SYGEHUSBYGGERIER
BETON NUMMER 4 NOVEMBER 2015 TEMA: SYGEHUSBYGGERIER Fælles sundhedssikring for over 40 mia. kr. 12 SUPERSYGEHUSET I GØDSTRUP Vibrationsfrie operationsstuer 24 NYT VARTEGN I SINGAPORE Med en dansk arkitekt i udlandet 28 side 4 RENOVER PRISEN 2015 Litteraturen liver op i gammelt beton Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN ÷ 30% CO2 emission Høj sulfatbestandighed CEM I 42,5 N Ekstra lavt alkaliindhold Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI Aalborg Portland A/S SULFATBESTANDIG cement Rørdalsvej 44 Postboks 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af Nu kan 9100beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon +45 98 16 77 77 ent fra Aalborg Portland produceres BESTANDIG cem Telefax +45 98 10 11 86 30 % lavere CO emission til gavn og leveres nu med 2 [email protected] og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægs www.aalborgportland.com projekter. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA). Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2emission... • kystsikring • broer • tunneller • trafikanlæg • fundamenter Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk ET KAPITEL I DEN DANSKE HOSPITALSHISTORIE Vi er vidne til en massiv opgradering af de danske hospitalers fysiske rammer. Faktisk kræver det en større eftersøgning i historiebøgerne at finde fortilfælde, for aldrig før har politiske flertal i regionerne og på Christiansborg afsat så store milliardbeløb til sygehusbyggerier. Aktiviteten spreder positive ringe i byggebranchen. Medierne skriver om mindst 12.000 nye arbejdspladser, som alene er skabt af de 16 store kvalitetsfondsbyggerier. Dertil kommer nye arbejdspladser på de regionsfinansierede byggeprojekter og mindst 340 nye praktikpladser som følge af sociale klausuler i regionerne. Nye og spændende løsninger bliver udviklet for at optimere byggeri og indretning. Det får små og store virksomheder til at blomstre. Det er altså svært at spotte symptomer på, at noget skulle være galt. Men fra tid til anden varsler kritikere om risiko for varige mén, fordi de mange og store byggerier iværksættes samtidig. Hvorfor ikke dele projekterne op i etaper og dermed bygge videre på erfaring, lyder spørgsmålet. Magasinet Beton har taget kritikken videre til Danske Regioner, og som du kan læse på side fire, fik vi et entydigt svar. Jeg vil gerne takke for besvarelserne i læserundersøgelsen, som vi gennemførte tidligere på året. Jeres forslag bliver inddraget i den løbende udvikling af bladet. Den heldige vinder af en iPhone 6 blev Krestian Muhlig, mens de ti vindere af to biografbilletter blev Carsten Koch, Claus V. Nielsen, Flemming Petersen, Fredrik Carlsson, Jacob Christensen, Karsten Landvad, Martin Ledgaard-Sørensen, Morten Bo Nielsen, Poul Nolsøe Kjølbro Linklett og Trine Olesen. LIS E B LOM | R EDA K TØR INDHOLD: ET K A PIT EL I D EN DAN SK E H O SP I TAL SH I STO R I E t em a : FÆL L ES S U N D H E D SSI K R I N G FO R M E R E E N D 40 MIA. KRON ER t em a : OM GIV EL S ER N E S BET Y D N I N G FO R BE H AN D LIN G t em a : STOR , STØRRE, SUPER-SYGEHUS t em a : BYGGET T IL F R E M T I D E N S M U L I G H E D E R t em a : 5 0 0 M M B ETO N TÆ M M E R K R AF T I G E ST R ÅL E R t em a : INGEN V IB RAT I O N E R U N D E R O P E R AT I O N SB ORDET t em a : KU LT U RA RV U D BYGG E S M E D BETO N O G G L AS I MIDT EN A F M U L IG HE D E R N E BETON FÅ R BA D EBY E R T I L AT BLO M ST R E BROBYGNING M ED I N - SI T U STØ BT E E L E M E N T E R BETON I B OL IGEN FO RTÆ L L E R E N N Y HI STO R I E BETONB EL ÆGNINGE R R E N SE D E LU F T E N PÅ H AVE & LAN DS KAB G ULEROD S BYGNING E N M E D D E BLØ D E BETO N SØJ LER RAPPORT FRIKENDER BETON FRA BROKOLLAPS E N OAS E, D ER B L IV E R SM U K K E R E M E D AL D E R E N LITT ERAT U REN L IV E R O P I GAM M E LT BETO N GYNGEND E GRU ND U N D E R G U BSØ DAL BRO FART U ND ER FELT ET I FARU M M I DT P U N K T MO D ERNE GRAV M Æ L E I BETO N BOLI GOM RÅ D ERNES N Y E BETO N n y t f ra : FA B RIKS B ETO N G RU P P E N n y t f ra : B ETONEL E M E N T- FO R E N I N G E N n y t f ra : T EK NOLOG I SK I N ST I T U T n y t f ra : A A L B ORG PO RT L AN D n y t f ra : DA NS K B ETO N FO R E N I N G 3 4 5 6 8 10 12 14 16 18 19 20 22 24 26 27 28 30 32 33 34 36 38 42 44 48 BETON NR. 4 | NOV. 2015 | 32. ÅRGANG Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. UDGIVER: Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING REDAKTION: Lise Blom (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 21 74 78 86 ABONNEMENT OG ADMINISTRATION: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 ANNONCER: Media-People Ole Bolvig Hansen [email protected] Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 GRAFISK PRODUKTION: KLS Grafisk Hus A/S FORSIDEFOTO: Sofie Hvitved ABONNEMENTSPRIS: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN 1903-1025 www.danskbeton.dk NOVEMBER 2015 • 3 TEMA | SYGEHUSBYGGERIER TEMA: SYGEHUSBYGGERIER Danskerne skal sikres bedre behandling og hurtigere diagnosticering med en ny sundhedsstruktur, som kræver nye sygehuse. Vi zoomer ind på udvalgte sygehusbyggerier. Fælles sundhedssikring for mere end 40 mia. kr. En politisk beslutning om grundlæggende ændringer i sundhedsvæsenet har accelereret antallet af sygehusbyggerier. Der bliver opført nye sygehuse og udbygget på eksisterende som aldrig før. 4 • B E TO N Nordeuropas største betonpumpe var i efteråret hentet til Viborg, da bundpladen under regionshospitalets nye akutcenter skulle støbes. Og i Aalborg leverede betonkanoner ca. 1.200 ton beton til den første støbning af byens nye universitetshospital, som er Region Nordjyllands hidtil største byggeprojekt. Beton er en vigtig ingrediens i Danmarks mange nye sygehuse, som siden 2007 har været et varmt politisk emne. Dengang blev første spadestik til grundlæggende ændringer i 40 forskellige nybyggerier samt til- og ombygninger på danske sygehuse. Kritikere har argumenteret, at der ville være gevinst i at tage byggerierne i etaper og dermed bygge videre på opsamlet erfaring. Det er regionernes talskvinde ikke enig i. ”Fra en meget byggerationalistisk vinkel kan det måske lyde som et fornuftigt argument. Men prøv lige at forklare borgerne, at de skal vente tyve år på at få deres nye sygehus, fordi man først skal lære af, hvad andre regioner har gjort. Det vil være en fuldstændig urimelig situation. De fysiske rammer har indflydelse på både patientoplevelsen og behandlingen, så borgernes sundhedstilbud ville blive enormt forskellige,” siger Stephanie Lose. Opskriften på et godt sygehus I september 2015 blev første spadestik til et nyt psykiatrisk center taget ved DNU i Skejby. Foto: Michael Harder, AUH Kommunikation sundhedsvæsenet taget med vedtagelsen af Kvalitetsreformen, og siden er der afsat mere end 40 mia. kr. til sygehusbyggerier. ”Modernisering af de fysiske rammer er en forudsætning for, at vi kan udvikle kvaliteten og opfylde faglige anbefalinger. Vi vil for eksempel ikke kunne honorere målsætningen om akutsygehuse, hvor alle patienter modtages ét sted, uden massive om- og tilbygninger,” siger Stephanie Lose (V), formand for Sundhedsinnovationsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark. ”Sundhedsområdet står over for en række udfordringer med flere ældre og flere kronikere. Vi ser frem mod ny teknologi og faglig udvikling. Det betyder alt sammen, at investeringer i sygehusbyggerier er nødvendige,” fortsætter hun. Nødvendigt at bygge samtidig Ifølge Danske Regioner omfatter moderniseringen af sundhedsstrukturen mere end Bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet er nøgleord, når landets politikere taler om fremtidens sygehuse. Set fra Stephanie Loses perspektiv handler det om at skabe fysiske rammer, som understøtter drift af høj kvalitet. ”Forskellige funktioner skal placeres smart i forhold til hinanden, så patienterne oplever en smidig og effektiv behandling. Vi skal bygge, så vi sparer på driftsudgifterne til både indvendig og udvendig bygningsvedligeholdelse, på energi og forbrug, og så vi reducerer udgifterne til rengøring,” uddyber Stephanie Lose. ”Og så er det meget vigtigt, at vi bygger fremtidssikret. I Region Syddan- VIDSTE DU AT? Finansieringen af sygehusbyggerierne kommer dels fra Kvalitetsfonden og dels fra regionerne. Der bliver ikke alene bygget supersygehuse, som pressen har døbt de i alt 16 kvalitetsfondsbyggerier. Alle fem regioner har ligeledes søsat en række nybyggerier, til- og ombygninger, som fondens midler ikke rakte til at prioritere. Ifølge Danmarks Statistik har byggeriet af de 16 kvalitetsfondsfinansierede sygehuse alene resulteret i mindst 12.000 nye arbejdspladser. De er primært skabt i byggesektoren. mark har vi eksempler på bygninger fra 1970’erne, hvor alt er bærende undtagen facaderne. Derfor er man nødt til at bygge fuldstændig nyt, hvis man skal ændre noget. Historien viser med al tydelighed, at vi ikke kan forudsige, hvad behovet er om 10 eller 15 år. Derfor skal sygehusbyggerierne dimensioneres og bygges så fleksibelt, at vi kan ændre funktionerne i rummene og nemt imødegå, at sygehusdrift ændrer sig over tid.” OMGIVELSERNES BETYDNING FOR BEHANDLING Bedre fysiske rammer er et væsentligt omdrejningspunkt i sygehusbyggerierne. Forskning peger nemlig på, at indretningen har betydning for heling og helbredelse. • P å en hjertemedicinsk afdeling var indlæggelsestiden kortere for patienter, der lå på en sydvendt sengestue med meget direkte dagslys, end for patienter, der lå mod nord. • E n undersøgelse blandt rygopererede patienter viser, at patienternes oplevelse af smerter og stress ser ud til at have en sammenhæng med mængden af dagslys på sengestuen. • U ndersøgelser fra en intensiv afdeling viser, at et godt lydmiljø og gode akustiske forhold fremmer patienternes heling og mindsker antallet af genindlæggelser. • Et dårligt lydmiljø på en tilsvarende afdeling fremmer derimod følelsen af angst, bekymring, nervøsitet og kontroltab. • Når efterklangstiden på en afdeling forbedres, har det effekt på patienternes søvnkvalitet og heling. • Lydmiljøet har ligeledes betydning for personalets stressniveau, mængden af konflikter, risikoen for fejl og personalets oplevede arbejdsglæde. • Høresansen er den sidste sans, et døende menneske mister. Derfor er lydmiljøet på hospitalet vigtigt. Kilde: Pavi, Videncenter for Rehabilitering og Palliation NOVEMBER 2015 • 5 TEMA | SYGEHUSBYGGERIER STOR, STØRRE, SUPERSYGEHUS Magasinet Beton har bedt Danske Regioner udpege og sætte tal på de to største sygehusbyggerier i hver af landets fem regioner. REGION NORDJYLLAND SYGEHUS VENDSYSSEL - en ny behandlingsbygning, et kvinde-barn-afsnit og en akutmodtagelse. OMFANG: 19.400 m2 ØKONOMI: 460 mio. kr. PERIODE: 2011-2021 NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL REGION HOVEDSTADEN NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND - et nyt omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. - tre hospitaler sammenlægges til et nyt akuthospital. OMFANG: 170.000 m2 ØKONOMI: 4,1 mia. kr. PERIODE: 2013-2020 OMFANG: 124.000 m2 ØKONOMI: 3,8 mia. kr. PERIODE: 2017-2020 NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG REGION MIDTJYLLAND DNV-GØDSTRUP - det største byggeprojekt i København næst efter metroen. - et moderne akuthospital med alle behandlingsfunktioner. OMFANG: 205.000 m2 ØKONOMI: 2,9 mia. kr.* PERIODE: 2014-2025 OMFANG: 140.000 m2 ØKONOMI: 3,1 mia. kr.* PERIODE: 2012-2019 DNU, SKEJBY - samler Aarhus Universitetshospital under ét tag. OMFANG: 250.000 m2 ØKONOMI: 6,3 mia. kr. PERIODE: 2012-2019 REGION SYDDANMARK NYT ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL - det største nyopførte sygehusbyggeri. OMFANG: 224.000 m2 ØKONOMI: 6,3 mia. kr. PERIODE: 2015-2022 REGION SJÆLLAND SYGEHUS SØNDERJYLLAND UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE - forvandler Aabenraa Sygehus til et akutsygehus. - Region Sjællands nye hovedsygehus. OMFANG: 70.000 m2 ØKONOMI: 1,2 mia. kr. PERIODE: 2012-2020 OMFANG: 176.400 m2 ØKONOMI: 4,0 mia. kr. PERIODE: 2015-2022 6 • B E TO N NYT PSYKIATRI SYGEHUS SLAGELSE - Danmarks mest moderne psykiatriske sygehus. OMFANG: 44.000 m2 ØKONOMI: 1,0 mia. kr. PERIODE: 2012-2025 *) Den økonomiske ramme afspejler ikke hele projektet Returned Concrete with Zero Impact PT AB E LT JØ SA MF AC CE Systemet omdanner kemisk 1 m3 beton til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet. MIL Innovativ løsning for bæredygktig genanvendelse af returbeton. UND LEVEDYGTIG EV ÆR DIG I OM LIG ØKON BÆREDYGTIG facebook.com/MapeiDanmark BYGGEPRODUKTER TIL NORDISK KLIMA TEMA | SYGEHUSBYGGERIER Bygget til fremtidens muligheder Betonkonstruktionerne på Det Nye Universitetshospital i Aarhus skal have plads til utallige installationer lige fra 10 mm små medicinske rør til 1,2 m store ventilationsrør. Derfor er en stor del af betonen in-situ støbt. Det mindste udbudsområde tæller 7.000 m2, det største 40.000 m2. Med i alt ti udbudsområder er DNU danmarkshistoriens største og mest komplicerede sygehusbyggeri og -renovering. Tony Thomsen fra Rådgivergruppen DNU I/S har udarbejdet beskrivelser af alle konstruktioner til udbuddene, herunder til betonkonstruktionerne. ”På betonsiden er det byggeriets størrelse og alle de installationer, der skal være plads til, som har stillet de største krav til konstruktionerne. Det gælder for eksempel installationer til vand, varme, strøm, køling, sprinkler, ventilation og medico-tekniske installationer, der kræver, at vi laver mange huller i betonvæggene. Og med omkring 9.500 rum er der nok DNU får en størrelse svarende til Skagen og bliver med over 9.000 ansatte og flere end 4.000 patienter dagligt den største arbejdsplads i Aarhus. Foto: Projektafdelingen for DNU 8 • B E TO N at tage fat på,” siger Tony Thomsen, faglig ansvarlig for konstruktionerne på DNU. Fleksibel beton For at give plads til planlagte og fremtidige rørføringer i bygningerne er betonkonstruktionen stabiliseret med store og tunge kernefundamenter på hver knap 100 m3 beton under Armering ligger klar til næste in-situ støbning af dæk. Betonen tørrer selv ud i løbet af cirka seks uger. Nogle bygningsafsnit er færdige og afleveret til bygherre. DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I AARHUS Rådgivergruppen DNU I/S er gennemgående rådgiver på byggeriet, og konsortiet består af fem selskaber. Region Midtjylland er bygherre. DNU samler alle afdelinger af Aarhus Universitetshospital under ét tag. kernerne i bygningernes gavle og ved samlingspunkter med tilstødende bygninger. ”Det betyder, at stabiliteten er koncentreret få steder i bygningerne. Det er i tråd med idéen om, at DNU skal være fremtidssikret,” siger Tony Thomsen og uddyber: ”Behandlingsmulighederne i sundhedsvæsenet er i konstant udvikling. Derfor er det vigtigt, at man for eksempel kan ændre et lille laboratorierum eller behandlingsrum til et større. Der kommer gipsvægge på alle etager, så man kan fjerne alt imellem bygningernes kerner, til der kun er søjlerne tilbage. På den måde har DNU indlagt fleksibilitet,” forklarer han. In-situ giver stor frihed Det eksisterende Skejby Sygehus, som DNU bliver bygget sammen med, er et lavt byggeri med murede facader og en kælderetage. Det nye byggeri er op til otte etager højt og ligger i samme niveau som kælderen i det eksisterende sygehus, så hovedparten af de nye underetager er ikke jorddækkede. For at matche det eksisterende byggeri bliver det nye bygget op med først fire etager murstensskalmur uden på betonen, og dernæst hvide betonfacadeelementer op i højden. De nederste etager bliver behandlingsrum, de øverste etager med betonfacader bliver patientrum. Derudover er DNU betonmæssigt kendetegnet ved in-situ støbte dæk og traditionelle TT-dæk, der bliver båret af søjler i midten af bygningen samt i facaderne. ”Det er mere fleksibelt at støbe på stedet. Undervejs i byggeriet kan der ske ændringer i de enkelte rums funktion, som betyder, at vi hurtigt skal kunne sadle om og for eksempel gøre plads til flere rør og dermed flere huller i betonen eller indføje strålebeskyttelse,” forklarer Tony Thomsen. Projektet består af 250.000 nye m2, der skal integreres i de 160.000 m2 eksisterende hospitalsbygninger i Skejby. Hertil kommer et 50.000 m2 stort, nyt psykiatrisk center, Dansk Center for Partikelterapi på 8.000 m2 samt et p-hus med plads til 700 biler og heliport på toppen. Kilde: DNU Alle bygningers terrændæk er 120 mm tykke og støbt med 300-350 m3 selvudtørrende beton. Samme materiale er anvendt i alle etagedæk for ikke at indkapsle mere fugt i bygningerne end nødvendigt. NOVEMBER 2015 • 9 TEMA | SYGEHUSBYGGERIER 500 mm beton tæmmer kraftige stråler Tung beton er fravalgt på DNU, hvor der i stedet er bygget tykke betonvægge til strålebehandlingsrum. raditionelt kan turen gå til Sverige efter jernmalm, når man skal støbe væg, gulv og loft i særlige hospitalsrum til røntgenstrålebehandling. Rummene skal kunne indkapsle de kraftige og radioaktive stråler. ”Jernmalm som tilslagsmateriale giver betonen en densitet på omkring 3.200 kg/m3. Det er ideelt til strålebehandlingsrum, men jernmalm er en dyr løsning. Behovet for tung beton med jernmalm skal være stort, før man køber det hjem, og det er det ikke på DNU,” siger Tony Thomsen fra Rådgivergruppen DNU I/S. ”Dansk Center for Partikelterapi er det første af sin slags i Danmark. Det kommer blandt andet til at indeholde et rum med en partikelaccelerator, der udsender en kraftig radioaktiv stråle. Dén stråle skal vi holde styr på, så den ikke slipper ud igennem væggene,” siger Lars Nordenhof, projektchef i Niras og ansvarlig for bygherrerådgivningen i forbindelse med Dansk Center for Partikelterapi. ”Under hensyn til, hvad der økono- misk er mest fordelagtigt, har vi fravalgt at bruge tung beton. I stedet er valget faldet på tykke betonvægge af traditionel beton, hvor vi nøje har undersøgt grundstofferne europium og cobalt i betonens tilslagsmaterialer. Det er grundstoffer, som bliver aktiveret af den radioaktive stråling, så overholdelse af grænseværdier på henholdsvis 0,5 ppm og 20 ppm i den færdige beton er vigtig i forhold til eventuel nedbrydning,” forklarer Lars Nordenhof. Tung, men traditionel densitet I stedet har man projekteret en betonkonstruktion med 500 mm tykke vægge til hospitalets tre Brachy-terapirum, hvor patienter kan modtage strålebehandling. ”Tung beton kunne have reduceret vægtykkelsen til cirka 375 mm, men som nævnt blev det for dyrt. I stedet har vi øget væggens tykkelse, så vi har samme totalvægt, og dermed er rummene sikre nok til strålebehandling,” siger Tony Thomsen. Dækkene over og under rummene bliver sikret yderligere med 50 mm stålplader, der giver dækket samme vægt som et 500 mm tykt dæk. Fokus på tilslagsmaterialer På Dansk Center for Partikelterapi, der bliver en del af DNU, kan kræftpatienter få en ny og skånsom strålebehandling. Også her blev tung beton fravalgt. 10 • B E T O N DNU-byggeriet gik i gang i 2009 og strækker sig frem mod 2019. Når det er færdigt, er der brugt omkring 83.000 m3 beton og 7.700 ton armering i alt. Testing of joints in precast element structures DOCter Impact-Echo and MIRA Ultrasound Non-Destructive testing of the mortar filling of structural joints can be done in a matter of seconds with the DOCter Impact-Echo and the MIRA Ultrasound Features: Work with reflection of stress waves Lightweight handheld devices One-sided access only Find position and depth of flaws and estimate member thickness with results in seconds 9 Dry point contact transducers (no liquid or gel coupling needed) 9 Generation of 2D and 3D color images for analysis and reporting 9 9 9 9 Steel strand Cross section of a typical wire loop joint. Steel rebar Steel profile or “wire box” Filling mortar Below are results of a common quality-control assessment of wire loop joints in precast concrete walls after being filled-out with mortar. System DOCter Impact-Echo: Impact with a small ball produces Pwaves whose reflections are picked up by a transducer and shown in a frequency spectrum. Make 2D and 3D images with Mira d’Or software. Solid Small defects Large defect Depth: 86 mm Depth: 200 mm 86 mm Its 4 x 12 transducer array antenna produces multiple S-waves. The transit times of reflections are reconstructed and displayed in real time as a 2D image of the cross section below. 3D views can be produced with a dedicated software. 200 mm MIRA Ultrasound: 150 mm diameter cores drilled out for verification. Reflections from the back wall Thickness of concrete members, quality of grouting injection of cable ducts and presence of ASR are other typical applications. In combination with our s MASH Impulse Response for big areas, the systems offer rapid screening of flaws like delaminations and honeycombings, voids below slabs-on-ground or tunnel elements and quality of repairs. Find more details at: GERMANN INSTRUMENTS Test smart – Build right www.germann.org TEMA | SYGEHUSBYGGERIER INGEN UNDER OPERATIONSBORDET En tredjedel af betonen på det 140.000 m 2 store supersygehus ved Gødstrup bliver in-situ støbt, mens resten består af elementer. Fordelingen sikrer stabilitet og fleksibilitet i bygningen, uden at budget og tidsplan skrider. Udgravningen til det nordlige parkeringsanlæg begyndte i marts. 12 • B E T O N Høj konsekvensklasse ”Normmæssigt hører DNV-Gødstrup til i høj konsekvensklassen og skal derfor have et højt sikkerhedsniveau både i forhold til sammenhæng i konstruktioner, altså robusthed, og belastninger. Samtidig stiller Elementer Pladsstøbt Stål brugen krav om stor fleksibilitet og høj komfort,” forklarer Flemming Skov, der er ansvarlig betonkonstruktionerne. For at få behov, budget og tidsplan til at matche har Flemming Skov og hans kolleger lagt vægt på at ramme den rette balance mellem in-situ støbt beton og præfabrikerede betonelementer. ”In-situ støbt beton er meget robust, fordi det er er armeret på kryds og tværs, og der er sammenhæng overalt. Men in-situ støbning er også mere tidskrævende og stiller større krav til arbejdet på byggepladsen. Tilsynet udføres på gammeldags manér med sikkerhedsstøvler, hjelm og tommestok ude på pladsen, mens betonelementer kan tjekkes digitalt med 3D-modeller på computeren. Derfor har vi så vidt muligt anvendt betonelementer, når der ikke var specifikke argumenter for at støbe in-situ. Vægge, søjler og facader er blandt andet opbygget af elementer,” fortæller Flemming Skov. Fleksibelt byggeri For at sikre stabilitet i byggeriet er hospitalets trappekerner dog in-situ støbte og efterfølgende efterspændte. ”Det øger stivheden af væggene i trappeskakterne markant, og de kan dermed optage væsentlig mere vandret belastning. Det giver behov for færre stabiliserende vægsystemer, hvilket øger fleksibiliteten i byggeriet. Det er vigtigt, for sygehusets behandlingsformer ændrer sig løbende gennem årene. En behandling, som i dag kræver meget plads på grund af avanceret udstyr, kan måske udføres på langt mindre plads i fremtiden,” siger Flemming Skov. Præfabrikerede huldækelementer med udstøbte armerede fuger sikrer en hurtig, sikker og effektiv udførelse af etageadskillelser, som ikke kræver særlig stabilisering. Foto: Sweco Danmark A/S Tegn. nr. 1000 DNV-Gødstr BYGHERRE: midt regionmidtjyllan Region Midtjylland, Hospitalsenhede Grafik: Sweco Danmark A/S RD NO et er kompliceret at designe et supersygehus som det, der tager form på byggepladsen ved Gødstrup vest for Herning. Det moderne akut-hos- pital skal dække hele den vestlige del af Region Midtjylland med alle behandlingsfunktioner. Flemming Skov, fagleder hos Sweco Danmark A/S, har været involveret i byggeriet siden den indledende behovsanalyse og udarbejdelse af byggeprogrammet. Han kender til de hensyn, som har påvirket hospitalets udformning og valg af konstruktionsdesign og –løsninger. Niveau 09 08 07 06 05 04 03 02 01 00 K1 F1 Vibrationsfrie operationer Der er også funktioner på sygehuset, som stiller særlige krav til stivheden i bygningen. Derfor er der blandt andet anvendt in-situ støbt beton til de etagedæk, der skal bære belastningerne fra tungt udstyr som for eksempel scannere, og til etagedæk under operationsgangen. Dækkene er ligeledes udførte med efterspænding for at øge stivheden, så de komfortmæssige krav overholdes. ”En kirurg må jo ikke kunne mærke vibrationer fra senge eller tungt udstyr, som bliver skubbet rundt på gangen uden for operationsstuen. På den måde er der helt andre krav til et sygehus end for eksempel et kontorbyggeri,” siger Flemming Skov. Rev. Rev. dato Titel: Revisionen omfatter Vest Dato: 2015-10-13 Sprog: da Etape: Udfø Format : A1 (841x594mm) Proje Målforhold : Proje Tegn. nr. 1000 Aktør Status Sektion. Niveau AfbildningsType Arkitektur & Helhed Bygningsstruktur, konst. & brand Anlæg, trafik, geoteknik & miljø VVS, ventilation & indeklima DNV-GØDSTRUP Byggeriet omfatter 125.000 m2 somatisk hospital og et psykiatrisk hospital på 15.000 m2. Den samlede byggesum er 3,95 mia. kr. Hospitalet skal samle funktioner fra sygehuse i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing, Tarm og Herning. Byggeriet forventes færdigt i slutningen af 2020. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 13 TEMA | SYGEHUSBYGGERIER Kulturarv udbygges med beton og glas Arkitektkonsortiet bag udbygningen af Herlev Hospital finder inspiration til form og materiale i det eksisterende byggeri. Selvom det ikke er påkrævet. Med en samlet projektsum på mere end to mia. kr. skal Herlev Hospital udbygges til at blive et af de store akuthospitaler i Region Hovedstaden. Det snart 40 år gamle hospital får blandt andet en ny kvinde-barn-afdeling, en ny akutmodtagelse samt en udvidelse af hospitalets servicebygning. Frem mod 2018 bliver hospitalet udbygget med i alt 65.000 m2. Kulturvejledningens betydning Herlev Hospital betegnes som en del af den danske kulturarv. Derfor udgav Kulturstyrelsen i 2014 en bevaringsvejledning, som skal sikre de kunstneriske værdier under hospitalets fortsatte udvikling. Vejledningen omfatter alt lige fra Poul Gernes’ farverige kunstudsmykning indendørs til de marmorgrå betonfacader udendørs. Men vejledningen spiller ingen rolle for den igangværende udbygning. ”Vejledningen gælder kun for ombygning af hospitalet, og eftersom vi ikke går ind og arbejder med eksisterende bygninger, så var den ikke i fokus, da vi sendte arkitektopgaven i udbud,” fortæller Byggepladsen ved Herlev Hospital medio september 2015, hvor den 20.000 m2 store byggegrube til akutmodtagelsen og mor-barn-afdelingen er mest markant. Foto: Nyt Hospital Herlev 14 • B E T O N De cirkelformede bygninger bliver markante vartegn på Nyt Hospital Herlev. Den største cirkelbygning er akut-modtagelsen, mens den mindre cirkelbygning bliver mor-barn-afdelingen. Den sydligste cirkelbygning (yderst til venstre) er et p-hus. Model: Konsortiet NHH ved Henning Larsen Architects Med Københavns Amt som bygherre og Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau som arkitekter blev Herlev Hospital opført i årene 1965-1976. Foto: Herlev Hospital Jess Krarup, ingeniør og projektleder i projektorganisationen Nyt Hospital Herlev. Form og materiale matcher Det rådgivende arkitektkonsortium, der vandt opgaven, har alligevel tænkt det kunstneriske og materialemæssige islæt ind i tegningerne for udbygningen. Det kommer blandt andet til udtryk i to markante, tre etager høje, cirkelformede sengebygninger, som skal rumme henholdsvis kvinde-barn-afdelingen og akutmodtagelsen. Det oprindelige hospitals auditoriebygning er udformet som en kvartcirkel. ”Vi forsøger at matche det ikonbyggeri, som Herlev Hospital er, formmæssigt og materialemæssigt. Vi har tegnet sengebygningerne som cirkelkonstruktioner, og vi bruger beton i basisbygningerne, der udgør fundamentet til sengebygningerne. Men det har også været vores ambition at gøre noget nyt. Derfor bliver facaderne lettere med en glasbeklædning frem for betonelementer som i det eksisterende byggeri,” forklarer Michael Brunbjerg, projektleder i Henning Larsen Architects, der står i spidsen for rådgiverkonsortiet, som består af i alt fem arkitektvirksomheder. Inspiration fra museum Michael Brunbjerg nævner, at recepten for betonen i udbygningens ydermure, der skal in-situ støbes, endnu ikke er fastlagt. ”Men udgangspunktet er samme recept på hvid-gul beton, som vi har anvendt på Moesgaard Museum ved Aarhus,” siger han. I de fem etager høje sengebygninger kommer de øverste tre etager til at bestå af konstruktioner af cirkelringe i TT-dæk med sandwich-element-facader i stål med isolering og glasbeklædning. TT-dækkene bliver båret af stålbjælker, der bliver holdt oppe af betonsøjler. De to nederste etager bliver en firkantet basiskonstruktion med bjælke-søjlesystemer i beton. EN UPOPULÆ FREMTIDSSI R KRING H ospitalet i Herlev fylder 40 år i 2016 , og det har været fire årtier i både medv ind og modvind. Da proje ktet blev søsat tilba ge i de glade 60’ere, var ambitionerne lige så høje som den 25 etagers seng ebygning, der ble v hospitalets ydre vartegn. Men netop den høje se ngebygning blev genstand for kritik fra medier og offentlighed, da hospitalet ved åbningen i 19 76 kun tog 16 af de 25 etager i brug. Byggeriets budget var overskredet og ma n måtte spare, hvor man kunne. Desuden rasede oli ekrisen, så alle åb ne ressourcer skulle kunne udny ttes til fulde. Bagg runden for de tomme etager var dog en fremtids sikring, da befolkningsfremsk rivningen indikered e en stigning i antal indby ggere i det gamle Københavns Amt. Den skulle vis e sig at holde stik. BETONRENOVERING MÅ VENTE Herlev Hospitals yd re består af hvide be tonelementer (hvid-grå ma rmorgrus), glas og bru neloxeret aluminium. Men vejret, tilsmudsning og algebegroning har sat sit præg på bygning erne. Det gælder især ho spitalets nordvendte fac ader, som er udsatte i skyg gesiden, da de ikke bli ver ’brændt af’ om som meren. Denne patin eri ng har været genstand for kritiske røster, men en ren overing af de medtagede facader ligger ikke lig e for , fastslår Jess Krarup fra projektorganisati on en Ny t Hospital Herlev. Ud bygningen, der realis ere s me d Kvalitetsfondsmidl er, omfatter ikke ren overing af betonfacaderne. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 15 BETONVIDEN Networking er en stor del af Dansk Betondag. I MIDTEN AF MULIGHEDERNE Sørup Herregaard var rammen om Dansk Betondag 2015. Knap 200 fagfolk og andre beton-interesserede havde fundet vej den til mere end 800 år gamle herregård midt på Sjælland. Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, bød velkommen for sidste gang. Efter seks år er det tid til at få en ny mand i spidsen for foreningen. 16 • B E T O N Den røde løber var rullet ud mellem konferencelokalet og ’stalden’, hvor mere end 20 virksomheder udstillede. Nikolai Bach (til højre) og Martin Hansen, studerende på DTU, skriver speciale om dorn og torvevirkning i forskydningspåvirkede samlinger. Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, bød traditionen tro velkommen til Dansk Betondag og roste det store fremmøde på knap 200 deltagere. Efter velkomsten overlod han mikrofonen til Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten, som fortalte, hvordan kommunen brander sig med ordene ”Midt i mulighederne”. Store byggeprojekter som Ringstedbanen og Femernforbindelsen spiller en vigtig rolle for kommunens fremtidige vækst, for det er en styrkeposition at være et centralt og trafikalt knudepunkt, pointerede han. Herefter bød programmet på broer i flere afskygninger, Slagelses nye psykiatrisygehus, beton med indlejrede lysledere, maritime betonløsninger langs Vestkysten, Niels Bohr Bygningen og en tyrkisk tunnel. Alle indlæg var centreret om de mange materialemæssige muligheder med beton. Symbolsk i tråd med Ringsted Kommunes slogan. Sundt at snuse til virkeligheden En flok studerende fra DTU tog også del i Dansk Betondag 2015. Blandt dem var 25-årige Nikolai Bach og 27-årige Martin Hansen, der studerer byggeteknologi. De er i gang med deres speciale, hvor de undersøger, hvad der sker i fugerne mellem betonvægge, og hvordan en ny type samling fungerer. Begge satte pris på et kig til virkeligheden uden for universitetets mure. ”Dansk Betondag handler meget om det praktiske, der foregår ude på byggepladserne lige nu. For sådan nogle bognørder som os er det sundt på den måde at snuse til virkeligheden. Hvis man vil være en god og fagligt bred ingeniør, er det vigtigt at have praktisk forståelse,” sagde Martin Hansen. ”Og så udgør beton en stor del af vores uddannelse, fordi vi bygger meget i beton i Danmark,” supplerede Nikolai Bach. I løbet af dagens indlagte pauser kunne deltagerne på Dansk Betondag forsyne sig med kaffe og te i den nærliggende staldbygning, der også husede mere end 20 udstillere fra branchevirksomheder. Således kunne deltagerne krydre dagens faglige indlæg med social networking. Dagen derpå tog knap 60 deltagere med på ekskursion til Højbroen over Susådalen ved Næstved og forskellige broarbejder langs Ringstedbanen. Med 30 km til Slagelse, 65 km til København, 25 km til Næstved og 60 km til Kalundborg ligger Ringsted ”midt i mulighederne”, sagde Ringsted Kommunes borgmester, Henrik Hvidesten. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 17 BYRUM Beton snor sig gennem byen, og ned mod bækken former den et trappeforløb med trin i forskellige bredder. Promenaden blev indviet i juni. Pressefoto BETON FÅR BADEBYER TIL AT BLOMSTRE Udseende, holdbarhed og funktion. Det er de primære grunde til, at forbindelsen mellem by og hav i Blokhus er fornyet med en betonløsning. eton indgår i stigende grad som et centralt element i transformationen fra nedslidte kystområder til klassiske badebyer landet over. Materialets slidstyrke er ideelt i mødet mellem det flade land og det bølgende hav. Det fortalte landskabsarkitekt Anne Vium Skaarup fra tegnestuen Preben Skaarup Landskab på Dansk Betondag, hvor hun fremhævede projekter i Nr. Vorupør og Løkken. Også i Blokhus slår man flere fluer med ét smæk beton. ”Promenaden er navnet på vores nye forbindelsesvej mellem byen og havet, hvor fortovet er udført i in-situ støbt beton med egelister. Det ser rigtig godt ud, og beton er et meget holdbart materiale. Desuden kan løsningen håndtere ekstremregn, så det er faktisk en tre-i18 • B E T O N en-løsning, vi har fået,” fortæller Noël Mignon, udviklingschef i Jammerbugt Kommune. Promenaden er en del af projektet Blokhus Bæk, der har til formål at hæve bykvaliteten ved at blotlægge bækken, som løber igennem byen og ud i havet. tidig hvad der sikkerhedsmæssigt er mest forsvarligt,” fortæller Noël Mignon. Ud over den in-situ støbte beton er der anvendt fabriksproducerede, specialstøbte kanter til selve bækken, mens der er placeret præfabrikerede støttevægge ind mod bækkens nabogrunde. ’In-situ-bestemt’ betonrecept Et unikt samspil Den 305 m lange promenade i Blokhus består af knap 500 m3 in-situ støbt beton. Kommunen fik en entreprenør til at lave forskellige prøver på betonen, da den skal opfylde flere behov. ”Vi ville gerne have en ensartet overflade, som ser flot ud. Men samtidig kan vand desværre gøre en jævn overflade glat, og da promenaden skal bruges som fortov, lavede entreprenøren forskellige støbeprøver med en riflet overflade. Vi valgte en let-riflet overflade ud fra en betragtning af, hvad der er pænt, men sam- Noël Mignon er ikke i tvivl om, at betonløsningen er med til løfte kvalitetsniveauet i byen. ”Tidligt i projektet var vi enige om at bruge beton. Det giver et maritimt præg, samtidig med at det er moderne at se på. Desuden har det en god holdbarhed, og det er vigtigt, fordi stedet er udsat for vejr og vind. Og så er det en rimelig vedligeholdelsesfri løsning. Samspillet mellem in-situ støbt beton og egetræ er rigtigt godt, og vi er meget tilfredse med resultatet,” siger han. BYGGERI B ROBYGNING m ed in-situ støbte elementer Elementer til en ny stibro ved Odense blev støbt ved motorvejen og løftet på plads fra nødsporet af to store mobilkraner. Det er ikke tit, projektleder Rasmus Hybert Knudsen fra MT Højgaard stifter bekendtskab med en stibro i beton. Ej heller, at han skal støbe elementer på stedet og løfte dem på plads med kraner. Ikke desto mindre var det opgaven, da der i sommer skulle etableres en ny stibro for Vejdirektoratet over motorvejen ved Odense. ”Stibroen består af to elementer – et på 37 m og 220 ton og et på 29,5 m og 175 ton. Vi støbte begge elementer i bræddeforme ved siden af motorvejen og løftede dem efterfølgende på plads i løbet af en times tid. Det var en effektiv proces,” forklarer Rasmus Hybert Knudsen. ”Vi valgte at støbe på stedet, fordi transport af så store elementer er kompliceret. Desuden var det et krav fra Vejdirektoratet, at trafikken skulle generes mindst muligt. Skulle vi have støbt broen med forskalling, ville det betyde, at vi skulle lukke motorvejen i længere tid for at skubbe broen på plads. Det er også en dyrere løsning,” siger Rasmus Hybert Knudsen. Løft, drej, sænk Løfteopgaven blev varetaget af to af landets største hydrauliske mobilkraner, der kan løfte henholdsvis 500 og 750 ton. Kranerne vakte da også opsigt, da de en juli-weekend tog opstilling i nødsporet på hver sin side af motorvejen. En færdigstøbt betonpille mellem de to motorvejsretninger stod klar til at tage imod de to broelementer. ”Kranerne blev rigget til i nødsporene, og så skulle de blot løfte og dreje de to broelementer, så var broen på plads. Efterfølgende er de to elementer blevet støbt sammen og belagt med kunststof,” siger Rasmus Hybert Knudsen. Mindre vedligehold Om valget af en stibro i beton forklarer Kai Egede Jensen fra Vejdirektoratet. ”De øvrige broer langs motorvejen rundt om Odense er opført i beton, så for at holde samme design er den nye stibro også opført i beton. Desuden er beton mindre vedligeholdelseskrævende i forhold til for eksempel en stålbro,” forklarer Kai Egede Jensen, ingeniør i Entreprisestyring, Anlæg og Vedligehold – Vest. Stibroen er etableret i forbindelse med den nye afkørsel 50 på den fynske motorvej. Afkørslen fører direkte mod Syddansk Universitet og Odenses nye universitetshospital, der bliver bygget nord for motorvejen. Den 66,5 m lange stibro blev løftet på plads i løbet af to juli-nætter. Hvert løft tog omkring en times tid og generede derfor trafikken mindst muligt. Foto: Vejdirektoratet N O V E M B E R 2 0 1 5 • 19 ARKITEKTUR Beton i boligen fortæller en ny historie I privaten er beton ikke længere forbeholdt fuglebade og fliser. Det rå materiale er populært til boligindretning, og det skyldes, at beton er med til at skabe en autentisk fortælling, mener beton-blogger. er er langt fra 60’ernes funktionelle, strømlinede og økonomiserede boligbyggeri og indretning til nutiden, hvor differentiering, design og unikke løsninger er noget, vi gerne skilter med. På samme måde har anvendelsen af beton ændret sig. Materialet er kommet ind i varmen hos den almindelige dansker på flere måder. ”Tidligere malede man ofte betongulvet. I dag har man en mere ærlig tilgang til materialet, hvor man gerne udstiller det. Det giver en rigtig god modpol til andre materialer som for eksempel træ og metal. For 40 år siden skulle vi allerhelst Anne-Mette Manelius skriver om betonverdenen på sin blog Concretely. Privatfoto have møbler i de samme materialer. I dag er det blevet en trend at spille på kontrasterne,” siger Anne-Mette Manelius, arkitekt på tegnestuen Vandkunsten og indehaver af betonbloggen Concretely. Skakspil er et godt eksempel Hun har i mange år beskæftiget sig med beton og dermed været vidne til, hvordan betons anvendelsesmuligheder bliver flere og flere. ”Beton som materiale bliver hele tiden udviklet, forfinet og gjort lækkert. Derfor er det muligt at lave forskellige typer af design med beton. Et godt eksempel er det danske firma Contecs udvikling af et skakspil i beton,” forklarer Anne-Mette Manelius. Hun påpeger, at beton i en ny kontekst giver materialet en ny historie. ”Der er mange fordomme om beton. At det er tungt og kedeligt. Men fordi man hele tiden udvikler materialet, får beton en ny historie. Det er blevet mere legitimt at finde inspiration til indretning af boligen flere steder,” siger Anne-Mette Manelius. Originalitet i høj kurs Betons popularitet hænger sammen med et ønske om at skille sig ud via indretning – og gerne med gør-det-selv-projekter. ”Selvgjorte projekter er meget moderne, for de er med til at skabe en fortælling om møblet, huset og menneskene i det. Hvis man ikke er handy, er det også populært at få andre til at lave for eksempel en betonbordplade for sig. De gamle dyder med ægte håndværk bliver på den måde vækket til live med beton. Det ér bare noget andet end IKEA,” mener Anne-Mette Manelius. ”På rigtig mange områder går vi efter det originale. Og det gælder også i indretning, hvor beton er med til at skabe en særlig autencitet.” Anne-Mette Manelius fremhæver det danske firma Contecs udvikling af et skakspil i beton som et eksempel på, hvordan materialet i højere grad finder anvendelse i boligen. Foto: Contec Group/Tristan Stedman 20 • B E T O N Hvad gør vi... når vandet kommer? Regnmængderne kan håndteres på mange måder, men nedsivning eller forsinkelse af regnmægderne er vores bud på den bedste løsning... IBF PERMARØR OG -BRØNDE IBF PERMA-DRAIN® IBF har i samarbejde med Ikast-Brande Kommune udviklet IBF Permarør og -Brønde, som er en ny type rør og brønde til nedsivning af regnvand. Rør og brønde er fremstillet af en nyudviklet permeabel beton. En porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg. Med IBF Perma-Drain® siver alt regnvandet gennem en permeabel belægning og videre ned i underbunden. Dermed undgås tilledning til afløbssystemet. Er underbunden ikke nedsivningsegnet, kan befæstelsen også bruges som forsinkelsesbassin, hvor et dræn senere leder vandet til afløbssystemet. Begge muligheder mindsker belastningen på det eksisterende afløbssystem og kan kombineres. Kontakt: Jesper Bang Mobil: 2557 5171 Mail: [email protected] Kontakt: Kim Falkenberg Mobil: 2224 4800 Mail: [email protected] ibf.dk l [email protected] BETONVIDEN Have & Landskab løber af stablen hvert andet år og samler den grønne branches fagfolk. Betonbelægninger rensede luften på Have & Landskab Det kunne hverken ses eller lugtes, men behandlede betonfliser bidrog efter sigende til at holde luften frisk på fagudstillingen. Når betonen er belagt med NOxOFF, holder det hele flisens levetid. 22 • B E T O N n af nyhederne på Have & Landskab, som fandt sted i Slagelse i slutningen af august, skal gøre betonbelægninger til et aktivt våben i kampen mod luftforurening i trafikerede byområder. Fliseproducenter som IBF og Gammelrand Beton A/S fortalte om NOxOFF, der er en særlig teknologi, betonfabrikanterne bruger til produktion af luftrensende belægningssten. ”NOxOFF kan ved hjælp af solens stråler indfange og indkapsle sundhedsskadelige kvælstofoxider i luften, som det nedbryder til ufarlige salte. Dermed bliver luften renset, og regnvand skyller de nedbrudte rester væk,” forklarer Henrik Jensen fra virksomheden Photocat, der har udviklet NOxOFF. Dokumenteret effekt Virksomheden har også udviklet en teknologi, som gør det muligt at måle produktets effektivitet. Under et toårigt forsøgsprojekt på en parkeringsplads i Københavns Lufthavn nedbragte belægningssten med NOxOFF i gennemsnit luftforureningen med 13 procent. I solrige dagtimer nedbrød den behandlede betonbelægning ifølge Photocat helt op til 24 procent af kvælstofoxiderne. ”Produktet skal især bruges på fliser til større arealer som fortove og parkeringspladser, men også private med grøn interesse kan bruge det i deres belægningsløsninger,” siger Jesper Lehmann, salgskonsulent ved Gammelrand Beton A/S. HAVE & LANDSKAB Årets udgave af Have & Landskab var den mest besøgte i udstillingens 23 år lange historie. 10.829 gæster besøgte den grønne branches fagudstilling og slog dermed rekorden fra 2009 på 10.488 besøgende. 270 virksomheder havde en stand på udstillingen i Slagelse. SUMO Vægsko skaber robust forbindelse fra kælder til kvist Opnå den sikre og effektive lastnedføring med en SUMO • Det sikre valg i forhold til en løsning med korrugerede rør og efterfølgende problematisk KS af den injicerede udstøbning • Ingen risiko for frostsprængninger i vægelementerne • Gode montagetolerancer • Kapaciteter iht. EC2 fra 62-938 kN www.peikko.dk N O V E M B E R 2 0 1 5 • 23 ARKITEKTUR Gulerodsbygningen med de O N T E S Ø B J E LE R D Ø L B En britisk tegnestue med en dansk projektleder blev sluppet løs i Singapore for at skabe en universitetsbygning, som ikke måtte ligne nogen anden. De studerende på Nanyang Technological University i Singapore har givet den kælenavnet Dim Sum Towers med henvisning de flettede bambuskurve, som stables ved servering af små dampede dejpakker - østens svar på tapas. Den nytænkende undervisningsbygning lever måske op til sammenligningen. I hvert fald er den skabt til at vække opsigt og være et særkende. ”Den øvrige del af universitetet stammer fra 1980’erne og er et almindeligt, firkantet byggeri. Målet var derfor at give universitetet et nyt vartegn, som repræsenterer undervisningen efter den digitale revolution, hvor lærere og elever mødes og interagerer med hinan- den. Fællesarealer skal kunne fungere som rugekasser for innovation og ideer på tværs af fag,” siger Ole Smith, arkitekt MAA og projektleder på den britiske tegnestue Heatherwick Studio. Menneskemaver som søjler Tegnestuen står bag bygningen med de tolv gulerodsformede tårne, der samles om et centralt atrium og indeholder 56 undervisningslokaler, som hverken har hjørner eller lige vægge. Lokale bygningsreglementer og Bygningen vækker opsigt blandt de ældre universitetsbygninger. 24 • B E T O N CV - OLE SMITH Ansat hos Heaterwick Studio siden 2005. Arbejdede inden da bl.a. for Michael Sorkin i New York på projekter for blandt andet Chicago University og senere på Guggenheim Centre for Art and Technology for Asymptote Architecture også i New York. Blev i 2003 færdiguddannet fra Arkitektskolen Aarhus. Stålforskallingen med indlagt gummiformliner kunne justeres til at bue forskelligt til de forskellige facadepaneler. Foto: Heatherwick Studio høje miljømæssige ambitioner afgjorde, at konstruktionen skulle opføres i beton. Ole Smith og kollegerne arbejdede derfor i flere måneder på at give verdens mest anvendte byggemateriale særtegn. Det ses blandt andet i de in-situ støbte trappe- og elevatorkerner, hvori der er skabt tredimensionelt in-situ støbt vægkunst på baggrund af 700 specialfremstillede tegninger. Billederne refererer til alt fra videnskab til kunst. Også på bygningens 61 betonsøjler, som alle hælder i forskellige vinkler, har arkitekterne leget med betonen. ”Der er mange betonsøjler i verden, og det er sjældent, man husker en betonsøjle eller tænker særligt positivt om den. Derfor spurgte vi os selv, hvad der er positivt og varmt. Svaret er en menneskemave for eksempel en gravid-mave eller en øl-mave,” siger Ole Smith og fortsætter: ”Og så lavede vi en gummiforskalling, som ligner en blød mave, og brugte den, da vi støbte søjlerne. Resultatet virker helt efter hensigten. Folk går simpelthen umotiveret hen og aer søjlerne. Nogle ser sensuelle kvindelige former i dem.” Lokale begrænsninger Udenfor møder de studerende en betonfacade, der er skabt af 1.050 betonpaneler. De er støbt ved hjælp af en stålform, som kunne justeres til ti forskellige kurver. Hvert panel er ca. 3,5 m høj, 2 m bred og vejer ca. 2,5 ton. ”For at spare penge besluttede vi ikke at bruge facadebeklædning. Betonen skulle være sin egen beklædning, men vi måtte erkende, at der var grænser for, hvor forfinet og glat en overflade de lokale entreprenører kunne levere. Derfor arbejdede vi med mønstre ved at lægge en Betonsøjlerne på fællesarealerne bliver aet takket være deres bløde former. Foto: Hufton and Crow gummi form-liner i formen og gjorde meget ud af at mikse forskellige pigmentfarver ind i betonen. Resultatet er bedre, end vi kunne have forventet,” forklarer Ole Smith. ”De lokale entreprenører er dygtige med få midler, men det kræver, at man arbejder tæt med dem. Derfor har jeg været i Singapore en uge om måneden i de seneste tre år.” Første spadestik blev taget i august 2012, og den nye universitetsbygning åbnede i juli 2015. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 25 BYGGERI Rapport frikender beton fra brokollaps Manglende afstivning i en del af spærkonstruktionen førte ifølge eksperter til, at en bro over Helsingørmotorvejen kollapsede i 2014. å vegne af Transport- og Bygningsministeriet har FORCE Technology, DTU Byg, Grontmij og Niras gransket brokollapset, og i juni måned udkom deres rapport. Den konkluderer, at det var en manglende langsgående afstivning af træspærkonstruktionen, som var årsagen til brokollapset i september 2014. Dermed bliver betonen i konstruktionen frikendt som det materiale, der fik broen til at styrte sammen. Det samme bekræfter Erik Stoklund, anlægschef i Vejdirektoratet. ”Rapporten er klar i sin konklusion. Kollapset havde intet med betonen at gøre. Det er selve stilladskonstruktionen, der braste sammen, fordi den manglede et afstivende element,” siger Erik Stoklund. 26 • B E T O N Ekspertrapporten konkluderer, at der ikke var foretaget en forsvarlig langsgående afstivning af træspærkonstruktionen under opførelse af broen. Forskellig tolkning Egebækvej mellem Gl. Holte og Nærum krydser Helsingørmotorvejen, og det var denne bro, der kollapsede under opførelsen. Brokonstruktionens fundament af beton var udstøbt i en støbeform af krydsfinérplader, der blev båret af en træspærkonstruktion bestående af parallelle, plane tværgående gitterspær. Det var brud på denne træspærkonstruktion, som ekspertrapporten har udpeget som årsag til kollapset. Derudover bemærker ekspertgruppen: ”Der har blandt de involverede parter hersket forskellige opfattelser af begrebet længdeafstivning af træspærkonstruktionen. Længdeafstivning for udknækning af trykstænger i træspærkonstruktionen er blevet forvekslet med længdeafstivning for masselaste. Der er således ingen af de implicerede parter, som har taget ejerskab for længdestabilitet af træspærkonstruktionen over for masselaste,” lyder det i rapporten, der kan læses i sin fulde længde på Vejdirektoratets hjemmeside. Knirkende forvarsel Et af Vejdirektoratets videokameraer på motorvejen filmede hændelsen. Videoen viser, at kollapset varede 2,4 sekunder, før formen satte sig igen. Der var arbejdere på broen, og da de hørte lyde af knirkende træ fra konstruktionen, nåede de at løbe væk, inden broen kollapsede. ”Det var primært armeringsjern og beton, der røg ned på kørebanen sammen med trækonstruktionen. Der var kørende biler på motorvejen, så der kunne være sket en fatal ulykke. Men det gjorde der heldigvis ikke,” siger Erik Stoklund. En oase, der bliver BYRUM smukkere med alderen Leg med beton har forvandlet en trist krog i De Gamles By på Nørrebro til et udendørs rum, der visuelt udvikler sig med tiden. Det ene af de to tjørnetræer, som blev bevaret, spiller en væsentlig rolle i udearealets komposition. Foto: Anders Jørgensen Arkitekter A/S Når formiddagssolen bryder igennem træernes blade og leger med lyset i vandspejlet på det nyanlagte bassin i den in-situ støbte beton, er det svært at mindes, hvordan der så ud på østsiden af Plejecenteret Klarahus for et år siden. Knækkede fliser, rustne cykler og tilfældig beplantning hører fortiden til. Kun to gamle tjørnetræer overlevede forvandlingen, som er tænkt og tegnet af Anders Jørgensen Arkitekter A/S. ”Hovedindgangen blev flyttet om på den side af bygningen, hvor vi har formet et nyt ankomstareal, som også skulle være et sted, hvor beboerne kan gå ud og sidde. Med 50 cm niveauforskel op mod døren var det nødvendigt med en rampe. Vi besluttede, at det skulle være en smuk én af slagsen,” siger Anders Jørgensen, ejer og arkitekt MAA. Beton som i gamle dage Rampen er lige som muren, der skærmer opholdsarealet for færdslen til og fra plejecenteret, skabt i en traditionel, in-situ støbt og jernarmeret beton i samarbejde med Kjær Knudsen A/S. Arkitekterne har udnyttet betonens egenskaber til at lege med formen på vandbassinet og muren, der smyger sig i en bølge omkring oasen. ”Med betonvalget ønskede vi at udtrykke en form for robusthed, som gør det trygt for de ældre at være udenfor. Samtidig er jeg forelsket i 60’ernes måde at støbe beton på, hvor man bruger forskallingsbrædder og får det træagtige udtryk i betonen. Det er en kontrast til nutiden, hvor man eksperimenterer meget med tynde støbninger for at udforske, hvad betonen kan,” forklarer Anders Jørgensen. Balancerede alderdomstegn Det øverste stykke af muren består af lodretsatte rafter. Muren afsluttes allerøverst med en egetræsplanke, så plejecenterets beboere kan støtte sig til den uden at blive ridset af granrafternes rå bark. ”Med årene vil der opstå en ny sammenhæng mellem materialerne. Rafterne vil blive mere grå, mens der vil komme alger på betonen, som gør den både sort, grøn og grålig. Selv om beton er et kunstigt skabt materiale, kan den rustikke beton indgå i et ganske særligt samspil med naturens materialer. Det udtryk, synes jeg, fungerer rigtig godt til at invitere naturen ind i et urbant miljø,” siger Anders Jørgensen. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 27 ARKITEKTUR F R E M R AG E N D E B ETO N A R K I T E K T U R : Litteraturen liver op i gammelt beton Herning Bibliotek er blevet et byens hus og en stolthed i hedens hovedstad, siden biblioteket skiftede sin perifere placering i udkanten af byen ud med nye rammer i et nedslidt supermarked på gågaden. Efter en gennemgribende renovering, som har blottet bygningens oprindelige betonkonstruktion, er det lykkes at skabe en pulserende, kulturel centralstation for byens borgere. Biblioteket modtog i efteråret RENOVER prisen 2015. 28 • B E T O N Renoveringen er gennemført med fokus på at udnytte den gamle in-situ støbte beton. I nye etageadskillelser træder rusten armering frem, bræddeforskallingen i de fritlagte lofter leder tankerne mod Vesterhavets bunkere og en betontrappe, som er et visuelt ikon i bygningen, har fået et nyt og lettere udtryk. Betonen var tidligere gemt bag maling. I dag spiller dens naturlige nuancer op mod træ, tegl, stål og glas. Det skaber et råt og moderne look. FAKTA BYGH E RRE: Herning Kommune A R K I T EKT: Kristian H. Nielsen/GPP Arkitekter R Å D GI V E ND E I NGENIØ RER: Rambøll BYGGEÅR: 2014 A R E AL: 6.000 m² BYGGE SU M: Ca. 93 mio. kr Video Scan QR-koden for at se en video, hvor arkitekt og indehaver Carsten Gjørtz fra GPP Arkitekter fortæller om Herning Bibliotek. Videoen findes også på www.danskbeton.dk. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 29 BYGGERI Til venstre ses Gubsø Mose, mens arbejdet med broens andet brodæk er i gang i højre side af billedet. Cementstabilisering klares ved hjælp af en gravmaskine, der med en ”stavblender” presser cement ned i gytjelagene. Foto: Arkil Gyngende grund under Gubsø Dalbro Motorvejen ved Silkeborg skal passere en naturbeskyttet mose. Det stiller særlige krav til funderingen af en 335 m lang, in-situ støbt motorvejsbro. a isen fra den seneste istid trak sig tilbage fra det midtjyske søhøjland, blev der skabt en række dødishuler. Et af disse blev til Gubsø, som i dag er en naturbeskyttet mose omgivet af engarealer. Under Gubsø er der sætningsgivende gytjelag, der er op mod 25 m dybe. Gytje er en aflejring, der er dannet i søer og består af en blanding af organiske og mineralske komponenter. I Gubsø har gytjen et vandindhold på 80-90 procent, og det giver nogle særlige funderingsforhold, når en motorvejsbro skal føres hen over mosen. ”Oprindeligt skulle der have været en dæmning herude, men på grund af den skrånende underbund var der risiko for, 30 • B E T O N at dæmningen ville glide ud i mosen,” siger Kasper Knudsen, entrepriseleder hos Arkil. I stedet er der rejst en pælefunderet, in-situ støbt dalbro på strækningen. Broen opføres som en tvillingebro, der bliver bygget i fire etaper. Omfattende jordstabilisering Broarbejdet blev indledt i november 2013. For at kunne etablere byggeplads og tage hul på støbningen af broens 13 fundamenter skulle terrænet under broen først stabiliseres. Arkil valgte at lægge geonet ud som jordarmering i et sandlag, der er en meter tykt. Det viste sig, at der var stor forskel på jordforholdene i broens øst- og vestende. ”Jorden var så vandholdig i østenden, at vi ikke kunne grave ud. Hver gang vi trak en skovlfuld op, flød der bare ny gytje til. Derfor valgte vi at cementstabilisere gytjen for at kunne grave ud til fundamenterne i østenden,” siger Kasper Knudsen. Stabiliserende beton Ud over cementstabiliseringen er der ifølge Kasper Knudsen brugt ca. 16 km betonpæle under fundamenterne. I østenden er pælene slået ned i ca. 20 meters dybde, før de møder stabile jordlag, mens de i vestenden er ført ca. 15 m ned i undergrunden. De 13 fundamenter bærer broens søjler, der er støbt på pladsen med flydebeton i en glat stålform. ”Under støbeprocessen skal vi sikre os, at formen kan holde, mens betonen fyldes i. Omvendt må støbningen ikke tage for lang tid, for så trækker betonen skind. Optimalt set tager det omkring fire timer at støbe en søjle,” siger Kasper Knudsen. Der er ca. 75 betonpæle under hver af broens 13 fundamenter. Foto: Arkil Spaghetti i sugerør Gubsø Dalbro er opført som en efterspændt konstruktion, hvor hver af de i alt fire etaper er efterspændt. Efterspændingen mindsker risikoen for revner i betonen og giver samtidig mulighed for at opføre en slankere konstruktion. Spændarmeringen består af 15 stålkabler, som hver er ført igennem et tomrør, der er støbt ind i betonen i brodækket. ”Når betonen er støbt, venter vi i cirka 14 dage, hvorefter vi trækker i hver ende af stålkablerne med en stor donkraft. Man kan sammenligne det med en blød spaghetti i et sugerør, hvor spaghettien trækkes stram. Når vi lægger stålkablerne ind, er hvert kabel 170 m langt. Efterspændingen forlænger dem med en meter i hver ende,” siger Kasper Knudsen. SILKEBORGMOTORVEJEN Gubsø Dalbro bliver en af i alt 35 motorvejsbroer på Silkeborg-motorvejen. Den længste bro på strækningen er dalbroen ved Hørbylunde. Den er 740 m lang. Silkeborg-motorvejen strækker sig over 29,2 km. Den sidste del af strækningen mellem Funder og Hårup forventes at åbne i slutningen af 2016. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 31 Overblik over aktivitetsparken. Nederst i venstre hjørne ses fiberbelysningen, der er støbt ind i klatrevæggen. Foto: Hoffmann BYRUM Fart under feltet i Farum Midtpunkt Slidte asfaltbelægninger er skiftet ud med en spændende aktivitetspark i boligkvarteret, hvor aggressiv beton giver højt fart til skaterne. Farum Midtpunkt har fået et attraktivt udeareal for boligkvarterets beboere. Hvad der før var et stort asfalteret område, er i dag forvandlet til en spændende aktivitetspark med blandt andet en in-situ støbt løbehjulsbane og en klatrevæg skabt af betonelementer. Håndglittet løbehjulsbane Den puklede løbehjulsbane er udført af Hoffmann. Banen er in-situ støbt med en aggressiv beton uden flyveaske for at forhindre betonen i at tørre for hurtigt. Det var vigtigt, fordi banen er håndglittet. ”Teknikken stammer fra USA, hvor de er meget dygtige til at bygge skaterbaner. 32 • B E T O N Ved at glitte får man en ensartet og silke glat overflade, der giver mulighed for masser af fart,” siger Kasim Rai Hwaiz, afdelingsleder ved Hoffmann. Forskellige udtryk Klatrevæggen består af 18 betonelementer med belysning, hamsterhjul og klatreholdere. Der er ikke to elementer i væggen, som er ens. Derfor er der rig mulighed for leg og fysisk udfoldelse. Lyset i væggen er skabt ved hjælp af fibertråde. Trådene er støbt ind i hvert enkelt betonelement og ført ud gennem overfladen på begge sider af elementet. For at få plads til både armering og fi- bertråde valgte PL Beton dels en form til lodret støbning og at have to forskellige formsider i støbeformen. ”Det tog en hel dag at stille en form op til udstøbning. Først borede vi huller til lyspunkterne i de to formsider og lavede udsparinger. Dernæst satte vi armering ind og fik placeret fibertrådene omkring armeringen og ført dem ud gennem de borede huller. Vi kunne til sidst samle og spænde hele formen, siger John Holm, projektleder og direktør i PL Beton. Resultatet er en visuelt flot væg, som lokker børnene ud selv på korte og mørke dage. Et stort gravmæle opført udelukkende i beton ses sjældent på de danske kirke gårde. Foto: Eigil Sonntag Johnsen BETONKUNST Moderne gravmæle i beton På Vestre Kirkegård i København står et unikt, in-situ støbt mausoleum, som forener arkitektoniske visioner med spændende støbetekniske løsninger. et er de færreste, der bruger livet på at spare 1,5 mio. kr. op til et mausoleum. Men det er præcis, hvad kontorassistent Gerda Edel Jørgensen gjorde. Efter hendes død har arkitekt Eigil Sonntag Johnsen og Niels Thorsund, projektleder i CG Jensen, arbejdet sammen om at skabe et moderne monument i beton. Resultatet er en skulptur i lys beton med glatte overflader og skrå vægge. Mausoleets form leder tankerne hen på en moderne triumfbue. Det er udsmykket med enkle, dybe recesser, der danner et kors mod øst. Indgraveringer i betonen minder forbipasserende om, at de skal gribe dagen og leve livet. Teknisk svære løsninger For at frembringe de glatte overflader valgte CG Jensen en forskalling, som ikke satte mærker i betonen. Samtidig blev vægge og tag støbt i én støbning for at undgå synlige støbeskel. ”I stedet for at bruge en almindelig systemforskalling valgte vi en håndbygget form med pladesamlinger. Der er kun en enkelt samling på betonens overflade, og den er placeret strategisk, så den harmonerer med mausoleets geometri,” forklarer Niels Thorsund. Et krævende kors Udformningen af korset på mausoleets sider krævede, at formen havde udsparinger både vandret og lodret. ”Den vandrette udsparing var den mest komplicerede, for vi skulle sikre os, at betonen kunne løbe helt ned i bunden af formen. Vi placerede fire støberør i udsparingen, og de blev efterfølgende hugget væk. For at få en pæn overflade, lavede vi finisharbejde på betonen,” siger Niels Thorsund. Mausoleet stod færdigt i 2014, og Københavns Kommune forventer, at det bliver registreret som bevaringsværdigt. FRA DONATION TIL MAUSOLEUM Da Gerda Edel Jørgensen døde i 2010, testamenterede hun sin formue til Dansk Blindesamfund med krav om, at der skulle opføres et mausoleum ”med god beliggenhed”. Gerda Edel Jørgensen var ugift og havde ingen børn. Hun ligger begravet med syv familiemedlemmer – herunder sine forældre og to brødre. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 33 Betonmagerelev Matias Lund roser samarbejdet i sin gruppe, som havde formen færdig i god tid. Foto: AMU Nordjylland UDDANNELSE Ikon: Uddannelse BOLIGOMRÅDERNES NYE BETON På Center for Betonuddannelses årlige workshop blev der fremtryllet forslag til betonelementer, der nu flytter ind i tre nordjyske boligområder. oligforeningen P.M. i Brønderslev ønskede sig betonelementer til et nyrenoveret boligområde, der huser 19 forskellige nationaliteter. Grundejerforeningen Lindholm Brygge bad om bud på betonkunst til sine flotte græsarealer ned mod Limfjorden. Og Sæby Beboerforening drømte om fem elementer i beton til at bryde græstæppet mellem husene og Kattegat. Derfor var der opgaver til alle, da 250 studerende trak i arbejdstøjet på dette års 34 • B E T O N betonworkshop i oktober. Det er Center for Betonuddannelse, som arrangerer det tilbagevende arrangement i samarbejde med Dansk Byggeri, Dansk Beton, Teknologisk Institut og de nordjyske uddannelsesinstitutioner UCN, AMU Nordjylland og Aalborg Universitet. ”Fremtidens designere, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere bliver sat sammen i grupper på kryds og tværs for at designe og støbe betonelementer. Det skal give dem en forståelse for den proces, deres arbejde indgår i, så de oplever, at gode produkter skabes i samspil mellem alle fire fagområder – og at ingen led kan undværes,” forklarer Torben Dybdahl Pedersen, faglærer på AMU Nordjylland. Indbygget konkurrence Efter fire dage med faglige oplæg og praktisk betonarbejde afformer hver af de i alt 30 grupper deres nystøbte betonelement. Det er sandhedens time, som afslører, om de tænkte tanker også kan udføres produktionsmæssigt. Herefter kårer en dommerkomité workshoppens i alt tre vindere. ”Grupperne bliver bedømt på, om de har udfordret betonens potentiale, om kundens ønsker er afspejlet i elementet, hvorvidt statikken er i orden, og om håndværket er korrekt udført. Sidst, men absolut ikke mindst, ser vi på, om samarbejdet mellem faggrupperne har fungeret. Et flot produkt er altså ikke nok til at sikre sejren,” understreger Torben Dybdahl Pedersen. Materialer bliver blandt andet sponseret af Aalborg Portland, Spar Nord Fonden, Dansk Beton, Dansk Betonforening, Unicon og Hi-Con. Foto: AMU Nordjylland Bænken er skabt til samtaler mellem de mange forskellige beboere i Boligforening P.M. i Brønderslev. Foto: AMU Nordjylland Sæby Beboerforening fik et betonanker til græsset ned mod Kattegat. Foto: AMU Nordjylland Betonbladet til boligforeningen i Brønderslev blev et af workshoppens vinderprojekter. Foto: AMU Nord jylland Det væltede træ, som var blandt vinderprojekterne, finpudses inden aflevering. Foto: AMU Nordjylland N O V E M B E R 2 0 1 5 • 35 Lad betonen ældes med ynde En ny publikation fra Fabriksbetongruppen leverer opskriften på, hvordan du vedligeholder in-situ støbte betonoverflader og dermed forlænger betonens levetid markant. Graffiti er svært at fjerne, uden at der efterlades synlige spor og en overflade, som vil ældes hurtigere end den øvrige facade. Med forebyggende behandling kan forskel i betonens udseende lettere undgås. Drift og vedligehold af rflader in-situ støbte betonove Forebyggende behandling udføres normalt for at reducere ældning og patinering, men på udsatte steder kan det også være for at modvirke påvirkninger fra f.eks. graffiti. Der er tre væsentlige ting, du kan foretage dig, hvis dine in-situ støbte betonoverflader skal få en særlig flot patinering over tid. Sådan lyder budskabet i den nyeste publikation fra Fabriksbetongruppen, som sætter fokus på, hvordan forebyggende behandling, afrensning og eventuelt reparation kan medvirke til at sikre, at betonoverflader ældes med ynde. ”Typisk er betonens naturlige patineringsevne en af de meget værdsatte egenskaber ved materialet. Der kan dog være tilfælde, hvor arkitekten eller bygherren ønsker at undgå eller minimere alderstegn. I så fald er det nødvendigt at have en strategi for, hvordan overfladerne løbende skal behandles,” forklarer Ib B. Jensen, formand for Fabriksbetongruppens Tekniske Udvalg. Forlænger levetiden Publikationen er skabt som en vejledning til bygherrer, viceværter og andre, som 36 • B E T O N er interesseret i vedligehold af synlige in-situ støbte betonoverflader. Den omhandler udelukkende betonens æstetiske fremtræden, og ikke hvordan fysiske alderstegn eller skader diagnosticeres og udbedres. Det er dog værd at bemærke, at løbende vedligehold af betonens udseende også kan betyde færre konstruktive skader i overfladen. ”Gældende normer og standarder arbejder med en levetid for in-situ støbte betonkonstruktioner på mindst 50 år. I praksis ved vi, at levetiden kan forlænges markant, hvis man løbende er opmærksom på betonens udseende og vedligeholder betonen derefter,” konstaterer Ib B. Jensen. Vedligehold med måde Som nævnt kan forebyggende behandling, afrensning og eventuelt reparation ifølge vejledningen supplere den almin- FABRIKSBETONGRUPPEN 1 delige rengøring med f.eks. sæbe. Betonoverflader bør dog kun vedligeholdes på de nævnte måder, hvis der reelt er behov for det. Såvel afrensning som reparation kan nemlig gøre større skade end gavn på betonens udtryk, hvis de ikke udføres korrekt. Forebyggende behandlinger kan også ændre overfladens farve og glans. I Fabriksbetongruppens nye vejledning bliver læseren klædt på med viden om de mest almindelige slags vedligehold af in-situ støbte betonoverflader. De gennemgås systematisk, og læseren bliver gjort opmærksom på typiske faldgrupper, man bevidst bør styre uden om. Guiden er tilgængelig på Fabriksbetongruppens hjemmeside, hvor den kan downloades gratis. Se www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer/ Den nye formands to-do-liste Fabriksbetongruppens nyudnævnte formand Søren Holm Christensen vil arbejde for kundefokuseret produktudvikling og en ny miljørigtig profil. Fabriksbetongruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S FC Beton A/S Gammelrand Beton A/S A/S Ikast Betonvarefabrik IBF Beton Nordvestjylland A/S Vi skal være nysgerrige Skarpt fokus på kundeorienteret produktudvikling står højt på den nye formands liste over vigtige emner for Fabriksbetongruppen og gruppens medlemmer. ”Vi betonproducenter skal være nysgerrige og udforskende på, hvordan vores kunder bruger fabriksbeton. På den måde kan vi designe nye løsninger, der giver merværdi i hele forsyningskæden. Det kan være en ny type beton, som betyder, at kunden for eksempel kan spare en mand på byggepladsen,” siger Søren Holm Christensen. Miljøprofil skal sikres Den 5. november fik Fabriksbetongruppen ny formand, da Søren Holm Christensen, direktør i Unicon A/S, blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling. Søren Holm Christensen har fundet sig til rette i stillingen som direktør for Unicon A/S – en stilling han overtog tidligere på året – og han er derfor parat til at overtage formandsposten fra den fungerende formand Niels Søndergaard-Pedersen, direktør i DK Beton A/S. Et andet fokuspunkt for formanden er en fælles indsats for at sikre fabriksbeton en miljørigtig profil i fremtiden, hvor der kommer øget fokus på anvendelse af bæredygtige materialer. ”Fabriksbetongruppen er en aktiv deltager i innovationskonsortiet Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion, for det er vigtigt, at den nyeste forskning og udvikling bliver formidlet til alle foreningens medlemmer,” siger Søren Holm Christensen. Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion er et fire årigt forsknings- og K. G. Beton A/S NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S Skagen Cementstøberi A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Unicon A/S VK Beton og Byggemarked A/S Wewers Belægningssten A/S Dansk Beton Fabriksbetongruppen Nørre Voldgade 106 1358 København K Tlf. 72 16 01 91 [email protected] www.fabriksbetongruppen.dk udviklingsprojekt, som er støttet af InnovationsFonden. Formålet med projektet er at skabe grundlag for en grøn omstilling af cement- og betonproduktion i Danmark. UNDGÅ, AT DIN VINTERSTØBNING GÅR KOLD Din beton skal have det lunt og godt, når du støber om vinteren. Ellers risikerer du at vente længe på, at betonen hærder. Samtidig kan store temperaturforskelle mellem kerne og overflade betyde, at betonen revner. Med god planlægning og de rette foranstaltninger behøver betonarbejdet ikke at gå i stå om vinteren. Du finder Fabriksbetongruppens gode råd og vejledninger om vinterstøbning på www.fabriksbetongruppen.dk/teknik+og+design/vinterstøbning eller ved at scanne QR-koden her på siden. Fabriksbetongruppen N O V E M B E R 2 0 1 5 • 37 Det er betonelementer i et bredt sortiment til byggeriet, der driver udviklingen lige nu, fastslår direktør Bo Petersen fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S. Som fx dette parcelhus i lavenergiklasse 1 opført i hvide afsyrede sandwichfacadeelementer med sorte afsyrede søjler/ bjælker til at bære altangangen og terrassen. Fra det kystnære Danmark Elementer fra Thisted står stærkt i konkurrencen Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S leverer betonelementer til byggeprojekter over hele Danmark. Den nordvestjyske arbejdsmoral er en del af forklaringen, lyder det fra virksomheden. Nem adgang til gode råmaterialer og ansatte med en usædvanligt god arbejdsmoral. Det er to væsentlige argumenter for, at Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S (TCT) er konkurrencedygtig på landsplan, når det gælder betonelementer på trods af adressen i det nordvestlige Danmark. Oprindeligt leverede TCT primært elementer til landbrugsbyggeri, men nu vinder erhvervs-, kontor- og industribyggeri hastigt frem. Blandt de seneste projekter er Professionshøjskolen Metropol i København, Plaza i Aalborg og Lisbjerg Biomasseanlæg ved Århus - Danmarks største halmkraftvarmeværk. TCT har cirka 150 medarbejdere på tre fabrikker i henholdsvis Thisted, Fjerritslev og Nykøbing Mors. Direktør Bo Petersen fra TCT er ikke i tvivl om, at en væsentlig del af konkurrencedygtigheden findes her. »Arbejdsmoralen er meget høj heroppe. Det er vigtigt ved elementproduktion, 38 • B E T O N hvor arbejdslønnen er en stor del af omkostningerne. Vores produktion er fleksibel og kan konkurrere i fx København, selv om transporten naturligvis er en ekstra udgift«, siger Bo Petersen. Transporten spiller også ind i forbindelse med råmaterialer – men her med omvendt fortegn, idet TCT har nem adgang til grus og sten af høj kvalitet fra Hanstholm, hvor gruset kommer ind fra Jyske Rev. Desuden har TCT et meget bredt produktsortiment, der kan være med til at udjævne konjunktursvingninger i markedet. Virksomheden leverer ikke alene almindelige betonelementer som facader, vægge, bjælker og søjler. Broelementer, trykvægge, blokke, afløbsprodukter, belægningssten og fabriksbeton er også med i kataloget. Og hertil kommer specialprodukter til landbruget som fx kvæg- og svinespalter, siloelementer og fortanke. »Det er betonelementer i et bredt sortiment til byggeriet, der driver udvik- lingen lige nu – hvorimod spalter er helt i bund på grund at landbrugets krise«, siger Bo Petersen – og tilføjer, at TCT nok er den danske betonvirksomhed, der er certificeret til flest CE-mærker. TCT monterer normalt selv elementleverancerne med egne folk, hvilket sikrer god kommunikation og færre fejl. Pakkeløsningen er efterspurgt af kunderne, der ofte foretrække en samlet leverance af elementer og montage. TCT blev etableret i 1945 i et gammelt kalkværk i det vestlige Thisted med produktion af rør og fliser. Virksomheden flyttede i 1990 til Stevnsvej i Thisted, hvor det bebyggede areal er blevet udvidet i flere omgange. I dag råder TCT over ca. 18.000 m2 produktionslokaler under tag og et disponibelt lagerareal på 250.000 m2. Ud over produktionen i Thisted og Fjerritslev fremstiller TCT fliser, belægningssten, specialvarer og mørtel i Nykøbing Mors på den tidligere Nykøbing Flise- og Mørtelfabrik. Et godt og brugervenligt værktøj Diplomingeniør Zarah Hleyhel fra NCC Construction A/S er en flittig bruger af BEF’s beregningsprogrammer for betonelementers statik – så flittig, at hun endog har fundet en fejl Betonelement-Foreningens beregningsmoduler for betonelementers statik bliver ofte brugt af ingeniørerne i konstruktionsafdelingen hos NCC Construction Danmark A/S. Det gælder også diplomingeniør Zarah Hleyhel, der arbejder med statik, herunder bl.a. lastnedføring og stabilitet, ved brug af betonelementer primært til boligbyggeri, men også kontorbyggeri m.v. »Jeg bruger programmerne rigtig meget i mit arbejde, fordi de er et godt og brugervenligt værktøj, der hurtigt giver svar uden lange beregningstider«, fortæller Zarah Hleyhel. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at det netop var Zarah Hleyhel, der fik en advarsel i et af modulerne, hvor en såkaldt ’cirkulær reference’ voldte vanskeligheder. En fejl, der opstår, når en formel refererer tilbage til sin egen celle. Først antog ingeniørerne hos NCC, at de selv havde lavet en fejl. Men advars- len dukkede også op i en anden sag, og så kontaktede Zarah Hleyhel Betonelement-Foreningen. Herfra blev forespørgslen sendt videre til programmernes ophavsmand, civilingeniør Jesper Frøbert Jensen fra Alectia, som identificerede og løste problemet. Få dage efter modtog NCC så den rettede version. »Vi fik en hurtig og god respons. Der skete noget med det samme«, siger Zarah Hleyhel, som lærte BEF’s beregningsprogrammer at kende, da hun som led i sin uddannelse var i praktik hos NCC. »Det var nok godt, jeg ikke kendte dem tidligere. Jeg tror, det ville gå ud over indlæringen, hvis man som studerende kunne nå så enkelt frem til sine resultater«, tilføjer hun. I dag er programmerne til gengæld et dagligt arbejdsredskab, som Zarah Hleyhel gerne vil kunne bruge endnu mere på de komplekse byggeprojekter, som vinder frem. Zarah Hleyhel ’fandt’ den cirkulære reference under sit arbejde med statisk dokumentation af Fælledudsigten, som omfatter 11.766 m2 højhuse i Ørestad Syd. Fælledudsigten er tegnet af Zeso Architects for bygherren NCC Bolig. »Jeg ville gerne kunne regne på flere end de 27 vægge, der er begrænsningen i dag«, siger Zarah Hleyhel, der også gerne så programmerne udvidet i højden, fordi hun netop arbejder på en tolvetagers bygning – og programmerne kun håndterer seks etager ad gangen. Hertil kommer et ønske om at kunne bruge flere punkter til at definere bygningernes konturer i byggeprojekter med altaner – og et ønske om at kunne regne på fundering lige så enkelt som med BEF’s programmer. BEF MODTAGER GERNE FORSLAG TIL FORBEDRINGER Direktør Poul Erik Hjorth fra Beton element-Foreningen ser henvendelsen fra NCC som et mønstereksempel på, hvordan byggebranchen og BEF kan samarbejde om hele tiden at forbedre BEF´s beregningsprogrammer. »Det vigtigste er, at vi får tilbagemeldinger. Beregningsmodulerne er ganske omfattende, og vi har gjort en stor indsats for at forebygge fejl, men selvfølgelig kan det ske som i alle andre programmer. Jeg vil gerne opfordre alle brugerne til ikke alene at komme med tilbagemeldinger, men også med ønsker og forslag til forbedringer, tilføjelse af faciliteter mv.,«, siger Poul Erik Hjorth. Skriv til Poul Erik Hjorth på [email protected] eller ring på telefon 72 16 02 68. Betonelement-Foreningen N O V E M B E R 2 0 1 5 • 39 Spændende forskningsmiljø på SDU i Odense Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet gør en særlig indsats for at engagere de studerende på betonområdet Et spændende miljø for betonforskning og –undervisning på Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet i Odense, lover godt for fremtidens betonviden. Et topmoderne betonlaboratorium i Teknisk Fakultets ny hovedbygning er ved at blive indrettet, og hertil kommer blandeanlæg og en udendørs støbeplads. Oven i købet står engagerede ingeniørstuderende nærmest i kø for at lære mere om beton. Institut for Teknologi og Innovation uddanner både diplom- og civilingeniører. De studerende, der er i gang med specialer og afgangsprojekter, deltager samtidig i en forskningsgruppe, der mødes ugentligt. Her kan der sparres og samarbejdes på tværs af projekter. Her i efteråret 2015 har gruppen 13 deltagere. Betonlaboratoriet bliver udstyret med nyt måleudstyr i løbet af efteråret 2015. Bemærk den indhegnede åbning i gulvet. Her bliver der mulighed for at hejse betonelementer direkte ned i et underliggende klimakammer, hvor både temperatur og luftfugtighed kan kontrolleres. »Forskningsgruppen er en stor succes både fagligt og som netværk. Jeg er overbevist om, at gruppen både øger engagementet hos vores studerende og højner kvaliteten af de færdiguddannede ingeniører til gavn for erhvervslivet«, siger adjunkt Henrik Brøner Jørgensen, som tilføjer, at betonforskerne i Odense har et godt samarbejde med flere betonelementproducenter: »EXPAN i Søndersø tager godt imod vores studerende, som har fået mulighed for at være med til at støbe elementer til vores forsøg. Desuden har vi for nyligt haft to projekter som henholdsvis Contiga Tinglev og Spæncom har hjulpet os Adjunkt Henrik Brøner Jørgensen fra Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet i Odense ved betonelementer, der skal bruges til forsøg med styrken af wirebokssamlinger. 40 • B E T O N med. Det er sådanne samarbejder der muliggør den eksperimentelle forskning inden for emner af høj relevans for erhvervslivet.«, siger han. Forskning i wirebokse Henrik Brøner Jørgensen afsluttede i 2014 sit ph.d.-projekt om samlinger mellem betonplader og er nu en drivkraft for at føre dette forskningsområde videre. »Vi arbejder med to forskellige typer samlinger i forskningen. Dels samlinger mellem betonplader til brodæk, dels wirebokse til sammenstøbning af betonelementer. Det er emner af stor relevans for betonindustrien«, fortæller Henrik Brøner Jørgensen. BEF FØLGER BETONFORSKNINGEN Betonelement-Foreningen vil fremover følge betonaktiviteterne på Institut for Teknologi og Innovation for at give læserne indblik i det spændende forskningsmiljø. Kommende artikler vil bl.a. omhandle styrkeprøvning af samlinger med wirebokse, indretning af det ny betonlaboratorium og Instituttets samarbejde med elementbranchen. Wireboksene er af meget stor interesse for elementbranchen, idet de gør sammenstøbning af elementer enklere. Udfordringen er, at de anvendte wirer ikke har den duktilitet, som er krævet af armeringsstål i Danmark. Desuden forsker Instituttet i accelererede alkalikisel-reaktioner med henblik på i sidste ende at kunne forlænge betonbroers levetid. Denne forskning er ikke mindst Vejdirektoratet meget interesseret i. Analytisk modellering Det overordnede mål med forskningen i wirebokse er at nå frem til en analytisk model og en dertil hørende anvisning, der gør det muligt at regne på samlinger med forskellige parametre i praksis. Modellen verificeres på basis af forsøgsviden. Der bliver i efteråret 2015 gennemført to forsøgsserier som led i en række speciale- og afgangsprojekter. I den ene serie undersøges styrke og duktilitet af wirebokssamlinger med henholdsvis false og brug af højstyrkemørtel, hvilket ikke er undersøgt før. I den anden serie undersøges T-samlinger, hvor tre elementer samles i én samling. Nordic Color Denmark ApS nyt interessemedlem Beton et spændende og attraktivt materiale, der kan meget mere, end de fleste lige tror. Sådan lyder det fra direktør Karsten Søndergaard fra Nordic Color Denmark, som netop er blevet interessemedlem i Betonelement-Foreningen. Nordic Color Denmark er eneforhandler i Danmark af en række tysk producerede produkter, der kan inspirere bygherrer, arkitekter og indretningsarkitekter til at gøre byggeri og indretning mere dekorativ og funktionel. Produktkataloget omfatter en bred vifte af produkter til betonbranchen: Pulverfarver, flydende farver, imprægnering og betonadditiver til alle former for betonprodukter. Hertil kommer syntetiske fibre til beton og strukturmatricer af gummi, der giver mulighed for at designe betonoverflader både funktionelt og dekorativt. Som interessemedlem får Karsten Søndergaard mulighed for at komme tættere på en vigtig kundegruppe. »Vi vil meget gerne samarbejde med betonvirksomhederne og formidle de mange muligheder. Vi gør i forvejen en del for at påvirke arkitekterne, siger Karsten Søndergaard. Nordic Color Denmark har tre medarbejdere og har base i Sønderborg. Virksomheden har ud over i Danmark kunder i Norge, Sverige, Island og på Færøerne. MEDLEMSFORTEGNELSE Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade 106, 1359 København K Ambercon A/S, Støvring A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton A/S Confac A/S Contiga Tinglev A/S Dalton Dan-Element A/S DS Elcobyg EXPAN, Brørup EXPAN, Søndersø Fårup Betonindustri A/S Gandrup Element Give Elementfabrik A/S Guldborgsund Elementfabrik Leth Beton A/S Niss Sørensen & Søn a-s Perstrup Beton Industri A/S PL Beton A/S Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S RC Betonvarer A/S Spæncom A/S, Hedehusene Spæncom A/S, Kolding Spæncom A/S, Aalborg Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S ØSB A/S SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMER Farver og gummimatricer kan give spændende resultater. Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S CERTEX A/S Convi Aps DANSAND A/S Ecoratio Fosroc A/S Gottfred Petersen A/S Graphic Concrete HALFEN GmbH Haucon Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S Mapei Denmark A/S Marlon Tørmørtel A/S Nordic Color Danmark ApS Peikko Danmark Pretec Danmark A/S Saint-Gobain Weber A/S Sika Danmark A/S StruSoft Denmark SurfaProducts Danmark A/S VBM Laboratoriet A/S Betonelement-Foreningen N O V E M B E R 2 0 1 5 • 41 Hvad kan man egentlig bruge tyndslibsanalyser af beton til? .... til alt? Man udborer en kerne fra en betonkonstruktion eller udstøber en cylinderform med frisk beton. Fra dette emne skærer man med diamantsav en klods ud på 2x3x4,5 cm. Klodsen imprægneres med fluorescerende epoxy, skæres igen, imprægneres igen, limes på objektglas og gennemgår en avanceret slibeproces for at ende med en tykkelse på 20 µm – en tykkelse, der nogenlunde svarer til tykkelsen på et menneskehår. Præparatet kaldes et tyndslib og har gennem mange år været anvendt til at give information om beton både i forbindelse med forskning og udvikling, til fastlæggelse af årsager til betonskader og i forbindelse med kvalitetskontrol af beton. Som med al anden prøvning er det vigtigt at overveje, hvornår det giver mening at anvende tyndslibsanalyser, hvordan man skal tolke resultaterne, og hvordan resultaterne kan bruges i en større sammenhæng. Tyndslibsanalyser i forbindelse med kvalitetskontrol af beton Der findes en række prøvningsmetoder, som omhandler planslibs- og tyndslibsanalyser af beton. Metoderne er DS 423.39-45 og er prøvningsmetoder til anvendelse på færdigblandet beton udstøbt i cylindre. Standarderne beskriver fremstilling (39 & 40) og analyse (41 – 45) af fluorescensimprægnerede tyndslib og planslib. Følgende parametre er inkluderede: DS 423.41 Indre stabilitet ved sammenligning med et elektronisk reference-atlas (planslib) DS 423.42: Betonsammensætning inkl. pastaporøsitet (tyndslib) Plan- og tyndslibsanalyser udføres på udborede betonkerner (som den viste) eller beton støbt i cylindre 142••BBEETTOONN DS 423.43: Pastahomogenitet ved sammenligning med et elektronisk reference-atlas (tyndslib) DS 423.44: Tælling af diverse revner (tyndslib) DS 423.45: Vurdering af komprimeringsgrad ved tælling af hulrum i betonen > 2 mm (planslib). Disse metoder har i mange år været anvendt til at vurdere kvaliteten af beton udstøbt i cylindre. Der ses dog også eksempler på, at metoderne foreskrives til vurdering af kvaliteten af nystøbte konstruktioner, hvor prøveemnerne fremstilles fra udborede kerner. Her er det vigtigt at pointere, at metoderne fx ikke giver information om overfladebeskaffenheden af betonen, hvilket ofte er en vigtig parameter i forbindelse med vurdering af hele konstruktioners tilstand. I DS 2426, der er den danske tillægsstandard til betonstandarden EN 206-1, er der forskellige tilfælde, hvor prøvningsmetoder med tyndslib benyttes til eftervisning af, at kravene til delmaterialer eller til betonen er opfyldt. Som eksempler kan nævnes: • Fint tilslags alkalikiselreaktivitet, hvor kravet kan eftervises overholdt ved anvendelse af tyndslibsanalyse i henhold til TI-B 52 metoden. Dette er en af tre metoder, der kan anvendes, når sandet indeholder mikroporøs flint. • Indholdet af mikrosilikaklumper i betonen, hvis mikrosilika tilsættes som pulver til beton i miljøklasse M, A og E. Her skal man ved tyndslibsanalyse fastlægge andelen af mikrosilikaklumper, der højst må udgøre 15% af den tilsatte mikrosilika. Fluorescensimprægneret tyndslib som måler 30x45 mm Revne set i tyndslib ved polariseret lys I Vejdirektoratets AAB for beton til broer er der angivet, at DS 2426 skal opfyldes. Hvis man benytter mikrosilika som pulver, skal det også vises ved prøver udtaget fra prøvestøbningen, at der ikke er for mange mikrosilicaklumper i betonen. Hvis man anvender SCC, foreskriver AAB desuden, at det ved prøvestøbningen skal eftervises, at armering og afstandsklodser er tilstrækkelig godt omsluttet af betonen og at der ikke har været separation af betonen. Der er ikke angivet hvilke prøvningsmetoder, der skal anvendes til dette formål, men disse informationer kan med fordel hentes fra hhv tyndslibs- og planslibsanalyser af betonen. Tyndslibsanalyser i forbindelse med skadessager Informationen fra tyndslibsanalyserne kan anvendes i tilfælde af, at andre krav til betonen ikke kan opfyldes. Her kan det være værdifuldt at se tilbage på mikrostrukturen fx i forbindelse med klarlæggelsen af, hvad årsagen er til at betonen ikke opfylder styrkekravet. Der stilles typisk også krav om at afstandsklodser (interface til beton) og reparationer skal vurderes ved petrografisk analyse. Heller ikke for disse anvendelser defineres acceptkriterier, hvorfor det bliver petrografens/laboratoriets subjektive vurdering af, hvad der er godt nok, som lægges grund for en godkendelse. Dette understreger vigtigheden af, at det er erfarne petrografer, som gennemfører analyserne. Det er meget typisk, at der i forbindelse med skader på betonkonstruktioner anvendes tyndslibsanalyser i arbejdet med at kortlægge årsagen til skaderne. Det kan være skader som følge af alkalikiselreaktioner, revnedannelse, frostskader, sulfatangreb osv. Det vigtigste når tyndslib anvendes i forbindelse med skadessager er, at en erfaren person ved besigtigelsen kortlægger konstruktionen i fuld skala og er med til at udpege, hvor borekernerne skal udtages til tyndslibsanalyser. Hvis ikke borekernerne udtages de rigtige steder, er risikoen for fejlkonklusioner stor. Det er vigtigt at pointere, at metoderne i DS 423.39-45 ikke kan stå alene i forbindelse med undersøgelse af gamle betoner eller til at følge betoners udvikling over tid. Som nævnt forholder metoderne sig fx ikke til overfladebeskaffenheden, og der foreskrives heller ikke noget om måling af karbonatisering eller identifikation af nedbrydningsmekanismer. Det anbefales derfor, at der i sådanne tilfælde foreskrives en mere dybdegående petrografisk undersøgelse i kombination med fuldskala-besigtigelser, og at der stilles krav om fyldstgørende fotodokumentation. Anbefalinger Tyndslibsanalyser i forbindelse med de store anlægsprojekter For yderligere oplysninger kontakt venligst I forbindelse med store anlægsprojekter stilles der typisk krav om analyse i henhold til DS 423 metoderne i forbindelse med forprøvning af betonrecept, fuldskala-prøvestøbning og nogen gange også i forbindelse med den løbende produktionsprøvning. Der opstilles dog typisk ingen acceptkriterier, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvad analyseresultaterne egentlig bruges til. Typisk foreligger resultaterne blot som dokumentation for, at betonen indeholder det som producenten siger, og at betonen på mikroniveau har en fornuftig struktur. Som sammenfatning på ovenstående gennemgang kan følgende anbefales. 1) At kravstillere får hjælp til at stille de rigtige krav til prøvning og dokumentation af mikrostrukturen af beton for at undgå, at der kræves unødig prøvning, som alligevel ikke giver den ønskede information. Herunder kan det anbefales, at kravstiller får hjælp til at specificere acceptkriterier i forbindelse med de krævede analyser. 2) At kravstillere og rekvirenter til tyndslibsanalyser sikrer sig, at prøvepræparater fremstilles på akkrediterede laboratorier, der har dokumenteret mange års erfaring i prøvefremstilling. Akkrediteret prøvning sikrer, at personalet har den fornødne dokumenterede kompetence i at gennemføre analyserne. 3) At rekvirenter af tyndslibsanalyser sikrer sig, at analyserne gennemføres af erfarne petrografer – da det er en af de få metoder i betonteknologiens verden, hvor resultatet i høj grad afhænger af øjnene, der ser. Information Seniorkonsulent Ulla Hjorth Jakobsen E-mail: [email protected], telefon: 72 20 21 98 eller Teamleder Michael Strøm E-mail: [email protected], telefon: 72 20 22 51 Teknologisk Institut, Beton Telefon 72 20 22 27 www.teknologisk.dk NN OO VV EE MM BB EE R R2 2 00 1 51 5••432 ”Ud for Villa Hovedargumentet for at anvende beton til en cykelsti ved bl.a. Thyborøn bunder i store udfordringer med vækster, der næsten uundgåeligt gror op gennem normal asfaltbelægning. Flere strækninger lægges om allerede få år efter etablering, og ofte efter en længere periode hvor komforten på cykelstien har været nedsat, [2] og [3]. De vækster der oftest er problemer med på vestkysten er padderokke og havtorn, men ikke begrænset hertil. Væksterne gror fra kanten ind under belægningen og op i et slags muldvarpeskud, eller som store opsvulmede revner ind under i asfalten. Dette er kendt fra andre steder end ved vestkysten, og lignende skader og reparationer heraf er velkendte. I [2] er fx beskrevet, hvorledes padderokke på får år har undermineret og ødelagt en cykelsti ved Næstved. Situationen forværres ofte som følge af snerydning, der på de lange strækninger sker med sneplov, hvorved asfalt skrælles af de steder hvor væksterne bryder igennem, og asfalten lokalt ”stritter” op. En god og økonomisk løsning kan vise sig at være en belægning af beton, hvor de foreløbige erfaringer viser, at der Havtorn – en velkendt plante langs kystnære cykelstier Padderokk bryder gennem asfalt … er der støbt en 7 km lang cykelsti i beton. Betonens evne til at modstå naturens kræfter har været udslagsgivende for valg af beton som belægningsmateriale fremfor asfalt. I perioden september til oktober 2015 har Thy Entreprenør & Miljøteknik (TEMT) udført, og herunder udstøbt, en 7 km lang cykelsti i beton med startpunkt i Thyborøn, ned forbi Cheminova og videre til Harboøre. Entreprenøren har tidligere god erfaring med etablering af en tilsvarende cykelsti ved Agger, der dog ”kun” var 4 km lang. Denne blev udført for Naturstyrelsen i 2014 og står i dag uden revner eller andre skader. Bygherre på den nye cykelsti ved Thyborøn er Vejdirektoratet, hvor forventningen er, at beton har en bedre holdbarhed i forhold til en tilsvarende ”traditionel” løsning med asfaltbelægning på den pågældende lokalitet, [1]. Holdbarhed JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected] 44 • B E T O N Cheminova”.. Udlægning af cykelsti med betonbelægning ved Thyborøn ikke er gennemgroning af plantevækst med efterfølgende nedbrydning af konstruktionen. Betonen tager heller ikke skade af snerydning med plov, og vurderes alt andet lige at have en lang holdbarhed i forhold til en belægning med asfalt, [4]. Udførelse Cykelstien ved Thyborøn er 2,5 meter bred og 10 cm tyk. Stien er anlagt direkte på en opbygning af stabilgrus, tilsvarende den der anvendes ved en traditionel asfaltsti. Støbehastigheden er ca. 500 meter per arbejdsdag, og hele arbejdsgangen med at opstille sigtesnor, støbe beton, lave efterreparationer, påsprøjte curingmembran, skære fuger og flytte vejafspærring fortløbende, varetages af 4-5 mand. Der er påsprøjtet curingmembran umiddelbart efter udstøbning, for at sikre gode hærdebetingelser. Efter ca. 24 timer er der N O V E M B E R 2 0 1 5 • 45 Fyldkasse med snegl til fordeling af beton over tværsnittet Betonen kompakteres og ”stryges glat” i udlæggermaskinen skåret 7 cm dybe fuger for hver 4-5 meter for at undgå ukontrollerbar revnedannelse. Betonen placeres med en udlæggermaskine, som entreprenørfirmaet TEMT selv har udtænkt og fremstillet. Princippet er grundlæggende analogt til andre udlæggermaskiner på markedet, ”slipform pavers”, der typisk virker på følgende måde: Betonen produceres på et betonværk og leveres med bånd direkte i en fyldkasse i maskinen. En snegl fordeler betonen, der komprimeres med en fastmonteret vibratorbjælke og efterfølgende ”stryges” med et glittebræt. For at opnå en vis overfladefriktion er der monteret en række koste på maskinen, der trækker spor i overfladen ved maskinens fremdrift. ”Slipform paving” er tidligere sporadisk anvendt i Danmark til korte motorvejsstrækninger og transportveje (fx på Aalborg Portland). Andre tværsnitsprofiler kan også frembringes med metoden, hvor fx regnvandsafledningen på Kliplev-Sønderborg motorvejen i 2011 blev udført med en avanceret udlæggermaskine, se billede. Ejer af TEMT, Andreas Olesen, fortæller, at der forud for cykelstiprojekterne er lavet en del udviklingsarbejde, hvor fle- re prototyper af udlæggermaskinen er fremstillet og afprøvet. Den nuværende version af maskinen påtænkes videreudviklet, således betonkapaciteten øges, og der kan arbejdes med bredere profiler. Der er også planer om, at tilbyde udlægning af betonbelægning på pladser og veje efter samme princip. Betonen Lemvig Beton A/S har leveret de ca. 2000 m3 beton til projektet, hvor roterbiler har aflæsset direkte i udlægger. En stor opgave, hvor betonen skulle leveres i relativt små mængder over en længere tidsperiode, hvilket kræver god planlægning, og at der er biler til rådighed i hele udstøbningsperioden. Af hensyn til udlæggerens effektivitet og stabiliteten af den udstøbte beton, har sætmålet lagt på ca. 90 mm. Betonen skal kunne stå af sig selv direkte efter udstøbning på tilsvarende vis som ved produktion af betonvarer. Betonrecepten kan ikke gengives i detaljer her, men det oplyses, at der har været anvendt såvel 50 mm profilerede plastfibre som mikrofibre for at hindre revnedannelse. Hermed er risikoen for armeringskorrosion og deraf følgende nedbrydning af betonenkonstruktionen ikke til stede. JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected] 46 • B E T O N Skæring af fuger Regnvandsrende udstøbt med ”slipform paver” på Kliplev – Sønderborg motorvejen i 2011 Muligheder Referencer Med jævne mellemrum drøftes mulighederne for at anvende beton som vejbelægning i Danmark. Ofte spekuleres i om beton kan anvendes til motorvejsstrækninger, idet der er et stort og kendt potentiale [4]. Men på trods af glimrende eksempler fra udlandet og store tekniske udredninger, er det aldrig for alvor slået igennem i Danmark. Ved at fokusere på andet end motorveje vurderes mulighederne for at anvende beton til trafikerede belægninger at være noget større. Der vil givetvis være mange steder i landet, hvor den viste metode giver god mening, og specielt i områder hvor normal asfaltbelægning ødelægges af plantevækst. I [4] vurderes det overslagsmæssigt, at en betonbelægning til en motorvej i gennemsnit vil holde i op til 40 år. Antages det, at en cykelsti holder lige så længe, kan det nemt vise sig, at en forventet merpris på ca. 10 % i forhold til en asfaltbelægning hurtigt vil tjene sig hjem. ”Så er du træt af sydens sne og slud…”, så tag til Thyborøn og se på nye muligheder for anvendelse af beton i Danmark. [1]Niels Johan Juel Jensen, Bunkere bliver til cykelsti, Dagens Byggeri – Maskinteknik, 2015. Kan ses på: http://www.maskinteknik.dk/artikel/84966-bunkere-bliver-til-cykelsti [2]Anders Walther Hansen, Kradsbørstig plante tvinger sprøjten frem, Naturstyrelsen, 2013. Kan ses på: http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2013/jun/kradsboerstig-plante-tvinger-sproejten-frem/. [3]Jakob E. Nørgaard, Cykelsti ødelagt af naturen, TV Midtvest, 2013. Kan ses på: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/billeder-naturen-oedelaegger-cykelsti. [4]Finn Thøgersen, Moderne Betonveje – notat 126, Vejdirektoratet, 2013. Kan downloades fra www.vejdirektoratet.dk under ”Viden og data”. N O V E M B E R 2 0 1 5 • 47 DANSK BETONFORENING GÅ-HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER 01. 12 2015 // 15.00-18.00 Tirsdag den 2. februar 2016 EFTERSPÆNDTE OG FORSPÆNDTE BETONKONSTRUKTIONER – PREFAB OG IN-SITU – TEORI OG PRAKSIS TEMADAG – BETONREPARATION OG –RENOVERING 2016 Sted: Hotel Scandic Kolding Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 14.01.2016 // 15.00-18.00 STORE BETONPROJEKTER For andet år i træk vil der blive afholdt Betonreparations- og renoveringsdag i Kolding. Dagens program vil omfatte aktuelle projekter, og der vil også være udstilling for virksomheder. Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 16.03.2016 // 15.00-16.45 ROBUSTHED Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 16.03.2016 // 17.00-18.00 Temadagens program er endnu ikke helt på plads, men det vil bl.a. indeholde indlæg om Skærbækværket, Sulfatbestandighed, Overfladekvalitetens betydning for kloridindtrængning, Mønbroen - Dr. Alexandrines Bro, Bæreevne ved udskiftning af beton og armering, Beton og brand (Mekanismer og skadesomfang), Svømmehaller samt Ny Nørreport. DANSK BETONFORENINGS GENERALFORSAMLING Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København FØLG MED I NYT OM BETONHÅNDBOGEN FORELØBIGE DATOER FOR KOMMENDE MØDER I KØBENHAVN I 2016 12. april og 25. maj. Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk. Dansk Betonforening har efterhånden publiceret godt 600 sider af den online-baserede lærebog/opslagsværk kaldet Betonhåndbogen. På www.betonhaandbogen.dk er der hermed gratis adgang til seriøs betonviden for alle betoninteresserede. Du kan på www.betonhaandbogen.dk tilmelde dig betonhåndbogens nyhedsbrev – så du får besked når nyt indhold er blevet lagt på nettet. MØDETILMELDING DANSK BETONFORENING Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA. Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA. dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne. Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01. KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V Læs mere på www.danskbetonforening.dk.
© Copyright 2024