Psykiatri- vejleder - Wärn Kompetenceudvikling

Psykiatrivejleder
Efteruddannelse i rådgivning
af psykisk sårbare og syge
Efteruddannelsen er målrettet dig, der rådgiver psykisk
sårbare og syge mennesker i forhold til arbejde eller
uddannelse, og som ønsker at styrke dine vejleder­
kompetencer i forhold til netop denne målgruppe.
Du arbejder typisk som
• socialrådgiver, sagsbehandler eller jobkonsulent
• rådgiver i en faglig organisation, pensions- eller A-kasse
• socialpædagog inden for afklaring, kompetenceudvikling
og ressourceforløb m.m.
• mentor
• studievejleder med SPS ansvar
Dit udbytte af efteruddannelsen er
• øget indsigt i de forskellige psykiske sygdomme og tilstande
• konkrete redskaber til, hvordan du bedst håndterer råd­
givningen af og samtalen med psykisk sårbare og syge
personer
• indsigt i hvilke hensyn du skal tage, og hvordan du stiller
krav
• nye teknikker til at fremme motivation for forandring, fx i
forhold til at indgå i aktivering/arbejde/uddannelse – uden
brug af ”pisk eller gulerod”
• viden om og redskaber til at beskytte både borgerens og
dine grænser i samtalen
• viden om hvilke forhold, der skaber de bedste forudsæt­
ninger for succes i forhold til aktivering og arbejde
Herudover får du:
• En borgers personlige beretning om vejen fra førtids­
pensionist med en skizofrenidiagnose og til et liv som
medicinfri og selvforsørgende
• Oplæg fra eksperter i bl.a. personlighedsforstyrrelser
• Samtaletræning med professionelle skuespillere
• Videoeksempler på samtaleteknikker
Udover at få styrket dine vejlederkompetencer i forhold
til dem, du skal hjælpe, vil du med din særlige viden også
kunne fungere som ressourceperson på din arbejdsplads.
Birgitte Wärn har udviklet og tidligere
afholdt efteruddannelsen til Psykiatri­
vejleder i samarbejde med Psykiatri­
fondens Erhvervspsykiatriske Center.
Efteruddannelsen har blandt andet været
omtalt i Socialrådgiveren og på DR.
Tid og sted
Undervisningen finder sted i Østerbrohuset,
Århusgade 101-103, 2100 København Ø.
Kun 5 min. gang fra Nordhavn Station.
Første undervisningsdag i hvert modul er fra kl. 10.00 til
16.30, mens anden undervisningsdag er fra 09.00 til kl. 15.30.
Datoer
Se www.warn.nu for datoer.
Form
Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg, ple­
num­diskussioner og gruppearbejde med afsæt i deltagernes
konkrete udfordringer og cases. Derudover vil der blive
arbejdet med at træne samtalen, bl.a. ved hjælp af case
play med professionelle skuespillere.
Underviser
Birgitte Wärn er cand. mag. i dansk og psykologi, indehaver
af Wärn Kompetenceudvikling og forfatter til flere erhvervs­
håndbøger, blandt andre ”Når psyken strejker” og ”Kort og
godt om stress”. Birgitte Wärn har mange års erfaring som
underviser af rådgivere og ledere i samtaleteknikker, her­under
kommunikation med psykisk sårbare og syge. Derudover har
hun selv flere års erfaring med rådgivning af psykisk sårbare
ledige fra en tidligere ansættelse som jobkonsulent, ligesom
hun løbende kører råd­givningsforløb for mennesker, der er
sygemeldte på grund af stress, angst eller depression.
Pris
Se www.warn.nu for priser.
Tilmelding og yderligere information
Læs mere på www.warn.nu eller kontakt Birgitte Wärn
på telefon 61 69 00 22 /mail [email protected].
Tilmelding på [email protected] eller ved
henvendelse til Wärn Kompetenceudvikling
på 61 69 00 22.
Efteruddannelsens forløb
Uddannelsen forløber over 5 moduler af 2 dage (10 dage i alt).
Mellem hvert modul vil der være hjemmearbejde i form af
teori og casebeskrivelser. For at sikre kvaliteten og udbyttet
af uddannelsen afsluttes forløbet med en mundtlig casefrem­
stilling, hvor teorien sættes i forhold til din daglige praksis.
Der udstedes kursusbevis ved 80% deltagelse i undervisningen.
Wärn Kompetenceudvikling . Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal . 1414 København K . Tlf. 61 69 00 22 . [email protected] . www.warn.nu
Om uddannelsen
Modul 1:
Det sårbare jeg og de grundlæggende redskaber
På dette modul får du viden om, hvad det vil sige at være
psykisk sårbar, hvordan det kommer til udtryk i vedkom­
mendes måde at handle og kommunikere på og dermed
også, hvordan du kan spotte det. Derudover præsenteres
og trænes de redskaber, der er helt grundlæggende i kom­
munikationen med psykisk sårbare på tværs af de forskellige
tilstande og sygdomme. Vi vil bl.a. gennemgå:
• Det sårbare jeg – definition og udtryk
• Stress-sårbarhedsmodellen
• Konsekvenser af det sårbare jeg for kommunikationen
• Redskaber til kommunikation med psykisk sårbare og syge
• Lytteteknikker og assertiv kommunikation
• Motivationsteori og redskaber – hvordan du arbejder med
ambivalens ift. forandringer
Modul 2: Depression og stress
På modul 2 er fokus på, hvordan henholdsvis depression
og stress kommer til udtryk, og hvilke konsekvenser det har
for vedkommendes funktionsniveau, og dermed også hvilke
hensyn du skal tage, og hvordan du bedst stiller krav. Vi vil
bl.a. gennemgå:
• De forskellige typer af depression • ”Depressionens onde cirkel” og helbredelsesprocessens forløb
• Hvad vil det sige at have stress eller at være udbrændt?
• Stress-stigen – hvor på ”stigen” befinder personen sig, og
hvilke konsekvenser har det for din rådgivning?
Modul 3:
De forskellige angsttilstande
Modul 3 har de forskellige angsttilstande som tema:
panikangst, generaliseret angst, fobier, OCD og posttrauma­
tisk stress. Du får gennemgået hvilke symptombilleder, der
knytter sig til de forskellige tilstande, og hvordan du hånd­
terer vedkommendes angst. Vi vil bl.a. gennemgå:
• Hvordan du gennemfører en professionel samtale med
et menneske, der er plaget af angst
• Hvordan du håndterer angst, både i forhold til samtalen
og i forhold til den plan, der skal lægges (fx arbejdsprøv­
ning, kurser m.m.)
• Hvordan du håndterer et angstanfald hos den, du skal hjælpe
• Hvordan du håndterer ”modstand”
Modul 4:
ADHD, personlighedsforstyrrelser og
skizofreni/psykoser
På modul 4 gennemgås ADHD, personlighedsforstyrrelser og
skizofreni/psykoser. Disse sygdomme og tilstande vil ofte i
varierende grad være præget af depression, stress og angst.
Derudover vil der også være særlige forhold, der gør sig
gældende og i forhold til hver enkelt sygdom/tilstand vil vi
komme ind på følgende:
• Hvordan kommer tilstanden/sygdommen til udtryk?
• Hvilke særlige hensyn skal du tage, og hvordan kan du
stille krav?
• Hvordan gennemfører du en professionel samtale med en
psykisk syg eller sårbar person?
• Hvor langt går din rolle?
Modul 5:
Rådgiverens professionelle rum
Arbejdet med mennesker, der er psykisk sårbare eller syge
kan udfordre dig som professionel rådgiver på en helt
særlig måde. Du kan blive udfordret på dine grænser og
følelsesmæssigt påvirket i en grad, der får indflydelse på
din evne til at bevare overblikket og til at handle profes­
sionelt. På dette modul vil fokus derfor være på, hvordan du
beskytter dine grænser i samtaler med psykisk sårbare og
syge – uden at miste evnen til kontakt og empati. Vi vil bl.a.
komme ind på:
• Hvorfor arbejdet med psykisk syge og sårbare særligt kan
udfordre dine grænser?
• Hvordan du mærker og beskytter dine grænser i
kontakten med den psykisk syge
• Hvornår du er henholdsvis professionel, personlig
og privat
• Hvordan du tackler dine følelsesmæssige reaktioner i
forhold til personen (såsom vrede, frygt, afmagt m.m.)
og bruger dem konstruktivt i kommunikationen
• Når følelser smitter – om projektiv identifikation, og
hvordan du kan håndtere det
• Kunsten at afvise på en konstruktiv måde og kunsten
at styre og afslutte en samtale
Om Wärn Kompetenceudvikling
Wärn Kompetenceudvikling er stiftet af Birgitte Wärn og
har speciale i rådgivning af rådgivere. Vi afholder kurser i
samtaleteknikker for professionelle rådgivere med fokus på
den motiverende samtale, den vanskelige samtale og kom­
munikation med psykisk sårbare og syge. Udover kurser
kører vi supervision af rådgivere og ledere, både enkeltvis
og i grupper.
Blandt vores kunder kan nævnes Københavns Kommune,
Rigshospitalet, Dansk Magisterforening og Forsvarets
Personeltjeneste.
Jeg arbejder i en sygedagpengeafdeling, hvor
jeg dagligt møder psykisk skrøbelige mennesker.
Psykiatrivejlederuddannelsen har derfor været
særdeles relevant i forhold til mit arbejde som socialrådgiver.
Birgitte Wärn er som underviser helt i top. Birgitte forstår at
gøre kompliceret stof forståeligt og formår at inddrage alle
med empati og humor. Jeg har deltaget i mange kurser og
har ofte efterlyst brugbare redskaber i forhold til mit daglige
arbejde. De redskaber har jeg nu fået og kan bruge dem i mit
møde med borgerne. Det har betydet, at jeg er blevet mere
bevidst om min egen rolle og bedre til at tilgodese borgernes behov og udnytte de resurser, som den enkelte borger har. Jeg kan varmt anbefale uddannelsen til andre,
der har lyst til at højne deres faglige niveau.
Kirsten Gionet, socialrådgiver
om sit udbytte af efteruddannelsen
til Psykiatrivejleder
Wärn Kompetenceudvikling . Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal . 1414 København K . Tlf. 61 69 00 22 . [email protected] . www.warn.nu