Til lykke til kommunikationseksperterne! Bente Halkier

Målgruppeanalyse gen-besøgt
Bente Halkier
Struktur for oplæg
• Formål med
målgruppeanalyse
• Forskellige teoretiske
forståelser af målgrupper
• Udfordringerne for
målgruppeanalyse
• Eksempel på variation
inden for relativt
afgrænset målgruppe
• En anden analyse-enhed?
Formål med målgruppeanalyse I
• Styring i medialiserede
samfund
- Regler
- Økonomiske
incitamenter
- Organiseringer
- Selv-disciplineringer
- Medieret strategisk
kommunikation
Eks.: ”Aktiv rundt i Danmark”
Eks.: ”Aktiv rundt i Danmark”
Formål med målgruppeanalyse II
• Målgruppeanalyse som
nødvendigt forarbejde til
forskellige typer
forandringsopfordrende
kommunikation
• Variationer i typer:
Producent, fokus og
mediering
• Her: Den enkelte borger
opfordres til at ændre
vaner via kampagner og
andre forandringsinitiativer
Forskellige teoretiske forståelser af
målgruppeanalyse
•
•
•
•
Deficit forståelsen
Segmenterings forståelsen
Netværks forståelsen
Den dialogiske forståelse
Deficit forståelsen
• Borgeren har underskud
• Forandrings-initiativer
som transmission
• Antagelser om
sammenhæng mellem
viden, holdning og
handling
• Mulighed for at måle og
sammenligne
• Problem med
rationalisme
Segmenteringsforståelsen
• Borgeren placeret i social
gruppe
• Forandrings-initiativer som
transmissioner, forankret i
socio-kulturel framing
• Antagelser om sammenhæng
mellem placering og kulturelle
mønstre
• Mulighed for at begribe det
kollektive
• Problem med strukturalisme
Netværksforståelsen
• Borgeren placeret i
netværks-interaktioner
• Forandrings-initiativer som
delvise transmissioner i
flere trin
• Antagelser om
sammenhæng mellem
former/styrker interaktion
og tilegnelse af budskab
• Mulighed for forstå proces
• Problem med
opinionsdannere
Den dialogiske forståelse
• Borgeren som aktiv medskaber
• Forandrings-initiativer som
involveringsprocesser
• Antagelser om
sammenhæng mellem
deltagelse og handling
• Mulighed for aktivt
medborgerskab
• Problem med diskursiv
refleksivitet
Udfordringer for målgruppeanalyse
• Problemer med at
indfange de dagligdags
praksisser, som
problematiseres af den
strategiske
kommunikation
- Kropsliggjorte rutiner
- Overlappende og
krydsende aktiviteter
Empirisk eksempel: Variationer inden for
relativt afgrænset målgruppe
• Rushy: ”Problemet er når der er
tolk, ikke, folk der får denne her
sukkersyge af en form, de bliver
sendt til Gentofte eller ude i
Klampenborg et eller andet sted
ligger det der center, ikke, og så
kommer der en diætist, der
fortæller om rugbrød og
mejeriprodukter, mayonaise og
remoulade og sådan nogle ting.”
• Ishiita: ”Det kan vi jo ikke bruge til
noget.”
At engagere sig pro-aktivt i ”sundere” mad
• “Men som jeg sagde til dig, der
var den, hvor jeg har oplevet, at
jeg har lavet noget specielt, der
kommer nogen som har
sukkersyge, så laver jeg det med
det der kunstigt sødemiddel, og
det vil sige så laver jeg to
portioner, men så vil hun ikke
engang spise det, hun vil hellere
have den der med sukker i, ikke,
og så tænker jeg, hvorfor står jeg
og knokler…” (Rushy)
At indpasse ”sundere” mad
• Vi kender I forvejen
rigtig godt, hvad der er
sundt og hvad der ikke
er sundt faktisk. Og vi
prøver også på at lave
det, så faktisk behøver
vi ikke at søge råd.”
(Ahmed)
At gøre ”sundere” mad ambivalent
• ”Der er mange sunde
ting, når vi skal lave
dem, så gør vi det
usundt.” (Solejma)
At ignorere ”sundere” mad i praksis
• ”Altså, vi er allesammen ret
forkælede, ikke. Altså, min
storebror, mange gange han
kommer fra arbejde eller bare lige
pludselig klokken elleve, så har
han bare lyst til at spise pommes
fritter eller sådan noget, ikke. Så
nogen gange laver han det selv,
men han siger også, mor jeg skal
have noget nu klokken elleve, så
skal hun lave det, ikke.” (Shahel)
At gøre mor som kærlighed
•
“Jeg kan godt lide
grøntsager, men mine børn
kan ikke…[…]…så hvis jeg
laver grøntsager, som regel
har jeg sådan noget
frossent kød liggende nede i
fryseren, for eksempel
sådan nogle frikadeller eller
du ved sådan noget som de
der tyrkisk aflange
shishkebab” (Zabel)
At gøre mor som beskyttelse
• ”For eksempel når jeg laver
kebab, så laver jeg i ovnen
som en måde at undgå det
på, det er også fordi jeg har
nogle børn som er meget,
meget sunde, sådan lidt, de
er jo lidt store, så man bliver
jo nødt til hele tiden at
tænke på, hvor man kan
spare, ikke.” (Rushy)
At gøre mor som social status
• ”Og hvis vi kigger på nettet
og ja altså vi…vi får det at
vide alle mulige steder, altså
fra medierne ja…hvorimod
mine svigerinder og de
andre, som ikke er så meget
inde i det, dem skal man lige
lære lidt.” (Solejma)
At gøre upassende mor
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Maria: Min søster, ved du hvad hun gør. Hun bruger kun
to teskeer og så når de er brunede, ikke også, så tager
hun olien ud og smider det væk. Og så laver det, det er
derfor hendes mad det smager så dårligt,
Sada: Ayshahs?
Maria: Ja fordi hun tager olien ud. Når hun HAR brunet
løgene
Sada Jeg har også undret mig over at det smager som
det gør
Maria: Så putter hun alle mulige andre ingredienser
Sada Men derfor kan hun godt sige at hun har brugt olie
Maria: Jah...Men hun bruger ikke så meget. Altså hun
bruger næsten ikke noget. Hun bruger det kun til at
brune det og så tager hun det ud og smider det væk
[latter]
Sada: Det er ikke godt. Det smager ikke godt i hvert fald
Maria: Nej det smager jo ikke godt, men så har hun
syntes at hun har gjort en god gerning ikke...Nu spiser vi
sundt
En anden analyse-enhed?
Et praksisteoretisk perspektiv
• Hverken epistemologisk individualisme eller
strukturalisme
• Det sociale liv som performativitet
• Praksisser som socialt delte rutiner i
hverdagslivet, organiseret i multi-relationelle
konfigurationer
• En flerhed af krydsende praksisser
• Udfoldelsen af forventet og acceptabel
opførsel
En anden analyse-enhed?
Konsekvenser
• Aldrig kun tænke én
praksis
• Abduktive analytiske
designs
• Metodisk flerhed
• Ikke metodologisk
individualisme