Salgsprospekt Morud Skov Nord Frugthaven 40
FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Et internt Ergoterapeutisk blad for medlemmer 1 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..............................................................................................................................2 Bestyrelsen marts 2011 ....................................................................................................................3 Nyt fra bestyrelsen ...........................................................................................................................4 Cognitive Rehabilitation Workshop.............................................................................................6 Historisk oversigt over temadage og årsmøder FNE - senhjerneskade .......................................7 Danmarks første ergoterapeutiske Bobath instruktør.......................................................................8 Komplementær og alternativ behandling.........................................................................................9 Akupunktur ................................................................................................................................10 Klangmassage ............................................................................................................................11 Toning – stemmens klang ..........................................................................................................14 Reikihealing ...............................................................................................................................15 Professionsrettet musikanvendelse (PROMUSA) .........................................................................16 Undersøgelse af håndtræningsredskabet Inimove..........................................................................18 Ekstra selvtræning med andre redskaber. ......................................................................................25 Boganmeldelser..............................................................................................................................28 In Search of Memory .................................................................................................................28 Science-Based rehabilitation theories into practice ...................................................................28 Upper Motor Neurone Syndrome and Spasticity.......................................................................28 Dissociations fænomener ...........................................................................................................29 Forstå demens ............................................................................................................................29 Lyd er Liv...................................................................................................................................29 Helbredets Mysterium................................................................................................................30 Verden på hovedet! ....................................................................................................................30 At leve et liv, ikke vinde en krig................................................................................................30 Use it- don´t lose it.....................................................................................................................31 Humørsiden....................................................................................................................................31 Visuel opfattelse – Julian Beever...............................................................................................32 2 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Bestyrelsen marts 2011 Formand: Peter Vögele Hanebred 26, 1.tv. 2720 Vanløse Tlf.: Prv.: 61712352 e-mail: [email protected] arbejde: [email protected] Tlf.: Arb.: Glostrup Hospital afd. V: 3863 2105 Økonomiansvarlig: Kirstine Sand Jensen Ålykke 12 7500 Holstebro Tlf.: Prv: 9741 2824 – Arb.: 89274001 e-mail: [email protected] Redaktør af nyhedsbrev: Birgitte Chr. Gammeltoft Figenvej 10, 4690 Haslev Tlf.: 2346 8855 e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.birgitte-gammeltoft.dk Ordinært medlem: Annalise Jacobsen Ulriksholmvej 4, st, 5230 Odense M Tlf. privat: 4566149494 E-mail: [email protected] Hjerneskadecentret, Odense: 63752160, E-mail [email protected] Ordinært medlem: Mette Skærbæk Svane Ravngårdsvej 23, 8370 Hadsten Tlf. prv.: 86182213, mobil:31144462 e-mail: [email protected] Tlf.: Arb.:87623393, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15, 8450 Hammel Suppleant: Anna Birthe Andersen Vestre Alle 4, 8600 Silkeborg tlf. nr. privat: 30230138 Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel Tlf. arbejde nr. 87623376 [email protected] Suppleant: Jette Fog Thune Nielsensvej 4, 5270 Odense N, tlf . 3874 7589 mobil 2191 7867 Tlf. arb. Mail [email protected] privat:[email protected] 3 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Nyt fra bestyrelsen Vinteren står og banker for døren her i efterårsstormen, og vi står forhåbentlig foran ændringer i hvor vinden blæser hen, her efter regeringsskiftet. Vi har da i hvert fald lov til at håbe på ændringer, over tid!!!! Af godt nyt kan jeg fortælle at vores netværk fortsat vokser, og vi er nu oppe på 438 medlemmer, og et par har allerede annonceret, at de ønsker at deltage fra januar. Det er det højeste antal af medlemmer vi nogensinde har haft. Dejligt at mange har fundet vej til os, for vi gør hvad vi kan, for at opdatere og vidensformidle, som der står i vores vedtægter, at vi skal. Grundet medlemsopfordringer er det sidste år vi afholder kurser om efteråret. Der vil i fremtiden blive byttet om på emnerne så kursusdagene ligger i foråret, hvor der forhåbentlig stadig er kursusmidler i kasserne og derfor vil Årsmødet med generalforsamlingen bliver i efteråret fra 2012. “Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade” er udkommet i sommeren og viser fremtidens vej til neurorehabilitering. Program kan downloades under: http://www.sst.dk/publ/Publ2011/BOS/Hjernetraume/ForloebsprogramVoksneHjernetraume.pdf Sundhedsstyrrelsen skriver bla.: Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade Mennesker med erhvervet hjerneskade har ofte omfattende følger af hjerneskaden, som kan have stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har behov for effektive rehabiliteringsforløb med henblik på at mindske følgerne af hjerneskaden og derved opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Forløbsprogrammerne fra Sundhedsstyrelsen beskriver den samlede rehabiliteringsindsats til henholdsvis børn og unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Forløbsprogrammerne beskriver den faglige og organisatoriske indsats både under indlæggelse og efter udskrivelse. Dette involverer mange forskellige faggrupper med særlige kompetencer både i sygehusvæsenet, kommunen og almen praksis, samt i de særlige hjerneskadetilbud. De vigtigste fokusområder i forløbsprogrammerne er: • • • Tværfagligt samarbejde mellem fagpersoner – i samarbejde med personen med erhvervet hjerneskade og de pårørende. Etablering af en koordineringsfunktion for hjerneskade i kommunerne med henblik på at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte person. Graduerede rehabiliteringstilbud i både sygehusvæsenet og i kommunalt regi, så personer med erhvervet hjerneskade får et tilbud tilpasset den enkeltes behov. Forløbsprogrammerne er udarbejdet i samarbejde med de faglige selskaber, regioner, kommuner, almen praksis og brugerorganisationer. Forløbsprogrammerne bygger på konklusionerne fra Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering om hjerneskaderehabilitering fra 2011, som beskriver effekten af hjerneskaderehabilitering samt mulighederne for organisatoriske forbedringer. 4 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Regioner og kommuner skal samarbejde om forløbsprogrammerne og tilpasse dem til lokale indsatser overfor personer med hjerneskade. I forbindelse med finanslovsaftalen er der afsat midler til hjerneskadeområdet. Disse midler skal bl.a. anvendes til implementering af forløbsprogrammerne. Kilde: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Rehabilitering/Forloebsprogrammer_erhvervet _hjerneskade.aspx I Septemberudgaven af Samvirke er der er fin artikel om Naturterapi, som ifølge forskningsstudier er langt bedre end anden form for stressbehandling. Træerne stimulerer os uden at kræve noget tilbage. De svenske tal viser, at 75% vender tilbage til job efter at være stressramte og 98% oplever at have fået det bedre. Selv 10 minutter i skoven har en afstressende og opladende effekt. Jo længere tid man opholder sig i skoven jo større effekt har det. Alle undersøgelser viser at det stresser os at være i byen. Der sker en masse bearbejdning på et ubevidst niveau, som trætter os. Når vi f.eks. kører bil eller cykler i byen, bliver vi bombarderet med omkring 11 millioner informationer i sekundet. Det kan vi selvfølgelig ikke håndtere, og derfor sorterer hjernen i informationerne og lader kun omkring 15-20 stykker informationer komme ind i den bevidste del af hjernen. Denne sorteringsproces er krævende, og kan overbelaste hjernen. Hvis man ikke får ro til at slappe af og slå sorteringsknappen fra, bliver man mentalt udmattet. Grunden til at det er anderledes at være i skoven, er, at her behøver man ikke sorterer nær så meget. Træernes form er forudsigelige og det virker beroligende på hjernen. Sus Sola Corazon, der er pædagogisk psykolog og ph.d. studerende på Skov og Landskab, fortæller om stress: ” Når man har været stresset et stykke tid, har kroppen brug for at slappe af og komme ud af den stressede tilstand. Her er det ikke nok at sove. Kroppen har også brug for at hvile sig i vågen tilstand” Sus Corazon har udarbejdet behandlingsplaner for en ny terapihave Nacadia i Nordsjælland. De har i øjeblikket opslået et job som kunne besættes af en ergoterapeut: Arbejdsopgaverne omfatter at lede og gennemføre haveaktiviteterne og mindfulness baserede øvelser i terapihaven sammen med patienterne i hverdage. Stresscentret Kalmia har behandlingsansvar samt står for relevant supervision. Læs mere på www.kalmia.dk Endvidere vil der også være forskellige formidlings-, dataindsamlings- og demonstrationsopgaver tilknyttet stillingen af mindre omfang. Ved opstart vil der være undervisning i haveterapi i Skov & Landskabs regi. Haveterapeuten indgår i det kliniske teamsamarbejde med Kalmia, herunder deltagelse i konferencer, fællesundervisning og supervision. Haveterapeuten skal sikre de optimale rammer for behandlingen, samt være bindeled mellem forskere fra Skov & Landskab og behandlere fra Kalmia.(Danske stresscenter, red). Få mere information om terapihaven Nacadia, og se stillingsopslaget: http://www.sl.life.ku.dk/om_skov_landskab/arboreter_terapihaver/terapihaver.aspx Her i Danmark er vi så heldige at have en ergoterapeut Lise Nevstrup Andersen der i Sverige har taget en mastergrad i haveterapi. Lise arbejder meget med udeliv og Lise har sagt ja til at berige os med sin viden med arbejdet bl.a. indenfor senhjerneskade. Det bliver sandsynligvis til næste års generalforsamling i Århus. 5 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Cognitive Rehabilitation Workshop Til Temadagene i forårets kan vi præsentere det helt store navn neuropsykolog Kit Malia, som kommer for at holde indlæg kun for os ergoterapeuter i FNE senhjerneskade. Temadagene bliver som sædvanligt i Odense. 14- 15 marts 2012 ”Cognitive Rehabilitation Workshop” med masser af viden og praktiske eksempler på, hvad vi helt konkret skal gøre i praksis. Kit Malia er oprindeligt uddannet lærer, han har arbejdet inden for specialområdet i mange år og har en forskningsgrad i neuropsykologi. Han har i mere end to årtier virket som ’kognitiv rehabiliteringsterapeut’ på et af de største centre for rehabilitering i England: The Defense Medical Rehabilitation Centre Headley Court, som er Forsvarets center for voksne med erhvervede, neurologiske skader. Kit Malia har udgivet en række bøger med praktiske anvisninger på hjerneskaderehabilitering samt videnskabelige afhandlinger om kognitiv og psykosocial rehabilitering. Han har tillige været med i udarbejdelsen af kliniske standarder for rehabilitering af mennesker med kognitive skader. Kit Malia har gennem en lang årrække holdt workshops i Canada, USA, Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland, Belgien, Slovenien, Spanien, New Zealand og naturligvis i England. Kit Malia er gift med Anne Brannagan der er uddannet ergoterapeut med speciale i hjerneskaderehabilitering. Hun arbejder ligeledes på The Defence Services Rehabilitation Centre, Headley Court. Hun er specielt interesseret i executive vanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade. Anne Brannagan og Kit Malia har i fællesskab afholdt mange workshops både på nationalt og internationalt plan. Anne Brannagan har bla. udviklet en tilgang til at kunne vurdere executive problemer efter en hjerneskade. I hendes daglige arbejde er hun ansvarlig for, hvordan det tværfaglige samarbejde skal fungere. Vi får dog ikke Anne Brannagan med til forårets kursus, men det er en god fornemmelse at vide at Kit Malia er meget tæt på vores område, og har en stor forståelse for den ergoterapeutiske praksis. Se mere om Kit Malia og på:"http://www.braintreemanagement.co.uk/braintreetraining/ Vi var lidt for hurtigt ude med at annoncere kursusprisen i forrige nyhedsbrev, og må for en gang skyld hæve prisen lidt, da Kit Malias pris er beregnet ud fra antal deltagere. Derfor kan vi ikke bruge den sædvanlige beregnede rabat ved at kalkulere med flere kursister. Men trods alt er det fortsat billigt med 900 kr. pr. kursusdag, da det er med forplejning og husleje. Vi regner derfor i stedet for en højere pris for ikke medlemmer af FNE og en endnu højere pris for ikke medlemmer af ETF. Ja ”man må sno sig” sagde ålen. Kurset afholdes i auditorium på Universitetshospitalet i Odense. Tilmelding kan ske på www.gammeltoft.org. Prisen er Medlemmer af ETF og FNE 1800 Kr. Ikke medlemmer af FNE 2800 Kr. Ikke medlemmer af Ergoterapeutforeningen 3800 kr Ergoterapeutstuderende og pensionister 50% rabat af ovenstående Jeg tror at der bliver rift om pladserne, så det er en god ide at være hurtig med tilmeldingen, og naturligvis vil vi prioritere medlemmer af FNE. 6 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Da der ikke er kommet indlæg til dette nummer af Nyhedsbrevet, indeholder det næsten kun hvad jeg som redaktør havde lyst til at bringe jer. Hvad hjertet er fyldt af løber munden (tasterne) over med. Se det som en advarsel, hvis der ikke til næste nummer kommer andre indlæg. Så er konsekvensen at jeg bare vælger hvad der skal stå. Men send mig MEGET gerne indlæg jeg kan dele ud til jer alle. Historisk oversigt over temadage og årsmøder FNE - senhjerneskade Til nyindmeldte medlemmer kan vi give et historisk overblik over hvad vi har haft af teoretiske og praktiske emner til vores temadage og årsmøder i de mange år vores Faglige netværk har fungeret. Det bringer nostalgiske minder frem hos redaktøren – hold da op – vi har da vist hele tiden været fremme i skoene og tænk at vi har fungeret i snart 18 år. Jeg synes jo lige det var for et par år siden. Husk fortsat at møde op til årsmøderne for at have mulighed for at påvirke hvilke emner der skal tages op. Temadag = T Årsmøde/ generalforsamling = G Emne Dato Sted Stiftende Generalforsamling 28 Maj 1994 Odense G. Bobath, Marianne Loid 25 nov 1995 Kbh T. Erfaringsudveksling Traumeområdet- Panel 29 april 1996 Odense G. Erfaringer fra Burgau, Marianne Thelle, Annette Kjærgsgaard 12 april 1997 Odense T. Undersøgelsesmetoder, FIM-Hornbæk terapeuter, A-One, AMPS, 29 sept 1997 Odense T. Seriegipsning, Burgau Susanne Strathoff 21 feb 1998 Odense G. ANT Abnorm neurotension , Lonni Sørensen 20 april 1998 Århus Kognitiv terapi, aflyst grundet manglende tilmelding april 99 G. NLP, Jette Abildskov Maj 1999 Kbh T. Forskellige koncepter, Birgitte Christensen 1 nov. 1999 Odense G. Sexualitet og apopleksi, Ester Greve 11 marts 2000 Odense T. Neuropædagogik, Susanne Freltofte 13 nov. 2000 Odense G. Pårørendesamarbejde, Louise Brückner Wiwe. 10 marts 2001 Århus T. Udslusning af hjerneskadede, Joan Boarst- 6 nov. 2001 Odense G. Johnstonekonceptet, Birgitte Christensen marts 2002 Odense T. FOTT : Anette Kjærsgaard sept 2002 Odense G. Executive funktioner, Mugge Pinner Marts 2003 Herlev Kbh. T. Musik, Ellen Thomasen 13 Nov 03 Odense G. Sidste nyt Affolter, Terapeuter Hammel 11 marts 04 Århus T. Hverdagsliv, Tove Borg 3 nov. 2004 Odense COPM Eva Wæhrens Bobath Marit Nääs Aktiviteter, Annalise Jacobsen 4 nov. 2004 En knækket vinge, Kirsten Brink 7 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 G. PTA fasen, Lars Siert og Jette Holbek Holm Hvidovre traumecenter 9 marts 2005 København T. Musikk som miljøfaktor og behandling – hva skal til for å få 9+10 nov.2005 Odense G. Søvn og søvnproblemer, Pia Würtzen Norup 2006 Odense T. Hjemmetræning hos apopleksiptt. 9-10 nov. 2006 resultater, Audun Myskja Bobath behandling i hjemmet, Peter Vöegele G. ACIS, Hanne Rasmussen 6 marts 2007 Århus T. Kognitive problemer i hverdagen, Annalise Jacobsen 14-15 november Odense G. Forskning omkring FOTT, Trine Schow 26 februar 2008 København T. Aktivitetsorienteret ergoterapi fra fase 1-4 20-21 nov.2008 Odense G. Privatpraksis og ESI ,Mette Søndergaard 26 februar 2009 Odense T. Opdatering af Affolterkonceptet 26-27 nov. 2009 Odense G. Neuroteam i Århus Dorthe Bjerge 10 marts 2010 Hammel T. Neuroplasticitet , Jesper Mogensen 18- 19 November Odense G. MTV Medicinsk Teknologi Vurdering, Annalise Jacobsen 9 februar København T. Sansestimulering/ Sanseintegration, Birgitte Gammeltoft 9-10 november 2011 Odense T. Kognitiv træning Neuropsykolog Kit Malia Forår 2012 Odense G. ? Efterår 2012 Aarhus PRO-aktiv tilgang til neurorehabilitering, Birgitte Gammeltoft Hvordan ser ergoterapeutisk neurorehabilitering ud efter kommunalreformen? Pia Kold og Marianne Thelle Nielsen Spejlneuroner og spejstræning, Jim Jensen Neurorehabilitering i praksis, Peter Vögele Danmarks første ergoterapeutiske Bobath instruktør Det er med stor glæde at vi kan præsentere den første danske ergoterapeut som nu er færdig som Bobathinstruktør. Det drejer sig om FNE senhjerneskades formand Peter Vögele. Det har været en stor mangel i mange år, og vi håber at det kan inspirere andre til at gå den vej. Vi kender Peter som en meget kompetent og inspirerende underviser. Peter kommer oprindeligt fra Tyskland hvor han har taget sin ergoterapeutuddannelse i 1996. Peter har arbejdet i 6 år i Tyskland med Neurorehabilitering bl.a. i Burgau, og har været bosiddende i Danmark siden september 2002. Peter har arbejdet målrettet med denne instruktør uddannelse de sidste 8 år og de kurser mm han har deltaget i har været målrettet uddannelsen. Ligeledes har Peter ofret utrolig megen fritid på at læse, 8 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 forberede og afholde kurser. På disse kurser er han hver gang blevet evalueret og så har han skullet i gang med at dygtiggøre sig indenfor det næste område. Peter arbejder til dagligt som udviklingsergoterapeut på Glostrup sygehus. Derudover deltager han aktivt i en lang række udvalg og er bla. med i bestyrelsen i Dansk selskab for Apopleksi. Vi er stolte af at have dig i vores midte Peter, og ønsker dig et STORT TILLYKKE. Komplementær og alternativ behandling Af Birgitte Gammeltoft Som ergoterapeuter indenfor neurorehabilitering arbejder vi ofte mest efter den naturvidenskabelige tankegang og alt det vi gør, skal kunne måles og testes. Vores hverdag i rehabiliteringen skal kunne dokumenteres, og på de fleste arbejdspladser må man kun bruge videnskabelige og evidensbaserede metoder. Men ikke alt kan vejes og måles, og set fra min synsvinkel er der en masse bløde værdier både i og omkring det fysiske legeme, som vi også kan tænke ind i vores behandling. En lang række af vores patienter opsøger alternative metoder sideløbende med vores behandling. Det var utænkeligt at acceptere det i hospitalsverdenen for år tilbage, men er nu heldigvis nogle steder ved at blive mere accepteret, når det blot foregår udenfor den almindelige træningstid. Den traditionelle behandling ser ofte kroppen som et apparat, som skal repareres, og sigter på at fjerne noget der er sygt. Det traditionelle terapeutiske arbejde ser således mest på sygdom og symptomer. PATOGENESE er et sammensat ord af PATOS, der betyder lidelse og GENESE der henviser til, hvordan den er opstået. Ved apparatfejlsmodellen er filosofien, at vi skal tage sygdom væk, mens vi gennem alternativ medicin kan hjælpe den syge celle ved at styrke den sunde del af cellen. Hvis det sunde styrkes, bliver der mere plads til sund vækst, hvilket fortrænger den plads det syge i cellen har. Komplementær og alternativ behandling udspringer af et andet verdensbillede end den traditionelle behandling og ser på hele mennesket. Man arbejder ud fra at styrke det sunde, og stimulere de indre selvhelbredende kræfter. SALUTOGENESE betyder hvordan sundhed opstår, og alternative metoder bygger på det sunde i mennesket. Jeg har den holdning at vi ikke kun må fokusere på sygdomme, men også skal fokusere på hvordan vi stimulerer vores patienter til at finde 9 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 den indre helbredelse, også for at komme mere helskindet gennem sorgen over det mistede. Her kan vi drage nytte af viden indenfor den alternative terapi. Den norske overlæge og musikterapeut Audun Myskja, som vi har haft fornøjelsen af i FNE senhjerneskade til temadage om musik, har i en af sine 12 bøger om alternativ behandling samlet begreberne i bogen ”Komplementær og alternativ medicin, på vej mod en integreret medicin”. Myskja har gennem de sidste mange år lavet uddannelse for tværfaglige grupper i enhedsterapi, og jeg har været så heldig at deltage på flere af Myskjas spændende kurser. Det unikke er, at Muskja både har den videnskabelige baggrund til at vurdere og beskrive sammenhænge mellem sundhed og sygdom, samtidig med at han nu primært arbejder med alternative metoder heriblandt musikterapi, healing, akupunktur, toning, blomstermedicin og meget mere. Læs om Myskja på hans hjemmeside www.livshjelp.no Når vi møder den ramte, som har spændinger, stivhed eller smerter, kan det være problematisk at gennemføre træning. Et smerteproblem bevæger sig ofte ind i en ond cirkel, hvor smerte skaber inaktivitet, som så igen forværrer smerten. Hvis der kun benyttes traditionel behandling, vil det ofte tage længere tid, før et smerteproblem tillader at lave træning, og dyrebar behandlingstid går tabt. Brug af stærk medicin til at fjerne smerter, kan være uhensigtsmæssig, da smerte er et signal om at passe på. Jeg har som ergoterapeut benyttet mig af flere komplementære og alternative tilgange og har god erfaring med at kunne starte mobilisering og træning tidligere end jeg ellers ville kunne det. Her vil jeg blot nævne et par muligheder, som jeg har fundet effektive som supplement, til den ergoterapeutiske behandling. Akupunktur Akupunktur har vist sig at være meget effektiv til smertebehandling. Der er stor evidens for virkning, også i kontrolleret forskning. Palle Rosted, der er overlæge og lektor på Sheffield Universitet samt formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur udtaler: ”Både på Medline og Cochrane, findes der i dag både evidens i klasse I og II for akupunktur, så jeg tror, man skal være meget forstokket for at have et troværdighedsproblem”. Dette beskriver han i Akupunkturbehandlings effekt ved lidelser i bevægeapparatet. Ugeskrift for Læger 2005;167(38):3555 10 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Der findes mange forskellige former for akupunktur fra den klassiske kinesiske akupunktur til moderne former som f.eks. Akupunktur 2000, som nu kaldes for ACUNOVA. Indstikket i kroppen er kun på få mm, og er ikke at betragte som et indgreb. Terapeuter har mulighed for at tilegne sig viden på kortere kurser www.acunova.dk. Det er et godt supplement til behandlingen, da smerter langt hurtigere kan reduceres, så der kan bruges tid på egentlig træning. Desværre er det ikke min erfaring at det i senforløbet fremmer motorisk funktion, men ved at reducere og i mange tilfælde helt fjerne smerter, kan der fokuseres på tid til træning af funktioner. Klangmassage Jeg stødte for første gang på begrebet klangmassage da ergoterapeut Zeljko Vlahovic præsenterede det på den europæiske ergoterapikongres i Hamborg i 2008. Klangmassage eller lydmassage, er en særdeles virksom sansestimulerende behandlingsform, som foregår uden på tøjet. Den bygger på ældgamle erfaringer om lydes og klanges virkning fra den mere end 5000 år gamle indiske helbredelseskunst. Klangskålene som bruges er håndlavede, og de er specialfremstillet efter gamle tibetanske traditioner, hvor man gennem tusinder af år har brugt lyde til terapeutiske formål. Klangskålene er sammensat af en lang række metaller inklusive guld, sølv og bronze. De er fremstillet på en sådan måde, at lyden forplanter sig ned i kroppen, i modsætning til de mere kendte tibetanske syngeskåle, som sender lyden ud i rummet. Klangskålene placeres på udvalgte steder på kroppen. Der er mange forskellige størrelser af klangskåle, der i deres lyde påvirker de forskellige chakraer, og derfor skal skålene anvendes på en helt speciel måde, hvor lydens kraft kan lede blokeringer væk, eller hjælpe kroppen til energiopladning. Det er retningen af lyden og anslaget på skålen, som leder energien enten væk eller til et område af kroppen. Hver klangmassage sammensættes individuelt afhængig af den enkeltes behov. Derfor startes der med en indledende samtale om hvad den enkelte modtager ønsker, at der arbejdes med. 11 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Dybe toner giver ro Lyse toner bringer koncentration Gonglyde påvirker følelser Klangmassage kan også kaldes for cellemassage. En celle kan kun arbejde ud fra det, den selv besidder. En levercelle reproducerer leverceller, en hudcelle reproducerer hudceller. Alle levende celler indeholder elementer til at udvikle en syg og en sund del. Vi skal ikke fjerne det syge, men stimulere det sunde. Man kan sige at ethvert organ er et musikalsk instrument. Når alt er samlet, er det et orkester. Der er et samspil – en samklang. Hvis en violin spiller falsk, går alt galt i orkesteret. Hvis cellen kun har information om at være sund, bliver den ikke syg. Hvis en celle er syg – hvordan bliver den så rask? Den må kunne huske hvordan det var, da den var sund. Kroppen består af ca. 80% vand, og vibrationerne fra klangskålene forplanter sig i koncentriske bølger gennem væsken i kroppen. Det påvirker hver eneste celle, og hjælper kroppen i gang med selvhelbredelse. Grundet den store transport af væske i cellerne bør der altid drikkes rigeligt med vand efter en klangmassagebehandling. Udover den terapeutiske effekt af klangmassage er selve oplevelsen ved at få denne form for behandling en utrolig smuk og æstetisk nydelse. Et bad i naturlig vellyd. Menneskets harmoni med sig selv og sin omverden er vigtig for at bevare sundhedstilstanden. Stress, nervøsitet, angst, uro og søvnforstyrrelser er en af vor tids svøbe. Vedvarende stress kan påvirke sindet negativt og starte en psykosomatisk proces, som kan lede til sygdom. Klangmassage stimulerer det sunde i cellerne og kan indvirke positivt på et sygdomsforløb. Der arbejdes ikke direkte med sygdommen, men kroppen stimuleres til afspænding. Med Klangmassage opløser man hverdagsstresset, løfter stemningen og slipper bekymringerne, usikkerhed og blokeringer. Denne frigørelse er en god basis for at styrke en sund selvfølelse. Hovedtrækkene ved anvendelse af klangmassage er at der opnås en hurtig og dyb afslapning, og herigennem stressreduktion. Der sker en let massage og harmonisering af kroppens celler gennem lyd og vibration. Det frigiver spændinger og blokeringer i kroppen, og stimulerer til 12 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 kroppens selvhelbredende processer. Derudover har det en positiv indflydelse på selvtillid, kreativitet og produktiv energi. Vores hjernebølger har svingninger, der viser hvor høj aktiviteten er. I en vågen aktiv/anspændt situation ligger bølgerne på et Beta niveau som er 13-22 Hz. I en vågen med afslappet situation ændres hjernebølgerne sig til et Alfaniveau som er 8-12 Hz. Når kroppen er i en tilstand af let søvn kommer bølgerne ned på et Thetaniveau som 4-7 Hz, og i den dybe søvn er svingningerne i Delta med 0,5-3 Hz. Klangmassage har en evne til at nedsætte hjernebølgerne til alfa- theta- og i nogle tilfælde kan det endog skabe deltabølger. Tilstanden med Alfa- og Thetabølger giver kroppen en tilstand af dyb afspænding, som kroppen normalt kun oplever lige inden søvnperioden. Det er min erfaring at dette kan opnås indenfor ganske få minutter. Under klangmassagen er man dog oftest vågen, selv om vejrtrækning og ”små snorkelyde” viser en dyb afslapning. Klangmassage er stadig forholdsvis nyt i Danmark, men der er en voksende interesse for denne meget behagelige behandlingsform. I Tyskland og Østrig har klangmassage haft en stor udbredelse gennem mange år og anvendes i professionelle sammenhænge af ergoterapeuter, fysioterapeuter, talepædagoger, psykologer og pædagoger på rehabiliteringsklinikker både for psykiske og fysiske lidelser og til alle aldersgrupper. Det anvendes i privatpraksis, på Wellness centre, traditionelle kurbade og som pædagogisk værktøj i børneinstitutioner og i Snoezelhuse. En grundstimulering varer ca. 40 minutter og skal indledes roligt og afsluttes roligt. Der skal være helt stille i resten af lokalet. Klangmassagen har til formål at skabe ro og virker kun hvis giveren selv kan forholde sig roligt. En specifik behandling varer ca. en time. Det kræver deltagelse på kursus at lære metoden, så der kan udføres en individuel tilpasning til den enkelte modtager. Min erfaring med brug af klangmassage er kun positiv, uanset hvad årsagen til problemet er. Det nedsætter tonus hos den hypertone patient, stimulerer sensibiliteten og mange apopleksipatienter har givet udtryk for at de bedre kan opleve en hel krop igen. Der er mulighed at få professionel Klangmassage hos uddannede, danske terapeuter mange steder i Danmark. Man kan "snuse" til Klangmassagen på korte introduktionskurser, som holdes flere steder i landet. Klangmassagens grundlæggende metode kan læres på to dage (Trin 1). Den samlede Klangmassageuddannelsen (Trin 1-5), som gennemføres på 10 kursusdage, sker nu på dansk og i et tæt samarbejde med lærere fra det Tyske Klangmassageinstitut. Behandlerne kan findes på Nordys hjemmeside, ligesom kurserne foregår på Nordlys i Silkeborg. www.nordlys.dk Læs artiklen: Klangmassage - hvad pokker er det: http://www.nordlysportal.dk/Nonsec/web-selv/nordlysportal/docs/Klangmassage_i_Naturli.pdf Er du blevet nysgerrig kan du også læse stifteren af klangmassage Peter Hess bøger: 13 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Hess P. Die heilende Kraft der Klangmassage. Südwest. www.suedwest-verlag.de Hess P. Singing Bowls for Health and Inner Harmony. Peter Hess verlag 2008 Toning – stemmens klang I forbindelse med min færdiguddannelse som klangterapeut var jeg så heldig at være på hold med den svenske sangerinde Marie Bergman. Tidligere har Marie optrådt som kunstner med visesang, jazz, blues og pop i 45 år. Marie har også i Danmark afholdt flere kurser i toning og stemmens klang. Vi kan nok kalde Marie Bergman for Sveriges svar på Sanne Salomonsen, som i hele sit liv har optrådt på de skrå brædder. Marie siger selv at hun er færdig med at ”optræde” og vil fra nu af vil bruge resten af livet til at ”indtræde” via toning, og hun samler hundredevis af mennesker i Stokholms domkirke for at lave toningsaftener. Nedenstående stikord som jeg nedskrev på Maries kursus, var noget af det der gjorde stort indtryk på mig. Det har hjulpet mig af med den sidste rest af blokeringer over at bruge stemmen direkte i min behandling og ikke blot som en lydkulisse til almindelig træning. Tonus og toning er sammenhængende. Det er ligegyldigt om man synger rent – tonen skal ud. Når der opnås en god kontakt gennem lyd sker der en ”Resonans” som er svaret på en påvirkning. Resonans/Respons er således et svar eller et gensvar, som vi også kan oversætte til an-svar. Via stemmen kan man mærke sig selv. Ordet Person bestå af to ord PER som betyder via eller igennem og SON som betyder lyd. Vi kan kort sagt genskabe vores person ved lydhealing. Toning fremmer det sunde i cellerne ligesom klangmassagen. Rytme stimulerer det retikulære aktiveringssystem RAS i hjernestammen, og det har en selvhelbredende virkning. Begreber som UDTRYK fortæller at vi har mulighed for at få et tryk ud, og ordet INSPIRATION er at tage noget ind, heriblandt indåndingen i vores vejrtrækning. Den dybe vejrtrækning giver ro til nervesystemet. Gospelsang og gospelmusik startede som en ren overlevelsesstrategi og nogle sange kan være så stærke, at de af nogen opfattes som farlige. I de helt unge år af Elvis liv, var der mange som forsøgte at forbyde hans musik, da hans kraft var for vild. Ved at lave ”Hummelyde” stimuleres blodgennemstrømningen, da det udvider blodkar og giver en indre massage. Lyd er luft som bevæger dig og toning er frekvensstemning. Vi har alle vores egen indre tone og alle er forskellige – der er ikke en ”god” tone, men hvis man er syg går man ”Out of TUNE”. De gamle tibetanske skåle er livsskåle, og bækkenskålen er en gral, hvor bækkenet er forbindelsen til livet. Vores kropsholdning afspejler vores sindsstemning, og for at starte en selvhelbredende proces bør vi starte med bevægelser i kroppen med jordforbindelse og dybe toner. Hvis luftstrømmen er blokeret går vibrationen ikke igennem. Begynd indefra – jo stærkere lyden 14 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 kommer, jo bedre. Det indre barn er vigtig for at bevare for at bibeholde eller genvinde sundhed, så tab aldrig de skabende legende kræfter. Ganesejlet er mundstykket på instrumentet, og ganesejlet skal fungere som en sejlbåds spiler – det skaber rum i hovedet til operasang, og det er muligt at generobre kraften, hvis han har haft traumer. Hvis den indre kerne styrkes, så bliver man ikke så let et offer. Blot ved at gabe kan der ske en afspænding som er betydningsfuld. Hold derfor aldrig et gab tilbage. Vores muskler og rynker i ansigtet kan læses som tidligere oplevelser og traumer, og ansigtet er sjælens spejl. Jeg er nu ganske overbevist om lydes betydning og jeg er ikke længere skeptisk, som jeg var, da jeg for snart mange år siden for første gang så Audun Myskja synge til en smertefuld hofte. Det er ikke min hensigt at overbevise dig som læser, men jeg kan anbefale dig ikke straks at tage foragtelig afstand, men derimod at have et åbent sind for andre muligheder, end de gængse terapeutiske metoder vi lærer i uddannelsen. Reikihealing Reiki er en healingsmetode, hvor healeren lægger hænderne på klienten for at kanalisere energi fra universet. Energien går derhen, hvor kroppen har brug for den, og ikke bare til det område, hvor behandlerens hænder er placeret. Reiki virker på alle niveauer, både det spirituelle, det mentale, det følelsesmæssige og det fysiske. Reikihealing er en holistisk og nænsom behandlingsmetode, som fokuserer på at få kroppen i balance. Reikihealing lindrer muskel- og led smerter, den styrker immunforsvaret, giver ro og modvirker træthed og stress. Da det er udefrakommende energi, og behandleren blot er en kanal for energien, bliver behandleren selv opladet og mister ikke selv energi. Der er i det etablerede behandlersystem oftest modstand overfor en sådan ”håndspålæggelse” som Reiki er. Ved at komplementere med Reiki, har jeg erfaret at kunne lindre smertefulde led, og muliggøre bevægelse hurtigere end mine ”almindelige terapeuthænder” har kunnet. Jeg kan næsten høre og fornemme hvordan de fleste nu tænker ”Bob Bob Bob”- det der med håndspålæggelse – den må du længere ud på landet med. Imidlertid har jeg lært Reikihealing for ganske få år siden og er overbevist om virkningen, set ud fra min erfaring og mange klienters tilbagemelding, samt hvordan det lykkes uden at medinddrage reikienergien. Den ramte behøver ikke selv at tro på det, for at det virker, men skal give tilladelse til behandlingen. Derfor er det en terapiform jeg fravælger til personer som ikke selv kan formulere ønsker og behov. For mig at se, er det ikke et spørgsmål om at vælge enten traditionel eller alternativ terapi. Det er et både og, da de understøtter hinanden. Hvilken alternativ tilgang jeg bruger er meget forskellig afhængig af den ramtes personlige indstilling og smertebillede. Hjerneforsker Jill Bolde Taylor skriver i bogen ”Slået af indsigt. En Hjerneforskers personlige fortælling om sin 15 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 hjerneblødning, sin helbredelse og de indsigter hun fik”: ”Hvordan reiki, feng shui, akupunktur, klang og bøn virker, er og bliver et mysterium for lægevidenskaben. Dette skyldes hovedsageligt, at det endnu ikke er lykkedes vores venstre hjernehalvdel og videnskaben at indhente den sandhed, som skjuler sig i vore højre hjernehalvdels funktion. Spændende mulighed for videreuddannelse hvis du er interesseret i musik. Uddrag hentet fra hjemmesiden http://www.evu.aau.dk/digitalAssets/13/13428_promusa-2011.pdf Professionsrettet musikanvendelse (PROMUSA) Varighed: September 2012 - juni 2014 60 ECTS-point Pris: 15.000 kr. pr. semester / 60.000 kr. for hele forløbet (excl. udgifter til litteratur (ca. 1.500 kr. pr. semester) samt rejse, ophold og forplejning i forbindelse med seminarerne) Ansøgningsfrist: 1. maj 2012 Aalborg Universitet udbyder med studiestart 1. september 2012 et nyt efterog videreuddannelsesforløb i Professionsrettet musikanvendelse, i daglig tale kaldet PROMUSA. Forløbet er sammensat af en buket af enkeltfag fra bacheloruddannelsen i musikterapi, svarende til i alt 60 ECTS-point, og er tilrettelagt som et deltidsstudie over to år, fordelt på 4 semestre. Undervisningen vil primært finde sted som weekendundervisning på Aalborg Universitets afdeling i Ballerup. Med dette efter- og videreuddannelsesforløb ønsker Aalborg Universitet at imødekomme et behov, vi har mødt hos forskellige faggrupper for teoretisk og forskningsbaseret viden om anvendelse af musik til fysiske, psykologiske, eksistentielle og sociale formål. PROMUSA vil således åbne op for, at du som deltager får mulighed for at kvalificere din anvendelse af musik i arbejdet med særlige målgrupper, teoretisk såvel som praktisk. Efter- og videreuddannelsesforløbet henvender sig til dig, der arbejder med mennesker og musik til daglig, og til dig, som har erfaring med musik, og som ønsker at integrere anvendelsen af musik i dit fremtidige arbejde. Forløbet skal gøre dig i stand til at begrunde, tilrettelægge og reflektere over anvendelsen af musikoplevelser og musikaktiviteter i arbejdet med mennesker med særlige behov. Bemærk dog, at PROMUSA-forløbet ikke kvalificerer dig til at varetage musikterapeutiske behandlingsforløb. 16 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 PROMUSA-forløbet er tilrettelagt som et deltidsstudium over fire semestre. Det samlede forløb er sammensat af syv enkeltfag fra den 3-årige bacheloruddannelse i musikterapi, som det fremgår af skemaet nedenfor. Semestrene skal tages i kronologisk rækkefølge, hvilket samtidig betyder, at deltagelse i senere liggende semestre forudsætter bestået forudliggende semestre. 1. semester: efterår 2012 •Problembaseret læring (5 ECTS) •Musikterapiteori og -forskning 1 (10 ECTS) •Læreterapi (gruppeterapi) 2. semester: forår 2013 •Læreterapi (gruppeterapi) - fortsat (5 ECTS) •Musikterapiteori og -forskning 2 (10 ECTS) •Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument og klaver 3. semester: efterår 2013 •Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument og klaver - fortsat (10 ECTS) •Terapirettet krop og stemme med vægt på relationskonpetencer (5 ECTS) 4. semester: forår 2014 •Kliniske gruppemusikterapifærdigheder (15 ECTS) Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger og kurser på storhold, småholdsundervisning, oplevelsesorienteret undervisning, gruppeterapi, projektskrivning med individuel vejledning og undervisning i improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument samt klaver. Hvert semester er tilrettelagt som et forløb med et antal weekendkurser samt en forlænget terapi weekend (3 hele dage) mellem 1. og 2. semester og en forlænget weekend workshop i august 2013. De studerende opfordres til at danne læsegrupper, som også kan være afsæt for projektgrupper. I projektvejledningen anvendes der en blanding af face-to-face vejledning, vejledning via Skype og e-mail – efter nærmere aftale mellem de(n) studerende og vejlederen. Du skal derfor have adgang til en nyere computer med internetforbindelse (både PC og Macintosh kan anvendes). Du skal påregne en arbejdsbelastning på 15-20 ugentlige timer i gennemsnit til studiet. Weekendseminarerne holdes på Aalborg Universitets afdeling i Ballerup, som ligger i tilknytning til Ingeniørhøjskolen i København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup (tæt ved Stogsstationen Malmparken). Da der er tale om et efter- og videreuddannelsesforløb på universitetsniveau, stilles der krav til din uddannelsesmæssige baggrund, som skal være relevant og på bachelorniveau. 17 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 PROMUSA-forløbet udbydes i henhold til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musikterapi, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet, september 2009. Studieordningen samt fagbeskrivelser for de udbudte fag kan ses på www.mt-uddannelsen.aau.dk. Undersøgelse af håndtræningsredskabet Inimove På Brønderslev Neurorehabiliteringscenter har Klinisk underviser, ergoterapeut Anja Børkild Nielsen gennemført en undersøgelse ar håndtræningsredskabet Inimove. Projektet, som er gennemført med EU midler, har kørt fra 15.09.10 – 15.02.11, og patienterne deltog i projektet i 4 uger. Resultatet blev fremlagt via en poster præsenteret på INIC11 (International Congress for intergrated care) Baggrund Gennem tidlig start på genoptræning tilstræbes det at fremme bevægefunktioner og egenomsorg. Rotwell og Rosenkranz udtaler at sensorisk input til afficerede side allerede efter 15 minutter giver sensorisk/motorisk reorganisering i hjernen (1). Heri ligger der et argument for, at der skal findes motiverende træningsredskaber som patienterne kan selvtræne med udenfor den terapeutiske træningstid for at intensivere deres genoptræning. Inimove Compleks – håndtræner (ICH) er et nyt træningsredskab, der har fokus på at genoptræne koordination, styrke og balance i arm og hånd samt koncentration og udholdenhed. Dens design gør det muligt at lave uforudsigelig og unikke bevægelser som patienten skal forsøge at kontrollere. Desuden er der rig mulighed for at graduere træningsredskabets sværhedsgrad. Inimove Compleks fremstår som et innovativt alternativt til større og mere omkostningsrige og virtuelle træningsredskaber, der kræver større starts investeringer. Inimove Compleks fremstår som et brugervenligt træningsredskab der er let tilgængeligt og nemt at inddrage i selvtræning. Det er sjovt at træne med, og er særdeles god til patienter med nogen/ret god kraft og god gribefunktion hvor hovedproblematikken er styrings- og koordinationsbesvær. Denne vurdering bygger på et mini-pilotprojekt, hvor en prototype af ICH blev testet af patienter og terapeuter på armholdet på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel. Armholdet er et hold med 5 patienter og to terapeuter tilknyttet. Hver har deres individuelle træningsprogram med selvtræningsøvelserne med træningen er superviseret af to ergoterapeuter. Ovenstående projektvurdering bygger således på superviseret selvtræning. Dette giver således ikke udtryk for patientens egen motivation for selvstændigt at bruge træningsredskabet eller patientens egen vurdering på, effekten af brugen af træningsredskabet i forhold til tabte færdigheder i aktivitetsudførelse. Dette vil være interessant at undersøge, da det er bevist at højintensiv og 18 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 repetitiv træning giver gode resultater (2). Det vil derfor være nødvendigt med et træningsredskab der holder patientens motivation og derved kan øge intensiviteten. Ved apopleksi patienter er der endvidere den udfordring, at patienter som følge af deres apopleksi kan have manglende motivation og initiativ, og her vil det være interessant at se om alle finder redskabet motiverende at selvtræne med. Formålet med projektet er at finde et træningsredskab som motivere den enkelte patient til at selvtræne uden for den fastlagt terapeutiske træning under sygehus indlæggelse i fase 2 regi. Uddybende kan formålet beskrives således: 1. At undersøge apopleksipatienters motivation for at bruge Inimove Complex´s håndtræner som hjemmetræningsredskab som supplement i deres rehabiliteringsforløb. 2. At undersøge om patienten selv vurderer, at brugen af Inimove Compleks håndtrænere har haft effekt på deres aktivitetsudførelse. Patienter og metoder 10 patienter indlagt i et fase 2 tilbud. I forsøget deltog 10 patienter alle med diagnosen apopleksi, 7 kvinder og 3 mænd i alderen 56 år til 85 år. De kognitive og fysiske problematikker deltagerne har, er meget forskellige. Inklusionskriterier ¾ Patienter med klinisk apopleksi ¾ ARAT (Action Research Arm Test) > 0 ¾ Skal kunne holde om håndtaget på ICH med 4 skiver i 30 sekunder. Patienten må bruge bord som understøttelse. ¾ Skal have minimum 4 uger tilbage i sin rehabilitering på rehabiliteringsafsnittet. ¾ En ARAT test på 57 som er maximum, men hvor der er en non-use problematik omkring overekstremiteten. ¾ Skal kunne forstå instrukserne for indgåelse i projektet. ¾ Kognitive dysfunktioner er ingen hindring for deltagelse. Eksklusionskriterier ¾ Kan ikke holde om håndtaget på ICH med 4 skiver i 30 sekunder. ¾ En ARAT (Action Research Arm Test) score på 0 ¾ Massive sprogforstyrrelser, som forhindrer at mundtlig og skriftlig forsøgsinstruktion forstås. Interventionen Inimove Compleks (ICH) selvtræning tilbydes patienter med armparese, koordinationsbesvær, nonuse problematik af afficerede side eller nedsat styrke som følge af apopleksi og som desuden opfylder inklusionskriterierne. Projektet har fokus på, at ICH er et hjemmetræningsredskab, og det er patientens egen motivation der bestemmer, hvor intensivt redskabet bliver brugt. 19 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 ICH er et træningsredskab, hvor patienten skal koncentrere sig om at få skiverne samlet og det er fremstillet i flere udgaver. Der vil dog under dette projekt kun benyttes en udgave. Udgaven der vil blive brugt i dette projekt er Inimove Complex, med henholdsvis 4, 6 eller 8 skiver. Dette kan udfordre patienten ved forskellige sværhedsgrader ved at sætte flere skiver på håndtaget. I hver skive er der monteret en magnet i midten samt et kugleleje. Kuglelejerne sørger for, at skiverne har forbindelse med hinanden. Når skiverne er skilt fra hinanden skal man forsøge at samle dem på midten, så magneterne fanger hinanden. Redskabet virker ved at skiverne bevæger sig uforudsigeligt. Hjemmetræning defineres ved, at det er træning på egen stue og at patienten tager redskabet med hjem på weekend, så redskabet er til rådighed 7 dage om ugen. Der vil være fokus på, at der kun er terapeutisk kontakt i forbindelse med introduktion, ugentlig hjælp til graduering af sværhedsgraden samt evaluering af træningen. Patienten vil have træningsredskabet til rådighed i 4 uger, hvorefter motivationen for brugen af redskabet samt patientens oplevelse af effekt evalueres i samarbejde med den klinisk ansvarlige terapeut. Patientforløb Klinisk ansvarlig giver den mundtlige information om projektet til patienten, samt indhenter den informerede samtykke. Patienten får udleveret træningsredskabet, når der er udført de første indledende test og interviews og vilkårene er til stede, jf. kriterier for in – eksklusion. Ved inklusionen fortsætter patienterne genoptræning på vanligvis i afdelingen samtidig med at de skal lave så mange som muligt hjemmetræningsøvelser med ICH. Indhold af træning ved deltagelse i projektet Ved opstart foretager klinisk ansvarlig en ARAT test (Action Research Arm Test)(3) som er en test der undersøger armens og fingrenes funktion samt et COPM (Canadian Occupational Performance Measure) interview som er et ergoterapeutisk undersøgelsesredskab Ved inklusion afprøves der herefter sværhedsgrad af ICH patienten skal opstarte med og der laves et individuelt tilpasset øvelsesprogram. ICH har fokus på at leg i træningen er et motiverende element for patienter i neurorehabiliteringen, og at det vil forstærke patienternes motivation til at selvtræne og derved bedre deres koordination, styrke og balance. Hver uge vil der være kontakt til klinisk ansvarlig, hvor træningsprogrammet gradueres, hvis det er nødvendigt. Dette vil finde sted i 4 uger, hvor projektet herefter afsluttes for den enkelte patient med et revurderet COPM interview. COPM interviewet skal klarlægge en evt. forbedring i patientens aktivitetsudførelse samt tilfredsheden med ændringen i deres aktivitetsudførelse. 20 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Desuden foretages der en kvalitativ vurdering af ICH design i forhold til motivationen selvtræning og hvor meget tid der er blevet brugt på træning. Metode Kvalitativt studie hvor der fortages interview med hver enkelt deltager om ICH´s motiverende effekt på selvtræning samt patientens egen vurdering af redskabets rolle i forhold til bedring af færdigheder i forbindelse med ADL udførelse. Indledende og afslutningsvis vil den klinisk ansvarlige foretage et semistruktureret interview samt anvende Canadian Occupational Performance Measure (COPM) for at opnå besvarelse på ovenstående spørgsmål beskrevet under formålet. De indledende test samt evalueringen vil blive udført af den klinisk ansvarlige der vil forholde sig fænomenologisk i forhold til patienternes udsagn. Effektmål Canadian Occupational Performance Measure, COPM COPM interview er et semistruktureret interview- og effektmålingsredskab, der afdækker de aktivitetsproblematikker, som patienten oplever aktuelt i sin hverdag. Der foretages et indledende interview samt en revurdering ved afslutning af deltagelsen i projektet., for at vurdere om patienten selv føler en ændring i deres aktivitetsudførelse og tilfredsheden i forhold til det niveau de udføre aktiviteter på. Action Research Arm Test, ARAT ARAT scores ved inklusionen for at vurdere niveauet for de patienter der kan inkluderes i forsøget. Kvalitativt spørgeskema. Der udarbejdes et spørgeskema, som skal benyttes ved projekt afslutning. Spørgeskemaet skal have fokus på hvor meget patient dagligt og ugentligt har brugt redskabet og i hvilken grad de var motiveret for at bruge redskabet. Etiske overvejelser Patienterne der vurderes at opfylde inklusionskriterierne modtager mundtlig og skriftlig information vedrørende projektet. Patienterne spørges efterfølgende om de vil deltage i projektet, de har ret til betænkningstid, hvorefter vi anmoder om en skriftlig samtykkeerklæring fra patienterne. Patienterne har ret til at have en bisidder med ved den mundtlige information. Informanternes navne er kendt af den klinisk ansvarlige, men bliver i rapporten anonymiseret. Patienterne kan til enhver tid trække sig ud af projektet, uden at det får konsekvenser. Risici og bivirkninger 21 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Der er ingen risici forbundet med brugen af ICH, og da forsøgsdeltagerne ugentlig er i kontakt med den terapeut der skal tilpasse øvelserne, vil der blive taget hensyn til den enkelte patients funktionsniveau og evt. specielle hensyn. Der tages hensyn til, hvis der er andre faktorer der spiller ind, i forhold til om patienten pludselig ikke, af den ene eller anden grund kan deltage i tidligere udførte øvelser. Resultater Alle 10 patienter, havde under deltagelsen i projektet, ICH til rådighed i 4 uger, hvor de skulle selvtræne med redskabet. Funktionsniveauet af paretisk arm for de 10 patienter ligger på en ARAT score fra 5 til 53, hvor max. score er 57. Deltagerne blev efter endt deltagelse revurderet i COPM. På grafen nedenfor fremgår resultatet af deres udførelsesscore ved start og slut af projektet. Dette refererer til COPM´s evne til at opdage ændringer i patientens opfattelse af aktivitetsudførelse over tid. Tidsperioden er på 4 uger. Ved COPM revurderingen havde alle patienter forbedret deres udførelsesscore efter 4 uger i forhold til deres aktivitetsproblematikker. Der ligger en forbedring fra et minimum på 0,3 point til maksimum 5,6 point på en skala fra 1 – 10. Dette giver en gennemsnitligforbedring på 1,71 point. Patienten bedømmer 5 af deres aktivitetsproblematikker i forhold til deres udførelsesniveau og tilfredsheden med deres udførelsesniveau ved hver enkelt aktivitetsproblematik. Derefter laves der en totalscore på deres tilfredshed. På grafen nedenfor fremgår resultatet af deres tilfredshedsscore i forhold til deres aktivitetsudførelse, resultatet er fundet ved et revurderet COPM interview. 10 9 8 7 6 5 Udførelse start 4 Udførelse slut 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 22 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Ved COPM revurderingen havde patienterne en udvikling fra minimum -0,6 – til et maksimum 4,8 på deres tilfredshedsscore efter 4 uger træning. Hvilket giver en gennemsnitlig forbedring på 1,4 point. 9 8 7 6 5 Tilfredshed start 4 Tilfredshed slut 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 På deres tilfredshedsscore er der sket en positiv udvikling ved 7 patienter, hos 1 patient er der en negativ udvikling og ved 2 patienter er tilfredshedsscoren uændret. Det er deltagerens egen motivation der bestemte træningsmængden. Efter de 4 uger er de 10 patienter blevet spurgt om deres vurdering af træningsredskabet, om træningen med ICH har haft effekt på deres aktivitetsproblematikker og hvor høj deres træningsintensiteten har været. Det er tydeligt, at det er forskelligt hvor meget tid patienterne har brugt med at træne med ICH. Minutter pr. dag pr. patient er gengivet nedenfor. Antal minutter pr. dag pr. patient 35 30 25 20 Antal minutter pr. dag pr. patient 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 23 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Ovenstående graf er udtrykket for en gennemsnitlig træningsmænge pr. dag pr. patient. Fordelingen af træningssessionerne er her videre forklaret. Det ligger fra at træne 3 gange om dagen af 10 minutter pr. gang til 3 gange om ugen af 5 minutter pr. gang. I forhold til motivationen og brugbarheden af ICH, så er patienternes følgende vurdering. 9 patienter beskriver ICH som sjov at træne med, og føler også den har været udfordrende. En enkelt patient føler ikke den har været sjov at træne med, og føler heller ikke den har haft nogen effekt. I forhold til om ICH var udfordrende at træne med, var resultatet følgende: 2 patienter trænede med samme antal skiver fra start og ved afslutning af undersøgelsen. 1 af patienterne startede med 8 skiver. 6 patienter gik en skive op under de 4 uger. 2 patienter gik fra at starte med 4 skiver til at slutte med 8 skiver ved afslutning af undersøgelsen. 8 patienter føler ikke, de er færdig med at træne med ICH, og ville gerne have redskabet til rådighed i længere end 4 uger. 1 enkelt patient ytrede ønske om selv at anskaffe sig træningsredskabet. Patienterne giver udtryk for at træning med ICH har haft meste effekt på deres koordination, kraft og finmotorik af deres paretiske arm. Konklusion Efter COPM interviewet kan det konkluderes, at der efter brug af ICH i 4 uger, er sket en positiv fremgang på deres aktivitetsudførelsen og ved 7 patienter er der en overvejende forbedring med tilfredsheden af deres nuværende udførelsesniveau. Ud fra det andet afsluttende kvalitative interview kan det konkluderes, at den overvejende mening om redskabet ICH, er at redskabet er sjovt at træne med, men at det for patienten ikke er altid let at vurdere, om det har haft en direkte effekt på aktivitetsproblematikker at træne med ICH. Derimod giver patienterne udtryk for, at det har haft en medvirkende effekt på koordination, styrke og kontrol af deres paretiske hånd. 8 patienter havde et ønske om at fortsætte med at træne med ICH efter de 4 ugers prøvetid, og at det har været udfordrende at træne med. Diskussion Deltageren har løbende med deres deltagelse i projektet modtaget fysioterapi og ergoterapi som en del af deres rehabiliteringsforløb, så det er svært at vurdere den nøjagtige effekt af træningen med ICH, det er udelukkende patientens egen vurdering der kommer til udtryk. For at kunne redegør for den direkte effekt af brugen af ICH, er det nødvendigt med et RCT-studie. Patienternes forholdsvis lave udvikling i tilfredshedsscoren, hvor der ved enkelte patienter er sket en negativ ændring, trods positiv udførelsesscore, kan være et udtryk for at patienterne i løbet af deres rehabiliteringsforløb, begynder at stille større krav til deres udførelse. De er ikke nødvendigvis er blevet mere tilfreds, trods at de er blevet bedre til at udføre enkelte aktiviteter. De stiler højere på udførelsesniveauet. 24 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Projektet inkludere endvidere en bred gruppe af apopleksipatienter, og kognitive dysfunktioner som manglende motivation, nedsat sygdomserkendelse og nedsat initiativ kan have en stor indvirkning på undersøgelsesresultatet. Træningsintensiteten kunne øges ved at lave superviseret træning, og derved evt. forbedre effekten af træning med ICH endnu mere. Årsagen til den lave træningsintensitet kan skyldes, at deltagerne som følge af deres apopleksi har nedsat motivation og initiativ, og derved have svært ved at selvtræne som var fokusset i dette projekt. Kildehenvisning: 1) Rothwell and Rosenkrantz 2006 Spatial attention affects sensorimotor reorganisation in human cortex. 2) Slade, A., Tennant, A. & Chamberlain, M. A (2002) A randomized controlled trial to determine the effect of intensity of therapy upon length of stay in a neurological rehabilitation setting. “Journal of Rehabilitation Medicine, 34 (6) 3) Lyle RC (1981) A Performance test for assessment og upper Limb function in psysical rehabilitation treatment and research. International Journal of Rehabilitation Reasearch. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Anja Børkild Nielsen [email protected] Inimove www.inimove.dk forhandles nu også af Procare Ekstra selvtræning med andre redskaber. Desværre er det ikke alle apopleksipatienter, som har nok håndfunktion til at kunne bruge Inimove. Og hvad gør vi så, når vi ved, at selvtræning og intensiv træning også udenfor terapitiden er en nødvendig forudsætning, hvis den ramte skal have mulighed for at få bedre funktion i den paretiske arm. CIMT (Constrain induced Movemebt Therapy). Definition: Systematisk anvendelse af delopgaver/form/tilpasning og gentagen brug af strategier uden at anvende den modsatte ekstremitet over en defineret tid, for at fremme meningsfuld og funktionelle brug af den lammede ekstremitet. Form/tilpasning (delopgave) er en metode hvor motoriske eller adfærdsmæssige aspekter tilnærmes med små skridt og efterfølgende tilnærmelser gradueres, til det punkt pt. kan magte opgaven. Eks.: gribe telefon og holde røret, før nummeret trykkes. Det vigtigste er problemløsning. 25 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Der er over 200 forskningsresultater, der bekræfter, at det er meget effektivt at stimulere den afficerede hånd til brug, når man begrænser (constrain) den mindre afficerede hånd, som i CIMT. Og der udarbejdes en formel kontrakt om at have den mindre afficere hånd i en handske i 90% af de vågne timer. For at kunne deltage i CIMT træning, kræves der 20º aktiv håndledsekstension og 10 º aktiv fingerekstension. Igen må mange ekskluderes grundet manglende motorisk funktion. PANat, der er en videreudvikling af Johnstonekonceptet, fokuserer derimod på patienter med lav motorisk funktion. PANat betyder Pro Aktiv tilgang til Neurorehabilitering med indragelse af airsplints (Johnsstonebandager) og andre tools (redskaber)). Der anvendes forskellige redskaber som balancestok, ekstensionsstrop, fleksionshætte, gyngestol, vippebænk mm. Det sikrer repetitiv træning, og deltræning. Flere af disse redskaber er lavteknologiske, økonomiske og praktisk mulige at anvende også i eget hjem. Hermed får den ramte mulighed for selvtræning og mange repetitioner. Redskaberne muliggør udførelse af delopgaver: Hvis armen f.eks. ikke kan strækkes frem, så den kan komme ind i ærmegabet på skjorten, kan armen med understøttelse gennem balancestok, føres frem og tilbage og dermed styrketræne i en delopgave. Bandager og redskaber muliggør, at den ramte mere sikkert kan træne selv. Hvis den ramte er i stand til aktivt at holde om en stang, kan skuldermusklerne styrkes ved øvelser med en simpel gulvmoppe. Bevægelserne med strakt albue ud til siden og ind foran kroppen vil styrketræne de små stabiliseringsmuskler, som udgør rotatorcuffen. Højden for bevægelsen arrangeres, så der indgår fleksion med 60º i skulderen, for at stimulere til aktiv scapulafunktion, og samtidig forebygge at der sker skader, hvis scapula ikke er tilstrækkelig aktiv. Styrketræning af skulderes udadrotatorer vil muliggøre, at der kommer bedre muskulær balance mellem musklegrupperne i skulderen. Det muliggør, at den paretiske skulder hurtigere får funktion, samt at den holdes fri for smerter. Det er nemt at få armen i indadrotation, da der er mange muskler som er involveret i denne bevægelse, men det er meget vanskeligt at styre armen ud af fleksionsmønsteret og i udadrotation. Uden specifikke redskaber vil den paretiske arm kun kunne anvende de stærkeste muskler, og et forsøg på at flektere armen vil medføre samtidig skulderretraction, abduktion og elevation. Den schweiziske ergoterapeut Franziska Wälder har udviklet mange PANat redskaber, og seneste 26 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 opfindelse er en ”Labtool”, altså et redskab som kan fastspændes på skødet gennem en gjord som den ramte sidder på. Der findes mange gradueringsmuligheder og små redskaber til fastmontering på Labtoolen, så den kan bruges selvstændigt af den ramte, uanset hvor nedsat armfunktionen er. Sviffer til skulderøvelse Labtool med gjord på stol Bilateral aktivitet Extension/ udadrotatiaon Styrketræne supination/pronation Ekstensionsstrop Øvelser er vigtige også selv om det ikke fører til fuld funktion, da manglende mobilisering af muskler, led og nervevæv kan forårsage forkortede strukturer, der igen kan give så mange smerter, at livskvaliteten i dagligdagen bliver forringet. Derfor er det vigtigt at arbejde på sekundær profylakse for at undgå smerter. Andre problemer der fokuseres på i PANat er: ¾ Undgå ødematøs hånd - og hvad gør vi hvis den er opstået? ¾ Undgå skuldersmerter og øvelser til at nedsætte smerter og forebygge forkortede muskler. ¾ Minimering af dis-use og tvungen brug af paretisk arm gennem bandager og redskaber på trods af nedsat motorisk funktion. ¾ Selvtræning i en opgaverelateret kontekst uden terapeuthænder på. ¾ Intermitterende tryk til sensibilitetstræning. Der afholdes internationale 3 dages PANat kurser i en række lande. Læs mere om PANat www.panat.info. Kurser afholdes også på dansk. Læs mere og tilmeld dig på: [email protected] OBS forhandler af Urias bandager er nu overtaget af Procare www.procare.dk 27 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Boganmeldelser In Search of Memory 510 sider – købt på Amazon. Eric Kandel vandt nobelprisen for sin gennembrydende forskning, som viser nervesystemets mulighed for at ændre sig gennem stimulation. Samtidig med at bogen beskriver hukommels-funktionens neurofysiologiske proces beskriver Kandel historien bag neuroforskning fra Santiago Ramón y Cajal 1852-1934 der fejlagtigt beskrev at nervesystemet var fikseret ”Hardwired” og at når en hjernecelle dør er der intet at gøre. Ivan Pavlov 1849-1936, som udviklede idéen om betingede reflekser. Pavlov beskrev også teorien om Habituering og Sensitization. Charles Sherrington 1857-1952 udviklede Sherrington's Lov: For hver aktiveret neuron i en muskel, er der en samtidig inhibering af antagonisten. Sherrington kunne påvise at nerverne ikke var direkte sammenhængende, men samarbejdede gennem synapser. Eric Kandel påviste at den synaptiske styrke ikke er fikseret- Den kan ændres gennem stimulering. Kan øges gennem sensitization og kan mindskes gennem habituering. En meget betagende bog som går i dybden på celleniveau. Science-Based rehabilitation theories into practice Katrin Refshauge, Louise Ada & Elizabeth Ellis www.elsevierhealth.com 255 sider Udviklingen indenfor fysisk rehabilitering har ændret sig radikalt indenfor de sidste år, og der stilles krav om at træningsprogrammer er evidensbaserede. Bogen beskriver i 10 kapitler forskellige aspekter af rehabilitering. Bogens mange forfattere er australske forskere som giver et bud på hvordan vi kan tage udgangspunk i evidens og bruge det i praksis. Hovedvægten er evidensen for muskelarbejde – hvad sker der ved stræk og ved inaktivitet? Forskellen på spasticitet og stivhed. Videnskabelige beskrivelser af hvorfor det er vigtigt at styrketræne, også selv om der er spasticitet. Upper Motor Neurone Syndrome and Spasticity Michael P Barnes and Garth R Johnson Cambridge Medicine www.cambridge.org Bogens forfattere er professorer i neurologisk rehabilitering i Newcastle UK. Spasticitet er et problem for mange børn og voksne med forskellige neurologiske forstyrrelser så som sclerose, apopleksi, CP og traumatisk hjerneskade. Bogen er en praktisk reference og guide for terapeuter som er interesseret i at behandle spasticitet. Bogen beskriver Ashworth scale og sammenligner brugen af den med Tardieu metoden til at undersøge spasticitet. Anbefalingerne går på at bruge Tardieu som graduerer mellem en langsom og en hurtig udspænding af musklen og ikke kun registrerer modstanden i musklen. Bogen giver også en række beskrivelser af medicins virkning på spasticitet. 28 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Dissociations fænomener Susan Hart Hans Reitzels forlag. 448 sider. For mennesker, der ikke kan overvinde traumer, vil fortidens tyranni farve deres oplevelser, så nutiden synes glædesløs. Samtidig vil det forhindre dem i at være opmærksomme på både nye og velkendte situationer, der kan give ro og velbehag. Traumatisk dissociation er en sådan manglende evne til at kunne hele efter et psykisk traume. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) blev i 1980’erne integreret i det etablerede diagnosesystem, og begrebet dissociation har siden vundet indpas i psykologiske og psykiatriske kredse, hvor man diskuterer de alvorlige traumers betydning for menneskets helbred såvel fysisk som psykisk. Forskningen i traumer og PTSD har medført en større forståelse for de skadevirkninger, traumatiske begivenheder kan få på alle niveauer i nervesystemet. Forskning i betydningen af voldelige overgreb mod børn har samtidig medført en større forståelse for, hvor tæt tilknytningstraumer kan være relateret til alvorlige tilknytningsforstyrrelser, og ligeledes en forståelse for de alvorlige konsekvenser, disse har for personlighedsudviklingen. Forstå demens Hans Reitzels forlag Alzheimerforeningen har redigeret denne bog på 232 sider. Det er 2. udgave af bogen og den har en meget fin illustration og beskrivelse af de forskellige demenstyper og grader. Der er 19 forskellige fagpersoner som har skrevet de 17 kapitler som spænder lige fra historisk opfattelse af demens, hjernens strukturer og funktion, neuropsykologiske forstyrrelser, demenssygdomme, psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser. Arvelige forhold, forebyggelse, demenslignende sygdomme, lægemidler, undersøgelse af demens, mestring, demens og kørekort, kommunale tilbud, teknologiske hjælpemidler og retsstilling ved demens. En meget illustrativ og let forståelig bog skrevet til fagpersoner, men som også kan læses af de pårørende. Lyd er Liv Githa Ben-David Gilalai forlag www.bog-mystik.dk 235 sider Vokal Lydhealing: Hvordan lydscanner man et andet menneske? Kan man helbrede med sang? Har ethvert menneske sin helt egen signaturlyd? Hvordan skelner man imellem ego og intuition? Kan en læge synge sig selv rask? Kan almindelige mennesker lydheale? Sætter lydhealing gang i kroppens lykkehormoner? Påvirker lydhealing seksualiteten? Styrker lydhealing immunforsvaret? Kan lydhealing helbrede døvhed, tinnitus, ADHD, depression eller kræft? Hvorfor forsker ingen i selvhelbredelse? Forfatteren, Githa Ben-David er lydterapeut, komponist, konservatorieuddannet musiker, har studeret sang i Indien, healing i Israel og udviklet sit eget vokale lydhealingssystem, som er baseret på arbejde med Githas første bog ”Tonen fra himlen”. 29 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Helbredets Mysterium Aaron Antonovsky Hans Reitzels forlag. 218 sider Det grundlæggende spørgsmål i Helbredets mysterium er, hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser og voldsomme begivenhed uden at blive syge. Skyldes det forskelle i modstandskraft betinget af arv og miljø? Og hvis det er tilfældet, hvordan påvirker disse forskelle da vores modstandskraft, når vi udsættes for psykosocialt stress? Kan forskellene måles, og er der mulighed for at modstandskraft kan styrkes? Antonovskys svar er, at modstandskraft beror på den enkeltes oplevelse af sammenhæng (sense of coherence), dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterlig. Han diskuterer, hvordan denne oplevelse af sammenhæng opbygges hos børn og voksne, og hvordan den påvirker vores helbred. Forfatteren præsenterer et måleinstrument til måling af oplevelse af sammenhæng, og han præsenterer forskellige undersøgelsesresultater, som understøtter teorien om den tætte forbindelse mellem oplevelse af sammenhæng og helbredstilstand. Aaron Antonovsky var frem til sin død i 1994 professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved Ben Gurion University of Negev, Beersheba, Israel. Han var en internationalt kendt og respekteret medicinsk sociolog. Oversat fra amerikansk efter Unravelling the Mystery of Health af Amnon Lev. Verden på hovedet! www.fønixmusik.dk DVD som illustrerer indholdet af bogen ”What the bleep do we (K)now”. Verden på hovedet stiller de samme spørgsmål til både videnskaben og mere spirituelle eksperter, der bidrager med et fascinerende potpourri af svar. For hvis universet virkelig er så uendeligt og fuldt af muligheder, hvorfor er vores tanker om livet stadig så relativt begrænsede? DVDen præsenterer os for de nyeste videnskabelige teorier om bevidsthed, opfattelse, kropskemi og hjernestruktur: Hvad er tanker lavet af? Hvad er virkeligheden? Kan tanker ændre det vi opfatter som virkelighed? Filmen påstår ikke at være en facitliste, men stiller en række provokerende spørgsmål og kaster et begavet blik på tilværelsens uendelige muligheder. At leve et liv, ikke vinde en krig Anna Kåver Dansk psykologisk forlag. Anna Kåver er psykolog og psykoterapeut og underviser i kognitiv adfærdsterapi. Bogen er på 130 sider som indeholder mange praktiske beskrivelser til hvordan man systematisk kan tilegne sig evnen til at acceptere og være til stede i nuet under vanskelige forhold. Hvad kan man gære ved træthed og søvnløshed? At arbejde med sine følelser både de positive og de negative og blive fortrolige med dem, og at acceptere at det er sådan. En dejlig bog med mange gode ideer til selvrefleksion. 30 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 Use it- don´t lose it Audun Myskja DVD. www.livshjelp.no Denne DVD præsenterer træningsmetoden i overlæge audun Myskjas projektet ”Rytmisk træning”, og giver en serie øvelser som inkluderer opvarmingsøvelsene fra Seamm Jasani som beskrevet i Myskjas bog ”Finn din indre kraft”. Den giver en grundig indføring i en række øvelser på kropsdele som nakke, ryg, knæ etc. DVD`en inkluderer en illustration af hvordan man udfører de 5 tibetanske riter og har også et større kapitel til sundhedspersonale, hvor alle de vigtigste metoder om brug af musik i sundhedsvæsnet bliver tydeligt illustreret med patienteksempler, eksempelvis rytmisk auditiv stimulering, individualisert musik og omsorgssang. En fornøjelse at opleve Myskja selv demonstrere sine principper, på sine patienter. Humørsiden Kørekort: Gamle Olga kørte rundt i sin kørestol på plejehjemmet, og sagde som en bil. Hun blev stoppet af gamle Hansen, som ville se kørekort. Olga gav ham en Føtex bon, han tjekkede og det var ok. Olga kørte videre og Hansen stoppede hende igen, og ville se kørekort. Hun gav ham en serviet, han tjekkede og det var i orden. Olga ...kørte videre, men pludselig springer Hansen frem, uden tøj og med en ordentlig sti…. Åh nej siger Olga, ska´ jeg nu puste i alkometer igen! Her er 3 lektioner i moral på arbejdspladsen: Lektion 1: En præst tilbyder en nonne et lift. Hun sætter sig ind, krydser benene så hun kommer til at vise noget af benet. Præsten er ved at køre galt. Efter at have fået kontrol over bilen igen, lader han en hånd glide op ad hendes ben. Nonnen siger : "Fader, husk salme 129" Præsten fjerner sin hånd, men da han skifter gear lader han igen hånden glide op ad hendes ben. - Igen siger nonnen : "Fader, husk salme 129"... Præsten undskylder " Undskyld Søster, men kødet er svagt" Da de kommer til klosteret, går nonnen sin vej. Da præsten kommer til kirken, skynder han sig at slå salme 129 op. Der står "Gå fremad og søg højere oppe - og du vil opleve himlen" Moralen: Hvis du ikke holder dig vel informeret i dit job - risikerer du at gå glip af store muligheder... Lektion 2: 31 FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011 En sælger, en kontorassistent og chefen er på vej til frokost, da de finder en antik olielampe. De gnider på den og en ånd kommer ud. Ånden siger "Jeg giver jer hver ét ønske". "Mig først, mig først" siger kontorassistenten. "Jeg vil til Bahamas, sejle rundt i en speedbåd og slet ikke skulle tænke over livets problemer" POOF - væk er hun.... "Mig nu, mig nu" siger sælgeren. "Jeg vil til Hawaii - slappe af på stranden med egen personlig massøse - uendeligt mange Pina Colada - og mit livs kærlighed. - POOF - han er væk.... OK, så er det dig" siger ånden til chefen. Chefen siger : "Jeg vil have de to tilbage på kontoret efter frokost" Moralen: Lad altid chefen tale først !! Lektion 3: En krage sidder i et træ og dovner den hele dagen. En kanin spørger ham "Kan jeg også sidde som dig og lave ingenting hele dagen?" . Kragen svarer "Tja, hvorfor ikke?" .. Kaninen sætter sig på jorden under kragen og slapper af.. En ræv springer pludselig på kaninen og æder den..... Moralen: For at sidde og lave ingenting, skal man sidde temmelig højt oppe. Visuel opfattelse – Julian Beever. Det vi ser, er ikke altid det det er- hjernen kan bedrages: Kridttegning på fortov set forfra Samme kridttegning set bagfra Prøv at Google - Julian Beever og få sjove oplevelser. Deadline for indlæg til næste nyhedsbrev er 14 april 2012 32
© Copyright 2024