1. No category

AARHUS BACH-SELSKAB i VOR FRUE KIRKE
Søndag 2. februar 2014 kl. 19.30
Motetter af J.S.Bach og hans forgængere i Leipzig
Singet dem Herrn
VOKALGRUPPEN CONCERT CLEMENS
Else Anker-Møller, cello
Frank Christensen, kontrabas
Louise Boll, orgel
Dirigent Carsten Seyer-Hansen
Programbillet 100 kr.
Kære Publikum!
Det er os en stor glæde igen at byde velkommen til Vokalgruppen Concert Clemens!
Ensemblet optrådte i Bach-Selskabets regi i Buxtehudeåret 2007, og
siden dengang har Concert Clemens ydet en lang række fremragende
præstationer på mange forskellige fronter, koncerter, turnéer inden- og
udenlands, cd-indspilninger m.v. alt sammen på et højt internationalt
niveau.
Aftenens program rummer nogle af Bachs mest centrale korværker, og
sætter tillige disse værker ind i en spændende historisk sammenhæng.
God fornøjelse!
f. Aarhus Bach-Selskabs bestyrelse
Thorkild Dalsgaard
For støtte til Aarhus Bach-Selskabs koncerter 2013-14 retter vi en stor og hjertelig tak til
Augustinus Fonden, Den Faberske Fond, A.P. Møller og hustru, Chastine Mærsk McKinney
Møllers fond til almene formål, Stibo Fonden, Oticon Fonden, C.A.C. Fonden, Toyota-Fonden, Aarhus Kommunes Fritids- og Kulturudvalg og Dansk Musiker Forbund
Program:
J.S.Bach (1685 - 1750)
Komm, Jesu, komm
Johann Rosenmüller (1617-84)
Welt ade, ich bin dein müde
Johann Kuhnau (1660-1722)
Tristis est anima mea
Johann Hermann Schein (1586-1630)
Zion spricht: Der Herr hat mich verlassen
Johann Schelle (1648 - 1701)
Komm, Jesus, komm
(solist: Susanne Cecilie Nielsen, sopran)
J.S.Bach Ich lasse dich nicht
Sethus Calvisius (1556 - 1615)
Ein feste Burg
J.S.Bach
Die gold’ne Sonne, voll freud’ und Wonne
(solist: Mette Sandahl, sopran)
Anon. (Georg Rhau 1544)
Nun komm, der Heiden Heiland
J.S.Bach
Singet dem Herrn ein neues Lied
Bach: Komm Jesu, komm, BWV 229
Komm, Jesu, komm, mein Leib ist müde,
Die Kraft verschwindt je mehr und mehr,
Ich sehne mich nach deinem Friede;
Der saure Weg wird mir zu schwer!
Kom Jesus, kom, mine lemmer trættes,
kræfterne svinder mer og mer,
jeg længes efteªr din fred;
den tunge vej bliver mig for svær!
Komm, ich will mich dir ergeben;
Du bist der rechte Weg,
Die Wahrheit und das Leben.
Kom, jeg overgiver mig til dig;
du er den rette vej,
sandheden og livet.
Drum schließ ich mich in deine Hände
Und sage, Welt, zu gute Nacht!
Eilt gleich mein Lebenslauf zu Ende,
Ist doch der Geist wohl angebracht.
Er soll bei seinem Schöpfer schweben,
Weil Jesus ist und bleibet
Der wahre Weg zum Leben.
Så lægger jeg mig i dine hænder
og siger verden godnat!
Om mit levnedsløb iler mod sin ende,
er dog min ånd vel anbragt.
Den skal svæve hos sin skaber,
for Jesus er og bliver
den sande vej til livet.
Rosenmüller: Welt adé
Welt ade, ich bin dein müde,
ich will nach dem Himmel zu;
da wird sein der rechte Friede
und die stolze Seelenruh.
Welt, bei dir ist Krieg und Streit,
nichts denn lauter Eitelkeit,
in dem Himmel allezeit
Friede, Ruh und Seligkeit.
Nu farvel, du verdens rige,
far kun hen med al din lyst!
hjertet må til himlen stige,
skal det evig finde trøst.
Arme verden, had og mord
bag din hule glimmer bor;
ene himmeriges fred,
varer ved i evighed.
2. Wenn ich werde dahin kommen,
bin ich aller Krankheit los
und der Traurigkeit entnommen,
ruhe sanft in Gottes Schoß.
In der Welt ist Angst und Not,
endlich gar der bittre Tod;
aber dort ist allzeit
Friede, Ruh und Seligkeit.
Arme verden, al din glæde
visner hen og brat forgår,
på din øde, sorte hede
tynger sorg hvert skridt, vi går.
Ære, magt og glans svandt hen,
ene tomhed blev igen.
op, mit hjerte se mod sky
mod den klare himmelby.
3. Unaussprechlich schöne
singet Gottes auserwählte Schar,
Heilig, heilig, heilig klinget
in dem Himmel immerdar.
Welt, bei dir ist Spott und Hohn
und ein steter Jammerton;
aber dort ist allezeit
Friede, Freud und Seligkeit.
Hør engang de engleblide
himmelharpers toner går,
hvor Guds helgener de hvide
for den gyldne trone står.
bort fra verdens sorg og nød,
falske pragt og visse død,
jeg går hjem, hvor himlens fred
evig evig varer ved.
Kuhnau: Tristis est anima mea
Tristis est anima mea usque ad mortem;
Sustinete hic et vigilate mecum.
Iam videbitis turbam, quae circumdabit me,
Vos fugam capietis.
Et ego vidam immolari pro vobis.
Min sjæl er dybt bedrøvet til døden;
bliv her og våg med mig!
snart vil I se skaren, som vil omringe mig;
men I vil gribe til flugt.
Og jeg går hen og bliver ofret for jer.
Schein: Zion spricht
Zion spricht :
Der Herr hat mich verlassen,
Der Herr hat mein vergessen,
Kann auch ein Weib ihres Kindeleins vergessen,
Dass sie sich nicht erbarme über den Sohn
ihres Leibes?
Dog siger Zion:
”Herren har svigtet mig,
Herren har glemt mig!”
Glemmer en kvinde sit diende barn,
en moder, hvad hun bar under hjerte?
Und ob sie desselbigen vergesse,
So will ich doch dein nicht vergessen,
Siehe, in die Hände hab ich dich bezeichnet.
Ja, selv om de kunne glemme,
jeg glemmer ej dig.
Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.
Schelle: Komm, Jesu, komm
1. Komm, Jesu, komm, mein Leib ist müde,
Die Kraft verschwindt je mehr und mehr,
Ich sehne mich nach deinem Friede;
Der saure Weg wird mir zu schwer!
Komm, ich will mich dir ergeben;
Du bist der rechte Weg,
Die Wahrheit und das Leben.
Kom Jesus, kom, mine lemmer trættes
Kræfterne svinder mer og mer,
Jeg længes efter din fred;
Den tunge vej bliver mig for svær!
kom, jeg overgiver mig til dig;
du er den rette vej,
sandheden og livet.
5. Wohlan! Ich kann nicht ihre gehen.
Ich folge meinem Jesu nach;
weil meine Augen auf ihn sehen,
verliert sich alles Ungemach.
Was will sich wider mich erheben?
Mein Jesus ist der Weg,
Die Wahrheit und das Leben.
Velan! jeg kan ikke fare vild.
Jeg følger Jesus efter;
Når mit øje ser på ham,
svinder bort al modgang.
Hvad vil rejse sig mod mig?
Min Jesus er vejen,
sandheden og livet.
11. Drum schließ ich mich in deine Hände
Und sage, Welt, zu gute Nacht!
Läuft gleich mein Lebensbach zum Ende
Ist doch der Geist wohl angebracht.
Er soll bei seinem Schöpfer schweben,
Weil Jesus ist und bleibt
Der wahre Weg zum Leben.
Så lægger jeg mig i dine hænder
og siger verden god nat!
Og strømmer end mit livs bæk mod sin ende,
er dog min ånd vel anbragt.
Den skal svæve hos sin skaber,
for Jesus er og bliver
den sande vej til livet.
Bach: Ich lasse dich nicht
Ich lasse dich nicht, du segnest mich denn,
Mein Jesu ich lasse dich nicht, du segnest
mich denn!
Ich dank dir, Christe, Gottes Sohn,
dass du mich solchs kennen lan
durch dein göttliches Wort;
verleih mir auch Beständigkeit
zu meiner Seelen Seligkeit.
Lob, Ehr und Preis sei dir gesagt
für alle dein’ erzeigt Wohltat,
und bitt demütiglich,
lass mich nicht von dein’m Angesicht
verstossen werden ewiglich
”Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig”
Jeg takker dig Kristus, du Guds søn,
at du gav mig denne kundskab skøn;
ved dit guddoms ord
forlen mig da bestandighed
min arme sjæl til salighed.
Lov, ære og pris være dig nu sagt
for din velgernings kraft og magt;
jeg beder dig så inderligt
lad os fra dit ansigt blidt
ej stødes bort evindeligt.
Calvisius: Ein feste Burg
Ein’ feste Burg ist unser Gott,
Ein gute Wehr und Waffen;
Er hilft uns frei aus aller Not,
Die uns jetzt hat betroffen.
Der alt’ böse Feind,
Mit Ernst er’s jetzt meint,
Gross’ Macht und viel List
Sein’ grausam’ Rüstung ist,
Auf Erd’ ist nicht seingleichen.
Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige.
Mit unsrer Macht is nichts getan,
Wir sind gar bald verloren;
Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
Es steit für uns der rechte Mann,
Den Gott hat selbst erkoren.
Fragst du, wer der ist?
Er heisst Jesu Christ,
Der Herr Zebaoth,
Und ist kein andrer Gott,
Das Feld muss er behalten.
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejr får han vist,
Hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.
Und wenn die Welt voll Teufel wär’
Und wollt’ uns gar verschlingen,
So fürchten wir uns nicht so sehr,
Es soll uns doch gelingen.
Der Fürst dieser Welt,
Wie sau’r er sich stellt,
Tut er uns doch nicht,
Das macht, er ist gericht’t,
Ein Wörtlein kann ihn fällen.
Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få’t sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.
Bach: Die güldne Sonne
1. Die güldne Sonne, voll Freud und Wonne
Bringt unsern Grenzen mit ihrem Glänzen
Ein herzerquickendes, liebliches Licht.
Mein Haupt und Glieder,
die lagen darnieder;
Aber nun steh ich, bin munter und fröhlich,
Schaue den Himmel mit meinem Gesicht.
Den gyldne sol fuld af fryd og glæde
bringer med sin glans et hjertevarmt
yndefuldt lys til vort sted.
Mit hoved og mine lemmer
lå før og hvilede;
men nu står jeg op, er munter og glad,
mit ansigt ser op mod himlen.
2. Mein Auge schauet, was Gott gebauet
Zu seinen Ehren und uns zu lehren,
Wie sein Vermögen sei mächtig und groß
Und wo die Frommen dann sollen hinkommen,
Wann sie mit Frieden von hinnen
geschieden
Aus dieser Erde vergänglichem Schoß.
Rhau: Nun komm, der Heiden Heiland
1. Nun komm, der Heiden Heiland,
Der Jungfrauen Kind erkannt,
Daß sich wunder alle Welt,
Gott solch Geburt ihm bestellt.
Bach: Singet dem Herrn ein neues Lied
Singet dem Herrn ein neues Lied,
Die Gemeine der Heiligen
Sollen ihn loben.
Israel freue sich des, der ihn gemacht hat.
Die Kinder Zion sei’n fröhlich
Über ihrem Könige,
Sie sollen loben seinen Namen
Im Reichen;
Mit Pauken und Harfen
Sollen sie ihm spielen.
Salme 149
Wie sich ein Vater erbarmet
Über seine junge Kinderlein,
So tut der Herr uns allen,
So wir ihn kindlich fürchten rein.
Er kennt das arm Gemächte,
Mit øje skuer, hvad Gud har skabt
til hans ære og for os at lære,
hvor stor og mægtig er hans kraft,
og hvorhen de fromme engang skal komme,
når de med fred drager herfra
bort fra denne verdens forgængelige skød.
Nu kom, hedningers frelsermand,
født af en jomfru ren og sand,
så hele verden undres må,
at Gud lod ham den fødsel få.
Syng Herren en ny sang, hans pris i de
frommes forsamling!
Israel glæde sig over sin skaber,
over deres konge fryde sig Zions børn,
de skal prise hans navn under dans,
lovsynge ham med pauke og citer.
En fader vil forbarme
sig over sine egne små
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
Gott weiß, wir sind nur Staub,
Gleichwie das Gras vom Rechen,
Ein Blum und fallend Laub!
Der Wind nur drüber wehet,
So ist es nicht mehr da,
Also der Mensch vergehet,
Sein End das ist ihm nah.
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.
Gott, nimm dich ferner unser an,
Denn ohne dich ist nichts getan
Mit allen unsern Sachen,
Drum sei du unser Schirm und Licht,
Und trügt uns unsre Hoffnung nicht,
So wirst du’s ferner machen.
Wohl dem, der sich nur steif und fest
Auf dich und deine Huld verläßt.
Johann Gramann, 16. årh.
Gud, tag fremdeles vare på os,
thi uden dig er der ingen hjælp
i al vor gerning,
derfor vær du vor beskærmelse og lys,
og lad ikke vort håb beskæmmes,
at du fremdeles er tilstede.
vel den, der stolt og fast
forlader sig på din nåde.
Lobet den Herrn in seinen Taten,
lobet ihn in seiner großen Herrlichkeit!
Alles, was Odem hat, lobe den Herrn,
Halleluja!
Salme 150
Pris ham for hans vældige gerninger,
pris ham for hans mægtige storhed;
alt hvad der ånder, pris Herren! Hallelujah!
overs. K.Sv.
Vokalværker af thomaskantorer til og med Bach
af Knud Svendsen
Thomanerkoret i Leipzig kunne som en af de
mest prestigefyldte korinstitutioner i Europa i
2012 fejre sit 800-års jubilæum. Det blev dannet
i 1212 på initiativ af markgreve Dietrich af Meissen og grundlagt sammen med thomasskole
og thomaskirke. Efter reformationen kom kor og
skole direkte under byrådet, der således var institutionens foresatte. Med Joh. Seb. Bach som
den 20. i rækken af berømte kantorer nåede
koret sit absolutte zenith, og med enkelte undtagelser i nyere tid, var skolens kantorer tillige
fremragende komponister, hvis
værker i dag for længst har
bevist deres levedygtighed.
Således spillede kantor Georg
Rhau (1519-1520), senere bogtrykker og forlægger, en betydelig rolle ved Luthers leipzigerdisputation i 1519, hvor han
skal have opført sin egen
12-stemmige messe. I dette
program er han repræsenteret ved en udsættelse af
Luthers julesalme, Nun komm,
der Heiden Heiland.
I årene 1594-1615 virkede Sethus Calvisius i embedet. Som
anset ”Astronomus, Chronicus, Musicius og
Poeta” hørte han til en af tidens lærdeste og
afslog flere universitetsprofessorater. Hans programbidrag er endnu en luthersalme, måske
hans kendteste, Ein’ feste Burg ist unser Gott.
Hans efterfølger, Johann Hermann Schein (16161630) var måske den mest geniale af Bachs forgængere og
for øvrigt nær ven til Heinrich
Schütz i Dresden. Han indførte
som den første impulser fra italiensk musik i den protestantiske kirkemusik, og netop hans
vel kendteste værk ”Israelsbrünnlein” (1623) er skrevet med de italienske
madrigaler forbillede. I hans ”Cantional” fra
1627 findes ikke mindre end 58 ’Trauergesänge’, blandt disse de, der blev sunget ved begravelsen af hans første kone
og syv af hans børn. Selv var
han svagelig og døde 1630
knap 45 år gammel.
Fra 1677-1701 beklædtes kantoratet af Johann Schelle, der
tidligere havde været elev
på thomasskolen; fra 1655 - 1657 havde han
som dreng ved kapellet i Dresden fået undervisning af selveste Schütz. Hans julemusik ”Actus Musicus auf Weyh-Nachten bærer tydelige
spor af læremesteren. Også Bach kendte til sin
ældre kollegas værker; de værker han fandt
i skolens nodebibliotek stammede for en stor
dels vedkommende fra Schelle. Programmets
motet af Schelle, som her får sin førsteopførelse
på dansk grund, afslører, at Bach i sin motet af
samme navn har kendt Schelles korsats. Der er
tematisk slægtsskab.
Da kantoren, Tobias Michael (1631-1657) i
1640’erne blev stærkt sygdomssvækket, havde byrådet under hånden udset sig
en af Leipzigs lidt gådefulde
personer til embedet, Johann
Rosenmüller. Han havde
været lærer ved thomasskolen, var steget i graderne og
blevet organist ved Nicolaikirken, men udnævnelsen til thomaskantor
bortfaldt, da han blev mistænkt for pædofili.
Rygtet ville, at han havde forgrebet sig på en
skolealumne. I maj 1655 flygtede han fra byen og opholdt
sig 3 årtier i Venedig. Hans
berømteste motet, Welt adé,
ich bin dein müde, er også
programsat ved denne koncert.
Schelles efterfølger og Bachs
umiddelbare forgænger var
Johann Kuhnau (kantor fra
1701-1722). Han var også en lærd akademiker
med et usædvanligt sprogtalent. Han skrev
juridisk doktordisputats om kirkemusikeres retsforhold og var forfatter til flere musikafhandlinger. Han var konservativt indstillet og måtte til
stor ærgrelse kæmpe med og mod tidens moderne kirkemusikalske tendenser, som bl.a. Telemann i byens Neue Kirche stod for. Hans motet
Tristis est anima mea (som tidligere har været
tilskrevet Bach) viser ham dog som en følsom
komponist, der ikke behøver at frygte for sammenligningen med de bedste af forgængerne.
Da Bach i maj 1723 af byrådet udnævntes til
kantor i Leipzig, kunne hverken han eller rådet
ane, at dette valg skulle få skelsættende betydning for skole, kirker og by helt op til vore
dage. Og det har sat sig spor i musikhistorien.
Men byens ’vise’ rådsherrer udviste i løbet
af de 27 år, Bach beklædte embedet, en
tiltagende mangel på forståelse af Bachs
genialitet, og fra 1740’erne trak han sig
gradvist tilbage fra sit embede. Men denne
gigant skabte et ubegribeligt og uvurderligt
livsværk, og omend hans kunst sank ned i
foreløbig glemsel efter hans død i 1750, levede dog motetterne videre, de blev thomanerkorets paradestykker! Ingen ringere end
Mozart blev ved sit besøg i 1789 begejstret
og opslugt af motetten ”Singet dem Herrn
ein neues Lied”. Denne er sammen med ”Der
Geist hilft” de eneste to motetter, der er overleveret i Bachs egenhændige autograf, og
kun sidstnævnte oplyser om anledningen:
rektor Ernestis begravelse i 1729. Forskellige
undersøgelser daterer ”Singet dem Herrn” til
juni 1726-april 1727, men anledningen kender
vi ikke. Den jublende, lovprisende tekst tyder
dog ikke på begravelse; man har foreslået
hyldestmusik til en fødsel, reformationsmusik,
musik til nytår eller statsbesøg. Også hvad angår ”Komm Jesu, komm” er vi på bar bund.
Den ældste afskrift tyder på en tilkomst ikke
efter 1731/32. Det drejer sig om strofe 1 og
11 af en ’Aria’, som Paul Thiemig, lærer ved
thomasskolen, skrev til skolerektor Thomasius’
begravelse i 1684, og som blev sat i musik af
førnævnte Schelle. Et bud på Bachs motet
kunne være, at den blev komponeret til ære
for Maria Elisabeth Schelles ved hendes begravelse i marts 1730? Enken efter den thomaskantor, der engang selv havde skrevet
musik til den tekst og hvis værker, Bach var
bekendt med. Alle er enige om skønheden
af motetten ”Ich lasse dich nicht”, men om
ægtheden strides de lærde! Værket har
været tilskrevet flere af den ældre bachfamilie. De to bevarede manuskripter stammer
fra C.P.E. Bachs arkiv, et er afskrevet af hans
sekretær, det andet ældre bærer ingen komponistangivelse, da papiret er beskadiget. Vi
skal her undlade den længere diskussion om
ægthed, men blot konstatere, at motetten,
omend den stilistisk bærer præg af en ældre skrivemåde, dog i sidste del af 1700-tallet
opførtes under Bachs navn, og hvad angår
ægthedsspørgsmålet er bachforskere i dag
enige om, at motetten er et værk af Johann
Sebastian og ingen anden Bach.
Om Vokalgruppen Concert Clemens
Vokalgruppen Concert Clemens er et professionelt
arbejdende klassisk kammerkor med hjemsted i
Aarhus. Ensemblet har taget navn efter Aarhus
Domkirkes skyts-helgen, Sct. Clemens, og blev
stiftet i 1997 af sin nuværende dirigent Carsten
Seyer-Hansen. Concert Clemens består af 16 rutinerede sangere fra det aarhusianske kormiljø.
Flere er uddannede sangere, men besætningen
tæller bl.a. også to læger, et par gymnasielærere,
en folkeskolelærer, en akustiker og en hornist.
Idéen med Concert Clemens var og er at opføre
klassisk vokalmusik på højeste tekniske og musikalske niveau og at lave koncerter med den musik,
som opføres mindst, nemlig den ældste og nyeste
vokalmusik – naturligvis med afstikkere til det mere
traditionelle korrepertoire.
Ud over de traditionelle kirkekoncerter i ind- og udland har Concert Clemens i de seneste år været
involveret i flere specielle projekter: Monteverdis
”Mariavesper”, alle Bachs motetter, Telemanns
“Donnerode” (dir. Lars Ulrik Mortensen), som blev
transmitteret på BBC, Händels “Messias” for lille ensemble, Ligetis “Lux aeterna”, samt – i forbindelse
med SPOR-festivalen – første danske opførelse af
Roger Marsch’s semisceniske kordrama “Pierrot Lunaire” med bl.a. John Potter fra Hilliard Ensemble.
2009 vandt Concert Clemens førsteprisen i kategorien “kammerkor” samt hovedprisen “Grand
Prix” ved Randers Internationale Korfestival.
I 2011 turnerede Concert Clemens i Sverige og
arbejdede sammen med fremragende dirigenter
som Frieder Bernius og Paul Hillier.
Efteråret 2012 vandt koret 2. prisen ved Harald Andersén korkonkurrencen i Helsinki.
Ensemblet støttes økonomisk af bl.a. Statens
Kunstråd, Aarhus Kommune samt flere fonde.
www.concertclemens.dk
Om dirigenten
Carsten Seyer-Hansen (f. 1971) har undervist i
kordirektion på Det Jyske Musikkonservatorium
siden 1998 og blev i 2003 ansat som kantor ved
Aarhus Domkirke. Carstens primære virke ligger
inden for vokalmusikken, og han er fast dirigent
for Vokalgruppen Concert Clemens, Skt. Clemens Kantori og Skt. Clemens Drengekor, men
han arbejder også regelmæssigt sammen med
en lang række ensembler og orkestre - f.eks. Aarhus Bachorkester, Ensemble MidtVest, Ensemble
2000, Aalborg Symfoniorkester, Den Jyske Operas
Kor og Aarhus Strygerensemble.
Carsten er endvidere hyppigt inviteret
som gæstelærer og instruktør på kurser og
korstævner. Han har en cand.mag i musikvidenskab og filosofi fra Aarhus Universitet. Modtager
af Ejnar Hansens pris for dirigenter i 2008. Kunstnerisk leder af Nordisk Kor- og Kulturfestival i Aarhus sommeren 2010.
Planlagt koncert
AARHUS DOMKIRKE
15. april 2014
Matthæus-Passionen
Skt. Clemens drengekor
Aarhus Domkirkes Kantori
Aarhus Bach-Orkester
Domkantor Carsten Seyer-Hansen, dirigent