1. No category

beton
Nummer 2
Maj
2013
Tema:
Beton på byggepladsen
Læs om udførelse af betonkonstruktioner
4
Enorm hospitalsby i Aarhus
I de næste tre år skal der bruges
masser af beton til nyt supersygehus
20
Splinternyt
magasin
Magasinet Beton får nyt
udseende og flere sider
28
side 4
Bæredygtig
Konference
Læs om Dansk Betons store
konference og de fire betonpriser
Hvornår er
godt nok nok?
Cement, deklareret til lidt mere...
Vælg kvalitet
– ud over almindelig EN-standard..!
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
Postboks
165
Cementstandarden
EN 197-1 er netop revideret og får effekt fra juli
91002013.
Aalborg
Hos Aalborg Portland kan du være mere end sikker på, at vores
Telefon
+45 98 16 77lever
77 op til de fremtidige krav – og lidt til.
cementtyper
Telefax +45 98 10 11 86
[email protected]
Aalborg Portlands cementtyper er nemlig fortsat deklareret til
www.aalborgportland.com
et højere niveau end kravene i cementstandarden.
Det betyder ekstra sikkerhed for dig i din produktion og for dine
betonprodukter. Det betyder også mindre variation, der øger
muligheden for optimering i din produktion.
På den måde bliver ”godt nok” lidt bedre…
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
[email protected]
www.aalborgportland.dk
Velkommen til et nyt magasin
beton
Nr. 2 | maj 2013 | 30. årgang
enne udgave af magasinet Beton er endnu mere læseværdig og
spændende end tidligere. Udgiverne – Dansk Beton og Dansk
Betonforening – har besluttet at give deres fælles magasin et
væsentligt løft med blandt andet flere sider og et moderne
layout, der giver bedre mulighed for at præsentere betonviden
og betonprojekter så indbydende, som Danmarks mest anvendte byggemateriale fortjener det.
Et blad på papir er lidt af en luksus i dagens Danmark, hvor papirpriser og portoudgifter synes at stige uafbrudt. Men et trykt magasin giver til gengæld læserne en bedre
og mere indbydende læseoplevelse end et nemt slettet nyhedsbrev på mail. Vi tror på, at
Betons artikler får større opmærksomhed i det trykte magasin, og vi tror på, at læserne
påskønner det.
Så velkommen til magasinet Beton i sin nye udgave!
Samtidig kan vi byde velkommen til Fabriksbetongruppen blandt de organisationer,
der har valgt at bruge magasinet Beton som informationskanal. Fremover vil Fabriksbetongruppen to gange om året have to sider i magasinet med artikler om fabriksbeton og
in-situ støbning.
Magasinet Beton vil også fremover have et tema for hvert nummer. Denne gang er
det ’Beton på byggepladsen’, hvor vi går tæt på den daglige brug af beton til byggeri og
anlæg.
God fornøjelse med den første udgave af magasinet Beton.
Jan Broch Niels en | Reda k tør
Betons formål er at fremme optimal og
bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om
udviklingen inden for betonteknologi og
betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar,
maj, august og november i et distribueret
oplag på 5.500.
Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton
DANSK
BETONFORENING
Redaktion:
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
[email protected]
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement og
administration:
Indhold:
l eder : V el kom m e n t i l et n y t m agasi n t em a : E norm h os p i tal sby i S k ej by t em a : M ontage er et p ro d u k t i væ kst fo r e l emen tfab rikkern e
t em a : B etonpu m p e r vo kse r m o d h i m l e n t em a : G odt b eton ar bej d e bygg e r på ko m m u n ikation t em a : B etonen fly d e r på dan sk e bygg e p l ad ser
t em a : Funk t ions b eto n e r e r ko m m et fo r at blive
Spli nt ernyt m agasi n m e d dy be rø d d e r Profess or m ed in t e r e sse fo r beto n fre mrag ende a rk i t e k t u r : E n r ej se f r a N o rdpolen til tun draen Beto nh å nd b ogen n u på n ettet
Beto nb ra nc h en g o dt ru st et t i l at d e k l ar e r e ydeevn e
Bæredygt ig B eton ko n f e r e n ce n Læring v ed støb n i n g n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n n y t f ra : B etonel e m e n t- Fo r e n i n g e n n y t f ra : T ek nolog i sk I n st i tut
n y t f ra : A a l b org Po rt l an d n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g 3
4
8
10
12
16
18
20
22
24
26
27
28
34
36
38
42
44
48
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106, postboks 2125
1015 København K
Anette Berrig, [email protected]
Tlf. 72 16 01 91
Annoncer:
Media-People
Ole Bolvig Hansen
[email protected]
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Grafisk produktion:
KLS Grafisk Hus A/S
Forsidefoto:
Scanpix
Abonnementspris:
Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms
ISSN 1903-1025
www.danskbeton.dk
Maj 2013 • 3
Tema | Beton på byggepl adsen
Enorm hos pita l s by i Skej by
Tema:
Beton på
byggepladsen
Magasinet Beton går i dette nummer
tæt på brugen af beton på byggepladsen.
Læs mere om nye betontyper, elementmontage, betonpumpning, en kæmpemæssig byggeplads og vejen
til godt betonarbejde på de
følgende temasider.
Alene størrelsen er en væsentlig udfordring for rådgiver
og entreprenører ved opførelsen af Det Nye Universitetshospital ved Aarhus. I den travleste periode vil
der arbejde 1.200 mand på pladsen samtidigt
’Stort’ slår ikke rigtig til for at beskrive opførelsen af Det Nye Universitetshospital
(DNU) på byggepladsen lige ved siden af
Aarhus Universitetshospital i Skejby, lidt
nord for Aarhus. Selv de mest jordbundne
byggefolk kalder byggeriet ‘enormt’ eller
’gigantisk’ – og erkender, at størrelsen
alene er en kæmpemæssig udfordring.
Bygherren, Region Midtjylland, taler
da heller ikke om at opføre et hospital.
4 • B e to n
Det er en hospitalsby, der skal tages i
brug i 2019.
DNU-projektet skal samle det eksisterende hospital og det omfattende
nybyggeri til et supersygehus under
ét tag. Eller sagt med tal: 157.000 kvadratmeter eksisterende hospital skal
integreres med 220.000 kvadratmeter
nybyggeri på en 1,25 mio. kvadratmeter
stor grund - en spadseretur fra den ene
side til den anden er på over tre kilometer.
Det samlede anlægsbudget er på 6,4
mia. kroner.
Udfordrende logistik
Byggechef Søren K. Overgaard fra Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital har det overordnede ansvar for at lede
byggepladsen, og han lægger ikke skjul på,
at logistikken er en stor udfordring. Ikke
mindst i 2014, 2015 samt første halvdel af
2016, hvor byggeriet tordner af sted.
»Jeg har været med til flere store
byggeprojekter, blandt andet Musikkens
Hus i Aalborg. Ved sådanne projekter er
der måske 100 mand i gang samtidig.
Her bliver det over 10 gange så mange«,
siger han.
De mange bygninger opføres som typebyggeri med op
til otte etager. Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S.
Sådan ser DNU
ud fra 2019.
Øverst i billedet
ses det eksisterende hospital.
Illustration:
Rådgivergruppen DNU I/S
Byggeriet i tal
220.000 m2 nyt byggeri
Samlet areal
ca. 1,25 million m2
2 samtidige byggespor
(nord og syd)
Byggehastighed på 1.500 –
2.000 m2 pr. måned i hvert
byggespor
Byggepladsernes Fælles
Faciliteter på 4.500 m2
1.200 bygningsarbejdere
når aktiviteten er størst
Ca. 40 entreprenører
og endnu flere underentreprenører
Ca. 2,5 km ny ringvejsstruktur i 2-4 kørespor
3 nye hovedadgangsveje
med 4-6 spor
7-8 signalregulerede kryds
Knap 4.500 parkeringspladser.
I de travleste perioder vil der være cirka 1.200 håndværkere og byggearbejdere
på pladsen. I alt regner bygherren med
flere end 40 entreprenører og endnu flere
underentreprenører.
Byggepladsen er opdelt i et nordligt
og et sydligt byggespor med i alt 10 projekter. Planen er at arbejde samtidig i det
nordlige og sydlige spor, så der i hvert
byggespor opføres mellem 1.500 og 2.000
kvadratmeter pr. måned. Bygningerne
opføres som typebygninger.
Hertil kommer opgaver som vare- og
affaldscentral, parkeringshus med helikopterlandingsplads og ombygning af ca.
50.000 kvadratmeter eksisterende hospital.
Et centralt område, Forum, skal dels
rumme ankomstfaciliteter, dels huse
forskning, uddannelse, talentudvikling,
innovation og videnudvikling i sundhedssektoren. Forum omfatter et højhus,
som dog stadig mangler en investor for at
kunne realiseres.
Styring med timeslots
Et omfattende logistiksystem og detailplanlægning på månedsbasis skal holde
styr på aktiviteterne.
Portvagterne giver kun leverandører
adgang til byggepladsen i på forhånd
tildelte timeslots, hvilket ikke mindst
kan være en udfordring for de mange
leverancer af fabriksbeton til projektets
store dækstøbninger, der typisk er på 300
kubikmeter – eller mindst 30 læs.
»Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer
til at gøre noget særligt ved de største
støbninger. Trafikken kan selvfølgelig
forsinke en betonbil, og støbningerne
skal gennemføres løbende«, siger Søren
K. Overgaard, som også peger på den ud-
fordring, at det tager en vis tid at læsse en
elementleverance af – og dem kommer
der også mange af.
Projektets skurby på 4.500 kvadratmeter, byggeveje, indhegning og logistik
er organiseret som et selvstændigt projekt
i byggeriet for at opnå den nødvendige
koordinering. Byggevejene er asfalterede,
og byggeriets genbrugsstation vil med
Søren K. Overgaards ord gøre en mindre
provinsby dybt misundelig.
Fælles mandskabsfaciliteter
Alle medarbejderfaciliteter er samlet i
Byggeriets Fælles Faciliteter (BFF), som
deles af alle på pladsen.
»Det bliver nok anderledes for nogle
at skulle bruge en fælles kantine i stedet
deres egen skurvogn. Men for byggeriet
bliver det godt, fordi de forskellige håndværkere også får mulighed for at tale med
hinanden og afklare spørgsmål«, uddyber
Søren K. Overgaard.
De første fundamenter til DNU blev
støbt i november 2012, og i foråret 2013
er to entrepriser under opførelse. Det er
N1, som er en otteetagers behandlingsog sengebygning på 30.000 kvadratmeter,
der opføres af MT Højgaard, og S1, der er
14.000 kvadratmeter laboratoriefaciliteter, som opføres af JFP A/S.
DNU vil fra 2019 få cirka 10.000 ansatte, hvortil kommer 3.000 studerende,
cirka 100.000 indlagte patienter årligt og
cirka 900.000 patienter årligt til ambulante behandlinger.
I alt forventes cirka 35.000 transporter
til og fra sygehuset dagligt via et helt nyt
vejanlæg og en kommende letbanestation.
jbn
Maj 2013 • 5
Tema | Beton på byggepl adsen
Hospital med fremtidssikrede
betonkonstruktioner
In-situ støbte betondæk skal give DNU
fleksibilitet og robusthed til forandringer
asser af beton er med til at realisere DNU, Det Nye Universitetshospital, hvor ikke mindst in-situ
støbte dæk spiller en stor rolle.
»Vi vil næsten udelukkende
bruge in-situ dæk af hensyn til
fleksibilitet og robusthed. Ingen
ved, hvordan et hospital skal indrettes om nogle år, og vi vil gerne
have en bygning, hvor vi fx kan placere tonstunge scannere hvor
som helst uden at skulle forstærke konstruktionen«, siger Klaus
Bræmer-Jensen, der er adm. direktør for Rådgivergruppe DNU,
som omfatter de arkitekter og ingeniører, der projekterer byggeriet.
Et andet argument for in-situ dæk er, at sygehusudstyr ofte
hænges op i loftet, som derfor også skal være meget stabilt;
uden vibrationer og rystelser.
Teknik på fjerde etage
De nye bygninger til DNU er op til syv eller otte etager høje. De
tre nederste etager bruges til henholdsvis forskning, ambulant
behandling og operationsstuer. Fjerde etage er tekniketagen,
hvorpå der kan følge tre eller fire sengeetager.
Opbygningen har den fordel, at den nederste sengeetage
nemt kan omdannes til behandling, fordi den ligger lige oven på
tekniketagen. Det mellemliggende dæk er endda forsynet med
felter, der er forberedt for gennembrydning uden problemer med
armering eller bæreevne.
»Det er vores klare holdning, at betondæk i sygehuse altid
bør være støbt in-situ af hensyn til fleksibiliteten. Det tager lidt
længere tid, men er efter vores udregninger allerhøjst marginalt
dyrere«, siger Klaus Bræmer-Jensen.
Dækkene støbes med selvudtørrende beton, oplyser konstruktionsingeniør Tony Thomsen fra Rådgivergruppen. Recepten varierer fra etage til etage.
»Vi støber i sagens natur dækkene nedefra, men vil gerne
lægge gulv oppefra og ned, så vi ikke skal passere de færdige
gulve for at færdiggøre resten. Derfor behøver terrændækket
og de nederste dæk ikke udtørre lige så hurtigt som det øverste
dæk«, forklarer han.
Dækkene har med slidlag en tykkelse på op til 43 cm, så
udtørring af en traditionel beton ville tage adskillige måneder.
Over 100.000 kubikmeter beton
Bygningerne er projekteret med kerner, der rummer elevatorer,
trapper og installationer. Ud over en række søjler ned gennem
de 16 meter brede bygninger er der tale om ’balsale’, der kan
indrettes som ønsket med lette vægge.
Der skal bruges ikke mindre end 100.000 kubikmeter beton
til dækstøbningerne, der hver er på cirka 300 kubikmeter. I alt
skal der således køres 10.000 læs beton til byggepladsen, hvis
betonproducenterne kun bruger de største 10 kubikmeter rotérbiler.
Hertil kommer betonen til fundamenterne, hvor der alene
under kernerne bruges 100 kubikmeter pr. fundament.
De lodrette konstruktioner er præfabrikerede søjler og brystningselementer i de nederste fire etager, der bliver skalmurede for
at svare til det eksisterende hospital.
De øverste etager opføres med sandwichelementer i hvid
beton.
jbn
Byggefelt N1, hvor MT Højgaard opfører en
otteetagers behandlings- og sengebygning.
Alle bygninger opføres som typebyggeri med elementsøjler
og -vægge samt in-situ dæk. Poul Nyholm, RG-DNU,
6 • B e to n
Fabriksbeton
Færdige betonelementer
Dyckerhoff PZ Dreifach DK
CEM I 52,5 N
DS / INF 135-1
Dyckerhoff har specielt for Danmark
udviklet denne særlige cement.
– Stor ensartethed
Ved hjælp af moderne produktionsteknik
– Universelt anvendelig
Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer
– Økonomiske betonrecepter
På grund af et aktivt samvirke mellem
cement og tilsætningsmidler
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
Dyckerhoff AG
Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, [email protected]
Betonvarer
Tema | Beton på byggepl adsen
Betonpumper
Ud over længere
rækkevidde giver
betonpumper større
produktivitet på
byggepladsen.
8 • B e to n
vokser mod himlen
Nemmere levering ved svære adgangsforhold og større produktivitet er de
væsentligste argumenter for at pumpe beton – hvilket vores nabolande gør
i langt højere grad end Danmark
Citius, Altius, Fortius! Betonpumpning lever i den grad op til det olympiske motto
om at blive hurtigere, højere og stærkere.
Hos Unicon rækker den 5-ledede mast på
den nyeste betonpumpe 46 meter, og selv
om der findes betonpumper i Danmark
med nogle meter længere rækkevidde, er
områdechef Søren Hansen synligt stolt af
den nye Scandia med Putzmeisterpumpen.
De store betonpumper anvendes ved
vanskelige adgangsforhold, når en rotérbil med udlæggerbånd ikke kan klare
opgaven. Det kan både være op over bygninger, hen over udgravninger eller ind i
bygninger gennem fx en port. Desuden
kan pumpen løfte betonen, som det fx
blev brugt ved støbning af pylonerne til
Østbroen over Storebælt.
»Vi kan pumpe op til 46 meter, hvor
udlæggerbånd har en maksimal rækkevidde på 16 meter. Ved pumpning kan vi
forlænge med slanger og rør, så rækkevidden bliver op til 300 meter. Desuden
har pumpen kraft til at pumpe betonen
mindst 150 meter lodret op«, siger områdechef Søren Hansen fra Unicon.
De moderne stempelpumper leverer
op til 100 kubikmeter beton pr. time. Det
betyder, at store støbninger kan klares
væsentligt hurtigere end med andre leveringsformer. Pumpemasten kan på de
nye systemer desuden styres meget nøjagtigt og programmeres til at holde udløbet i en fast afstand over jorden. Det er en
betydelig fordel ved gulvstøbninger.
mark ligger på 22 procent. Norge, Sverige
og Finland på henholdsvis 75 procent,
48 procent og 70 procent. I Tyskland er
pumpeprocenten 42.
Ifølge Søren Hansen skyldes det primært, at de danske rotérbiler med udlæggerbånd kan klare de fleste opgaver.
»Båndbilerne er en dansk tradition,
der ikke kendes så meget i udlandet. Herhjemme afhænger det også af tradition
og pris. Det kræver en støbning af en vis
størrelse, før det kan betale sig at stille en
betonpumpe op«, siger Søren Hansen,
som dog mener, at betonpumpning med
fordel kunne bruges mere end i dag.
»I nogle tilfælde, som fx Metro Cityrings byggepladser i København,
pumpes næsten al beton på grund af
pladsforholdene. Men betonpumpning
giver også større produktivitet, og det
er der en tendens til at overse«, siger
Søren Hansen.
Bedst med optimeret beton
Effektiv pumpning stiller krav til betonen,
som skal være lidt blødere end normalt
med et sætmål på 80 millimeter eller mere.
En stivere beton er for svær at pumpe.
»Pumpning fungerer bedst med optimerede, pumpbare betoner med lidt
mindre stenstørrelse og lidt større pastamængde«, forklarer Søren Hansen.
Pumpning er ikke mindst godt til SCC,
som får mindre tendens til at separere
end ved andre udlægningsformer. Samtidig slider SCC mindre på betonpumperne – hos Unicon har SCCs fremgang på
markedet fordoblet levetiden på de sliddele, der kommer direkte i berøring med
betonen.
jbn
Områdechef Søren Hansen
demonstrerer stolt Unicons nye
Scandia med Putzmeisterpumpe.
Udlandet pumper mere
Alligevel er det kun 20-25 procent af betonen, der leveres med pumpe i Danmark. I
udlandet er tallet meget højere.
Tal fra den europæiske fabriksbetonforening, ERMCO, bekræfter dette. DanMaj 2013 • 9
Tema | Beton på byggepl adsen
E lementleve r a nd ø r e r g ø r det selv :
Montage er et produkt i
vækst på elementfabrikkerne
Pakkeløsning med betonelementer og montage vinder frem på markedet.
Det handler om risikoafdækning og enklere ansvarsforhold
Elementfabrikkerne monterer i stigende
grad selv betonelementerne på de danske byggepladser i stedet for at overlade
opgaven til montageentreprenører, som
hoved- eller totalentreprenøren har valgt.
Sådan lyder det samstemmende fra tre
danske elementproducenter, som magasinet Beton har kontaktet.
Baggrunden er både fleksibilitet og
kvalitet. Flere og flere foretrækker en samlet leverance frem for selv at skulle lave
aftaler med både elementfabrik, montageentreprenør og entreprenør.
»Ofte er det et krav fra vores kunder, at
vi leverer en samlet pakke som indeholder både leverancen og montagen, fordi
det sikrer et højt kvalitetsniveau, og fordi
kunden har færre kontaktpersoner at afstemme tingene med«, siger montageleder
Björn Naeve fra Contiga Tinglev A/S.
Contiga Tinglev har p.t. fire montagehold med i alt 16 ansatte, som har mange
års erfaring indenfor elementmontage, og
som til dels også har arbejdet i produktionen før. Det betyder, at fx mindre transportskader kan klares med det samme
»Folkene ved, hvordan elementerne
skal repareres, og hvordan finish skal
være«, siger Björn Naeve, der tilføjer, at
Contiga Tinglev for tiden overvejer at
videreudvikle montageteknikken med et
automatiseret magnetisk system, der gør
anhugning og frigørelse af elementerne
hurtigere og nemmere.
Risikoafdækning
Hos Spæncom oplyser montagechef John
Søndergaard, at montageopgaverne helt
sikkert er voksende.
»Montage er en ydelse, som kunderne
efterspørger. Det handler om risikoafdækning. Jo flere involverede, der er i en
opgave, desto større risiko er der også
for, at noget går galt. Efterhånden er det
mange hovedentreprenørers erfaring, at
det langt fra altid er den bedste forretning
at shoppe rundt efter de billigste delleverancer«, siger John Søndergaard, som
også fortæller, at når det gælder montage
har Spæncom sat ekstra fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.
Det handler fx om adgangsveje, stabilt
terræn for gående og kørende og plads
mellem sokkel og eventuelle skråninger.
»Vi har sikkerhedsfokus og er krævende på det område. De større bygherrer
er mere professionelle og indkalder til
sikkerhedsmøder, hvor vi kan fremføre
vores ønsker og krav. Desværre fungerer
det ikke altid lige så godt hos mindre
bygherrer, men vi går ikke på kompromis
med sikkerheden«, siger John Søndergaard, som af konkurrenceårsager ikke
kan oplyse, hvor mange af leverancerne,
der også omfatter montage.
Tæt på 100 procent
Hos Leth Beton i Bedsted er det ingen
hemmelighed, at ’montageprocenten’ er
meget tæt på 100.
»Vi er historisk set nok lidt anderledes, fordi vi altid har monteret alle
elementer selv. Dog leverer vi trappe- og
altanelementer uden montage«, siger
direktør Ole Leth.
Ole Leth bekræfter, at kunderne viser
øget interesse for, at virksomheden kan
levere alt i en pakke; egne vægelementer,
montage og indkøbte dækelementer, som
Leth Beton ikke selv producerer.
»Det handler om, at ansvaret skal være
placeret et sted, og at leverandøren også skal
koordinere og styre tidsplanen«, siger han.
Oprindeligt var det især mindre byggerier, der var interesserede i også at købe
montage. Men i dag gælder det også de
helt store byggeprojekter.
jbn
10 • B e t o n
MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM
Mapecrete® System
MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER
Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af
svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed
og holdbarhed.
Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger
Mapei Denmark A/S - Tlf: 69 60 74 80 - [email protected]
www.mapei.dk
LIM • FUGEMASSER • KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN
M a j 2 0 1 3 • 11
Tema | Beton på byggepl adsen
Godt
betonarbejde
bygger på
kommunikation
Vi har al den nødvendige
viden om betonteknologi og
udførelse. Udfordringen er
at få anvendt denne viden
effektivt på byggepladserne,
lyder det fra den store
entreprenør MT Højgaard
Foto: MT Højgaard.
odt betonarbejde er i
høj grad et
spørgsmål om
kommunikation. Det indtryk
står tilbage, når
kyndige byggefolk fra den store entreprenør MT Højgaard A/S fortæller om,
hvordan virksomheden arbejder for at
leve op til kundernes forventninger.
Der er ingen lunker i virksomhedens
videnfundament – men ikke alle bygger
videre på det.
12 • B e t o n
Magasinet Beton har talt med tre rutinerede medarbejdere fra MT Højgaard
om vejen til gode resultater med beton
på byggepladsen. Og kort fortalt handler
det om tre ting: Forventningsafstemning,
metodebeskrivelse og løbende kvalitetssikring, så eventuelle problemer opdages
tidligt.
Afstemningen af forventninger hænger sammen med definitionen på godt
betonarbejde. Målet er naturligvis, at
kunden skal være tilfreds. Mange kontroverser gennem tiderne kunne have
været undgået, hvis kunde og entre-
prenør havde haft en fælles opfattelse
af, hvad resultatet skulle være – fx ved
hjælp af kravene i bips publikation A24
’Betonoverflader – Specifikation, krav
og kontrol’. Nås dette resultat uden fejl
i udførelsen har man præsteret et godt
stykke betonarbejde, som oftest også
kan ses på bundlinjen i byggeregnskabet.
Central metodebeskrivelse
En metodebeskrivelse af, hvordan arbejdet skal udføres, er det centrale værktøj
for at opnå det ønskede resultat - sam-
men med dygtige folk helt ud i produktionen, hvor betonarbejdet udføres. Afhængigt af projektet kan metodebeskrivelsen
være mere eller mindre detaljeret.
»Ved anlægsopgaver som fx broprojekter er metodebeskrivelsen meget
detaljeret. Det er vigtigt at gøre tingene
rigtigt første gang – reparationer på en
bro kan næsten altid ses. Derfor er metodebeskrivelsen brudt helt ned på den
enkelte persons opgaver under støbningen, så der fx ikke er tvivl om hvem, der
skal stå klar med efterbehandlingen af
betonoverfladen (curingen) på det rette
tidspunkt«, siger seniorprojektleder Aage
Poulsen, som primært arbejder med anlægsprojekter.
Ved husbygning arbejdes der med
lignende beskrivelser ved fx gulvstøbninger, hvor betonoverfladen skal stå
som færdig overflade. MT Højgaard
bruger primært egne sjak, som kender
virksomhedens måde at arbejde på.
Dog sker det, at nicheopgaver som udlægning, afretning og glitning af beton
ved gulvstøbninger udføres af specialistfirmaer.
»Generelt detaljerer vi også ved hus-
bygning metodebeskrivelserne mere
og mere for at gøre betonarbejdet
endnu bedre«, siger projektchef Jesper
Stenderup.
Omfattende videnbank
Indholdet i metodebeskrivelserne kommer fra MT Højgaards videnbank; en
database hvor ‘best practice’ opsamles.
Det sker blandt andet på baggrund af virksomhedens erfaringer og viden fra udviklingsprojekter, som MT Højgaard deltager
i – som fx SCC-konsortiet og Unikabeton.
Fortsætter på side 14
M a j 2 0 1 3 • 13
Tema | Beton på byggepl adsen
Ved krævende opgaver som fx gulvstøbninger, hvor
betonoverfladen
skal stå som færdig
overflade, er metodebeskrivelsen
brudt helt ned på
den enkelte persons
opgaver under
støbningen.
Foto: MT Højgaard.
MT Højgaards videnbank indeholder
detaljerede oplysninger om, hvordan
snart sagt enhver opgave skal udføres.
Foto: MT Højgaard.
Fortsat fra side 13
I videnbanken kan man meget detaljeret læse, hvordan MT Højgaard udfører
en given opgave – og hvordan det absolut
ikke skal gøres. Videnbanken indeholder
standardløsninger, god praksis, gode råd,
eksempler, fotos og henvisninger til endnu flere kilder.
Alt er opdelt efter opgave under
overskrifter som fx ’overflader på in-situ
vægge’, ’støbning af gulve med SCC’ eller
’indstøbning af boltegrupper’, og hver
enkelt emne kan sendes som en pdf-fil
direkte til byggepladsen.
14 • B e t o n
Udfordring at få viden i spil
»Det er ikke mangel på viden, der er begrænsningen for godt betonarbejde. Udfordringen er at få denne viden bragt godt
nok i spil. På byggepladsen kan der være en
tendens til at gøre alt, som man plejer, og
klare eventuelle udfordringer ved hjælp af
erfaringer, der er gjort – uden at erkende, at
der i mange tilfælde findes viden, der burde anvendes. Og hvis byggelederen ikke er
opmærksom på, at der findes nyttig viden,
så opsøger han den ikke. Så vores udfordring er langt hen ad vejen den interne
kommunikation«, mener videnkoordinator
og betonteknolog Per Elmar Fogh Jensen.
Et af værktøjerne på dette område er
interne kurser i kvalitetsbevidsthed, som
MT Højgaard afholder som 2½-times gåhjem møder med godt resultat.
Desuden understreger MT Højgaard
værdien af de to struktøruddannelser
(bygnings- og anlægs-), fordi medarbejdere med disse uddannelser også fører til
større sikkerhed for opnåelse af godt betonarbejde. Virksomheden understreger
dog, at rutine og erfaring kan gøre det ud
for en struktøruddannelse, når snakken
kommer på dygtige betonarbejdere.
jbn
BASF produkter til broer godkendt af Vejdirektoratet og UFS
Det er hårdt
at være bro
Hårde vejrpåvirkninger, store udsving
Programmet indeholder eksempelvis hele
i temperaturen, påvirkning af salte og
fire forskellige typegodkendte systemer til
en hård fysisk belastning fra tung trafik.
overfladebehandling, grundere til fugtisolering
Det er bare nogle af de barske faktorer,
samt kunststofbelægning. Disse systemer og
der gør broer til de mest udsatte
produkter har alle dokumenterede specifikke
betonkonstruktioner i Danmark.
egenskaber, der er med til at sikre en høj
kvalitet og lang levetid for enhver bro-
Læg dertil, at de samfundsmæssige
konstruktion.
konsekvenser af skader på betonbroer ofte
er store i form af bl.a. trafikafbrydelser og
Typegodkendelser
øgede sikkerhedsforanstaltninger. Så ved
En lang række af BASF’s broprodukter
du, hvorfor det giver ualmindelig god mening
er UFS-typegodkendt af Vejdirektoratet
at tænke optimal overfladebeskyttelse ind i
(DS 2426), og vores reparationsmørtler er
ethvert broprojekt – og vel at mærke allerede i
alle CE-mærkede i henhold til DS/EN 1504-3.
designfasen. En bro, der får påført overfladebeskyttelse fra starten, kan nemlig bedre
Kontakt produktchef Jørgen Krogh på tlf.
modstå indtrængning af klorider og
4056 6202 eller [email protected],
påvirkninger fra frost/tø.
og hør om det store program inden for
reparation og beskyttelse af broer og andre
Hos BASF finder du et stærkt og vel-
betonkonstruktioner.
dokumenteret program af produkter til
både reparation og beskyttelse af broer.
www.basf-cc.dk
Tema | Beton på byggepl adsen
Betonen flyder på
danske byggepladser
Fordele
og ulemper
ved SCC
Bedre arbejdsmiljø og
mindre støj, fordi SCC
ikke skal vibreres.
Bedre produktivitet,
fordi en SCC-støbning
kræver mindre mandskab.
Nye arkitektoniske
muligheder for in-situ
støbninger med utraditionel geometri.
Bedre betonkvalitet
uden stenreder og
luftlommer. Bedre
indre struktur.
Lidt højere pris end
traditionel beton.
Sammensætning af
en SCC-recept kræver
mere indsigt i betonteknologi og bedre
kendskab til delmaterialerne.
Større følsomhed
overfor variationer i
delmaterialer og produktionsforhold.
kilde:
Portalen ’Viden om
selvkompakterende
beton’
(www.voscc.dk).
16 • B e t o n
Foto: Unicon
SCCs andel af det danske fabriksbetonmarked var 35 procent i 2011. Det fem gange så meget som
i Sverige, fremgår det af statistik fra den europæiske brancheforening for fabriksbeton, ERMCO.
Danmark er langt foran alle andre lande i verden med
SCC, der i de senere år har forbedret arbejdsmiljøet og
højnet produktiviteten ved betonarbejde
Den årlige statistik fra den europæiske brancheforening for fabriksbeton, ERMCO, understreger, at Danmark er langt foran andre lande,
når det gælder brug af SCC, selvkompakterende beton.
Statistikken opgør SCCs andel af det danske marked for fabriksbeton til 35 procent i
2011. Det er et tal, som skiller sig markant ud i
statistikken som det eneste tocifrede. Sverige
er nummer to på listen med blot 7 procent
– hvorefter følger Frankrig med 5 procent og
Norge med 4 procent. Gennemsnittet for EU er
på blot 2 procent. Japan, USA og Rusland bruger med kun 1 procent næsten ikke SCC som
fabriksbeton.
Forklaringen kan blandt andet ligge i, at
SCC i mange andre lande er væsentligt mere
flydende end i Danmark. Typisk er udbredelsesmålet i Danmark 500 millimeter mod 650 –
700 millimeter i fx Tyskland og Storbritannien.
Desuden anvendes der i udlandet ofte specielle
tilslag (fx kalkfiller) og/eller tilsætningsstoffer
for at øge viskositeten og dermed sikre betonen
mod separation. SCC beton opfattes derfor
som en speciel og forholdsvis dyr løsning.
Det kan også spille ind, at danske produktionsanlæg typisk kan dosere og afveje med større nøjagtighed end udenlandske anlæg.
Den mere flydende beton medfører nemlig
samtidig, at selv mindre doseringsafvigelser er
kritiske. I mange lande opfatter entreprenørerne derfor SCC som risikofyldt, hvorfor det kun
anvendes, hvor en beton med et højt sætmål
ikke kan klare opgaven.
jbn
Fremtiden for
SCC
SCC er en af de største omvæltninger, der er
sket på de danske byggepladser. På mindre
end 15 år har SCC erobret en væsentlig del af
markedet for fabriksbeton - samtidig med, at
arbejdsmiljøet ved betonarbejde har fået et
løft. Beton har derfor spurgt tre betonproducenter, hvordan de ser på SCCs potentiale.
IBF:
D K B eton :
U nicon :
Fortsat vækst
Hos Unicon udgør SCC 37-38 % af
den totale betonproduktion. Det
oplyser produktchef Jørgen Schou,
som forventer, at andelen af SCC vil
vokse til endnu mere fremover
»Måske op til 50 procent, men så
vil der også være en øvre begrænsning«, siger Jørgen Schou.
Det skyldes, at kunderne især
efterspørger SCC til støbning af
betongulve, hvor den letflydende
beton gør opgaven væsentligt nemmere og samtidig forbedrer arbejdsmiljøet. Til andre støbeopgaver er
fordelene ved SCC ikke så store.
Sandsynligvis vil det også øge
brugen af SCC, at denne betontype
integreres i den næste udgave af den
europæiske standard for beton, EN
206-1, som er under revision nu.
Stabilt niveau nået
Hos DK Beton oplyser teknik- og
kvalitetsdirektør Jørn Dam, at
SCC udgør cirka 33 procent af betonproduktionen. Tallet kan dog
variere en del på grund af lokale
projekter.
»Jeg tror niveauet for SCC er ved
at være nået. Det har ikke flyttet
sig nævneværdigt de sidste par år«,
siger Jørn Dam.
SCC bruges ifølge Jørn Dam
bruges meget til gulve, bundplader
og fundamenter, hvor der ønskes
en nem udlægning, og hvor der
ikke er store krav til overfladens
finish. Erfaringen har vist, at SCC
ikke er den mest velegnede beton
til kraftigt belastede industrigulve,
hvor der ønskes en maskinglittet
overflade.
Forudser tilbagegang
Hos IBF udgør vibrationsfri beton
(SCC) cirka 25 procent af den totale produktion af fabriksbeton og
cirka 50 procent af gulvbetonen.
Det oplyser produktchef Poul Jakobsen fra IBF. Andelen er ikke så
stor, blandt andet fordi IBF leverer
meget brobeton.
»Jeg tror faktisk brugen af vibreringsfri beton vil falde i de kommende år. Entreprenørerne har en
del bøvl med SCC til industrigulve,
blandt andet i form af svindrevner,
og vi oplever en del kunder, som
går tilbage til traditionel beton«,
siger Poul Jakobsen.
Til gengæld har IBF gode erfaringer med SCC til gulve i parcelhuse.
Mindre tungt arbejde, lavere støj og større
produktivitet er nogle af fordelene ved SCC.
Fakta om SCC
SCC (Self Compacting Concrete) kaldes
også selvkompakterende beton, flydebeton
eller vibreringsfri beton, hvortil kommer
leverandørernes handelsnavne.
SCC er en betontype med en lav flydespænding, så betonen af sig selv kan fylde en form
og omslutte armeringen uden mekanisk
påvirkning. Flydeevnen adskiller SCC fra en
sædvanlig sætmålsbeton, der kræver vibrering på grund af en relativ høj flydespænding.
SCC får sine flydeegenskaber fra additiver,
der virker superplastificerende ved at skabe
en frastødning mellem cementartiklerne.
Foto: Unicon
M a j 2 0 1 3 • 17
Tema | Beton på byggepl adsen
Funktionsbetoner er
En funktionsbeton til støbning af sekantpæle skal have en
lav tidlig styrke, så det er nemt at udbore mellem pælene.
18 • B e t o n
kommet for at blive
Specialiserede funktionsbetoner til konkrete opgaver vinder indpas på
markedet. Rådgivende ingeniør tager godt imod de nye betoner
DK Sekant, UNI-Dry, DK Kviktør,
UNI-Ready…
Kært barn får nye navne hos de store
leverandører af fabriksbeton, hvor ikke
mindst Unicon og DK Beton i stigende
grad markedsfører funktionsbetoner til
særlige opgaver – som fx selvudtørrende
beton eller beton til sekantpæle - under
nye produktnavne.
Regionschef Jacob Høst fra DK Beton
fortæller, at produktdifferentieringen
handler om at gøre det nemt for rådgivere at foreskrive den rette beton og tilsvarende nemt for entreprenøren at bestille
– uden at tænke på bogstav- og talkombinationer, cementtyper og v/c-forhold.
»De forskellige funktionsbetoner findes i flere styrkeklasser, men ud over det
kan man i mange tilfælde blot vælge sin
beton efter den opgave, der skal løses«,
siger Jacob Høst.
Fx har DK Beton en særlig beton til
sekantpæle, der i de senere år er blevet
brugt en del til større projekter som
Nordhavnstunnelen og underjordiske
parkeringshuse. Denne beton har en lav
tidlig styrke, så det er nemt at udbore
mellem sekantpælene. Samtidig er den
letflydende og nem at bearbejde.
Godt modtaget
»Kunderne har taget godt imod de nye
funktionsbetoner, som er nemmere at bestille med de mundrette navne. Men som
på andre områder tager det tid at ’brande’
nye produkter, og vi har da været ude for,
at nogle prøver at bestille konkurrenternes produkter hos os«, siger Jacob Høst
med et smil.
Jacob Høst tilføjer, at DK Beton er
på vej med flere funktionsbetoner. Den
næste skal hedde Poriment og er en porebeton leveret som fabriksbeton med lav
densitet og høj isoleringsevne.
»Porebeton har en god isoleringsevne,
som kunderne efterspørger til opgaver
som fx omstøbning af ventilationsrør i
jorden«, siger Jacob Høst.
Rådgiver: God idé
For en rådgivende ingeniør er de specialiserede funktionsbetoner ofte en fordel,
mener betonekspert Jens Mejer Frederiksen fra rådgivervirksomheden ALECTIA.
»Vi forholder os primært til styrke- og
miljøklasse, og så er det nemt ud over
det at kunne vælge fx en selvudtørrende
beton eller en fiberarmeret beton. Men
det kræver naturligvis, at produkterne er
robuste, så vi kan være sikre på at få den
ønskede egenskab. Desuden skal merprisen for specialbetonen stå mål med
gevinsten ved at vælge den, fx i form af
højere produktivitet«, siger han.
Desuden skal valget af en funktionsbeton stadigvæk ske med omtanke, fordi
den kan have uønskede egenskaber til
den konkrete anvendelse. Fx kan en selvudtørrende beton have reduceret brandbestandighed, hvis den selvudtørrende
beton har for stor tæthed.
»Af hensyn til økonomien skal man
heller ikke vælge en selvudtørrende
beton, hvis der er tid nok i projektet til
udtørring af en sædvanlig og billigere
beton«, tilføjer Jens Mejer Frederiksen.
Ønsker til nye betoner
Jens Mejer Frederiksen ser gode muligheder for flere funktionsbetoner – ikke
mindst, hvis de kunne løse nogle af de
fundamentale udfordringer, som rådgiverne står over for.
»På min ønskeseddel står en brandbestandig selvudtørrende beton, svindfri
beton og selvarmerende beton«, siger
han.
»Selvarmerende« henviser til stålfiberbetoner, der ifølge Jens Mejer Frederiksen
for ofte giver problemer med revner trods
stålfibrene.
Svindfri beton lyder måske uopnåeligt, men internationalt arbejdes der faktisk på at udvikle en sådan funktionsbeton, som dog næppe er lige på trapperne.
jbn
M a j 2 0 1 3 • 19
Betonviden
Splinternyt
magasin med
dybe rødder
Magasinet Beton udkommer nu med flere sider
og et nyt, lækkert og markant anderledes layout
egynd med det nye. Det er god journalistisk praksis, men denne artikel
begynder alligevel med det gamle. Historien om magasinet Beton, som nu
udkommer i en ny og moderne udgave, begynder nemlig allerede i 1909, da
de danske betonvarefabrikanter valgte
at udgive bladet ’Cementindustrien’ for at kunne imødegå information fra teglindustrien.
Historien efter 1909 tager vi ultrakort: Nye brancheorganisationer erstatter gamle, og blade bliver fusioneret og skifter navn.
Tilbage bliver, at Beton på nær et par udgivelser under anden
verdenskrig er udkommet stabilt i 104 år, og selv om bladet har
ændret sig meget i tidens løb, er tiden nu inde til en gennemgribende ’make-over’.
»Det gælder om at udnytte det trykte medies muligheder og
fordele, hvis et papirmedie skal have gennemslagskraft i nuti20 • B e t o n
dens informations-tsunami. Derfor har vi valgt at opgradere Beton til et magasin med flere sider og et nyt, moderne og markant
anderledes layout, der lader både billeder og tekster komme til
deres ret. Det skal være lækkert at læse Beton«, siger Ole Leth,
der er formand for magasinet Betons bestyrelse.
Niels Lønow, der er næstformand i bestyrelsen, fortæller, at
der ligger en grundig proces bag det nye blad.
»Vi begyndte med at udvælge fem grafiske bureauer, der
hver gav et bud på fremtidens Beton. Så arbejdede vi videre med
det bedste forslag, til vi nåede frem til det flotte magasin, vi nu
præsenterer«, siger Niels Lønow.
Magasinet Beton bliver fremover produceret af KLS Grafisk
Hus på Avedøre Holme i et oplag på cirka 5.500. Beton udgives
af et samvirke mellem Dansk Beton, der er en sektion i Dansk
Byggeri, og Dansk Betonforening, der er et fagligt selskab i IDA,
Ingeniørforeningen i Danmark.
jbn
Næstformand Niels Christian Lønow (tv) og formand Ole Leth fra magasinet Betons bestyrelse glæder sig over det nye og spændende layout.
H isto r isk :
Betonredaktører holder længe
Betonredaktører
gennem tiderne
1909 – 1912:
Johannes Holm
1912 – 1921:
Carl Rump
1921 – 1940:
Carl Bach
1940 – 1947:
E. Dalgaard Sørensen
1947 – 1978:
Holger Hansen
1978 – 1994:
S. E. Kårsholm
Magasinet Beton er med stor sandsynlighed verdens ældste betonblad. Men trods det er listen
over redaktører forholdsvis kort.
I 1993 blev magasinet Betons nuværende
redaktør, Jan Broch Nielsen, tilknyttet
bladet som journalist, og i 1994 overtog
han som den blot syvende i rækken hvervet som ansvarshavende redaktør.
Ud over de nævnte kommer redaktører af de tidsskrifter, som i tidens løb
er fusioneret ind i magasinet Beton. Det
er bl.a. Dansk Betonforenings ’Beton og
Jernbeton’, hvor nummer 1 udkom i 1949,
og ’Nordisk Beton’, som Dansk Betonforening fra 1957 til 1983 udgav sammen
med de øvrige nordiske betonforeninger.
Hertil kommer ’Focus på beton’, der
frem til 1983 blev udgivet af Betonelement-Foreningen.
M a j 2 0 1 3 • 21
Arbejdsliv
På a r be j de i betonb r a nchen :
Professor med
interesse for beton
Ole Mejlhede Jensen, professor på DTU
Byg, kan lide at undervise, finder beton
spændende, rejser en del og forsøger at
værne om ingeniøruddannelsens kvalitet
Klokken 11.30 en onsdag i marts er Ole Mejlhede
Jensen næsten færdig med at hjælpe et hold studerende med opgaveregning. Spørgsmål om cementindhold, vandprocent og massefylde afslører, at
der er beton på programmet – og stedet er da også
DTU Byg på Danmarks Tekniske Universitet, hvor
Ole Mejlhede Jensen er professor med fokus på
byggematerialer og deres materialefysiske egenskaber.
Dagen begyndte med en forelæsning klokken
8.00. Kun fire timer efter, at Ole Mejlhede Jensen
kom hjem fra et videnskabeligt møde, stærkt forsinket af snevejr i lufthavnen i Paris.
»Jeg har endnu ikke aflyst en forelæsning, og
det er ikke nemt at få en kollega til at overtage med
så kort varsel«, siger Ole Mejlhede Jensen, der godt
kan lide at undervise – at ’sparke døren ind til de
studerendes nysgerrighed’, som han udtrykker det.
Undervisningsaktiviteterne omfatter forelæsninger, opgaveregning, øvelseskurser i laboratoriet
samt vejledning til bachelor- og kandidatprojekter.
Hertil kommer vejledning af ph.d.-studerende
og postdocs, som er det tætteste Ole Mejlhede
Jensen kommer decideret forskning. Den gammeldags professor, der selv går i laboratoriet og
forfølger sine ideer, kalder han for ’uddød’.
»Det er en skam, men det er simpelthen ikke
22 • B e t o n
muligt at forske selv som professor. Der er ikke tid til det«, siger Ole
Mejlhede Jensen.
Rejsende i beton
Mellem én og tre måneder om året tilbringer
Ole Mejlhede Jensen i udlandet i forbindelse
med videnskabelige møder, konferencer, projektmøder, gæsteprofessorater og de internationale ph.d.-kurser på betonområdet, som han arrangerer i lande fra Mexico til Kina. Hertil kommer
en post i det internationale forskningssamarbejde
RILEMs ledelse samt Educational Activities Committee.
I karrierens løb har Ole Mejlhede Jensen arbejdet i udlandet i adskillige perioder. Som postdoc på University of Aberdeen i Skotland og som
gæsteprofessor på Tokyo Institute of Technology,
Israel Institute of Technology og som æresprofessor på Jiangsu Academy of Building Science.
De faglige interesser er entydigt rettet mod
forskellige aspekter af beton, som Ole Mejlhede
Jensen kalder et meget spændende materiale.
Tidligt karrierevalg
Karrierevalget blev truffet tidligt. Familiære traditioner gav valget mellem læge eller bygnings-
ingeniør, og da Ole Mejlhede Jensen ikke
er så vild med blod, lå ingeniørkarrieren
lige for.
Uddannelsen begyndte i 1985 på det
daværende DIA efter råd om, at undervisningen dér var bedre end på DTU.
Derfor mødte Ole Mejlhede Jensen den
navnkundige betonforsker Per Freiesleben Hansen, der underviste på DIA, og
som både blev mentor og ven.
Efter DIA fortsatte Ole Mejlhede Jensen på DTU, hvor han blev civilingeniør
i 1991 og ph.d. i 1993. Efter postdoc-projektet i Aberdeen genoptog han samarbejdet med Per Freiesleben Hansen, nu
på Aalborg Universitet. Et samarbejde, der
fortsatte til Freieslebens alt for tidlige død
i 2002.
Værner om kvaliteten
Ole Mejlhede Jensen valgte så at tage tilbage til DTU, hvor han var blevet tilbudt et
professorat – en stilling, med flere udfordringer.
»Uden den finansielle støtte fra en
række fonde kunne vi knap eksistere. Derfor er jeg taknemmelig for støtten – men
ærgerlig over, at den er nødvendig«, siger
han.
Et andet hjertesuk gælder forskningens og uddannelsens kvalitet. Der skal
uddannes mange studerende, og det kan
nemt føre til slækkede krav.
»Jeg ville gerne have mere kvalitet ind
i uddannelsen til bygningsingeniør, men
det er ikke muligt med de forventninger,
der er til vores produktion af kandidater«,
fastslår Ole Mejlhede Jensen, som også
mener, at forskningen er udfordret på
kvaliteten. Alt for mange videnskabelige
artikler burde aldrig være publiceret, fordi
de ikke rummer ny viden. Men i dag jagter
mange forskere publicering frem for kvalitet.
jbn
M a j 2 0 1 3 • 23
arkitektur
F r em r a g ende beton a r kitektu r :
En rejse
fra Nordpolen
til tundraen
Med et samlet areal på 3.200 kvadratmeter og to store bassiner med i
alt 2.500 kubikmeter vand danner Den Arktiske Ring i ZOO København er
fantastisk ramme om en enestående udstilling, der fortæller om isbjørnes og sælers liv samt om livet på det nordatlantiske fuglefjeld.
Hele projektet er støbt in-situ af beton med hvid cement og sædvanligt
tilslag. Særlige detaljer ved byggeriet er glatte betonoverflader og en
meget stram styring af forskallingspladernes samlinger og konushullernes placering, så indtrykket er rent og præcist.
Projektet var en teknisk set vanskelig opgave for både projekterende og
udførende på grund af den komplicerede geometri. Blandt andet er der
jbn
brugt håndbyggede forme af træ i betydeligt omfang. 24 • B e t o n
Arktiske fakta
Bygher r e:
ZOO København
A r kitekt o g tota lrådgive r:
Dall & Lindhardtsen A/S
I n geniør r å d givnin g:
Strunge Jensen A/S
E ntr ep r enør:
Jorton A/S, MT Højgaard.
Scan koden og se arkitekt
maa Mette Seiding fra Dall &
Lindhardtsen A/S fortælle om
Den Arktiske Ring og udvalgte
betondetaljer. Du kan også
finde filmen på
www.danskbeton.dk.
M a j 2 0 1 3 • 25
Betonviden
Betonhåndbogen
nu på nettet
Dansk Betonforening har nu publiceret de første kapitler af
det ambitiøse online-projekt Betonhåndbogen, som giver gratis adgang til seriøs betonviden for alle betoninteresserede.
Håndbogen vil i sin endelige form få 17 kapitler,
der hver får en række underkapitler med viden om
alt fra armering og betonsammensætning til holdbarhed og kvalitetssikring. I skrivende stund er fire
underkapitler færdige, men flere vil følge meget
hurtigt.
»7-8 nye underkapitler er lige på trapperne.
Når de kommer med, vil der være næsten 250 sider
med betoninformation«, siger Jørgen Schou, der er
formand for Dansk Betonforening.
Teksten er skrevet af en række danske betoneksperter, og der vil løbende komme flere bidrag
til.
»Betonhåndbogen skal kun findes online, så
vi kan nemt supplere og revidere teksten. Det er
meningen, at Betonhåndbogen skal erstatte Betonbogen på papir, som mange kender – men som
efterhånden er over 30 år gammel og dermed ikke
opdateret med moderne betonviden«, tilføjer Jørgen Schou.
Betonhåndbogen kan også bruges på mobile
enheder. Projektet har bl.a. fået støtte fra Knud
Højgaards Fond, COWI fonden og Bayerholms
legat. Desuden har Dansk Betonforening bidraget
med egne midler, ligesom en række personer og
organisationer har ydet en betydelig frivillig indsats.
jbn
Fakta
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk – åben
for alle og gratis at anvende. Betonhåndbogen fungerer
både som lærebog for primært ingeniør bachelor-studerende og som opslagsbog for færdiguddannede. Alle
opslag er opbygget med en lettilgængelig indledning,
hvorefter der gås i dybden. For de meget videbegærlige
er der links og litteraturhenvisninger. Betonhåndbogen
er i stadig udvikling og nye opslag kommer løbende til.
Betonhåndbogen er skrevet af de bedste danske eksperter og formidlere på de forskellige områder.
Scan koden og gå lige
til Betonhåndbogen
– eller klik ind på
www.betonhaandbogen.dk.
26 • B e t o n
Regler og love
Betonbranchen godt rustet
til at deklarere ydeevne
Krav om ny ydeevnedeklaration træder i kraft 1. juli 2013
Danske producenter af
betonelementer og betonvarer får næppe
vanskeligheder, når
Byggevareforordningen den 1. juli 2013
afløser Byggevaredirektivet og indfører en
ny ydeevnedeklaration af CE-mærkede
byggevarer.
Det vurderer konsulent Pernille Nyegaard fra Betoncentret på Teknologisk
Institut, der er i færd med at udarbejde
skabeloner til ydeevnedeklarationer for producenter af betonelementer og betonvarer.
»Ydeevnedeklarationen bygger på
data, som producenterne har i forvejen,
så det handler mest om at udfylde et nyt
skema. Der er fx ikke brug for nye prøvninger«, siger Pernille Nyegaard.
Den ny ydeevnedeklaration omtales
også som DoP (Declaration of Performance). Princippet er, at producenter af
CE-mærkede byggevarer skal levere en
deklaration med oplysninger om bl.a.
producenten, niveau for involvering af
tredjepartsorgan, identifikation af varen
samt værdier eller ’NPD’ (no performance determined) for de egenskaber, der er
opgivet i den harmoniserede standard for
produktet. Desuden skal den tiltænkte
anvendelse af byggevaren fremgå.
Kravet gælder for alle byggevarer, der
skal CE-mærkes. Fabriksbeton skal ikke
CE-mærkes og er dermed ikke omfattet.
Byggevareforordningen indfører desuden bæredygtighed som den syvende ’væsentlige egenskab’ ved byggevarer ud over
mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet,
brandsikring, sundhed og miljø, sikkerhed
ved anvendelsen, støj og energi. Det får dog
næppe betydning i praksis foreløbig, fordi
de harmoniserede standarder ikke indeholder information om, hvordan producenten
kan deklarere bæredygtighed.
jbn
MODIX Armeringskoblinger
...du kan se når den er tilspændt!
• Støddiameter fra Ø10 mm til Ø40 mm (tysk typegodkendelse)
• Ingen brug af momentnøgle
• Momentkontrol foretrages visuelt v.h.a. de indbyggede
indikationsskiver
• Stort program i tilbehør
www.peikko.dk
M a j 2 0 1 3 • 27
Bæredygtighed
B æ r ed y g ti g beton konfe r encen :
masser af
bæredygtigt
tankegods
en lovede snestorm udeblev heldigvis den 19.
marts 2013, så deltagerne
uden problemer kunne nå
frem til den store Bæredygtig Beton Konference,
som Dansk Beton var vært for på Hotel Crowne Plaza
Copenhagen Towers i Ørestad i København.
Jesper Knudsen fra Dansk Betons bestyrelse
og direktør for Unicon satte fra begyndelsen bæredygtighed på dagsordenen med et indlæg om
valget mellem renovering af udtjente bygninger
eller nedrivning og genopførelse at tidssvarende
byggeri.
»Genopførelse er ofte en mere bæredygtig løsning end renovering. Derfor ønsker Dansk Beton at
sætte fokus på, at det er vigtigt med totaløkonomiske
overvejelser før en beslutning om renovering«, sagde
Jesper Knudsen.
Bygherren skal med andre ord også tage kvalitative faktorer som energiforhold, indeklima og
funktionalitet med i overvejelserne, fordi både
boliger, institutioner og erhvervsejendomme pr.
definition er opført til fortidens forhold efter fortidens standarder.
28 • B e t o n
Fx kan man godt energiforbedre en gammel
folkeskole – men man vil normalt få en endnu større
miljøgevinst plus et moderne læringsmiljø ved at
bygge nyt.
»Dansk Beton vil arbejde for at skabe mulighed
for, at de vigtige beslutninger kan tages på et rationelt og fuldt oplyst grundlag«, sagde Jesper Knudsen.
Blandt andet forventer Dansk Beton at udgive en
eksempelsamling på området inden sommerferien
2013.
Årets vinder af Betonelement-Prisen er i øvrigt
et godt eksempel på tankegangen. I stedet for at renovere en ældre institution, valgte Boligforeningen
Vanggården og Aalborg Kommune at opføre et nyt
bosted som lavenergibyggeri med en arkitektur og
indretning, der giver de sårbare beboere den bedste
forhold. Blandt andet er bygningen rund med krumme gange for at mindst institutionspræget og give en
oplevelse af mere privathed, når man færdes i bygningen. jbn
»Nedrivning og genopførelse er ofte en
mere bæredygtig løsning end renovering
af en udslidt bygning«, sagde Jesper
Knudsen fra Dansk
Betons bestyrelse på
Bæredygtig Beton
Konferencen.
Arkitekt Kim Flensborg (th) fra arkitektfirmaet Nord
A/S modtog Utzon-Statuetten sammen med Betonelement-Prisen på Bæredygtig Beton Konferencen.
Utzon-Statuetten blev overrakt af arkitekt Kim Utzon
(tv), søn af Jørn Utzon, som har designet Utzon-statuetten. Prisen er indstiftet af Betonelement-Foreningen.
Carlsberg
Byen er på vej
fra vision til
virkelighed.
Adm. direktør
Lars Holten
fortalte om
rejsen.
Arkitekt
maa Kasper
Guldager
Jørgensen
fra 3xN fortalte levende
om beton i
fremtidens
byggeri.
Visioner om fremtidens bæredygtige
by prægede indlægget fra ph.d. Malene Freudendal-Pedersen, Roskilde
Universitet.
Betonprisen
blev overrakt
til civilingeniør,
lic. techn. Finn
Bach, direktør
for Dansk Konstruktions- og
Betoninstitut og
lektor på Kunstakademiets
Arkitektskole.
Betonprisen
er indstiftet af
Dansk Betonforening.
Ricardo Sanz Soriano fra Ensamble Studio
i Madrid præsenterede en perlerække af
visionære betonbyggerier under overskriften
’Stones and beams’.
M a j 2 0 1 3 • 29
Bæredygtighed
V inde r a f b æ r ed y g ti g beton p r isen 2 0 1 3 :
Rabalder Parken –
rekreativt regnvand
30 • B e t o n
abalder Parken i Musicon-bydelen
i Roskilde vandt Bæredygtig Beton
Prisen 2013 som et enestående eksempel på, hvordan et nødvendigt
teknisk anlæg for en overkommelig
merpris kan kombineres med faciliteter til aktiv fritid.
»I Rabalder Parken er betonen optimalt udnyttet. Og så er den
et flot eksempel på, hvordan sociale funktioner kan indarbejdes
fra starten ved planlægningen af en ny bydel«, sagde formand for
nomineringskomiteen Pia Wiberg fra Wiberg Arkitekter.
Rabalder Parken er et 40.000 kvadratmeter stort område med
åbne regnvandsbassiner, render og kanaler til afledning af tagog overfladevand. Bassiner og kanaler er udformet, så de i tørre
perioder kan bruges af fx skatere og rulleskøjteløbere, og resten
af området er udlagt til rekreative formål.
Bæredygtig Beton Prisen 2013 var en publikumspris,
hvor det var muligt at stemme på fire nominerede projekter
på Dansk Betons hjemmeside. Rabalder Parken blev en suveræn vinder med ikke mindre end 52 procent af stemmerne
– 4.144 i alt.
Bæredygtig Beton Prisen blev vundet af Rabalder Parken i Roskilde. Fra venstre mod højre ses Torben Jørgensen, formand for Roskilde
Kommunes Teknik- og Miljøudvalg; Søren Nordal Enevoldsen, arkitekt, Nordarch; Laila Krytz, COWI; Dan Thomsen, Hoffmann; Nidal
Al-Asadi, Hoffmann. Bæredygtig Beton Prisen er indstiftet af Dansk Beton.
Rabalder Fakta
Bygher r e
Roskilde forsyning; Roskilde Kommune
A r kitekt
Nordarch
R å d give r
COWI A/S
E ntr ep r enør
Hoffmann A/S; Grindline
M a j 2 0 1 3 • 31
Bæredygtighed
In-Situ Prisen til Den
Blå Fakta
Bygher re
Bygningsfonden Den Blå Planet
A r kitekt
3XN A/S
E ntr ep r enør ( beton)
MT Højgaard A/S
Foto: Adam Mørk
32 • B e t o n
In-Situ Prisen blev
overrakt til entreprenør
Martin Würtz Larsen fra
MT Højgaard (tv) og
arkitekt Jan Ammundsen
fra 3XN A/S for Den Blå
Planet. In-Situ Prisen er
indstiftet af Fabriksbetongruppen i Dansk Beton.
Foto: Adam Mørk
Foto: Adam Mørk
Blå Planet
ntreprenøren MT Højgaard og
arkitektfirmaet 3XN A/S fik på
Bæredygtig Beton Konferencen
In-Situ Prisen for deres arbejde
med Den Blå Planet, som er Nordeuropas største og mest moderne akvarium.
Hovedparten af bygningens betonkonstruktioner
er støbt in-situ. Bruttoarealet er på ca. 9.000 kvadratmeter med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter. Betonkonstruktionerne omkring de store
akvarier er op til 1½ meter tykke. Bundpladen
til den store oceantank er kraftigt armeret
og har en tykkelse på en halv meter. Hertil
kommer høje og krumme betonvægge,
udført med stor præcision.
Formanden for dommerkomiteen,
arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects, kaldte i sin
vinderbegrundelse Den Blå Planet
for ’et betagende møde med havets
liv’ og tilføjede, ’at i moderne byudvikling er betonen det medie,
der muliggør de drømme, vi har
sammen’.
In-Situ Prisen er uddeles af Dansk
Beton Fabriksbetongruppen, som er
en brancheforening for fabriksbetonprodukter i Dansk Byggeri.
M a j 2 0 1 3 • 33
Uddannelse
Formtrykket kan være lidt af en overraskelse, som kræver hurtig indsats.
De færdige søjler på kajen ved Arkitektskolen på Holmen i København.
Læring ved
støbning
I marts 2013 blev der atter støbt beton
på Holmen i København, hvor 35 arkitektstuderende havde fået til opgave at
udfordre den klassiske søjle ved brug af
tekstilforskalling.
Den årlige Betonworkshop på
Kunstakademiets Arkitektskole er learning-by-doing for førsteårsstuderende
som en del af kurset TEK1, der introducerer de studerende til de byggetekniske
fag (lyd, lys, konstruktions- og materialelære).
34 • B e t o n
»Udgangspunktet er, at
beton må forstås i forhold til
den støbeform, der former
materialet. Tekstilforskalling
har stærk, vævet polypropylen som det
dominerende materiale. Hver støbeform
har sit eget konstruktionsprincip med
rammer, formbindere og udspænding
eller nærmest drapering af tekstilerne«,
siger arkitekt Anne-Mette Manelius, der
arrangerede workshoppen sammen med
Tenna Bech og Finn Bach (modtager af
Betonprisen 2013) – alle fra Institut for
Arkitekturens Teknologi.
Workshoppen blev sponsoreret med
beton fra Unicon, cement fra Aalborg
Portland og armering fra Lemvigh-Müller
A/S.
jbn
Wiking® polypropylen-fibre til betonindustrien
Wiking® polypropylen-fibre er et alternativ
til revnekontrollerende stålfibre, uden
risiko for korrodering.
Fibrene øger slagstyrken, bøjestyrken og
strækevnen i betonen og fungerer som brandhæmmer i tunnelbyggeri.
Danish Fibres har mere end 40 års erfaring
med polypropylen-fibre. Vi er særdeles fleksible
og kan tilpasse produktionen hurtigt efter
kundernes behov og krav - både hvad angår
leveringssikkerhed og logistik m.m.
Kontakt salgschef
Bo Gyldenberg
på 88 38 98 90 eller
[email protected]
Danish Fibres A/S producerer til
følgende områder:
l
l
l
l
l
l
l
l
Betonelementer
(mikro- og makrofibre)
Spartelmasse og fugefylder
Betongulve
Tunneler
Betonrenovering
Mørtel
Fliseklæber
Grundpuds
Wiking 18 µm
og 4050 er
CE-certificerede.
Danish Fibres A/S · Snedkervej 1 · 6800 Varde
Tlf. 88 38 98 90 · www.danishfibres.dk
DRIZORO®
Specialister i vandtætning
af murværk og betonoverflader
Vores løsninger:

Forhindrer vandskader
og beskytter mod forurening


Er specialudviklede til hårdt klima

Lader betonen ånde og
modvirker fugtproblemer

Betyder fremtidssikring
af dit byggeri
Er lette at anvende og
100% vedligeholdelsesfrie
Nu også i Danmark
Drizoro har mere end 30 års international erfaring
inden for renovering, beskyttelse og vandtætning
af murværk og betonoverflader. Drizoros kvalitetsprodukter anvendes i dag på alle typer overflader
verden over og yder maksimal beskyttelse imod
forurening, smog og barske klimaer.
For ydereligere oplysninger ring til Nordcoll A/S,
Drizoro distributør i Danmark – tlf. 4915 0660
Læs mere på www.drizoro.dk
M a j 2 0 1 3 • 35
Fabriksbetongruppen får egne sider i Beton
Fabriksbetongruppen i Dansk Beton vil fremover
to gange om året præsentere nyheder, faglig information og inspiration om fabriksbeton på to sider
i magasinet Beton. Vi håber, at alle, der anvender
eller fremstiller fabriksbeton, vil tage godt imod det
nye initiativ, og vi hører meget gerne kommentarer
samt forslag til emner, som læserne ønsker belyst.
Kontakt: Anette Berrig, [email protected].
Fabriksbetongruppen
– en slagkraftig brancheorganisation
Med et solidt fagteknisk arbejde og In-Situ Prisen som flagskib arbejder
Fabriksbetongruppen for at fremme brugen af fabriksbeton i Danmark
Jesper Knudsen, formand for
Fabriksbetongruppen
Fabriksbetongruppen i Dansk Beton har
gennemslagskraft i markedet. Det fastslår Jesper Knudsen, som er formand for
brancheorganisationen, der har 13 danske virksomheder som medlemmer og
yderligere 12 interessemedlemmer.
»Vores medlemmer producerer over 90
procent af al fabriksbeton i Danmark, så
opbakningen til Fabriksbetongruppen er
helt i top fra producenterne«, siger Jesper
Knudsen, der ud over formandsposten er
direktør for Unicon.
Fabriksbetongruppen er en produktgruppe i Dansk Beton, som er en sektion
i Dansk Byggeri. Gruppens formål er at
varetage medlemmernes erhvervsinte-
36 • B e t o n
resser. Det sker primært ved samarbejde
om fagtekniske emner og ved en indsats
for at fremme brugen af fabriksbeton i
Danmark.
Det fagtekniske arbejde sker i Fabriksbetongruppens tekniske udvalg, hvor
opgaverne spænder vidt: Fra udarbejdelse af faglige publikationer over standardisering til udviklingsopgaver af fælles
interesse. Det er også teknisk udvalg, der
arrangerer det årlige medlemsmøde med
både faglige indlæg og socialt samvær.
»Senest har teknisk udvalg arbejdet
med at udvikle miljøvaredeklarationer
for de mest anvendte betontyper, så
vores medlemmer kan dokumentere
betonens gode miljøegenskaber i konkurrencen med andre byggematerialer«,
uddyber Jesper Knudsen, som tilføjer, at
alle interesserede fra medlemsvirksomhederne er velkomne til at bidrage til
arbejdet i det tekniske udvalg.
In-Situ Prisen er flagskibet i Fabriksbetongruppens indsats for at fremme
brugen af fabriksbeton ved at fremhæve
de mange, spændende muligheder. Prisen
gives som anerkendelse til personer eller
firmaer, som har stået for unikt arbejde i
pladsstøbt beton.
»Siden 2004 er In-Situ Prisen blevet uddelt otte gange til meget forskellige projekter. Der er ingen tvivl om, at Prisen er med
til at skabe bevidsthed om, at mange af de
mest spændende byggerier i Danmark er
støbt in-situ«, siger Jesper Knudsen.
På den internationale scene er Fabriksbetongruppen medlem af den Europæiske Fabriksbeton Organisation, ERMCO,
der er en sammenslutning af nationale
fabriksbetonforeninger i Europa. Via ERMCO har Fabriksbetongruppen indflydelse
på europæisk standardisering i CEN og
adgang til at påvirke EU-systemet med
danske synspunkter.
Dans k e b etonb ro e r:
Krum motorvejsbro
spænder elegant 80 meter
Fabriksbeton­gruppens
medlemmer
– Danmarks eksperter i beton
Betonværket Brønderslev A/S
DK Beton A/S
’Bro 58.80’ er det prosaiske navn på den
største af broerne, der indgår i det store udfletningsanlæg i København, hvor Motorringvejen møder Frederikssundsmotorvejen og
Jyllingevej i det såkaldte ’Spaghettianlæg’ med
i alt 13 broer og veje i tre niveauer.
Bro 58.80 er en in-situ støbt, krum bjælkebro, der er 160 meter lang og har et frit
spænd på 80 meter. Kørebanen hviler på en
gennemgående kassedrager med udkragninger. Kassedrageren har et højt tværsnit af
hensyn til det lange spænd og blev støbt i én
sammenhængende støbning med indvendig
formsætning.
Ud over den omfattende støbning var de
særlige udfordringer at tage højde for vridning
på grund af den krumme form og at fjerne den
indvendige form efter støbningen.
Den imponerende bro stod færdig i juli
2010.
Bygherre: Vejdirektoratet
Entreprenør: NCC Construction Danmark
Rådgivende ingeniør: COWI / Rambøll
Frejlev Cementstøberi A/S
Gammelrand Beton A/S
A/S Ikast Betonvarefabrik
IBF Beton Nordvestjylland A/S
K. G. Beton A/S
NCC Roads A/S , Bornholms
Betonværk A/S
Skagen Cementstøberi A/S
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S
Unicon A/S
VK Beton og Byggemarked A/S
Wewers Belægningssten A/S
Dansk Beton Fabriksbetongruppen,
Nørre Voldgade 106, Box 2125,
1015 København K,
www.fabriksbetongruppen.dk
In-Situ Prisen 2013 til Den Blå Planet
Foto: Adam Mørk.
Den 19. marts 2013 modtog arkitektvirksomheden 3XN og entreprenørvirksomheden MT Højgaard In-Situ Prisen 2013 på 50.000 kroner for Den
Blå Planet, som er Nordeuropas største og mest moderne akvarium.
Hovedparten af bygningens betonkonstruktioner er støbt in-situ – og
omkring de store akvarier er betonmurene op til 1½ meter tykke. Hertil
kommer meterhøje betonvægge, der krummer sig rundt om bassiner og
publikumsområder. Resultatet er en ualmindeligt elegant bygning – trods
de massive konstruktioner.
Moe & Brødsgaard har været rådgivere på byggeriet. In-situ Prisen 2013
var støttet af Fabriksbetongruppens interessemedlemmer Aalborg Portland
og Paschal Danmark.
Den Blå Planet står som en markant skulptur i vandkanten mellem Kastrup
Havn og Amager Strandpark. De 9.000 m2 rummer mere end 60 akvarier med
bl.a. koldt og varmt ferskvand og saltvand.
Plaketten til Den Blå Planet har sin egen, højteknologiske historie. Plaketten er støbt af hvid beton i en gummimatrice, der er fremstillet ud fra et
3D-print på baggrund af en digital tegning.
Fabriksbetongruppen
M a j 2 0 1 3 • 37
Festlig overrækkelse af
Betonelement-Prisen
og Utzon-Statuetten
Arkitekt Kim Flensborg fra arkitektfirmaet Nord A/S
hædret for Enghuset i Gistrup ved Aalborg , der vækker
begejstring som arkitektur af en slående høj kvalitet og
samtidig tager hånd om skrøbelige mennesker.
Krumme betonelementer, der udnytter
betonens plasticitet. En bygning med høj
arkitektonisk kvalitet og tyngde. Og som
et væsentligt ekstra: Brug af betonens
termiske masse til at skabe et passivhus,
der ikke behøver opvarmning.
Det var nogle af de argumenter, som
direktør Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center brugte, da han overrakte
Betonelement-Prisen til arkitekt maa Kim
Flensborg fra arkitektfirmaet Nord A/S i
Aalborg for botilbuddet Enghuset i Gistrup
ved Aalborg. Det skete på Bæredygtig Beton Konferencen den 19. marts 2013.
»Enghuset er arkitektur af en slående
høj kvalitet, og samtidig har bygningen
sin egen logik, som passer til og tager
hånd om de skrøbelige mennesker, der
bor der«, sagde Kent Martinussen, der er
formand for Betonelement-Prisens dommerkomité.
Kim Flensborg blev også hædret med
Utzon-Statuetten, der blev overrakt af
arkitekt maa Kim Utzon - søn af Jørn
Utzon, som har designet og lagt navn til
Utzon-statuetten.
»Enghuset er en flot ramme om beboernes liv«, sagde Kim Utzon. »Jeg tror,
38 • B e t o n
at min far ville være meget begejstret for
den måde, I har arbejdet med sagen på«.
Enghuset er opført af Boligforeningen Vanggården for Aalborg Kommune
som bosted for 36 mennesker, der lider
af skizofreni. Bygningen er cirkelformet
med en ligeledes cirkelformet gård. Arealet er i alt på 5.800 kvadratmeter.
Facaderne er opført af krumme vægelementer med udvendig isolering afsluttet
med facadepuds. Krumme altanelementer
følger bygningens form. Bostedets krumme
gange fjerner institutionspræget og giver
en oplevelse af mere privathed, når man
færdes i bygningen.
Betonelement-Prisen er en arkitekturpris, der er indstiftet af Betonelement-Foreningen. Prisen gives som
anerkendelse af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonelementer i
et byggeri, hvor betonelementer udgør et
dominerende element i byggeriet.
Betonelement-Prisen blev første gang
uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen
følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aalborg Portland, en plakette til bygherren
til indmuring samt en indrammet kopi af
plaketten til arkitekten.
Fosroc A/S – nyt
interessemedlem
i BEF
Kim Flensborg (th.) fik overrakt
Utzon-Statuetten af arkitekt maa
Kim Utzon - søn af Jørn Utzon,
som har designet og lagt navn til
Utzon-statuetten.
Direktør Kent Martinussen fra
Dansk Arkitektur Center overrakte
Betonelement-Prisen til arkitekt
maa Kim Flensborg (th.) fra arkitektfirmaet Nord A/S.
Fosroc A/S med
hovedprodukter
som betonadditiver
og reparationsprodukter til betonbranchen er
nu blevet interessemedlem i
Betonelement-Foreningen.
»For os handler det om at få et tæt samspil med en vigtig
kundegruppe, både for at få input til vores produktudvikling
og for at kunne præsentere nye muligheder for branchen.
Der sker et stort teknisk arbejde i foreningen, som vi gerne
vil tættere på. Faktisk er vi imponerede over, at en forening
af konkurrenter kan arbejde så tæt sammen om emner af
fælles interesse«, siger Torben Holm Christiansen, der er
salgschef for produkter til betonbranchen hos Fosroc A/S.
Fosroc satser i stigende grad på elementbranchen med
nye tiltag som fx produkter til vandtætning af betonelementer. Et af de unikke produkter er en membran, der placeres i
formen før udstøbning.
Foscoc i Danmark dækker hele Norden med 25 ansatte
i Skodborg ved Vejen. Herudover er Fosroc repræsenteret
globalt og har produktion i 18 lande. I alt har Fosroc 1.800
medarbejdere. Se mere på www.fosroc.com.
ØSB medlem af BEF
ØSB (Ølstrup Specialbeton A/S) i nærheden af Ringkøbing
blev 1. januar 2013 medlem af Betonelement-Foreningen.
Virksomheden har specialiseret sig i at deltage aktivt i
udvikling og konstruktion af produkter til byggeindustrien
og at udføre specialløsninger tilpasset den enkelte kundes
ønsker.
ØSB blev stiftet af Søren Bank Sørensen og Karsten Sandal i 2002. Det begyndte med produktion af sålbænke. I dag
omfatter opgaverne blandt andet altaner, specialelementer, søjler, broer, tunneller,
trin, trapper og trafikprodukter. Se mere på
www.special-beton.dk.
Betonelement-Foreningen
M a j 2 0 1 3 • 39
Tæt på indflytning
Tre uger til indflytning i betonelementhuset i Esbønderup Skovhuse.
Elementhuset i Esbønderup Skovhuse er næsten færdigt
Sidst i marts, lige før påske, er der tre
uger til den planlagte indflytning i elementhuset på byggepladsen i skoven.
Udsigten over skoven og den stadig
tilfrosne Esrom Sø er fantastisk i morgensolen, og Kristian Johansen er tilfreds med huset, der er faldet ud som
planlagt.
»Det har været en god byggeproces.
Det tog fire uger fra det første element
blev monteret til huset var helt lukket.
Men jeg har også lært meget, og i mit
næste betonhus – og ja, det tænker jeg
allerede på, selv om vi skal bo her i mange år – kan en del detaljer bliver bedre«,
siger han.
Det gælder fx præcisionen af ledningsføringer i det støbte betongulv.
»I det næste hus skal gulvet også være
elementer, så ledninger og rør kan træk-
kes præcist. Samtidig kunne vi få en mere
færdig overflade på gulvene – jeg forestiller mig at gulvelementerne kan have
formsiden op og således kun behøve en
slutpolering og måske pletvis spartling«,
siger han.
Gulvene i huset er slebet og poleret,
hvilket Kristian selv har hjulpet med til.
En arbejdsopgave, som han kalder ’besværlig, men ikke svær’. En udfordring
har været at slibe helt inde ved væggene,
så i det næste hus skal overfladebehandlingen afsluttes helt, før vægelementerne
monteres.
Med både vægge og gulv i rå beton
er understøbningerne under vægelementerne et lille ankepunkt hos Kristian
Johansen.
»Jeg kunne godt ønske mig en montageproces, hvor der ikke er så stor afstand
Betonmagere på studietur
Den 28. – 30. januar 2013 rejste et hold betonmagere fra AMU Nordjylland på studietur til Berlin.
Studieturen var sponsoreret af Betonelement-Foreningen og en række elementproducenter.
Betonmagerne besøgte både danske og
tyske elementfabrikker på turen, hvor der naturligvis også var tid til socialt samvær og udflugter
40 • B e t o n
til Berlins mange spændende bygningsværker og
seværdigheder.
Betonmageruddannelsen er en toårig arbejdsmarkedsuddannelse. Uddannelsen kvalificerer til at udføre alle forekommende arbejdsopgaver på en moderne betonelementfabrik,
betonvarefabrik eller betonværk.
mellem fundament og vægelementer.
Understøbningen er meget anderledes i
udtrykket end elementerne – det kunne
jeg godt have gennemtænkt bedre, så
afslutningen fremstod smukkere«, siger
han.
Meningen var, at huset skulle være ’listefrit’ – men efter at have set understøbningerne har Kristian Johansen besluttes
sig for en fodliste alligevel.
Følg med i byggeriet
Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger
hus på en 2.800 kvadratmeter stor grund i
Esbønderup Skovhuse nord for Hillerød. Her
på Betonelement-Foreningens sider i Beton
kan du følge opførelsen af betonhuset og
familiens oplevelser som bygherre.
Betonmagerne var imponerede
over kvaliteten af betonarbejdet
ved renoveringen af det olympiske
stadion i 2002 – 2006
Direktør med
beton i bagagen
Betonelement-Foreningen
Postboks 2125 | 1015 København K
Telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk
Ambercon A/S, Støvring
Ambercon A/S, Rødekro
A/S Boligbeton
A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik
Betonelement, Hobro
Morten Chrone tiltrådte d. 1. marts 2013
som adm. direktør i Spæncom
Spæncoms ny adm. direktør, Morten
Chrone, har flere erfaringer med beton
end de fleste. Og det på flere planer.
Som murer har han støbt beton, som
bygningsingeniør har han regnet på
beton, som fabrikschef for otte 4K-betonfabrikker har han fremstillet beton,
som international projektleder har han
arbejdet strategisk med beton i RMC
Group i London og som koncerndirektør i NCC samt direktør i MT Højgaard
har han opført masser af betonbygninger.
»Jeg har altid været glad for beton.
Mit afgangsprojekt fra Aarhus Teknikum
handlede også om beton«, siger Morten
Chrone, som er vendelbo, 47 år og kom til
Medlemsfortegnelse
Spæncom fra en stilling som kommerciel
direktør hos byggevaregrossisten Brødrene A&O Johansen A/S.
Karrieren begyndte som murer. Herefter fulgte en uddannelse som bygningsingeniør, og senere en MBA (Master of
Business Administration) fra Cranfield
University i England. MBA’en rettede op
på, at man efter Morten Chrones mening
lærer alt for lidt om virksomhedsøkonomi
på de danske ingeniøruddannelser.
I dag ser Morten Chrone i høj grad
opgaven som at bruge sin viden om, hvad
en entreprenør sætter pris på hos en
elementleverandør, som grundlag for en
strategisk udvikling af Spæncom. Det er
ikke en nem opgave, Morten Chrone står
over for. På nogle punkter ser fremtiden
efterhånden bedre ud. Blandt andet er
entreprenørerne igen begyndt at tjene
penge. Men for elementbranchen er der
også negative tegn, mener den ny direktør. Ikke mindst fordi det er langt sværere
at skære en virksomhed med et dyrt
produktionsapparat til end en entreprenørvirksomhed, hvor den største udgift er
bemandingen.
»Fremtiden ser sort ud på mange
måder. Den danske elementbranche har
stadig den samme produktionskapacitet
som under højkonjunkturen i årene før
2008. Det er en hård nød at knække, fordi
alle har mistet indtægter, men står med
stort set de samme omkostninger. Derfor
jagterne virksomhederne marginalomsætning, hvilket gør det svært at få et
fornuftigt dækningsbidrag«, siger Morten
Chrone.
Hvad Spæncom skal gøre, er begyndt
at tegne sig i form af et billede af virksomheden om nogle år. Men det billede
holder Morten Chrone for sig selv, indtil
det er grundigt testet og afprøvet i samarbejde med Spæncoms øvrige ledelse.
Betonelement, Esbjerg
Betonelement, Ringsted
Betonelement, Viby Sj.
Byggebjerg Beton A/S
Confac A/S
Contiga Tinglev A/S
Dalton
Dan-Element A/S
DS Elcobyg
EXPAN, Brørup
EXPAN, Søndersø
Fårup Betonindustri A/S
Gandrup Element
Give Elementfabrik A/S
Guldborgsund Elementfabrik A/S
Kähler A/S
Leth Beton A/S
Niss Sørensen & Søn a-s
Perstrup Beton Industri A/S
PL Beton A/S
Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S
RC Betonvarer A/S
Spæncom A/S, Hedehusene
Spæncom A/S, Kolding
Spæncom A/S,Aalborg
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S
ØSB A/S
Samarbejdspartnere
og interessemedlemmer
Aalborg Portland A/S
BASF Construction Chemicals Denmark A/S
Convi Aps
Dansand A/S
Ecoratio
Fosroc A/S
Gottfred Petersen A/S
Graphic Concrete
HALFEN GmbH
HauCon A/S
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S
Mapei Denmark A/S
Peikko Danmark
Pretec Danmark A/S
Saint-Gobain Weber A/S
Sika Danmark A/S
VBM Laboratoriet A/S
Betonelement-Foreningen
M a j 2 0 1 3 • 41
Miljøvaredeklarationer og
bæredygtighedscertificering
Arkitekter, rådgivere, entreprenører og producenter bliver i stigende grad
mødt med nye krav til at levere data omkring bæredygtighed både for bygningen og for de anvendte byggematerialer. Byggevarer kan i dag leveres
med miljøvaredeklarationer, der indeholder værdifuld information om byggevarens miljøforhold – data der kan anvendes som input til bæredygtighedscertificering af bygninger.
Bæredygtighed omfatter i sin definition både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. At bæredygtighed er en prioritet i
samfundet, ses blandt andet i Byggevaredirektivets overgang til
Byggevareforordningen, som med et nyt og syvende punkt sætter
bæredygtighed på dagsordenen for en byggevares egenskaber. Byggevareforordningen giver således mulighed for deklaration af bæredygtighed for den enkelte byggevare.
På byggeriniveau findes bygningscertificeringsordninger på det
europæiske marked, hvis formål er at certificere bygninger efter opstillede bæredygtighedskrav. Blandt de indflydelsesrige ordninger
kan nævnes det tyske DGNB, det engelske BREEAM, det hollandske
LEED og det danske Green Building Council Denmark (som følger
DGNB).
Bred anvendelse af miljøvaredeklarationer som
dokumentation
Der er god grund til, at betonproducenter og producenter af delmaterialer til beton får udarbejdet miljøvaredeklarationer for deres
produkter. Udover anvendelse af miljøvaredeklarationer i forbindelse med bæredygtighedscertificering kan miljøvaredeklarationer
anvendes som beslutningsgrundlag i byggeriers designfase, eksempelvis i forbindelse med valg imellem sammenlignelige byggevarer.
Der er også eksempler på, at der stilles enkeltkrav til miljøpåvirkningen fra et byggemateriale i et byggeprojekt, og her kan miljøvaredeklarationer for byggevaren anvendes som dokumentation for
opfyldelse af dette krav. Et eksempel på dette er metroen i København, hvor den igangværende etablering af metroen skal overholde
et krav til betonen på maksimalt udslip af CO2 på 400 kg pr. m3. Til
sammenligning var kravet til den første metro 700 kg pr. m3 beton1.
Miljøparametrene i en miljøvaredeklaration kan også anvendes
som grundlag for optimering af produktionsprocesser i en mere
bæredygtig retning. For eksempel har Fabriksbetongruppen under
Dansk Beton fået udviklet et værktøj af Teknologisk Institut som
dels beregner og udskriver en miljøvaredeklaration for en given
betontype på en given fabrik, men som samtidig kan anvendes til
fx at se og vurdere den miljømæssige betydning af at udskifte et
materiale med et andet eller ved at nedbringe energiforbruget til
produktionsudstyret.
Endelig kan en miljøvaredeklaration ses som et stærkt profileringsmæssigt værktøj overfor kunder og samarbejdspartnere. Såle-
Uafhængig verifikator
Teknologisk Institut kan være din indgang til den norske byggesektor
Via Teknologisk Institut kan danske byggevareproducenter opnå en
uafhængig godkendelse af deres miljøvaredeklarationer i Norge, og dermed
komme i betragtning hos norske bygherrer, der stiller miljømæssige krav.
Det norske program for miljøvaredeklarationer, EPD-Norge, registrerer
og offentliggør godkendte miljøvaredeklarationer, som oftere og oftere
kræves for, at danske byggevareproducenter kan få adgang til det norske
marked.
Teknologisk Institut ved Trine Henriksen er blevet godkendt uafhængig
verifikator ved EPD-Norge. Udover Teknologisk Instituts eksisterende ydelse
inden for udvikling af miljøvaredeklarationer, kan vi nu også tilbyde uafhængige verificeringer af miljøvaredeklarationer.
142••BBeet toonn
Udskrift fra GaBi Software, der viser
en model af en betonproduktion
des vil byggevareproducenter, der får udarbejdet miljøvaredeklarationer for sine byggevarer, blive opfattet som ansvarlige og seriøse i
forhold til den stigende fokus på bæredygtig udvikling – idet objektive miljødata lægges på bordet og gør sammenligning med andre
produkter mulig.
Hvad indeholder en miljøvaredeklaration?
En miljøvaredeklaration indeholder kvantitative og objektive miljøinformationer for et produkt set i et livscyklusperspektiv. Miljøvaredeklarationens resultater bygger på en livscyklusanalyse (LCA), der
som minimum skal dække fra ”vugge-til-port”, dvs. de materialer og
processer, der går forud for produktets tilblivelse til produktet forlader producentens port. Det er naturligvis også muligt at inkludere
hele livscyklussen fra ”vugge-til-grav” eller sågar ”vugge-til-vugge”.
Miljøparametre såsom global opvarmning som følge af udledning
af drivhusgasser, nedbrydning af ozonlaget, forsuring og forbrug af
værdifulde ressourcer er eksempler på parametre, som en miljøvaredeklaration skal indeholde.
Standarder og værktøjer?
Der findes harmoniserede internationale standarder, som miljøvaredeklarationer skal overholde. Miljøvaredeklarationer er en
såkaldt ”Type III miljømærkning”, hvis generelle principper og
procedurer er beskrevet i DS/EN ISO 14025. Med indførslen af DS/
EN 15804 har der siden 2012 eksisteret harmoniserede produktka-
tegoriregler (engelsk: ”product category rules”, PCR) for miljøvaredeklarationer af byggevarer; produktkategorireglerne følger den
overordnede metodik i DS/EN ISO 14025, men udstikker nogle
specifikke retningslinjer for byggevarer, fx hvilke livscyklusmoduler
en byggevare består af. Miljøinformationerne i enhver miljøvaredeklaration bestemmes på basis af en livscyklusvurdering, hvis metodik er standardiseret og beskrevet i de to standarder DS/EN ISO
14040 og 14044.
Teknologisk Institut er i besiddelse af GaBi Software, som er et
førende værktøj til brug i forbindelse med livscyklusvurderinger.
Med GaBi Software bistår Teknologisk Institut branchen med generiske gennemsnitsdata, der kan belyse miljøaspekterne ved produktionen af forskellige typer byggevarer.
Information
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Livscyklusanalyser, Trine Henriksen,
tlf. 72 20 25 43, [email protected]
Energiberegninger, Casper Villumsen,
tlf. 72 20 21 66, [email protected]
1 Metroselskabet, 2013. Metrobyggeriet og miljøet. Tilgængelig på hjemmeside d. 18. april 2013:
http://www.m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/om+cityringen/metrobyggeri+og+miljoe
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 26
www.teknologisk.dk
2
MMaajj22001 133••43
Fiberarmerede
gulvkonstruktioner
Gennem de seneste år har anvendelse af fibre til erstatning af
traditionel slap armering i betongulve vundet stor udbredelse.
Dels fordi der oftest er en økonomisk fordel ved at anvende fibre
ved etablering af gulvkonstruktioner, dels fordi der teknisk og
kvalitetsmæssigt kan være gevinster at hente:
• Tidsmæssige besparelser: Betonen leveres færdig­armeret på
byggeplads, hvorfor flere tidskrævende arbejdsgange undgås.
Udstøbningen kan foregå hurtigere og lettere uden udlægning
af armeringsnet og med bedre adgangsforhold for betonkanon og udlægningsudstyr.
• Højere kvalitet: Idet placering af traditionel armering i gulvkonstruktioner tit og ofte er behæftet med fejl og mangler, vil en
bare nogenlunde korrekt udstøbning af fiberbetonen alt andet
lige øge den overordnede kvalitet af konstruktionen. Med den
erfaring og de beregningsmetoder, som er udviklet på området,
har man bedre sikkerhed for, at armeringen (fibrene) er til stede
i rette mængde og på rette sted - i både overside og underside
af betontværsnittet.
• Nem udstøbning: Fibre kan anvendes i selvkompakterende
beton (SCC), hvilket i de fleste tilfælde letter udlægningen af
betonen væsentligt, og ofte kan betonen udstøbes på samme
vis som ikke fiberarmeret SCC. Ved større gulvstøbninger har
anvendelse af laserstyrede udlægningsmaskiner lettet håndteringen af fiberarmerede betoner betragteligt.
• God dokumentation: Leverandørerne af de forskellige fibre
stiller oftest dokumentation til rådighed i form af en beregning af det aktuelle gulv, og dermed en dokumentation for
om den anvendte fibermængde er korrekt. Fiberproducenten
har ofte udviklet et beregningsværktøj, som kan tage højde for
svind, belastninger, betonkvalitet og lagtykkelse, underlagets
bæreevne samt type og mængde af fibre. Dimensioneringen
af et fiberarmeret betongulv bør derfor altid ske i samråd med
fiberproducenten!
Fiberbeton til gulve produceres i dag hovedsageligt med stålfibre, men i de senere år er også plastfibre kommet på markedet,
og kan i visse tilfælde med fordel anvendes.
I det følgende berøres fiberarmerede gulvkonstruktioner,
herunder virkemåde, anvendelsesområder og lidt omkring
de relevante fibertyper; microfibre til imødegåelse af revner,
”crackstop”, i betonens plastiske fase omtales ikke. Hertil berøres, for en god ordens skyld, udførelse og udstøbning af betongulve generelt.
Last
P
Stålfiberbeton
Uarmeret beton
Nedbøjning
Figur 1: Typiske arbejdslinier ved bøjningsforsøg
for uarmeret og stålfiberarmeret beton. [1]
Fibrenes virkemåde
Beton kan beskrives som et hårdt og skørt materiale med en
relativ høj trykstyrke men med en beskeden trækstyrke. For at
bibringe betonen trækstyrke anvendes armering. I en gulvkonstruktion vil der oftest være tale om armeringsnet, stænger og
bøjler, der placeres som slap armering; slap armering virker
først efter, at betonen er revnet. I bærende konstruktioner kan
fiberbeton normalt ikke erstatte traditionel armering, men
særligt i gulvbetoner er fibre velegnet som svindarmering og til
optagelse af momenter.
Når fiberbetonen revner, bremses revnedannelsen ved, at
fibrene spænder over revnen. Ved at tilsætte fibre øges sejheden
i forhold til uarmeret beton, som udtrykt i materialets arbejdslinje, se figur 1. Bøjningstrækstyrken ændres normalt ikke, hvis
der tilsættes fibre.
Traditionel slap armering er normalt fuldt forankret i betonen, således at armeringens flydeevne kan udnyttes. Fibre derimod er ikke fuldt forankrede, og brudsejheden opnås igennem
den friktion mellem fibre og beton, der opstår ved, at fibrene
trækkes ud af betonen og ikke ved flydning i fibermaterialet.
Jacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: [email protected]
44 • B e t o n
Støbning af gulv i villa i Slagelse med stålfiberarmeret SCC beton. Varmeslanger fastgjort med plastikclips direkte i isoleringsplader.
Fibrenes revnehindrene egenskaber er afhængig af fibrenes
geometri (længde/diameter), fibrenes udformning, fibertypen
og betonen. Man kan ikke alene ud fra fibermængden fastligge
fiberbetonens egenskaber; i [1] anføres det omkring stålfibre, at:
Effekten af at tilsætte stålfibre til betonen afhænger af fibermængden (kg/m3), fiberens længde-/diameterforhold og fiberens
vedhæftning til betonen. Stålfibermængden alene er ikke tilstrækkeligt til at karakterisere en fiberbeton.
Dette er også gældende for plastfibre!
Det sædvanlige dilemma mht. placeringen af et enkelt net i
overside, midte eller underside forekommer ikke ved anvendelse af fibre. Ved svindarmering med armeringsnet, anbefales en
armeringsprocent på mindst 0,3 %. I tilfælde af ét net, bør det
placeres i betonens overside (mellem ¼ - ⅓ nede, med hensyntagen til dæklaget). I en 100-120 mm betonplade kan der f.eks.
vælges 1 stk. 8 mm net med maskevidde 150 mm, alternativt 2
stk. 6 mm net med maskevidde 150 mm.
I praksis benyttes imidlertid ofte kun et enkelt 6 mm net,
som placeres i den nedre halvdel af pladen, og virkningen som
svindarmering vil derfor være ret begrænset. Fordelen med fibre
er, at de er fordelt i hele tværsnittet og derfor også armerer betonen helt op i oversiden, hvor udtørringen og svindet er størst!
Dimensionering
Ved dimensionering af betongulve med fiberbeton er det vigtigt
at tage hensyn til de forhold gulvet etables under:
• Laster
• Underlag
• Feltstørrelse
• etc.
Ofte er fiberarmering ikke tænkt ind fra starten af et projekt,
og spørgsmålet bliver derfor hvilken mængde af fibre, der skal
til for at opnå samme armeringsegenskaber som en given netar-
M a j 2 0 1 3 • 45
mering. Idet der ikke foreligger generelle og alment godkendte
beregningsmetoder for fiberarmeret beton, anbefales det altid
at tage fiberleverandøren med på råd, eventuelt gennem betonleverandøren.
En god tommelfingerregel ved bestemmelse af mængden af
fibre i en given gulvbeton er, at der ingen tommelfingerregler er,
men at man skal rådføre sig hos beton-/fiberleverandøren!
Anvendelsesområder
Generelt kan man sige, at fiberarmeret beton med fordel kan
anvendes:
1. Som armering i de fleste gulve og terrændæk
2. Som svindarmering til imødegåelse af udtørringssvind
3. Hvor der er krav om lille betontykkelse, idet ekstra tykkelse til
”dækkende betonlag” ikke er relevant for fiberbeton
4. Hvor tidsfaktoren i udførelsen spiller en rolle
5. Hvor der ikke er plads til traditionel armering
Stålfibre – ud over generelle anvendelsesområder:
1. Hvor der optræder store punktlaster, fx pallereoler eller dynamiske laster fra store køretøjer (trucks, lastbiler osv.).
2. Som armering i pælefunderede gulve.
3. Hvor der optræder stort slid, specielt i form af stød og slag, på
gulvet.
4. Kan ikke anvendes i visse konstruktioner til landbruget, såsom stier, båse, opbevaring af foder, etc.
5. Kan i visse tilfælde give små misfarvninger i beton­overfladen
som følge af rustdannelse.
Plastfibre – ud over generelle anvendelsesområder:
1. Hvor stålfibre ikke kan anvendes i landbrugsbyggeri.
2. Hvor der ikke kan accepteres rustpletter i overfladen.
Plast- vs. stålfibre
I et deformationsstyret bøjnings- eller trækforsøg med en fiberarmeret beton vil arbejdslinjen være retlinet indtil brud, hvorefter
fibrene begynder at virke og trækkes ud af betonen eller forlænges. Spændingen aftager jævnt med den øgede deformation, efter
at den maksimale last er opnået, og der er en lastbærende kapacitet, selv efter at brudstyrken er nået.
For en stålfiberarmeret beton vil brudstyrken i visse tilfælde
være højere end for en tilsvarende beton uden fibre, hvorimod
man med en plastfiberarmeret beton opnår stort set samme
brudstyrke, som for den uarmerede beton. Det kan skyldes, at
Jacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: [email protected]
46 • B e t o n
Kantisolering
Underlag
(stabilgrus)
Støbt mod
afgrænsning
fundament
Glidelag: Plastfolie
eller sand
Lille friktion mellem
beton og underlag
Underlag
(stabilgrus)
Figur 2. Isolering mod kantbegrænsninger, og glidelag mellem
underlag og beton giver bedre
mulighed for, at betonen kan
svinde uden revnedannelse.
stålets E-modul er 5-10 gange højere end betonens E-modul,
medens polypropylens E-modul er ca. 100 gange lavere end
betonens E-modul.
Enkeltstående forsøg foretaget på Aalborg Portlands laboratorie har indikeret, at reststyrken var ca. 25 % højere med plastfibre
end med stålfibre. Dette er interessant, idet armeringen, som
ovenfor nævnt, først virker når revnen er dannet. Årsagen hertil
kan være, at stålfibrenes forankring i betonen er for ringe til, at
stålets høje styrke og E-modul kan udnyttes fuldt ud. For plastfibrene var der tilsyneladende en bedre balance mellem stivhed,
styrke og forankring, som sammen med det højere antal af fibre
gav en højere reststyrke. Grundet forsøgenes omfang kan der ikke
konkluderes, om dette er en generel egenskab!
Brug hovedet
– undgå revner!
Ud over armering af gulvet er der andre hensyn at tage, hvis
resultatet skal blive optimalt. Før udstøbning skal det sikres, at
betonen kan arbejde i forhold til de omliggende konstruktioner,
at betonen ikke udtørres uhensigtsmæssigt efter udstøbning, og
at fuger skæres på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde:
1. Betonen skal kunne arbejde:
• Betonen skal kunne arbejde i forhold til det faste underlag:
1-2 cm fint sand eller en dobbelt perforeret plastfolie mellem beton og underlag
• Ved alle kanter som betonen støder op i mod, skal der etableres en isolationsfuge, fx 1 cm flamingoplade. Dvs. omkring
søjler, ved vægge, fundamenter, banketter, osv.
2. Betonen skal beskyttes mod udtørring:
• Betongulve skal altid beskyttes mod udtørring, fx med plastfolie eller curing:
• Hold betonen beskyttet i op til 7 modenhedsdøgn og vand
om nødvendigt
• Gulvvarme må først bruges til udtørring efter 7 modenhedsdøgns hærdning.
Revnedannelse som
følge af hindret svind
Stor friktion mellem
beton og underlag
Figur 3. Betongulv støbt direkte
mod fast underlag og afgrænsninger. Spændinger som følge af
svind kan resultere i udbredt og
gennemgående revnedannelse.
3. Skæring af fuger:
• Skær fugen ⅓ ned i beton­tværsnittet
• Skær fugen så tidligt som muligt (indenfor det første modenhedsdøgn).
I Figur 2 og 3, er korrekt og forkert opbygning af en gulvkonstruktion skitseret. For en nærmere beskrivelse af hvorledes
gulvkonstruktioner i beton bør opbygges og udføres, henvises
specielt til [1], [2] og [3], der alle ligger til gratis download.
Afrunding
Der er store fordele i at anvende fibre i beton til gulvkonstruktioner. Der spares tid og ressourcer ved anvendelse af fibre i
forhold til traditionel slap armering, og det vurderes, at det er
nemmere at opnå den tilsigtede virkemåde af armeringen. Herved øges kvaliteten af gulvkonstruktionen generelt, og en del af
de revnedannelser man desværre alt for ofte ser i gulvkonstruktioner, kan undgås.
Med det formål at øge brugen af fiberbeton i fremtidens byggeri er der i dag flere udviklingsprojekter i gang: I ”Stålfiberkonsortiet” arbejdes der med at opstille guidelines for design, produktion og udstøbning af stålfiberarmeret beton, se nærmere på
www.steelfibreconcrete.com. I projektet ”TailorCrete” arbejdes
der med brug af fiberbeton som en mulighed for at opføre komplekst formede betonkonstruktioner, se www.tailorcrete.com.
Referencer
[1] Jacob Thrysøe, Henrik Slot og Freddy Larsen. ”Gulvkonstruktioner af
stålfiberarmeret beton”. Tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994:2006; kan
downloades fra www.aalborgportland.dk.
[2] T ommy B. Jacobsen, et al. ”Gulvkonstruktioner af beton”. Beton-Teknik
6/17/1994; kan downloades fra www.aalborgportland.dk.
[3] T horkild Rasmussen. ”Gulvkonstruktioner af selvkompakterende beton”.
Tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994:2006; kan downloades fra www.aalborgportland.dk.
M a j 2 0 1 3 • 47
DANSK
BETONFORENING
Gå-hjem møder
Heldagsarrangementer
29.05.2013 // 16.00- 18.00
Torsdag den 19. september og fredag den 20. september
Firmabesøg hos Christiansen & Essenbæk,
København
Dansk Betondag 2013
Sted: Helnan Marselis Hotel i Aarhus
Nyrupsgades p-kælder/v. Vesterport
Juni 2013
Sommerekskursion
Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat under
temaet ”Nye muligheder med beton”. Dette vil blandt andet blive
belyst gennem præsentation af en række byggeprojekter, hvor
beton anvendes på en ny og udfordrende måde.
Dansk Arkitekturcenter, Københavns havn
03.10.2013 // 15.00-18.00
AKR skadede broer
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge
06.11.2013 // 15.00-18.00
Digitalt byggeri
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge
03.12.2013 // 15.00-18.00
Hydraulisk bundne bærelag
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge
I løbet af efteråret forventes desuden arrangeret en række faglige
firmabesøg hos Dansk Betonforenings firmamedlemmer.
Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.
Det fuldstændige program forventes at foreligge ultimo juni og
kan da ses på
www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .
Tirsdag den 19. november 2013
Temadag 2013
Sted: Hotel Legoland i Billund
Program for temadagen forventes at foreligge ultimo september
og kan da ses på
www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .
Mødetilmelding
Dansk Betonforening
Alle møder kræver tilmelding senest ugedagen
før mødet.
Dansk Betonforening er Danmarks førende,
største og mest bredt favnende faglige netværk
for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter,
entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af
fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.
Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab
under Ingeniørforeningen i Danmark.
Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller
ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget
på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er
du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik
på”ny bruger” og følg anvisningerne.
Har du spørgsmål, kan du kontakte
Anni Nielsen på [email protected] eller tlf. 3318 4643.
Læs mere på www.danskbetonforening.dk.