Fordomme skal afløses af viden - Pladsstøbte etagedæk contra elementdæk Peter Glob Frandsen giver her et indblik i fordomme og prisforskelle mellem det traditionelle elementdæk contra det pladsstøbte dæk og konkluderer: Insitu-byggeri kan sagtens konkurrere med elementbyggeri Danmark har en efterhånden årelang tradition for elementbyggeri; pladsstøbte etagedæk har derimod i mange år været en sjældenhed. Der er dog adskillige tegn på, at denne tendens er ved at vende. Én af årsagerne til at elementdæk har en så stor markedsandel, er givetvis fordomme; elementbranchen har været gode til at markedsføre sig, og har i årevis fortalt bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører at elementdæk koster X kroner pr. kvadratmeter, og at in-situ støbte dæk i hvert fald koster det dobbelte. Denne påstand er efterhånden blevet gentaget så ofte, at den for mange er blevet en uomgængelig sandhed. Peter Glob Frandsen Product Manager Unicon Danmark Ved efterspænding kan man opnå dæk-konstruktioner, som er væsentligt tyndere, end hvis dækkene var udført med forspændte huldæk-elementer. Endvidere kan man helt eller delvist undgå synlige bjælker, da de bjælker, der skal bære dækkene kan indstøbes i selve dækket, så man opnår en fuldstændig plan dækunderside. Det medfører, at man kan opnå større rumhøjde, eller måske ligefrem en etage mere. Men er det nu også sandt? Hvad koster et færdigt etagedæk udført i elementer egentlig pr. kvadratmeter? Og hvad koster et tilsvarende dæk udført i in-situ? For at belyse dette nedsatte vi sammen med firmaet Skandinavisk Spændbeton A/S en arbejdsgruppe, der under mottoet ”Fordomme skal afløses af viden” havde til formål at lave en undersøgelse af, hvad den reelle prisforskel på etagedæk af forspændte elementdæk og efterspændte in-situ dæk egentlig er. Det var også gruppens opgave at få fastlagt hvilke parametre, der kan understøtte et valg imellem de 2 forskellige konstruktionsmetoder. Princip for placering af spændkabler i et dobbeltspændt dæk, der understøttes midt på af 2 søjler Efterspændte dæk Efterspænding af beton kendes i Danmark bedst fra brobygning og i forbindelse med lodret efterspænding af høje, slanke konstruktioner, mens det i mange andre lande i stor udstrækning også bruges til dækkonstruktioner i bolig- og erhvervsejendomme, parkeringshuse m.m. Spændkablerne placeres i dækket, så de kan optage både positive og negative momenter. Til sammenligning kan forspændte dæk næsten udelukkende optage positive momenter. Da efterspændte dæk altid udføres in-situ, undgår man samtidig fuger, samlinger m.m., og man opnår derved et væsentligt mere robust og stabilt byggeri. Hertil kommer, at Bygningsreglementets nye skærpede krav til lyddæmpning og brandmodstand er lette at opfylde. Spændkabler før udstøbning af in-situ-dæk. - 14 - Beskrivelse af projektet Vi tog udgangspunkt i to eksisterende bygninger, der begge er udført som efterspændte in-situ konstruktioner. Begge byggerier er rektangulære, med dækstørrelser på hhv. 398 og 702 m2, og kunne lige så vel have været udført i elementer. Vi varierede over antallet af dæk, så der blev regnet med to scenarier med hhv. 2 og 5 etager, så vi i alt havde udbudsmateriale til opførelse af 4 forskellige råhuse: 398 m2 grundplan i hhv. 2 og 5 etager, og 702 m2 grundplan i 2 og 5 etager. Prisforskellen på de to løsninger blev dog mindre, jo større bygningen blev; antal kvadratmeter og gentagelseseffekten var den prisafgørende faktor. Ved 702 m2 og 5 etager er gennemsnitsprisen ens – som en entreprenør udtalte, ville bygningen med 702 m2 være billigst i in-situ, hvis der var mere end 6 etager. Samtidig nævnte samtlige entreprenører, at kompleksitetsgraden i de sammenlignede konstruktioner ligger til fordel for elementløsningen, og at resultatet ville have været mere til fordel for in-situ løsningen, hvis der havde været flere konstruktive udfordringer (udkragninger/gennembrydninger mm). Vi kontaktede ingeniørfirmaet Søren Jensen A/S, der beregnede bygningerne som elementbyggerier i stedet, og udfærdigede udbudsmateriale for begge bygninger udført som hhv. elementløsning og efterspændt in-situ løsning. Bygningerne blev projekteret fuldstændig uden gennembrydninger, således at det var muligt for elementleverandøren at have den fuldstændig optimale industriproduktion af elementerne. Dette materiale blev sendt til prissætning hos tre forskellige entreprenører i efteråret 2009, på et tidspunkt hvor prisen på elementer var historisk lav, og resultaterne, og dermed konklusionerne, kom hurtigt derefter. Aller Press' domicil på Havneholmen i Københavns Havn set i fuglepespektiv. Derudover har in-situ byggeri en række fordele, som slet ikke blev prissat i denne undersøgelse: • • • • Bedre stabilitet og robusthed i konstruktionen Større fleksibilitet i fremtidig anvendelse/ombygning af bygningen Mulighed for slankere konstruktioner og større etagehøjde Bedre lyd- og brandegenskaber for konstruktionen. Aller Press domicilet er beliggende på Havneholmen i Københavns Havn. Huset er på 18.000 etagemeter. Alle dæk i bygningen er in-situ-støbte, og kantbjælken rundt om hele huset er udført som efterspændt. Det har givet mulighed for at udføre huset med skæve vinkler og store udkragninger. Konklusioner Én af de vigtigste konklusioner vi kunne drage af projektet var, at prisforskellen var overraskende lille, og at begge løsningers gennemsnitsværdi lå mellem den anden løsnings gennemsnitsværdi +/- spredning. Således vurderede én entreprenør, at den mindste af de to bygninger blev billigst i in-situ, både i 2 og 5 etager, mens de to andre entreprenører vurderede at elementløsningen i disse tilfælde var en anelse billigere. Etagehus med efterspændte dæk. Bemærk de slanke dæk, og at der ingen bærende bjælker er. Vores opfattelse er, at rigtig mange arkitekter og ingeniører gerne vil bygge i in-situ, men at de ofte bliver nedstemt af entreprenørerne med påstand om, at det er for dyrt. Med denne undersøgelse mener vi at kunne argumentere for, at det ikke nødvendigvis er rigtigt: In-situ byggeri kan sagtens konkurrere med elementbyggeri. - 15 -
© Copyright 2024