmøde med en medarbejder, der kan fortælle om
praksis på området.
For andre forældre skal der en mere tværgående indsats til, hvor vi giver mere intensiv støtte til
at få fokuseret på barnets perspektiv. Eller den specialiserede børnesagkyndige rådgivning om,
hvad der er bedst for børn i en bestemt alder, kan være det, der er brug for. For de forældre,
der vil, er konfliktmægling en mulighed. Samtidig er der de forældre, som ikke magter at være
inddraget i at få løst deres konflikter selv, og hvor det bedste derfor er, at andre træffer en afgørelse.
Fokus på barnet
Som medarbejder i felten kan det være en stor udfordring at få de relativt korte møder, som
statsforvaltningen kan tilbyde, til at blive den rigtige hjælp til forældre i konflikt. Hvordan får
man det rent faktisk til at ske: at forældrene lægger sværdet – begynder at lytte til hinanden og
fokusere på, hvad der er det bedste for deres børn.
Om dette arbejde siger en medarbejder:
Jeg kan faktisk huske en sag, hvor en mor søgte om, at drengens samvær med faren helt
skulle ophæves. Mor beskrev drengens voldsomme reaktioner, inden han skulle af sted
på samvær og forskellige andre reaktioner hos drengen. Hun havde involveret socialforvaltningen i kommunen, der havde støttet hende i at henvende sig til statsforvaltningen.
Da forældrene kom til mødet, var de i voldsom konflikt. Jeg måtte flere gange bede dem
om at lade være med at skændes, hvis jeg ikke skulle afbryde mødet. Mor kom med sine
beskrivelser af drengens voldsomme reaktioner. Faren kunne ikke genkende det: når
drengen var hos ham, var der ikke noget. Jeg forsøgte hele tiden at få dem til at tale om
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
19
drengen: hvordan det gik ham i skolen, hvad han var for en dreng osv. Og nævnte, at hvis
vi skulle ændre på samværet, så ville vi f.eks. bede skolen om en udtalelse om drengen.
Det viste sig efterhånden, at de var enige om, at drengen havde nogle problemer i skolen,
og de begyndte også at kunne tale om, hvilke andre ting omkring drengen, de kunne være
bekymrede for. Det endte med, at de lavede en aftale om, at samværet fortsatte, som det
var, og at de som forældre skulle mødes en gang om måneden og snakke om, hvilke reaktioner, de havde oplevet, at drengen havde haft før, under og efter samværet. Oprindelig
ønskede de, at de kunne komme til et møde hos os igen efter 3 måneder, hvis nu det ikke
gik for dem. Men i stedet fik vi et brev fra dem, at det gik helt fint. Inden de kom til mødet,
havde de ikke talt sammen i to år.
Her var det vores opgave med at fokusere på barnets perspektiv, der hjalp forældrene.
Det er et grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at statsforvaltningen skal
inddrage barnets perspektiv under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær, således at barnets perspektiv og synspunkter bliver belyst. Barnets
perspektiv kan belyses ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på en anden måde, f.eks. ved at indhente udtalelser fra skole eller daginstitution.
Forældrenes oplysninger om barnet vil altid være en væsentlig kilde til belysningen.
Forpligtelsen gælder i alle sager - også i de tilfælde, hvor forældrene indgår en aftale. I
de sager, hvor der opnås, enighed er formålet med belysningen af barnets perspektiv
at fastholde forældrenes fokus på barnets behov og give forældrene mulighed for at
anlægge nye vinkler på, hvordan de varetager deres barns behov bedst muligt.
20
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Fokus på konflikten
Andre gange kan det være det at fokusere mere direkte på konflikten mellem forældrene, der
kan hjælpe forældrene til at fokusere på det væsentlige:
En anden medarbejder fortæller:
Jeg husker et par, der som udgangspunkt så meget forskelligt på alt, hvad de talte om
omkring deres datter. Så tog vi en snak om, hvad det var, der var på spil for dem her rent
følelsesmæssigt. Det gjorde, at de rent faktisk begyndte at lytte til hinanden og forstod
både, hvad det var, der betød noget for den anden, og hvad det var, de havde gjort ved
deres barn. De blev faktisk meget berørte af det. Der blev helt stille. Men det gav dem
kræfterne til at begynde at fokusere på det væsentlige. Da de gik, var de rigtig glade og
tilfredse. De vidste også godt, at det kun var første step, at det var svært, men med den
ny erkendelse var de i det mindste klar over, hvad der var vigtigt for dem i forhold til deres
datter.
Medarbejderen bruger nogle af de samme redskaber, som vi også bruger i en konfliktmægling:
at hjælpe parterne til at fortælle om noget af det, der betyder noget for dem under de krav, de
møder frem med, fordi det at føle sig set, hørt og forstået på et lidt dybere plan ofte gør det meget nemmere at begynde at lytte til den anden.
Fokus på rammerne
Men også den almindelige juridiske vejledning, vi giver på møderne, hjælper ofte forældrene til
at falde til ro og dermed bedre kunne overskue den situation, de er i. Der eksisterer mange misforståelser f.eks. om at fælles forældremyndighed betyder, at der så er pligt/ret til deleordning
eller at eneforældremyndighed betyder, at man så kan bestemme, hvordan samværet skal være
for den anden.
En tredje medarbejder fortæller:
En gang i mellem sker det, at man ved et tilfælde får lov at følge et barn i længere tid. I
forbindelse med en børnesamtale, jeg havde, havde jeg et møde med forældrene for at
viderebringe barnets oplevelse af den situation, der var. Det lykkedes mig at fortælle det
på en måde, så det gik op for dem, hvad der var på spil i deres familie. Barnet havde en
meget stor oplevelse af magtesløshed. Senere mødte jeg barnet i en børnegruppe, og selv
om alt ikke var rosenrødt, så var det alligevel rigtig godt at se, hvordan hun både qua det,
hendes forældre tilsyneladende havde ændret på, og qua det, hun selv kom frem til, helt
tydeligt kom til at befinde sig i en situation, hvor hun ikke længere oplevede magtesløshed.
Det helt afgørende for statsforvaltningens medarbejdere er altså at kunne finde lige præcis den
indfaldsvinkel, som er relevant for det konkrete forældrepar i forhold til at kunne fokusere på
det, der er væsentligt: nemlig, hvordan barnets tilværelse i en delt familie bedst muligt tilrettelægges. Her kan vi hjælpe med fastlæggelse af de ydre rammer og i et vist omfang med rådgivning og hjælp til selvhjælp.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
21
Statsforvaltningen Hovedstaden behandler hvert år ca. 3000 sager om forældremyndighed/bopæl og ca. 5000 sager om samvær. I sager om forældremyndighed/bopæl
er det statsforvaltningens opgave at forsøge at mægle et forlig mellem parterne.
Såfremt dette ikke lykkes, sendes sagen videre til byretten, der har kompetence til
at afgøre disse spørgsmål. Statsforvaltningen forliger ca. 70% af sagerne . I sager om
samvær har statsforvaltningen mulighed for at træffe afgørelse, såfremt forældrene
ikke kan blive enige. Der indgås en aftale om samvær i ca. halvdelen af sagerne.
I alle sager, bortset fra ganske enkelte undtagelser, vil begge forældre blive indkaldt til
et møde i statsforvaltningen. Mødet holdes med en jurist som mødeleder. I de sager,
hvor der vurderes at være særlige forhold omkring børnene eller forældrene, vil mødet blive afholdt som et tværfagligt møde med deltagelse af en børnesagkyndig rådgiver sammen med juristen. Under sagens behandling er det muligt at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling med det fokus, at forældrene selv kan indgå
en aftale om deres børn. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan statsforvaltningen
beslutte at holde en samtale med barnet. Samtalerne holdes af en børnesagkyndig
rådgiver, der har særlig erfaring og uddannelse i at tale med børn. Forældre kan også
søge direkte om børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.
22
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
23
24
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Et møde i Det Psykiatriske
Patientklagenævn
Af kommitteret Henning Lund-Sørensen
Patientens møde
Klokken er to minutter i ni.
Clara Gudmand (opdigtet navn) træder med sin patientrådgiver ind ad døren til mødelokalet på
det psykiatriske center. Det Psykiatriske Patientklagenævn lægger vægt på, at det er en navngiven person, der deltager i nævnsmødet. Clara tiltales som Clara og omtales i mødet som Clara
– ikke som patienten. Bagefter kommer overlægen, en første reservelæge, Claras kontaktperson
og en sygeplejerske. Læg mærke til rækkefølgen. Patienten kommer først og bagefter kommer
personalet fra det psykiatriske center. Rækkefølgen er ikke tilfældig. Det Psykiatriske Patientklagenævn har opstillet vejledende regler for nævnsmøderne, hvor det indgår, at Det Psykiatriske
Patientklagenævn ikke er alene med centrets personale – hverken inden mødet eller efter mødet. Det kunne give patienterne et indtryk af, at patientklagenævnet aftalte sagens udfald med
det psykiatriske center. Det kunne naturligvis aldrig finde sted, men det er vigtigt, at der er tilrettelagt en procedure, der fjerner enhver tvivl.
Det Psykiatriske Patientklagenævn sidder klar. Formanden, der er en chef fra statsforvaltningen,
et lægeligt medlem og et medlem fra SIND samt en sagsbehandler er taget fra statsforvaltningen
en halv time inden mødets start for at være fremme i god tid. Siden 1998 er Det Psykiatriske
Patientklagenævn kommet til patienterne på de 11 psykiatriske centre med 17 fysisk adskilte
afdelinger i Region Hovedstaden. Et tiltag, der har smidiggjort klageproceduren for den enkelte
patient og også indebåret, at der i dag er flere patienter, der benytter sig af deres lovhjemlede
klageadgang. I 2007 var der 310 klagesager, i 2011 har der været 463 klagesager – en stigning
på 49 % på fem år. Medvirkende kan også være, at de psykiatriske centre er blevet gode til ved
ethvert tvangsindgreb at orientere patienterne om deres klageadgang. Det er dokumenteret i
journalerne.
I alt er der omkring ti personer i mødelokalet.
Clara har efter en samtale med sin patientrådgiver valgt at klage over at være blevet tvangsind-
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
25
lagt, at have været tvangsfikseret, og over at der er truffet beslutning om, at Clara skal have antipsykotisk medicin med tvang.
Inden mødet
På baggrund af klagen har det psykiatriske center udarbejdet en lægeerklæring, som sammen
med journalark og tvangsprotokoller er indsendt til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Mødematerialet er blevet udsendt en uge før nævnsmødet finder sted. Det giver nævnsmedlemmerne
tid til at sætte sig grundigt ind i sagen – og ikke mindst giver det patientrådgiveren mulighed for
med udgangspunkt i de tilsendte sagsakter at tale med Clara inden nævnsmødet. Det skaber ro
hos Clara, at hun forinden har haft en mere eller mindre dybtgående samtale med sin patientrådgiver om indlæggelsesforløbet og om den episode, der gav anledning til tvangsfikseringen.
Det har også betydning for Clara, at patientrådgiveren har orienteret om nævnsmødets forløb,
der begynder med, at formanden præsenterer nævnsmedlemmerne og nævner, hvem der i øvrigt er til stede. Clara er således også blevet oplyst om, at det hovedsagelig vil være formanden,
som hun skal tale med. De øvrige nævnsmedlemmer kan naturligvis også blande sig i dialogen,
men da flere patienter efterfølgende oplyste, at de følte sig ”beskudt” fra flere sider, ændrede
patientklagenævnet for mange år siden praksis. Nævnsmødet er patientens møde. Det er i
nævnsmødet, at Clara har mulighed for at fremkomme med sin version af sagen og eksempelvis
pege på forhold, som det psykiatriske center ikke har medtaget eller misforstået i journalskrivningen.
Nævnets prøvelse
Selvom patienterne kun får medhold i omkring 10 % af afgørelserne, er det vigtigt, at Clara forlader mødet med Det Psykiatriske Patientklagenævn med et indtryk af, at hun er blevet set, hørt
og forstået. Clara er i centrum. Af samme grund sørger sekretariatet for, at nævnets afgørelse
rummer et fyldigt referat af Claras tilkendegivelser på nævnsmødet. Desuden lægges der stor
vægt på, at nævnsafgørelsen rummer en forståelig og konkret begrundelse, der præcist angiver,
hvilke forhold nævnet har lagt vægt på. Nævnet har inden for de seneste år skærpet opmærksomheden på dette område. Hvis det psykiatriske center ikke nøje har beskrevet, på hvilken
måde Clara er farlig for sig selv eller andre, bliver tvangsfikseringen ikke godkendt. Nævnet
har også i lyset af de politiske tilkendegivelser, der lægger vægt på at nedbringe de langvarige
tvangsfikseringer, skærpet opmærksomheden på tvangsfikseringernes tidsmæssige udstrækning.
Hvis det psykiatriske center ikke har efterlevet lovens krav om mindst fire revurderinger i døgnet
– jævnt fordelt, skaber det en formodning for, at betingelserne for at opretholde tvangsfikseringen ikke længere er opfyldt. Hvis patienten i bæltefikseringsforløbet er faldet til ro, er det et
indicium for, at bæltet burde være løsnet fra dette tidspunkt.
Tvangsfiksering
Nævnet har i 2011 haft en principiel sag om en tvangsfikseret mand på 71 år. Tvangsfiksering
var foregået helt efter bogen, idet manden slog og sparkede ud efter personalet. Undervejs i
bæltefikseringsforløbet bad manden om at måtte komme på toilettet. Det psykiatriske center
aftalte med manden ”at han kunne blive løsnet af bæltet til toiletbesøg, da han havde givet
udtryk for, at han ville samarbejde og efter toiletbesøget ville komme tilbage i bæltet”. Nævnet
fandt anledning til at præcisere, at nævnet principielt mener, at et toiletbesøg, hvor patienten
er ude af bæltet, også bør bruges til en vurdering af, om patienten er faldet til ro og derfor ikke
26
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
skal tilbage i bæltet, eller om patienten fortsat er så urolig, at patienten skal tilbage i bæltet. Den
indgåede aftale lagde efter nævnets opfattelse ikke op til, at der i forbindelse med toiletbesøget
blev foretaget en vurdering af patienten og hans adfærd med henblik på en stillingtagen til, at
patienten skulle tilbage i bæltet eller ej, idet det på forhånd var aftalt, at patienten skulle tilbage
i bæltet. Nævnet fandt det vigtigt generelt at slå fast, at der i særlig grad foretages en vurdering
af patienten, når patienten løsnes fra bæltet med henblik på toiletbesøg, og at en løsnen af bæltet ikke bør være betinget af en aftale om, at patienten senere skal tilbage i bæltet.
Tvangsmedicinering
Ved behandlingen af Claras klage over, at det psykiatriske center har truffet beslutning om, at
hun skal tvangsmedicineres med tablet Cisordinol 4 mg/dgl., subsidiært injektion Abilify 9,75
mg/dgl., sker der i nævnsmødet en grundig gennemgang af, om Clara er blevet motiveret tilstrækkeligt for det primære præparat. Clara skal have haft mulighed for at tænke over, om hun
ønsker det tilbudte præparat i den tilbudte dosis, og ikke mindst må Clara gøre op med sig selv,
om det ikke var en god ide at tage medicinen frivilligt. Det er et vigtigt princip i psykiatriloven –
benævnt mindstemiddelsprincippet - at der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens
frivillige medvirken.
Nævnet undersøger også, om Clara er blevet orienteret om virkninger og eventuelle bivirkning
af både det primære og det subsidiære præparat. Nævnet forholder sig til det psykiatriske centers oplysninger om, at Clara er sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at frihedsberøve
Clara med henblik på behandling, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig bedring af tilstanden ellers ville blive væsentlig forringet.
Nævnet spørger ind til præparatvalg og begyndelsesdosis, og nævnet sikrer sig, at det psykiatriske center har valgt primært at give medicinen i tabletform, og kun hvis dette ikke lykkes, da at
give medicinen som injektion.
Retssikkerhed i fokus
Hele proceduren skal sikre Clara retssikkerhed, det er alfa og omega i Det Psykiatriske Patientklagenævns arbejde. Nogle vil givetvis betegne nævnet som en fejlfinder, men proceduren har
fundamental betydning, fordi der aldrig må slækkes på Claras retssikkerhed og slet ikke i en situation, hvor rigtig mange patienter føler, at der begås overgreb mod dem.
Efter at patientrådgiveren har haft lejlighed til at fremkomme med supplerende udtalelser, afslutter formand nævnsmødet klokken 09.28 med at oplyse, at Clara kan forvente at modtage
patientklagenævnets skriftlige afgørelse senest den følgende dag.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
27
28
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen og kommunerne Det Kommunale Tilsyn
Af kontorchef Anne Birgitte Hassing
En vigtig opgave for statsforvaltningen er at sikre, at kommunerne træffer lovlige afgørelser.
Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne og regionen overholder lovgivningen. At der
skal være et statsligt tilsyn med kommunerne er slået fast i grundloven, der samtidigt sikrer, at
der skal være kommunalt selvstyre.
Grundloven siger ikke noget om, hvordan tilsynet skal tilrettelægges, hvor indgående det skal
være, eller hvilke beføjelser tilsynsmyndigheden skal have. Det tilsyn, der i dag udøves med kommunerne, er tilsyn med, at kommunerne handler lovligt. Statsforvaltningen kan ikke blande sig i,
om kommunerne handler fornuftigt, hensigtsmæssigt, moralsk rigtigt el.lign., hvis blot lovgivningen ikke overtrædes. Baggrunden for den begrænsning er naturligvis et ønske om at respektere
kommunalpolitikernes frihed til at styre kommunerne, som de finder rigtigst.
Også statsforvaltningens reaktionsmuligheder er begrænsede. I praksis virker tilsynet først og
fremmest på den måde, at statsforvaltningen afgiver vejledende udtalelser om, hvad der er lovligt og ulovligt.
Statsforvaltningen kan indlede en tilsynssag på baggrund af en klage fra en borger, men statsforvaltningen kan også tage sager op af egen drift f.eks. på grundlag af omtale i pressen af sager
i kommunerne. Tilsynssagerne kan vedrøre vidt forskellige spørgsmål: Skulle en sag have været
forelagt for økonomiudvalget, inden kommunalbestyrelsen tog stilling? Er kommunens opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer lovlig? Hvad skal det koste at leje en kommunal kolonihave?
Statsforvaltningen har behandlet en lang række henvendelser fra mindre virksomheder om lovligheden af kommunernes opkrævning af gebyr for adgangen til at aflevere affald på kommunernes genbrugspladser. Virksomhederne har typisk bedt om fritagelse for gebyret, enten fordi de
selv bortskaffer affaldet, eller fordi de slet ikke har noget affald. Gebyrreglerne er komplicerede
og fører til resultater, der ofte opleves som urimelige. Reglerne er nu ændret.
Statsforvaltningen har vedrørende kolonihaveleje udtalt, at kolonihaveloven ikke indeholder
hjemmel for kommunen til at udleje grundarealer til kolonihaveformål til en pris, der er lavere
end markedslejen, ligesom loven ikke indeholder bestemmelser om lejefastsættelse eller i øvrigt
ses at have til formål at regulere lejen. Prisfastsætningen for kolonihavelejemål er således alene
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
29
reguleret af kommunalfuldmagtsreglerne, og efter disse regler må en kommune ikke udleje
grundarealer til en pris, der er lavere end markedsprisen.
Al lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, er omfattet af statsforvaltningens
tilsyn. Lovgivning, der gælder for alle, hvad enten det er offentlige myndigheder, private selskaber eller borgere, falder uden for tilsynet. Statsforvaltningerne kan ikke forholde sig til, om en
kommune som arbejdsgiver har overholdt ferieloven, eller om en kommune er berettiget til forholdsmæssigt afslag i forbindelse med køb af varer, der er behæftet med mangler.
Statsforvaltningen er endvidere sekretariat for Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet.
Nævnene træffer afgørelse i klager over kommunernes konkrete afgørelser på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det kan være sager om hjælpemidler og dækning af merudgifter i
anledning af handicap eller om udbetaling af sygedagpenge og tilkendelse af førtidspension.
Borgerens adgang til at klage er vigtig for retssikkerheden for den enkelte borger. Sommetider
sker det, at et nævn ved behandlingen af klager får anledning til at tro, at den samme fejl går
igen i mange sager i en kommune. Nævnet vil i så fald orientere statsforvaltningen herom, og
der vil blive rejst en tilsynssag.
Et par eksempler kan illustrere dette samvirke.
En borger klagede til Det Sociale Nævn over ikke længere at få økonomisk hjælp til merudgifter
og medicin til sit handicappede barn. Borgeren forklarede, at kommunen havde givet besked
om, at hjælpen blev indstillet eller tilbageholdt, medens kommunen gennemgik, om han fortsat
var berettiget til hjælp. Kommunen havde samtidig oplyst, at det ville tage fra otte til 12 uger at
gennemgå sagen. Borgeren forklarede også, at han ikke var den eneste i samme situation, der
havde fået denne besked.
Det Sociale Nævn orienterede statsforvaltningen, der bad kommunen om en udtalelse om sagen. Efter en del korrespondance mellem statsforvaltningen og kommunen, genoptog kommunen udbetalingen af hjælpen. I nogle af sagerne traf kommunen på et senere tidspunkt afgørelse
om nedsættelse eller bortfald af hjælpen, men det skete først efter behørig sagsbehandling og
de berørte borgere fik begrundelse og vejledning om muligheden for at klage til Det Sociale
Nævn.
Fra beskæftigelsesankenævnets område kan nævnes en sag, hvor nævnet blev opmærksom på,
at en kommune i nogle sager om forlængelse af udbetaling af sygedagpenge og tilkendelse af
førtidspension havde afvist at iværksætte aktivering og lignende foranstaltninger, fordi kommunen ikke havde økonomiske midler til det.
Beskæftigelsesankenævnet orienterede statsforvaltningen, der bad kommunen om en udtalelse
om sagen. I sin udtalelse til statsforvaltningen beklagede kommunen, at det var blevet lagt til
grund i afgørelserne, at kommunen ikke kunne tilbyde relevant aktivering på grund af manglende økonomiske midler. Kommunen oplyste derudover, at den havde gennemgået sine afgørelser
på området, hvilket havde medført, at der var iværksat aktivering i alle de tilfælde, hvor det var
relevant. På den baggrund, og efter at have udtalt, at kommunen ikke lovligt kan afslå iværksættelse af aktivering med henvisning til, at den ikke har økonomiske midler hertil, fandt statsforvaltningen ikke grundlag for at foretage yderligere i anledning af nævnets henvendelse.
30
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
31
Undervisning af kommunale
­sagsbehandlere i værgemål, 2011
32
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen og kommunerne
– værgemålsområdet
Af kontorchef Karen Rydahl
Spørgsmål fra kommunerne
Spørgelysten var stor på de værgemålskurser, som statsforvaltningen udbød i 2011. ”Kan vi
i institutionen klage over, at en af vore beboere ikke får lommepenge til småting som slik og
ugeblade, men skal tigge om ethvert lille beløb, som værgen, der er søn og dermed kommende
arving til den værgede, giver hende til forbrug? Vi ved, at hun har en del penge, og vi har ondt af
hende.” Enhver kan rette henvendelse til statsforvaltningen, hvis man bliver opmærksom på forhold i forbindelse med en værges behandling af en borger under værgemål, uanset om man er
part i sagen eller ej. Det betyder, at et botilbud eller andre, der har tæt kontakt med borgeren,
der er under værgemål, kan klage over en mulig urimelig behandling af borgeren. Statsforvaltningen har i sådanne sager en forpligtelse til som tilsynsmyndighed med værgerne at undersøge,
om der er forhold, der strider mod den værgedes interesser. Når alle oplysninger er tilvejebragt,
kan sagen ende med, at der ikke er grundlag for kritik af værgens håndtering, at værgen bliver
pålagt at ændre sin håndtering af fx lommepengene eller, at værgebeskikkelsen fratages den pågældende og overgår til et andet familiemedlem eller til en af statsforvaltningens faste værger.
Et andet spørgsmål: “Kan vi i hjemmeplejen gøre noget, når vi kan se, at en af vore borgere,
som ikke selv kan gå, ikke får ordentlig mad og ikke bliver behandlet ordentligt: Døtrene har sat
gule lapper på madvarer – og det er stort set alt - i køleskabet, som vi ikke må give hende. Hun
sulter simpelthen. Om dagen er hun placeret foran et åbent vindue uanset udendørstemperaturen – hun ryster ofte af kulde, når vi kommer, og i øvrigt bliver hun låst inde om natten. Hun har
en gang været på aflastning, hvor hun blomstrede op og fik det meget bedre. Plejepersonalet
vurderer, at borgeren vil få det bedst på et plejehjem. Problemet er også, at døtrene tolker for
hende, og de siger, at hun ikke ønsker at flytte?”
Som sagen blev fremstillet, var der tale om misrøgt fra de pårørendes side. I et sådant tilfælde
skal den, der er i kontakt med borgeren, naturligvis reagere. Medarbejderen, der ser, at en
borger har eller kan have brug for at komme under værgemål, fordi denne er ude af stand til at
varetage sine egne anliggender, kan bede den relevante medarbejder i kommunen om at rejse
en værgemålssag. Hvis en indhentet lægerklæring understøtter behovet for en værge, kan statsforvaltningen beskikke en egnet værge. Værgen kan herefter medvirke ved en flytning af borgeren. En værge vil dog ikke kunne beslutte en flytning af en borger, hvis denne modsætter sig
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
33
flytningen, uanset at borgeren ikke forstår konsekvenserne af sit valg. Hvis ansøgning om værgemål således kun drejer sig om den tvangsmæssige flytning, vil statsforvaltningen give afslag
på ansøgningen, da et værgemål ikke kan bruges til at gennemføre en tvangsmæssig flytning. I
sidste ende vil det være Det Sociale Nævn, der skal træffe afgørelse om en evt. tvangsmæssig
foranstaltning herunder flytning – efter forudgående høring af en eventuel værge.
Forskellige former for værgemål
Der findes forskellige værgemålsformer, hvor samværgemålet er det mindst indgribende, og et
værgemål omfattende både de økonomiske og personlige forhold, herunder fratagelse af den
retlige handleevne, er den mest indgribende foranstaltning. Samværgemålet og det rent økonomiske værgemål søges af borgeren selv, og her indkaldes borgeren til møde i statsforvaltningen for at vurdere, om det er den rette værgemålsform for borgeren. Hvis det er søgt om et af
de mindre indgribende værgemål, men lægeerklæringen viser, at det bør være et værgemål, der
omfatter også den personlige del, gives der afslag på ansøgningen og vejledning om, at der bør
søges om det mere indgribende værgemål.
Værgemål iværksættes som hovedregel administrativt, men statsforvaltningen kan vælge at indbringe spørgsmålet om værgemål for retten, f. eks. hvis familien er meget uenige om, der skal
iværksættes værgemål eller ej. Hvis statsforvaltningen skønner, at også den retlige handleevne
bør fratages borgeren, skal sagen sendes i retten. Det sidste kan være tilfældet f. eks. ved maniske patienter, som kan have perioder med et uhæmmet forbrug, hvor der bør være mulighed for
at lade en retshandel blive erklæret for uforbindende for borgeren.
Hovedreglen er, at der beskikkes en værge fra familien, som de andre familiemedlemmer har tillid til, og som kan og vil påtage sig opgaven. Hvis der ikke kan opnås enighed, vil der af det korps
af faste værger, som statsforvaltningen har antaget, blive udvalgt en - gerne i geografisk nærhed
af den, der er under værgemål.
Kurserne var først og fremmest tiltænkt ikke-jurister, og indeholdt en praktisk gennemgang
af de juridiske regler på området, herunder forklaringer på de faldgruber og særlige områder,
man skal iagttage ude i hjemmene, bostederne og hospitalerne. Vi har udbudt kurserne til de
enkelte kommuners sociale forvaltninger og til hovedstadens psykiatri, der fordelte tilbuddet til
de respektive aktører, herunder plejehjemspersonale, hjemmeplejen, psykiatriske bosteder og
hospitaler, socialrådgivere og andre mulige interesserede. I alt har ca. 400 deltaget i de udbudte
kurser, og vi har og har konstant haft en venteliste på 25 – 30 interesserede. Kurset henvendte
sig til personale, der har med svage medborgere at gøre, og som er usikre på, hvor og hvornår
det kan være relevant at overveje, om der skal rejses en værgemålssag, og hvad der skal til.
Spørgelysten og interessen på kurserne, der havde en varighed af ca. to timer, har været overvældende. Mange har i deres vurdering af kurset spurgt om, om vi ikke kan afholde andre kurser
af relevans for kommunalt ansatte – behovet er stort!
34
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Undervisning af kommunale sagsbehandlere i værgemål på Bornholm, 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
35
36
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen og kommunerne Beskæftigelsesankenævnets formidlingsprojekt 2011
Af kontorchef Lone Birgitte Christensen
Jeg er ikke ude på at snyde – eksempel på en sag
”Jeg er ikke ude på at snyde systemet på nogen som helst måde…”
Sådan lød det fra en borger i en tilsyneladende enkel sag om tilbagebetaling af kontanthjælp.
Sagen handlede om en ung mand, som havde modtaget kontanthjælp i nogle få måneder. Den
31. august 2010 fik han udbetalt kontanthjælp for august måned, der var beregnet til at dække
hans forsørgelse i september måned. Den 13. september 2010 begyndte han på en uddannelse.
Den 23. september 2010 fik han udbetalt SU for september måned, der, ligesom kontanthjælpen, var beregnet til at dække hans forsørgelse i september måned.
Under overskriften ”Uretmæssig modtagelse af kontanthjælp” skrev kommunen til borgeren, at
man fandt, at han i lovens forstand måtte anses for mod bedre vidende at have undladt at oplyse forvaltningen om forhold, der kunne få betydning ved udbetalingen af kontanthjælp.
Kommunen lagde vægt på, at borgeren ikke havde givet forvaltningen oplysning om, at han var
begyndt på en uddannelse, at kommunen i forbindelse med hans kontanthjælpsansøgning havde vejledt ham om, at han straks skulle oplyse forvaltningen om enhver ændring i sine personlige og økonomiske forhold, og at han i den periode, hvor han havde fået udbetalt kontanthjælp,
sideløbende havde fået udbetalt SU.
Kommunen krævede derfor, at borgeren skulle tilbagebetale den kontanthjælp, som han havde
fået udbetalt den 31. august 2010.
Borgeren klagede over afgørelsen til Beskæftigelsesankenævnet. Ud over det allerede anførte
om ikke at være ude på at snyde skrev han, at han følte sig ”noget forurettet, da jeg har gjort alt
for at give oplysninger og mener samtidig, at jeg ikke på nogen som helst måde har tilbageholdt
vigtige oplysninger.”
Det fremgik af de sagsakter, som nævnet modtog, at kommunen i forbindelse med borgerens
ansøgning om kontanthjælp i juli 2010 skriftligt havde vejledt borgeren om, at han havde pligt
til at informere kommunens ydelsesafdeling om ændringer i sine forhold, mens han modtog
ydelser fra kommunen, herunder at han skulle oplyse om indtægter, f.eks. SU. Kommunen havde
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
37
også vejledt om, at hvis borgeren overgik til forudbetalt SU, ville han ikke være berettiget til den
optjente kontanthjælp.
Det fremgik endvidere, at borgeren den 13. september 2010 havde henvendt sig hos den uddannelsesinstitution, hvor han ønskede at begynde at studere, for at aflevere en ansøgning om
optagelse på studiet med start i 2011. Borgeren tog imidlertid imod et tilbud om at begynde på
uddannelsen allerede samme dag, da semesteret lige var begyndt.
Borgeren oplyste, at han herefter straks havde ringet til sin sagsbehandler i jobcenteret og fortalt, at han var blevet optaget på uddannelsen, og at hans kontanthjælp skulle stoppes med
øjeblikkelig virkning. Sagsbehandleren havde sagt, at han var glad for, at borgeren var blevet optaget på studiet, og at sagsbehandleren straks ville ”opsige” borgerens kontanthjælp.
Der var ikke gjort notat i borgerens jobcenterjournal om samtalen, men kommunen oplyste i
forbindelse med genvurderingen, at der ikke var nogen tvivl om, at borgeren i september havde
oplyst jobcenteret om studiestarten. Kommunen mente dog stadig, at borgeren havde forsømt
sin oplysningspligt, fordi han ikke også havde givet ydelsesafdelingen i kommunen besked om
studiestarten, og at borgeren derfor skulle tilbagebetale den kontanthjælp, som han havde fået
udbetalt den 31. august 2010.
Nævnet fandt ikke, at borgeren mod bedre vidende havde tilsidesat sin oplysningspligt.
Der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at kommunen kan kræve tilbagebetaling. Den
første betingelse er, at borgeren vidste eller burde have vidst, at han skulle give kommunen en
bestemt oplysning, men ikke har gjort det. Den anden betingelse er, at borgeren som følge heraf
har modtaget en ydelse, som han ikke havde ret til.
Det betyder, at kommunen skal bevise, at borgeren har forsømt sin oplysningspligt, at det er
sket mod bedre vidende, og at borgeren som følge heraf har modtaget en ydelse, som han ikke
havde ret til at få.
Det afgørende for nævnet var, at da borgeren fik udbetalt kontanthjælpen den 31. august 2010,
vidste han ikke selv, at han skulle begynde på en uddannelse i midten af september. Det vidste
han først knap to uger efter udbetalingen af hjælpen; nemlig den 13. september 2010, hvor han
henvendte sig hos uddannelsesinstitutionen for at søge om optagelse i 2011, og helt uventet fik
tilbud om studiestart allerede samme dag. Det var således helt umuligt for borgeren at oplyse
kommunen om studiestarten på et tidligere tidspunkt end den 13. september 2010. Borgeren
havde derfor ikke modtaget kontanthjælpen, der blev udbetalt den 31. august 2010, som følge
af en forsømmelse af oplysningspligten.
Kommunen kunne altså ikke kræve, at borgeren skulle tilbagebetale den kontanthjælp, som han
havde modtaget den 31. august 2010.
Formidlingsprojekt i Statsforvaltningen Hovedstaden
Muligheden for at indbringe en sag for Beskæftigelsesankenævnet er en styrkelse af borgernes
retssikkerhed. At have en klagesag under behandling kan dog for den enkelte borger opleves
som en langvarig og belastende proces. Den mest effektive styrkelse af retssikkerheden sker derfor bedst ved at styrke kvaliteten af de afgørelser, der træffes i første instans i kommunerne.
38
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Det er med dette for øje, at Beskæftigelsesankenævnet i 2011 har gennemført et formidlingsprojekt. 28 ud af regionens 29 kommuner har deltaget i projektet. Formålet med projektet var
todelt: Dels skulle projektet bibringe kommunerne en bedre forståelse af reglerne om tilbagebetaling i aktivloven, dels skulle virkningen af projektet gerne være langtidsholdbar, sådan at man
fandt måder til at forankre den nye viden hos de enkelte sagsbehandlere hjemme i kommunerne
og iværksatte konkrete tiltag.
Som et led i projektet har statsforvaltningen afholdt en række møder med kommunerne.
Hver kommune har deltaget i et heldagsmøde – et vejledningsmøde - sammen med fire eller
fem andre kommuner, hvor reglerne er blevet gennemgået og drøftet både teoretisk og praktisk.
Herudover har de faglige ledere fra kommunernes ydelsesafdelinger deltaget i et halvdagsmøde,
som vi har kaldt et forankringsmøde, hvor alle de forslag, der er fremkommet under vejledningsmøderne, er blevet drøftet og prioriteret med henblik på at udvælge nogle få konkrete tiltag,
som lederne vil iværksætte lokalt for at videreformidle, fastholde og fremtidssikre den viden om
tilbagebetalingsreglerne, som kommunerne har opnået i løbet af projektet.
Kommunerne har uden undtagelse udtrykt stor glæde ved formidlingsprojektet. Alle mener at
have fået en bedre forståelse for reglerne generelt og særligt for kravene til anvendelsen af aktivlovens § 91, nr. 1, og forskellen mellem aktivlovens § 91, nr. 1 og nr. 2, og mange giver udtryk
for, at de gennem projektet har fået en dybere forståelse for, hvor tæt en sammenhæng der er
mellem overholdelse af de formelle regler for at skrive en afgørelse og selve indholdet af afgørelsen.
Herudover har projektet ført til dannelse af – eller genoplivning af glemte - lokale netværk mellem faglige ledere på samme niveau, som giver mulighed for at samarbejde meget konkret, for
eksempel med at udveksle undervisere kommunerne imellem eller med at udveksle gode vejledninger og standardkoncepter. Endelig har formidlingsprojektet skabt et fundament for en bedre
dialog mellem Beskæftigelsesankenævnet og kommunerne – ikke bare om tilbagebetalingsreglerne, men om en række andre sagstyper inden for beskæftigelsesområdet.
Forhåbentligt har projektet også opnået det, der helt overordnet var formålet med projektet,
nemlig at skabe et bedre forhold mellem borgere og forvaltning, sådan at ingen borger føler sig
unødigt krænket over en afgørelse fra en kommune.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
39
Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Hovedstaden er et af de fem beskæftigelsesankenævn, som blev nedsat den 1. januar 2007 som en del af gennemførelsen
af kommunalreformen på beskæftigelsesområdet.
Beskæftigelsesankenævnet er klageinstans for kommunernes afgørelser på beskæftigelsesområdet. Nævnet har otte medlemmer. Foruden direktøren for statsforvaltningen, som er formand for nævnet, er direktøren for beskæftigelsesregionen medlem af
nævnet sammen med repræsentanter fra henholdsvis Landsorganisationen i Danmark
(LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ( FTF) og Akademikernes Centralorganisation ( AC) i forening, Danske Handicaporganisationer (DSI), kommunerne i
regionen og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
40
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
41
42
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Registrering af cirka 12.000 nye borgere om året
– om EU-sagerne
Af vicedirektør Vibeke Henriette Hauberg
Det er onsdag formiddag. Ekspeditionskontoret for EU-ophold er fyldt med borgere fra andre
EU-lande, som venter på at blive registrerede som nye borgere i Danmark. Medarbejderne
arbejder hurtigt og effektivt, så en stor del af de ventende kan gå derfra med deres registreringsbevis i hånden. Resten af sagerne skal der kigges nærmere på.
EU-borgeres ret til at tage ophold i Danmark
EU-borgeres ret til at tage ophold i Danmark følger af regler vedtaget i EU om fri bevægelighed.
En EU-borger kan frit indrejse og opholde sig i Danmark i op til tre måneder. Hvis EU-borgeren
er arbejdssøgende, kan den pågældende opholde sig her i op til seks måneder.
Hvis EU-borgeren ønsker at opholde sig i Danmark i længere tid, skal EU-borgeren have et registreringsbevis. Registreringsbeviset er dokumentation for, at EU-borgeren har ret til ophold, så
længe betingelserne er opfyldt. Registreringsbeviset er også nødvendigt for, at EU-borgeren kan
få et cpr.nr og et sundhedskort.
EU-borgere har ret til ophold i Danmark som bl.a. arbejdstager, selvstændigt erhvervsdrivende
og studerende. Endvidere kan EU-borgeres ledsagende familiemedlemmer få ret til ophold.
Statsforvaltningens arbejde med EU-sagerne
Det er statsforvaltningerne, som behandler ansøgninger fra EU-borgere om bevis for retten til
ophold. Hvis statsforvaltningen giver afslag på udstedelse af registreringsbevis, kan EU-borgeren
klage til Udlændingestyrelsen.
Statsforvaltningen Hovedstaden har et ekspeditionskontor for EU-ophold, hvor EU-borgere skal
aflevere deres ansøgninger personligt. Cirka 40 % af ansøgningerne bliver behandlet, mens ansøgeren venter. Resten af ansøgningerne bliver behandlet inden for en meget kort sagsbehandlingstid på ca. tre uger i gennemsnit. Statsforvaltningen behandler ca. 12.000 sager årligt.
Statsforvaltningen arbejder løbende på at gøre sagsbehandlingen af EU-sagerne så smidig og effektiv som muligt. Det er særligt på de to store områder EU-arbejdstagere og EU-studerende, at
statsforvaltningen har fokus på at tilrettelægge sagsbehandlingen på nye måder.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
43
I forbindelse med semesterstart, dvs. to gange årligt, tager EU-kontoret ud på flere af de store
uddannelsesinstitutioner i regionen og modtager ansøgninger om registreringsbevis fra de EUstuderende, som skal påbegynde uddannelse. Ansøgningerne behandles i forbindelse hermed,
og de studerende får efterfølgende tilsendt deres registreringsbevis. Ca. 1/3 af alle ansøgninger
fra EU-studerende bliver behandlet på denne måde. Det gør det nemt for de EU-studerende, og
det er samtidig en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet for statsforvaltningen, som kan planlægge
mere præcist, hvornår en stor mængde ansøgninger modtages og skal behandles. Endvidere
aflaster det ekspeditionskontoret, hvilket kommer andre EU-borgere, der skal aflevere ansøgninger, til gode.
I enkelte tilfælde har statsforvaltningen i forbindelse med en virksomheds ansættelse af et større
antal EU-arbejdstagere holdt særskilt åbent i ekspeditionskontoret med henblik på behandling af
ansøgningerne. Typisk møder arbejdstagerne frem med en repræsentant for virksomheden, som
kan afklare eventuelle tvivlsspørgsmål på stedet. Denne fremgangsmåde sikrer en effektiv og
hurtig behandling af sagerne.
Nyt tiltag – International Citizen Service
Der er meget at forholde sig til, når man kommer til Danmark som udenlandsk arbejdstager.
Kontakten med de danske myndigheder skal være så let som mulig for den enkelte arbejdstager
og for de danske virksomheder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft.
Derfor er statsforvaltningen som noget nyt i januar 2011 gået sammen med Københavns Kommune og andre statslige myndigheder, der typisk har kontakt med udenlandske arbejdstagere,
om at oprette et International Citizen Service-Center i København.
I International Citizen Service er statsforvaltningen, SKAT, Udlændingestyrelsen, Workindenmark
og Københavns Kommune samlet under ét tag, og det vil derfor som regel kun være nødvendigt
for den udenlandske arbejdstager og den eventuelt medfølgende familie at henvende sig dér for
at få styr på papirarbejdet og få svar på spørgsmål.
I International Citizen Service kan EU-arbejdstagere ansøge om og få udstedt registreringsbevis,
ansøge om og få udstedt skattekort, cpr.nr og sundhedskort samt få information om leve- og
arbejdsvilkår i Danmark og vejledning om jobsøgning mv. Danske virksomheder kan få hjælp og
vejledning i International Citizen Service om rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.
Statsforvaltningen Hovedstaden behandler årligt ca. 12.000 ansøgninger om
EU-opholdsbevis.
Ca. 40% af disse ansøgninger færdigbehandles, mens ansøgeren venter.
44
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
45
46
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Adoption
Af kontorchef Jane Hansen
En dag på kontoret
Dagen starter for nogle af os med besøg fra Afrika. En delegation på 10 personer er fløjet fra
Nigeria for at besøge bl.a. Danmark, som er en ny ”aftalepartner” i forhold til formidling af børn.
Det er personer fra både de lokale myndigheder, fra børnehjemmene og en privat advokat, der
bistår myndighederne ved de internationale adoptioner. Vi har i 2011 haft besøg af delegationer
fra to forskellige stater i Nigeria, fra Burkina Faso og fra Mali. Vi er altid glade og stolte over at
få muligheden for at fortælle om vores arbejde til nogle af de lande, hvor børnene kommer fra.
Glade for at møde nogle af dem, der gør adoptionerne mulige, og stolte af at fortælle om bl.a.
det danske godkendelsessystem, der skal sikre børnene de bedst kvalificerede forældre, og mulighederne i det danske samfund for f.eks. gratis lægehjælp og skolegang.
Pludselig bliver der travlt. De har ringet fra en af de formidlende organisationer. En kvindelig
adoptant står i Sydafrika. Hun skal hente sin lille dreng. I morgen skal sagen – i overensstemmelse med de sydafrikanske regler – for retten i Pretoria og en dommer skal beslutte, om adoptionen kan gå igennem. Men papirerne er for gamle. Kvinden er godkendt i Danmark for 2½ år
siden, og i Sydafrika kræves en opdatering efter et år på de sociale oplysninger om bl.a. økonomi, bolig, job osv. Inden den ønskede bekræftelse kan sendes til organisationen, der sørger for at
få den sikkert videreformidlet til Sydafrika, skal der checkes i cpr, tales med kvinden og rettes til
i det udkast, vi har modtaget, så vi sikrer, at der ikke er sket ændringer i forholdene, siden sidst
vi talte med ansøgeren – nu næsten nybagt adoptivmor. Vi glæder os til at se hende og hendes
En godkendelse som adoptant har i Danmark en gyldighed på tre år. Herefter er der
mulighed for forlængelse yderligere to år, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i
ansøgernes sociale forhold.
Fakta: Der er to organisationer, der står for formidlingen af børn ved internationale
adoptioner, DanAdopt og AC Børnehjælp. De står for bl.a. kontakten til afgiverlandene og de udenlandske myndigheder og hjælper adoptanterne, når de er af sted for
at hente barnet.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
47
søn, når de vender tilbage og skal have besøg fra statsforvaltningen, der dels kan give råd og vejledning, dels skal lave en opfølgningsrapport til Sydafrika om drengens udvikling.
Så er der en opringning fra Adoptionsnævnet. En lille pige er frigivet til bortadoption og er af
nævnet matchet til en familie i hovedstadsregionen. Adoptionsnævnet sender papirerne straks
og beder os kontakte familien.
Det er juli måned og familien var faktisk på vej på sommerferie og skulle rejse dagen efter. ”Men
det skal vi så ikke – juhuu!”. Dagen efter ankommer de til statsforvaltningen, stadig med feriekufferterne pakket, men denne gang inklusive babytøj og med ny destination til et hotel nær en
plejefamilie, som de over den næste uge skal besøge, mens de langsomt får barnet overleveret,
alt for at give barnet så nænsom en overgang som muligt. Den stolte storebror, der selv er adopteret et par år tidligere, fremviste stolt til sagsbehandleren, der skulle ”præsentere” lillesøster
på knap fire mdr., en lille løve, som han selv havde valgt til hende: ”Men hun har nok ikke noget
imod, jeg lige holder den lidt…”. Oplysninger om det nye familiemedlem blev udleveret og familien ønsket en rigtig god rejse, ikke en hvilken som helst ”sommerferie-rejse”, men en rejse, der
skulle få familien til at vokse fra tre til fire.
Adoption i Statsforvaltningen
I statsforvaltningen formidler vi ikke adoptioner, vi godkender adoptanter.
Vi behandler tre former for adoption: Stedbarnsadoption, familieadoption og fremmedadoption.
Derudover behandler statsforvaltningen også sager om bortadoptioner, herunder tvangsbortadoption. Alle adoptioner behandles under overskriften: ”Adoptionen kan antages at være til
gavn for barnet”. Dette fremgår direkte af adoptionsloven.
Fremmedadoption er adoption af et barn under 18 år, hvor der ikke på forhånd er en tilknytning
til barnet. Hvis barnet adopteres fra udlandet, er det en international fremmedadoption.
Ved godkendelse til fremmedadoption skal ansøgerne (et ægtepar, et registreret par eller en enlig ansøger) igennem tre faser.
Fase 1 er en samtale af ca. en times varighed i statsforvaltningen. Ved denne samtale afklares,
om ansøgerne opfylder en række faste betingelser vedrørende alder, bolig, økonomi, samliv
(par), straffeforhold og helbred. Nogle ansøgere bliver af Adoptionssamrådet henvist til en speciallægeundersøgelse, før der kan træffes endelig afgørelse om, at ansøgerne er godkendt i fase
1, og undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsættes. Andre kan straks godkendes i samrådet eller administrativt af statsforvaltningen, hvis ansøgerne utvivlsomt opfylder kravene.
Ansøgerne kan nu tilmelde sig det adoptionsforberedende kursus, fase 2, der er to weekendkurser, som er tilrettelagt af Familieretsafdelingen, Ankestyrelsen.
Efter kursusdeltagelse kan ansøgerne anmode om igangsættelse af den egentlige undersøgelse
i fase 3. Her undersøges ansøgernes personlige ressourcer. Et adoptivbarn er et barn, der tidligt
i livet har oplevet at miste og nogle har endda oplevet flere store svigt samt manglende kontakt
og stimulering. Det er derfor meget sårbare børn, og det er vigtigt, at de kommende adoptanter
har de personlige ressourcer, det kræver, ikke bare at få et barn, men at få et barn, der har brug
for særlig omsorg og støtte. Undersøgelsen består som oftest af to samtaler á cirka tre timers
varighed. Den ene i statsforvaltningen, den anden i ansøgernes hjem. Når undersøgelsen er
48
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
tilendebragt, er det op til adoptionssamrådet endeligt at beslutte om ansøgerne kan anses for
egnede til at opfostre et adoptivbarn. Denne vurdering har således til formål at varetage hensynet til de børn, der ønskes bortadopteret, således at man – for børnenes skyld – ikke accepterer
en unødig risiko for adoptionsforløbene. De vil sige, at udgangspunktet er, at det er et eventuelt
adoptivbarns tarv, der tages hensyn til og ikke ansøgernes.
I 2011 har vi afsluttet 182 sager i fase 3 og har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 108
dage, dog væsentlig kortere i en del af sagerne.
Adoptionssamrådet består af en jurist fra statsforvaltningen, der er formand, et lægefagligt medlem og et socialfagligt medlem. I Statsforvaltningen Hovedstaden mødes
samrådet en gang om ugen og behandler i gennemsnit ca. 10 sager pr. gang.
Ved stedbarns- og familieadoptioner kender de, der ønsker at adoptere, barnet på forhånd. De
er enten i familie med barnet eller bor/har boet sammen med barnet. Ved en stedbarnsadoption adopterer man sin ægtefælles eller registrerede partners barn eller adoptivbarn. Familieadoption er adoption af barnebarn, søskende, nevø eller niece eller et barn, hvortil man har en
helt særlig tilknytning.
Stedbarnsadoption kræver ikke godkendelse af adoptanterne. Her skal statsforvaltningen påse,
at en række objektive betingelser er overholdt, herunder bl.a. hvor lang tid adoptanterne har
boet sammen med barnet, ligesom barnet og de biologiske forældre høres. I Statsforvaltningen
Hovedstaden har vi i 2011 behandlet 302 stedbarnsadoptionssager.
Behandlingen af familieadoptioner er opdelt i flere trin. Først foretages en indledende ”til gavns
vurdering”, hvor der foretages et overordnet skøn over, om en adoption af barnet som ansøgt
overhovedet kan antages at være til gavn for barnet. Hvis denne vurdering foreløbig falder ud til
fordel for et adoptionsforløb, vil der blive indhentet yderligere oplysninger vedrørende bl.a. helbred og eventuelle straffeforhold for dem, der ønsker at adoptere. Endelig beder vi i nationale
familieadoptioner ansøgernes bopælskommune om en udtalelse på baggrund af en undersøgelse. Ved internationale familieadoptioner foretages en tilbundsgående undersøgelse, der minder
om den, der foretages i fase 3 i fremmedadoptionerne. I Statsforvaltningen Hovedstaden har vi i
2011 behandlet 32 sager om familieadoption.
Bortadoption
Hvis man overvejer eller ønsker at bortadoptere sit barn, kan man kontakte statsforvaltningen
for råd og vejledning. Vi rådgiver dels om processen i bortadoption, dels om muligheden for via
en sagsbehandler i kommunen at få hjælp, hvis man vælger at beholde barnet. Alle bortadoptioner er særlige og forskellige. Kvinderne (og mændene, i de sager hvor faderen er kendt) har alle
meget personlige beretninger og bevæggrunde for, at bortadoption i deres tilfælde kan være
den største gave at give til barnet. Vi møder oftest kvinderne i graviditeten eller umiddelbart efter fødslen. Man kan dog først tre måneder efter fødsel give endeligt samtykke til bortadoption.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
49
I Statsforvaltningen Hovedstaden har vi ca. 10-15 bortadoptionssager pr. år.
Vi får i Adoptionskontoret i vores sager ofte lov at komme meget tæt på og sætter en stor ære i
at forvalte den opgave, der er stillet og den tillid, der vises os, med størst mulig respekt.
50
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
51
Dør fra byen Chefchaouen - Marokko, 2011
52
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Konfliktmægling i marokkansk kontekst
Af chefkonsulent Leise Døllner
Det arabiske Initiativ
Statsforvaltningen Hovedstaden har siden 2007 sammen med andre danske partnere været
engageret i at bistå KVINFO´s mellemøstafdeling med at udvikle og gennemføre projekter under
overskriften Women´s Rights and Acces to Justice in the Moroccan Legal System. Projekterne udmøntes som programmer under Det arabiske Initiativ – et initiativ som den daværende regering
igangsatte i 2003 for at fremme dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og lande i
Mellemøsten og det nordlige Afrika – den såkaldte MENA-region. Efter nogle indledende undersøgelser og drøftelser underskrev de danske og marokkanske regeringer i 2006 en aftale om Moroccan-Danish Partnership Programme, som er rammen for de forskellige samarbejdsprojekter.
Konfliktmægling
Aktuelt er statsforvaltningen aktiv som faglig partner på projektet Strengthen the use of Mediation in Moroccan Family Courts trough support to the Institut Supérieur de la Magistrature (ISM).
Den marokkanske samarbejdspartner er ISM. Dette institut forestår den marokkanske dommeruddannelse, som er en 2 årig overbygningsuddannelse, som kan tages efter en juridisk bacheloruddannelse fra et af Marokkos universiteter.
Moudawana – den marokkanske familielov
Udgangspunktet for projektet er en vurdering af, at den marokkanske familielov fra 2004 er udtryk for et fremskridt for kvinder, blandt andet fordi der gives mulighed for separation/skilsmisse, selv om der ikke foreligger de sædvanlige grunde kendt fra den traditionelle islamiske familielov. Det har derfor i tilknytning til den marokkanske partners udtrykte ønske været set som et
vigtigt bidrag til at få implementeret den ny familielov ved domstolene, at der sker en justering
af fremgangsmåden i lovens forsoningsprocesser, jf. nedenfor.
Træning af trænere
Projektet er i sin anden fase. I den første fase (2007-2009) blev en række familieretsdommere i
Marokko undervist i grundlæggende kendskab til konfliktmægling. I den nuværende anden fase
(2010 -2012) er denne træning fortsat med henblik på fordybning i tilegnelsen af metoden og
dens værdier, samtidig med at der fokuseres på at bistå den marokkanske partner i at udvikle
både undervisningsprogrammer og kompetencer til at undervise i konfliktmægling. I den forbindelse arbejdes der sammen om at udforme en mindre lærebog i konfliktmægling, som vil blive
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
53
tilgængelig på arabisk på www.womendialogue.org. Målet er altså, at ISM efter afslutningen af
denne projektperiode selv kan forestå undervisningen i konfliktmægling dels af de dommerstuderende, dels i form af efteruddannelse af fungerende dommere.
Dialog i praksis
I træningsforløbene fokuseres der meget på at arbejde med rollespil – da det har vist sig som
den enkleste vej til at få talt mere substantielt om de værdier, der ligger bag ved en mæglingsmodel, som er faciliterende og dialogbaseret. Undervisningen foregår på dansk med simultantolkning, men skal der tales i pauserne foregår det på fransk. Selv om der er denne sproglige
udfordring, har det været berigende hele vejen igennem at opleve, hvor meget værdier som
respekt for det enkelte menneske og ønsket om dialog og en værdig løsning af konflikter bærer
igennem som centrum for udveksling af praktiske erfaringer med håndtering af de familieretlige
konflikter, som håndteres af de marokkanske familiedomstole og af statsforvaltningen.
Når man f.eks. som underviser gør opmærksom på, at den indledende fase i en mægling ikke
blot har som formål at få sat rammerne for mødet, men også at være igangsætter af den stemning, som gerne skulle kendetegne mæglingen m.v. – mærker man glæden ved den gensidige
forståelse, der opstår når en ældre marokkansk herre kommenterer ved at citere et arabisk ordsprog: Et hus er kendt på sin dør. Så ved vi alle, hvad der tales om!
Gensidig læring
I den marokkanske familielov skal parter, der søger om separation eller skilsmisse, deltage i et
obligatorisk forsoningsmøde. Formålet med dette møde er at få afklaret, om der er mulighed for,
at parterne kan fortsætte ægteskabet (og på hvilke vilkår), eller om parterne fastholder deres ønske om separation og skilsmisse. Mæglingsmetoden kan derfor i en marokkansk sammenhæng
bruges som en to-delt proces: dels som redskab til at bistå parterne i at afklare, om forsoning er
mulig, herunder på hvilke vilkår, dels som redskab til at finde frem til vilkårene for en separation/
skilsmisse, hvis det er udgangen på den første del af processen.
I Danmark har en statsforvaltning ikke mulighed for at tilbyde mægling til det, der ville svare til
den første del af denne proces. Statsforvaltningen tilbyder kun mægling fra det øjeblik, parterne
har valgt at søge separation/skilsmisse (eller gå fra hinanden). De parter, der ønsker hjælp til
afklaring af, om de kan fortsætte ægteskabet, må i det sekulære Danmark henvises enten til
mægling hos en præst i folkekirken, eller i et anerkendt trossamfund eller til konsultation hos en
privat par-terapeut. Måske kunne Danmark lade sig inspirere af den marokkanske familielov til
at (gen-) indføre et tilbud i statsforvaltningen om forsoning – forstået som et mæglingsbaseret
tilbud om hjælp til afklaring af parternes tvivl om, hvorvidt ægteskabet kan fortsætte eller må
opløses? Dette kunne – sådan som det har vist sig med det statsstøttede forsøg med parterapi –
bidrage til, at nogle ægteskaber ville kunne fortsætte, og til, at de, der måtte vælge separation/
skilsmisse, ville komme bedre igennem denne proces med hvad deraf følger af positive gevinster
for det fremtidige samarbejde om især børn.
54
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Erfaringer udbredes
Projektet afsluttes med en konference i november 2012, hvor de marokkanske erfaringer med
implementering af mægling som metode ved familiedomstolene skal drøftes med andre institutioner og civile organisationer i Marokko og med repræsentanter for familiedomstole/dommeruddannelsesinstitutioner i den øvrige MENA-region.
Familieretsdommere Mohammed Ali Elhichou og Nadia Mzaouir (stående) instruerer andre
­familieretsdommere i et rollespil om konfliktmægling. Agadir, november 2011
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
55
Den gamle amtsgård i Rønne
56
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
Bornholm – ligger det også i Hovedstaden ?
Af chefkonsulent Leise Døllner
Det sker jævnligt, at en medarbejder ved telefonen eller en sagsbehandler møder denne bemærkning eller variationer af den fra borgere, som ikke lige forstår, hvorfor de skal tale med en
medarbejder, der befinder sig på Bornholm, når de har ringet til eller søgt om børnebidrag hos
Statsforvaltningen Hovedstaden.
Afdelingskontoret i Rønne
Men faktum er, at Bornholm er en del af hovedstadsregionen og dermed også af Statsforvaltningen Hovedstaden. På grund af den geografiske særegenhed er øen i besiddelse af sit eget afdelingskontor. Kontoret, som ligger i den gamle amtsgård i Storegade i Rønne, hvor det tidligere
Bornholms Statsamt også havde til huse, giver de bornholmske borgere mulighed for personlig
betjening i alle familieretlige sager: separation, skilsmisse, forældremyndighed, bopæl, samvær,
bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Her varetager kontoret altså de samme funktioner,
som den familieretlige afdeling i hovedkontoret i København.
Men de forundrede borgere, som der er henvist til ovenfor, kommer af, at afdelingskontorets
medarbejdere desuden behandler ca. en tredjedel af de ansøgninger, som modtages i Statsforvaltningen Hovedstaden om ægtefælle- og børnebidrag og om separation og skilsmisse, hvor
parterne har valgt ikke at ville til møde.
Derudover tages telefonen i Statsforvaltningen Hovedstaden oftest af en medarbejder, der befinder sig på Bornholm, idet afdelingen også indgår i vores Borgermodtagelse, som i telefontiden
besvarer borgernes spørgsmål indenfor det familieretlige område.
Fleksibilitet
Et kontor med 14 medarbejdere, som befinder sig temmelig langt fra hovedkontoret, er så absolut en Benjamin i en institution med ca. 200 medarbejdere. Et af nøgleordene for afdelingens
overlevelse er absolut en fleksibel indstilling hos alle medarbejdere til at bidrage med en indsats,
hvor der er brug for det i det store hus. Der justeres derfor jævnligt på opgavefordelingen alt
efter, om der f. eks. er brug for flere øjne på børnebidrag eller flere ører på telefonen. Kravet om
fleksibilitet eller omstillingsparathed er selvfølgelig et almindelig kendt begreb på det moderne
arbejdsmarked, men mestringen af det er med til at give kontoret et godt renommé både blandt
kollegaer og borgere. Kontoret har en høj produktivitet og en kvalitet, der ikke afviger fra hovedkontorets.
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011
57
Team-struktur
Medarbejderne arbejder i teams med en høj grad af selvbestemmelse og angiver selv, at netop
det er med til at give arbejdsglæde. Fleksibiliteten har altid været et grundvilkår i huset, da man
som medarbejder i det tidligere lille statsamt også var nødt til at beskæftige sig med det, der nu
var brug for, uanset titler og uddannelse. Kontoret er i dag fortrinsvis bemandet med kontor-uddannet personale og socialrådgivere. HK-medarbejderne er dygtige til at specialisere sig i et konkret sagsområde og påtage sig den juridiske vejledning og sagsbehandling dér. Socialrådgiverne
bidrager med deres tværfaglige kompetencer til at sikre, at der ydes såvel juridisk som børnesagkyndig rådgivning i møder med bornholmske forældre i sagerne om forældremyndighed, bopæl
og samvær. Afdelingens leder bidrager med det juridiske og organisatoriske overblik og sørger
for, at medarbejderne hele tiden opdateres og udvikles fagligt, så afdelingen også på det punkt
er en del af Statsforvaltningen i Hovedstaden.
58
Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011