18 årig svineelev er kornmægler (Magasinet Svin)

Mit VALG
Mit valg er de store
valg i livet – baggrund,
beslutninger og livsforløb
18-årig svineelev er
kornmægler
Handel: Christian Bojesen lever og ånder for at købe og sælge. 18
år gammel har han fået eget momsnummer og slået sig ned som
kornmægler. De første 23 kornhandler er allerede kommet i hus.
Tidslinje
2010
Gør sig sine første erfaringer
med handler i landbruget. Køber
to kviekalve af sin arbejdsgiver
og betaler i form af overarbejde.
Siden benytter han samme
metode til at få foder til kalvene
og en skolelærer blive tillige
aftager af foder med hans hjælp
2011
Hjælper i en kammerats firma
med at købe og sælge korn
2012
Begynder i mesterlære på
svineejendom ved Havndal
2014
Køber med moderens
underskrift på skødet den
nedlagte landejendom
Skadholm øst for Hadsund
2014
Etablerer firmaet Skadholm Agro,
der agerer mellemmand mellem
sælgere og købere af korn
2016
I februar måned afsluttes
uddannelsen som landmand
med speciale i svin
Af Søren Tobberup Hansen
[email protected]
tlf. 33 39 47 48
»Jeg har fået min største handel
i hus i dag. Jeg skal skaffe 4000
ton hvede til en køber, så jeg skal
hjem for at ringe rundt til nogle
folk,«
Smilet, men også koncentrationen, er stor hos 18-årige Christian
Bojesen, der foruden svineelev på
en stor svineejendom ved Havndal
kan skrive kornmægler og indehaver af firmaet Skadholm Agro på
sit visitkort. Siden han fyldte 18
år har han beskæftiget sig med at
formidle korn mellem køber og
sælger via sit firma. Før det hjalp
han en kammerat med at formidle
korn, så han har flere års erfaring
med kornhandel. Og den unge
mand har tilsyneladende haft en
god start for det lille foretagende,
der tæller ham selv.
»Jeg havde indtil i dag 22 handler, og med denne handel på 4000
ton er jeg oppe på 23 styk nu. De
fleste handler er med svineproducenter,« siger han og nærstuderer mobilens skærm for at se, om
nummer 24 snart er på vej.
Begyndte med slagtekalve
Interessen for at handle korn - eller i det hele taget at købe og sæl-
ÄÄ
Christian Bojesen
●●
Indehaver af kornmæglerfirmaet
Skadholm Agro
●●
18 år
ge - har eksisteret hos Christian
Bojesen i en del år. Som 14-årig
købte han to kviekalve til 700
kroner stykket af sin arbejdsgiver.
Betalingen blev leveret i form af
overarbejde hos landmanden, han
arbejdede for i sin fritid. Foderet
blev betalt på samme vis - og siden gav overarbejdet også mulighed for at sælge foder fra arbejdsgiveren videre til sin klasselærer i
folkeskolen.
»Jeg kan gode lige at købe og
sælge. Det brænder jeg for, og det
har altid fascineret mig. Der er en
vis spænding i kroppen, inden du
får et ja eller nej,« lyder hans forklaring på den mulige levevej som
kornmægler.
Livet som kornmægler er dog
lidt vanskeligt, når det bliver
kombineret med et job som svineelev, men kommunikationen
med købere og sælgere klarer han
i pauserne.
»Jeg er i mesterlære som svineelev og er efter planen færdig som
landmænd med speciale i svin i
februar 2016. Jeg vil gerne gøre
min uddannelse færdig, fordi det
er vigtigt for mig at have et godt
indblik i, hvad det er svineproducenter beskæftiger sig med og har
brug for,« siger Christian Bojesen.
Hans ambition er, at han på
sigt kan komme til at leve af handlen med korn. Hvordan han skal
komme dertil, har han et bud på.
»Jeg arbejder rigtig hårdt for
det. Jeg står op hver morgen kl.
5.15 for at se på priser og tendenser for korn, og så møder jeg ind
på arbejde kl. 6. Men for at få succes skal man sørge for, at dem, jeg
er i kontakt med, får tillid til mig.
Man skal sælge sig selv på den
rigtige måde, og gør man det, så
kommer købere og sælgere også
tilbage næste gang, de skal have
handlet korn,« påpeger han.
Kunder vender tilbage
Alderen har dog også haft negative konsekvenser. Flere af de landmænd, som Christian Bojesen har
været i dialog med, falder fra, når
de hører, hvor ung han er. Men det
tager ikke modet fra den ihærdige
kornmægler.
»Kornhandel handler om at få
de bedste priser og betingelser, så
hvis jeg formår at gøre det, så betyder min alder ikke noget. Nogle
gange er jeg i stand til at give lidt
bedre betingelser end mine konkurrenter, og det er da også derfor, at jeg nu begynder at få flere
henvendelser fra landmænd, som
jeg tidligere har handlet med. Tre
af de landmænd, jeg har handlet
med, har jeg handlet med mere
end en gang,« siger han tilfreds.
I den konkrete handel med
4000 ton hvede agerer Christian
Bojesen som mellemmand, da det
er en privat rådgiver, som har kontaktet Christian Bojesen for at lade
Christian Bojesen på 18 år
er kornmægler. Dertil ejer af
en landejendom og svineelev.
Foto: Søren Tobberup Hansen
ham skaffe hveden. Men i de fleste tilfælde foregår handlen med
korn direkte mellem en køber eller
en sælger og så Christian Bojesen
som mægler.
Han peger på godt netværk
og et stort gåpåmod for at kunne overleve som kornmægler.
Gåpåmodet indebærer blandt andet, at han dagligt i sommerperioden ringer rundt for at forhøre
sig hos landmænd, om de har behov for at købe eller sælge korn.
Desuden trækker han på nogle
indkøbere i Tyskland og Canada.
Hvem de er, vil han dog ikke afslø-
re. Til gengæld vil han godt give et
indblik i den økonomi, som gør, at
han kan komme til at leve af kornhandlerne i fremtiden.
»Fortjenesterne er små, men
du kan måske hente 2 kroner i fortjente pr. tønde svarende til 20
kroner pr. ton,« lyder regnestykket fra den unge kornmægler.
Landejendom er købt
Foruden jobbet som svineelev og
kornmægler står Christian Bojesen også overfor et større stykke arbejde på hjemmefronten,
hvor han renoverer en landejendom, som han købte tidligere på
året. Faktisk var handlen i hus, da
Christian Bojesen var 17 år, men
da var det hans mor, der måtte
skrive under på skødet.
Jeg arbejder
rigtig hårdt for
det. Jeg står op
hver morgen
kl. 5.15 for at
se på priser
og tendenser
for korn, og så
møder jeg ind
på arbejde kl. 6.