Læs folderen her

Birkebo
Det skal du vide om
udskiftningen af varmeanlægget
og renoveringen af altaner
1
Indhold
Hvad bliver nyt i din bolig?
Side 4
Reparationer udføres bedst muligt
Side 5
Hvad sker der på altanen?
Side 5
Her kan du stille spørgsmål om renoveringen
Side 6
Nødtelefon
Side 7
Nøgler og adgang til din bolig
Side 7
Håndværkerne og deres arbejdstid
Side 8
Hvad skal jeg rydde, før håndværkerne kommer?
Side 8
Pulterrum
Side 10
Vi lukker for varmen
Side 10
Støv og støj
Side 10
Er du ordentligt forsikret?
Side 11
Tjekliste
Side 12
April 2014
2
Kære beboere
Birkebo skal have nyt varmeanlæg, og altanerne skal renoveres.
Her har vi samlet en del praktiske oplysninger, som du får brug for
under byggeperioden.
Renoveringen forventes at løbe fra juni 2014 til oktober 2014, og
det er en god idé at gemme folderen, så længe renoveringen
varer.
Sammen med denne folder har du modtaget en invitation til et
informationsmøde, hvor vi fortæller om byggearbejderne og svarer
på spørgsmål. Senere får du breve med de nøjagtige tidspunker
for arbejdet i din bolig og på din altan.
Håndværkerne skal ind i din bolig og samtidig renoveres din altan.
Vi har valgt at udføre begge arbejder samtidig i din bolig, så du
bliver forstyrret i kortest mulig tid, men renoveringen kan ikke
undgå at påvirke din hverdag. Vi vil under hele forløbet bestræbe
os på, at renoveringen bliver til mindst mulig gene for dig som
beboer.
3
Hvad bliver nyt i din bolig?
I stuen og værelser bliver de nye radiatorer sat op under
vinduerne, altså samme sted som de nuværende.
I køkkenet bliver de nye radiatorer sat op under vinduet eller på
væggen ved siden af. Det afhænger af, hvor der bedst er plads til
den. Nogle steder er det nødvendigt at foretage ændringer i
køkkenet, hvilket vil blive besluttet, når arbejdet skal udføres.
I badeværelset monteres der håndklædetørrer mellem døren og
toilettet. Det kan betyde, at et toiletskab eller andet skal flyttes for
at få plads til håndklædetørreren. Det er også muligt at få monteret
et andet skab over toilettet.
I stedet for ét varmerør, vil der alle steder være to nye rør til hver
radiator / håndklædetørrer.
Ydervæggen under vinduet isoleres, og der opsættes en hvidmalet
plade, som den nye radiator skal hænge på. Nogle steder er det
nødvendigt at udskifte vinduespladen (vindueskarmen), når
væggen under vinduet skal isoleres.
4
Reparationer udføres bedst muligt
For at kunne udføre isolering af væggen under vinduet rigtigt, er
det nødvendigt at tage en del af gulvet op. Gulvbrædderne
opbevares i din lejlighed, så de kan genbruges og lægges igen,
når arbejdet er færdigt. Gamle huller i gulvet vil blive repareret
bedst muligt med genbrug af gamle gulvbrædder.
Vægge og lofter malerrepareres i de berørte områder bedst muligt
i samme farve som den eksisterende, men det kan ikke altid lade
sig gøre at ramme farven helt præcist. Tapeter repareres med
savsmuldstapet eller glasfilt.
Fliser på gulve og vægge repareres med standardfliser, og mindre
huller repareres med flisefuge i samme farve som den
eksisterende (bedst muligt).
Hvis du har rester af maling, tapet eller fliser, kan du aftale med
byggelederen, at disse anvendes til reparationerne.
Hvad sker der på altanen?
Betonkonstruktionen repareres, og der opsættes isolering
udvendigt under stuevinduet.
Betonfacaden på altanerne males både udvendigt og inde på
altanen. Gulv og loft på altanen males også.
Tagnedløbet ændres, så det føres ned udenfor altanerne, men de
gamle rør på altaner bliver stående, så de stadig kan bortlede det
vand og sne, der kommer ind på altanerne. De gamle rør bliver
malet.
5
Her kan du stille spørgsmål om renoveringen
Hvis du har spørgsmål om praktiske forhold under renoveringen,
kan du henvende dig på ejendomskontoret i kontortiden: mandag
kl. 7-8 og 17-18 samt onsdag og fredag kl. 10-11.
Personalet på ejendomskontoret vil forsøge at besvare alle
spørgsmål og give besked videre til byggelederen eller
entreprenøren.
6
Du kan også kontakte byggelederne direkte:
Varmeanlæg:
Jean Hansen på tlf 25 53 05 23 eller på [email protected]
Altaner:
Kasper Haslebo på tlf 27 63 15 29 eller på [email protected]
Endelig er du velkommen til at kontakte fsb’s projektleder:
Jan Buus Christensen på tlf. 33 76 83 77 eller på [email protected].
Nødtelefon
Ved akutte problemer kan du ringe til entreprenøren. Det gælder fx
ved vandskade eller en faretruende situation. Du får
telefonnummeret i den sidste varsling.
Du må kun bruge nummeret ved absolut akutte problemer. Hvis du
ikke bruger nummeret korrekt, kan du få en regning.
Nøgler og adgang til din bolig
Håndværkerne skal ind og ud af din lejlighed flere gange dagligt i
de uger, hvor der bygges hos dig. Det er derfor vigtigt, at du
afleverer en nøgle til din lejlighed, når du får nærmere information
om det.
Nøglen bliver opbevaret i en sikker nøgleboks uden for din dør.
Det er kun håndværkerne, der kender koden til nøgleboksen.
Når arbejdet i din lejlighed er færdigt, lægges din nøgle i en
sikkerhedsboks på ejendomskontoret, fordi håndværkerne skal
kunne komme ind i din lejlighed igen, når det nye varmeanlæg skal
sættes i drift. Herefter får du din nøgle retur.
7
Håndværkerne og deres arbejdstid
Alle håndværkere bærer synligt id-kort, så du kan se, at de er
entreprenørens folk. På id-kortet er der navn og billede.
Håndværkernes arbejdstid er i tidsrummet kl. 7.00-16.00. I de
uger, hvor der arbejdes hos dig, kan der være håndværkere på din
altan fra kl. 7.00, mens du skal forvente, at der kan være
håndværkere i din bolig fra kl. 8.00.
Hvad skal jeg rydde, før håndværkerne kommer?
Alt skal fjernes fra din altan, - også ting, der hænger på væggen og
i loftet.
Inde i din bolig er det lidt forskelligt, hvor meget der skal ryddes i
hvert rum. Ca. 1-2 uger før håndværkerne kommer, er der en
gennemgang af din lejlighed. Hvis du er hjemme, kan du her aftale
med byggelederen, hvor meget og hvordan der skal ryddes.
8
Nedenfor er lidt generelle anvisninger:
 Du skal flytte møbler og andet inventar væk fra vinduerne. Der
skal være 1,5 meter frit foran vinduerne og ca. 0,5 til siderne.
 Vindueskarme skal være ryddet inkl. blomster, og gardinerne
skal tages ned.
 I badeværelset skal der ryddes mellem toilettet og døren.
Eventuelle skabe og hylder mv. skal fjernes.
 Gangveje fra entredør hen til hver radiator og vindue skal
være ryddet, og det vil være en god idé, at du også fjerner
løse tæpper i disse områder. Entreprenøren dækker
gangarealerne og gulvarealet omkring hver radiator af.
 Entreprenøren afdækker ikke møbler og inventar, og han
fjerner heller ikke støv på dette. Du kan eventuelt selv
afdække møbler og inventar, inden arbejdet begynder.
 Det er en god idé at flytte uerstattelige ting, hvis de står på
udsatte steder. Værdigenstande bør heller ikke ligge fremme.
9
Pulterrum
I forbindelse med udskiftning af varmerør i kælderen, er det
nødvendigt at få adgang til nogle af pulterrummene. Beboerne skal
selv tømme disse rum og fjerne hængelåsen, så håndværkerne
kan komme ind i rummet.
Hvis det gælder for dig, får du et særligt brev med dato for, hvornår
rummet skal være ryddet. I brevet får du også information om,
hvordan det skal foregå, og hvor dine ting kan flyttes hen.
Dine ting kan opbevares i aflåste depotcontainere, og så har du
ikke adgang til tingene, mens de er opmagasineret i containeren.
Når der er klar til det, vil du få besked om at flytte dine ting tilbage i
pulterrummet igen.
Vi lukker for varmen
Varmeanlægget vil være lukket fra den 2. juni, indtil alle lejligheder
har fået nye radiatorer. Vi forventer, at det nye varmeanlæg vil
være i drift fra midten af september 2014.
Der lukkes ikke for det varme vand.
Støv og støj
Støv og støj kan desværre ikke undgås. Håndværkerne sørger for
afdækning af gulve, og gulvene rengøres, når arbejdet i din bolig
er færdigt.
Det kan godt være nødvendigt, at du selv gør ekstra rent, når
håndværkerne er færdige. Har du genstande, som er sarte over for
støv, er det en god idé at fjerne dem eller dække dem til. Du kan få
udleveret afdækningsplast på ejendomskontoret.
Renovering af altanerne vil give en del støv og snavs, som let kan
komme ind i boligerne. Du bør derfor holde vinduer og døre lukket
i dagtimerne. Husk også at lukke friskluftventiler i vinduerne.
10
Er du ordentligt forsikret?
fsb har en forsikring, som dækker skader i forbindelse med
renoveringsarbejder.
Opstår en skade på grund af fejl og forsømmelser fra håndværkernes side, er det naturligvis entreprenørens forsikringsselskab,
der dækker.
Hvis det ikke er helt klart, om skaden har forbindelse med
renoveringen, er det vigtigt at have sin egen forsikring.
Hvis du snubler over et rør eller noget værktøj eller på anden vis
kommer til skade i forbindelse med byggeriet, er det også din egen
forsikring, der skal dække.
Det er derfor en rigtig god idé at kontrollere, om dine forsikringer er
i orden.
11
Tjekliste – husk at:
deltage i informationsmødet, som du har fået særskilt
invitation til
aflevere nøgle
tømme pulterrum (hvis du har fået brev om det)
rydde altanen (også ting på vægge og i loftet)
flytte møbler, inventar og gardiner
rydde vindueskarme
fjerne værdigenstande og uerstattelige ting
eventuelt dække af for støv på møbler og inventar
deltage i gennemgang, når arbejdet starter hos dig
12
Rådhuspladsen 59 · 1550 København V · Tel. 3313 2144 · www.fsb.dk