Spejlsilicone 513

Infinitiver, der n<evnes som gloser, har ikke noget zu.
99
I forbindelse med bleiben og haben anvender man pä tysk infinitiv, hvor
man pä dansk bruger prresens participium.
schreiben (at skrive)
arbeiten (at arbejde)
Er blieb stehen
Ich habe das Buch zu Hause liegen
Infinitiver, der stär som subjekt i korte - ofte formelagtige - sretninger,
har normalt ikke noget zu.
100
När modalverberne samt lassen og brauchen er forbundet med en infinitiv,
danner de perfektum og pluskvamperfektum med haben
Irren ist menschlich
Auto fahren ist herr/ich
+ infinitiv (se
§70).
Gerda hat ihre Suppe nicht essen wollen
Wir haben ihn einfach allein fahren lassen
Du hättest gestern nicht zu kommen brauchen
Infinitiver, der er styret af verberne gehen, nennen, lernen og lehren, har i
regien ikke noget zu.
Sie geht immer früh schlafen
Er ging jeden Tag baden/einkaufen/spazieren
Das nenne ich arbeiten!
Er hat sie vorigen Sommer kennen gelernt
Das Kind lernte lesen
Der Vater lehrte das Kind lesen
Yerberne sehen og hören danner hyppigst perfektum og pluskvamperfekturn pä tilsvarende mäde, när de er forbundet med en infinitiv.
Niemand flat ihn kommen sehen
Hast du schon meine Schwester spielen hören?
101
lnfinitiver - og bisretllinger - kan pä dansk uden videre vrere styret af en prrepositioll:
Hvis en infinitiv efter lernen og lehren er forbundet med udvidelser, har
den dog ofte zu.
Wo hast du gelernt, so schön Klavier zu spielen
Er lehrte mich, sorgfältig zu arbeiten
l. I nogle forbindelser har tysk zu, hvor man pä dansk ikke anvender 'at'.
Infinitiver, der stär sideordnede, har et zu foran hver enkelt infinitiv.
Er versprach, morgen zu kommen und die Bücher mitzubringen
Infinitiver, der er knyttet til bitten, har altid zu.
Hans prßvede pa at sUppe vcek
Hans tvivlede pa, at han kunne klare turen
Dette er med fä undtagelser (se §102 og 103) ikke muligt pä tysk. Man mä derfor
bruge andre kOllstruktioner. Man kan her benytte sig af fiere muligheder:
I) prrepositionen kan udelades eller erstattes med et säkaldt pronominaladverbium
med darr) + prreposition:
Ich
Ich
Ich
Ich
habe keine Lust, heute auszugehen (= Iyst til at)
bin froh, wieder hier zu sein (= glad over al)
binfroh, dass du wieder da bist (= gladfor at)
bin sicher, dass er morgen kommt (= sikker pa at)
Er bat mich (darum), morgen zu kommen
Ich wunderte mich (darüber), wie schnell alles erledigt wurde
Ich bitte dich, rechtzeitig zu kommen
114
Alle stimmten dafür, die Sieuern zu erhöhen
Der Erfolg hängt davon ab, dass alle mitmachen
115
Bemrerk, at um kun kan styre en infinitiv, när det betegner en hensigt ('for at')
eller en folge ('tiI at') som i de to sidste eksempler ovenfor.
När dansk 'for at' og 'til at' ikke betegner en hensigt eller folge, skai 'for' og 'lil'
med efterfolgende infinitiv behandles som andre prrepositioner (se § I0 I, punkt 1).
Det er vanskeligt at angive nojagtige regler for, hvornär prrepositionen blot kan
udelades, og hvornär den kan eller skaI erstattes med et pronominaladverbium.
- Hvis prrepositionen horer til et substantiv eller adjektiv, udelades den normalt.
- Hvis prrepositionen horer til et verbum og horer til verbets konstruktion og er
vigtig for verbets betydning som i de to sidste eksempler ovenfor, skai den erstattes af et pronominaladverbium, der ikke kan udelades.
- Hvis pronominaladverbiet kan udelades, gor man det i regIen ogsä.
Jeg er gladfor at se dig igen =
Ich binfl'Oh. dich wiederzusehen
Jeg ser ingen mulighed for at hjcelpe dig =
Ich sehe keine Möglichkeit (dafür), dir zu helfen
2) Pä dansk kan 'ved at', när det bruges om mäden, efterfolges af en infinitiv eller
en bisretning. Pä tysk bruges her indem eller dadurch, dass, der kun kan indlede
bisretninger. En infinitiv mä derfor rendres til en bisretning.
Man abner doren ved at trykke pa knappen =
Man abner doren ved, at man tlykker pa knappen =
Man öffnet die Tih; indem man den Knopf drückt
Hun besluttede sig tit at ga i biografen =
Sie entschloss sich (dazu), ins Kino zu gehen
103
Det opnaede han ved at scette sig i forbindelse med os =
Das erreichte er dadurch, dass er sich mit uns in verbindung setzte
De eneste tyske prrepositioner, der kan styre en bisretning, er außel; ohne og (an)stau.
Der Angeklagte wollte nichts sagen, außer dass er unschuldig sei
Er verließ die Stadt, ohne dass jemand davon wusste
Statt dass man immer schimpft, sollte man lieber selbst etwas tun
Ved at sporge alle vegnefandt han endelig huset =
Indem er überall nac~j'ragte, fand er endlich das Haus
.
Ved alle andre prrepositioner mä man omskrive (se §101, punkt I - 2).
När dansk 'for at' om hensigten indleder en bisretning, bruges pä tysk da'mit.
Tilsvarende kan 'efter at' om tiden pä dansk bäde stä foran en infinitiv og en
bisret.l1ing. Pä tysk bruger man nachdem, der kun kan indlede en bisrelning.
Ich wiederhole es noch einmal, damit du es nicht vergisst
Ejier at have lcest bogen ser jeg problemet klarere =
Ejier at jeg har lcest bogen, serjeg problemet klarere =
Nachdem ich das Buch gelesen habe, sehe ich das Problem klarer
När 'for at' ikke betegner hensigten, behandles 'for' som andre prrepositioner (se
§101).
3) Pä tysk kan infinitiven erstattes af et substantiv - ofte en substantiveret infinitiv
(se § 104).
Han er dygtig tit at regne
Ich bin fi''Oh, dass du wieder da bist (... glad for, at ...)
När en prreposition styrer en relativsretning, indskydes det demonstrative pronomen der.
= Er ist tüchtig im Rechnen
Er berichtete das Wichtigste von dem, was er gehört hatte (... det vigtigste af,
hvad ...)
Die Lage ist zum. Verzweifeln
Er forderte alle zur Mitarbeit auf
102
De eneste tyske prrepositioner, der kan styre en infinitiv, er ohne, (an)statt og um.
Er las weiter, ohne aufzublicken
Statt ihn zuj'ragen, schwieg sie
Ich tue es, um dir zu helfen
Er war zu stolz, um seinen Irrtum zuzugeben
116
104
Anvendelsen af substantiverede infinitiver er pA tysk langt mere udbredt
end pA dansk. De bruges ikke blot hyppigt som styrelse for en prreposition
(se §101.3), men optrreder ogsä tit som andre led.
117
Ergänzen Sie:
1. Dein altes Taschenmesser sieht wirklich stumpf aus! Kann man denn
überhaupt (mit)
schneiden?
2. Wie immer kam seine Freundin zu spät, und er mußte über eine
halbe Stunde (auf)
warten.
3. Hast du diesen schlechten Roman wirklich gekauft? Wievicl hast du
denn (für)
bezahlt?
4. Er ging in die Küche, holte sich ein~n Stuhl und setzte sich (auf)
5. Die armen Kinder haben doch wirklich nichts getan! Warum
_
schimpfst du immer (auf)
6. Der alte Herr hatte sich eine kubanische Zigarre angesteckt und zog
kräftig (an)
_
7. Der alte Herr hatte sich eine kubanische Zigarre angesteckt, (an)
_ _ _ _ _ er kräftig zog.
8. Kennst du die Schulzes? Das sind die Leute, (mit)
wir letztes Jahr auf Mallorca waren.
9. Hans hat sich gestern eine neue Stereoanlage von B&O gekauft,
(ftr)
er ein Vermögen bezahlt hat.
10. Links sehen Sie den Kölner Dom, (an)
man jahrhundertelang gebaut hat.
11. Ich habe in diesem Semester alle meine Prüfungen bestanden, (über)
ich natürlich sehr froh bin.
12. In der Pause wurde er ständig gestört, (über)
er sich
furchtbar ärgerte.
13. Der Nachbar half mir beim Reifenwechsel, (ftr)
ich
ihm sehr dankbar war.
Übersetzen Sie:
14. Efter aftensmaden lagde han sig pa sofaen og tog avisen for at lrese i
den. Forst ti minutter efter opdagede han, at den avis, han l<:este i,
var tre dage gammel.
15. Jeg har lige faet at vide, at den so, vi plejer at bade i, er strerkt forurenet.
16. Nu har pladeforretningen ende1ig faet den CD, jeg bcstilte, men den
har jeg virke1ig ogsä mättet vente lrenge pä!
17. Er romantikken den periode i litteraturhistorien, du interesserer dig
mest for?
18. I Rom bes0gte vi alle de kirker, vi havde l<:est om i vores rejseguide.
68
MORPHOLOGIE