SYGEHUSBYGGERIER

BETON
NUMMER 4
NOVEMBER
2015
TEMA:
SYGEHUSBYGGERIER
Fælles sundhedssikring for over 40 mia. kr.
12
SUPERSYGEHUSET
I GØDSTRUP
Vibrationsfrie operationsstuer
24
NYT VARTEGN
I SINGAPORE
Med en dansk arkitekt i udlandet
28
side 4
RENOVER
PRISEN 2015
Litteraturen liver op i gammelt beton
Specialcement til særlige
anvendelser - nu mere GRØN
÷ 30% CO2 emission
Høj sulfatbestandighed
CEM I 42,5 N
Ekstra lavt
alkaliindhold
Lav varmeudvikling
Grønnere LAVALKALI
Aalborg Portland A/S SULFATBESTANDIG cement
Rørdalsvej 44
Postboks
165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af
Nu kan
9100beton
Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT­
Telefon
+45 98 16 77
77 ent fra Aalborg Portland produceres
BESTANDIG
cem
Telefax
+45
98
10
11
86 30 % lavere CO emission til gavn
og leveres nu med
2
[email protected]
og glæde for miljøet og for danske bygge­ og anlægs­
www.aalborgportland.com
projekter.
LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg
Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt
alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed.
Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA).
Aalborg Portland arbejder intensivt på
at bibeholde stærke cementegenskaber
og høj kvalitet kombineret med lavere
CO2­emission...
• kystsikring
• broer
• tunneller
• trafikanlæg
• fundamenter
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
[email protected]
www.aalborgportland.dk
ET KAPITEL I DEN DANSKE
HOSPITALSHISTORIE
Vi er vidne til en massiv opgradering af de danske hospitalers fysiske rammer. Faktisk kræver det en større eftersøgning i historiebøgerne at finde fortilfælde, for aldrig før har politiske
flertal i regionerne og på Christiansborg afsat så store milliardbeløb til sygehusbyggerier.
Aktiviteten spreder positive ringe i byggebranchen. Medierne skriver om mindst
12.000 nye arbejdspladser, som alene er skabt af de 16 store kvalitetsfondsbyggerier. Dertil
kommer nye arbejdspladser på de regionsfinansierede byggeprojekter og mindst 340 nye
praktikpladser som følge af sociale klausuler i regionerne. Nye og spændende løsninger
bliver udviklet for at optimere byggeri og indretning. Det får små og store virksomheder til at
blomstre.
Det er altså svært at spotte symptomer på, at noget skulle være galt. Men fra tid til anden
varsler kritikere om risiko for varige mén, fordi de mange og store byggerier iværksættes
samtidig. Hvorfor ikke dele projekterne op i etaper og dermed bygge videre på erfaring,
lyder spørgsmålet. Magasinet Beton har taget kritikken videre til Danske Regioner, og som
du kan læse på side fire, fik vi et entydigt svar.
Jeg vil gerne takke for besvarelserne i læserundersøgelsen, som vi gennemførte tidligere
på året. Jeres forslag bliver inddraget i den løbende udvikling af bladet. Den heldige vinder af
en iPhone 6 blev Krestian Muhlig, mens de ti vindere af to biografbilletter blev Carsten Koch,
Claus V. Nielsen, Flemming Petersen, Fredrik Carlsson, Jacob Christensen, Karsten Landvad,
Martin Ledgaard-Sørensen, Morten Bo Nielsen, Poul Nolsøe Kjølbro Linklett og Trine Olesen.
LIS E B LOM | R EDA K TØR
INDHOLD:
ET K A PIT EL I D EN DAN SK E H O SP I TAL SH I STO R I E t em a : FÆL L ES S U N D H E D SSI K R I N G FO R M E R E E N D 40 MIA. KRON ER
t em a : OM GIV EL S ER N E S BET Y D N I N G FO R BE H AN D LIN G
t em a : STOR , STØRRE, SUPER-SYGEHUS t em a : BYGGET T IL F R E M T I D E N S M U L I G H E D E R t em a : 5 0 0 M M B ETO N TÆ M M E R K R AF T I G E ST R ÅL E R
t em a : INGEN V IB RAT I O N E R U N D E R O P E R AT I O N SB ORDET
t em a : KU LT U RA RV U D BYGG E S M E D BETO N O G G L AS I MIDT EN A F M U L IG HE D E R N E BETON FÅ R BA D EBY E R T I L AT BLO M ST R E BROBYGNING M ED I N - SI T U STØ BT E E L E M E N T E R BETON I B OL IGEN FO RTÆ L L E R E N N Y HI STO R I E BETONB EL ÆGNINGE R R E N SE D E LU F T E N PÅ H AVE & LAN DS KAB G ULEROD S BYGNING E N M E D D E BLØ D E BETO N SØJ LER
RAPPORT FRIKENDER BETON FRA BROKOLLAPS
E N OAS E, D ER B L IV E R SM U K K E R E M E D AL D E R E N LITT ERAT U REN L IV E R O P I GAM M E LT BETO N GYNGEND E GRU ND U N D E R G U BSØ DAL BRO FART U ND ER FELT ET I FARU M M I DT P U N K T MO D ERNE GRAV M Æ L E I BETO N BOLI GOM RÅ D ERNES N Y E BETO N n y t f ra : FA B RIKS B ETO N G RU P P E N n y t f ra : B ETONEL E M E N T- FO R E N I N G E N n y t f ra : T EK NOLOG I SK I N ST I T U T n y t f ra : A A L B ORG PO RT L AN D n y t f ra : DA NS K B ETO N FO R E N I N G 3
4
5
6
8
10
12
14
16
18
19
20
22
24
26
27
28
30
32
33
34
36
38
42
44
48
BETON
NR. 4 | NOV. 2015 | 32. ÅRGANG
Betons formål er at fremme optimal og
bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om
udviklingen inden for betonteknologi og
betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar,
maj, august og november i et distribueret
oplag på 5.500.
UDGIVER: Samvirket for udgivelse af bladet Beton
DANSK
BETONFORENING
REDAKTION:
Lise Blom (ansvarshavende)
[email protected]
Tlf. 21 74 78 86
ABONNEMENT OG
ADMINISTRATION:
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K
Anette Berrig, [email protected]
Tlf. 72 16 01 91
ANNONCER:
Media-People
Ole Bolvig Hansen
[email protected]
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
GRAFISK PRODUKTION:
KLS Grafisk Hus A/S
FORSIDEFOTO:
Sofie Hvitved
ABONNEMENTSPRIS:
Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms
ISSN 1903-1025
www.danskbeton.dk
NOVEMBER 2015 • 3
TEMA | SYGEHUSBYGGERIER
TEMA:
SYGEHUSBYGGERIER
Danskerne skal sikres bedre behandling
og hurtigere diagnosticering med en
ny sundhedsstruktur, som kræver
nye sygehuse. Vi zoomer ind på
udvalgte sygehusbyggerier.
Fælles sundhedssikring
for mere end 40 mia. kr.
En politisk beslutning om grundlæggende
ændringer i sundhedsvæsenet har accelereret
antallet af sygehusbyggerier. Der bliver opført
nye sygehuse og udbygget på eksisterende
som aldrig før.
4 • B E TO N
Nordeuropas største betonpumpe var i
efteråret hentet til Viborg, da bundpladen
under regionshospitalets nye akutcenter
skulle støbes. Og i Aalborg leverede betonkanoner ca. 1.200 ton beton til den
første støbning af byens nye universitetshospital, som er Region Nordjyllands
hidtil største byggeprojekt. Beton er en
vigtig ingrediens i Danmarks mange nye
sygehuse, som siden 2007 har været et
varmt politisk emne. Dengang blev første
spadestik til grundlæggende ændringer i
40 forskellige nybyggerier samt til- og ombygninger på danske sygehuse. Kritikere
har argumenteret, at der ville være gevinst
i at tage byggerierne i etaper og dermed
bygge videre på opsamlet erfaring. Det er
regionernes talskvinde ikke enig i.
”Fra en meget byggerationalistisk vinkel kan det måske lyde som et fornuftigt
argument. Men prøv lige at forklare borgerne, at de skal vente tyve år på at få deres
nye sygehus, fordi man først skal lære af,
hvad andre regioner har gjort. Det vil være
en fuldstændig urimelig situation. De fysiske rammer har indflydelse på både patientoplevelsen og behandlingen, så borgernes sundhedstilbud ville blive enormt
forskellige,” siger Stephanie Lose.
Opskriften på et godt sygehus
I september 2015 blev
første spadestik til et nyt
psykiatrisk center taget
ved DNU i Skejby.
Foto: Michael Harder,
AUH Kommunikation
sundhedsvæsenet taget med vedtagelsen
af Kvalitetsreformen, og siden er der afsat
mere end 40 mia. kr. til sygehusbyggerier.
”Modernisering af de fysiske rammer
er en forudsætning for, at vi kan udvikle
kvaliteten og opfylde faglige anbefalinger.
Vi vil for eksempel ikke kunne honorere
målsætningen om akutsygehuse, hvor alle
patienter modtages ét sted, uden massive
om- og tilbygninger,” siger Stephanie Lose
(V), formand for Sundhedsinnovationsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.
”Sundhedsområdet står over for en
række udfordringer med flere ældre og
flere kronikere. Vi ser frem mod ny teknologi og faglig udvikling. Det betyder alt
sammen, at investeringer i sygehusbyggerier er nødvendige,” fortsætter hun.
Nødvendigt at bygge samtidig
Ifølge Danske Regioner omfatter moderniseringen af sundhedsstrukturen mere end
Bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet er nøgleord, når
landets politikere taler om fremtidens sygehuse. Set fra Stephanie Loses perspektiv
handler det om at skabe fysiske rammer,
som understøtter drift af høj kvalitet.
”Forskellige funktioner skal placeres
smart i forhold til hinanden, så patienterne oplever en smidig og effektiv behandling. Vi skal bygge, så vi sparer på driftsudgifterne til både indvendig og udvendig
bygningsvedligeholdelse, på energi og
forbrug, og så vi reducerer udgifterne til
rengøring,” uddyber Stephanie Lose.
”Og så er det meget vigtigt, at vi
bygger fremtidssikret. I Region Syddan-
VIDSTE DU AT?
Finansieringen af sygehusbyggerierne kommer dels fra Kvalitetsfonden
og dels fra regionerne.
Der bliver ikke alene bygget supersygehuse, som pressen har døbt de i alt
16 kvalitetsfondsbyggerier. Alle fem
regioner har ligeledes søsat en række
nybyggerier, til- og ombygninger,
som fondens midler ikke rakte til at
prioritere.
Ifølge Danmarks Statistik har byggeriet af de 16 kvalitetsfondsfinansierede
sygehuse alene resulteret i mindst
12.000 nye arbejdspladser. De er
primært skabt i byggesektoren.
mark har vi eksempler på bygninger fra
1970’erne, hvor alt er bærende undtagen
facaderne. Derfor er man nødt til at bygge fuldstændig nyt, hvis man skal ændre
noget. Historien viser med al tydelighed,
at vi ikke kan forudsige, hvad behovet er
om 10 eller 15 år. Derfor skal sygehusbyggerierne dimensioneres og bygges så
fleksibelt, at vi kan ændre funktionerne i
rummene og nemt imødegå, at sygehusdrift ændrer sig over tid.”
OMGIVELSERNES BETYDNING FOR BEHANDLING
Bedre fysiske rammer er et væsentligt omdrejningspunkt i sygehusbyggerierne. Forskning
peger nemlig på, at indretningen har betydning
for heling og helbredelse.
• P
å en hjertemedicinsk afdeling var
indlæggelsestiden kortere for patienter, der lå på en sydvendt sengestue
med meget direkte dagslys, end for
patienter, der lå mod nord.
• E
n undersøgelse blandt rygopererede
patienter viser, at patienternes oplevelse af smerter og stress ser ud til at
have en sammenhæng med mængden af dagslys på sengestuen.
• U
ndersøgelser fra en intensiv afdeling viser, at et godt lydmiljø og gode
akustiske forhold fremmer patienternes heling og mindsker antallet af
genindlæggelser.
• Et dårligt lydmiljø på en tilsvarende
afdeling fremmer derimod følelsen
af angst, bekymring, nervøsitet og
kontroltab.
• Når efterklangstiden på en afdeling
forbedres, har det effekt på patienternes søvnkvalitet og heling.
• Lydmiljøet har ligeledes betydning
for personalets stressniveau, mængden af konflikter, risikoen for fejl og
personalets oplevede arbejdsglæde.
• Høresansen er den sidste sans, et
døende menneske mister. Derfor er
lydmiljøet på hospitalet vigtigt.
Kilde: Pavi, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
NOVEMBER 2015 • 5
TEMA | SYGEHUSBYGGERIER
STOR, STØRRE,
SUPERSYGEHUS
Magasinet Beton har bedt Danske Regioner udpege og sætte tal på de to største
sygehusbyggerier i hver af landets fem regioner.
REGION NORDJYLLAND
SYGEHUS VENDSYSSEL
- en ny behandlingsbygning,
et kvinde-barn-afsnit og en
akutmodtagelse.
OMFANG: 19.400 m2
ØKONOMI: 460 mio. kr.
PERIODE: 2011-2021
NYT AALBORG
UNIVERSITETSHOSPITAL
REGION HOVEDSTADEN
NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND
- et nyt omdrejningspunkt i det
nordjyske sundhedsvæsen.
- tre hospitaler sammenlægges til et
nyt akuthospital.
OMFANG: 170.000 m2
ØKONOMI: 4,1 mia. kr.
PERIODE: 2013-2020
OMFANG: 124.000 m2
ØKONOMI: 3,8 mia. kr.
PERIODE: 2017-2020
NYT HOSPITAL OG NY
PSYKIATRI BISPEBJERG
REGION MIDTJYLLAND
DNV-GØDSTRUP
- det største byggeprojekt i
København næst efter metroen.
- et moderne akuthospital
med alle behandlingsfunktioner.
OMFANG: 205.000 m2
ØKONOMI: 2,9 mia. kr.*
PERIODE: 2014-2025
OMFANG: 140.000 m2
ØKONOMI: 3,1 mia. kr.*
PERIODE: 2012-2019
DNU, SKEJBY
- samler Aarhus Universitetshospital under ét tag.
OMFANG: 250.000 m2
ØKONOMI: 6,3 mia. kr.
PERIODE: 2012-2019
REGION SYDDANMARK
NYT ODENSE
UNIVERSITETSHOSPITAL
- det største nyopførte
sygehusbyggeri.
OMFANG: 224.000 m2
ØKONOMI: 6,3 mia. kr.
PERIODE: 2015-2022
REGION SJÆLLAND
SYGEHUS SØNDERJYLLAND
UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE
- forvandler Aabenraa Sygehus
til et akutsygehus.
- Region Sjællands nye
hovedsygehus.
OMFANG: 70.000 m2
ØKONOMI: 1,2 mia. kr.
PERIODE: 2012-2020
OMFANG: 176.400 m2
ØKONOMI: 4,0 mia. kr.
PERIODE: 2015-2022
6 • B E TO N
NYT PSYKIATRI
SYGEHUS SLAGELSE
- Danmarks mest moderne
psykiatriske sygehus.
OMFANG: 44.000 m2
ØKONOMI: 1,0 mia. kr.
PERIODE: 2012-2025
*) Den økonomiske ramme
afspejler ikke hele projektet
Returned Concrete with Zero Impact
PT
AB
E LT
JØ
SA
MF
AC
CE
Systemet omdanner kemisk 1 m3 beton
til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet.
MIL
Innovativ løsning for bæredygktig
genanvendelse af returbeton.
UND
LEVEDYGTIG
EV
ÆR
DIG
I
OM
LIG
ØKON
BÆREDYGTIG
facebook.com/MapeiDanmark
BYGGEPRODUKTER TIL NORDISK KLIMA
TEMA | SYGEHUSBYGGERIER
Bygget til fremtidens
muligheder
Betonkonstruktionerne på Det Nye Universitetshospital i Aarhus skal
have plads til utallige installationer lige fra 10 mm små medicinske rør til
1,2 m store ventilationsrør. Derfor er en stor del af betonen in-situ støbt.
Det mindste udbudsområde tæller 7.000 m2, det største 40.000 m2.
Med i alt ti udbudsområder er DNU
danmarkshistoriens største og mest
komplicerede sygehusbyggeri og -renovering. Tony Thomsen fra Rådgivergruppen DNU I/S har udarbejdet
beskrivelser af alle konstruktioner til
udbuddene, herunder til betonkonstruktionerne.
”På betonsiden er det byggeriets
størrelse og alle de installationer, der
skal være plads til, som har stillet de
største krav til konstruktionerne. Det
gælder for eksempel installationer til
vand, varme, strøm, køling, sprinkler, ventilation og medico-tekniske
installationer, der kræver, at vi laver
mange huller i betonvæggene. Og
med omkring 9.500 rum er der nok
DNU får en størrelse svarende til Skagen og
bliver med over 9.000 ansatte og flere end 4.000
patienter dagligt den største arbejdsplads i
Aarhus. Foto: Projektafdelingen for DNU
8 • B E TO N
at tage fat på,” siger Tony Thomsen,
faglig ansvarlig for konstruktionerne
på DNU.
Fleksibel beton
For at give plads til planlagte og
fremtidige rørføringer i bygningerne
er betonkonstruktionen stabiliseret
med store og tunge kernefundamenter på hver knap 100 m3 beton under
Armering ligger klar til næste in-situ støbning af
dæk. Betonen tørrer selv ud i løbet af cirka seks uger.
Nogle bygningsafsnit
er færdige og
afleveret til
bygherre.
DET NYE
UNIVERSITETSHOSPITAL I
AARHUS
Rådgivergruppen DNU I/S er
gennemgående rådgiver på
byggeriet, og konsortiet består
af fem selskaber. Region Midtjylland er bygherre.
DNU samler alle afdelinger af
Aarhus Universitetshospital
under ét tag.
kernerne i bygningernes gavle og ved
samlingspunkter med tilstødende bygninger.
”Det betyder, at stabiliteten er koncentreret få steder i bygningerne. Det er
i tråd med idéen om, at DNU skal være
fremtidssikret,” siger Tony Thomsen og
uddyber:
”Behandlingsmulighederne i sundhedsvæsenet er i konstant udvikling.
Derfor er det vigtigt, at man for eksempel
kan ændre et lille laboratorierum eller
behandlingsrum til et større. Der kommer gipsvægge på alle etager, så man kan
fjerne alt imellem bygningernes kerner,
til der kun er søjlerne tilbage. På den
måde har DNU indlagt fleksibilitet,” forklarer han.
In-situ giver stor frihed
Det eksisterende Skejby Sygehus, som
DNU bliver bygget sammen med, er et
lavt byggeri med murede facader og en
kælderetage. Det nye byggeri er op til otte
etager højt og ligger i samme niveau som
kælderen i det eksisterende sygehus, så
hovedparten af de nye underetager er
ikke jorddækkede. For at matche det eksisterende byggeri bliver det nye bygget
op med først fire etager murstensskalmur
uden på betonen, og dernæst hvide betonfacadeelementer op i højden. De nederste
etager bliver behandlingsrum, de øverste
etager med betonfacader bliver patientrum. Derudover er DNU betonmæssigt
kendetegnet ved in-situ støbte dæk og traditionelle TT-dæk, der bliver båret af søjler
i midten af bygningen samt i facaderne.
”Det er mere fleksibelt at støbe på
stedet. Undervejs i byggeriet kan der ske
ændringer i de enkelte rums funktion,
som betyder, at vi hurtigt skal kunne sadle om og for eksempel gøre plads til flere
rør og dermed flere huller i betonen eller
indføje strålebeskyttelse,” forklarer Tony
Thomsen.
Projektet består af 250.000
nye m2, der skal integreres i de
160.000 m2 eksisterende hospitalsbygninger i Skejby. Hertil
kommer et 50.000 m2 stort, nyt
psykiatrisk center, Dansk Center
for Partikelterapi på 8.000 m2
samt et p-hus med plads til 700
biler og heliport på toppen.
Kilde: DNU
Alle bygningers terrændæk er 120
mm tykke og støbt med 300-350 m3
selvudtørrende beton. Samme materiale
er anvendt i alle etagedæk for ikke at
indkapsle mere fugt i bygningerne end
nødvendigt.
NOVEMBER 2015 • 9
TEMA | SYGEHUSBYGGERIER
500 mm beton
tæmmer kraftige stråler
Tung beton er fravalgt på DNU, hvor der i stedet er
bygget tykke betonvægge til strålebehandlingsrum.
raditionelt kan
turen gå til Sverige
efter jernmalm,
når man skal støbe
væg, gulv og loft i
særlige hospitalsrum til røntgenstrålebehandling. Rummene skal kunne indkapsle de kraftige og
radioaktive stråler.
”Jernmalm som tilslagsmateriale giver
betonen en densitet på omkring 3.200
kg/m3. Det er ideelt til strålebehandlingsrum, men jernmalm er en dyr løsning.
Behovet for tung beton med jernmalm
skal være stort, før man køber det hjem,
og det er det ikke på DNU,” siger Tony
Thomsen fra Rådgivergruppen DNU I/S.
”Dansk Center for Partikelterapi er
det første af sin slags i Danmark. Det
kommer blandt andet til at indeholde
et rum med en partikelaccelerator, der
udsender en kraftig radioaktiv stråle.
Dén stråle skal vi holde styr på, så den
ikke slipper ud igennem væggene,” siger
Lars Nordenhof, projektchef i Niras og
ansvarlig for bygherrerådgivningen i
forbindelse med Dansk Center for Partikelterapi.
”Under hensyn til, hvad der økono-
misk er mest fordelagtigt, har vi fravalgt
at bruge tung beton. I stedet er valget
faldet på tykke betonvægge af traditionel
beton, hvor vi nøje har undersøgt grundstofferne europium og cobalt i betonens
tilslagsmaterialer. Det er grundstoffer,
som bliver aktiveret af den radioaktive
stråling, så overholdelse af grænseværdier på henholdsvis 0,5 ppm og 20 ppm
i den færdige beton er vigtig i forhold til
eventuel nedbrydning,” forklarer Lars
Nordenhof.
Tung, men traditionel densitet
I stedet har man projekteret en betonkonstruktion med 500 mm tykke vægge
til hospitalets tre Brachy-terapirum, hvor
patienter kan modtage strålebehandling.
”Tung beton kunne have reduceret
vægtykkelsen til cirka 375 mm, men som
nævnt blev det for dyrt. I stedet har vi
øget væggens tykkelse, så vi har samme
totalvægt, og dermed er rummene sikre nok til strålebehandling,” siger Tony
Thomsen.
Dækkene over og under rummene bliver sikret yderligere med 50 mm stålplader, der giver dækket samme vægt som et
500 mm tykt dæk.
Fokus på tilslagsmaterialer
På Dansk Center for Partikelterapi, der
bliver en del af DNU, kan kræftpatienter få en ny og skånsom strålebehandling. Også her blev tung beton fravalgt.
10 • B E T O N
DNU-byggeriet gik i gang i 2009 og strækker sig frem mod 2019. Når det er færdigt, er
der brugt omkring 83.000 m3 beton og 7.700 ton armering i alt.
Testing of joints in precast element structures
DOCter Impact-Echo and MIRA Ultrasound
Non-Destructive testing of the mortar filling of structural joints can be done in a matter of seconds with
the DOCter Impact-Echo and the MIRA Ultrasound
Features:
Work with reflection of stress waves
Lightweight handheld devices
One-sided access only
Find position and depth of flaws and estimate
member thickness with results in seconds
9 Dry point contact transducers (no liquid or gel
coupling needed)
9 Generation of 2D and 3D color images for
analysis and reporting
9
9
9
9
Steel strand
Cross section of a typical
wire loop joint.
Steel rebar
Steel profile
or “wire box”
Filling mortar
Below are results of a common quality-control assessment of wire loop joints in precast concrete walls after being
filled-out with mortar.
System
DOCter Impact-Echo:
Impact with a small ball produces Pwaves whose reflections are picked
up by a transducer and shown in a
frequency spectrum. Make 2D and 3D
images with Mira d’Or software.
Solid
Small defects
Large defect
Depth:
86 mm
Depth:
200 mm
86 mm
Its 4 x 12 transducer array antenna
produces multiple S-waves. The transit
times of reflections are reconstructed
and displayed in real time as a 2D image
of the cross section below. 3D views can
be produced with a dedicated software.
200 mm
MIRA Ultrasound:
150 mm diameter cores drilled out for verification.
Reflections from the back wall
Thickness of concrete members, quality of grouting injection of cable ducts and presence of ASR are other typical
applications. In combination with our s MASH Impulse Response for big areas, the systems offer rapid screening of
flaws like delaminations and honeycombings, voids below slabs-on-ground or tunnel elements and quality of repairs.
Find more details at:
GERMANN INSTRUMENTS
Test smart – Build right
www.germann.org
TEMA | SYGEHUSBYGGERIER
INGEN
UNDER OPERATIONSBORDET
En tredjedel af betonen på det 140.000 m 2 store supersygehus ved Gødstrup
bliver in-situ støbt, mens resten består af elementer. Fordelingen sikrer
stabilitet og fleksibilitet i bygningen, uden at budget og tidsplan skrider.
Udgravningen til det nordlige parkeringsanlæg begyndte i marts.
12 • B E T O N
Høj konsekvensklasse
”Normmæssigt hører DNV-Gødstrup til i
høj konsekvensklassen og skal derfor have
et højt sikkerhedsniveau både i forhold til
sammenhæng i konstruktioner, altså robusthed, og belastninger. Samtidig stiller
Elementer
Pladsstøbt
Stål
brugen
krav om
stor fleksibilitet
og høj komfort,”
forklarer Flemming
Skov, der er ansvarlig betonkonstruktionerne.
For at få behov, budget og tidsplan til at matche har Flemming Skov
og hans kolleger lagt vægt på at ramme
den rette balance mellem in-situ støbt
beton og præfabrikerede betonelementer.
”In-situ støbt beton er meget robust,
fordi det er er armeret på kryds og tværs,
og der er sammenhæng overalt. Men in-situ støbning er også mere tidskrævende
og stiller større krav til arbejdet på byggepladsen. Tilsynet udføres på gammeldags
manér med sikkerhedsstøvler, hjelm og
tommestok ude på pladsen, mens betonelementer kan tjekkes digitalt med
3D-modeller på computeren. Derfor har
vi så vidt muligt anvendt betonelementer,
når der ikke var specifikke argumenter for
at støbe in-situ. Vægge, søjler og facader
er blandt andet opbygget af elementer,”
fortæller Flemming Skov.
Fleksibelt byggeri
For at sikre stabilitet i byggeriet er hospitalets trappekerner dog in-situ støbte og
efterfølgende efterspændte.
”Det øger stivheden af væggene i
trappeskakterne markant, og de kan
dermed optage væsentlig mere vandret
belastning. Det giver behov for færre
stabiliserende vægsystemer, hvilket øger
fleksibiliteten i byggeriet. Det er vigtigt,
for sygehusets behandlingsformer ændrer sig løbende gennem årene. En behandling, som i dag kræver meget plads
på grund af avanceret udstyr, kan måske
udføres på langt mindre plads i fremtiden,” siger Flemming Skov.
Præfabrikerede huldækelementer med udstøbte armerede fuger sikrer en hurtig, sikker
og effektiv udførelse af etageadskillelser, som
ikke kræver særlig stabilisering.
Foto: Sweco Danmark A/S
Tegn. nr.
1000
DNV-Gødstr
BYGHERRE:
midt regionmidtjyllan
Region Midtjylland, Hospitalsenhede
Grafik:
Sweco Danmark A/S
RD
NO
et er kompliceret at designe et
supersygehus
som det, der
tager form på
byggepladsen
ved Gødstrup
vest for Herning. Det moderne akut-hos-​
pital skal dække hele den vestlige del af
Region Midtjylland med alle behandlingsfunktioner.
Flemming Skov, fagleder hos Sweco
Danmark A/S, har været involveret i byggeriet siden den indledende behovsanalyse og udarbejdelse af byggeprogrammet. Han kender til de hensyn, som har
påvirket hospitalets udformning og valg
af konstruktionsdesign og –løsninger.
Niveau
09
08
07
06
05
04
03
02
01
00
K1
F1
Vibrationsfrie operationer
Der er også funktioner på sygehuset,
som stiller særlige krav til stivheden i
bygningen. Derfor er der blandt andet
anvendt in-situ støbt beton til de etagedæk, der skal bære belastningerne fra
tungt udstyr som for eksempel scannere,
og til etagedæk under operationsgangen. Dækkene er ligeledes udførte med
efterspænding for at øge stivheden, så de
komfortmæssige krav overholdes.
”En kirurg må jo ikke kunne mærke
vibrationer fra senge eller tungt udstyr,
som bliver skubbet rundt på gangen
uden for operationsstuen. På den måde
er der helt andre krav til et sygehus end
for eksempel et kontorbyggeri,” siger
Flemming Skov.
Rev. Rev. dato
Titel:
Revisionen omfatter
Vest
Dato:
2015-10-13
Sprog:
da
Etape:
Udfø
Format :
A1 (841x594mm)
Proje
Målforhold :
Proje
Tegn. nr.
1000
Aktør
Status
Sektion.
Niveau AfbildningsType
Arkitektur & Helhed
Bygningsstruktur, konst. & brand
Anlæg, trafik, geoteknik & miljø
VVS, ventilation & indeklima
DNV-GØDSTRUP
Byggeriet omfatter 125.000 m2
somatisk hospital og et psykiatrisk
hospital på 15.000 m2. Den samlede
byggesum er 3,95 mia. kr.
Hospitalet skal samle funktioner fra
sygehuse i Holstebro, Lemvig,
Ringkøbing, Tarm og Herning.
Byggeriet forventes færdigt i
slutningen af 2020.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 13
TEMA | SYGEHUSBYGGERIER
Kulturarv udbygges med
beton og glas
Arkitektkonsortiet bag
udbygningen af Herlev
Hospital finder inspiration til form og materiale i det eksisterende
byggeri. Selvom det
ikke er påkrævet.
Med en samlet projektsum på mere end
to mia. kr. skal Herlev Hospital udbygges
til at blive et af de store akuthospitaler
i Region Hovedstaden. Det snart 40 år
gamle hospital får blandt andet en ny
kvinde-barn-afdeling, en ny akutmodtagelse samt en udvidelse af hospitalets
servicebygning. Frem mod 2018 bliver
hospitalet udbygget med i alt 65.000 m2.
Kulturvejledningens betydning
Herlev Hospital betegnes som en del
af den danske kulturarv. Derfor udgav
Kulturstyrelsen i 2014 en bevaringsvejledning, som skal sikre de kunstneriske
værdier under hospitalets fortsatte udvikling. Vejledningen omfatter alt lige fra
Poul Gernes’ farverige kunstudsmykning
indendørs til de marmorgrå betonfacader
udendørs. Men vejledningen spiller ingen
rolle for den igangværende udbygning.
”Vejledningen gælder kun for ombygning af hospitalet, og eftersom vi ikke går
ind og arbejder med eksisterende bygninger, så var den ikke i fokus, da vi sendte arkitektopgaven i udbud,” fortæller
Byggepladsen ved Herlev
Hospital medio september 2015,
hvor den 20.000 m2 store byggegrube til akutmodtagelsen og
mor-barn-afdelingen er mest
markant.
Foto: Nyt Hospital Herlev
14 • B E T O N
De cirkelformede bygninger bliver
markante vartegn på Nyt Hospital
Herlev. Den største cirkelbygning er
akut-modtagelsen, mens den mindre
cirkelbygning bliver mor-barn-afdelingen. Den sydligste cirkelbygning
(yderst til venstre) er et p-hus.
Model: Konsortiet NHH ved
H​enning Larsen Architects
Med Københavns Amt som bygherre og Gehrdt Bornebusch, Max
Brüel og Jørgen Selchau som arkitekter blev Herlev Hospital opført
i årene 1965-1976.
Foto: Herlev Hospital
Jess Krarup, ingeniør og projektleder
i projektorganisationen Nyt Hospital
Herlev.
Form og materiale matcher
Det rådgivende arkitektkonsortium,
der vandt opgaven, har alligevel
tænkt det kunstneriske og materialemæssige islæt ind i tegningerne for
udbygningen. Det kommer blandt
andet til udtryk i to markante, tre
etager høje, cirkelformede sengebygninger, som skal rumme henholdsvis
kvinde-barn-afdelingen og akutmodtagelsen. Det oprindelige hospitals
auditoriebygning er udformet som en
kvartcirkel.
”Vi forsøger at matche det ikonbyggeri, som Herlev Hospital er, formmæssigt og materialemæssigt. Vi har
tegnet sengebygningerne som cirkelkonstruktioner, og vi bruger beton i
basisbygningerne, der udgør fundamentet til sengebygningerne. Men det
har også været vores ambition at gøre
noget nyt. Derfor bliver facaderne
lettere med en glasbeklædning frem
for betonelementer som i det eksisterende byggeri,” forklarer Michael
Brunbjerg, projektleder i Henning
Larsen Architects, der står i spidsen
for rådgiverkonsortiet, som består af i
alt fem arkitektvirksomheder.
Inspiration fra museum
Michael Brunbjerg nævner, at recepten for betonen i udbygningens ydermure, der skal in-situ støbes, endnu
ikke er fastlagt.
”Men udgangspunktet er samme
recept på hvid-gul beton, som vi har
anvendt på Moesgaard Museum ved
Aarhus,” siger han.
I de fem etager høje sengebygninger kommer de øverste tre etager
til at bestå af konstruktioner af cirkelringe i TT-dæk med sandwich-element-facader i stål med isolering og
glasbeklædning. TT-dækkene bliver
båret af stålbjælker, der bliver holdt
oppe af betonsøjler. De to nederste
etager bliver en firkantet basiskonstruktion med bjælke-søjlesystemer
i beton.
EN UPOPULÆ
FREMTIDSSI R
KRING
H
ospitalet i Herlev
fylder 40 år i 2016
, og
det har været fire
årtier i både medv
ind og
modvind. Da proje
ktet blev søsat tilba
ge i de
glade 60’ere, var
ambitionerne lige
så høje som
den 25 etagers seng
ebygning, der ble
v hospitalets
ydre vartegn. Men
netop den høje se
ngebygning
blev genstand for
kritik fra medier og
offentlighed, da hospitalet
ved åbningen i 19
76 kun tog
16 af de 25 etager
i brug. Byggeriets
budget var
overskredet og ma
n måtte spare, hvor
man kunne.
Desuden rasede oli
ekrisen, så alle åb
ne ressourcer
skulle kunne udny
ttes til fulde. Bagg
runden for
de tomme etager
var dog en fremtids
sikring, da
befolkningsfremsk
rivningen indikered
e en stigning i antal indby
ggere i det gamle
Københavns
Amt. Den skulle vis
e sig at holde stik.
BETONRENOVERING
MÅ VENTE
Herlev Hospitals yd
re består af hvide be
tonelementer (hvid-grå ma
rmorgrus), glas og bru
neloxeret aluminium. Men
vejret, tilsmudsning
og
algebegroning har sat
sit præg på bygning
erne.
Det gælder især ho
spitalets nordvendte
fac
ader,
som er udsatte i skyg
gesiden, da de ikke
bli
ver
’brændt af’ om som
meren. Denne patin
eri
ng
har
været genstand for
kritiske røster, men
en
ren
overing af de medtagede
facader ligger ikke
lig
e
for
,
fastslår Jess Krarup
fra projektorganisati
on
en
Ny
t
Hospital Herlev. Ud
bygningen, der realis
ere
s
me
d
Kvalitetsfondsmidl
er, omfatter ikke ren
overing af
betonfacaderne.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 15
BETONVIDEN
Networking er en
stor del af Dansk
Betondag.
I MIDTEN AF
MULIGHEDERNE
Sørup Herregaard var rammen om
Dansk Betondag 2015. Knap 200 fagfolk og andre beton-interesserede
havde fundet vej den til mere end 800
år gamle herregård midt på Sjælland.
Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, bød velkommen for sidste
gang. Efter seks år er det tid til at få
en ny mand i spidsen for foreningen.
16 • B E T O N
Den røde løber var
rullet ud mellem
konferencelokalet
og ’stalden’, hvor
mere end 20 virksomheder udstillede.
Nikolai
Bach (til
højre) og
Martin Hansen, studerende på
DTU, skriver
speciale
om dorn og
torvevirkning i forskydningspåvirkede
samlinger.
Dansk Betonforenings formand, Jørgen
Schou, bød traditionen tro velkommen
til Dansk Betondag og roste det store
fremmøde på knap 200 deltagere. Efter
velkomsten overlod han mikrofonen til
Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten,
som fortalte, hvordan kommunen brander
sig med ordene ”Midt i mulighederne”.
Store byggeprojekter som Ringstedbanen
og Femernforbindelsen spiller en vigtig
rolle for kommunens fremtidige vækst, for
det er en styrkeposition at være et centralt
og trafikalt knudepunkt, pointerede han.
Herefter bød programmet på broer i
flere afskygninger, Slagelses nye psykiatrisygehus, beton med indlejrede lysledere,
maritime betonløsninger langs Vestkysten,
Niels Bohr Bygningen og en tyrkisk tunnel.
Alle indlæg var centreret om de mange
materialemæssige muligheder med beton.
Symbolsk i tråd med Ringsted Kommunes
slogan.
Sundt at snuse til virkeligheden
En flok studerende fra DTU tog også del
i Dansk Betondag 2015. Blandt dem var
25-årige Nikolai Bach og 27-årige Martin
Hansen, der studerer byggeteknologi.
De er i gang med deres speciale, hvor de
undersøger, hvad der sker i fugerne mellem betonvægge, og hvordan en ny type
samling fungerer. Begge satte pris på et kig
til virkeligheden uden for universitetets
mure.
”Dansk Betondag handler meget om
det praktiske, der foregår ude på byggepladserne lige nu. For sådan nogle
bognørder som os er det sundt på den
måde at snuse til virkeligheden. Hvis man
vil være en god og fagligt bred ingeniør,
er det vigtigt at have praktisk forståelse,”
sagde Martin Hansen.
”Og så udgør beton en stor del af vores
uddannelse, fordi vi bygger meget i beton i
Danmark,” supplerede Nikolai Bach.
I løbet af dagens indlagte pauser kunne deltagerne på Dansk Betondag forsyne
sig med kaffe og te i den nærliggende
staldbygning, der også husede mere end
20 udstillere fra branchevirksomheder.
Således kunne deltagerne krydre dagens
faglige indlæg med social networking.
Dagen derpå tog knap 60 deltagere med
på ekskursion til Højbroen over Susådalen
ved Næstved og forskellige broarbejder
langs Ringstedbanen.
Med 30 km til Slagelse, 65 km til København,
25 km til Næstved og 60 km til Kalundborg
ligger Ringsted ”midt i mulighederne”, sagde
Ringsted Kommunes borgmester, Henrik
Hvidesten.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 17
BYRUM
Beton snor sig gennem byen, og
ned mod bækken former den
et trappeforløb med trin i forskellige bredder. Promenaden
blev indviet i juni. Pressefoto
BETON FÅR BADEBYER TIL AT
BLOMSTRE
Udseende, holdbarhed og funktion. Det er de primære
grunde til, at forbindelsen mellem by og hav i Blokhus er
fornyet med en betonløsning.
eton indgår i
stigende grad
som et centralt
element i transformationen
fra nedslidte kystområder til klassiske
badebyer landet over. Materialets slidstyrke er ideelt i mødet mellem det flade
land og det bølgende hav. Det fortalte
landskabsarkitekt Anne Vium Skaarup fra
tegnestuen Preben Skaarup Landskab på
Dansk Betondag, hvor hun fremhævede
projekter i Nr. Vorupør og Løkken. Også i
Blokhus slår man flere fluer med ét smæk
beton.
”Promenaden er navnet på vores nye
forbindelsesvej mellem byen og havet,
hvor fortovet er udført i in-situ støbt
beton med egelister. Det ser rigtig godt
ud, og beton er et meget holdbart materiale. Desuden kan løsningen håndtere
ekstremregn, så det er faktisk en tre-i18 • B E T O N
en-løsning, vi har fået,” fortæller Noël
Mignon, udviklingschef i Jammerbugt
Kommune.
Promenaden er en del af projektet
Blokhus Bæk, der har til formål at hæve
bykvaliteten ved at blotlægge bækken,
som løber igennem byen og ud i havet.
tidig hvad der sikkerhedsmæssigt er mest
forsvarligt,” fortæller Noël Mignon.
Ud over den in-situ støbte beton er
der anvendt fabriksproducerede, specialstøbte kanter til selve bækken, mens
der er placeret præfabrikerede støttevægge ind mod bækkens nabogrunde.
’In-situ-bestemt’ betonrecept
Et unikt samspil
Den 305 m lange promenade i Blokhus
består af knap 500 m3 in-situ støbt beton.
Kommunen fik en entreprenør til at lave
forskellige prøver på betonen, da den skal
opfylde flere behov.
”Vi ville gerne have en ensartet overflade, som ser flot ud. Men samtidig kan
vand desværre gøre en jævn overflade
glat, og da promenaden skal bruges som
fortov, lavede entreprenøren forskellige
støbeprøver med en riflet overflade. Vi
valgte en let-riflet overflade ud fra en betragtning af, hvad der er pænt, men sam-
Noël Mignon er ikke i tvivl om, at betonløsningen er med til løfte kvalitetsniveauet i byen.
”Tidligt i projektet var vi enige om at
bruge beton. Det giver et maritimt præg,
samtidig med at det er moderne at se på.
Desuden har det en god holdbarhed, og
det er vigtigt, fordi stedet er udsat for vejr
og vind. Og så er det en rimelig vedligeholdelsesfri løsning. Samspillet mellem
in-situ støbt beton og egetræ er rigtigt
godt, og vi er meget tilfredse med resultatet,” siger han.
BYGGERI
B
ROBYGNING
m
ed in-situ støbte elementer
Elementer til en ny stibro ved Odense blev
støbt ved motorvejen
og løftet på plads fra
nødsporet af to store
mobilkraner.
Det er ikke tit, projektleder Rasmus Hybert Knudsen fra MT Højgaard stifter
bekendtskab med en stibro i beton. Ej
heller, at han skal støbe elementer på
stedet og løfte dem på plads med kraner.
Ikke desto mindre var det opgaven, da
der i sommer skulle etableres en ny stibro
for Vejdirektoratet over motorvejen ved
Odense.
”Stibroen består af to elementer – et
på 37 m og 220 ton og et på 29,5 m og 175
ton. Vi støbte begge elementer i bræddeforme ved siden af motorvejen og løftede
dem efterfølgende på plads i løbet af en
times tid. Det var en effektiv proces,” forklarer Rasmus Hybert Knudsen.
”Vi valgte at støbe på stedet, fordi
transport af så store elementer er kompliceret. Desuden var det et krav fra Vejdirektoratet, at trafikken skulle generes
mindst muligt. Skulle vi have støbt broen
med forskalling, ville det betyde, at vi
skulle lukke motorvejen i længere tid for
at skubbe broen på plads. Det er også
en dyrere løsning,” siger Rasmus Hybert
Knudsen.
Løft, drej, sænk
Løfteopgaven blev varetaget af to af landets største hydrauliske mobilkraner,
der kan løfte henholdsvis 500 og 750 ton.
Kranerne vakte da også opsigt, da de en
juli-weekend tog opstilling i nødsporet på
hver sin side af motorvejen. En færdigstøbt betonpille mellem de to motorvejsretninger stod klar til at tage imod de to
broelementer.
”Kranerne blev rigget til i nødsporene, og så skulle de blot løfte og dreje de
to broelementer, så var broen på plads.
Efterfølgende er de to elementer blevet
støbt sammen og belagt med kunststof,”
siger Rasmus Hybert Knudsen.
Mindre vedligehold
Om valget af en stibro i beton forklarer
Kai Egede Jensen fra Vejdirektoratet.
”De øvrige broer langs motorvejen
rundt om Odense er opført i beton, så for
at holde samme design er den nye stibro
også opført i beton. Desuden er beton
mindre vedligeholdelseskrævende i forhold til for eksempel en stålbro,” forklarer
Kai Egede Jensen, ingeniør i Entreprisestyring, Anlæg og Vedligehold – Vest.
Stibroen er etableret i forbindelse
med den nye afkørsel 50 på den fynske
motorvej. Afkørslen fører direkte mod
Syddansk Universitet og Odenses nye
universitetshospital, der bliver bygget
nord for motorvejen.
Den 66,5 m lange stibro blev løftet på plads i
løbet af to juli-nætter. Hvert løft tog omkring en
times tid og generede derfor trafikken mindst
muligt. Foto: Vejdirektoratet
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 19
ARKITEKTUR
Beton i boligen fortæller
en ny historie
I privaten er beton ikke længere forbeholdt fuglebade og fliser. Det rå materiale er populært til
boligindretning, og det skyldes, at beton er med
til at skabe en autentisk fortælling,
mener beton-blogger.
er er langt fra
60’ernes funktionelle, strømlinede
og økonomiserede boligbyggeri
og indretning til
nutiden, hvor differentiering, design og
unikke løsninger er noget, vi gerne skilter
med.
På samme måde har anvendelsen af
beton ændret sig. Materialet er kommet
ind i varmen hos den almindelige dansker
på flere måder.
”Tidligere malede man ofte betongulvet. I dag har man en mere ærlig tilgang
til materialet, hvor man gerne udstiller
det. Det giver en rigtig god modpol til
andre materialer som for eksempel træ og
metal. For 40 år siden skulle vi allerhelst
Anne-Mette Manelius skriver
om betonverdenen på sin blog
Concretely. Privatfoto
have møbler i de samme materialer. I
dag er det blevet en trend at spille på
kontrasterne,” siger Anne-Mette Manelius, arkitekt på tegnestuen Vandkunsten
og indehaver af betonbloggen Concretely.
Skakspil er et godt eksempel
Hun har i mange år beskæftiget sig med
beton og dermed været vidne til, hvordan
betons anvendelsesmuligheder bliver
flere og flere.
”Beton som materiale bliver hele
tiden udviklet, forfinet og gjort lækkert.
Derfor er det muligt at lave forskellige typer af design med beton. Et godt
eksempel er det danske firma Contecs
udvikling af et skakspil i beton,” forklarer
Anne-Mette Manelius.
Hun påpeger, at beton i en ny kontekst giver materialet en ny historie.
”Der er mange fordomme om beton.
At det er tungt og kedeligt. Men fordi
man hele tiden udvikler materialet, får
beton en ny historie. Det er blevet mere
legitimt at finde inspiration til indretning
af boligen flere steder,” siger Anne-Mette
Manelius.
Originalitet i høj kurs
Betons popularitet hænger sammen med
et ønske om at skille sig ud via indretning
– og gerne med gør-det-selv-projekter.
”Selvgjorte projekter er meget moderne, for de er med til at skabe en fortælling
om møblet, huset og menneskene i det.
Hvis man ikke er handy, er det også populært at få andre til at lave for eksempel
en betonbordplade for sig. De gamle
dyder med ægte håndværk bliver på den
måde vækket til live med beton. Det ér
bare noget andet end IKEA,” mener Anne-Mette Manelius.
”På rigtig mange områder går vi efter
det originale. Og det gælder også i indretning, hvor beton er med til at skabe en
særlig autencitet.”
Anne-Mette Manelius fremhæver det danske
firma Contecs udvikling af et skakspil i
beton som et eksempel på, hvordan materialet i højere grad finder anvendelse i boligen.
Foto: Contec Group/Tristan Stedman
20 • B E T O N
Hvad gør vi...
når vandet kommer?
Regnmængderne kan håndteres på mange måder, men nedsivning eller forsinkelse af
regnmægderne er vores bud på den bedste løsning...
IBF PERMARØR OG -BRØNDE
IBF PERMA-DRAIN®
IBF har i samarbejde med Ikast-Brande Kommune
udviklet IBF Permarør og -Brønde, som er en ny type rør
og brønde til nedsivning af regnvand. Rør og brønde er
fremstillet af en nyudviklet permeabel beton.
En porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung
trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og
samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets
betonvæg.
Med IBF Perma-Drain® siver alt regnvandet gennem
en permeabel belægning og videre ned i underbunden.
Dermed undgås tilledning til afløbssystemet. Er underbunden ikke nedsivningsegnet, kan befæstelsen også
bruges som forsinkelsesbassin, hvor et dræn senere leder vandet til afløbssystemet. Begge muligheder mindsker
belastningen på det eksisterende afløbssystem og kan
kombineres.
Kontakt: Jesper Bang
Mobil: 2557 5171
Mail: [email protected]
Kontakt: Kim Falkenberg
Mobil: 2224 4800
Mail: [email protected]
ibf.dk l [email protected]
BETONVIDEN
Have & Landskab løber af
stablen hvert andet år og
samler den grønne branches
fagfolk.
Betonbelægninger rensede
luften på Have & Landskab
Det kunne hverken ses eller lugtes, men behandlede betonfliser bidrog efter
sigende til at holde luften frisk på fagudstillingen.
Når betonen er belagt med NOxOFF, holder det hele flisens
levetid.
22 • B E T O N
n af nyhederne på Have & Landskab, som
fandt sted i Slagelse i slutningen af august,
skal gøre betonbelægninger til et aktivt
våben i kampen mod luftforurening i trafikerede byområder. Fliseproducenter som
IBF og Gammelrand Beton A/S fortalte om
NOxOFF, der er en særlig teknologi, betonfabrikanterne bruger til
produktion af luftrensende belægningssten.
”NOxOFF kan ved hjælp af solens stråler indfange og indkapsle sundhedsskadelige kvælstofoxider i luften, som det nedbryder til ufarlige salte. Dermed bliver luften renset, og regnvand skyller de nedbrudte rester væk,” forklarer Henrik Jensen
fra virksomheden Photocat, der har udviklet NOxOFF.
Dokumenteret effekt
Virksomheden har også udviklet en teknologi, som
gør det muligt at måle produktets effektivitet. Under et toårigt forsøgsprojekt på en parkeringsplads
i Københavns Lufthavn nedbragte belægningssten
med NOxOFF i gennemsnit luftforureningen med
13 procent. I solrige dagtimer nedbrød den behandlede betonbelægning ifølge Photocat helt op
til 24 procent af kvælstofoxiderne.
”Produktet skal især bruges på fliser til større
arealer som fortove og parkeringspladser, men
også private med grøn interesse kan bruge det i
deres belægningsløsninger,” siger Jesper Lehmann,
salgskonsulent ved Gammelrand Beton A/S.
HAVE & LANDSKAB
Årets udgave af Have & Landskab var den mest
besøgte i udstillingens 23 år lange historie.
10.829 gæster besøgte den grønne branches
fagudstilling og slog dermed rekorden fra 2009
på 10.488 besøgende. 270 virksomheder havde
en stand på udstillingen i Slagelse.
SUMO Vægsko skaber robust
forbindelse fra kælder til kvist
Opnå den sikre og effektive lastnedføring med en SUMO
•
Det sikre valg i forhold til en løsning med
korrugerede rør og efterfølgende problematisk KS
af den injicerede udstøbning
•
Ingen risiko for frostsprængninger i vægelementerne
•
Gode montagetolerancer
•
Kapaciteter iht. EC2 fra 62-938 kN
www.peikko.dk
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 23
ARKITEKTUR
Gulerodsbygningen med de
O
N
T
E
S
Ø
B
J
E
LE R
D
Ø
L
B
En britisk tegnestue med en dansk projektleder blev
sluppet løs i Singapore for at skabe en universitetsbygning, som ikke måtte ligne nogen anden.
De studerende på Nanyang Technological University i Singapore har givet den
kælenavnet Dim Sum Towers med henvisning de flettede bambuskurve, som
stables ved servering af små dampede
dejpakker - østens svar på tapas. Den
nytænkende undervisningsbygning lever
måske op til sammenligningen. I hvert
fald er den skabt til at vække opsigt og
være et særkende.
”Den øvrige del af universitetet stammer fra
1980’erne og er
et almindeligt, firkantet
byggeri. Målet var derfor at give universitetet et nyt vartegn, som repræsenterer
undervisningen efter den
digitale revolution,
hvor lærere og
elever mødes
og interagerer med
hinan-
den. Fællesarealer skal kunne fungere
som rugekasser for innovation og ideer
på tværs af fag,” siger Ole Smith, arkitekt
MAA og projektleder på den britiske
tegnestue Heatherwick Studio.
Menneskemaver som søjler
Tegnestuen står bag bygningen med de
tolv gulerodsformede tårne, der samles
om et centralt atrium og indeholder
56 undervisningslokaler, som hverken har hjørner eller lige
vægge. Lokale
bygningsreglementer og
Bygningen vækker opsigt blandt
de ældre universitetsbygninger.
24 • B E T O N
CV - OLE SMITH
Ansat hos Heaterwick Studio
siden 2005.
Arbejdede inden da bl.a. for
Michael Sorkin i New York på
projekter for blandt andet Chicago
University og senere på Guggenheim Centre for Art and Technology
for Asymptote Architecture også i
New York.
Blev i 2003 færdiguddannet fra
Arkitektskolen Aarhus.
Stålforskallingen med indlagt gummiformliner kunne justeres til at bue forskelligt til de forskellige facadepaneler. Foto: Heatherwick Studio
høje miljømæssige ambitioner afgjorde,
at konstruktionen skulle opføres i beton.
Ole Smith og kollegerne arbejdede derfor
i flere måneder på at give verdens mest
anvendte byggemateriale særtegn.
Det ses blandt andet i de in-situ støbte trappe- og elevatorkerner, hvori der er
skabt tredimensionelt in-situ støbt vægkunst på baggrund af 700 specialfremstillede tegninger. Billederne refererer til
alt fra videnskab til kunst. Også på bygningens 61 betonsøjler, som alle hælder i
forskellige vinkler, har arkitekterne leget
med betonen.
”Der er mange betonsøjler i verden,
og det er sjældent, man husker en betonsøjle eller tænker særligt positivt om
den. Derfor spurgte vi os selv, hvad der
er positivt og varmt. Svaret er en menneskemave for eksempel en gravid-mave
eller en øl-mave,” siger Ole Smith og
fortsætter:
”Og så lavede vi en gummiforskalling,
som ligner en blød mave, og brugte den,
da vi støbte søjlerne. Resultatet virker
helt efter hensigten. Folk går simpelthen
umotiveret hen og aer søjlerne. Nogle ser
sensuelle kvindelige former i dem.”
Lokale begrænsninger
Udenfor møder de studerende en betonfacade, der er skabt af 1.050 betonpaneler. De er støbt ved hjælp af en stålform,
som kunne justeres til ti forskellige
kurver. Hvert panel er ca. 3,5 m høj, 2 m
bred og vejer ca. 2,5 ton.
”For at spare penge besluttede vi ikke
at bruge facadebeklædning. Betonen
skulle være sin egen beklædning, men
vi måtte erkende, at der var grænser for,
hvor forfinet og glat en overflade de lokale entreprenører kunne levere. Derfor
arbejdede vi med mønstre ved at lægge en
Betonsøjlerne på fællesarealerne bliver aet takket være deres bløde former.
Foto: Hufton and Crow
gummi form-liner i formen og gjorde meget ud af at mikse forskellige pigmentfarver
ind i betonen. Resultatet er bedre, end vi
kunne have forventet,” forklarer Ole Smith.
”De lokale entreprenører er dygtige
med få midler, men det kræver, at man
arbejder tæt med dem. Derfor har jeg
været i Singapore en uge om måneden i
de seneste tre år.”
Første spadestik blev taget i august
2012, og den nye universitetsbygning
åbnede i juli 2015.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 25
BYGGERI
Rapport
frikender beton
fra brokollaps
Manglende afstivning i en del af
spærkonstruktionen førte ifølge
eksperter til, at en bro over Helsingørmotorvejen kollapsede i 2014.
å vegne af Transport- og Bygningsministeriet har FORCE Technology, DTU
Byg, Grontmij og Niras gransket brokollapset, og i juni måned udkom deres
rapport. Den konkluderer, at det var en
manglende langsgående afstivning af træspærkonstruktionen,
som var årsagen til brokollapset i september 2014. Dermed bliver betonen i konstruktionen frikendt som det materiale, der fik
broen til at styrte sammen. Det samme bekræfter Erik Stoklund,
anlægschef i Vejdirektoratet.
”Rapporten er klar i sin konklusion. Kollapset havde intet
med betonen at gøre. Det er selve stilladskonstruktionen, der
braste sammen, fordi den manglede et afstivende element,”
siger Erik Stoklund.
26 • B E T O N
Ekspertrapporten konkluderer, at der ikke var
foretaget en forsvarlig
langsgående afstivning af
træspærkonstruktionen
under opførelse af broen.
Forskellig tolkning
Egebækvej mellem Gl. Holte og Nærum krydser Helsingørmotorvejen, og det var denne bro, der kollapsede under opførelsen. Brokonstruktionens fundament af beton var udstøbt
i en støbeform af krydsfinérplader, der blev båret af en træspærkonstruktion bestående af parallelle, plane tværgående
gitterspær. Det var brud på denne træspærkonstruktion, som
ekspertrapporten har udpeget som årsag til kollapset.
Derudover bemærker ekspertgruppen:
”Der har blandt de involverede parter hersket forskellige
opfattelser af begrebet længdeafstivning af træspærkonstruktionen. Længdeafstivning for udknækning af trykstænger i træspærkonstruktionen er blevet forvekslet med længdeafstivning
for masselaste. Der er således ingen af de implicerede parter,
som har taget ejerskab for længdestabilitet af træspærkonstruktionen over for masselaste,” lyder det i rapporten, der kan
læses i sin fulde længde på Vejdirektoratets hjemmeside.
Knirkende forvarsel
Et af Vejdirektoratets videokameraer på motorvejen filmede
hændelsen. Videoen viser, at kollapset varede 2,4 sekunder,
før formen satte sig igen. Der var arbejdere på broen, og da de
hørte lyde af knirkende træ fra konstruktionen, nåede de at løbe
væk, inden broen kollapsede.
”Det var primært armeringsjern og beton, der røg ned på
kørebanen sammen med trækonstruktionen. Der var kørende
biler på motorvejen, så der kunne være sket en fatal ulykke.
Men det gjorde der heldigvis ikke,” siger Erik Stoklund.
En oase, der bliver
BYRUM
smukkere
med alderen
Leg med beton har forvandlet en trist krog i
De Gamles By på Nørrebro til et udendørs rum,
der visuelt udvikler sig med tiden.
Det ene af de to tjørnetræer, som blev bevaret, spiller en væsentlig rolle i udearealets komposition. Foto: Anders Jørgensen Arkitekter A/S
Når formiddagssolen bryder igennem træernes blade og leger
med lyset i vandspejlet på det nyanlagte bassin i den in-situ
støbte beton, er det svært at mindes, hvordan der så ud på østsiden af Plejecenteret Klarahus for et år siden. Knækkede fliser,
rustne cykler og tilfældig beplantning hører fortiden til. Kun to
gamle tjørnetræer overlevede forvandlingen, som er tænkt og
tegnet af Anders Jørgensen Arkitekter A/S.
”Hovedindgangen blev flyttet om på den side af bygningen,
hvor vi har formet et nyt ankomstareal, som også skulle være et
sted, hvor beboerne kan gå ud og sidde. Med 50 cm niveauforskel op mod døren var det nødvendigt med en rampe. Vi besluttede, at det skulle være en smuk én af slagsen,” siger Anders
Jørgensen, ejer og arkitekt MAA.
Beton som i gamle dage
Rampen er lige som muren, der skærmer opholdsarealet for
færdslen til og fra plejecenteret, skabt i en traditionel, in-situ
støbt og jernarmeret beton i samarbejde med Kjær Knudsen
A/S. Arkitekterne har udnyttet betonens egenskaber til at lege
med formen på vandbassinet og muren, der smyger sig i en
bølge omkring oasen.
”Med betonvalget ønskede vi at udtrykke en form for robusthed, som gør det trygt for de ældre at være udenfor. Samtidig er jeg forelsket i 60’ernes måde at støbe beton på, hvor man
bruger forskallingsbrædder og får det træagtige udtryk i betonen. Det er en kontrast til nutiden, hvor man eksperimenterer
meget med tynde støbninger for at udforske, hvad betonen
kan,” forklarer Anders Jørgensen.
Balancerede alderdomstegn
Det øverste stykke af muren består af lodretsatte rafter. Muren
afsluttes allerøverst med en egetræsplanke, så plejecenterets
beboere kan støtte sig til den uden at blive ridset af granrafternes rå bark.
”Med årene vil der opstå en ny sammenhæng mellem materialerne. Rafterne vil blive mere grå, mens der vil komme alger
på betonen, som gør den både sort, grøn og grålig. Selv om beton er et kunstigt skabt materiale, kan den rustikke beton indgå
i et ganske særligt samspil med naturens materialer. Det udtryk,
synes jeg, fungerer rigtig godt til at invitere naturen ind i et urbant miljø,” siger Anders Jørgensen.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 27
ARKITEKTUR
F R E M R AG E N D E B ETO N A R K I T E K T U R :
Litteraturen liver op i
gammelt beton
Herning Bibliotek er blevet et byens hus og en stolthed i
hedens hovedstad, siden biblioteket skiftede sin perifere
placering i udkanten af byen ud med nye rammer i et nedslidt supermarked på gågaden. Efter en gennemgribende renovering, som har blottet bygningens oprindelige
betonkonstruktion, er det lykkes at skabe en pulserende,
kulturel centralstation for byens borgere. Biblioteket modtog i efteråret RENOVER prisen 2015.
28 • B E T O N
Renoveringen er gennemført med fokus på at udnytte
den gamle in-situ støbte beton. I nye etageadskillelser
træder rusten armering frem, bræddeforskallingen i de
fritlagte lofter leder tankerne mod Vesterhavets bunkere
og en betontrappe, som er et visuelt ikon i bygningen, har
fået et nyt og lettere udtryk. Betonen var tidligere gemt
bag maling. I dag spiller dens naturlige nuancer op mod
træ, tegl, stål og glas. Det skaber et råt og moderne look.
FAKTA
BYGH E RRE:
Herning Kommune
A R K I T EKT:
Kristian H. Nielsen/GPP Arkitekter
R Å D GI V E ND E I NGENIØ RER:
Rambøll
BYGGEÅR:
2014
A R E AL:
6.000 m²
BYGGE SU M:
Ca. 93 mio. kr
Video
Scan QR-koden for at se en video,
hvor arkitekt og indehaver Carsten
Gjørtz fra GPP Arkitekter fortæller om
Herning Bibliotek. Videoen findes
også på www.danskbeton.dk.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 29
BYGGERI
Til venstre ses Gubsø Mose, mens
arbejdet med broens andet brodæk
er i gang i højre side af billedet.
Cementstabilisering klares ved
hjælp af en gravmaskine, der
med en ”stavblender” presser
cement ned i gytjelagene.
Foto: Arkil
Gyngende grund
under Gubsø Dalbro
Motorvejen ved Silkeborg skal passere en naturbeskyttet mose. Det stiller særlige krav til funderingen
af en 335 m lang, in-situ støbt motorvejsbro.
a isen fra den
seneste istid trak
sig tilbage fra det
midtjyske søhøjland, blev der
skabt en række
dødishuler. Et af
disse blev til Gubsø, som i dag er en naturbeskyttet mose omgivet af engarealer.
Under Gubsø er der sætningsgivende
gytjelag, der er op mod 25 m dybe. Gytje er
en aflejring, der er dannet i søer og består
af en blanding af organiske og mineralske
komponenter. I Gubsø har gytjen et vandindhold på 80-90 procent, og det giver
nogle særlige funderingsforhold, når en
motorvejsbro skal føres hen over mosen.
”Oprindeligt skulle der have været en
dæmning herude, men på grund af den
skrånende underbund var der risiko for,
30 • B E T O N
at dæmningen ville glide ud i mosen,”
siger Kasper Knudsen, entrepriseleder
hos Arkil.
I stedet er der rejst en pælefunderet,
in-situ støbt dalbro på strækningen. Broen opføres som en tvillingebro, der bliver
bygget i fire etaper.
Omfattende jordstabilisering
Broarbejdet blev indledt i november 2013.
For at kunne etablere byggeplads og tage
hul på støbningen af broens 13 fundamenter skulle terrænet under broen først
stabiliseres. Arkil valgte at lægge geonet
ud som jordarmering i et sandlag, der er
en meter tykt. Det viste sig, at der var stor
forskel på jordforholdene i broens øst- og
vestende.
”Jorden var så vandholdig i østenden,
at vi ikke kunne grave ud. Hver gang vi
trak en skovlfuld op, flød der bare ny
gytje til. Derfor valgte vi at cementstabilisere gytjen for at kunne grave ud til
fundamenterne i østenden,” siger Kasper
Knudsen.
Stabiliserende beton
Ud over cementstabiliseringen er der
ifølge Kasper Knudsen brugt ca. 16 km
betonpæle under fundamenterne. I
østenden er pælene slået ned i ca. 20 meters dybde, før de møder stabile jordlag,
mens de i vestenden er ført ca. 15 m ned i
undergrunden.
De 13 fundamenter bærer broens søjler, der er støbt på pladsen med flydebeton i en glat stålform.
”Under støbeprocessen skal vi sikre
os, at formen kan holde, mens betonen
fyldes i. Omvendt må støbningen ikke
tage for lang tid, for så trækker betonen
skind. Optimalt set tager det omkring
fire timer at støbe en søjle,” siger Kasper
Knudsen.
Der er ca. 75 betonpæle under hver af
broens 13 fundamenter. Foto: Arkil
Spaghetti i sugerør
Gubsø Dalbro er opført som en efterspændt konstruktion, hvor hver af de i
alt fire etaper er efterspændt. Efterspændingen mindsker risikoen for revner i
betonen og giver samtidig mulighed for at
opføre en slankere konstruktion. Spændarmeringen består af 15 stålkabler, som
hver er ført igennem et tomrør, der er
støbt ind i betonen i brodækket.
”Når betonen er støbt, venter vi i cirka
14 dage, hvorefter vi trækker i hver ende
af stålkablerne med en stor donkraft.
Man kan sammenligne det med en blød
spaghetti i et sugerør, hvor spaghettien
trækkes stram. Når vi lægger stålkablerne
ind, er hvert kabel 170 m langt. Efterspændingen forlænger dem med en meter i hver ende,” siger Kasper Knudsen.
SILKEBORGMOTORVEJEN
Gubsø Dalbro bliver en af i alt 35 motorvejsbroer på Silkeborg-motorvejen.
Den længste bro på strækningen er
dalbroen ved Hørbylunde. Den er
740 m lang.
Silkeborg-motorvejen strækker sig
over 29,2 km.
Den sidste del af strækningen mellem
Funder og Hårup forventes at åbne i
slutningen af 2016.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 31
Overblik over aktivitetsparken. Nederst i venstre hjørne ses fiberbelysningen, der er støbt
ind i klatrevæggen. Foto: Hoffmann
BYRUM
Fart under feltet i
Farum Midtpunkt
Slidte asfaltbelægninger er skiftet ud med en spændende aktivitetspark
i boligkvarteret, hvor aggressiv beton giver højt fart til skaterne.
Farum Midtpunkt har fået et attraktivt
udeareal for boligkvarterets beboere.
Hvad der før var et stort asfalteret område, er i dag forvandlet til en spændende
aktivitetspark med blandt andet en in-situ støbt løbehjulsbane og en klatrevæg
skabt af betonelementer.
Håndglittet løbehjulsbane
Den puklede løbehjulsbane er udført af
Hoffmann. Banen er in-situ støbt med en
aggressiv beton uden flyveaske for at forhindre betonen i at tørre for hurtigt. Det
var vigtigt, fordi banen er håndglittet.
”Teknikken stammer fra USA, hvor de
er meget dygtige til at bygge skaterbaner.
32 • B E T O N
Ved at glitte får man en ensartet og silke­
glat overflade, der giver mulighed for
masser af fart,” siger Kasim Rai Hwaiz,
afdelingsleder ved Hoffmann.
Forskellige udtryk
Klatrevæggen består af 18 betonelementer med belysning, hamsterhjul og
klatreholdere. Der er ikke to elementer
i væggen, som er ens. Derfor er der rig
mulighed for leg og fysisk udfoldelse.
Lyset i væggen er skabt ved hjælp af
fibertråde. Trådene er støbt ind i hvert
enkelt betonelement og ført ud gennem
overfladen på begge sider af elementet.
For at få plads til både armering og fi-
bertråde valgte PL Beton dels en form til
lodret støbning og at have to forskellige
formsider i støbeformen.
”Det tog en hel dag at stille en form
op til udstøbning. Først borede vi huller
til lyspunkterne i de to formsider og lavede udsparinger. Dernæst satte vi armering ind og fik placeret fibertrådene omkring armeringen og ført dem ud gennem
de borede huller. Vi kunne til sidst samle
og spænde hele formen, siger John Holm,
projektleder og direktør i PL Beton.
Resultatet er en visuelt flot væg, som
lokker børnene ud selv på korte og mørke
dage.
Et stort gravmæle
opført udelukkende
i beton ses sjældent
på de danske kirke­
gårde. Foto: Eigil
Sonntag Johnsen
BETONKUNST
Moderne gravmæle i beton
På Vestre Kirkegård i København står et unikt, in-situ støbt
mausoleum, som forener arkitektoniske visioner med
spændende støbetekniske løsninger.
et er de færreste,
der bruger livet
på at spare 1,5
mio. kr. op til
et mausoleum.
Men det er præcis, hvad kontorassistent
Gerda Edel Jørgensen gjorde. Efter hendes død har arkitekt Eigil Sonntag Johnsen og Niels Thorsund, projektleder i CG
Jensen, arbejdet sammen om at skabe et
moderne monument i beton.
Resultatet er en skulptur i lys beton
med glatte overflader og skrå vægge.
Mausoleets form leder tankerne hen på
en moderne triumfbue. Det er udsmykket
med enkle, dybe recesser, der danner et
kors mod øst. Indgraveringer i betonen
minder forbipasserende om, at de skal
gribe dagen og leve livet.
Teknisk svære løsninger
For at frembringe de glatte overflader
valgte CG Jensen en forskalling, som ikke
satte mærker i betonen. Samtidig blev
vægge og tag støbt i én støbning for at
undgå synlige støbeskel.
”I stedet for at bruge en almindelig
systemforskalling valgte vi en håndbygget
form med pladesamlinger. Der er kun en
enkelt samling på betonens overflade, og
den er placeret strategisk, så den harmonerer med mausoleets geometri,” forklarer Niels Thorsund.
Et krævende kors
Udformningen af korset på mausoleets
sider krævede, at formen havde udsparinger både vandret og lodret.
”Den vandrette udsparing var den mest
komplicerede, for vi skulle sikre os, at betonen kunne løbe helt ned i bunden af formen. Vi placerede fire støberør i udsparingen, og de blev efterfølgende hugget væk.
For at få en pæn overflade, lavede vi finisharbejde på betonen,” siger Niels Thorsund.
Mausoleet stod færdigt i 2014, og
Københavns Kommune forventer, at det
bliver registreret som bevaringsværdigt.
FRA DONATION
TIL MAUSOLEUM
Da Gerda Edel Jørgensen døde
i 2010, testamenterede hun sin
formue til Dansk Blindesamfund
med krav om, at der skulle
opføres et mausoleum
”med god beliggenhed”.
Gerda Edel Jørgensen var ugift
og havde ingen børn.
Hun ligger begravet med syv
familiemedlemmer – herunder
sine forældre og to brødre.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 33
Betonmagerelev Matias
Lund roser samarbejdet
i sin gruppe, som havde
formen færdig i god tid.
Foto: AMU Nordjylland
UDDANNELSE
Ikon: Uddannelse
BOLIGOMRÅDERNES
NYE BETON
På Center for Betonuddannelses årlige
workshop blev der fremtryllet forslag til
betonelementer, der nu flytter ind i tre
nordjyske boligområder.
oligforeningen
P.M. i Brønderslev ønskede sig
betonelementer
til et nyrenoveret boligområde, der huser 19 forskellige
nationaliteter. Grundejerforeningen Lindholm Brygge bad om bud på betonkunst
til sine flotte græsarealer ned mod Limfjorden. Og Sæby Beboerforening drømte
om fem elementer i beton til at bryde
græstæppet mellem husene og Kattegat.
Derfor var der opgaver til alle, da 250
studerende trak i arbejdstøjet på dette års
34 • B E T O N
betonworkshop i oktober. Det er Center
for Betonuddannelse, som arrangerer det
tilbagevende arrangement i samarbejde
med Dansk Byggeri, Dansk Beton, Teknologisk Institut og de nordjyske uddannelsesinstitutioner UCN, AMU Nordjylland
og Aalborg Universitet.
”Fremtidens designere, ingeniører,
bygningskonstruktører og håndværkere
bliver sat sammen i grupper på kryds og
tværs for at designe og støbe betonelementer. Det skal give dem en forståelse
for den proces, deres arbejde indgår i, så
de oplever, at gode produkter skabes i
samspil mellem alle fire fagområder – og
at ingen led kan undværes,” forklarer Torben Dybdahl Pedersen, faglærer på AMU
Nordjylland.
Indbygget konkurrence
Efter fire dage med faglige oplæg og praktisk betonarbejde afformer hver af de i alt
30 grupper deres nystøbte betonelement.
Det er sandhedens time, som afslører,
om de tænkte tanker også kan udføres
produktionsmæssigt. Herefter kårer en
dommerkomité workshoppens i alt tre
vindere.
”Grupperne bliver bedømt på, om de
har udfordret betonens potentiale, om
kundens ønsker er afspejlet i elementet,
hvorvidt statikken er i orden, og om håndværket er korrekt udført. Sidst, men absolut ikke mindst, ser vi på, om samarbejdet
mellem faggrupperne har fungeret. Et flot
produkt er altså ikke nok til at sikre sejren,”
understreger Torben Dybdahl Pedersen.
Materialer bliver blandt andet
sponseret af Aalborg Portland,
Spar Nord Fonden, Dansk Beton,
Dansk Betonforening, Unicon og
Hi-Con. Foto: AMU Nordjylland
Bænken er skabt til samtaler mellem de mange forskellige beboere
i Boligforening P.M. i Brønderslev.
Foto: AMU Nordjylland
Sæby Beboerforening fik
et betonanker
til græsset ned
mod Kattegat.
Foto: AMU
Nordjylland
Betonbladet til
boligforeningen i
Brønderslev blev et
af workshoppens
vinderprojekter.
Foto: AMU Nord­
jylland
Det væltede træ, som var
blandt vinderprojekterne,
finpudses inden aflevering.
Foto: AMU Nordjylland
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 35
Lad betonen ældes med ynde
En ny publikation fra Fabriksbetongruppen leverer
opskriften på, hvordan du vedligeholder in-situ
støbte betonoverflader og dermed forlænger
betonens levetid markant.
Graffiti er svært at fjerne, uden at der efterlades synlige spor og en overflade, som vil
ældes hurtigere end den øvrige facade. Med
forebyggende behandling kan forskel i betonens udseende lettere undgås.
Drift og vedligehold af
rflader
in-situ støbte betonove
Forebyggende behandling udføres normalt
for at reducere ældning og patinering, men
på udsatte steder kan det også være for at
modvirke påvirkninger fra f.eks. graffiti.
Der er tre væsentlige ting, du kan foretage
dig, hvis dine in-situ støbte betonoverflader skal få en særlig flot patinering over
tid. Sådan lyder budskabet i den nyeste
publikation fra Fabriksbetongruppen,
som sætter fokus på, hvordan forebyggende behandling, afrensning og eventuelt reparation kan medvirke til at sikre, at
betonoverflader ældes med ynde.
”Typisk er betonens naturlige patineringsevne en af de meget værdsatte egenskaber ved materialet. Der kan dog være
tilfælde, hvor arkitekten eller bygherren
ønsker at undgå eller minimere alderstegn.
I så fald er det nødvendigt at have en strategi for, hvordan overfladerne løbende skal
behandles,” forklarer Ib B. Jensen, formand
for Fabriksbetongruppens Tekniske Udvalg.
Forlænger levetiden
Publikationen er skabt som en vejledning
til bygherrer, viceværter og andre, som
36 • B E T O N
er interesseret i vedligehold af synlige
in-situ støbte betonoverflader. Den omhandler udelukkende betonens æstetiske
fremtræden, og ikke hvordan fysiske
alderstegn eller skader diagnosticeres og
udbedres. Det er dog værd at bemærke,
at løbende vedligehold af betonens udseende også kan betyde færre konstruktive
skader i overfladen.
”Gældende normer og standarder
arbejder med en levetid for in-situ støbte
betonkonstruktioner på mindst 50 år. I
praksis ved vi, at levetiden kan forlænges
markant, hvis man løbende er opmærksom på betonens udseende og vedligeholder betonen derefter,” konstaterer Ib
B. Jensen.
Vedligehold med måde
Som nævnt kan forebyggende behandling, afrensning og eventuelt reparation
ifølge vejledningen supplere den almin-
FABRIKSBETONGRUPPEN
1
delige rengøring med f.eks. sæbe. Betonoverflader bør dog kun vedligeholdes på
de nævnte måder, hvis der reelt er behov
for det. Såvel afrensning som reparation
kan nemlig gøre større skade end gavn
på betonens udtryk, hvis de ikke udføres
korrekt. Forebyggende behandlinger kan
også ændre overfladens farve og glans.
I Fabriksbetongruppens nye vejledning bliver læseren klædt på med viden
om de mest almindelige slags vedligehold
af in-situ støbte betonoverflader. De gennemgås systematisk, og læseren bliver
gjort opmærksom på typiske faldgrupper,
man bevidst bør styre uden om.
Guiden er tilgængelig på Fabriksbetongruppens hjemmeside, hvor den kan
downloades gratis. Se www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer/
Den nye formands
to-do-liste
Fabriksbetongruppens nyudnævnte formand Søren
Holm Christensen vil arbejde for kundefokuseret
produktudvikling og en ny miljørigtig profil.
Fabriksbeton­gruppens
medlemmer
– Danmarks eksperter i beton
Betonværket Brønderslev A/S
DK Beton A/S
FC Beton A/S
Gammelrand Beton A/S
A/S Ikast Betonvarefabrik
IBF Beton Nordvestjylland A/S
Vi skal være nysgerrige
Skarpt fokus på kundeorienteret produktudvikling står højt på den nye formands
liste over vigtige emner for Fabriksbetongruppen og gruppens medlemmer.
”Vi betonproducenter skal være
nysgerrige og udforskende på, hvordan
vores kunder bruger fabriksbeton. På den
måde kan vi designe nye løsninger, der
giver merværdi i hele forsyningskæden.
Det kan være en ny type beton, som betyder, at kunden for eksempel kan spare
en mand på byggepladsen,” siger Søren
Holm Christensen.
Miljøprofil skal sikres
Den 5. november fik Fabriksbetongruppen ny formand, da Søren Holm Christensen, direktør i Unicon A/S, blev valgt
på en ekstraordinær generalforsamling.
Søren Holm Christensen har fundet sig
til rette i stillingen som direktør for Unicon
A/S – en stilling han overtog tidligere på
året – og han er derfor parat til at overtage
formandsposten fra den fungerende formand Niels Søndergaard-Pedersen, direktør i DK Beton A/S.
Et andet fokuspunkt for formanden er
en fælles indsats for at sikre fabriksbeton
en miljørigtig profil i fremtiden, hvor
der kommer øget fokus på anvendelse af
bæredygtige materialer.
”Fabriksbetongruppen er en aktiv deltager i innovationskonsortiet Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion,
for det er vigtigt, at den nyeste forskning
og udvikling bliver formidlet til alle foreningens medlemmer,” siger Søren Holm
Christensen.
Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion er et fire årigt forsknings- og
K. G. Beton A/S
NCC Roads A/S ,
Bornholms Betonværk A/S
Skagen Cementstøberi A/S
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S
Unicon A/S
VK Beton og Byggemarked A/S
Wewers Belægningssten A/S
Dansk Beton Fabriksbetongruppen
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Tlf. 72 16 01 91
[email protected]
www.fabriksbetongruppen.dk
udviklingsprojekt, som er støttet af InnovationsFonden. Formålet med projektet er
at skabe grundlag for en grøn omstilling af
cement- og betonproduktion i Danmark.
UNDGÅ, AT DIN VINTERSTØBNING GÅR KOLD
Din beton skal have det lunt og godt, når du støber om vinteren. Ellers risikerer
du at vente længe på, at betonen hærder. Samtidig kan store temperaturforskelle
mellem kerne og overflade betyde, at betonen revner. Med god planlægning og de
rette foranstaltninger behøver betonarbejdet ikke at gå i stå om vinteren.
Du finder Fabriksbetongruppens gode råd og vejledninger om vinterstøbning på
www.fabriksbetongruppen.dk/teknik+og+design/vinterstøbning eller ved at scanne
QR-koden her på siden.
Fabriksbetongruppen
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 37
Det er betonelementer i et bredt sortiment til byggeriet, der
driver udviklingen
lige nu, fastslår direktør Bo Petersen fra
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik
A/S. Som fx dette
parcelhus i lavenergiklasse 1 opført i hvide
afsyrede sandwichfacadeelementer med
sorte afsyrede søjler/
bjælker til at bære
altangangen og terrassen.
Fra det kystnære Danmark
Elementer fra Thisted står
stærkt i konkurrencen
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S leverer betonelementer til byggeprojekter over hele Danmark. Den nordvestjyske arbejdsmoral er en del
af forklaringen, lyder det fra virksomheden.
Nem adgang til gode råmaterialer og
ansatte med en usædvanligt god arbejdsmoral.
Det er to væsentlige argumenter for,
at Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik
A/S (TCT) er konkurrencedygtig på
landsplan, når det gælder betonelementer på trods af adressen i det nordvestlige
Danmark.
Oprindeligt leverede TCT primært
elementer til landbrugsbyggeri, men nu
vinder erhvervs-, kontor- og industribyggeri hastigt frem. Blandt de seneste projekter er Professionshøjskolen Metropol
i København, Plaza i Aalborg og Lisbjerg
Biomasseanlæg ved Århus - Danmarks
største halmkraftvarmeværk.
TCT har cirka 150 medarbejdere på tre
fabrikker i henholdsvis Thisted, Fjerritslev
og Nykøbing Mors. Direktør Bo Petersen
fra TCT er ikke i tvivl om, at en væsentlig
del af konkurrencedygtigheden findes her.
»Arbejdsmoralen er meget høj heroppe. Det er vigtigt ved elementproduktion,
38 • B E T O N
hvor arbejdslønnen er en stor del af omkostningerne. Vores produktion er fleksibel og kan konkurrere i fx København,
selv om transporten naturligvis er en
ekstra udgift«, siger Bo Petersen.
Transporten spiller også ind i forbindelse med råmaterialer – men her
med omvendt fortegn, idet TCT har nem
adgang til grus og sten af høj kvalitet fra
Hanstholm, hvor gruset kommer ind fra
Jyske Rev.
Desuden har TCT et meget bredt
produktsortiment, der kan være med til
at udjævne konjunktursvingninger i markedet. Virksomheden leverer ikke alene
almindelige betonelementer som facader,
vægge, bjælker og søjler. Broelementer,
trykvægge, blokke, afløbsprodukter, belægningssten og fabriksbeton er også med
i kataloget. Og hertil kommer specialprodukter til landbruget som fx kvæg- og
svinespalter, siloelementer og fortanke.
»Det er betonelementer i et bredt
sortiment til byggeriet, der driver udvik-
lingen lige nu – hvorimod spalter er helt
i bund på grund at landbrugets krise«,
siger Bo Petersen – og tilføjer, at TCT nok
er den danske betonvirksomhed, der er
certificeret til flest CE-mærker.
TCT monterer normalt selv elementleverancerne med egne folk, hvilket sikrer
god kommunikation og færre fejl. Pakkeløsningen er efterspurgt af kunderne, der
ofte foretrække en samlet leverance af
elementer og montage.
TCT blev etableret i 1945 i et gammelt
kalkværk i det vestlige Thisted med produktion af rør og fliser. Virksomheden
flyttede i 1990 til Stevnsvej i Thisted, hvor
det bebyggede areal er blevet udvidet i
flere omgange. I dag råder TCT over ca.
18.000 m2 produktionslokaler under tag
og et disponibelt lagerareal på 250.000 m2.
Ud over produktionen i Thisted og
Fjerritslev fremstiller TCT fliser, belægningssten, specialvarer og mørtel i Nykøbing Mors på den tidligere Nykøbing
Flise- og Mørtelfabrik.
Et godt og brugervenligt værktøj
Diplomingeniør Zarah Hleyhel fra NCC Construction A/S er en
flittig bruger af BEF’s beregningsprogrammer for betonelementers statik – så flittig, at hun endog har fundet en fejl
Betonelement-Foreningens beregningsmoduler for betonelementers statik bliver
ofte brugt af ingeniørerne i konstruktionsafdelingen hos NCC Construction
Danmark A/S.
Det gælder også diplomingeniør Zarah Hleyhel, der arbejder med statik, herunder bl.a. lastnedføring og stabilitet, ved
brug af betonelementer primært til boligbyggeri, men også kontorbyggeri m.v.
»Jeg bruger programmerne rigtig
meget i mit arbejde, fordi de er et godt og
brugervenligt værktøj, der hurtigt giver
svar uden lange beregningstider«, fortæller Zarah Hleyhel.
Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at det netop var Zarah Hleyhel, der
fik en advarsel i et af modulerne, hvor
en såkaldt ’cirkulær reference’ voldte
vanskeligheder. En fejl, der opstår, når en
formel refererer tilbage til sin egen celle.
Først antog ingeniørerne hos NCC, at
de selv havde lavet en fejl. Men advars-
len dukkede også op i en anden sag, og
så kontaktede Zarah Hleyhel Betonelement-Foreningen.
Herfra blev forespørgslen sendt videre
til programmernes ophavsmand, civilingeniør Jesper Frøbert Jensen fra Alectia, som
identificerede og løste problemet. Få dage
efter modtog NCC så den rettede version.
»Vi fik en hurtig og god respons. Der
skete noget med det samme«, siger Zarah
Hleyhel, som lærte BEF’s beregningsprogrammer at kende, da hun som led i sin
uddannelse var i praktik hos NCC.
»Det var nok godt, jeg ikke kendte
dem tidligere. Jeg tror, det ville gå ud over
indlæringen, hvis man som studerende
kunne nå så enkelt frem til sine resultater«, tilføjer hun.
I dag er programmerne til gengæld
et dagligt arbejdsredskab, som Zarah
Hleyhel gerne vil kunne bruge endnu
mere på de komplekse byggeprojekter,
som vinder frem.
Zarah
Hleyhel
’fandt’ den
cirkulære
reference
under sit
arbejde med
statisk dokumentation af
Fælledudsigten, som omfatter 11.766
m2 højhuse
i Ørestad
Syd. Fælledudsigten er
tegnet af Zeso
Architects for
bygherren
NCC Bolig.
»Jeg ville gerne kunne regne på flere
end de 27 vægge, der er begrænsningen i
dag«, siger Zarah Hleyhel, der også gerne
så programmerne udvidet i højden, fordi
hun netop arbejder på en tolvetagers
bygning – og programmerne kun håndterer seks etager ad gangen.
Hertil kommer et ønske om at kunne
bruge flere punkter til at definere bygningernes konturer i byggeprojekter med
altaner – og et ønske om at kunne regne
på fundering lige så enkelt som med
BEF’s programmer.
BEF MODTAGER
GERNE FORSLAG TIL
FORBEDRINGER
Direktør Poul Erik Hjorth fra Beton­
element-Foreningen ser henvendelsen
fra NCC som et mønstereksempel på,
hvordan byggebranchen og BEF kan samarbejde om hele tiden at forbedre BEF´s
beregningsprogrammer.
»Det vigtigste er, at vi får tilbagemeldinger.
Beregningsmodulerne er ganske
omfattende, og vi har gjort en stor indsats
for at forebygge fejl, men selvfølgelig kan
det ske som i alle andre programmer. Jeg
vil gerne opfordre alle brugerne til ikke
alene at komme med tilbagemeldinger,
men også med ønsker og forslag til
forbedringer, tilføjelse af faciliteter mv.,«,
siger Poul Erik Hjorth.
Skriv til Poul Erik Hjorth på
[email protected] eller
ring på telefon 72 16 02 68.
Betonelement-Foreningen
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 39
Spændende forskningsmiljø
på SDU i Odense
Institut for Teknologi og
Innovation på Syddansk
Universitet gør en særlig indsats for at engagere de studerende på
betonområdet
Et spændende miljø for betonforskning
og –undervisning på Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet i
Odense, lover godt for fremtidens betonviden. Et topmoderne betonlaboratorium
i Teknisk Fakultets ny hovedbygning er
ved at blive indrettet, og hertil kommer
blandeanlæg og en udendørs støbeplads.
Oven i købet står engagerede ingeniørstuderende nærmest i kø for at lære mere
om beton.
Institut for Teknologi og Innovation
uddanner både diplom- og civilingeniører. De studerende, der er i gang med
specialer og afgangsprojekter, deltager
samtidig i en forskningsgruppe, der
mødes ugentligt. Her kan der sparres
og samarbejdes på tværs af projekter.
Her i efteråret 2015 har gruppen 13
deltagere.
Betonlaboratoriet bliver udstyret med nyt måleudstyr i
løbet af efteråret 2015. Bemærk den indhegnede åbning i
gulvet. Her bliver der mulighed for at hejse betonelementer direkte ned i et underliggende klimakammer, hvor
både temperatur og luftfugtighed kan kontrolleres.
»Forskningsgruppen er en stor succes
både fagligt og som netværk. Jeg er overbevist om, at gruppen både øger engagementet hos vores studerende og højner kvaliteten af de færdiguddannede ingeniører til
gavn for erhvervslivet«, siger adjunkt Henrik Brøner Jørgensen, som tilføjer, at betonforskerne i Odense har et godt samarbejde
med flere betonelementproducenter:
»EXPAN i Søndersø tager godt imod
vores studerende, som har fået mulighed
for at være med til at støbe elementer til
vores forsøg. Desuden har vi for nyligt
haft to projekter som henholdsvis Contiga Tinglev og Spæncom har hjulpet os
Adjunkt Henrik
Brøner Jørgensen fra Institut
for Teknologi
og Innovation
på Syddansk
Universitet i
Odense ved
betonelementer,
der skal bruges
til forsøg med
styrken af wirebokssamlinger.
40 • B E T O N
med. Det er sådanne samarbejder der
muliggør den eksperimentelle forskning
inden for emner af høj relevans for erhvervslivet.«, siger han.
Forskning i wirebokse
Henrik Brøner Jørgensen afsluttede i
2014 sit ph.d.-projekt om samlinger mellem betonplader og er nu en drivkraft for
at føre dette forskningsområde videre.
»Vi arbejder med to forskellige typer
samlinger i forskningen. Dels samlinger
mellem betonplader til brodæk, dels
wirebokse til sammenstøbning af betonelementer. Det er emner af stor relevans
for betonindustrien«, fortæller Henrik
Brøner Jørgensen.
BEF FØLGER
BETONFORSKNINGEN
Betonelement-Foreningen vil fremover
følge betonaktiviteterne på Institut for
Teknologi og Innovation for at give læserne indblik i det spændende forskningsmiljø. Kommende artikler vil bl.a. omhandle
styrkeprøvning af samlinger med wirebokse, indretning af det ny betonlaboratorium
og Instituttets samarbejde med elementbranchen.
Wireboksene er af meget stor interesse for elementbranchen, idet de gør
sammenstøbning af elementer enklere.
Udfordringen er, at de anvendte wirer
ikke har den duktilitet, som er krævet af
armeringsstål i Danmark.
Desuden forsker Instituttet i accelererede alkalikisel-reaktioner med henblik på i
sidste ende at kunne forlænge betonbroers
levetid. Denne forskning er ikke mindst
Vejdirektoratet meget interesseret i.
Analytisk modellering
Det overordnede mål med forskningen
i wirebokse er at nå frem til en analytisk
model og en dertil hørende anvisning, der
gør det muligt at regne på samlinger med
forskellige parametre i praksis. Modellen
verificeres på basis af forsøgsviden.
Der bliver i efteråret 2015 gennemført to forsøgsserier som led i en række
speciale- og afgangsprojekter. I den ene
serie undersøges styrke og duktilitet af
wirebokssamlinger med henholdsvis false
og brug af højstyrkemørtel, hvilket ikke
er undersøgt før. I den anden serie undersøges T-samlinger, hvor tre elementer
samles i én samling.
Nordic Color Denmark ApS
nyt interessemedlem
Beton et spændende og attraktivt materiale, der kan meget mere, end de fleste lige
tror. Sådan lyder det fra direktør Karsten
Søndergaard fra Nordic Color Denmark,
som netop er blevet interessemedlem i
Betonelement-Foreningen.
Nordic Color Denmark er eneforhandler i Danmark af en række tysk
producerede produkter, der kan inspirere
bygherrer, arkitekter og indretningsarkitekter til at gøre byggeri og indretning
mere dekorativ og funktionel.
Produktkataloget omfatter en bred
vifte af produkter til betonbranchen:
Pulverfarver, flydende farver, imprægnering og betonadditiver til alle former for
betonprodukter. Hertil kommer syntetiske fibre til beton og strukturmatricer af
gummi, der giver mulighed for at designe
betonoverflader både funktionelt og dekorativt.
Som interessemedlem får Karsten
Søndergaard mulighed for at komme
tættere på en vigtig kundegruppe.
»Vi vil meget gerne samarbejde med
betonvirksomhederne og formidle de
mange muligheder. Vi gør i forvejen en
del for at påvirke arkitekterne, siger Karsten Søndergaard.
Nordic Color Denmark har tre medarbejdere og har base i Sønderborg. Virksomheden har ud over i Danmark kunder
i Norge, Sverige, Island og på Færøerne.
MEDLEMSFORTEGNELSE
Betonelement-Foreningen
Nørre Voldgade 106,
1359 København K
Ambercon A/S, Støvring
A/S Boligbeton
A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik
Betonelement, Hobro
Betonelement, Esbjerg
Betonelement, Ringsted
Betonelement, Viby Sj.
Byggebjerg Beton A/S
Confac A/S
Contiga Tinglev A/S
Dalton
Dan-Element A/S
DS Elcobyg
EXPAN, Brørup
EXPAN, Søndersø
Fårup Betonindustri A/S
Gandrup Element
Give Elementfabrik A/S
Guldborgsund Elementfabrik
Leth Beton A/S
Niss Sørensen & Søn a-s
Perstrup Beton Industri A/S
PL Beton A/S
Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S
RC Betonvarer A/S
Spæncom A/S, Hedehusene
Spæncom A/S, Kolding
Spæncom A/S, Aalborg
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S
ØSB A/S
SAMARBEJDSPARTNERE
OG INTERESSEMEDLEMMER
Farver og gummimatricer kan give spændende resultater.
Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S
CERTEX A/S
Convi Aps DANSAND A/S
Ecoratio
Fosroc A/S
Gottfred Petersen A/S
Graphic Concrete
HALFEN GmbH Haucon
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S
Mapei Denmark A/S
Marlon Tørmørtel A/S
Nordic Color Danmark ApS
Peikko Danmark
Pretec Danmark A/S
Saint-Gobain Weber A/S
Sika Danmark A/S
StruSoft Denmark
SurfaProducts Danmark A/S
VBM Laboratoriet A/S
Betonelement-Foreningen
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 41
Hvad kan man egentlig bruge tyndslibsanalyser af beton til?
.... til alt?
Man udborer en kerne fra en betonkonstruktion eller udstøber
en cylinderform med frisk beton. Fra dette emne skærer man
med diamantsav en klods ud på 2x3x4,5 cm. Klodsen imprægneres med fluorescerende epoxy, skæres igen, imprægneres igen,
limes på objektglas og gennemgår en avanceret slibeproces for
at ende med en tykkelse på 20 µm – en tykkelse, der nogenlunde
svarer til tykkelsen på et menneskehår.
Præparatet kaldes et tyndslib og har gennem mange år været
anvendt til at give information om beton både i forbindelse med
forskning og udvikling, til fastlæggelse af årsager til betonskader
og i forbindelse med kvalitetskontrol af beton.
Som med al anden prøvning er det vigtigt at overveje, hvornår det giver mening at anvende tyndslibsanalyser, hvordan
man skal tolke resultaterne, og hvordan resultaterne kan bruges
i en større sammenhæng.
Tyndslibsanalyser i forbindelse med kvalitetskontrol af
beton
Der findes en række prøvningsmetoder, som omhandler
planslibs- og tyndslibsanalyser af beton. Metoderne er DS
423.39-45 og er prøvningsmetoder til anvendelse på færdigblandet beton udstøbt i cylindre. Standarderne beskriver fremstilling (39 & 40) og analyse (41 – 45) af fluorescensimprægnerede
tyndslib og planslib. Følgende parametre er inkluderede:
DS 423.41 Indre stabilitet ved sammenligning med et elektronisk reference-atlas (planslib)
DS 423.42: Betonsammensætning inkl. pastaporøsitet
(tyndslib)
Plan- og tyndslibsanalyser udføres på udborede betonkerner (som den viste) eller
beton støbt i cylindre
142••BBEETTOONN
DS 423.43: Pastahomogenitet ved sammenligning med et elektronisk reference-atlas (tyndslib)
DS 423.44: Tælling af diverse revner (tyndslib)
DS 423.45: Vurdering af komprimeringsgrad ved tælling af hulrum i betonen > 2 mm (planslib).
Disse metoder har i mange år været anvendt til at vurdere kvaliteten af beton udstøbt i cylindre. Der ses dog også eksempler
på, at metoderne foreskrives til vurdering af kvaliteten af nystøbte konstruktioner, hvor prøveemnerne fremstilles fra udborede
kerner. Her er det vigtigt at pointere, at metoderne fx ikke giver
information om overfladebeskaffenheden af betonen, hvilket
ofte er en vigtig parameter i forbindelse med vurdering af hele
konstruktioners tilstand.
I DS 2426, der er den danske tillægsstandard til betonstandarden EN 206-1, er der forskellige tilfælde, hvor prøvningsmetoder med tyndslib benyttes til eftervisning af, at kravene til
delmaterialer eller til betonen er opfyldt. Som eksempler kan
nævnes:
• Fint tilslags alkalikiselreaktivitet, hvor kravet kan eftervises
overholdt ved anvendelse af tyndslibsanalyse i henhold til
TI-B 52 metoden. Dette er en af tre metoder, der kan anvendes, når sandet indeholder mikroporøs flint.
• Indholdet af mikrosilikaklumper i betonen, hvis mikrosilika tilsættes som pulver til beton i miljøklasse M, A og E.
Her skal man ved tyndslibsanalyse fastlægge andelen af
mikrosilikaklumper, der højst må udgøre 15% af den tilsatte
mikrosilika.
Fluorescensimprægneret tyndslib som måler 30x45 mm
Revne set i tyndslib ved polariseret lys
I Vejdirektoratets AAB for beton til broer er der angivet, at DS
2426 skal opfyldes. Hvis man benytter mikrosilika som pulver,
skal det også vises ved prøver udtaget fra prøvestøbningen, at
der ikke er for mange mikrosilicaklumper i betonen. Hvis man
anvender SCC, foreskriver AAB desuden, at det ved prøvestøbningen skal eftervises, at armering og afstandsklodser er
tilstrækkelig godt omsluttet af betonen og at der ikke har været
separation af betonen. Der er ikke angivet hvilke prøvningsmetoder, der skal anvendes til dette formål, men disse informationer kan med fordel hentes fra hhv tyndslibs- og planslibsanalyser af betonen.
Tyndslibsanalyser i forbindelse med skadessager
Informationen fra tyndslibsanalyserne kan anvendes i tilfælde af, at andre krav til betonen ikke kan opfyldes. Her kan det
være værdifuldt at se tilbage på mikrostrukturen fx i forbindelse
med klarlæggelsen af, hvad årsagen er til at betonen ikke opfylder styrkekravet.
Der stilles typisk også krav om at afstandsklodser (interface
til beton) og reparationer skal vurderes ved petrografisk analyse.
Heller ikke for disse anvendelser defineres acceptkriterier, hvorfor det bliver petrografens/laboratoriets subjektive vurdering
af, hvad der er godt nok, som lægges grund for en godkendelse.
Dette understreger vigtigheden af, at det er erfarne petrografer,
som gennemfører analyserne.
Det er meget typisk, at der i forbindelse med skader på betonkonstruktioner anvendes tyndslibsanalyser i arbejdet med at
kortlægge årsagen til skaderne. Det kan være skader som følge
af alkalikiselreaktioner, revnedannelse, frostskader, sulfatangreb
osv. Det vigtigste når tyndslib anvendes i forbindelse med skadessager er, at en erfaren person ved besigtigelsen kortlægger
konstruktionen i fuld skala og er med til at udpege, hvor borekernerne skal udtages til tyndslibsanalyser. Hvis ikke borekernerne udtages de rigtige steder, er risikoen for fejlkonklusioner
stor.
Det er vigtigt at pointere, at metoderne i DS 423.39-45 ikke
kan stå alene i forbindelse med undersøgelse af gamle betoner
eller til at følge betoners udvikling over tid. Som nævnt forholder metoderne sig fx ikke til overfladebeskaffenheden, og der
foreskrives heller ikke noget om måling af karbonatisering eller
identifikation af nedbrydningsmekanismer. Det anbefales derfor, at der i sådanne tilfælde foreskrives en mere dybdegående
petrografisk undersøgelse i kombination med fuldskala-besigtigelser, og at der stilles krav om fyldstgørende fotodokumentation.
Anbefalinger
Tyndslibsanalyser i forbindelse med de store anlægsprojekter
For yderligere oplysninger kontakt venligst
I forbindelse med store anlægsprojekter stilles der typisk krav
om analyse i henhold til DS 423 metoderne i forbindelse med
forprøvning af betonrecept, fuldskala-prøvestøbning og nogen
gange også i forbindelse med den løbende produktionsprøvning. Der opstilles dog typisk ingen acceptkriterier, og man
kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvad analyseresultaterne
egentlig bruges til. Typisk foreligger resultaterne blot som dokumentation for, at betonen indeholder det som producenten
siger, og at betonen på mikroniveau har en fornuftig struktur.
Som sammenfatning på ovenstående gennemgang kan følgende
anbefales.
1) At kravstillere får hjælp til at stille de rigtige krav til prøvning og dokumentation af mikrostrukturen af beton for at
undgå, at der kræves unødig prøvning, som alligevel ikke
giver den ønskede information. Herunder kan det anbefales, at kravstiller får hjælp til at specificere acceptkriterier i
forbindelse med de krævede analyser.
2) At kravstillere og rekvirenter til tyndslibsanalyser sikrer sig,
at prøvepræparater fremstilles på akkrediterede laboratorier, der har dokumenteret mange års erfaring i prøvefremstilling. Akkrediteret prøvning sikrer, at personalet har den
fornødne dokumenterede kompetence i at gennemføre
analyserne.
3) At rekvirenter af tyndslibsanalyser sikrer sig, at analyserne
gennemføres af erfarne petrografer – da det er en af de få
metoder i betonteknologiens verden, hvor resultatet i høj
grad afhænger af øjnene, der ser.
Information
Seniorkonsulent Ulla Hjorth Jakobsen
E-mail: [email protected], telefon: 72 20 21 98
eller
Teamleder Michael Strøm
E-mail: [email protected], telefon: 72 20 22 51
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 27
www.teknologisk.dk
NN
OO
VV
EE
MM
BB
EE
R R2 2
00
1 51 5••432
”Ud for Villa
Hovedargumentet for at anvende beton til en cykelsti ved bl.a.
Thyborøn bunder i store udfordringer med vækster, der næsten
uundgåeligt gror op gennem normal asfaltbelægning. Flere
strækninger lægges om allerede få år efter etablering, og ofte
efter en længere periode hvor komforten på cykelstien har været
nedsat, [2] og [3].
De vækster der oftest er problemer med på vestkysten er
padderokke og havtorn, men ikke begrænset hertil. Væksterne
gror fra kanten ind under belægningen og op i et slags muldvarpeskud, eller som store opsvulmede revner ind under i asfalten.
Dette er kendt fra andre steder end ved vestkysten, og lignende
skader og reparationer heraf er velkendte. I [2] er fx beskrevet,
hvorledes padderokke på får år har undermineret og ødelagt en
cykelsti ved Næstved.
Situationen forværres ofte som følge af snerydning, der på
de lange strækninger sker med sneplov, hvorved asfalt skrælles
af de steder hvor væksterne bryder igennem, og asfalten lokalt
”stritter” op.
En god og økonomisk løsning kan vise sig at være en belægning af beton, hvor de foreløbige erfaringer viser, at der
Havtorn – en velkendt plante langs kystnære cykelstier
Padderokk bryder gennem asfalt
… er der støbt en 7 km lang cykelsti i beton. Betonens evne til
at modstå naturens kræfter har været udslagsgivende for valg af
beton som belægningsmateriale fremfor asfalt.
I perioden september til oktober 2015 har Thy Entreprenør &
Miljøteknik (TEMT) udført, og herunder udstøbt, en 7 km lang
cykelsti i beton med startpunkt i Thyborøn, ned forbi Cheminova og videre til Harboøre. Entreprenøren har tidligere god erfaring med etablering af en tilsvarende cykelsti ved Agger, der dog
”kun” var 4 km lang. Denne blev udført for Naturstyrelsen i 2014
og står i dag uden revner eller andre skader.
Bygherre på den nye cykelsti ved Thyborøn er Vejdirektoratet, hvor forventningen er, at beton har en bedre holdbarhed i
forhold til en tilsvarende ”traditionel” løsning med asfaltbelægning på den pågældende lokalitet, [1].
Holdbarhed
JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected]
44 • B E T O N
Cheminova”..
Udlægning af cykelsti med betonbelægning ved Thyborøn
ikke er gennemgroning af plantevækst med efterfølgende
nedbrydning af konstruktionen. Betonen tager heller ikke
skade af snerydning med plov, og vurderes alt andet lige at
have en lang holdbarhed i forhold til en belægning med asfalt, [4].
Udførelse
Cykelstien ved Thyborøn er 2,5 meter bred og 10 cm tyk. Stien er
anlagt direkte på en opbygning af stabilgrus, tilsvarende den der
anvendes ved en traditionel asfaltsti.
Støbehastigheden er ca. 500 meter per arbejdsdag, og hele
arbejdsgangen med at opstille sigtesnor, støbe beton, lave efterreparationer, påsprøjte curingmembran, skære fuger og flytte
vejafspærring fortløbende, varetages af 4-5 mand.
Der er påsprøjtet curingmembran umiddelbart efter udstøbning, for at sikre gode hærdebetingelser. Efter ca. 24 timer er der
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 45
Fyldkasse
med snegl
til fordeling
af beton
over tværsnittet
Betonen
kompakteres
og ”stryges
glat” i udlæggermaskinen
skåret 7 cm dybe fuger for hver 4-5 meter for at undgå ukontrollerbar revnedannelse.
Betonen placeres med en udlæggermaskine, som entreprenørfirmaet TEMT selv har udtænkt og fremstillet. Princippet er grundlæggende analogt til andre udlæggermaskiner
på markedet, ”slipform pavers”, der typisk virker på følgende
måde: Betonen produceres på et betonværk og leveres med
bånd direkte i en fyldkasse i maskinen. En snegl fordeler betonen, der komprimeres med en fastmonteret vibratorbjælke
og efterfølgende ”stryges” med et glittebræt. For at opnå en
vis overfladefriktion er der monteret en række koste på maskinen, der trækker spor i overfladen ved maskinens fremdrift.
”Slipform paving” er tidligere sporadisk anvendt i Danmark
til korte motorvejsstrækninger og transportveje (fx på Aalborg
Portland). Andre tværsnitsprofiler kan også frembringes med
metoden, hvor fx regnvandsafledningen på Kliplev-Sønderborg
motorvejen i 2011 blev udført med en avanceret udlæggermaskine, se billede.
Ejer af TEMT, Andreas Olesen, fortæller, at der forud for
cykelstiprojekterne er lavet en del udviklingsarbejde, hvor fle-
re prototyper af udlæggermaskinen er fremstillet og afprøvet.
Den nuværende version af maskinen påtænkes videreudviklet, således betonkapaciteten øges, og der kan arbejdes med
bredere profiler. Der er også planer om, at tilbyde udlægning
af betonbelægning på pladser og veje efter samme princip.
Betonen
Lemvig Beton A/S har leveret de ca. 2000 m3 beton til projektet,
hvor roterbiler har aflæsset direkte i udlægger. En stor opgave,
hvor betonen skulle leveres i relativt små mængder over en længere tidsperiode, hvilket kræver god planlægning, og at der er
biler til rådighed i hele udstøbningsperioden.
Af hensyn til udlæggerens effektivitet og stabiliteten af den
udstøbte beton, har sætmålet lagt på ca. 90 mm. Betonen skal
kunne stå af sig selv direkte efter udstøbning på tilsvarende vis
som ved produktion af betonvarer.
Betonrecepten kan ikke gengives i detaljer her, men det
oplyses, at der har været anvendt såvel 50 mm profilerede plastfibre som mikrofibre for at hindre revnedannelse. Hermed er
risikoen for armeringskorrosion og deraf følgende nedbrydning
af betonenkonstruktionen ikke til stede.
JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected]
46 • B E T O N
Skæring af fuger
Regnvandsrende udstøbt med ”slipform paver” på Kliplev
– Sønderborg motorvejen i 2011
Muligheder
Referencer
Med jævne mellemrum drøftes mulighederne for at anvende
beton som vejbelægning i Danmark. Ofte spekuleres i om beton
kan anvendes til motorvejsstrækninger, idet der er et stort og kendt
potentiale [4]. Men på trods af glimrende eksempler fra udlandet
og store tekniske udredninger, er det aldrig for alvor slået igennem
i Danmark. Ved at fokusere på andet end motorveje vurderes mulighederne for at anvende beton til trafikerede belægninger at være
noget større.
Der vil givetvis være mange steder i landet, hvor den viste
metode giver god mening, og specielt i områder hvor normal
asfaltbelægning ødelægges af plantevækst. I [4] vurderes det
overslagsmæssigt, at en betonbelægning til en motorvej i
gennemsnit vil holde i op til 40 år. Antages det, at en cykelsti
holder lige så længe, kan det nemt vise sig, at en forventet
merpris på ca. 10 % i forhold til en asfaltbelægning hurtigt vil
tjene sig hjem.
”Så er du træt af sydens sne og slud…”, så tag til Thyborøn og
se på nye muligheder for anvendelse af beton i Danmark.
[1]Niels Johan Juel Jensen, Bunkere bliver til cykelsti, Dagens
Byggeri – Maskinteknik, 2015. Kan ses på: http://www.maskinteknik.dk/artikel/84966-bunkere-bliver-til-cykelsti
[2]Anders Walther Hansen, Kradsbørstig plante tvinger sprøjten frem, Naturstyrelsen, 2013. Kan ses på: http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2013/jun/kradsboerstig-plante-tvinger-sproejten-frem/.
[3]Jakob E. Nørgaard, Cykelsti ødelagt af naturen, TV Midtvest,
2013. Kan ses på: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/billeder-naturen-oedelaegger-cykelsti.
[4]Finn Thøgersen, Moderne Betonveje – notat 126, Vejdirektoratet, 2013. Kan downloades fra www.vejdirektoratet.dk
under ”Viden og data”.
N O V E M B E R 2 0 1 5 • 47
DANSK
BETONFORENING
GÅ-HJEM MØDER
HELDAGSARRANGEMENTER
01. 12 2015 // 15.00-18.00
Tirsdag den 2. februar 2016
EFTERSPÆNDTE OG FORSPÆNDTE BETONKONSTRUKTIONER
– PREFAB OG IN-SITU – TEORI OG PRAKSIS
TEMADAG – BETONREPARATION OG –RENOVERING 2016
Sted: Hotel Scandic Kolding
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
14.01.2016 // 15.00-18.00
STORE BETONPROJEKTER
For andet år i træk vil der blive afholdt Betonreparations- og renoveringsdag i Kolding. Dagens program vil omfatte aktuelle projekter, og der vil også være udstilling for virksomheder.
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
16.03.2016 // 15.00-16.45
ROBUSTHED
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
16.03.2016 // 17.00-18.00
Temadagens program er endnu ikke helt på plads, men det vil
bl.a. indeholde indlæg om Skærbækværket, Sulfatbestandighed,
Overfladekvalitetens betydning for kloridindtrængning, Mønbroen - Dr. Alexandrines Bro, Bæreevne ved udskiftning af beton og
armering, Beton og brand (Mekanismer og skadesomfang), Svømmehaller samt Ny Nørreport.
DANSK BETONFORENINGS GENERALFORSAMLING
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
FØLG MED I NYT OM BETONHÅNDBOGEN
FORELØBIGE DATOER FOR KOMMENDE MØDER I KØBENHAVN I 2016
12. april og 25. maj.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Program for møderne vil blive publiceret på
www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.
Dansk Betonforening har efterhånden publiceret godt 600
sider af den online-baserede lærebog/opslagsværk kaldet Betonhåndbogen. På www.betonhaandbogen.dk er der hermed
gratis adgang til seriøs betonviden for alle betoninteresserede.
Du kan på www.betonhaandbogen.dk tilmelde dig betonhåndbogens nyhedsbrev – så du får besked når nyt indhold er
blevet lagt på nettet.
MØDETILMELDING
DANSK BETONFORENING
Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest
ugedagen før mødet.
Dansk Betonforening er Danmarks førende,
største og mest bredt favnende faglige netværk
for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter,
entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af
fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.
Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab
under Ingeniørforeningen, IDA.
Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer
eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være
logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde
dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.
dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy
Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01.
KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V
Læs mere på www.danskbetonforening.dk.