Fordomme skal afløses af viden - Pladsstøbte
etagedæk contra elementdæk
Peter Glob Frandsen giver her et indblik i fordomme og prisforskelle mellem
det traditionelle elementdæk contra det pladsstøbte dæk og konkluderer: Insitu-byggeri kan sagtens konkurrere med elementbyggeri
Danmark har en efterhånden årelang tradition for elementbyggeri; pladsstøbte etagedæk har derimod i
mange år været en sjældenhed. Der er dog adskillige
tegn på, at denne tendens er ved at vende.
Én af årsagerne til at elementdæk har en så stor markedsandel, er givetvis fordomme; elementbranchen
har været gode til at markedsføre sig, og har i årevis
fortalt bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører at elementdæk koster X kroner pr. kvadratmeter,
og at in-situ støbte dæk i hvert fald koster det dobbelte. Denne påstand er efterhånden blevet gentaget så
ofte, at den for mange er blevet en uomgængelig
sandhed.
Peter Glob Frandsen
Product Manager
Unicon Danmark
Ved efterspænding kan man opnå dæk-konstruktioner,
som er væsentligt tyndere, end hvis dækkene var udført med forspændte huldæk-elementer. Endvidere kan
man helt eller delvist undgå synlige bjælker, da de
bjælker, der skal bære dækkene kan indstøbes i selve
dækket, så man opnår en fuldstændig plan dækunderside. Det medfører, at man kan opnå større
rumhøjde, eller måske ligefrem en etage mere.
Men er det nu også sandt? Hvad koster et færdigt etagedæk udført i elementer egentlig pr. kvadratmeter?
Og hvad koster et tilsvarende dæk udført i in-situ?
For at belyse dette nedsatte vi sammen med firmaet
Skandinavisk Spændbeton A/S en arbejdsgruppe, der
under mottoet ”Fordomme skal afløses af viden” havde
til formål at lave en undersøgelse af, hvad den reelle
prisforskel på etagedæk af forspændte elementdæk og
efterspændte in-situ dæk egentlig er. Det var også
gruppens opgave at få fastlagt hvilke parametre, der
kan understøtte et valg imellem de 2 forskellige konstruktionsmetoder.
Princip for placering af spændkabler i et dobbeltspændt dæk, der understøttes midt på af 2 søjler
Efterspændte dæk
Efterspænding af beton kendes i Danmark bedst fra
brobygning og i forbindelse med lodret efterspænding
af høje, slanke konstruktioner, mens det i mange andre lande i stor udstrækning også bruges til dækkonstruktioner i bolig- og erhvervsejendomme, parkeringshuse m.m.
Spændkablerne placeres i dækket, så de kan optage
både positive og negative momenter. Til sammenligning kan forspændte dæk næsten udelukkende optage
positive momenter.
Da efterspændte dæk altid udføres in-situ, undgår
man samtidig fuger, samlinger m.m., og man opnår
derved et væsentligt mere robust og stabilt byggeri.
Hertil kommer, at Bygningsreglementets nye skærpede krav til lyddæmpning og brandmodstand er lette at
opfylde.
Spændkabler før udstøbning af in-situ-dæk.
- 14 -
Beskrivelse af projektet
Vi tog udgangspunkt i to eksisterende bygninger, der
begge er udført som efterspændte in-situ konstruktioner. Begge byggerier er rektangulære, med dækstørrelser på hhv. 398 og 702 m2, og kunne lige så vel have været udført i elementer.
Vi varierede over antallet af dæk, så der blev regnet
med to scenarier med hhv. 2 og 5 etager, så vi i alt
havde udbudsmateriale til opførelse af 4 forskellige råhuse: 398 m2 grundplan i hhv. 2 og 5 etager, og 702
m2 grundplan i 2 og 5 etager.
Prisforskellen på de to løsninger blev dog mindre, jo
større bygningen blev; antal kvadratmeter og gentagelseseffekten var den prisafgørende faktor. Ved 702
m2 og 5 etager er gennemsnitsprisen ens – som en entreprenør udtalte, ville bygningen med 702 m2 være
billigst i in-situ, hvis der var mere end 6 etager.
Samtidig nævnte samtlige entreprenører, at kompleksitetsgraden i de sammenlignede konstruktioner ligger
til fordel for elementløsningen, og at resultatet ville
have været mere til fordel for in-situ løsningen, hvis
der havde været flere konstruktive udfordringer (udkragninger/gennembrydninger mm).
Vi kontaktede ingeniørfirmaet Søren Jensen A/S, der
beregnede bygningerne som elementbyggerier i stedet, og udfærdigede udbudsmateriale for begge bygninger udført som hhv. elementløsning og efterspændt
in-situ løsning.
Bygningerne blev projekteret fuldstændig uden gennembrydninger, således at det var muligt for elementleverandøren at have den fuldstændig optimale industriproduktion af elementerne.
Dette materiale blev sendt til prissætning hos tre forskellige entreprenører i efteråret 2009, på et tidspunkt
hvor prisen på elementer var historisk lav, og resultaterne, og dermed konklusionerne, kom hurtigt derefter.
Aller Press' domicil på Havneholmen i Københavns
Havn set i fuglepespektiv.
Derudover har in-situ byggeri en række fordele, som
slet ikke blev prissat i denne undersøgelse:
•
•
•
•
Bedre stabilitet og robusthed i konstruktionen
Større fleksibilitet i fremtidig anvendelse/ombygning af bygningen
Mulighed for slankere konstruktioner og større etagehøjde
Bedre lyd- og brandegenskaber for konstruktionen.
Aller Press domicilet er beliggende på Havneholmen i
Københavns Havn. Huset er på 18.000 etagemeter.
Alle dæk i bygningen er in-situ-støbte, og kantbjælken rundt om hele huset er udført som efterspændt. Det har givet mulighed for at udføre huset
med skæve vinkler og store udkragninger.
Konklusioner
Én af de vigtigste konklusioner vi kunne drage af projektet var, at prisforskellen var overraskende lille, og
at begge løsningers gennemsnitsværdi lå mellem den
anden løsnings gennemsnitsværdi +/- spredning.
Således vurderede én entreprenør, at den mindste af
de to bygninger blev billigst i in-situ, både i 2 og 5
etager, mens de to andre entreprenører vurderede at
elementløsningen i disse tilfælde var en anelse billigere.
Etagehus med efterspændte dæk. Bemærk de slanke
dæk, og at der ingen bærende bjælker er.
Vores opfattelse er, at rigtig mange arkitekter og ingeniører gerne vil bygge i in-situ, men at de ofte bliver
nedstemt af entreprenørerne med påstand om, at det
er for dyrt. Med denne undersøgelse mener vi at kunne argumentere for, at det ikke nødvendigvis er rigtigt: In-situ byggeri kan sagtens konkurrere med elementbyggeri.
- 15 -